KONGELIGT? - Vejle Museum
KONGELIGT? - Vejle Museum KONGELIGT? - Vejle Museum
Jelling-monumenterne set i fugleperspektiv mod syd. Udgravningen med stenene ses i forgrunden. – Fot: Henrik Elkjær 2007. modnedes den tolkning, som i dag er den gængse: At stenene under Sydhøjen er del af en ca. 170 m lang skibssætning, som mod nord sluttede ved foden af den ældre gravhøj, der udgør kernen i Nordhøjen (se Skalk 1970:2). Omfortolkningen skyldtes 6 især, at den skibsformede stensætning er en kendt monumenttype i den nordiske oldtid, mens det var vanskeligt at finde belæg for »trekant-viet« andre steder. En anden ting, der er med til at bekræfte sammenhængen mellem de nyfundne sten og dem under Sydhøjen, er et ca. 1,7 m dybt stolpehul i spidsen af stengruppen. Fylden i hullet viste sporet af en træstolpe med et tværmål på måske helt op til 50×70 cm. Det tyder på, at stolpen har været af kolossale dimensioner, og vi gætter på, at den har raget mindst 3 m op over terræn. Hvad denne stolpe har været brugt til, kan vi endnu kun gisne om, men det er bemærkelsesværdigt, at den ligger præcis på hovedaksen, ca. 177 m nord for centrum og gravkammer i Nordhøjen, og at vi kan genfinde den samme afstand mellem Nordhøjens midte og det sted, hvor sydspidsen af skibssætningen formodes at have ligget. Næppe en tilfældighed. Det er for tidligt at komme med et endeligt bud på, hvordan de nyopdukkede sten skal forstås. Jellings store sten er drilske. Det er kun under Sydhøjen, at stenenes egentlige placeringer kendes; andre steder hvor der er registrerede tilsvarende store sten, er der tale om omtrentlige placeringer eller formodede stenspor. De nye funds symmetriske placering i forhold til Jelling- Forskellige opfattelser af Jellings stensætning. × = store Jellingsten. DYGGVE GLOB H. ANDERSEN 2008 50 m
Opgravning af stenkolos på Jelling Kirkegård. Flere steder på kirkegården er der gennem tiden fundet store sten, men nøjagtige positioner og øvrige oplysninger er desværre ikke godt kendt. – Lokal fotograf, efter 1928; Nationalmuseets arkiv. monumenternes hovedakse viser dog, at der må være en sammenhæng. Spørgsmålet er: hvilken? To tolkningsmuligheder melder sig først: Enten har der ligget to store skibssætninger i forlængelse af hinanden, med den gravhøj, der er påvist under Nordhøjen, imellem sig. Eller også har de nyfundne sten sammen med stenene under Sydhøjen indgået i en gigantisk, mere end 350 m lang skibssætning, der har omsluttet hele Nordhøjen og haft dennes gravkammer i centrum. I givet fald er det tale om et monument af forbløffende dimensioner, dobbelt så stort som hidtil antaget og 3-4 gange længere end den længste af de andre kendte skibssætninger. Bedømt ud fra de nogenlunde intakte partier under Sydhøjen har den bestået af måske op til 370 store sten, der først har skullet findes rundt omkring i landskabet og derpå transporteres til Jelling. En imponerende bedrift. Umiddelbart virker det svært at tro, men når vi alligevel vover at bringe denne mulighed frem, skyldes det to ting: De sten, der i 1861 blev fundet inde i Nordhøjen, og som senere er opfattet som skibssætningens stævn (se Skalk 1970:2) synes at være noget mindre end stenene under Sydhøjen, og desuden ligger de så at sige på tværs i forhold til skibssætningens retning. Desuden er der gennem årene på og omkring kirkegården fundet flere store sten Aftegninger i udgravningsfelt vest for nordhøjen, da Carlsbergfondet 1964-65 finansierede undersøgelser på og ved kirkegården. Dagbladet Politiken skrev 1. august 1965, at de eventuelt kunne stamme fra »en skibssætning så stor som en oceandamper«. – Fot: Olfert Voss. 7
- Page 1 and 2: KONGELIGT? Jelling-monumenterne med
- Page 3: Udsnit af magnetometeropmåling fra
- Page 7 and 8: 100 m ? Oversigtsplan over Jellingf
Jelling-monumenterne set i fugleperspektiv<br />
mod syd. Udgravningen med stenene ses i<br />
forgrunden. – Fot: Henrik Elkjær 2007.<br />
modnedes den tolkning, som i dag er den<br />
gængse: At stenene under Sydhøjen er del<br />
af en ca. 170 m lang skibssætning, som<br />
mod nord sluttede ved foden af den ældre<br />
gravhøj, der udgør kernen i Nordhøjen (se<br />
Skalk 1970:2). Omfortolkningen skyldtes<br />
6<br />
især, at den skibsformede stensætning er<br />
en kendt monumenttype i den nordiske<br />
oldtid, mens det var vanskeligt at finde belæg<br />
for »trekant-viet« andre steder.<br />
En anden ting, der er med til at bekræfte<br />
sammenhængen mellem de nyfundne<br />
sten og dem under Sydhøjen, er et ca. 1,7<br />
m dybt stolpehul i spidsen af stengruppen.<br />
Fylden i hullet viste sporet af en træstolpe<br />
med et tværmål på måske helt op til 50×70<br />
cm. Det tyder på, at stolpen har været af<br />
kolossale dimensioner, og vi gætter på,<br />
at den har raget mindst 3 m op over terræn.<br />
Hvad denne stolpe har været brugt<br />
til, kan vi endnu kun gisne om, men det er<br />
bemærkelsesværdigt, at den ligger præcis<br />
på hovedaksen, ca. 177 m nord for centrum<br />
og gravkammer i Nordhøjen, og at<br />
vi kan genfinde den samme afstand mellem<br />
Nordhøjens midte og det sted, hvor<br />
sydspidsen af skibssætningen formodes at<br />
have ligget. Næppe en tilfældighed.<br />
Det er for tidligt at komme med et endeligt<br />
bud på, hvordan de nyopdukkede sten<br />
skal forstås. Jellings store sten er drilske.<br />
Det er kun under Sydhøjen, at stenenes<br />
egentlige placeringer kendes; andre steder<br />
hvor der er registrerede tilsvarende<br />
store sten, er der tale om omtrentlige<br />
placeringer eller formodede stenspor.<br />
De nye funds symmetriske<br />
placering i forhold til Jelling-<br />
Forskellige opfattelser af Jellings stensætning. × = store Jellingsten.<br />
DYGGVE GLOB H. ANDERSEN 2008<br />
50 m
Change language