KONGELIGT? - Vejle Museum
KONGELIGT? - Vejle Museum KONGELIGT? - Vejle Museum
og stenspor, som tilsyneladende passer med teorien om en kæmpeskibssætning. Da arkivtegneren Søren Abildgaard i 1771 besøgte Jelling, skrev han i sin dagbog: »På østlige side af Dronningens Høj (dvs. Nordhøjen) i Lars Sognefogeds toft, hvor der ligger nogle store kampesten i en rad fra syden til nord …« Var det resterne af denne mammutskibssætning, han så? * De store sten nord for kirkegården var ikke udgravningernes eneste overraskelse. I forbindelse med deres fremkomst i 2006 blev der nord for stenene afdækket tom- 8 10 m ÆLDRE HEGN YNGRE HEGN Grundplan af hustomt nordøst for de store sten. Huset, som efter sin type er fra slutningen af 900- eller begyndelsen af 1000-årene, er bygget efter at palisaden var sløjfet. Rækkefølgen mellem huset og det skråt forløbende hegn er ikke afklaret, men bebyggelsen har altså haft mindst tre faser. ten af et hus med buede langvægge samt sporene af et meget kraftigt, stolpebygget hegn – en palisade. Der blev ikke gjort fund, der kunne datere hus og hegn, men udseendet pegede klart mod vikingetiden, selv om hegnet syntes kraftigere end tilsvarende fra andre vikingelokaliteter. Men her var der endelig spor at gå efter i jagten på en bebyggelse samtidig med monumenterne. I 2007 blev dette hegn forfulgt mod øst, og til vores overraskelse kunne det følges over en strækning på ca. 180 m, før det knækkede skarpt i sydlig retning. Senere Den store indhegnings nordøstlige hjørneknæk. Bemærk hegnsgrøftens udposninger. Landmålerstokken er 1,50 m lang. Set mod vest. Kirken og Nordhøjen ses i baggrunden til venstre.
100 m ? Oversigtsplan over Jellingfundene, som de tegner sig februar 2008 efter de nye fund. blev der lagt en søgegrøft 140-160 m syd for knækpunktet, hvor hegnet ligeledes kunne påvises, men længere mod syd var det ikke muligt at komme på grund af eksisterende bygninger. Derimod fandtes der to små stykker af en tilsvarende hegnsgrøft ved en lille udgravning, som museet foretog tidligere på året, da to huse syd for Sydhøjen blev revet ned. Hensigten var at lede efter skibssætningens sydspids, hvilket dog ikke lykkedes i første omgang på grund af senere nedgravninger. Men med det kraftige stolpehegn nord og øst for højene fik de to små stykker hegn lige pludselig stor betydning, idet de kunne tolkes som den sydlige afgrænsning af en meget stor indhegning af hele den centrale del af Jelling. Hvor stort det indrammede areal har været, ved vi endnu ikke, men tidligere ? HEGN GRAV- KAMMER TRÆKIRKE m. grav STORE JELLINGSTEN HUSTOMTER HUSTOMT sonderingsgravninger lige vest for kirkegården og der, hvor udstillingshuset Kongernes Jelling i dag ligger, var uden spor af hegnet, og det tyder på, at vi skal vest for udstillingshuset for at finde den vestlige side. I givet fald har det indrammede areal været på mere end 10 ha. Endnu er hegnet kun afdækket og ikke egentligt udgravet, så det er for tidligt at give et detaljeret bud på, hvordan det har været konstrueret. Den gennemgående grøft med modstående udposninger for hver 1-1½ m tyder på, at hegnet har bestået af tætstillede stolper i en særlig konstruktion. Bedømt ud fra et par tværsnit af grøften, der var gravet indtil 1½ m ned under terræn, har hegnet har haft en anseelig højde – antagelig mindst 2 m. Vestligst i den afdækkede del af hegnet sås en indgang flan- 9
- Page 1 and 2: KONGELIGT? Jelling-monumenterne med
- Page 3 and 4: Udsnit af magnetometeropmåling fra
- Page 5: Opgravning af stenkolos på Jelling
og stenspor, som tilsyneladende passer<br />
med teorien om en kæmpeskibssætning.<br />
Da arkivtegneren Søren Abildgaard i 1771<br />
besøgte Jelling, skrev han i sin dagbog:<br />
»På østlige side af Dronningens Høj (dvs.<br />
Nordhøjen) i Lars Sognefogeds toft, hvor<br />
der ligger nogle store kampesten i en rad<br />
fra syden til nord …« Var det resterne af<br />
denne mammutskibssætning, han så?<br />
*<br />
De store sten nord for kirkegården var<br />
ikke udgravningernes eneste overraskelse.<br />
I forbindelse med deres fremkomst i 2006<br />
blev der nord for stenene afdækket tom-<br />
8<br />
10 m<br />
ÆLDRE HEGN<br />
YNGRE<br />
HEGN<br />
Grundplan af hustomt<br />
nordøst for de store sten.<br />
Huset, som efter sin<br />
type er fra slutningen af<br />
900- eller begyndelsen af<br />
1000-årene, er bygget efter<br />
at palisaden var sløjfet.<br />
Rækkefølgen mellem huset<br />
og det skråt forløbende<br />
hegn er ikke afklaret, men<br />
bebyggelsen har altså haft<br />
mindst tre faser.<br />
ten af et hus med buede langvægge samt<br />
sporene af et meget kraftigt, stolpebygget<br />
hegn – en palisade. Der blev ikke gjort<br />
fund, der kunne datere hus og hegn, men<br />
udseendet pegede klart mod vikingetiden,<br />
selv om hegnet syntes kraftigere end tilsvarende<br />
fra andre vikingelokaliteter. Men<br />
her var der endelig spor at gå efter i jagten<br />
på en bebyggelse samtidig med monumenterne.<br />
I 2007 blev dette hegn forfulgt mod øst,<br />
og til vores overraskelse kunne det følges<br />
over en strækning på ca. 180 m, før det<br />
knækkede skarpt i sydlig retning. Senere<br />
Den store indhegnings<br />
nordøstlige hjørneknæk.<br />
Bemærk hegnsgrøftens<br />
udposninger. Landmålerstokken<br />
er 1,50 m lang. Set<br />
mod vest. Kirken og Nordhøjen<br />
ses i baggrunden til<br />
venstre.
Change language