SLUMDOG MILLIONAIRE - Salaam DK

SLUMDOG MILLIONAIRE
- ET UNDERVISNINGSMATERIALE
Niveau: 7.-10. klasse
Fag: Dansk, kristendomskundskab, historie
INDHOLD:
Til læreren .................................................................................................. 2
Filmens handling ........................................................................................ 4
Bag om filmen: Indien ................................................................................ 6
Bollywood-genren ...................................................................................... 7
Hinduisme versus islam .............................................................................. 8
Det gode og det onde menneske................................................................. 9
Fænomenet skæbne.................................................................................. 11
Brødre og broderskab ............................................................................... 12
Filmens visuelle stil .................................................................................. 13
Kolofon ..................................................................................................... 14
Det Danske Filminstitut © 2009
Gothersgade 55 / 1123 København K / 3374 3400 / www.dfi.dk
FILMENS CREDITS:
England/Frankrig 2008
Instruktion: Danny Boyle og Loveleen Tandan
Manuskript: Simon Beaufoy
Fotograf: Anthony Dod Mantle
Distribution: SF Film
Længde: 120 min.
Medierådets vurdering: Tilladt for børn over 15 år
Medvirkende:
Jamal K. Malik – Dev Patel
Latika – Freida Pinto
Salim – Madhur Mittal
Prem Kumar – Anil Kapoor

TIL LÆREREN
SLUMDOG MILLIONAIRE / TIL LÆREREN / SIDE 2
"Slumdog Millionaire" er en britisk film, instrueret af britiske Danny Boyle og coinstrueret
af indiske Loveleen Tandan. Manuskriptet er skrevet af Simon Beaufoy,
der vandt en Golden Globe for Bedste Manuskript for filmen. Beaufoy har bygget sit
manus på den indiske forfatter Vikas Swarups bestseller "Q and A", der er oversat
til 36 sprog.
"Slumdog Millionaire" foregår og er filmet i Indien og fortæller historien om en ung
uuddannet mand, Jamal, fra Dharavi-ghettoen i Mumbai, som dukker op i den
indiske version af "Hvem vil være millionær?" Her overrasker han alle ved at kunne
svare rigtigt på samtlige spørgsmål. Showets vært, der fra sit eget liv kender til det
næsten umulige i at rejse sig fra slummen, bliver mistroisk og tilkalder politiet, og
den unge mand udsættes for tortur i et forsøg på at få en indrømmelse om snyd ud
af ham. I flashback fortælles nu en livs- og en kærlighedshistorie, der skaber
sammenhæng og en forståelse af, hvordan Jamal kan svare på de alt andet end
indlysende spørgsmål.
"Slumdog Millionaire" er en film, der har gjort meget væsen af sig allerede inden
premieren. Den er noget så paradoksalt som en feelgood-film, der handler om
forældreløse børn i den indiske storbyslum. På trods af at den med sin visuelle
lethed og dynamik har Bollywood-genren som inspirationskilde, adskiller den sig
markant fra denne romantiske genre, da dens budskab er samfundskritisk. Den
blev nomineret til 10 Oscars og vandt 8 i kategorierne Bedste Film, Bedste
Instruktør (Danny Boyle; en debat har rejst sig, hvorvidt ikke også den indiske coinstruktør
Loveleen Tandan burde co-nomineres), Bedste Filmatisering (også kaldet
Bedste Manuskript fra et Forlæg) (Simon Beaufoy), Bedste Fotografering (Anthony
Dod Mantle), Bedste Klipning (Chris Dickens), Bedste Lydredigering (Tom Sayers),
Bedste Lydmix (Ian Tapp, Richard Pryke, Resul Pookutty) samt Bedste Originale
Sang og Bedste Originale Score (A.R. Rahman). Filmen har i øvrigt vundet en lang
række internationale priser.
Danny Boyle har tidligere gjort sig bemærket med film som "Sunshine" (2007),"28
Days Later" (2002), "The Beach" (2001), "A Life Less Ordinary" (1997) og
"Trainspotting" (1996). Boyle udtrykker selv i medierne, at han er til de smalle film,
hvilket bl.a. er kommet til udtryk i hans afslag mod at instruere den fjerde af de
Hollywood-finansierede "Alien"-film i midt-1990'erne. Man kan så diskutere, hvor
smal en film "Slumdog Millionaire" egentlig er …!
I dansk kontekst er det interessant, at fotografen bag filmen er den britiske-danske
Anthony Dod Mantle, der i slutningen af 90'erne markerede sig ved at stå
dogmebrødrene bi, da dansk film – med Thomas Vinterbergs "Festen" som en
milepæl – trådte ind i en ny æra. Anthony Dod Mantle har filmet samtlige Thomas
Vinterbergs spillefilm, Søren Kragh Jacobsens "Mifunes sidste sang" (1999) og Lars
von Triers "Dogville" (2003), "Manderlay" (2005) og den kommende "Antichrist"
(2009). Herudover har han været fotograf på en lang række internationale
produktioner.
Læs mere om filmen og bogen bag filmen på den officielle hjemmeside, Internet
Movie Data Base og Wikipedia. Her findes også links til anmeldelser af filmen og til
den mediediskussion, som filmen har vakt over hele verden, ikke mindst i Indien.
http://www.foxsearchlight.com/slumdogmillionaire/
http://www.imdb.com/title/tt1010048/
http://en.wikipedia.org/wiki/Slumdog_Millionaire
Undervisningsmaterialets opbygning
Dette undervisningsmateriale henvender sig til lærere, der ønsker at bruge filmen i
fagene dansk, kristendomskundskab og historie i 7.-10. klasse. Efter et indledende
afsnit med et referat om filmens handling følger en analyse af de mest centrale
aspekter i filmen. Omdrejningspunkterne er forholdet mellem hinduisme og islam,
filmens skildring af kampen mellem det Gode og det Onde samt fænomenerne
skæbne og broderskab. Her lægges der op til diskussioner i klassen.

SLUMDOG MILLIONAIRE / TIL LÆREREN / SIDE 3
Om forfatteren
Birgitte Maria Smidt er cand. mag i fransk sprog- og kulturformidling samt
religionsvidenskab. Hun underviser i historie, samfundsfag, religion og fransk på
Skolen på la Cours Vej på Frederiksberg.

FILMENS HANDLING
SLUMDOG MILLIONAIRE / FILMENS HANDLING / SIDE 4
Det er sandhedens time i tv-studiet, hvor Indiens udgave af det populære quizshow
"Hvem vil være millionær?" bliver optaget. Drengen i den varme stol hedder Jamal
Malik, han er 18 år og fra Mumbais slumkvarter – ikke en deltager, man normalt
ville forvente sig meget af, når det drejer sig om faktuelle vidensspørgsmål. Men
Jamal er nået langt, og han skal nu til at svare på det sidste spørgsmål, der kan
udløse den gigantiske sum af 20 millioner rupier.
Tv-værten Prem Kumar (spillet af den i Indien umådeligt berømte skuespiller Anil
Kapoor) har ikke meget tilovers for deltageren fra slummen; han har selv kæmpet
sig op fra denne underverden og ved, at vejen ikke er let at gå – og slet ikke for en
slumhund som Jamal uden nogen nævneværdig skolegang. Politiet tilkaldes, Jamal
udsættes for et timelangt forhør og tortur af politiinspektøren, og i flashbacks
fortæller Jamal sin historie om et liv, der har givet ham svarene. Filmen lægger ud
med startspørgsmålet: Hvordan kan det lade sig gøre? Svaret lyder til slut: Det var
skæbnen. Store dramatiske hændelser i Jamals liv skaber nu et billede af et
menneskeliv, men også af et samfund, hvor de fattige er fattigere end nogen andre
her på jorden, og de rige rigere end de rigeste. Indien præsenteres i alle sine
kontraster, men ud fra et barns synsvinkel. Jamals fortællinger dokumenterer de
ting, han har haft at kæmpe med: Ønsket om at møde Bollywood-stjernen Amitabh
Bachchan, der siden 1970'erne har været et ikon for indisk filmindustri.
Skuespillerens søn, Abhishek Bachchan, er i øvrigt i dag en af Indiens populæreste
unge skuespillere, ikke mindst fordi han i 2007 blev gift med den kvindelige
Bollywood-megastjerne og tidligere Miss World, Aishwarya Rai. Jamal møder faktisk
sin superstjerne, og samtidig har han svaret på et spørgsmål.
Andre dramatiske momenter fra barndommen er moderens tragiske død under en
hindu-muslimsk opstand i slummen, samt den følgende tid med broderen Salim,
hvor de sammen må hutle sig gennem tilværelsen og en regnvejrsdag møder et
andet forældreløst barn, pigen Latika. Eftersom Jamals yndlingsbog fra hans korte
tid på en skolebænk var De Tre Musketerer, kalder han sin bror og sig selv for
Athos og Porthos, og Latika for 'den tredje musketer'. Små detaljer ved hvert
tilbageblik giver ham en viden, som gør det muligt at besvare quizzens spørgsmål
korrekt foran det måbende publikum.
Jamals livsfortælling under politiforhøret drejer sig mestendels om barndommen i
Mumbais gangstermiljø. Som gadebørn forføres Jamal, Salim og Latika af
gangsterbossen Mamans lokkende ord og metoder, og de tre gadebørn kan nu se
frem til et liv som blinde gadesangere eller prostituerede. Det er på et hængende
hår og kun ved Salims modige indsats, at det lykkes de tre at flygte. Dog når Latika
ikke med, og Jamal mister sin bedste ven. Hun bliver fanget af Mamans bande og
skal nu indstille sig på en dag at blive solgt som jomfruelig prostitueret og indtil da
være danser på et bordel.
Drengenes rejse gennem livet er præget af usikkerhed, opfindsomhed, snyderi,
meget held og humor. De stjæler fra uvidende hvide turister og agerer guides foran
Taj Mahal, og filmen forklarer, at det er her, at de lærer det engelske sprog. Men
Jamal glemmer aldrig sin Latika, og da han vender tilbage og finder hende på et
bordel, bliver venskab til kærlighed. Salim ender med at skyde Maman, men det
gode sejrer ikke, da han bruger drabet i sit cv til at få et job i en konkurrerende
bande hos gangsterbossen Javed. Salim tvinger Latika til at følge ham og umuliggør
dermed kærligheden mellem hende og Jamal. Da Jamal flere år senere som tjener i
et call center i et øjeblik får fat i en telefon og ringer til Salim, finder Jamal frem til
Latika, der nu lever som husslave hos Javed. De to mødes, Latika forsøger at
undslippe Javed, men hans håndlangere fanger hende og mærker hende for livet
ved at skære en flænge i ansigtet på hende.
I et sidste forsøg på at genfinde Latika stiller Jamal op til tv-showet, som han ved,
hun tit ser hjemme i Javeds store palads. På dette tidspunkt er vi nået frem til
nutiden, hvor Jamal møder modstand fra den udspekulerede og intrigante tv-vært,
der forsøger at forlede ham. Politiinspektøren tror dog på Jamals beretninger og
lader ham gå, så han lige akkurat når tilbage til det sidste spørgsmål i tv-showet. I
mellemtiden indhentes Salim af sin dårlige samvittighed, hjælper Latika fri og tager
det endelige opgør med sin chef, Javed, hvorved han selv mister livet i et badekar

SLUMDOG MILLIONAIRE / FILMENS HANDLING / SIDE 5
fyldt af pengesedler. Jamal er imens i tvivl om det sidste afgørende spørgsmål og
ringer til det eneste nummer, han har, Salims. Latika svarer – men kan ikke
besvare spørgsmålet. Så Jamal gætter og ender med at vinde både pengene og
Latika.

BAG OM FILMEN: INDIEN
SLUMDOG MILLIONAIRE / BAG OM FILMEN: INDIEN / SIDE 6
Man siger, at verdens fattigste og rigeste bor i Indien. Alligevel viser "Slumdog
Millionaire" et Indien, som den vestlige verden sjældent oplever. Danny Boyles
Mumbai ligner Charles Dickens' London opdateret til det 21. århundrede: De
kontrastfulde sociale hierarkier, hvor rige og fattige aldrig kommunikerer på trods
af, at en enorm masse mennesker bruger hver dag på at kæmpe sig opad.
"Slumdog Millionaire" er filmet på det, man i Hollywood kalder et "beskedent
budget" – 5 mio. dollars. Udgifterne har været små sammenlignet med standard
Hollywood-produktioner, da filmen langt hen ad vejen er blevet til on the spot, og
der ikke er nogen store Hollywood-stjerner med. Netop for at bevare autenticiteten
filmede man med håndholdte kameraer i slumområdet Dharavi, der da også spiller
en helt central rolle i filmen og er med til at give den et strejf af dokumentarfilm.
Fakta er, at omtrent 800 millioner af Indiens 1,1 milliard store befolkning bor i
slumområder, hvor de lever for mindre end 2 dollars om dagen. Over 2/3 af Indiens
befolkning har en indtægt, der ligger under det niveau, som landets indbyggere har
defineret som eksistensminimum. Over 60 % af Mumbais mere end 18 mio.
indbyggere lever i slumområder, og her er Dharavi den største med et indbyggertal
på et sted mellem 600.000-1.000.000 ifølge Time Magazine og BBC (jf.
en.wikipedia.org). Statisterne i filmen er ikke skuespillere, men langt hen ad vejen
faktisk beboere, slumdogs, i Dharavi. De to børn, der spiller Salim og Latika som
små, blev opdaget af filmteamet i slummen, og de blev for deres 30-dage lange
skuespillerindsats betalt, hvad der svarer til tre gange en voksen persons årlige
indtjening i dette kvarter. Manuskriptforfatteren Simon Beaufoy og produceren
Christian Colson har oprettet en fond, der skal sikre de to børn mulighed for
uddannelse, men ønsker af hensyn til børnenes sikkerhed ikke at oplyse summens
størrelse eller give en forklaring på, hvorfor drengen stadig lever i slummen –
hvilket drengen selv har udtrykt i flere interviews i The Daily Telegraph.
Dette billede af håbløshed er en af årsagerne til, at filmen adskiller sig stærkt fra et
Bollywood-produkt på trods af det afsluttende musiknummer. Læs mere om
Bollywood-filmens karakteristika under afsnittet "Bollywood-genren". Det indiske
publikum er ikke vant til at se deres land præsenteret på denne måde. Det har
også betydet, at filmen – der er den første vestlige produktion, der er indspillet i
Indien – ganske vist har vundet de indiske biografgængere og anmelderes
interesse, men ikke har fået samme ros som i USA og Europa.
Filmen er blevet kritiseret intenst i de indiske medier. Indien er verdens største
filmproducent med dagligt 12 mio. biografgængere. Mumbay, som filmen udspiller
sig i, er samtidig landets filmhovedstad, også kaldet "Bollywood". Termen dækker
udelukkende film produceret på hindi. Fra filmstudierne i Mumbai sendes årligt ca.
1000 film på markedet, hvilket gør Indien til verdens største filmproducerende land
målt på antallet af film.
Kritikken af "Slumdog Millionaire" går bl.a. på forholdene omkring de to 8-årige
skuespilleres lønninger og deres fortsatte miserable situation, ligesom der i de
indiske medier er stor frustration (men også uenighed) over det billede, filmen
tegner af Indien, og som også ordet dog i slumdog hentyder til. Der har været
gadeoptøjer i flere storbyer, hvor der har været sammenstød mellem oprørte
borgere og politiet, og der er blevet begået hærværk foran biografer. Kritikere af
filmen mener, at den ikke respekterer den indiske kultur, men bygger på Vestens
paternalistiske og imperialistiske syn på Indien uden at medtage de positive sider
eller tegn på fremskridt i det, der principielt anses for at være verdens største
demokrati. At Dev Patel, der spiller Jamal, ikke er inder, men en gymnasieelev fra
området Harrow i det nordvestlige London, har også vakt røre. De indiske kritikere
mener ikke, at filmen giver et tilstrækkeligt nuanceret billede af Indien i dag.

BOLLYWOOD-GENREN
SLUMDOG MILLIONAIRE / BOLLYWOOD-GENREN / SIDE 7
"Slumdog Millionaire" er ikke en Bollywood-film, men den besidder mange af
Bollywood-universets karakteristika.
Det Gode sejrer over det Onde. Melodrama og romance er faste ingredienser, og
det indiske publikum er vant til at få noget for pengene. Følelser og sentimentalitet
udtrykkes kropsligt snarere end verbalt, gerne i dansescener med musik, der
allerede inden filmens premiere er blevet udsendt på cd – tanken er den, at er
musikken god, taler det for filmen som helhed. Bollywood-film har mange
karakteristika til fælles med musicals. De kredser ofte om kærlighedstrekanter og
umulige relationer, den hjemkomne søn, den ventende kvinde. Filmene er fulde af
kærlighedssymbolik som f.eks. brændende lys, der stadig brænder efter års
adskillelse mellem de elskende. Her er forførelse og fristelse, ofre, kidnappere og
vrede forældre, insidere og outsidere, du og jeg, os og dem, og det hele i en
blanding af musical, actionfilm, romantisk drama og komedie. Ofte er den mandlige
helt, kurtisøren med det rene hjerte, i stand til at bekæmpe de onde figurer ene
mand. Bollywood-filmen går også under navnet "masala-film", opkaldt efter det
hindu-indiske ord for et stærkt blandingskrydderi.
Læs mere om Bollywood-genren på http://en.wikipedia.org/wiki/Bollywood, hvor
der også kan findes en række links til yderligere læsning.
Opgaveforslag
• Diskuter hvilke karakteristika ved filmen, som er inspireret af
Bollywood-genren. Tal både om form og indhold.
• Diskuter hvilke andre genre, der er på spil i "Slumdog Millionaire". Det
kan f.eks. være gangsterfilm, thriller, romantisk drama, komedie m.fl.
Tal om hvilke stilistiske træk, der karakteriserer de forskellige genrer.

HINDUISME VERSUS ISLAM
SLUMDOG MILLIONAIRE / HINDUISME VERSUS ISLAM / SIDE 8
Det indiske samfund er overvejende hinduistisk orienteret. Omtrent 85 % af
befolkningen er hinduer, mens lidt mere end 12 % er muslimer. Øvrige minoriteter
er sikher, kristne og buddhister. Indiens historie tegner et billede af det
konfliktfyldte møde mellem den polyteistiske hinduisme og den monoteistiske
religion islam, som ikke mindst med briternes tilbagetrækning i 1947 førte til
delingen af subkontinentet i to og dannelsen af den muslimske stat Pakistan samme
år. Siden 1990'erne har der været voldsomme uroligheder med fanatiske religiøse
bevægelser i såvel Indien som Pakistan. Begge parter beskylder den anden for
terrorisme – og landene har stadig i dag et anstrengt forhold til hinanden.
Det religiøse element dukker op i flere omgange i "Slumdog Millionaire", men
primært som et eksotisk virkemiddel. Fænomenet religionssammenstød er ikke som
sådan et kernetema i filmen, forstået på den måde, at det ikke er et
omdrejningspunkt for filmens handling. Men religionssammenstødet har alligevel en
afgørende indflydelse på Jamals liv – som vi ser det i flashbacket, der fortæller,
hvordan Jamal og Salim blev moderløse. En muslimsk oprørsgruppe trænger ind i
Dharavi-slummen, hvor den lille familie lever. Denne konfrontation mellem
hinduisme (personificeret i guden Ram) og islam (udtrykt i sætninger om Allah) er
blot et ud af flere sammenstød mellem systemer, der trænger vores hovedpersoner
op i en krog og tvinger dem ud i magtesløse handlinger.
Diskussionsspørgsmål
• Tal i grupper om, hvordan de to religioner bliver præsenteret i filmen.
Hvilket billede tegner der sig af hinduisme og islam? Tænk i retning af
stemning, farver, ordvalg o. lign, der sættes i relation til det religiøse.
Er I enige i jeres gruppe?
• Hvordan er magtbalancen i filmen mellem de to religioner? Bliver den
ene skildret mere positivt end den anden? Synes I, at filmen tager parti
for den ene eller den anden religion?
• Jamal og Salim mister deres mor pga. muslimsk fanatisme. Deres liv
herefter er præget af afsavn, vold, brutalitet og meningsløshed – i
slummen og i de riges verden. Beskriv den scene, hvor det muslimske
angreb i slummen finder sted. Hvad foretager moderen sig? Hvorfor er
hun skildret på denne måde? Kan I finde noget symbolsk i det?
• Hvilken betydning kan det have på religionens rolle i filmen, at der er
tale om en britisk produktion? Hvad tror I, en britisk instruktør ser,
som en indisk instruktør måske ikke ville se som interessant?
• I skal nu arbejde videre med hinduismen. I fællesskab skal I i klassen
udvikle en vidensquiz i stil med tv-gameshowet "Hvem vil være
millionær?" Først skal I indsamle viden om hinduismen og det indiske
samfund ved hjælp af materialer på biblioteket og informationer på
nettet. I grupper skal I nu lave spørgsmål, der berører hinduismen
inden for følgende indgangsvinkler: teologi (gudetroen, opfattelsen af
det guddommelige, det Hellige), mytologi (de religiøse tekster og sange
med fortællinger om guder og mennesker, verdens skabelse, dens
opretholdelse og de sidste tider) og ritualer (de systematiserede regler
for at kommunikere med det guddommelige). Hvert spørgsmål skal
have fire mulige svar, hvoraf kun ét er det korrekte. Klassen kan deles i
hold af to-tre elever, der svarer efter tur, eller I kan lave flere spil,
sådan at flere grupper spiller samtidigt. Vinderen bliver den gruppe, der
har størst viden om den hinduistiske religion og Indien.

SLUMDOG MILLIONAIRE / DET GODE OG DET ONDE MENNESKE / SIDE 9
DET GODE OG DET ONDE MENNESKE
"Slumdog Millionaire" er en eventyrfortælling om kærlighed og skæbne sat i
socialrealistiske rammer. Det hele udspiller sig i et univers, hvor værdierne 'Godt'
og 'Ondt' er sat klart op. Gennem Jamals livsberetning introduceres vi for et mylder
af mennesker og hændelser, der holdes op foran hinanden og konstant
konfronteres. Det Gode manifesterer sig ofte visuelt i scener, hvor der bruges
stærke farver, ikke mindst gul, rød, grøn og blå – farver, som udtrykker et
livsbekræftende følelsesunivers, der er knyttet til begreber som kærlighed,
omsorgsfuldhed, frugtbarhed, mildhed og tålmodighed. På modsat vis kommer det
Onde ofte til udtryk inden for det dystre, mere gråsorte felt, hvor hovedpersonerne
enten ikke kan se klart eller handle frit pga. natur- eller menneskeskabte
forhindringer.
Filmens omdrejningspunkt er ikke kultursammenstød, men den personlige,
individuelle skæbne og kampen for det gode, kærligheden. Men hvad er det Gode,
og hvad er det Onde i filmen? Det gode sprogliggøres og konkretiseres tidligt i et af
quizzens spørgsmål. Jamal skal besvare spørgsmålet om, hvilken sætning der er
skrevet under de tre løver i Indiens nationalsymbol: svaret er "Truth Alone
Triumphs" – "Kun Sandheden Sejrer". De forkerte svar går på udtryk, der
associerer til overfladiskhed og løgnagtighed. Filmen provokerer sin tilskuer til at
overveje, hvad det gode Indien er, og hvad det onde Indien er.
Det er umuligt at betragte det Gode adskilt fra det Onde. Godt og ondt er
hinandens modsætninger, og uden hinanden har de ingen værdi. Derfor skal I nu
arbejde med begreberne i flæng.
Diskussionsspørgsmål
• Beskriv Jamal – drengen, der bliver mand i kampen for sin kærlighed.
Hvilke værdier knyttes til ham som person?
• Inden Jamal vinder Latika, må han så meget igennem. Hvilke
forhindringer møder han undervejs i kampen mod det Onde? Tænk
eventuelt på begreber som materialisme, magt og løgn.
• Beskriv figuren Salim. Hvad taler for, at han er styret af gode værdier?
Og af onde? Hvilke af livets fristelser kæmper Salim i mod?
• Beskriv gangstermiljøet. Hvilke værdier hersker her? Hvordan kommer
det til udtryk? Tænk i retning af adfærd, udseende, sprog, kropssprog,
refleksion, prioriteringer, levevis osv.
• Da gangsterbossen første gang opdager de tre gadebørn på
lossepladsen, tilbyder han dem en amerikansk drik – en Coca Cola.
Hvorfor tror I, at filmskaberne netop har valgt en cola? Hvad står Coca
Cola mon for i denne forbindelse?
• Jamal og Salim er til at begynde med uvidende om gangsternes planer
med dem. Sammen med de øvrige børn anstrenger de sig for at behage
gangsterbossen ved at synge indiske sange for ham. Hvilken effekt har
det, at gangsternes misbrug og forræderi mod børnene er forbundet
med sange fra den originale hindukultur?
• Se nu nærmere på tv-værten Prem Kumar. Hvordan placerer han sig i
kampen mellem godt og ondt?
• Diskuter i grupper, hvilken symbolik der ligger i at lade tv-værten friste
Jamal med et, viser det sig, falsk B, tegnet på det duggede spejl.
Hvorfor har filmskaberne valgt et B til at repræsentere falskhed og
løgn? Det rigtige svar viser sig at være A. Hvordan er forholdet generelt
mellem A og B?

SLUMDOG MILLIONAIRE / DET GODE OG DET ONDE MENNESKE / SIDE 10
• Kan du finde andre symboler, der er knyttet til det Onde? Det kunne
være ting, der repræsenterer et forfald, materialisme, noget ikkeindisk,
noget uægte og uoprigtigt.
• Drengene konfronteres med en virkelighed, hvor det Onde tager
alskens former og farver. En gruppe, som Jamal og Salim forholder sig
til, er de rige amerikanske og europæiske turister. Hvordan skildres de?
Er der tale om dumhed og materialisme eller fremskridt og sofistikeret
adfærd? (jf. også det udendørs operaarrangement). Hvilke roller
påtager Jamal og Salim sig i forbindelse med turisterne?
• Sammenlign nu billedet af det Onde i filmen med det tilsvarende billede
af det Onde, som optræder inden for hovedreligionerne jødedommen og
kristendommen. Tag udgangspunkt i de ti bud (2 Mos 20, 1-21), som er
det fundamentale moralkodeks for de jødiske og kristne civilisationer.
Hvilke fællesstræk er der mellem disse bud om Godt og Ondt og filmens
billede af det gode og det onde samfund?
• Tal i grupper om, hvad "Slumdog Millionaire" har til fælles med andre
værdiladede og samfundskritiske fortællinger som fx "Rocky",
"Askepot" og "Oliver Twist". Hvordan er det gode menneske? Hvilke
værdier kæmpes der for og imod? I er velkomne til at tænke andre film
ind. Diskuter, hvordan forholdet er mellem individet og systemet i disse
film.
• Diskuter, hvordan forholdet er mellem individet og systemet i disse
film.

FÆNOMENET SKÆBNE
SLUMDOG MILLIONAIRE / FÆNOMENET SKÆBNE / SIDE 11
Filmen indledes med et spørgsmål – uden for quizzen – om, hvad der ligger til
grund for, at Jamal kan sejre i quizzen. De fire mulige svar er destiny, love, luck og
passion – skæbne, kærlighed, held og lidenskab. Hver af disse menneskelige
følelsesbegreber har indflydelse på hovedpersonernes livsforløb. Det rigtige svar
gives til slut – skæbnen. Dette tilbagevendende begreb udtrykkes lidt forskelligt i
filmen: "it is written" og "it was meant to be". Men hvad betyder det egentlig?
Diskussionsspørgsmål
• Diskuter i grupper, hvordan I opfatter begrebet skæbne. Er der tale om
noget, der binder mennesker fast, eller noget positivt, noget der frigør
dem? Eller begge dele? Begrund jeres synspunkter.
• Kig nu nærmere på de fire mulige svar til det sidste spørgsmål. Diskuter
hvilken rolle hvert af begreberne spiller i filmen. Hvordan er forholdet
mellem skæbne og held i filmen? Hvornår forfølger Jamal sin skæbne,
og hvornår er han heldig? Tænk eksempelvis på forholdet mellem
kontakt og forsvinden i filmen. Se også på forholdet mellem kærlighed
og lidenskab. Hvilken rolle spiller kærligheden i filmen? Hvordan
kommer lidenskaben til udtryk mellem de tre hovedpersoner? Diskuter
hvordan ville filmen være, hvis et af elementerne manglede.

BRØDRE OG BRODERSKAB
SLUMDOG MILLIONAIRE / BRØDRE OG BRODERSKAB / SIDE 12
Filmen kredser om relationen mellem de to næsten jævnaldrende brødre, Jamal og
Salim, og pigen Latika. De tre udgør et minisamfund i samfundet, nogle gange
består gruppen af dem alle tre, andre gange kun af to af dem, eller gruppen er helt
opløst. Dette minisamfund er ikke en fast størrelse, da det hele tiden er udsat for
trusler og fristelser fra det omkringliggende samfund. Det gør også "Slumdog
Millionaire" til en film om tre individers dannelsesrejse på vej mod erkendelse og
kærlighed. Kampen mod ondskaben skildres ofte i scener med megen bevægelse:
Dramatiske togrejser, togspor og gader krydses, personer springer, falder, nærmer
sig hinanden og mister på ny kontakt til hinanden. Det muslimske angreb, som
fører til moderløshed, foregår på tværs af linjer, der krydses. Latika flygter ind og
ud af toge med Jamals blik på sig fra et helt andet niveau, og hun må til slut
kæmpe sig frem i menneskemylderet for at nå frem til Salims mobil i tide. Rummet
og kroppen bruges hele tiden til at markere personernes relationer til hinanden.
I denne treenighed udgør Jamal og Salim to figurer, hvis broderforhold rummer
klassiske træk fra eksempelvis folkeeventyrerne. Den ældste broder søger
overfladiske gevinster som penge, magt og berømmelse, den yngre bror søger
oprigtigt kærligheden. I har ovenfor arbejdet med forholdet mellem det Gode og
det Onde, som netop også er et fremtrædende tema i folkeeventyrerne.
Diskussionsspørgsmål
• Hvilken erkendelse af kærlighedens væsen opnår Salim til slut, som
gør, at han vælger at ofre sig og hjælpe sin bror?
• "De Tre Musketerer" af Alexandre Dumas spiller en central rolle i
filmens skildring af broderskab. Diskuter i grupper, hvad Dumas'
klassiske fortælling betyder for filmen som helhed. Hvad siger den fx
om fællesskab og troskab?
• Det sidste spørgsmål i quizzen peger på den tredje musketer. Svaret er
A, Aramis. Hvad udtrykker Jamal, da han – ved rent og skært held –
svarer rigtigt på dette spørgsmål?
• Hvorfor vælger filmskaberne, tror I, at lade den sidste scene – det
Bollywood-inspirerede dansenummer – udspille sig på en togperron
mellem to toge? Hvilket billede ønsker instruktøren at tegne af de to
elskende?

FILMENS VISUELLE STIL
SLUMDOG MILLIONAIRE / FILMENS VISUELLE STIL / SIDE 13
"Slumdog Millionaire" har blandt andet vundet Oscar-priser inden for kategorierne
Bedste Fotografering, Bedste Redigering og Bedste Musik. Den visuelle side er uden
tvivl en af filmens stærke karakteristika. Filmskaberne viser med billeder og lyd den
dobbelttydighed, der er så paradoksal i Indien: Fortællingen om Mumbais slumdogs
er på én gang ufatteligt trist og ufatteligt farvestrålende og smukt fortalt. Farver og
stemninger går hånd i hånd. Begrebet dannelsesrejse er tænkt bogstaveligt med i
de visuelle teknikker, filmskaberne gør brug af. Jamals rejse gennem livet foregår i
hastigt skiftende stemninger og hastigheder. Stærke farver knyttes ofte an til de
gode ting: Glæde, styrke og samhørighed, mens grålighed og uklarhed er forbundet
med tvang, afsavn og søgen efter det mistede. Det er en film, der mere end nogen
anden spiller på de visuelle kontraster for på én gang at dokumentere og skabe
fiktion omkring en ung inders skæbne.
Diskussionsspørgsmål
• Hvordan opfatter I kombinationen af socialrealisme og eventyr i
filmen? Lykkes det filmskaberne at inkarnere det indiske miljø på
retfærdig vis, eller er der efter jeres mening rettere tale om et
eventyrunivers med arketypiske figurer?
• Kig nu nærmere på filmens visuelle stil. Fotograf Anthony Dod Mantles
billeder skaber på én gang et hektisk, rodet, forvirrende,
farvestrålende, livsbekræftende og tragisk billede af Indiens
underklasse. Hvordan gør han det? Tænk i retning af hans visuelle
teknikker, ikke mindst hans brug af farver, vand og bevægelse.
• Instruktøren Danny Boyle ønsker med filmen at rejse spørgsmålstegn
ved både det indiske system og vestens blik på den tredje verdens
lande. Men hvorfor vælger han ikke at lave en film, der viser Indien
som rendyrket grimt og usselt?

KOLOFON
"Slumdog Millionaire" – et undervisningsmateriale
Af Birgitte Maria Smidt
Stillfoto
Celador Films Ltd / Channel 4 Television Corporation
Redaktion
Liselotte Michelsen og Flemming Kaspersen
Udgiver
Det Danske Filminstitut
Gothersgade 55
1123 København K
SLUMDOG MILLIONAIRE / KOLOFON / SIDE 14
Kommentarer til dette materiale kan rettes til undervisning@dfi.dk
Det Danske Filminstitut © 2009