Høringsnotat - Vejdirektoratet

DATO
November 2012
RUTE 26
SØBYVAD-AARHUS
VIBORG V-RØDKÆRSBRO
VVM-UNDERSØGELSE >>> HØRINGSNOTAT
Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk EAN 5798000893450
Postboks 9018 Telefon 7244 3333 vejdirektoratet.dk SE 60729018

Indhold
1. Høringsnotat - Indledning ....................................................................................................................... 3
Til dig, der har indsendt høringssvar .................................................................................................. 3
Generel læsevejledning ...................................................................................................................... 3
Kort beskrivelse af høringsnotatets indhold ........................................................................................ 4
2. Vejprojektets grundlag............................................................................................................................ 5
Forhold til anden lovgivning og planlægning .......................................................................................... 5
Bemærkninger til projekterings- og anlægslov ................................................................................... 5
Bemærkninger til kommunale planer, herunder lokalplaner ............................................................... 9
VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet) ............................................................................................. 12
Bemærkninger om reglerne for VVM ................................................................................................ 12
Bemærkninger til VVM-processen .................................................................................................... 13
Bemærkninger til VVM-rapporten ..................................................................................................... 16
Ekspropriation ....................................................................................................................................... 20
Bemærkninger om ejendomsforhold og ekspropriation .................................................................... 20
3. Gennemgang af vejprojektet ................................................................................................................ 25
Anlægs- og samfundsøkonomi ............................................................................................................. 25
Linjeføringer .......................................................................................................................................... 29
Linjeføringer mellem Søbyvad-Aarhus ............................................................................................. 29
Linjeføringer ved Viborg V-Rødkærsbro ........................................................................................... 36
Ændringer til VVM-undersøgelsens linjeføringer ................................................................................. 39
Bemærkninger vedr. ændringer til Vejdirektoratets linjeføringer Søbyvad-Aarhus .......................... 39
Bemærkninger vedr. ændringer til Vejdirektoratets linjeføringer Viborg V-Rødkærsbro ................. 42
Bemærkninger vedr. andre ændringer til Vejdirektoratets linjeføringer............................................ 44
Trafikale konsekvenser af de foreslåede linjeføringer ......................................................................... 49
Bemærkninger om trafikale konsekvenser ....................................................................................... 49
Supplerende trafikberegninger på strækningen Søbyvad-Aarhus ....................................................... 58
Trafikmodel og -beregninger ............................................................................................................. 58
Supplerende beregninger af trafikmængder ..................................................................................... 59
Detaljering af trafikmodel ved Sabro ................................................................................................. 65
Trafiksikkerhed ..................................................................................................................................... 67
Alternative forslag til linjeføringer m.m. ................................................................................................ 71
Kollektiv trafik ........................................................................................................................................ 77
Andre forhold ........................................................................................................................................ 79
4. Påvirkning af mennesker og miljø ........................................................................................................ 82
Mennesker ............................................................................................................................................ 82
Støj og luftforurening ............................................................................................................................ 85
1

Bemærkninger om støj ...................................................................................................................... 86
Bemærkninger om luftforurening ...................................................................................................... 94
Supplerende støjberegninger ............................................................................................................... 97
Supplerende støjberegninger af den sydligere linjeføring (Variant Trompet) .................................. 98
Rekreative interesser og nærmiljø ..................................................................................................... 102
Natur og landskab ............................................................................................................................... 108
Landskabsfredning ved Lading Sø ..................................................................................................... 115
Kulturarv .............................................................................................................................................. 117
Drikkevandsinteresser og vandmiljø .................................................................................................. 120
Erhverv, vækst og udvikling ................................................................................................................ 122
5. Høringssvar fra virksomheder, foreninger, interesseorganisationer o.a............................................ 126
Søbyvad-Aarhus ................................................................................................................................. 126
Høringssvar fra virksomheder ......................................................................................................... 126
Høringssvar fra foreninger .............................................................................................................. 128
Høringssvar fra interesseorganisationer ......................................................................................... 128
Høringssvar fra andre sammenslutninger ...................................................................................... 129
Viborg V-Rødkærsbro ......................................................................................................................... 130
Høringssvar fra virksomheder ......................................................................................................... 130
Høringssvar fra foreninger .............................................................................................................. 130
Høringssvar fra interesseorganisationer ......................................................................................... 131
6. Høringssvar fra myndigheder ............................................................................................................. 132
Søbyvad-Aarhus ................................................................................................................................. 132
Aarhus Kommune ........................................................................................................................... 132
Favrskov Kommune ........................................................................................................................ 132
Silkeborg Kommune ........................................................................................................................ 132
Skanderborg Kommune .................................................................................................................. 133
Region Midtjylland ........................................................................................................................... 133
Naturstyrelsen ................................................................................................................................. 133
Viborg V-Rødkærsbro ......................................................................................................................... 133
Viborg Kommune ............................................................................................................................ 133
Region Midtjylland ........................................................................................................................... 133
2

1. HØRINGSNOTAT - INDLEDNING
Vejdirektoratet har i henhold til aftalen om en grøn transportpolitik fra januar 2009 gennemført en VVMundersøgelse
for hhv. strækningen Viborg V-Rødkærsbro og Søbyvad-Aarhus. VVM-redegørelsen har været
i offentlig høring fra. 7. februar til 27. april 2012.
I 1990 blev der vedtaget en projekteringslov, som gav transportministeren bemyndigelse til at projektere en
udbygning af hovedlandevejen (Rute 26) mellem Hanstholm og Aarhus til motorvej eller motortrafikvej.
I 2010 blev der gennemført en økonomiundersøgelse på Rute 26 med udgangspunkt i forskellige
linjeføringsforslag til udbygning af Rute 26 mellem Viborg og Aarhus. VVM-undersøgelsen af strækningerne
Viborg V-Rødkærsbro og Søbyvad-Aarhus blev igangsat på baggrund af denne økonomiundersøgelse.
Nærværende høringsnotat rummer resultaterne af anden høringsfase i forbindelse med VVM-redegørelsen,
hvor borgere og grupper af borgere, virksomheder, foreninger, interesseorganisationer o.a., samt berørte
myndigheder har indsendt høringssvar til Vejdirektoratet angående VVM-redegørelsen.
Der er i alt indsendt 207 høringssvar fra borgere og grupper af borgere (grundejerforeninger m.m.)
vedrørende Rute 26 strækningen Søbyvad-Aarhus og 29 høringssvar fra borgere og grupper af borgere
(grundejerforeninger m.m.) vedr. strækningen Viborg V-Rødkærsbro. Flere høringssvar indeholder
underskriftsindsamlinger. Således indeholder høringssvarene fra hver af strækningerne tilkendegivelser fra
omkring et par tusinde borgere i hvert lokalområde, samt et mindre antal tilkendegivelser, som omhandler
VVM-redegørelsen for hele strækningen af Rute 26 i et bredere perspektiv.
Til dig, der har indsendt høringssvar
Et samlet overblik over alle høringssvarenes indhold i emner kan ses i bilag 1 og 2. Hvis du/I har indsendt
høringssvar, kan du/I gå ind under de udvalgte emner og læse Vejdirektoratets bemærkninger til
høringssvarene. Høringsnotatet er således opbygget som et opslagsværk, hvor Vejdirektoratets
bemærkninger til høringssvarene er fordelt på berørte emner.
Der er enkelte emner i skemaet, som efterfølgende er beskrevet under flere emner eller slået sammen med
andre emner i gennemgangen af høringssvarene. Det gælder f.eks. Barrierevirkning, der både omhandler
barrierevirkning for f.eks. dyr, mennesker i rekreativ sammenhæng, vækst og udvikling i forhold til
byudvikling m.v.
Det samme gælder emnet Lokale veje, stier og adgangsforhold, som er beskrevet under bl.a. afsnittet
Ændringer til Vejdirektoratets linjeføringer og Trafikale konsekvenser. Trafikpolitiske kommentarer er
behandlet under Vejprojektets grundlag, idet det primært er VVM-processen og de bagvedliggende politiske
og lovmæssige forudsætninger, som de trafikpolitiske kommentarer omhandler.
Endelig er formidlingen af emnet Erhvervsmæssige interesser slået sammen med Vækst og udvikling, idet
høringssvarene i disse emner er meget sammenfaldende.
Indholdet i høringssvarene fra Søbyvad-Aarhus og Viborg V-Rødkærsbro falder overordnet ind under de
samme emner, dog er der forskel på kommentarerne om linjeføringerne, idet de ikke er de samme i de to
områder. Derfor er kommentarerne vedr. linjeføringerne opsummeret for de to strækninger for sig.
Generel læsevejledning
Høringssvarene fra borgere og grupper af borgere er præsenteret og gennemgået først i høringsnotatet,
hvorefter bemærkningerne fra virksomheder, foreninger, interesseorganisationer o.a., samt myndigheder er
præsenteret i de sidste kapitler.
Høringsnotatet er opbygget ved, at der under de enkelte emner er vist konkrete eksempler på direkte citater
fra de indkomne høringssvar. Høringssvar vedr. Søbyvad-Aarhus er fremstillet i de blå bokse, mens
høringssvar vedr. Viborg V-Rødkærsbro er fremstillet i de røde bokse. Eksemplerne har til formål at vise
spændet i høringssvarene indenfor et emne.
3

Eksemplerne efterfølges af Vejdirektoratets svar eller bemærkninger til de viste høringssvar. En del
høringssvar omhandler flere emner, hvorfor der kan forekomme henvisninger til andre afsnit i høringsnotatet
under Vejdirektoratets bemærkninger. Vejdirektoratets svar er af overordnet karakter, men dækker
spektrummet af de indkomne høringssvar, herunder konkrete spørgsmål til undersøgelsen.
Der er flere af høringssvarene, som kan besvares ved at læse det omfattende materiale i VVM-redegørelsen,
og under de enkelte emner er disse forhold derfor kort resumeret eller, der er henvist til de bagvedliggende
rapporter, da svaret i mange tilfælde ligger her.
Kort beskrivelse af høringsnotatets indhold
I kapitel 2 resumeres høringssvar vedr. vejprojektets grundlag. Disse omfatter bl.a. forholdet til anden
lovgivning i form af eksempler på høringssvar fra borgere vedr. projekterings- og anlægslov,
arealreservationer og byggelinjer, samt kommunal planlægning. Herefter følger høringssvar vedr. VVM,
herunder bemærkninger til VVM-redegørelsen og -processen. Endelig gennemgås borgernes høringssvar
vedr. Ekspropriation og ejendomsforhold, herunder tabt ejendomsværdi og jordfordeling.
Kapitel 3 omhandler selve vejprojektet, herunder eksempler på høringssvar fra borgere vedr. emnerne:
Anlægs- og samfundsøkonomi, Linjeføringer, Ændringsforslag til Vejdirektoratets forslag, Trafikale
konsekvenser, Trafiksikkerhed og forhold for bløde trafikanter, Alternative forslag til linjeføringer, Kollektiv
trafik, samt Andre forhold. Ligeledes er der redegjort for en række supplerende trafikberegninger, som de
indkomne høringssvar har givet anledning til.
Kapitel 4 omhandler vurderingen af vejprojektets konsekvenser for mennesker og miljø m.m., herunder
eksempler på høringssvar fra borgere vedr. emnerne: Mennesker og nærmiljø, Natur og landskab, Grund- og
overfladevand, Rekreative interesser, Kulturmiljø og arkæologi, Erhvervsmæssige interesser, Vækst og
udvikling, samt Barrierevirkning. Som tidligere nævnt er de sidstnævnte kategorier hhv. slået sammen og
splittet op i forhold til præsentationen i bilag 1 og 2.
I kapitel 5 er høringssvar fra virksomheder, foreninger og interesseorganisationer og andre
sammenslutninger kort resumeret med tilknyttede svar fra Vejdirektoratet.
Kapitel 6 indeholder høringssvar fra myndigheder i form af Aarhus, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg, og
Viborg Kommuner, Region Midtjylland samt Naturstyrelsen.
Notatet er tilknyttet følgende bilag bagerst i notatet:
Bilag 1: Oversigt over samtlige høringssvar vedr. Søbyvad-Aarhus med markering af de emner, som svarene
omhandler.
Bilag 2: Oversigt over samtlige høringssvar vedr. Viborg V-Rødkærsbro med markering af de emner, som
svarene omhandler.
Bilag 3: Kort eller andre illustrationer fra indkomne høringssvar vedr. Ændringer til VVM-undersøgelsens
linjeføringer.
Bilag 4: Kort eller andre illustrationer fra indkomne høringssvar vedr. Alternative forslag til linjeføringer m.m.
Bilag 5: Kort eller andre illustrationer fra indkomne høringssvar vedr. Kulturarv.
4

2. VEJPROJEKTETS GRUNDLAG
Dette kapitel omhandler vejprojektets grundlag. Det består i den overordnede arealudpegning ved
projekteringsloven af 1990, hvor den daværende regering udlagde et fremtidigt interesseområde for at sikre
muligheden for infrastrukturudvikling mellem Aarhus og Viborg, samt konsekvenserne af denne for anden
lovgivning og planlægning.
Hertil kommer den udførte VVM-redegørelse, som skal sikre den mest hensigtsmæssige udførelse af den
eventuelle udbygning af vejnettet, og bl.a. regler for ekspropriation, som kan være et nødvendigt middel for
at gennemføre projektet.
FORHOLD TIL ANDEN LOVGIVNING OG PLANLÆGNING
En lang række høringssvar omhandler vejprojektets konsekvenser i forhold til anden lovgivning, herunder
hensyn til natur, landskab m.v., men især kommunal planlægning i forhold til byudvikling, byggetilladelser og
borgernes rådighed i forhold til f.eks. lokalplaner. Høringssvarene omhandler, at vejprojektet ikke synes
omfattet af de samme regler og restriktioner, som binder borgerne, samt den hæmsko, som en langsigtet
arealreservation til infrastruktur kan betyde for f.eks. en kommunes råderum i forhold til byudvikling.
I det følgende er de indkomne høringssvar illustreret ved en række eksempler, og efterfølgende er der
redegjort for det regelsæt, som vejprojektet er omfattet af, herunder dette regelsæts samspil med anden
lovgivning og kommunal planlægning.
Bemærkninger til projekterings- og anlægslov
Interesseområder og byggelinjer
Høringssvar 04143 mener, at motorveje overtrumfer alt andet - at demokratiet er sat ud af spillet "i
fremskridtets navn".
Høringssvar 04498 mener ikke, at der er hjemmelsgrundlag til, at placere et offentligt anlæg i et så
uberørt område som vil være tilfældet med linieføring syd, og slet ikke så længe der er alternativer, og
endda alternativer som ifølge VVM-redegørelsen er væsentlig bedre for mennesker, dyr, natur,
samfundsøkonomien, miljøet mv.
Høringssvar 04441, 04546 m.fl. bemærker, at Alle i området forventede, at den blå linjeføring, som blev
tinglyst i 1990, var en seriøs beslutning, som alle disponerede med ved køb af ejendomme og jord.
Høringssvar 04225, 04504, 04537 m.fl. bemærker, at dem, der i dag lever tæt op ad Viborgvej, har valgt
at bosætte sig tæt på en allerede stor og stærkt trafikeret vej og at leve med den støj, det nu medfører.
De mennesker, der bor syd for Lading sø, har derimod købt, bygget og bosat sig i deres huse på helt
andre præmisser. Her har der aldrig været tale om, at der skulle bygges en vej, og da slet ikke en
motorvej. Det kom først på tale i sommeren 2010. Beboerne syd for Lading sø har betalt mere for deres
huse på grund af den skønne beliggenhed, og nytilflyttere til området har altid fået at vide af kommunen,
at der ikke er planer om vejbyggeri i området. En ny vej ville komme til at ligge oppe omkring Viborgvej.
Høringssvar 04284 anfører, at man ikke kan byde en hel landsby at skulle leve i et støjhelvede, når der
er en bedre løsning (2010-modellen), der ligger i åbent landskab ca. 150 m sydligere end den
foreslåede, og som samtidig ligger indenfor den korridor, som lov 280, Lov Om Visse
Hovedlandevejsstrækninger, forlanger. Loven blev vedtaget af Folketinget i 1990. Ved at vælge 2010løsningen
får vi en linjeføring, der opfylder loven fra 1990, der udtrykkeligt siger, at vejen skal ligge syd
for småbyerne mellem Tilst og Svenstrup. Med 2012 foreligger der et forslag, der ligger i Mundelstrup
og ikke syd for. Vi får også en linjeføring, der ligger i korridoren som angivet på kortmaterialet til loven.
5

Interesseområder og byggelinjer - fortsat
Høringssvar 04135 anfører, at Boliger i Lading og Fajstrup nær den - siden 1990 - planlagte lineføring er
med stor sandsynlighed blevet handlet med betydeligt prisnedslag. Dette gør sig ikke gældende for
ejendomme med jordtilliggende i uforstyrrede naturomgivelser. Med andre ord, al fast ejendom her på
egnen har de sidste 22 år blevet handlet ud fra den kommende motorvejs beliggenhed. Den har været i
folks bevidsthed og en del af deres økonomiske disponeringer - måske tilbage siden 1974.
Høringssvar 4546 skriver: Vi havde inden beslutning om køb af denne ejendom undersøgt planer og
projekteringer for området. På daværende tidspunkt blev vi opmærksomme på, at der i. flg. projektering
fra 1990 var planlagt motorvej nær Viborgvej – nord for Lading sø. Dette med en afstand fra
nærværende ejendom, som ikke gav anledning til bekymringer for vores ønske om ro og naturliv…
På baggrund af ovenstående undrer det os voldsomt, at vi med afstand på ca. 350 m til den seneste
sydlige rute pludselig er endt i en motorvejsdiskussion!? Vi kender pt. ikke de juridiske betingelser vedr.
projekteringsloven mv., men som borger er vi dybt uforstående overfor formålet i at projektere, når det i
praksis alligevel viser sig at alle veje er mulige!? (skal debatteres/drøftes og undersøges) Vi er i hvert
fald blevet vildledt, på trods af, at vi søgte indblik og forståelse for det område vi flyttede ind i!?
Høringssvar 4546 fremhæver, at Nogle borgere har købt grund og bygget inden for de senere år lige op
til den eksisterende rute 26, selv om en udbygning af rute 26 i den nuværende linjeføring forbi
Mundelstrup har været kendt siden 1990 og både fremgår af en projekteringslov og kommunens egne
kommuneplaner.
Det er trist, at det tilsyneladende er kommet bag på folk i Mundelstrup by, at 1990-linjeføringen hele
tiden har været i spil, og ærgerligt at nogen har købt grund og bygget uden at undersøge ved relevante
myndigheder, hvad der ligger af planer, ikke mindst når man bosætter sig så tæt på en eksisterende
motortrafikvej, der i samme periode indgår i en verserende VVM-undersøgelse til en motorvej.
En del af os, der bor langs 2010-skitsen, har købt vores ejendomme og investeret i dem inden for de
seneste 10 år netop i tiltro til, at 1990 linjeføringen var gældende.
Det tager byrådet ikke hensyn til i sit høringssvar. Mens politikerne i teknisk udvalg har besøgt de
berørte borgere i Mundelstrup by, har de ikke reageret på en opfordring fra os til at se den linjeføring, de
foreslår i stedet. Byrådet skriver i sit høringssvar, at ”det findes uacceptabelt, at denne linje ligger så tæt
på eksisterende bebyggelse i Mundelstrup.”
Men det er jo byrådet selv, der har godkendt de lokalplaner, der tillader byggeri på stedet, vel vidende,
at der siden 1990 har eksisteret en lov, der giver mulighed for at udbygge til motorvej på stedet (Lov
om visse hovedlandevejsstrækninger), at Vejdirektoratet i 2006 i en rapport beskrev muligheden for at
udbygge rute 26 til motorvej, og at der i 2009 i et bredt forlig blev igangsat en økonomiundersøgelse for
en udbygning af rute 26 mellem Aarhus og Viborg.
En sydligere motorvej, som byrådet nu foreslår, vil på de første få hundrede meter ødelægge adskillige
ejendomme og gå igennem et større bynært naturområde med skove, søer, mose, enge, marker og et
rigt dyre- og fugleliv. Naturområdet ved Stormose (11 km fra Rådhuspladsen) er næst efter Brabrand Sø
det største og nærmeste natur/vådområde i Aarhus og har en høj bevaringsværdi.
Vi er opmærksomme på, at Aarhus Kommunes indstilling kan have stor vægt, når Vejdirektoratet skal
lave den endelige indstilling. For os ser det ud som om, at lokalpolitikerne hovedsagelig har skelet til
højrøstede og større vælgerskarer i byen, som måske ikke har udvist rettidige omhu, da de købte grund
eller hus tæt på en motortrafikvej, der siden 1990 har været planlagt udbygget i samme spor.
Det beder vi Vejdirektoratet og folketingspolitikerne være opmærksomme på i det videre arbejde med
planlægningen af rute 26.
6

Interesseområder og byggelinjer - fortsat
Høringssvar 02149 fremfører, at Hvad angår de såkaldte byggelinjer så har man i øvrigt ikke fundet det
nødvendigt at overholde ”Lov om offentlige veje” og sende meddelelser til ejere af ejendomme i direkte
berøring med byggelinjerne når disse, som det også blev indført i ”Lov Om Offentlige Veje” i 1999, skal
fornyes hvert 10 år. Udover spørgsmålet om disse byggelinjer reelt er fornyet og om rimeligheden i at
forhindre ejere i at disponere over deres ejendomme i flere generationer og om dette egentlig er i strid
med EU Lovgivningen, så er spørgsmålet om de er tidssvarende og bør nævnes i beslutningsgrundlag
og rapporter, al den stund at en simpel landevej nu er blevet til en motorvej hvor retningen, placeringen
af og afstanden mellem disse byggelinjer slet ikke er i overensstemmelse med linjeføring Midt.
Høringssvar 04264 undrer sig over, at flere borgere de seneste år har fået byggetilladelse til at opføre
nye huse eller købt hus i landsbystil i en ny udstykning på Løvkærvej i Mundelstrup klos op ad Viborgvej
uden at kommunen har fortalt, at der var motorvejsplaner så tæt på bebyggelse. Selvom Mundelstrup
har i øjeblikket status af landzone, men Århus Kommune arbejder på at få det ind under byzonen.
Interesseområder og byggelinjer
Høringssvar 03460 bemærker, at Den nordlige linjeføring berører primært industri– og handelsvirksomheder
og arealet har været reserveret igennem årtier til vejgennemføringen.
Høringssvar 03460 bemærker, at Vejreservationerne i mange år har hindret fornuftig byplanlægning.
Høringssvar 03854 og 04555 bemærker: I redegørelsen omtales dispensation for Skovbyggelinjen som
nødvendig for at gennemføre den sydlige linjeføring. Viborg Kommune anvender i forbindelse med
lokalplan 357 for området også en dispensation for Skovbyggelinjen. I lokalplanen beskrives, at de
sydlige byggegrunde i den nye udstykning - som ligger meget tæt på 300 meter fra skovlinjen – ikke må
bebygges på de sydligste otte meter af grunden.
Vejdirektoratet skal til byggelinjer oplyse, at linjeføringen for Rute 26 blev optaget på ministerens vejplan i
1972 og pålagt byggelinjer. I 2009 blev byggelinjerne på strækningen Mundelstrup-Svenstrup forlænget med
10 år ved påtegning af deklarationen fra 1973.
Der skete imidlertid ikke bekendtgørelse af forlængelsen, hvilke formelt gør, at byggelinjen ikke eksisterer.
Dette har dog reelt ingen betydning, idet vejlinjen fremdeles er på Ministerens vejplan. Den omhandlede
byggelinje er lagt til grund for amtets regionplanlægning og for kommuneplanlægningen.
I 1990 blev Ministeren bemyndiget til at lade foretage projektering til forberedelse og sikring af anlæg eller
udbygning af visse hovedlandevejsstrækninger som motorveje/motortrafikveje med de fornødne tilslutninger
til det eksisterende vejnet. I Bilag 2 til loven er vist ”Interesseområde for forundersøgelse og forberedende
projektering af motorveje/motortrafikveje”. Siden blev der afsat midler til gennemførelse af en VVMundersøgelse.
Resultatet af undersøgelsen fremgår bl.a. af VVM-redegørelsen (rapport 402), der redegør for tre
undersøgte linjeføringer. Én af disse linjer kan komme til at danne grundlag for en eventuel anlægslov.
Skulle der blive taget beslutning om udarbejdes af en anlægslov vil tidligere vejplanlinjer og byggelinjer blive
sløjfet i forbindelse med vedtagelsen.
Statens vejplanlægning sker ikke med hjemmel i planloven. Planloven fastlægger dog i § 11 e, at
kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger, herunder påtænkte eller
planlagte om statslige vejanlæg.
7

Statens vejplanlægning sker derimod med hjemmel i vejloven eller ved særlige love – anlægslove eller som i
dette tilfælde ved projekteringslov: ”Lov om visse hovedlandevejsstrækninger” fra 1990. En eventuel
beslutning om en udbygning af Rute 26 skal i givet fald følges op med en anlægslov.
Alle de linjeføringer, der er undersøgt i forbindelse med VVM-redegørelsen, ligger indenfor den korridor, der
er vist i projekteringsloven fra 1990, dog med undtagelse af linjeføring Nord på strækningen Søbyvad-
Aarhus nord om Lading.
Da omfartsvejen ved Mundelstrup blev anlagt i 1994, indgik denne strækning med motortrafikvej i
planlægningen, som den første del af udbygningen af Rute 26 til højklasset vej. I Økonomiundersøgelsen i
2010 blev der introduceret en sydligere løsning, da Vejdirektoratet vurderede, at udbygning af det
eksisterende tilslutningsanlæg ved E45 kunne være vanskeligt at gennemføre. Vejdirektoratet konkluderede
dog, at begge løsninger skulle indgå i en kommende VVM-undersøgelse.
Vejdirektoratet skal om skovbyggelinjen oplyse, at kommunen kan meddele dispensation til enkeltstående
tiltag, mens Naturstyrelsen ophæver eller reducerer byggelinjen i forbindelse med en lokalplan.
Beslutning om anlægget (Anlægslov)
Høringssvar 03657 bemærker: Jeg understøtter princippet i den tidligere regerings aftale med bl.a.
partierne i den nuværende regering "En grøn transportpolitik" fra 29. januar 2009, side 4, "overordnede
principper", punkt 2: "Den kollektive transport skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken". En ny
motorvej passer ikke i denne filosofi. VVM-rapporten viser at en ny motorvej vil generere en vækst i
trafikken, som ikke opstår som følge af erhvervs- og samfundsudviklingen. Det er dermed i strid imod
aftalens "overordnede principper" punkt 3: "Vejkapaciteten skal udbygges, dér hvor behovet er størst,
dvs. dér hvor der i dag er de største trængselsproblemer, men også, hvor man kan se, at den fremtidige
trafikvækst som følge af erhvervs- og samfundsudviklingen vil kræve en udbygning af infrastrukturen".
En ny motorvej stimulerer brugen af biler endnu mere end i dag. Hvis vi skal sikre et bæredygtige
samfund med et bæredygtigt og måske lavere energiforbrug, så skal der måske mere investeres i lokal
produktion og lokalt arbejde i stedet for at investere i at flytte folk og varer rundt. Projektets
miljømæssige og økonomiske konsekvenser er ud af proportion i forhold til gevinsten. Jeg mener, de
2,5 mia. kr. kan bruges bedre.
Høringssvar 04801 fremfører: Jeg vil tillade mig at bede Vejdirektoratet om at gøre deres yderste for at
foranledige, at rute 26's motorvejs placering bliver endelig fastlagt nu, så alle involverede parter kan
forholde sig til den endelige placering. Jeg er fuldt opmærksom på, at beslutningen om vejens placering
er politisk, men håber, at det er muligt for Vejdirektoratet, at overbevise de ansvarlige politikere om, at
en placerings beslutning er nødvendig nu.
Høringssvar 04266 fremhæver, at der er lange udsigter til at økonomien kan bære at rute 26 skal laves.
Det vores største håb er at man sletter linjerne indtil der er politisk enighed og økonomiske råderum, så
vi kan slippe for den stavnsbinding der allerede nu hænger over os som en stor sort sky, og derved kan
vi slippe for de mange bekymringer der nu har ramt os og mange andre.
Høringssvar 04715, 04532, 04518 m.fl. henstiller til, at På trods af, at der nu er lange udsigter til vejen
bliver lavet, henstiller vi kraftigt til at der bliver taget en beslutning om den præcise linieføring, således at
de, der berøres af strækningen kender resultatet og samtidig, at de, der berøres af de 2 forslag der ikke
er aktuelle ikke vil være handlingslammede i mange år.
Høringssvar 04645 skriver, at Det vigtigste for os er under alle omstændigheder, at der træffes en
beslutning om linjeføring allerede i 2012 med mulighed for evt. ekspropriering med det samme, da vi
ikke har et helt liv til at vente på en motorvej.
Høringssvar 04312 opfordrer til, at Vejdirektoratet træffer beslutning om at anbefale en placering af
motorvejen, der gør det let for politikerne på Christiansborg at forholde sig til, og dermed danner
grundlag for en hurtig politisk beslutning. Det vil sige en placering, der giver den største økonomiske
men også største samfunds- og klimamæssige fordel.
8

Beslutning om anlægget (Anlægslov)
Høringssvar 03502 anmoder om en hurtig afgørelse på beslutningen. Situationen er uholdbar for
beboerne i den sydlige bydel indtil der er truffet en politisk beslutning idet den stavnsbinder beboerne i
området og dermed mindsker den naturlige mobilitet.
Hertil skal Vejdirektoratet bemærke, at gennemførelse af vejprojektet forudsætter, at Folketinget vedtager en
anlægslov for udbygningen af Rute 26, og afsætter de nødvendige økonomiske midler på finansloven.
Som det fremgår af trafikaftalen af 7. februar 2012 kan der ikke findes finansiering til projekterne. Parterne
bag aftalen har tilkendegivet, at man er opmærksom på, at en endelig beslutning om perspektiverne i de
enkelte projekter skal ske så hurtigt som muligt med henblik på at skabe klarhed for de berørte borgere og
virksomheder m.m. i de berørte områder.
Bemærkninger til kommunale planer, herunder lokalplaner
Kommuneplaner
Høringssvar 04225, 04292, 04498 m.fl. henviser til kommuneplan 09 (hovedstruktur) fra Favrskov
Kommune. Af denne kommuneplan, på kortmaterialet side 111, fremgår det, at linjeføringsforslaget syd
om Lading Sø vil gå gennem et område, der i planen er beskrevet som ’et område af særlig
landskabelig interesse’. Af samme kommuneplan fremgår det på side 115, at linjeføringsforslaget syd
om Lading Sø vil gå gennem et område, der er beskrevet som ’bevaringsværdige kulturmiljøer’.
Der henvises ligeledes til Kommuneplan 09 fra Skanderborg Kommune. Af denne kommuneplan
fremgår det, at linjeføringen syd om Lading Sø vil gå gennem et område, der i planen er beskrevet som
et ’bevaringsværdigt kulturmiljø’, og på et andet kort fremgår det, at denne linjeføring vil gå gennem et
område som beskrives som ”særligt landskabeligt interesseområde”.
Høringssvar 04583 bemærker, at Lukning af Borumvej medfører, at Dalton Beton fremover skal have
deres ca. 80 lastbiler i døgnet ind igennem Mundelstrup og Sabro. Det harmonerer bestemt ikke med
Århus Kommunes fine arbejde, for at sikre bedre skoleveje. Ifølge Århus kommunes kommuneplan fra
2009, handler en sund by om bedre trafiksikkerhed, mindre støjpåvirkninger, grundvandskvalitet,
luftkvalitet og mindre jordforurening. Hvordan harmonerer det lige med den aktuelle VVM-redegørelse?
Kommuneplaner
Høringssvar 02524 og 02479 anfører, at Viborg Kommunes strukturplan for Vedsøområdet er en
væsentlig parameter i forhold til de foreslåede vejmodeller. Idet beskrivelsen af denne strukturplan ikke
er medtaget i rapporten er det svært at forholde sig til omfanget, idet eksakt placering er ukendt.
Hertil skal Vejdirektoratet bemærke, at en projekterings- eller anlægslov for et nyt trafikanlæg vil gå forud for
en kommuneplans eller en lokalplans bestemmelser. Hvis gennemførelsen af anlægsloven betyder, at et
areal ikke kan anvendes på den måde, som planen har bestemt, skal der udarbejdes en ny kommune- eller
lokalplan i overensstemmelse med lovgrundlaget.
Kommuneplanerne skal ligge inden for de statslige udmeldinger, og staten udstikker således rammerne for
både den regionale og kommunale planlægning. En kommuneplan er en overordnet plan, der dækker hele
kommunen. Kommuneplanen indeholder mål og retningslinjer for den samlede udvikling af kommunen,
herunder placering af nye byområder, trafikanlæg, rekreative områder, institutioner, naturområder m.m.
9

Vejprojektets påvirkning af kommuneplanrammeområder er beskrevet i Miljøvurderingens kapitel 5.
Lovgivning og planforhold. Projektet vil på delstrækning 3, uanset valget af linjeføring, berøre et
erhvervsområde syd for Mundelstrup i form af arealinddragelse. Ca. en tredjedel af erhvervsområdet vil
således ændre anvendelse til vejanlæg. Udbygges det eksisterende tilslutningsanlæg til et kløverblad vil en
mindre del af tilslutningsanlægget blive placeret i et landområde for jordbrug.
Linjeføring Nord og Midt krydser et råstofgraveområde syd for Voldby, som vil blive væsentligt påvirket.
De tre linjeføringer krydser bl.a. lavbundsområder ved Gjern Å og syd for Sabro, hvor vejanlægget lokalt vil
begrænse muligheden for at etablere vådområder.
Endelig vil vejprojektet påvirke muligheden for at etablere skov i en række områder, hvor skovrejsning er
ønsket og kan således hæmme etableringen af større sammenhængende skovområder.
Generelt vurderes vejprojektets påvirkning af kommuneplanrammeområder m.v. dog ikke for væsentlig, idet
det kun medfører arealmæssige inddragelser. Vejdirektoratet skal yderligere bemærke, at de berørte
kommuner har været inddraget i VVM-undersøgelsen.
Lokalplaner
Høringssvar 04429 bemærker vedr. Hammel, at hvis byen skal vokse er den naturlige vej mod syd. Det
lader det også til at kommunen har indset og derfor er der i den nyeste lokalplan planlagt nye store
boligområder og erhvervsområder.
Høringssvar 04438 bemærker, at det er nord for Møllebakken og Engbakken der er den bedste
mulighed for yderligere grundudstykning til privatbeboelse - en mulighed der helt og aldeles ødelægges
af en evt. nordlig linjeføring. Nyeste lokalplan indeholder udstykning af ca. 60 grunde mellem Kirkevejen
og Møllebakken - disse grunde vil blive forringet voldsomt med en nordlig linjeføring.
Høringssvar 04556 anfører, at Århus Kommune har brugt meget tid på at godkende planerne for de nye
huse i Mundelstrup inden opførelse. De skal opføres på en bestemt måde, så de er i landsby-stil.
Hvordan harmonerer det med, at man nu opfører en motorvej?
Høringssvar 04576 bemærker, at Da vi fik bygget vores hus i 2006, forelå der ingen lokalplaner eller
love indeholdende en motorvejsstrækning så tæt på Sabro og Mundelstrup, som 2012-linjeføringen
lægger op til. Lov nr. 280 fra 1990 taler om en “korridor”/linjeføring syd om bysamfundene. Når der
planlægges en motorvej så tæt på villakvarterer, som det nu er tilfældet, kan det næppe betegnes som
syd om bysamfundene. Desuden kunne vi ikke forvente/forudse, at der ville komme en motorvej så tæt
på Sabro, da de tinglyste byggelinjer i Sabro blev aflyst allerede i 2003.
Vejdirektoratet kan i forhold til de aflyste byggelinjer oplyse, at det forhold, at byggelinjerne er blevet
ophævet har dog kun begrænset – om overhovedet nogen – betydning. Vejdirektoratet har fortsat i medfør af
vejloven § 36 mulighed for at nedlægge forbud (med efterfølgende pålæg af § 35 byggelinjer) mod, at der på
en ejendom foretages bebyggelse eller indrettes anlæg af blivende art, jf. vejlovens § 34, stk.3.
Ifølge vejlovens § 36, stk. 2 påhviler det kommunen at indgive indberetning til Vejdirektoratet, forinden der
meddeles tilladelse til et byggeri, der må antages at komme i strid med en vejlinje, der er optaget på vejplan,
men som ikke er sikret ved byggelinje.
10

Lokalplaner
Høringssvar 04442 og 04555 anfører, at Vedtagne og planlagte lokalplaner fra Viborg Kommune har
taget højde for den nordlige linjeføring. Alle byggeprojekter, der er gennemført af private, er sket under
forudsætning af disse planer. I flere lokalplaner for Liseborg-/Møgelkær området lægger Viborg
Kommune vægt på områdernes placering i det åbne landskab mod syd og vest. Disse beslutninger er
blandt andet sket på grund af, at en tidligere sydlig linjeføring blev fravalgt og at det nordlige
linjeføringsforslag blev vedtaget allerede i 1990 (oplyst af Vejdirektoratet på borgermøde i Viborg 10.
november 2010). En placering af en motortrafikvej i området mellem Liseborgvej og Liseborg Plantage
vil derfor naturligt stride mod hensigten med disse lokalplaner
Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at som nævnt ovenfor vil en projekterings- eller anlægslov for et nyt
trafikanlæg altid gå forud for en lokalplan. Hvis gennemførelsen af anlægsloven betyder, at et areal ikke kan
anvendes på den måde, som planen har bestemt, skal der udarbejdes en ny lokalplan i overensstemmelse
med lovgrundlaget.
11

VVM (VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET)
At bygge eller udvide en motorvej eller motortrafikvej er et omfattende projekt, der påvirker omgivelserne og
miljøet. Vejdirektoratet skal forsøge at finde en løsning, hvor vejen kan afvikle trafikken på en sikker måde,
samtidig med at byggeriet skal have så få negative konsekvenser som muligt. I det følgende kapitel er
borgernes kommentarer til VVM-redegørelsen m.v. beskrevet sammen med Vejdirektoratets bemærkninger
til de indkomne svar.
Bemærkninger om reglerne for VVM
Der er flere høringssvar, som har bemærkninger og/eller henviser til reglerne for VVM-undersøgelser.
Anden lovgivning og planlægning
Høringssvar 04498 fremfører, at I naturbeskyttelseslovens § 20, stk.1 står anført at, ”offentlige anlæg i
det åbne land skal placeres og udformes således, at der i videst muligt omfang tages hensyn til de
landskabelige værdier og de øvrige interesser…” I vejledningen til naturbeskyttelsesloven fra 1993 står
tillige anført følgende i pkt. 8.2.; ”De generelle beskyttelseshensyn ved placering af offentlige anlæg (§
20, stk. 1) Bestemmelsen fremhæver hensynet til landskabelige værdier ved placering af offentlige
anlæg. Her vil ikke alene hensynet til de landskabelige og geologiske værdier indgå, men også ønsket
om at friholde større sammenhængende landskaber, der stadig er uberørte af tekniske anlæg m.v. Af
andre hensyn, som varetages efter bestemmelsen, kan nævnes landskabets indhold af biologiske og
kulturhistoriske værdier og hensynet til befolkningens friluftsliv. Under hensynet til de biologiske værdier
kan udover beskyttelsen af naturtyper nævnes sikring af de nødvendige vandreveje og
spredningskorridorer for dyrelivet.”
I pkt. 8.6. vedrørende principper for placering af vej – og elanlæg i landskabet står tillige anført;
”Ud over de generelle hensyn, som er beskrevet tidligere under punkt 8.2, bør man ved placering af
vejanlæg tilstræbe brug af eksisterende vejstrækninger. 0fte, ikke mindst i forbindelse med større
vejanlæg, er dette imidlertid ikke muligt. I så fald bør man tilstræbe at placere nye vejanlæg i
»trafikkorridorer« langs med eksisterende veje,”
Et vigtigt parameter ved placering af en motorvej er således, at friholde arealer, der endnu er uberørte
af tekniske anlæg. Man kan vel tilnærmelsesvis konkludere, at det vil være i strid med
naturbeskyttelsesloven, at etablere motorvej syd om Lading Sø, idet der er to andre alternativer.
Høringssvar 04287 anbefaler, at naturen skånes i videst muligt omfang, således at vi alle, både vildtet
og lokalbefolkningen, fortsat kan have glæde af den også i fremtiden. Dette falder også fint i tråd med
anbefalingerne i Naturplan Danmark, der netop påpeger, at man i videst mulig omfang skal værne om
den vilde natur og dens mangfoldighed på bekostning af de intensivt udnyttede landbrugsarealer.
Høringsvar 04225 anfører, at Moesgaard Museum i 2008 lavede en plan for, hvordan området ved
Borum Eshøj skal forvaltes. Museet vil ifølge planen udvikle det til et område, hvor mennesker vil kunne
komme og få en kultur- og natur-historisk oplevelse.
Høringssvar 04293 anfører, at syd- og midtlinjen har flyttet motorvejen ned midt i det område som Sabro
by har fået sit drikkevand fra siden 2009 – et område som længe har været udlagt som
grundvandsområde. Netop grundvandsområder bruger Århus Vand i disse år mere end 100 mill. kr. på
at beskytte.
Høringssvar 04713 spørger, hvorfor bruge millioner af kroner på at rense Lading sø og bringe denne
tilbage i dens naturlige balance, når man planlægger en motorvej tværs op ad den?
Høringssvar 04518 mener, at Der bør lægges afgørende vægt på at bevare hele kulturarvsarealet
omkring Østjyllands kulturarv nummer 1, Borum Eshøj-plateauet med bl.a. 40 gravhøje fra
Bronzealderen, således at Kulturstyrelsens planer om gradvist opkøb, bevaring og nænsom
omdannelse af det enestående natur- og fortidsmindeområde kan fortsætte.
12

Anden lovgivning og planlægning
Høringssvar 03854 bemærker, at Kommunen anvender altså en restriktiv fortolkning af loven om
Skovbyggelinjen, hvor Vejdirektoratet med den sydlige linjeføring i stort ikke tager nogen hensyn til
Skovbyggelinjen. Der burde være en sammenhæng mellem de forskellige myndigheders anvendelse af
loven.
Formålet med at gennemføre en VVM-undersøgelse er at undersøge forskellige forslag til udbygning af rute
26 på strækningen mellem Søbyvad og Aarhus, herunder at belyse de miljømæssige konsekvenser heraf.
Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at vi har gennemført en VVM-undersøgelse i overensstemmelse med
VVM-direktivet. Det omfatter undersøgelse af mange forhold, fx hvordan vejen vil påvirke beboerne i
området, landskabet og dyrelivet, trafikken, kulturarv og meget andet. Økonomien bliver også undersøgt;
hvor meget vil det koste at bygge vejen?
VVM-undersøgelsen skal sikre, at anlægget udformes, så det påvirker miljø, natur, kulturarv og befolkning
mindst muligt. Det gør den ved bl.a. at udpege tiltag, der ophæver eller mindsker anlæggets negative
virkninger på miljøet. Dette kan f.eks. være støjskærme, som kan reducere støjgener for vejens naboer, eller
faunapassager, der mindsker vejens barrierevirkning og giver mulighed for, at de forskellige dyr kan spredes
og opretholde deres bestand i området.
De undersøgelser og vurderinger, der skal foretages i VVM-undersøgelsen, skal frembringe tilstrækkelig
viden til, at politikere og borgere kan vurdere det samlede projekt og sammenligne alternative
løsningsforslag.
Vejdirektoratet har som myndighed ansvaret for hele VVM-proceduren på store projekter på statsvejene. De
overordnede regler for VVM-proceduren er baseret på EU-Direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 og EU-
Direktiv 97/11/EF af 3. marts 1997 om ændring af førstnævnte direktiv.
I høringssvaret fra Naturstyrelsen fremgår det, at Vejdirektoratet har udarbejdet en VVM-redegørelse og det
er et grundigt materiale, der dækker kravene i VVM-direktivet.
Som led i VVM-undersøgelsen foretages en screening af de planmæssige og eventuelt lovgivningsmæssige
bindinger, som projektet måtte berøre. De eventuelle konsekvenser indgår som en del af VVMredegørelsens
konsekvensvurdering.
I forhold til anden lovgivning skal Vejdirektoratet i forbindelse med anlæg af vejen søge om dispensation hos
relevante myndigheder. Vedr. skovbyggelinje se svar under Bemærkninger til projekterings- og anlægslov
tidligere i afsnittet.
Der skal samtidig søges om en principgodkendelse for projektet hos Naturstyrelsen. I Naturstyrelsens
høringssvar fremgår det, at såfremt der sker en afklaring af forhold vedr. fredning af Lading Sø,
erstatningsskov og faunapassagen ved Lilleåen, vurderes der ikke at være væsentlige udfordringer for en
efterfølgende tilladelse efter Naturbeskyttelseslovens § 20.
Bemærkninger til VVM-processen
VVM-undersøgelsen blev indledt med en offentlig høring (ideforslagsfasen) i perioden 1.-29. november
2010. Høringen bidrog til at definere, hvad der var relevant at undersøge i projektet. Da VVM-undersøgelsen
var færdig, blev den afrapporteret i VVM-redegørelsen, der er opdelt i 2, hhv. for Søbyvad-Aarhus og Viborg
V-Rødkærsbro. Efter færdiggørelsen af VVM-undersøgelsen blev der gennemført en ny offentlig høring i
perioden 7. februar til 27. april 2012, hvor konsekvenserne af de konkrete projektforslag blev fremlagt.
Ligeledes har Vejdirektoratet afholdt borgermøder i Hammel, Sabro og Viborg.
De berørte kommuner (Viborg, Silkeborg, Favrskov og Aarhus kommuner) har deltaget i et teknikerudvalg
sammen med Naturstyrelsen, der er med som observatør.
13

VVM-processen – spørgsmål om linjeføringer, der undersøges
Høringssvar 04546 bemærker vedr. VVM-processen, at allerede inden Vejdirektoratet gik i gang med
VVM-undersøgelsen, fremgik det af avisomtale, at Vejdirektoratet ville undersøge flere linjeføringer
mellem Stillingvej og E45. I gennemgangen af høringssvarene fra første høringsrunde fremgår side 6:
”Mellem E45 og Sabro bliver der undersøgt to linjeføringer for udbygning til motorvej. Den ene linjeføring
omfatter udbygning af den eksisterende motortrafikvej syd om Mundelstrup…”
Af samme høringsmateriale fremgår af høringssvar fra Aarhus Kommune side 24, at kommunen ”finder
det væsentligt, at også linjeføringen af 1990 indgår i VVM-undersøgelsen…”. Den nuværende formand
for Sabro-Fårup Beboerforening (som også omfatter Mundelstrup), Kim Ole Larsen, må ligeledes have
vidst, at 1990-limjeføringen var i spil. Af Vejdirektoratets kommentar (side 30) til hans eget
høringsindlæg, der handler om støjafskærmning, fremgår: ”I de alternativer, hvor den eksisterende
Viborgvej udbygges til motorvej, vil det omfatte støjdæmpende foranstaltninger på strækningen.”
Det bør derfor ikke komme bag på borgerne i Mundelstrup, at den foreslåede linjeføring kunne blive en
realitet. Vi hæfter os desuden ved, at projektchef Lene Michelsen på et møde med teknisk udvalg har
oplyst, at Vejdirektoratet har talt med beboerne i Mundelstrup, og at man på den baggrund er villig til at
rykke vejens placering 10 meter mod syd samt øge højden på støjafskærmningen.
Hvis nogen er blevet taget på sengen, var det os langs 2010-varianten. Den blev vi bekendt med, da
biologer viste os kortet, da de undersøgte området for sjældne planter og dyr. På det tidspunkt havde
den ikke været omtalt overhovedet. De fleste af os er flyttet hertil, har bygget nyt, investeret og
varetaget naturens interesser inden for de seneste 10 år i tiltro til, at 1990-linjeføringen var gældende.
Det er fremgået både af kort, regionplan og kommuneplan. Der var endda tinglyste byggelinjer langs
den forventede 1990-linjeføring til udbygning af rute 26.
Høringssvar 04293 skriver om VVM-processen, at I efteråret 2010 ved borgermødet i Sabro-hallen ifm.
økonomiundersøgelsen var det tydeligt, at Vejdirektoratet (VD) foretrak en sydlig linje over Borum
Eshøj. Man var ift. til tidligere linjeføringer ”blevet klogere” lød det. På Eshøjvej fandt vi denne løsning
rigtigt god, da den også ville blive gravet noget ned i terrænet og generelt ville have særdeles beskedne
gener – ikke mindst støjgener – for de levende mennesker i området.
Ydermere blev der ved en telefonsamtale Ib Jensen, Eshøjvej 50 senere havde med Lene Michelsen,
VD fortalt, at man havde meget dårlige erfaringer fra etableringen af motorvejskryds Århus Nord med at
skulle udbygge en eksisterende afkørsel til en egentlig motorvejsudfletning. Denne betragtning kunne vi
som borgere i området fuldt ud tilslutte os. Byggeriet af motorvejskryds Århus Nord var en usædvanlig
langvarig og bøvlet proces og rigtigt godt, er det alligevel ikke blevet. Vi noterede os VDs betragtninger,
som vi var enige i og foretog os ikke yderligere ift. høringssvar.
Alle disse betragtninger skulle vise sig at være smidt ud med badevandet i udkast til VVM-undersøgelse
fra februar 2012, hvor man igen fremlægger en ny linjeføring. Denne gang er den tidligere sydlinje over
Borum Eshøj flyttet 700 meter mod nord, således at den nu passerer midt igennem Sabro Vandværks
vandindvindingsområde til boring etableret i 2008/2009 og samtidigt udsletter den med få undtagelser
vores lille enklave på Eshøjvej.
Høringssvar 04520 fremfører: På høringsmøderne i efteråret 2010 var linjeføring Midt heller ikke på
tegnebrættet, så stor var vores forundring, da vi, der bor klods op ad linjeføringen, først erfarede
eksistensen af denne, med udgivelsen af VVM-rapporten i februar 2012. Ingen havde informeret os
borgere om noget, så vi havde en chance for at påvirke processen, som de havde haft mulighed for, ved
de andre to linjeføringer!
14

VVM-processen – spørgsmål om linjeføringer, der undersøges – fortsat
Høringssvar 4649 skriver vedr. Fravalget af linjeføringen fra 2010: Vi har bedt om aktindsigt i alle de
analyser og sammenlignende vurderinger, der er af linjeføringsforslagene ved Mundelstrup. Vi har fået
en masse dokumenter – bare ingen med sammenlignende analyser af linjeføringsforslagene ved
Mundelstrup. Ud fra det tilsendte materiale og den sideløbende mailkorrespondance med projektleder
Lene Nøhr Michelsen fra Vejdirektoratet kan vi konstatere, at der for eksempel ikke er lavet målinger af
støj og forurening for 2010-linjeføringen. Vi mener, at Vejdirektoratet var kommet frem til en anden
konklusion med hensyn til linjeføringen ved Mundelstrup, såfremt der var foretaget målinger på 2010linjeføringen,
og sammenholdt med den menneskelige påvirkning.
Blandt det tilsendte materiale fra Vejdirektoratet var notatet med titlen ”Vurdering af linjeføringsforslag -
Landskab” fra juli 2011. Det eneste, Vejdirektoratet skriver om linjeføringen ved Mundelstrup i dette
dokument, er, at alle linjer er foreslået tilsluttet eksisterende Viborgvej øst for Sabro for ikke at påvirke
landskabet og vådområderne syd for Sabro. Indledningsvist i notatet skriver Vejdirektoratet, at en række
linjeføringsforslag er blevet justeret og fravalgt. Vi kan altså konkludere med dette notat, at
Vejdirektoratet i juli 2011 (i en proces der slutter i februar 2012) allerede har fravalgt 2010-linjeføringen
og valgt 2012-linjeføringen ved Mundelstrup med landskab og vådområder som begrundelse – fravalget
af 2010-linjeføringen er altså ikke begrundet med trafikafvikling. Og hvis det var, er 100 % optimal
trafikafvikling så vigtigere end borgere, erhverv, landsbysamfund og trafiksikkerhed?
Projektleder Lene Michelsen fra Vejdirektoratet indrømmer i en mail fra den 20. April 2012, at de i
processen fravalgte 2010-linjeføringen. I en tidligere mail spurgte vi til, hvornår i VVM-processen
Vejdirektoratet fravalgte 2010-løsningen – det spørgsmål blev ikke besvaret. Men dette notat siger, at
det skete før juli 2011. Hvornår blev den afvist? Det undrer os, når nu Vejdirektoratet peger på
tilslutningsmuligheder og trafikafvikling som årsag til, at 2012-linjeføringen er den optimale, at der ikke
findes analyser, der vurderer de to linjers tilslutningsmuligheder – vi kan ikke se, at man har vurderet fx
kløverbladsløsningen for begge linjeføringer. Vi mener ikke, at Vejdirektoratet har undersøgt de to
linjeføringsforslag ved Mundelstrup ligeligt.
I forbindelse med udarbejdelsen af et beslutningsgrundlag for fastlæggelse af linjeføringer til nye større
infrastrukturanlæg skal der i henhold til VVM-direktivet foretages grundige analyser og beskrivelser af
følgende emner:
• Beskrivelse af projektet
• Beskrivelse af alternativer
• Beskrivelse af de berørte omgivelser
• Beskrivelse af påvirkninger på miljøet
• Beskrivelse af afværgeforanstaltninger
• Oplysning om eventuelle mangler og usikkerheder
• Et ikke teknisk resumé
For at gennemføre en VVM-undersøgelse for større infrastrukturanlæg er fastlæggelsen af linjeføringer
derfor en proces, hvor forskellige muligheder analyseres og vurderes. Som udgangspunkt undersøges et
større antal linjeføringer, som i løbet af processen skæres ned til et mindre hensigtsmæssigt antal. Fravalg af
linjer i processen sker på baggrund af detaljerede analyser af de forskellige muligheder, når f.eks. en
undersøgt linje:
• Ikke i tilstrækkeligt omfang løser den trafikale udfordring, som projektet stiler mod.
• Er uforholdsmæssigt dyr, evt. som følge af komplicerede tekniske løsninger
• Har omfattende miljøkonsekvenser, som vanskeligt eller kun med meget store omkostninger kan
afhjælpes.
I nogle situationer vil der være tale om en kombination af ovenstående, hvis f.eks. en linje både er trafikalt
uhensigtsmæssig og uforholdsmæssigt dyr.
15

Det vil som hovedregel være sådan, at nogle linjeføringer kan afvises allerede på baggrund af overordnede
analyser. Tilsvarende foretages der i andre planlægningsprojekter på baggrund af de detaljerede analyser
fravalg af de linjer, som ud fra en samlet vurdering ikke kan anbefales at indgå i den videre planlægning.
Vejdirektoratet skal vedr. VVM-processen for Rute 26 bemærke, at det i debatoplægget til den indledende
offentlige høring af VVM-undersøgelsen fremgår, at linjeføringer nord om Lading by (linjeføring Nord), syd
om Lading sø (linjeføring Syd) og linjeføringen i Projekteringsloven fra 1990 (linjeføring Midt) alle vil indgå i
VVM-undersøgelsen. Det samme gælder for udbygningen ved Mundelstrup, hvor det fremgår, at både
udbygning af den eksisterende motortrafikvej (linjeføring 2012) ved Mundelstrup og en sydligere tilslutning til
E45 (linjeføring 2010) vil blive undersøgt.
I VVM-undersøgelsen er den sydligere tilslutning til E45 undersøgt med en udformning af tilslutning til E45
med et trompetanlæg (kaldet Variant Trompet i VVM-redegørelsen). Ud fra en samlet afvejning af både de
trafikale og miljømæssige effekter blev forslaget i løbet processen fravalgt, hvorfor der ikke er
gennemført støj- og luftforureningsberegninger for dette linjeføringsforslag. Da disse beregninger for især
støj er blevet efterspurgt i høringen, er der gennemført supplerende beregninger for støj i den sydligere
variant med trompetanlæg. Resultaterne er beskrevet i kapitel 4 i afsnittet om støj og luftforurening.
I miljøvurderingen er konsekvenserne af den sydligere linjeføring gennemført på lige fod med de andre
linjeføringsforslag.
Bemærkninger til VVM-rapporten
Høringssvar 04541 mener, at mange af konklusionerne i VVM-rapportens delrapporter ikke er blevet
summeret tilstrækkeligt tydeligt op i konklusioner og tabeller i hovedrapporten.
Høringssvar 04518 skriver: Vi har nøje studeret vvm-redegørelsen og vil gerne udtrykke en
anerkendelse og tak for et seriøst og grundigt stykke arbejde fra idéfasen til de færdige rapporter.
Høringssvar 02149 og 04593 bemærker, at der er meget lidt fokus på fredningen omkring Lading Sø i
rapportmaterialet. Det skal retfærdigvis nævnes at der er en ganske kort, men præcis beskrivelse i
teksten om ”Landskab og visuelle forhold” s. 57 i rapport 402.
Jeg vil nævne nogle oplagte eksempler på, hvor man fra Vejdirektoratets side, burde have nævnt og
behandlet denne landskabsfredning ordentligt i rapportmaterialet:
- Rapport 402, Kapitel 1, Sammenfatning. Man må gå ud fra at sammenfatningen er skrevet til folk,
der ønsker at tilegne sig et hurtigt overblik og finde det konkluderende billede af VVM
redegørelsen. Men på side 7-8 ,”Landskab”, er fredningen ikke nævnt og her vælger VD efter en
noget uklar vurdering at pege på, at de landskabelige påvirkninger er mest omfattende ved
Linjeføring Syd. Det må være ud fra en kvantitativ vurdering, eftersom Linjeføring Midt jo
gennemborer en landskabsfredning som i hvert fald ud fra en kvalitativ vurdering burde veje
tungere eller i det mindste burde udløse et par ord!
- Rapport 402 mfl. Der mangler generelt kortmateriale, der beskriver fredningens udstrækning. Det
ville også have været på sin plads at illustrere den forlægningslinje som findes i tillægskendelsen
af 1974, og herunder at Vejdirektoratet også viser at Linjeføring Midt ligger noget sydligere end
denne linje.
- Rapport 402, Kapitel 7, Landskab og visuelle forhold. I indledningen til dette kapitel beskrives
forskellige landskabstyper, fokusområder og tilpasningsmuligheder. Fredningen ved Lading Sø er
ikke nævnt og burde her have et særskilt afsnit, eller i det mindste nævnes under afsnittet
”Særlige interesseområder”.
- Rapport 403, Kapitel 5, Lovgivning og planforhold. Dette kapitel gennemgår tilsyneladende alle
relevante love og planforhold grundigt og systematisk, herunder også Naturbeskyttelsesloven.
Men heller ikke her er landskabsfredningen, eller den jura der knytter sig til denne
naturbekyttelsesform, nævnt.
16

Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at indholdet af den sammenfattende rapport for Søbyvad-Aarhus
(rapport 402) har til formål at sammenfatte alle resultaterne i undersøgelsen. Omfanget af rapporten er altid
en afvejning af at give et overblik og af at resumere resultaterne grundigt. Men hvis rapporten ikke er
tilstrækkelig fyldestgørende, er der mulighed for at fordybe sig i de bagvedliggende rapporter.
VVM-redegørelsen består af følgende rapporter:
Udbygning af Rute 26 Søbyvad-Aarhus - Sammenfattende rapport, Rapport 402 - 2012.
Udbygning af Rute 26 Søbyvad-Aarhus - Miljøvurdering, Rapport 403 - 2012.
Udbygning af Rute 26 Søbyvad-Aarhus - Landskab, Rapport 404 - 2012.
Udbygning af Rute 26 Søbyvad-Aarhus - Arealforhold, Rapport 405 - 2012.
Udbygning af Rute 26 Viborg V-Rødkærsbro - Sammenfattende rapport, Rapport 398 - 2012.
Udbygning af Rute 26 Viborg V-Rødkærsbro - Miljøvurdering, Rapport 399 - 2012.
Udbygning af Rute 26 Viborg V-Rødkærsbro - Landskab, Rapport 400 - 2012.
Udbygning af Rute 26 Viborg V-Rødkærsbro - Arealforhold, Rapport 401 - 2012.
Der er desuden udarbejdet en række baggrundsmaterialer, som kan findes på Vejdirektoratets hjemmeside.
Fredningen af Lading Sø er ikke nævnt under Naturbeskyttelsesloven i kapitel 5 i miljøvurderingen for
Søbyvad-Aarhus (rapport 403). Fredningen er dog omtalt flere andre steder i rapporten, herunder
nødvendigheden af dispensation fra Fredningsnævnet, som er beskrevet på side 87 i afsnit 9.2.5. Fredede
områder. Se også bemærkningerne i afsnittet om Landskabsfredning ved Lading Sø i kapitel 4.
Illustrationer, visualiseringer m.m.
Høringssvar 04649, 04292 og 04277 m.fl. mener ikke, at der er overensstemmelse mellem vejskitser og
illustrationer. For eksempel ser kløverbladsanlægget noget mere omfattende ud på figur 4.15 end på
figur 7.11. Vi vil gerne bede Vejdirektoratet redegøre for, hvilken figur der er retvisende.
Høringssvar 04702 fremfører, at I Vejdirektoratets VVM rapport er der lavet billeder af hvordan man
forestiller sig vejen skal gå gennem dalen. Foto figur 7.7 side 57 og Grafisk figur 8.5 side 66. Disse
billeder er umådeligt misvisende for hvordan en sådan vej vil løbe gennem landskabet. På disse billeder
er motorvejen på størrelse med en cykelsti?. Sammenlign den indtegnede vej med landevejen på
billedet og Søvejen – grusvejen ned mod søen. Selv med perspektivet indkalkuleret kan enhver se at
billedet er dybt misvisende. Banebredden på en normal motorvej er 26-30 meter bred. Det svarer vel til
størrelsen på vandværkssøen i forgrunden. Jeg vil mene, at det nærmer sig dokumentfalsk og
bedrageri. Motorvejen vil være mindst 3 gange bredere end det indtegnede. At man laver sådan noget
sjusk i sådan en dyr skattebetalt rapport, er rystende.
Høringssvar 04517 bemærker: Rapporterne er i kapitel 7 forsynet med luftfotos med visualiseringer af
de forskellige linjeføringer. Desværre må man konstatere at disse ikke er redeligt udført i forhold til de
sande proportioner og dimensioner i landskabet. Der hvor man ser vejanlæggene i forgrunden af et
billede, virker de ganske troværdige, men flere visualiseringer, hvor der en vis afstand til vejanlægget, er
simpelt hen ikke udført troværdigt. F.eks. figur 7.7 på side 57, er det særlig tydeligt, at der er noget galt
med skaleringen af motorvejsanlægget.
Sammenligner man med vejbredde på eksisterende krydsende veje, kan det simpelt hen ikke passe, at
man her forsøget at afbilde et 4 sporet anlæg. Selv om man kompenserer for perspektiv og synsvinkel,
er det tankevækkende at en markvej har omtrent samme bredde som 2 motorvejsspor! Hvis
Vejdirektoratet betvivler min påstand, vil jeg gerne fremlægge bevis for, at der kan aflæses målbare
kendemærker i landskabet, som afslører at denne og flere andre visualiseringer er meget
underdimensionerede – og dermed groft manipulerende. Det er prisværdigt at Vejdirektoratet forsøget
at formidle på denne illustrative måde, men man bør samtidig være kritiske og vælge sine leverandører
med omhu, og ikke ende op med så manipulerende billeder af noget forskønnet, der så i virkeligheden
kan blive til en grim overraskelse.
17

Illustrationer, visualiseringer m.m. - fortsat
Høringssvar 04583 har gennemgået en stor del af visualiseringerne. Tager man eksempelvis
visualiseringen af kløverbladet ved Mundelstrup er det ikke retvisende. Se vedhæftede dokument
”120410_Motorvejslinjeføring ved Mundelstrup set fra luften.pdf”. På visualiseringen fylder vejanlægget
ca. 40 % mindre end, hvis man kigger på de øvrige målfaste kort. Omkring Mundelstrup giver det et
forkert indtryk af, hvilke konsekvenser byggeriet medfører.
Anvendelsen af visualiseringer af skitseprojekterne i forbindelse med en VVM-redegørelse har flere formål.
Vejdirektoratet anvender aktivt visualiseringerne i VVM-arbejdet til at belyse påvirkninger på landskab og
kulturmiljøer, dvs. projektets visuelle konsekvenser, i supplement til de iagttagelser som foretages ved den
fysiske landskabsanalyse i felten.
Der ud over anvendes visualiseringerne til at præsentere projektet for borgere og beslutningstagere.
Visualisering er et godt redskab til at synliggøre komplicerede tekniske løsninger og formidle, hvordan et
anlæg kommer til at se ud i virkeligheden. Det kan nemlig være svært at omsætte oplysninger på et kort til et
anlæg i landskabet.
Vejdirektoratet har på baggrund af de indkomne høringssvar fået foretaget en efterkontrol af samtlige
luftvisualiseringer i den sammenfattende rapport (rapport 402) i kapitel 7 og kan konkludere, at de er
geometrisk korrekte. Der forekommer således ingen perspektivisk forvrængning eller geometrisk
uoverensstemmelse mellem vejprojekt og luftfotos.
På figur 7.7 i rapport 402, der viser Linjeføring Midt ved Lading Sø, er det vestgående nødspor enkelte
steder delvist dækket af den begrønnede skråning. Dette kan give indtryk af et smallere vejprofil.
Vejanlæggets samlede bredde, set fra den givne vinkel, er dog korrekt. På figur 7.11 i rapport 402, der viser
tilslutningsanlægget ved E45, ligger der et hus i hjørnet mellem Gl. Viborgvej og E45. Dette hus ligger i en
fremtidig nordvestlig frakørsel fra E45, og burde således ikke være vist på visualiseringen.
Anvendt kortmateriale
Høringssvar 04797 skriver: Jeg undrer mig over, at min ejendom slet ikke er afbildet på jeres kort, på
trods af at jeg har boet og betalt ejendomsskat her i 7 år. På side 24 figur 4.18 er der blot en tom mark,
hvor jeg bor i dag, og da Linjeføring Midt ligger ganske tæt på min matrikel, må det også betyde at jeres
talmateriale i forhold til berørte og støjbelastede ejendomme i mindst et tilfælde ikke er korrekt.
Høringssvar 04794 anfører, at Det er med en del undren at vi har fastslået at rapporten er lavet på
gammelt materiale der ikke illustrerer hvordan byerne Mundelstrup og Sabro ser ud i dag.
Høringssvar 04583 fremhæver, at Der mangler samlet set 224 matrikler på det kortmateriale, som er
brugt i VVM-redegørelsen. Det vel og mærke matrikler, som er delvist bebygget siden 2004.
Høringssvar 03578 skriver: Vores husstand og cirka 220 andre husstande er ikke medtaget i VVMredegørelsen.
I følge de oplysninger, vi har modtaget fra projektleder Lene Michelsen fra
Vejdirektoratet, så stammer kortmaterialet fra 2010. Få hundrede meter fra vores kommende hus bor
Lars, som i 2005 byggede sit hus. Hans hus kommer til at ligge ud mod den foreslåede
kløverbladsløsning til E45. Lars hus er ikke med på Vejdirektoratets kort.
I 2008 underskrev Vejdirektoratet, Aarhus Kommune og entreprenøren, der står bag udstykningen af
Løvkærvej 197, en aftale om placering og bygning af en støjmur. En støjmur, der skulle beskytte de 10
kommende boliger på Løvkærvej. Derfor er vi meget forundret over, at Vejdirektoratet ikke har inddraget
bebyggelsen i VVM-redegørelsen og på redegørelsens skitser. Hvorfor har man ikke det? Det første
brev, vi fik efter at have købt vores nye grund, var fra Skat. Det er en offentlig myndighed. De ved, hvor
vi bor. Vi undrer os derfor meget over, at Vejdirektoratet ikke har haft adgang til disse data. Havde
Vejdirektoratet kendt til disse 221 huse, kunne man vel forestille sig, at 2010-løsningen var blevet
undersøgt grundigere, og 2012-løsningen var måske endda blevet afvist.
18

Anvendt kortmateriale
Høringssvar 04596 bemærker: Min kone og Jeg bor sammen med vores hund i et hus på Rødkærvej 18
i Mundelstrup. Vi valgte at bosætte os i Mundelstrup tæt op ad Mundelstrup Bypark, da det gav, og
stadig giver os, fornemmelsen af at bo i en grøn oase omkring 10 km fra Aarhus Centrum. Vores hus er
opført i 2004/2005, derfor er vores forundring rigtig stor, når vi kigger på det kortmateriale der er
benyttet af Vejdirektoratet til planlægning. Vores hus er ikke at se på kortet.
Høringssvar 02518 bemærker, at På mødet lød det til at I havde "glemt" at der ligger 10 huset på
toppen af Stillingvej. Den evt. p-plads kommer til at ligge i vores baghave.
Anvendt kortmateriale
Høringssvar 04555, 04442 og 03854 skriver, at På borgermødet oplyste Vejdirektoratet, direkte
adspurgt, at tilmeldte BBR oplysninger udgjorde grundlaget for opgørelsen. Vejdirektoratet kunne ikke
oplyse opgørelsestidspunktet. Det synes omvendt at være af ikke ubetydelig relevans, da området
omkring Liseborg er under (fortsat) udbygning. Udbygningen af Møgeltoft med 23 grunde og
udbygningen af Møgelvang med 32 grunde ses således ikke medtaget i Vejdirektoratets opgørelse.
Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at det er korrekt, at linjeføringerne i VVM-redegørelsen er vist på ældre
kortmateriale, hvor ikke alle nuværende ejendomme er med. I bilaget til redegørelsen er linjeføringerne dog
også vist på luftfotokort fra 2010. Selve undersøgelsen er baseret på nyere oplysninger, så det er alene til
præsentationen, der er anvendt ældre kortmateriale.
Til støjberegningerne er der indhentet oplysninger fra det offentlige ejendomsregister i marts 2011. Disse har
vist sig ikke at være opdateret i forhold til boliger i Aarhus Kommune, hvorved det beregnede antal af
støjbelastede boliger ikke er korrekt. I Mundelstrup er 22 boliger således ikke med i støjberegningerne.
Derfor er der gennemført supplerende støjberegninger i dette område, som er nærmere beskrevet i Kapitel
4, afsnittet Støj og luftforurening. I Sabro kan der også være boliger, der ikke er registreret i det offentlige
boligregister, men her er området beliggende så langt fra en planlagt motorvej, at det ikke vil give anledning
til markante ændringer i antallet af støjbelastede boliger.
Vejdirektoratet skal yderligere bemærke, at det er normal praksis for støjberegningerne gennemføres for det
nuværende antal af boliger, og ikke i forhold til planlagt udbygning. I forhold til planlagte boliger er det
bygherren, som har ansvaret for, at der ikke opføres boliger i områder, hvor støjen fra vejtrafik overstiger den
vejledende grænseværdi på 58 dB.
I forhold til samkørselspladsen ved tilslutningsanlægget på Stillingvej er der på dette tidspunkt i projektet ikke
taget stilling til den endelige placering og udformning af anlægget. Det vil foregå i en senere fase i
forbindelse med detailprojekteringen, hvor der vil blive taget hensyn til de nærliggende ejendomme.
19

EKSPROPRIATION
Mange høringssvar omhandler, at de forskellige vejføringer vil berøre private ejendomme, herunder
virksomheder, som vil blive mere eller mindre påvirket af en eventuel ny motorvej. De fleste af de indkomne
høringssvar vedr. ekspropriation drejer sig om:
− Værditab af ejendomme og deraf følgende risiko for stavnsbinding
− Forhold vedr. ekspropriation
− Fastsættelse af erstatningen i forbindelse med ekspropriation
I det følgende er de indkomne høringssvar illustreret ved en række eksempler, og sideløbende er de
forskellige regler vedr. ekspropriation, herunder hvornår en evt. beslutning om ekspropriation kan tages,
beskrevet.
Bemærkninger om ejendomsforhold og ekspropriation
Anlæg af motorvej og motortrafikvej på Rute 26 på de undersøgte strækninger vil berøre en række
bygninger og ejendomme, og derved medføre omfattende indgreb i ejendomsforholdene. I projektet er
indgrebene i naboejendommene søgt begrænset mest muligt. Indgrebene berører både
landbrugsejendomme, erhvervsvirksomheder og beboelsesbygninger.
Arealerhvervelse til vejanlæg, der etableres af Staten, foretages ved ekspropriation på baggrund af en
anlægslov. Ekspropriationerne gennemføres af en uvildig Ekspropriationskommission, der træffer beslutning
om projektets præcise afgrænsning og fastsætter erstatningen for arealafståelse og ulemper m.v.
Det bemærkes, at VVM-undersøgelsens vurderinger af arealbehov, ekspropriationsomfang og antal
eksproprierede ejendomme er omtrentlige, da vurderingerne er foretaget på baggrund af skitseprojekter for
de undersøgte linjeføringsforslag. Der vil derfor kunne ske ændringer i forbindelse med den efterfølgende
detailprojektering, ligesom Ekspropriationskommissionen vil kunne ændre ekspropriationsomfanget i forhold
til Vejdirektoratets projektforslag.
Tabt ejendomsværdi I
Høringssvar 04693 m.fl. anfører, at: De mange borgere, der bor tæt ved eller på en af de efterhånden
mange forslag og skitser til linjeføring er stavnsbundne og handlingslammede. Det er umuligt at købe,
sælge eller skaffe finansiering til forbedringer og vedligehold til ejendomme i hele det store område
mellem Aarhus og Viborg. VVM-redegørelsen viser, at der kan forventes et tab på ca. 1,64 % af husets
værdi pr. dB over 55.
Høringssvar 04120, 04264, 04277, 04329, 04453, 04460, 04533, 04557, 04576, 04580, 04647, 04691
og 04800 m.fl. spørger om Vejdirektoratet har tænkt på de økonomiske konsekvenser for husejere iht.
salg og omlægning af lån, samt hvordan vil Vejdirektoratet kompensere for de store værditab?
Høringssvar 04596 bemærker vedr. stavnsbinding… Da det vil være umuligt at sælge et hus med vores
placering, såfremt det fremlagte forslag gennemføres vil vi reelt være stavnsbundne, og Mundelstrup vil
langsomt blive en spøgelsesby.
Høringssvar 04528, 04596, 04574,04537, 04280, 04282 og 04230 m.fl. vil gøre krav gældende via
advokat eller retssag, hvis der sker værdiforringelse af vores hus, støjforværring, stavnsbinding eller
andet som vi ikke pt. har mulighed for at forudsige, såfremt den foreslåede linjeføring bibeholdes.
Høringssvar 04712, 04596,04574, 04282 og 04192 m.fl. anfører, at de evt. sammen med andre, vil
søge om fri proces og så anlægge sag, imod Vejdirektoratet, for de tab og gener, som jeg/vi måtte få, af
denne Motorvej, værditab/støjgener/miljøproblemer.
20

Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at det er en uafhængig Ekspropriationskommission, der fastsætter
erstatning for de indgreb, som et nyt vejanlæg medfører. Processen med ekspropriation i forbindelse Rute
26 kan først igangsættes efter en evt. vedtagelse af anlægsloven.
I forbindelse med ekspropriationerne til vejanlægget vil Ekspropriationskommissionen tage stilling til om, der
foreligger forhold, som er erstatningsberettigede. I de situationer vil der eventuelt være en mulighed for at
opnå erstatning, men det skal understreges, at det ikke er ethvert tab, der erstattes. Det forhold, at en
ejendom bliver vanskeligere at belåne, er i sig selv ikke erstatningsberettigende.
Det er ikke Vejdirektoratets erfaring fra andre vejprojekter, at ejendomsmarkedet går i stå. Der er imidlertid
en række andre faktorer, der har en væsentlig indflydelse på en ejendoms handelsmuligheder. Det gælder
navnlig markedets udbud og efterspørgsel af den pågældende type ejendomme imellem Aarhus og Viborg.
Dertil kommer andre mere konkrete faktorer, der er med til at bestemme en ejendoms salgspris og dermed
mulighederne for at sælge. Det kan f.eks. være ejendommens størrelse, den bygnings- og
vedligeholdsmæssige tilstand, eventuel særlig indretning af ejendommen, ejendommens beliggenhed og
adgangsforhold, nærheden til offentlige servicefaciliteter og indkøbsmuligheder.
Ekspropriationskommissionens erstatningsfastsættelse kan ankes til Taksationskommissionen. Der er
herefter mulighed for at indbringe sagen for domstolene. Læs evt. mere om ekspropriation på
Vejdirektoratets hjemmeside http://vejdirektoratet.dk/DA/viden_og_data/statens-veje/en-vej-blivertil/Ekspropriation/Sider/default.aspx
.
Tabt ejendomsværdi II
Høringssvar 04504 og 04541 fremfører, at da linjeføring syd først er kommet sent på bordet, og da
linjeføring syd i forbindelse med 1. høringsrunde rykkes længere syd på, har mange folk (specielt
borgerne syd for Birkemosen samt på Herskind Hede) først sent haft mulighed for at give deres mening
til kende sammenlignet med eksempelvis folk i Lading-området. Med andre ord har vi fået trukket en
mulig motorvej ned over ørerne, og dette er sket på et meget sent tidspunkt i processen. Vejdirektoratet
bør regne de ulige værditab på ejendomme ind i beregningerne (motorvejen er indkalkuleret i
huspriserne på linjeføring midt - ikke på de andre).
Høringssvar 02149 fremfører, at Det i rapporten underlagte prismateriale vedrørende huspriser og de
forventede antal total ekspropriationer holder ikke stik i forbindelse med Midt løsningen af den simple
årsag at der ligger flere top moderniserede huse og liebhaver lystejendomme med enestående
naturskøn beliggenhed og udsigt der vil skulle total eksproprieres og for hvilke der ikke foreligger noget
sammenligningsgrundlag med henblik på handelspriser i området. Dette kan der derfor ikke være taget
tilstrækkelig højde for i VVM undersøgelsen og sammen med betydelige, kompensationer og
erstatninger for støjgener m.v. i Fajstrup syd og Lading vil forskellene i anlægsomkostningerne i
forbindelse med de tre løsningsforslag let kunne tippe over.
Det må derfor antages at huspriserne for en lang række huse i Lading og Fajstrup vil falde betydeligt og
mange huse vil få prædikatet usælgelige og området vil ikke kunne tiltrække folk med højere indtægter.
Beregningerne for de samfundsøkonomiske og lokaløkonomiske konsekvenser ser ikke ud til at tage
højde for dette.
Tabt ejendomsværdi II
Høringssvar 04555 anfører, at: I flere lokalplaner for Liseborg-/Møgelkær området lægger Viborg
Kommune vægt på områdernes placering i det åbne landskab mod syd og vest. Disse beslutninger er
blandt andet sket på grund af, at en tidligere sydlig linjeføring blev fravalgt og at det nordlige
linjeføringsforslag blev vedtaget allerede i 1990 (oplyst af Vejdirektoratet på borgermøde i Viborg 10.
november 2010). En placering af en motortrafikvej i området mellem Liseborgvej og Liseborg Plantage
vil derfor naturligt stride mod hensigten med disse lokalplaner og vil uvilkårligt have store negative
økonomiske konsekvenser for flertallet af boligejerne i Liseborg-/Møgelkærområdet.
21

Vejdirektoratet bemærker hertil, at værdien af ejendomme, der eksproprieres til vejanlæg, fastsættes med
udgangspunkt i handelsværdien. Ved værdisætningen tages der udgangspunkt i handelsværdien af
tilsvarende ejendomme i samme område, hvorved handelsværdien netop afspejler prissætning uden
påvirkning fra en evt. motorvej. Der ses herved som udgangspunkt bort fra det planlagte vejanlægs
påvirkning af ejendomsværdien.
Det er det samme grundlag, som Vejdirektoratet anvender ved udarbejdelse af anlægsbudgettet.
Vejdirektoratet har endnu ikke i større omfang foretaget besigtigelse af enkeltejendomme. Dette vil ske
senere, som del af detailprojekterings- og ekspropriationsprocessen.
Ekspropriation I
Høringssvar 04645 fremfører: For vores vedkommende vil den nordlige og midterste rute betyde
ekspropriering, hvor imod den sydlige vil være beliggende ca. 400 meter fra vores ejendom.
Vi har et helt klart ønske om at blive eksproprieret, da vi ikke vil kunne bo så tæt på en motorvej.
Høringssvar 04553 konkluderer, at Vejdirektoratet skal bruge vores grund til projektet. Derfor bedes
Vejdirektoratet bekræfte at ejendommen på Gammel Viborgvej 61, Mundelstrup, 8471 Sabro, matrikel
nr. 4A, Areal 9196 m 2 , overtages af Vejdirektoratet senest september 2014, hvor jeg Sven Haugaard
Jensen går på pension og skal sælge ejendommen.
Høringssvar 04331 ønsker at blive eksproprieret. Vi bliver voldsomt ramt af støj og anvendeligheden af
vores ejendom forsvinder. Vi flyttede ikke på landet alene af den grund, at vi skulle have tag over
hovedet. Det var en drøm, der er godt på vej til at blive til virkelighed, men som ikke lader sig realisere
med en motorvej i baghaven eller forhaven.
Høringssvar 04558 nævner, at På et personligt møde med Lars Emil Vindfeldt Møller fra Vejdirektoratet
i Skanderborg, oplyste Lars Emil, at vi opfylder alle kravene til en totalekspropriering, hvis der
beslutningen bliver en sydlig rute. Da vi ikke ønsker at bo klods op af en motorvej og gerne vil give
vores børn en barndom uden forurening og støj, vil vi gerne væk fra motorvejen.
Høringssvar 04439 skriver, at: Såfremt man trods de fremkomne indsigelser mod den sydligste
linjeføring måtte vælge denne ønskes restejendommen overtaget.
Høringssvar 01500 spørger:
1. Ved løsning Nord - vil man ekspropriere viborgvej 39 ved en sådan løsning?
2. Ved Løsning Midt - er der afstandskrav til en motortrafikvej ved denne løsning? vil man
ekspropriere ved en sådan løsning?
Høringssvar 04520 fremhæver, at Jf. VVM-rapporten, forventes 7 – 9 ejendomme at skulle totaleksproprieres
på linjeføring Midt, mellem Voldby og Sabro. Når man kigger i tabel 13.12. og ved, at der
er store usikkerheder ift de teoretiske støjmålinger, har Vejdirektoratet tydeligvis ikke taget tilstrækkelig
højde for husene tæt på og langs motorvejen, på Vedhavevej og på Lyngballevej. Besluttes linjeføring
Midt, vil der fra en del husstandes side blive stillet krav om ekspropriation, da husene vil blive
usælgelige og også ubeboelige med den livskvalitet og det udeliv, der hidtil er blevet levet!
Høringssvar 02518 anfører, at der ligger 10 huset på toppen af stillingvej. Den evt. p-plads kommer til at
ligge i vores baghave. Vores spørgsmål er:
– opkøber I vores grund?
– Hvor kommer den p-plads til at ligge?
– Hvad er jeres planer med de 10 huse?
Vedr. støj og ekspropriation henvises til kapitel 4. Støj og luftforurening, sidst i kapitlet, under Bemærkninger
om støj.
22

Ekspropriation I
Høringssvar 01649 bemærker: Undertegnede er bosiddende på adressen Koldingvej 141, som
desværre er placeret lige op til jeres projekter Linjeføring Nord og Linjeføring Syd. Med disse projekter
har I med et slag gjort det umuligt at sælge vort hus. Derfor ønsker vi følgende:
- At I totalekspropriationer vort hus. Afklaring om dette ønskes hurtigst muligt.
Vi er i den situation, at vi er tæt på pensionering, og dette betyder, at vi skal have solgt vort hus inden
for en 10 årig periode, så derfor er den eneste acceptable løsning på den situation, vi nu er sat i, at I
eksproprierer vort hus. Det er en katastrofe for os, da den friværdi vi havde planlagt at få fri ved salget
af vort hus, nu er voldsomt i fare.
Vejdirektoratet har noteret de konkrete ønsker om totalekspropriation. Der er ikke med skitseprojekteringen i
VVM-undersøgelsen taget endelig stilling til den konkrete ekspropriation af enkelt ejendomme. En uvildig
Ekspropriationskommission fastlægger på baggrund af en konkret vurdering af de enkelte ejendomme i
forbindelse med besigtigelsesforretninger, hvilke ejendomme og arealer, der er nødvendige for vejprojektet.
Der er ikke i lovgivningen fastsat egentlige afstandskrav, hvorefter ejendomme inden for en bestemt afstand
af et vejanlæg totaleksproprieres og ejendomme uden for ikke totaleksproprieres. Dette sker på baggrund af
en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.
Vejdirektoratets vurderinger af antallet af totalekspropriationer, som er foretaget i VVM-undersøgelsen, er
omtrentlige, da vurderingerne er foretaget på baggrund af skitseprojekter for de enkelte linjeføringsforslag.
Der vil kunne ske ændringer i forbindelse med den efterfølgende detailprojektering.
Mht. de omtalte ejendomme på Stillingvej i Sabro, hvor det af VVM-redegørelsens arealanalyse (rapport
405) fremgår, at der skal eksproprieres areal til cykelstien langs Stillingvej vil Vejdirektoratet understrege, at
det viste projekt er et skitseprojekt, og projektet vil blive justeret i den senere detailprojektering.
Placering af P-plads til samkørselsplads og udformning af cykelstien vil ske, så det giver mindst mulig
indgreb i ejendommene på Stillingvej. Der vil ikke blive tale om totalekspropriation af ejendommene for at
anlægge en cykelsti. Cykelstien vil blive placeret på toppen af dæmningen som enkelrettede cykelstier i
begge sider af Stillingvej. Stillingvej vil skulle hæves som følge af, at vejen skal føres over motorvejen.
Ekspropriation II
Høringssvar 04797 fremfører, at den projekteringstaktik, hvor man kører tæt på, men ikke tæt nok til at
udløse ekspropriering, er virkelig at træde sine medborgere over tæerne - sikkert for at spare penge -
men man kan også sige, at man lader borgerne betale prisen for de ulykker man efterlader sig, ved at
benytte sig af taktiske overvejelser i forhold til at skære tæt forbi bebyggelser. Når man ønsker at
gennemføre et så omfattende projekt, som en ny motorvej er, bør man også ekspropriere i et omfang,
så borgere ikke efterlades med spolerede ejendomme og stærkt reducerede værdier.
Hertil skal Vejdirektoratet bemærke, at hvis projektet realiseres, erhverves de arealer og ejendomme, der er
nødvendige for at gennemføre vejanlægget. Omfanget fastlægges endeligt af Ekspropriationskommissionen.
23

Arrondering og jordfordeling
Høringssvar 04552 anfører: Da vi har landbrug som erhverv, vil vores jord blive total ødelagt, hvis den
sydlige rute bliver valgt. Arealerne på sydsiden af den nye vej er stærkt hældende mod syd, hvilket gør
at dyrkningsretningen ikke kan vendes. Arealerne ikke vil kunne udnyttes til rationel landbrugsdrift. Der
vil på begge sider af en ny vej blive mange hjørner, spidser og kiler, som ikke vil være dyrkbare.
Høringssvar 04221 fremhæver: Vores avlsbesætning vil miste sin status som følge af for kort afstand til
off.vej (300 m) status siden 1946. Min Miljøgodkendelse vil blive annulleret fra kommunens side. Et
erstatningskrav på ikke under 20 mill. jvf. min adv. Uffe Baller.
Høringssvar 04135 anfører, at Ved den nordlige linjeføring vil vi få reduceret jordtilliggende samt miste
adgang til arealer nord for Viborgvej/Århusvej. Vi skal til motortrafikvejen afgive ca. 5 ha egen jord samt
ca. 5 ha forpagtet jord i Møgelby. Det vil blive umuligt, eller meget uhensigtsmæssigt, at få adgang til de
ca. 50 ha. vi har nord for Viborgvej/Århusvej i Nårup og Skovladen… Det synes ikke muligt at indgå i en
jordfordeling, da de omkringliggende husdyrproduktioner ikke afskæres fra at komme til deres jorde.
Høringssvar 04014 anfører: Vi har, modsat de marker nordpå, bedre jordbundsforhold, hvilket betyder,
at evt. ekspropriation vil medføre dårligere jord og manglende indtjening.
Høringssvar 04546 mener, at: Hvad angår påvirkningen af betonvirksomheden Dalton er der ikke den
store forskel mellem linjeføringerne. Borumvej lukkes ved dem begge, så trafikken til og fra Dalton skal
føres ud til Kærsvinget. Der er rigelig landbrugsjord op til Dalton, som kan indgå i en jordfordeling, hvis
fabrikken mister lidt jord til motorvejen og har behov for erstatningsjord.
Vejdirektoratet vil, som en del af ekspropriationsprocessen, undersøge mulighederne for at gennemføre
jordfordeling. Formålet med jordfordelingen er at begrænse ulemperne for de berørte landbrugsejendomme.
Kvaliteten af jorden og jordbundsforholdene indgår også i jordfordelingen. Vejdirektoratet har i tidligere
projekter opnået gode resultater med jordfordelinger til størst mulig tilfredshed for alle berørte
landbrugsejendomme.
Den nærmere placering og udformning af nye adgangsveje og adgangsforhold til enkelte ejendomme
fastlægges i detailprojekteringen i dialog med berørte grundejere.
Vedr. betonvirksomheden Dalton og konsekvenserne af linjeføringerne for virksomheden henvises til
redegørelsen for Daltons eget indsendte høringssvar, jf. kapitel 5, Søbyvad-Aarhus, under Høringssvar fra
virksomheder.
24

3. GENNEMGANG AF VEJPROJEKTET
Dette kapitel omhandler indkomne høringssvar til Vejdirektoratets linjeføringer, herunder anlæg- og
samfundsøkonomien, de trafikale konsekvenser, trafiksikkerhed m.m. vedrørende de i VVM-undersøgelsen
gennemgåede forslag. Ligeledes fremstilles ændringsforslag til Vejdirektoratets linjeføringer og nye
alternative forslag til linjeføring af Rute 26 m.m.
ANLÆGS- OG SAMFUNDSØKONOMI
23 % af høringssvarene fra borgerne på strækningen ved Århus og 31 % af høringssvarene på strækningen
ved Viborg indeholder bemærkninger om anlægs- og samfundsøkonomi, jf. Bilag 1 og 2. I det følgende er
vist en række eksempler på borgernes kommentarer vedr. anlægs- og samfundsøkonomi, som går på
forudsætningerne og usikkerheden på de udførte beregninger.
Vedr. økonomiske beregninger
Høringssvar 04689 skriver, at det bydende nødvendigt at folketingspolitikerne bliver præsenteret for en
løsning, der er økonomisk fair opstillet i forhold til alternativerne. Det har ikke været tilfældet i VVMundersøgelsen,
da linjeføring syd er gjort uforholdsmæssigt dyrere ved at skitsere en løsning der
forbereder til fremtidig forlængelse af motorvejen mod Viborg. Det gælder ikke linjeføring nord og midt.
Høringssvar 04792 bemærker, at Skal man sammenligne prisen på en linieføring Syd, Midt og Nord om
Lading Sø, mener vi, at der i rapporten er lavet et uhensigtsmæssig sammenligningsgrundlag. Alle
linieføringerne bør i stedet for prissammenlignes udfra, at de alle skal have tilslutnings anlæg i Anbæk.
Høringssvar 02151 bemærker, at der ikke noget sted findes økonomiberegningerne for de enkelte
delstrækninger. Jeg har kunnet finde længden af strækningerne, trafik-analyser, støj-analyser,
flagermus-observationer m.m., men ikke hvad anlægsomkostningerne til de enkelte strækninger er”.
Høringssvar 04520 og 02897 indvender vedr. Linjeføring Midt, at der er store og omkostningstunge
ubekendte, f.eks. vedr. jordbundsforholdene ved søen og ekspropriationer/sagsforløb. Ifølge
økonomirapporten, vil en sådan undersøgelse først iværksættes år 0 – 1 efter at linjeføringen er
besluttet! Dette lyder som det glade vanvid, da økonomien vil kunne vælte fuldstændig på denne
baggrund, (linjeføring Midt er kun ca. 40 millioner kroner billigere end linjeføring Nord, som den
næstbilligste…). Om budgettet er skredet på forhånd, vil man i givet fald først finde ud af, NÅR
beslutningen om linjeføringen ER taget og ”toget dermed er kørt”!
Høringssvar 04598 mener, at Ved at lade den sydlige linjeføring i delstrækning 2 gå over i den nordlige
linjeføring i Delstrækning 1, opnås en besparelse på anlægsbudgettet – en kombination som VVMundersøgelsen
af ubegrundede årsager ikke har lavet beregninger på.
Høringssvar 02149 beskriver, at Længden af de tre forskellige linjeføringer for Etape 6 Søbyvad – Århus
og rute 26 er henholdsvis Nord = 21,5 km, Midt = 21 KM, og Syd = 23 KM. Alle løsninger har samme
placering af til‐ og afkørselsforhold... At Syd fremkommer 2 km længere end Midt skyldes udelukkende
at løsning Syd’s etape 1 (10,5 km) er 2 km længere end henholdsvis Nord og Midt løsningerne (Begge
8,5 km) på tilsvarende etape. Det er der imidlertid ikke noget belæg for, da Syd løsningen sagtens kan
flettes ind i den eksisterende rute 26 på samme sted som Nord og Midt og i den forbindelse føres
tilbage til rute 26 i samme takt som henholdsvis Nord og Midt løsningerne. I tillæg til dette blev Syd’s
linjeføring manipuleret så den fik større afstand til Lyngballegaard og blev derved ført endnu sydligere
end først planlagt. Baseret alene på dette holder økonomiberegningerne og de samfundsøkonomiske
konsekvensvurderinger og sammenligninger af de tre løsningsforslag ikke.
Vejdirektoratet skal i forhold til jordbundsforholdene for linjeføring Midt oplyse, at der er foretaget
geotekniske vurderinger, og de hertil forbundne omkostninger er indregnet i anlægsoverslaget.
25

Mht. økonomiske fordele ved kombinationen af de nævnte linjeføringer henvises til afsnittet Supplerende
trafikberegninger på strækningen Søbyvad-Aarhus. Vejdirektoratet kan til anlægsoverslaget for linjeføring
Syd bemærke, at når man sammenligner de tre linjeføringer skal det tages i betragtning, at man får 2 km
motortrafikvej mere for pengene, som i næste etape af udbygningen vil være sparet. I forhold til de samlede
anlægspriser i den sammenfattende rapport, så er fordelingen på delstrækningerne som følger:
Samlet anlægsbevilling fordelt på delstrækninger (Index 177,6 i mio.kr.)
Linjeføring Delstrækning 1 Delstrækning 2 Delstrækning 3 I alt
Nord 980 1.016 590 2.586
Midt 983 972 590 2.545
Syd 1.011 1.024 590 2.625
Tabel 1: Anlægsoverslag fra VVM-redegørelsen for hhv. linjeføring Nord, Midt og Syd fordelt på
delstrækningerne.
Vedr. økonomiske beregninger
Høringssvar 04314-19 bemærker, at Beslutningstagerne bør se på, at beregningen af forrentningen af
den sydlige linjeføring bliver 33 % dårligere.
Høringssvar 04555 og 3854 bemærker, at Der i redegørelsen kun er beskrevet de samfundsmæssige
økonomiske konsekvenser ved valg af linjeføring, men der vil formentlig også være privatøkonomiske
negative konsekvenser ved at vælge en sydlig linjeføring. Disse konsekvenser bør sammenholdes med
ovenstående, hvoraf det fremgår, at den enkelte families beslutning om at etablere sig i Liseborg
området bl.a. skete på baggrund af et ”ret fast” valg af en nordlig linjeføring.
Høringssvar 04442 nævner: I VVM redegørelsen anvendes tal for blandt andet nytteværdi. Disse tal må
ses i sammenhæng med et færdigt projekt for rute 26, altså også involverende anvendelsen af Stoholm
linjen. Da denne del af projektet ikke synes at blive realiseret, er de opgivne tal teoretiske, med mindre
man forudsætter, at trafikken indtil færdiggørelse af Stoholm linjen skal føres gennem Ravnstrup,
Mønsted, Daugbjerg og Sjørup. I så fald bør konsekvenserne af den øgede trafikmængde undersøges.
Høringssvar 04304 anfører, at det er vanskeligt at sætte et beløb på, hvad f.eks. udsigten til en motorvej
koster, med der er mange statistikker over huspriser, som kan give en fornuftig vurdering af, hvad det
koster at være nabo til en motorvej. Aller der bor indenfor 1-2 km af motorvejen, bør kompenseres 1:1 i
forhold til faldet i huspriserne. Vi har hørt udtalelse fra Vejdirektoratet om, at motorvejen der de
foreslåede forløb, for at undgå områder, der umiddelbart ville gøre den for dyr at bygge, eller undgå
områder, som har betydning for mere magtfulde personer, end den enkelte lille husejer. MEN, hvis man
indregnede tab for fald i huspriserne, ville den nok få et andet forløb og genere færre mennesker. Dette
ville vise et meget mere realistisk samfundsøkonomisk billede.
Høringssvar 04314-19 skriver: Den nordlige linjeføring vil være ca. 60 mio. kr. billigere end den sydlige.
Dette er muligvis ikke ”det store” når man ser på den samlede investering.
Høringssvar 04442 og 03854 nævner: I flere lokalplaner for Liseborg-/Møgelkær området lægger Viborg
Kommune vægt på områdernes placering i det åbne landskab mod syd og vest. Disse beslutninger er
blandt andet sket på grund af, at en tidligere sydlig linjeføring blev fravalgt og at det nordlige
linjeføringsforslag blev vedtaget allerede i 1990 (oplyst af Vejdirektoratet på borgermøde i Viborg 10.
november 2010). En placering af en motortrafikvej i området mellem Liseborgvej og Liseborg Plantage
vil uvilkårligt have store negative økonomiske konsekvenser for flertallet af boligejerne i Liseborg-
/Møgelkærområdet…disse privatøkonomiske konsekvenser, som alt andet lige kan/vil være
ødelæggende for mange familier i området, bør indeholdes i en afsluttende afrapportering til det
politiske niveau inden dette niveau skal træffe en beslutning om linje føring.
Høringssvar 04007 anfører, at Hankeanlægget ved Bruunshåb, som vist på kort 4 i VVM redegørelsen,
ikke bør udføres, da den trafikale gevinst er væsentlig mindre end anlægsudgiften og fremtidige
vedligeholdelsesudgifter.
26

Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at udbygningen af Rute 26 mellem Viborg og Skive er beskrevet i
Projekteringsloven fra 1990 i den såkaldte Stoholm-linje. Motortrafikvejen på strækning 1 i enten linjeføring
Nord eller Syd udgør således den østligste etape af Stoholm-linjen i vestbyen i Viborg. Ved at vælge enten
linjeføring Nord eller Syd vil der kunne ske en afklaring af og en indskrænkning af arealreservationen til rute
26 i vestbyen, hvilket kommunen af hensyn til byudviklingsmulighederne længe har efterspurgt.
Der er i VVM-undersøgelsen ikke regnet med en fuld udbygning af Stoholm-linjen i de samfundsøkonomiske
beregninger, men udelukkende de beskrevne linjeføringer.
Vejdirektoratet skal endelig bemærke, at de privatøkonomiske forhold i forbindelse med køb af ejendom ikke
indgår i de samfundsøkonomiske beregninger. Det er desuden Vejdirektoratets erfaring, at
ejendomspriserne både kan stige og falde, når der anlægges nye veje.
Usikkerhed på beregningerne
Høringssvar 04281 spørger:
1. Hvad er usikkerheden på så omfattende beregninger og gigantiske beløb?
2. Ved hvor lille usikkerhed udviskes de økonomiske forskelle mellem de tre linjeføringer?
Høringssvar 04798 skriver: Økonomiberegningen antages at være behæftet med nogen usikkerhed, da
beregning for f.eks. jordbundens beskaffenhed ikke er medregnet. Ved borgermødet i Hammel blev
spurgt, om man havde undersøgt jordbundsforholdene ved strækningen ved Lading Sø. VD ved Lene
Michelsen svarede, at denne type undersøgelse først sker i anlægsfasen. Netop området ved Lading
Sø er i bogstavelig forstand på gyngende grund. Det betyder, at en økonomisk beregning af
anlæggelsen slet ikke er medtaget i sammenligningen af de 3 linjeføringer, og dermed kan
sammenligningen ikke være korrekt, når der andre steder er medtaget nedgravninger og broer.
Ved andre større vejanlæg anlægges som oftest broer over naturområder for netop at bevare naturen,
som den er. Jeg ved ikke, hvad prisforøgelsen vil være for en blødbundsudskiftning, men den vil være
betragtelig. Hvis der i stedet for jordvold vælges en bro, vil prisen typisk være 100-150 mio kr pr. 500
meter. Hermed kan linjeføring Midt meget nemt blive dyrere end de 2 andre linjeføringer. Vores
konklusion: prisen kan ikke være af betydning og burde grundet det mangelfulde
sammenligningsgrundlag slet ikke være medtaget i VVM-rapporten.
Høringssvar 04699 anfører, at I rapporten konkluderes i øvrigt, at linjeføring Midt er marginalt billigst, til
trods for at der i simuleringerne og vurderingerne er indbygget betydelige usikkerheder. Disse
usikkerheder er ikke behandlet i det tilgængelige materiale. Det er dog min formodning, at
usikkerhederne er store, at linjeføringerne økonomisk set er lige urentable.
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at anlægsoverslaget er udarbejdet i henhold til Finansministeriets
aktstykke 16 af 24. oktober 2006 om nye budgetteringsprincipper for anlægsprojekter på vej- og
baneområdet, som er standard for alle Vejdirektoratets større vejprojekter.
Et anlægsoverslag beregnes som et såkaldt fysikoverslag ud fra de beregnede (mest sandsynlige) mængder
og priser uden alle uforudsete udgifter. Dette tillægges uforudsete udgifter som et %-tillæg, som varierer
efter hvilke type arbejder, der er tale om. Dette udgør basisoverslaget i VVM-redegørelsen, som således
består af fysikoverslaget inklusiv tillæg til uforudsete udgifter, jf. Sammenfattende rapport (Rapport 402 -
2012, kapitel 10).
Der er i overensstemmelse med budgetteringsprincipperne gennemført en risikoanalyse, hvor usikkerheden
på anlægsoverslaget er vurderet.
For at kvalitetssikre størrelsen af tillæggene udføres desuden en risikoanalyse, hvori de største usikkerheder
og risici vurderes enkeltvis og prissættes. Blandt de usikkerheder, der altid vurderes, er jordbundens
beskaffenhed. I risikoanalysen af Rute 26 er det største tillæg netop for jordmængder. Således er
27

usikkerheden vedrørende bl.a. jordbundens beskaffenhed beskrevet og vurderet i risikoanalysen for
projektet.
Hvis risikoanalysens resultat viser et risikotillæg, der svarer nogenlunde til de uforudsete udgifter i
anlægsoverslaget, betragtes omfanget af uforudsete udgifter i overslagene som tilstrækkeligt. I forbindelse
med risikoanalysen for Rute 26 konkluderedes, at tillæg for uforudsete udgifter var medtaget i tilstrækkelig
grad i anlægsoverslagene.
Tillæggene varierer lidt mellem de enkelte linjeføringer. Usikkerheden på de enkelte linjeføringsforslag er
dog ikke så forskellig, hvis man ser på det samlede budget. Forskellen i tillæg for uforudsete udgifter varierer
med 0,5 % fra det forslag, som har højest usikkerhed til forslaget med mindst usikkerhed.
I forhold til blødbundsområder på de beskrevne linjeføringer, så er der på baggrund af geotekniske
vurderinger indregnet blødbundudskiftninger i anlægsoverslaget.
Ekstern kvalitetssikring
Der er desuden gennemført ekstern kvalitetssikring af VVM-projektet af Deloitte Statsautoriseret
Revisionspartnerselskab A/S, i samarbejde med Moe & Brødsgaard A/S og Tetraplan A/S. De vurderer, at
der kan træffes beslutning om at gå videre med projektet på baggrund af det af Vejdirektoratet fremlagte
beslutningsgrundlag.
Den eksterne kvalitetssikring har dog påpeget mindre justeringer af anlægsbudgettet, og Vejdirektoratet har
efterfølgende revideret anlægsoverslagene. Resultatet fremgår af følgende tabel:
Strækninger Anlægsoverslag (Indeks 177,6)
Samlet anlægsbudget (mio. kr.)
Søbyvad-Aarhus:
Linjeføring Nord 2.594
Linjeføring Midt 2.549
Linjeføring Syd 2.655
Viborg V-Rødkærsbro:
Linjeføring Nord 862
Linjeføring Syd 904
Tabel 2: Anlægsoverslag for de to strækninger Søbyvad-Aarhus og Viborg V-Søbyvad på baggrund af den
eksterne kvalitetssikring.
Der er fundet mindre fejl i anlægsoverslaget for Søbyvad-Aarhus og Viborg V-Rødkærsbro på afvanding og
belægning, som efterfølgende er blevet rettet. Dette medfører at begge poster er blevet dyrere. Samtidig er
de arkæologiske undersøgelser blevet billigere, hvilket er sket på baggrund af konkrete vurderinger fra de
ansvarlige museer.
I forhold til anlægsoverslaget for Søbyvad-Aarhus i VVM-redegørelsen er ændringerne for linjeføring Midt og
Nord minimale med hhv. en reduktion på 1 mio.kr. og en forøgelse på 4 mio.kr. På linjeføring Syd, som er
længere end de to andre linjeføringer, er der dog ikke sket en tilsvarende reduktion af de arkæologiske
omkostninger, hvorfor overslaget er forøget med ca. 30 mio. kr.
I forhold til anlægsoverslaget for Viborg V-Rødkærsbro i VVM-redegørelsen er ændringer for linjeføring Nord
og Syd minimale med en forøgelse på hhv. 2 mio. kr. og 4 mio.kr.
De nye beregninger ændrer ikke på den indbyrdes rangordning af linjeføringerne. Der er ikke foretaget
samfundsøkonomiske beregninger af de enkelte linjeføringers forrentning, idet ændringerne i forrentningerne
vil være minimale.
28

LINJEFØRINGER
Høringssvar fra borgere og grupper af borgere vedr. linjeføringsforslagene for udbygning af Rute 26
behandles i to overordnede afsnit for hver strækning for Søbyvad-Aarhus og Viborg V-Rødkærsbro.
I fremstillingen af høringssvarene vedr. linjeføringer er der lagt vægt på, at vise både hvilke argumenter
høringssvarene anvender i forbindelse med vurdering af de enkelte linjeføringer, samt bredden i
argumenterne.
Høringssvar 04429 fremhæver, at Beboerne i Lading har været særdeles aktive både i medierne og ved
borgermøderne. Vi har også lagt mærke til at det endda er lykkedes dem at påvirke kommunen.
Der har været flere fremlægninger fra deres side om at man skal kigge på økonomien på delstrækning 1
mens man på delstrækning 2 skal kigge på miljø, natur og ikke mindst beboere nær ruten.
Vi har selvfølgelig sympati for deres synspunkt i den henseende at de blot ønsker at få motorvejen
placeret langt fra dem selv i deres nærområde. Vi har dog ikke sympati for at deres ”kampagne” sker
uden hensyntagen til de andre mennesker der bor langs ruten. Vi er mange der bor langs delstrækning
1 som vil blive berørt og som forventer at blive hørt. Vi håber at beslutningen om vores fremtid tages på
baggrund af fornuft og ikke hvem der råber højest.
Høringssvar 04271 fremfører, at Man bør således skelne mellem om indsigernes afstand til motorvej er
over eller under ca. en kvart kilometer, afhængig af motorvejens placering i landskabet, nedgravet eller
afskærmet.
Som ovenstående eksempler på høringssvar viser, og som det også fremgår af nedenstående gennemgang
af høringssvarene, er der bred uenighed om, hvilken linjeføring der er den rigtige, hvilket meget ofte igen er
afhængig af, hvor svareren bor.
Uenigheden fremgår også af den procentmæssige fordeling mellem høringssvarene hhv. for og imod de
enkelte linjeføringer, som er nævnt i indledningen af hvert afsnit.
Linjeføringer mellem Søbyvad-Aarhus
For 0-løsning
5 % af høringssvarene fra borgerne går ind for status quo, dvs. at motorvejsprojektet ikke gennemføres.
Høringssvar 04548 anfører, at vi IKKE mener, at der er behov for en motorvej på denne strækning i
Aarhus Kommune, da rute 26, Viborgvej generelt kun er stærkt belastet på hverdage i tidsrummet kl. 7-
9 og kl. 15-17, og at nuværende forslag alene fra Tilst til Sabro, vil medføre langt højere trafikale gener
for lokalsamfundet end de problemstillinger VVM-redegørelsen for rute 26 lægger op til at løse – både
nu og i fremtiden.
Høringssvar 04712 bemærker: Dette projekt skulle lukkes ned, for det går ud over for mange
mennesker og koster alt for meget. For det andet så er borgerne her ude stavnsbundet til vores
ejendomme, for I vil næppe give os de penge vi mister i vores ejendom.
Høringssvar 04561 bemærker, at når motorvejen er gennemført nord om Silkeborg, er al trafik mellem
Viborg og Aarhus flyttet til vejen mellem Viborg og Silkeborg. Det vil sige at en udbygning af rute 26
alene gennemføres af hensyn til lokal trafik, og det synes jeg ikke kan være en statslig opgave. Jeg
mener, at det er bedre at udbygge vejen der, hvor fjerntrafikken kører, nemlig at udbygge vejen mellem
Viborg og Silkeborg til motorvej.
29

Høringssvar 04266 skriver: Det vores største håb er at man sletter linjerne indtil der er politisk enighed
og økonomiske råderum, så vi kan slippe for den stavnsbinding der allerede nu hænger over os som en
stor sort sky, og derved kan vi slippe for de mange bekymringer der nu har ramt os og mange andre.
Høringssvar 04140 skriver: Allerhelst så jeg, at motorvejen slet ikke blev bygget, og at nogle af de
mange resurser i stedet blev brugt dels på sikkerhedsforbedringer af Viborgvej, dels på en udbygning af
den kollektive trafik ved bl.a. indfaldsvejene til Aarhus, da sådanne tiltag i langt højere grad vil indfri de
krav, jeg er overbevist om, vi i fremtiden vil stille til en bæredygtig trafikudvikling.
Kravet om en motorvej mellem Aarhus og Viborg er efter min mening udtryk for vanetænkning og
afspejler kortsigtede og gammeldags økonomiske interesser.
For linjeføring Nord
10 % af høringssvarene fra borgerne er for en etablering af linjeføring Nord som beskrevet i VVMredegørelsen.
Høringssvar 04795 bemærker, at En linjeføring nord om Lading vil primært påvirke landbrugsjord.
Landbrugsjord har vi meget af i Danmark. Begge linjeføringer syd om Lading påvirker et unikt
naturområde, som vil blive spoleret af en motorvej. Det er en stor fordel, at den nordgående løsning
planlægges gravet ned, mens den sydgående løsning planlægges etableret på en dæmning. Det
mindsker støjgenerne ved den nordgående løsning. Naturmæssigt og i forhold til menneskene i området
ser jeg den nordgående løsning som den mest acceptable.
Høringssvar 04518 anfører, at Linjeføring Nord forekommer i enhver henseende langt mere skånsom og
berører områder, som i forvejen er relativt stærkt præget af tekniske anlæg.
Høringssvar 04433 fremfører, at Den RIGTIGSTE løsning er afgjort nord om Lading. Både midterlinjen
og den sydlige linjeføring går gennem unik natur – der bør bevares til gavn for både os og de
kommende slægter.
Høringssvar 03882 anfører, at Linjeføring Nord giver mulighed for en sydligere tilslutning til E45, som
ønsket af borgerne i Mundelstrup, uden at berøre Borum Eshøj området.
Høringssvar 04287 skriver, at linieføring nord
- vil have det laveste antal støjbelastede boliger
- ikke vil inddrage vandhuller med bilag IV-arter
- ikke vil skære tværs igennem store sammenhængende skovområder
- ikke vil gå igennem kulturarvsområder
- ikke vil gå igennem fredede områder
- ikke vil give store visuelle barrierer i landskabet
Høringssvar 04801 skriver, at den mest skånsomme kultur og miljøbelastning kan foregå, ved at
etablere motorvejsstrækningen som anført i projekteringsloven af 1990, imellem Lading Sø, og Lading
by (benævnt Linjeføring Midt) alternativt nord om Lading By, (benævnt Linjeføring Nord)
30

Imod linjeføring Nord
7 % af høringssvarene fra borgerne er imod en etablering af linjeføring Nord, som beskrevet i VVMredegørelsen.
Høringssvar 04792 bemærker: Jeg har brugt mange penge og mange år af mit liv til at opbygge
lydstudiet og dets renommé. Jeg vil derfor på det kraftigste gøre indsigelse mod en motorvejs linjeføring
Nord om Lading Sø. Linjeføring Nord om Lading Sø vil ydermere ødelægge udviklingen i de små
samfund der eksisterer her! Hele miljøet i hele Bjørnkjær vil blive spoleret og lave det til et område i
afvikling i stedet for udvikling – så falder værdien og priserne husene – med den virkning at et andet
klientel vil invadere området.
Høringssvar 04698 er efter at have læst udkast til VVM-undersøgelse udgivet den 7.2.2012, særdeles
rystede over de foreslåede linjeføringer ift. vores ejendom Eshøjvej 50, Sabro og må på det skarpeste
protestere mod disse. Vi har i 2007 bygget nyt hus vidende, at der måske ville komme en forlægning af
Viborgvej i ca. 300 meters afstand. Nu er vi blevet ”præsenteret” for en motorvejslinje som skal gå enten
200 meter nord for vores ejendom eller 200 meter syd for vores ejendom. Dette er naturligvis helt
uantageligt, da det vil være til stor gene for os og vil betyde en betragtelig forringelse af vores ejendom
på et beløb i den høje ende af et 6-cifret beløb.
Høringssvar 03858 skriver vedr. linjeføring Midt og Nord:
- Disse linjeføringer vil betyde at vi vil få dobbelt så langt til Hammel, hvor børnene går i skole og
Steen arbejder. Nu har vi 3,8 km. Hvis det bliver en af disse linjeføringer får vi 6,3 km.
- Vi får en 1,3 km lang grusvej, hvor vores nabo har meget tung trafik, det bliver en dårlig vej.
- støj gene vil være stor.
Høringssvar 04002 skriver vedr. linjeføring Midt og Nord, at Disse linjeføringer vil forringe vores
ejendom betydeligt. Herunder – herlighedsværdien udsigten forringes betydeligt. Store støjgener –
linjeføringerne lige op af have og gennem nyplantet skov.
For linjeføring Midt
5 % af høringssvarene fra borgerne er for en etablering af linjeføring Midt, som beskrevet i VVMredegørelsen.
Høringssvar 04455 bemærker, at"...linjeføring Midt vil tiltrække mest trafik til en ny rute 26 mellem
Søbyvad og Aarhus, og den vil samtidig være den billigste at anlægge" (s. 93) Linjeføring Midt vil
påvirke færrest ejendomme og medfører det mindste antal totalekspropriationer." (s. 88).
Høringssvar 04801 skriver, at den mest skånsomme kultur og miljøbelastning kan foregå, ved at
etablere motorvejsstrækningen enten som anført i projekteringsloven af 1990, imellem Lading Sø, og
Lading by (Linjeføring Midt) alternativt at placere motorvejen nord om Lading By, (Linjeføring Nord)
Høringsvar 042333 anfører: Linjeføring midt har endvidere den fordel, at støjen fra motorvejen og
Viborgvej holdes i en smal korridor (maks. 1 km), da de nævnte veje ligger tæt på hinanden. Ved
linjeføring syd og nord skabes en meget bred støjkorridor på flere kilometers bredde (op til 4 km). Ved
linjeføring syd og nord kommer man derfor til at inddrage et meget stort areal i et støjinferno med
tilhørende problematikker for mennesker og natur. Når der nu rent faktisk er en linjeføring midt, hvor
ingen stilles dårligere, men hvor borgerne langs Viborgvej og i Lading får mindre støjbelastning –
hvorfor så ikke vælge denne i stedet for andre linjeføringer, hvor rigtig mange borgere stilles værre?
Høringssvar 03882 fremfører, at Linjeføring Nord og Midt muliggør østvendt tilslutning ved Lading.
31

Imod linjeføring Midt
15 % af høringssvarene fra borgerne er imod en etablering af linjeføring Midt, som beskrevet i VVMredegørelsen.
Høringssvar 04804 + 172 underskrifter siger: Jeg ønsker at bevare det fredede område ved Lading Sø,
som det uberørte, naturskønne, rolige og rekreative sted, det er i dag! Derfor siger jeg nej til
motorvejslinjeføring MIDT!
Høringssvar 04713 fremhæver: Lading-Fajstrup er en de få uberørte oaser i nærheden af en storby - en
oase der vil blive revet over hvis en motorvej blev en konsekvens, og aldrig blive det samme hverken for
beboerne, eller vigtigst dyrelivet. Holdningen blandt beboerne er klar – Vi siger nej til Linjeføring MIDT!
Høringssvar 04699 ser tungvejende årsager til at tage Linjeføring Midt bort som en mulig løsning, som
den reelt også var i Økonomiundersøgelsen fra 2010, hvor den ikke var behandlet. Den væsentligste
årsag er, at området er fredet, og derfor vurderet som bevaringsværdigt.
Høringssvar 04520 bemærker, at motorvejen – rute 26 – placeres, hvor den er mindst synlig i det åbne
landskab, hvor den kan graves mest muligt ned, og hvor den generer færrest mulige bymæssige
områder. Med disse basale og væsentlige hensyn til natur, fredning og mennesker, MÅ en linjeføring
Midt ALDRIG blive aktuel!
Høringssvar 04518, 04310, 04428 m.fl. bemærker, at linjeføring Midt gennemskærer en
landskabsfredning. Det bør være utænkeligt at krænke den storslåede naturlige sammenhæng mellem
Borum Eshøj-plateauet, Lading Sø, Borum Møllebæk-dalen og Skivholme Skov.
For linjeføring Syd
10 % af høringssvarene fra borgerne er for en etablering af linjeføring Syd, som beskrevet i VVMredegørelsen.
Høringssvar 04438 anfører, at Alt i alt betyder en forlægning af Viborgvej naturligvis gener for natur,
mennesker og miljø, men det er vores klare opfattelse at en sydlig linjeføring afstedkommer langt de
færreste problemer! Specielt hæfter vi os ved, at den sydlige linjeføring påvirker langt færre borgere og
deres ejendomme end den nordlige og den midterste, samt at den sydlige linjeføring ikke ødelægger et
sammenhængende og velfungerende lokalsamfund modsat de to andre linjeføringer! Vi anbefaler derfor
den sydlige linjeføring som den absolutte bedste for samfundet som helhed og Lading sogn i
særdeleshed!
Høringssvar 04221 bemærker: Den sydlige vil bekomme mig meget vel, da den kun berører den sydlige
del af mine marker og jeg vil gå så vidt, at i må flytte vejen længere nordpå uden det vil give jer
problemer med mig. Min animalske produktion vil også uhindret kunne fortsætte under min nuværende
miljøgodkendelse!
Høringssvar 04132 fremfører: Hvorfor ikke vælge den sydlige linjeføring som motorvej til Fårvang, der
ligger jo flere virksomheder, med behov for tung trafik.
Høringssvar 04291 skriver: Derfor er linjeføring Syd den rette løsning
- Det vil fjerne den tunge trafik fra hovedvejen.
- Det vil sænke støjniveauet og skabe et bedre miljø for beboerne langs hovedvejen.
- Det vil i højere grad fremtidssikre forbindelsen mellem Viborg og Århus, idet det er 2+2 motorvej
og ikke 2+1 motortrafikvej.
- Det vil ramme færrest mulige ejendomme i nærdistriktet.
32

Høringssvar 04556 skriver, vi er for den sydlige, som for os er den optimale rute. Vi vil ligeledes håbe
for vores nabo på Byagervej 40 (Danturf), der producerer rullegræs, at det bliver den sydlig rute, da
deres marker ellers bliver delt i to, hvilket vil være til stor gene for deres forretning.
Høringssvar 04652 anbefaler Vejdirektoratet at føre rute 26 syd om Lading Sø, da
- Ruten skaber et udviklingsområde for Sabro, Bjørnkær, Lading, Fajstrup, Markusminde og
Skjoldelev med store muligheder for vækst.
- En sydlig rute berører færrest mennesker.
Imod linjeføring Syd
15 % af høringssvarene fra borgerne er imod en etablering af linjeføring Syd, som beskrevet i VVMredegørelsen.
Høringssvar 04801, 04568 m.fl. anfører, at En motorvejsplacering syd for Lading Sø (benævnt
Linjeføring Syd), vil ødelægge mange natur og kulturværdier, blive bekostelig og forårsage mange
fremtidige økonomiske og miljømæssige uheldige konsekvenser, samt forårsage uvurderlige tab af
kulturarv.
Høringssvar 04455 bemærker, at Den sydlige linjeføring er den linjeføring, der giver flest støjbelastede
boliger.
Høringssvar 04498 fremhæver, at under henvisning til VVM-redegørelse samt vejledningen til
naturbeskyttelsesloven, mener vi ikke at der er hjemmelsgrundlag til, at placere et offentligt anlæg i et
så uberørt område som vil være tilfældet med linieføring syd, og slet ikke så længe der er alternativer,
og endda alternativer som ifølge VVM-redegørelsen er væsentlig bedre for mennesker, dyr, natur,
samfundsøkonomien, miljøet mv.
Høringssvar 04504 fremhæver, at linjeføring Syd først er kommet sent på bordet, og borgerne i området
har først sent haft mulighed for at give deres mening til kende. Værditabet på ejendommene i området
pga. Nærheden til en ny motorvej er ikke indkalkuleret i huspriserne på denne linjeføring, som den er i
linjeføring Midt. Og endelig vil den relative støjstigning i området være blive betydelig højere i forhold til i
de områder, som allerede i forvejen er støjbelastede.
Høringssvar 04518 bemærker, at linjeføring Syd ødelægger mest uberørt og værdifuld natur.
Høringssvar 04542 bemærker: Vi kan derfor tilslutte os VVM redegørelsen konklusioner om at mest
natur og flest mennesker berøres ved den sydlige linjeføring.
Høringssvar 04287 skriver, at Linieføring syd
- vil ødelægge mest uberørt natur
- vil blive en markant barriere i landskabet og hæmme det frie udsyn
- vil berøre mest dyreliv
- vil give flest støjbelastede boliger
- vil betyde flest ekspropriationer
- vil blive den dyreste løsning med den dårligste samfundsmæssige forrentning
33

Imod linjeføring ved Mundelstrup
8 % af høringssvarene fra borgerne er imod en etablering af linjeføringen ved Mundelstrup som beskrevet i
VVM-redegørelsen.
Høringssvar 04576 skriver: Vi er ikke modstandere af en motorvej, men vi er modstandere af en
motorvej, der giver store gener for beboerne i lokalområdet i form af øget trafik, støj, forurening og
økonomiske trængsler. Specielt når der er et alternativ, som belaster områdets beboere, herunder os
selv og vores to små børn, langt mindre.
Høringssvar 04556 mener, at For at flest beboere i området kan få acceptable forhold omkring støj, frisk
luft og trafiksikkerhed, må linjeføringen i projekteringsloven af 1990 afvises som ubrugelig.
Høringssvar 04003 er forundrede over, at Vejdirektoratet vil:
- lægge MOTORVEJ ind i splinternyt parcelhusområde ved Løvkærvej
- flytte støjskærm helt ind de nye haver.
- lukke Borumvej for trafik
- sende hele trafikken fra Borumvejen incl. trafik fra Dalton betonfabrikken op over Kærsvinget
og og videre på Gl. Viborgvej ind igennem Mundelstrup for at komme på motorvej
- støjforurene så vi så slet ikke kan være uden for
- miljøforurene
- gøre det umuligt at lade børn færdes sikkert i området. For os der bor i en kile, hvor vi
- har ca. 10 meter til den påtænkte motorvej - (vi har jo hørt trafikstøjen fra motortrafikvejen
allerede i 20 år)
- samtidig får støjen fra Kærsvinget i første parket
- støjen fra den uomtvisteligt meget større trafik fra Gl. Viborgvej
Høringssvar 04649, 04550 m.fl. skriver: 2012-linjeføringen vil få den konsekvens at vi bliver stavnsbundet.
En motorvej 50 m fra vores hus vil betyde, at vores have bliver ubrugelig grundet forureningen
og støjen fra motorvejen. De trafikale konsekvenser vil blive uoverskuelige. Foruden kødannelser
grundet øget trafik og en øget trafikmængde på Gl. Viborgvej vil området ikke være sikkert at færdes i
for børn og voksne. Dertil kommer gener for erhvervslivet, der gør, at en række arbejdspladser er truet.
Høringssvar 04711 fremfører: Jeg ønsker hermed at gøre indsigelser imod linjeføringen igennem
Mundelstrup ved nyt motorvejsbyggeri Viborg-Århus.
Høringssvar 04807, 04596 m.fl. fremhæver, at Forslaget er menneskefjensk, og berører alle i Mundelstrup.
Vi vil komme til at bo i støjhelvede. Det levende menneske skal tilgodeses, ikke dyr og økonomi.
For linjeføring ved Mundelstrup
Der er enkelte borgere, som er for udbygning af den eksisterende motortrafikvej ved Mundelstrup.
Høringssvar 04546 bemærker, at VVM-redegørelsens forslag til linjeføring forbi Mundelstrup kommer
ikke tættere på Mundelstrup end den nuværende motortrafikvej, som udvides med to nye spor syd for
den nuværende vej (VVM side 21) og i øvrigt belægges med støjdæmpende asfalt og skærmes af en
støjmur. Ved Sabro vil den forløbe sydligere og dermed længere væk fra byen end den nuværende rute
26.
Høringssvar 04518 fremfører, at Der i debatten fra en beboergruppe i Mundelstrup har været rejst en
højrøstet kritik af Rute 26’s fortsatte naboskab til dele af Mundelstrup By med et tilhørende krav om at
flytte vejen mod syd.
34

Vi skal her gentage fra høringsrunden i november 2010, at samfundet dels bør disponere konsistent og
sammenhængende over tid, dels bør drage nytte af de betydelige investeringer, der blev foretaget ved
anlæg af motortrafikvejen mellem Tilst og Sabro så sent som i 1994. Som beskrevet i hovedrapporten
udgør motortrafikvejen 1. etape af den i projekteringsloven af 1990 omtalte nybygning af Rute 26.
Etapen bør genbruges og forlænges mod vest. Det har borgerne i hele området en berettiget
forventning om.
Vi ser det som et uacceptabelt alternativ at belaste uberørte områder ved Yderup Mose, Lyngbygård
Ådal, Vind Skov og Borum Stormose med støjende trafikanlæg. Det ødelægger store og uberørte
naturværdier og generer blot andre mennesker.
Hele tre parallelle ”viborgveje” med kort indbyrdes afstand virker som en absurd tanke og vil stå som et
monument over fejlslagen planlægning.
Overvejer man at flytte eller rettere dublere vejen for at glæde et antal borgere, der har etableret sig bag
støjværnet i Mundelstrup, gør man samtidig mange flere kede af det. Nemlig resten af egnen, der hidtil
har levet i tillid til troværdighed i planlægningen fra både statens og kommunens side.
For variant trompetanlæg (2010-linjen)
11 % af høringssvarene fra borgerne er for 2010-løsningen variant trompetanlæg.
Høringssvar 04800 skriver: Jeg håber virkelig, man kan finde frem til en sydligere linjeføring, som f.eks.
den, vi blev præsenteret for i 2010, og som jo kun vil berøre meget få mennesker.
Høringssvar 04284 bemærker, at Ved at vælge 2010-modellen, som jeg håber, I færdiggør
undersøgelserne af,
- vil der kunne etableres en motorvej, der giver tålelige og acceptable forhold, hvad angår trafik,
støj og forurening, for beboerne i Mundelstrup. Det vil desværre forværre støjniveauet for
omkring 10 familier syd for A26 på delstrækning 3, men målt op mod, hvad det betyder af
forbedring for omkring 130 familier i Mundelstrup, er jeg ikke i tvivl om, at det er 2010-modellen,
jeg vil arbejde for, - også selv om der inddrages noget fredfyldt natur, som de ovennævnte 10
familier dagligt kan glæde sig over
- får vi en linjeføring, der opfylder loven fra 1990, der udtrykkeligt siger, at vejen skal ligge syd for
småbyerne mellem Tilst og Svenstrup. Med 2012 foreligger der et forslag, der ligger i
Mundelstrup og ikke syd for. Vi får også en linjeføring, der ligger i korridoren som angivet på
kortmaterialet til loven
- får vi en linieføring, der ligger i en acceptabel afstand fra Mundelstrup og i en pæn afstand fra
både Sabro og Borum
- kan omfartsvejen ved Mundelstrup sandsynligvis bibeholdes, og dermed undgås megen lokal
trafik gennem Mundelstrup
- får 130 husstande i Mundelstrup en chance for ikke at være stavnsbundne
- får borgerne mulighed for social samvær også udenfor deres huse f.eks. i haver, på terrasser,
på fællesarealer
- får borgerne mulighed for dyrkning af grøntsager, de tør bruge
- kan betonfabrikken Dalton fortsat producere og måske endda udvide, hvad der har været på
tale
- kan gartneriet Graff Kristensen A/S fastholde deres arbejdspladser og dermed fortsat producere
- kan et vandhul med habitat for tudser, frøer, salamander bibeholdes og ikke nedlægges. Så vidt
jeg kan se på 2010-modellen, kommer den forholdsvis tæt på to vandhuller, men der er ingen
behov for at nedlægge dem.
- kan giftdepotet fortsat være forseglet og blive liggende, hvor det er
35

Høringssvar 04649, 04596, 04556 m.fl. fremfører: Vi foreslår, at Vejdirektoratet peger på 2010linjeføringen
(strækning 6, delstrækning 3 – den sydligste ved Mundelstrup i Økonomirapporten, i VVMredegørelsen
benævnt variant trompet), fordi denne løsning er den løsning, der vil påvirke færrest
borgere, bysamfund og erhverv og give større trafiksikkerhed - altså det bedste for lokalområdet.
Høringssvar 04583 fremhæver, at Denne løsning ville eksempelvis ikke kræve flere ekspropriationer
mellem E45 og Stillingvej, genere langt færre ejendomme (10 ejendomme imod næsten 3.000 borgere),
betyde forbedring for Mundelstrup og Sabro når det gælder trafik afvikling, støj og forurening samt
bevare lokale arbejdspladser hos Dalton og Graff Kristensen.
Høringssvar 04576 skriver: Ved at benytte f.eks. 2010-linjeføringen vil den fremtidige trafikbelastning
blive mindre på Viborgvej, og trafikken vil desuden kunne afvikles normalt i anlægsfasen fremfor at
skulle ledes af små-veje.
Der er ingen høringssvar, som har bemærkninger om variant Y-anlægget.
Linjeføringer ved Viborg V-Rødkærsbro
For 0-løsning
10 % af høringssvarene fra borgerne går ind for status quo, dvs. at motorvejsprojektet ikke gennemføres.
Høringssvar 04561 foreslår derfor, at der etableres en motorvej mellem Viborg Øst og Silkeborg i
stedet for at udbygge rute 26.
Høringssvar 03814 skriver: Alt for mange boligejere vil blive berørt af støj og forurening og vil miste
uforholdsmæssige store summer ved værdiforringelse af deres ejendomme, som allerede efter
offentliggørelsen af VVM projektet uvægerligt er en realitet. Desuden vil mange være stavnsbundne
flere år fremover, og den særdeles dyre motortrafikvej vil kræve flere ofre for eksproportion.
I anlægsfasen, der vil det strække sig over år, vil opholdet i boligerne for manges vedkommende blive
et uudholdeligt helvede.
Der vil blandt andet være behov for udskiftning eller forbelastning af blød jord i to år, inden man går i
gang med den egentlige motortrafikvej. Uendelige, støjende arbejdsprocesser akkompagneret af
larmende lastvogntog og arbejdsvogne vil være den daglige kost for området i årevis.
I Sydbyen, som jo er Viborg By, vil rekreative områder på begge sider af vejene blive udraderet, hvad
der vil berøre et utal af mennesker, såvel beboerne, som ikke-beboere, der måtte færdes i området.
Det gælder løbere, cyklister, børnehaver, dagplejebørn, folk der må lufte deres hunde for ikke at
nævne eleverne på Sønder Skole, der får problemer fra flere fronter.
Bortset fra den øgede støj og den tiltagende forurening i hele området, der jo angiveligt stresser og
skader helbredet, vil den nye vej øge trafiktætheden på Koldingvej, der i forvejen er stærk belastet.
Allerede nu er det vanskeligt at komme ud på Koldingvej fra en sidevej, og i Løvbjerg-området bliver
bilister og cyklister undertiden presset til at ”tage chancer.”
Trafikken bevæger sig i forvejen langsom og usikkert ved Supermarkedet Løvbjerg, Sønder Skole,
Grillen, Søndermarkskirken, Søndermarksslagteren og Guldbageren. Den fremtidige tiltagende
trafikkoncentration vil således omvendt proportionalt mindske trafiksikkerheden især for områdets
børn, og dem er der rigtig mange af. Vores indstilling til Motortrafikvejprojektet skulle klart fremgå af
ovenstående. Vi foretrækker 0 løsningen.
36

For linjeføring Nord
31 % af høringssvarene fra borgerne er for en etablering af linjeføring Nord som beskrevet i VVMredegørelsen.
Høringssvar 04111 anfører: Vi håber meget på at beslutningstagere vil bestræbe sig på at lave en
holdbar langsigtet løsning, der tilgodeser bevarelse af den sydlige bydel som et naturskønt, rekreativt og
meget idrætsaktivt område til gavn for rigtig mange borgere. Især fordi der efter vores opfattelse er en
bedre og billigere løsning ved linje Nord.
Høringssvar 02524 og 02479 skriver: Den nordlige linjeføring berører primært industri – og
handelsvirksomheder og arealet har været reserveret igennem årtier til vejgennemføringen.
Den Nordlige løsning sikrer en naturlig sammenhæng for den sydlige bydel med de rekreative arealer i
form af skovplantagerne og sikrer også et godt visuelt syn for boliger i den sydlige bydel.
Høringssvar 04526 skriver: Vi er særdeles positive overfor forslaget om lukning af adgang til og fra A26
ved Rindsholm kro og at erstatte den med en forlægning af Brunshåbvej i et nyt tilslutningsanlæg
nordvest for Rindsholm.
Høringssvar 03493 bemærker, at Rundkørelsen på kolingvej er en beder idé for så for man også farten
ned der, da det også er en skolevej.
Nord linjeføring er den bedste, da alle de nye huse i liseborg og møgelkjær har altid vist at der skulle
kommen vej der og så er den også gravet ned i jorden så derpå minder støj.
Kommunen vil kun have syd fordi, skoven er stat, Nord er deres jord som de kan sælge til anden side
og tjene på.
Os der bor i liseborg købte hus her fordi det er lide op af skoven ikke en stor vej og masse af støj.
Høringssvar 04314-19 skriver, at Ved at vælge den nordlige linjeføring får Viborg desuden en fantastisk
mulighed for at kunne tiltrække domicilbebyggelse for erhvervsvirksomheder.
Den nordlige linjeføring vil være ca. 60 mio. kr. billigere end den sydlige. Dette er muligvis ikke ”det
store” når man ser på den samlede investering. Men set i lyset af de mange andre klare fordele der vil
være ved at vælge den nordlige frem for den sydlige, er besparelsen betragtelig.
Høringssvar 04268 bemærker, at Kørsels- og tidsbesparelsen på den nordlige linieføring er klart bedst.
Imod linjeføring Nord
Et enkelt høringssvar er imod linjeføring Nord.
Høringssvar 03460 fremfører, at Konkret vil specielt en nordlig, men også en sydlig vejforlægning i
Viborg Vest hindre en fornuftig byplanlægning. Igennem de seneste mange år har områderne været
inddraget i byplanlægningen og skabt utryghed hos lodsejerne, og er på ny udgået af planlægningen på
grund af Vejdirektoratets vetoret.
Udover at vejforlægningen overordnet er meningsløs, vil den ødelægge et naturskønt område, og
vejforlægningen vil være ødelæggende og værditabsskabende for de berørte lodsejere, såvel de som
bor og driver virksomhed i området, som de der har planlagt udstykning og boligbebyggelse.
Som det fremgår, skal jeg på vegne de navngivne lodsejere henstille, at den vestlige vejføring frem til
Århusvej opgives og reservationen ophæves, og at den sydøstlige vejføring mod Århus fremmes.
37

For linjeføring Syd
Der er ingen høringssvarene, som er for linjeføring Syd, som beskrevet i VVM-redegørelsen.
Imod linjeføring Syd
17 % af høringssvarene fra borgerne er imod linjeføring Syd, som beskrevet i VVM-redegørelsen.
Vi skal til selve VVM-redegørelsen knytte nogle vigtige bemærkninger.
- Beregningen af antal berørte beboere fsv. angår støjgener er ikke korrekt. Der er planlagt nye
boligudstykninger i området, som ikke er vægtet ind støjgeneberegningen.
- Beslutningstagerne bør se på, at beregningen af forrentningen af den sydlige linjeføring bliver
33 % dårligere.
- Den sydlige vejføring vil blive benyttet af færre billister.
- En meget større miljøpåvirkning for den sydlige linjeføring. Vi tænker her på vådområdet ved
Viborg Rideklub, skovområdet som i dag er med til at kendetegne det ”bynære Viborg”.
Vi håber, at den nordlige linjeføring bliver valgt. Det vil være en god helhedsløsning for Viborg bys
borgere og erhvervsdrivende.
Høringssvar 04555, 04442 og 04314-19 fremfører, at den Sydlige linjeføring vil få katastrofale følger for
en yderst rekreativ natur i bynært område.
- Højmose. Vejen vil ligge i et område med højmose.
- Åbne vandløb med det liv der findes i disse.
- Området har et yderst varieret fugle- og dyreliv.
- Området (med de nuværende grusveje) er flittigt benyttet af byens indbyggere til løbende,
cyklende, ridende og gående aktiviteter.
- Området, hvor den sydgående linjeføring i givet fald vil blive anlagt, er del af et stort
sammenhængende naturareal, som bliver ”skåret” totalt i stykker. Dette område vil kunne
bevares ved at vælge den nordgående linjeføring.
- Et valg af den sydlige linjeføring tilfører et nyt visuelt objekt og forstyrrer oplevelsen af
landskabsrummet og vil hermed skabe permanente barrierer i hele Faldborgdalen.
38

ÆNDRINGER TIL VVM-UNDERSØGELSENS LINJEFØRINGER
24 % af høringssvarene fra borgerne vedrørende etapen ved Aarhus og 55 % af høringssvarene vedrørende
etapen ved Viborg indeholder bemærkninger om ændringsforslag til VVM-undersøgelsens linjeføringer, jf.
Bilag 1 og 2. De indkomne forslag til ændringer og justeringer er beskrevet i det følgende.
Bemærkninger vedr. ændringer til Vejdirektoratets linjeføringer Søbyvad-Aarhus
Linjeføring Nord
Høringssvar 04198, 04225 m.fl. beder om, at hvis der kommer en motorvej her (NORD-linien):
– Graves den nogle meter ned i jorden, mindskes støjgenerne heldigvis betragteligt.
– Føres alle fire vejforbindelser fra Ladings "satellitbyer" (Markusminde og Skjoldelev) over broer,
vil disse bysamfund stadig kunne føles/føle sig "hørende til" Lading.
– Og tilhørsforholdet til Lading Kirke må ikke undervurderes
Høringssvar 04520 henstiller, at Af hensyn til sammenhængen mellem Markusminde, Skjoldelev og
Lading, bør det ligeledes overvejes, om ikke BÅDE Kirkevej og Skjoldhøjvej skal være gennemgående!
Det vil mindske generne ved en nordlig linjeføring i lokalområdet!
Høringssvar 04309 bemærker, at Det bør indgå i beslutningen om motorvejsplaceringen, at der vælges
en løsning hvor motorvejen på så lange strækninger som muligt kan nedgraves med henblik på at
skåne borgere for støj og visuel kontakt, hvilket fx kan ske ved linjeføring nord om Lading by.
Høringssvar 04657 foreslår: 1. Anlæg af- og påkørsel med Fuglsangvej vest for Fuglsang Savværk
Ved at anlægge en på- og afkørsel ved Fuglsangvej vil lastbilerne kunne anvende motorvejen indtil tæt
på savværket. Oveni vil den nordøstlige del af Hammel kunne anvende denne af- og påkørsel så af- og
påkørslen ved landevej 457, Skanderborgvej syd for Anbæk ikke skal trække hele trafikken, der skal fra
Hammel imod Aarhus.
2. Evt. spare en lang bro - Hvis man ændre den nordlige linjeføring til en mere sydlig linjeføring så
motorvejen krydser Fuglsangvej lidt nord Viborgvej, kan der spares den planlagte bro under Viborgvej
mellem km 47 og 48 og i stedet ledes trafikken fra Viborgvej over på Fuglsangvej over den nye
motorvej.
Viborgvej kan vest for Fuglsangvej bøjes mod nord til den løber ind i Fuglsangvej. På den østlige side af
Fuglsangvej anlægges en af- og påkørselsrampe ligesom den der eksisterer i dag, i krydset mellem
Borumvej, Viborgvej og E45. Tilsvarende kan Viborgvej øst for Fuglsangvej bøjes mod syd til den løber
ind i Fuglsangvej. På den vestlige side af Fuglsangvej anlægges en af- og påkørselsrampe ligesom den
der eksisterer i dag, i krydset mellem Borumvej, Viborgvej og E45.
Høringssvar 04453 vil gerne vide, om det er en vej, der er tegnet på kortet, som forbinder Viborgvej og
Kærsvinget? (Øverst i venstre hjørne af kortet) Hvis det er tilfældet, vil vi gerne vide, hvorfor der skal
være endnu en vej der? Og hvilken betydning vil det få for os?
Høringssvar 04017 bemærker, at Når vi ser på kort og foto bilag i rapporten læser vi det således, på
billedmaterialet kort 1 – linjeføring nord, bliver Domdalsvej afskåret fra en forbindelse til den nye
Nårupvej. Hvis vi ser på kortmaterialet på side 15 figur 4.2 bliver Domdalsvej forbundet. Hvilket af de to
kort er det rigtige?
Høringssvar 04707 mener, at en nordlig linieføring ved Lading med en tilslutning til E45 både ved
Søften og Tilst, vil indfri flest af de tanker, man må have gjort sig i forbindelse med trafikforliget i 2009.
– at man får fordelt trafikken fra Viborg mod Aarhus på Randersvej og Viborgvej, og ikke kun
Viborgvej.
– at det vil betyde at Sabro/Mundelstrup undgår problemet med den øgede trafik!!
39

Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at linjeføring Nord er nedgravet på store dele af strækningen nord om
Lading by. Det vil være vaskeligt at foretage yderligere afgravning. De nuværende veje som vil krydse
motorvejen vil alle blive ført over motorvejen enten som vej eller sti.
I forbindelse med den videre projektering kan det undersøges, om det indenfor de økonomiske rammer er
muligt at imødekomme lokale ønsker om, foruden Kirkevejen at overføre Skjoldhøjvej i Lading for kørende
trafik fremfor den stiforbindelse, der er beskrevet i VVM-redegørelsen.
Vedr. forlægning af motorvejens krydsning af Viborgvej og tilslutning til Fuglesangvej skal Vejdirektoratet
bemærke, at denne løsning ikke har indgået i VVM-redegørelsen, men umiddelbart vurderes at have for
store miljømæssige og økonomiske konsekvenser til, at Vejdirektoratet vil inddrage løsningen i den videre
proces.
Vejdirektoratet kan til kortet på side 34 i den sammenfattende rapport, der viser Variant Trompet, tilføje, at
det er en rampe som forbinder Kærsvinget med den eksisterende motortrafikvej. På den måde kan trafikken
til/fra Borumvej komme mod Aarhus. Krydset udformes, så alle svingretninger er mulige. Dvs., der etableres
venstresvings-spor på eksisterende Rute 26. Alternativt kan etableres to hanke og højre ind/ud på
eksisterende Rute 26.
Vejdirektoratet kan oplyse, at Nårupvej bliver tilsluttet Viborgvej i et niveaukryds, som det fremgår af teksten i
den sammenfattende rapport på side 15 og af figur 4.2. Nårupvej vil ikke blive lukket, som vist på
luftfotokortet på kortbilag 1 bagerst i rapporten.
I forhold til forbindelsesvejen mellem Nårupvej og Viborgvej, vil udformningen af vejen blive nærmere fastlagt
i forbindelse med detailprojekteringen og ønsket om at flytte den længere mod nord er noteret. En nordligere
placering vil dog give en anden krydsning af Gjern Å. Krydsningen i den sydlige linje er valgt på et så
skånsomt sted som muligt.
Til kommentarerne om et nordligt hængsel skal Vejdirektoratet bemærke, at dette alternativ er undersøgt i
VVM-redegørelsen i form af Alternativ tilslutning til E45 ved Søften, og resultaterne er beskrevet i VVMredegørelsens
kapitel 5. Andre undersøgte forslag.
Linjeføring Midt
Høringssvar 04430 Høringssvarets vurderinger og konklusioner bygger på oplysninger hentet i
Vejdirektoratets rapporter 402-2012 samt rapport 404-2012. Specielt fokus for borgeme i Gjern, Ellerup,
Mogelby og Lyngby er selvfølgelig "Delstrækning 1 ", der går fra Søbyvad til Voldby. Derfor omhandler
dette høringssvar alene denne del. For denne del af projektet foretrækker vi klart den Midt- I
Nordgående linje, men i en let atkortet version, hvor strækningen mellem Søbyvad og Møgelby
undlades, jf. bilag 3a. Dette begrundes ved:
Natur - Naturen omkring Gjern Ådal er mindst belastet af den midt- I nordgaende linje, og ved at
lade den nye motortrafikvej starte i den eksisterende Viborgvej mellem Møgelby og Svenstrup (tættest
ved Møgelby- se blå linje på kortet nedenfor) mindskes miljøpåvirkningen markant. Herved undgår man
den dyre og naturbelastende landskabsbro fra Søbyvad til Møgelby (samt forbindelsen Nårupvej til
Viborgvej), der ikke bringer nogen trafikmæssige fordele overhovedet.
Trafik - I denne afkortede version af den Midt- I Nordgående linje vil al trafik fra ovennævnte byer
føres over til den nye vej. Dette er ikke tilfældet med de eksisterende linjeforslag, der ved Gjern / Nårup
ikke har forbindelser til den nye vej i østlig retning. Trafikken fra Gjern (og fra småbyeme omkring) vil
derfor fortsat skulle gå via den eksisterende Viborgvej ind gennem Svenstrup, der således får trafik
både gennem byen og syd om byen.
Økonomi - For delstrækning 1 byder forslaget ovenfor på væsentlige besparelser. Uden
trafikmæssige ulemper kan man fjerne omkostningerne både til en større landskabsbro over Gjern Ada!
samt til 1 hhv. 3 km (unødvendig) motortrafikvej. For den Midt-/ Nordgående linje vil afkortelsen
yderligere også fjerne forbindelsesvej mellem Nårupvej og Viborgvej samt overkørselsbro ved Møgelby.
40

Linjeføring Midt - fortsat
Høringssvar 04429 bemærker, at Skulle nord/midt‐ruten vælges på delstrækning 1 vil vi gerne at
følgende hensyn tages nær Møgelby:
– De 2 vejbaner skal vende mod Møgelby – evt. udvidelse til motorvej vil ske væk fra byen.
– Minimering af støjgener ‐ Vejen skal graves så langt ned som muligt (> 6 meter).
Høringssvar 04642 og 04698 ønsker forlægning af Eshøjvej ved linjeføring Syd og Midt, jf. bilag 3b.
Med Vejdirektoratets forslag til forlægning ved linjeføring Syd fra VVM-rapporten side 32 figur 4.34 bliver
vejen endnu mere snoet samtidig med at trafikmængder med tung trafik (bl.a. skolebus, traktorer og
lastbiler) må forventes at stige pga. lukning af Bakkevej. Det foreslås derfor at delvis rette Eshøjvej ud
som skitseret med enten den gule eller grønne linjeføring. Denne linjeføring giver endvidere adgangsvej
til Eshøjvej 61, såfremt denne ejendom bevares.
Høringssvar 04429, 04693, 04696, 04792 m.fl. foreslår at tage byggeriet i etaper. Som daglige bilister
på rute 26 ved vi hvor problemstrækningerne er – primært fra Anbæk og ind til Århus. Vi foreslår at
sydruten vælges da dette vil være mest hensigtsmæssigt for Lading, Voldby og Anbæk. Efter Anbæk
afsluttes motorvejen og trafikken ledes over på den eksisterende landevej. Se forslaget til alternativ rute,
hvor trafikken ledes ind på den eksisterende landevej på bilag 3c. Forslaget vil forbedre trafikken på de
mest problemfyldte strækninger og afhjælpe det tunge trafikpres i mange af de små byer. Man kunne
udskyde bygningen af delstrækning 1 (eller undlade den) som indeholder nogle dyre landskabsbroer.
Løsningen kunne yderligere forbedres med at lede landevejen uden om Svenstrup og dermed mindske
trafikken gennem byen. Hvis pengene kan findes vil en udbygning af vejen mellem Søbyvad og
Kongensbro med overhalingsspor give langt mere værdi for trafikken på ruten end den langt dyrere
delstrækning 1. Med denne løsning opnår man den største effekt til den laveste pris.
Vejdirektoratet har noteret ønsket om at afkorte linjeføring Nord/Midt ved Søbyvad, så motortrafikvejen
afsluttes og tilsluttes Viborgvej mellem Svenstrup og Møgelby. Det vurderes dog, at det kan blive vanskeligt
at udbygge resten af Rute 26 mod Viborg, hvis dette forslag skal gennemføres. En videreudbygning
forudsætter, at alle overkørsler og vejtilslutninger lukkes, og derfor vil der nemt kunne blive tale om at
etablere parallelveje i begge sider.
Vejdirektoratet skal endvidere bemærke, at ønsket om de to vejbaner i retningen mod øst er noteret.
Motortrafikvejen ved Møgelby er gravet 5-6 m ned og der er ikke planer om yderligere nedgravning.
Vejdirektoratet skal til forslaget om overføring af Eshøjvej på linjeføring Midt bemærke, at forslaget vil indgå i
det videre arbejde, såfremt det kan ske indenfor den økonomiske ramme.
Vedr. forslaget om at afkorte motortrafikvejen på delstrækning 1 mellem Søbyvad og Anbæk er det
Vejdirektoratets vurdering, at det kan blive vanskeligt at udbygge resten af Rute 26 mod Viborg, hvis dette
forslag skal gennemføres. Forslaget vil medføre etablering af en midlertidig vejstrækning med en vejføring,
som ikke vil give øget risiko for uheld i forhold til det eksisterende.
Linjeføring Syd
Høringssvar 04273 bemærker, at ruten bør flyttes længere ind i skoven og tættere på det oprindelige
forslag for den sydlige linjeføring. Det vil stadig være til gene for dyrelivet, men området gennemskæres
ikke, støjen mindskes og berører ikke beboerne i nær samme grad som den nuværende sydlige
linjeføring idet støj, udsigt og adgang mellem Herskind Hede, Skivholme og Borum forbliver uændret.
Høringssvar 03578 mener, at vejen med fordel kan trækkes længere op ad bakken, svarende til ca. der
hvor Eshøjvej munder ud i Bakkevej, og samtidig kan den forsænkes. Det vil genere færre mennesker,
gøre Bakkevejs og Eshøjvejs overførsler nemmere, og man vil, så vidt vi kan se, reducere antallet af
ekspropriationer, bl.a. undgå dem på Eshøjvej, ligesom motorvejen bliver lidt kortere.
41

Linjeføring Syd - fortsat
Høringssvar 04538 bemærker, at Linieføring syd bør kunne gennemføres med en mindre ændring
således at fredningen ikke berøres. Denne linieføring vil så vidt jeg kan se (har prøvet at "køre" ruten i
bil) heller ikke berøre meget andet end almindelig landbrugsjord og på store strækninger kun berøre en
lodsejer (Frijsenborg) og på det yderste af deres marker og vil derfor ikke påvirke dem i deres
dagligdag. Såfremt linieføring syd følger samme spor som de to andre linieføringer mod vest efter
Lading, vil der heller ikke skulle bygges dyre broer samt berøre skånsom natur.
Høringssvar 03596 foreslår følgende ændringer på linjeføring Syd:
– At motorvejen flyttes længere mod nord - længere væk fra Herskind Hede. (mindst hen i
nærheden af de 4 vindmøller)
– At motorvejen nedgraves på hele strækningen for at minimere støj og udsynet til motorvejen.
– At Lyngballevej føres over motorvejen og ikke under motorvejen (så motorvejen kan sænkes).
– Flere vildt og fauna passager på strækningen fra Voldby og til Skivholme.
– Beplantning mellem motorvej og Herskind Hede (for at minimere støj og udsynet til motorvejen)
– At motorvejen anlægges med den type asfalt, som minimerer støj fra biler.
Høringssvar 04645 og 04331 ønsker, at man da graver vejen ned ift det omliggende landskab, især i
den del af strækningen der løber før Farrevej, ved krydsningen af Farrevej og den næste strækning
frem til Sjellevej. Herved vil en del af problemerne med støj og udsyn kunne løses.
I forhold til forslagene om at nedgrave og flytte linjeføring Syd, vil der i det kommende arbejde være
mulighed for mindre justeringer, men forslaget er allerede optimeret i forhold til placering i terræn og til
minimeret gene for skoven. Vejdirektoratet har derfor ingen planer om yderligere nedgravning og flytning af
linjeføringerne.
Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at linjeføring Syd ikke vurderes som hensigtsmæssig at flytte længere
ind i plantagen. Motortrafikvejen ligger allerede i 3-5 m afgravning i VVM-projeketet på denne strækning, og
Vejdirektoratet har ikke planer om yderligere nedgravning.
Bemærkninger vedr. ændringer til Vejdirektoratets linjeføringer Viborg V-Rødkærsbro
Linjeføring Nord
Høringssvar 04443 og 03502 bemærker, at hvis man ender ud med at vælge ”Linjeføring Nord”, der i
projektet, for at modvirke den barriereeffekt en vej af det omfang uundgåeligt bevirker, bør dette
medføre etablering af en yderligere sti/broforbindelse mellem området og den øvrige del af byen. Broen
foreslås med særlig sigte på at skabe en sikker skolevej etableret over rute 26 ud for
Finderuphøjskolen, som er områdets distriktsskole. Vi har i den forbindelse dog forudsat, at der bliver
broer for den gående og kørende trafik ved Møgeltoft og for den gående trafik ved Liseborgvej. Det
betyder samtidig, at vejens niveau på strækningen nord for Møgelkærområdet forventes at blive lavere
end omgivelserne (vejen nedgraves), hvilket i givet fald vil reducere støjbelastningen betragteligt.
Høringssvar 04555 og 04442 bemærker, at I det vedlagte kortgrundlag ses, at begge linjeføringer
sammensluttes med A 16 cirka seks kilometer vest for Viborg. En sammenslutning af de to veje længere
mod øst (mod Viborg) vil derfor sandsynligvis også medføre en mindre anlægspris. I redegørelsen
beskrives, at den nordlige linjeføring vil have en pris på 857,6 millioner kroner.
Høringssvar 04314 tilføjer, at et alternativ til den nordlige linjeføring kan være at udbygge rundkørslen
ved virksomheden Vibocold således den nordlige linjeføring starter her. Det vil nedbringe længden af en
ny vej og dermed nedbringe forventelige anlægsbudget samt fremtidige årlige vedligeholdelsesudgifter.
42

Linjeføring Nord - fortsat
Høringssvar 02524 og 02479 foreslår vedr. Udveksling mellem A13 og rute 26 ved Nordløsningen: Det
viste forslag med tilslutning af A13 til rute 26 i fig. 4.6 vil medføre øget trafikale problemer omkring
Søndre Skole og butikshandlen ved skolen ved specielt slagteren, bageren og pizzeriaet, samt ved
Løvbjerg og Rema 1000. Der er ved disse butikker en høj intensitet af fodgængertrafik på tværs af
vejen. Ved skolen er der problemer, specielt ved mødetiden om morgenen. Der er øget trafik på tværs
af vejen i aftentimerne ved arrangementer i Kirken, idet Søndre Skoles parkeringsplads benyttes.
Udvekslingen af den trafik der må køre på motortrafikvejen kan udmærket ske, men benet til Koldingvej
bør udelades. Det vil bevirke, at en del af beboerne fra teglmarken og beboerne i det nye boligområde
vil benytte Koldingvej for at komme ind til byen. Dette vil uvægerligt medføre ekstrabelastning ved
Søndre skole og de der placerede forretninger. Skal beboerne fra Teglmarken og Vedsøområdet mod
nord ind til byen, kan de køre op på rute 26 og bruge adgangen til byen via indre ringvej. De køretøjer
der ikke må køre på motortrafikvejen må benytte eksisterende veje i Teglmarken, for at komme ind til
byen. Alternativt kan Vedsøvej og Teglmarken tilsluttes Gl. Århusvej, som er bedre udformet til at bære
trafikken, idet der hverken er skole eller butikker langs denne vej. Ved tilslutning til Gl. Århusvej skal
bygges en bro over banen, hvilket svarer til broen ved en af hankene ved tilslutningen til Koldingvej.
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at udformning af projektet med overføring og lukning af de lokale veje og
stier er sket i samarbejde med Viborg Kommune. Der er ikke planer om at etablere flere overføringer end
Møgeltoft og forlagt Transiggårdsvej for kørende trafik og Liseborgvej for gående trafik. Herudover er der
den eksisterende stikrydsning nord for Plantagevej tæt på Finderuphøj Skole.
Vejdirektoratet har noteret forslaget om at forkorte linjeføring Nord, så motortrafikvejen afsluttes og forbindes
til rundkørslen på Holstebrovej ved Hestdalvej.
Vedr. trafikale problemer omkring Søndre Skole vil alternativet beskrevet i VVM-redegørelsen, i form af
lukning af ramperne til Koldingvej, netop betyde, at Koldingvej omkring Søndre Skole vil få en lavere
trafikbelastning og vil blive aflastet for den svingende trafik, som i dag skal til og fra Rute 26. Ved lukning af
ramperne til Koldingvej vil trafikken falde med ca. 2.000 køretøjer pr. døgn mellem Rute 26 og Viborg by.
Syd for Rute 26 på Koldingvej vil trafikken stige med ca. 1.200 køretøjer pr. døgn.
Vejdirektoratet vil til forslaget om tilslutning af Teglmarken og Vedsøvej til Gl. Århusvej bemærke, at det
vil være vanskeligt at etablere en ny vej fra Teglmarken til Århusvej. Teglmarken har i dag forbindelse
via Lyngvej til Århusvej og Koldingvej. Hvis der ikke etableres en direkte forbindelse fra Teglmarken til
det overordnede vejnet, vil trafikken benytte disse veje for at komme til det overordnede vejnet (Rute 26
og 13). Derfor har Vejdirektoratet fravalgt at inddrage denne løsning i den videre proces.
Linjeføring Syd
Høringssvar 03156 bemærker, at Hvis den sydlige linjeføring vælges, bør man lægge et rør med en
fodgængertunnel lige bag Liseborgcentret. Alternativt en fodgængerbro, afhængig af om vejen graves
ned på stedet. I dag er der en meget brugt uofficiel sti ind i skoven lige bag Liseborgcentret. Den bruges
af mange mennesker både fra det gamle og det nye kvarter i Liseborgcentret.
Høringssvar 03493 skriver: Hvis I vælger syd, så skal den længere ud i skoven og langt ned i jorden, så
der kommer minder støj og væk fra idrætsklubben.
Høringssvar 03495 anfører, at Vælges linjeføring syd må det tilsvarende kraftigt anbefales at nedgrave
vejen betragteligt så støjgener kan begrænses, men også så den naturskønne udsigt som husene har
ikke fratages unødvendigt.
Vejdirektoratet skal vedr. yderligere stiforbindelsen bemærke, at vejprojektets løsninger omkring Viborg er
udarbejdet i samarbejde med Viborg Kommune, og behovet for etablering af passager i forhold til motorvejen
er varetaget i det skitserede projekt. Der vil derfor ikke umiddelbart være mulighed fort at imødekomme det
konkrete ønske i den videre projektering. I forhold til linjeføring Syd skal Vejdirektoratet bemærke, at
linjeføring Syd ikke vurderes som hensigtsmæssig at flytte længere ind i plantagen. Motorvejen ligger
43

allerede i VVM-forslaget i 3-5 m afgravning på denne strækning. Vejdirektoratet har ikke planer om
yderligere nedgravning.
Bemærkninger vedr. andre ændringer til Vejdirektoratets linjeføringer
Ny kombination af linjeføringer
Høringssvar 02149 bemærker, at Syd løsningen sagtens kan flettes ind i den eksisterende rute 26 på
samme sted som Nord og Midt og i den forbindelse føres tilbage til rute 26 i samme takt som
henholdsvis Nord og Midt løsningerne.
Høringssvar 04231 skriver: Vedr. "Sydliniens sårbarhed" må henvises til at disse "sårbarheder" først
opstår på strækningen fra Farre og længere ud mod Viborg og ville kunne undgåes hvis man anvender
samme linieføring som for MIDT- og Nord på den fortsatte strækning efter Hammel.
Høringssvar 02151 bemærker: Som jeg ser det, har arbejdsgruppen ikke vurderet disse delstrækninger
uafhængigt af hinanden. Knudepunktet for hhv. Syd og Nord+Midt mellem delstrækning 1 og 2 ligger
med få hundrede meters afstand på Skanderborgvej, hvorfor linjeføringerne på delstrækning 1 og 2
burde kunne kombineres frit med hinanden ved blot at flytte knudepunkterne nogle få hundrede meter,
hvilket burde være muligt, da området udelukkende er marker. Herved kan vælges den bedste løsning
for hver enkelt delstrækning.
Min konklusion er, at hvis linjeføring nord+midt på delstrækning 1 vurderes at være bedst og billigst, må
den jo være bedst og billigst for alle 3 linjeføringer, og linjeføringerne bør derfor sammenlignes på dette
grundlag. Altså bør den bedste løsning på hver enkelt delstrækning vælges og disse bør kombineres til
den samlede strækning, for at give den samlet set bedste løsning. Se forslaget på bilag 3d.
Jeg mener, at Vejdirektoratet bør foretage en simulering og konsekvensberegning på ovenstående
løsningsforslag og andre kombinationsmuligheder af delstrækningerne, således der er et korrekt
grundlag at konkludere og anbefale linjeføringen på.
Vejdirektoratet har vurderet at forslaget om at kombinere linjeføring Syd på delstrækningerne 2 og 3 med
Nord/Midt på delstrækning 1 kan være relevant og har derfor ladet forslag indgå i de supplerende
beregninger. Se afsnittet Supplerende trafikberegninger, senere i kapitlet.
Tilslutningsanlæg - ramper ved Sabro
Høringssvar 04271 bemærker, at Man bør også tilstræbe, at Sabro får til- og frakørsel til motorvejen kun
mod Århus mellem Sabro, Mundelstrup og Borumvej, og til- og fra-kørsel til motorvejen kun mod Viborg
fra Stillingvej, eller fra Viborgvej mellem Sabro og Lading, hvis motorvejen krydser der.
De vestvendte og mindre væsentlige ramper kan ved Linjeføring Nord anbringes ved skæring med
Viborgvej, således at denne aflastes, og trafikken fra Sabro og Mundelstrup mod vest ledes direkte til og
fra Rute 26. Dette anbefaler vi. Principskitse vedlagt. Bemærk venligst at skitsen består af to pdf-sider,
der indtegnet med rødt viser forslag til principiel placering af henholdsvis de vest- og øst-vendte ramper
ved Sabro.
Høringssvar 04715 bemærker, at Såfremt de østlige tilkørselsramper mod Aarhus flyttes længere mod
øst til ca. der, hvor Gammel Viborgvej og motortrafikvejen i dag mødes vil det betyde at meget af den
lokale trafik både fra Sabro, men også fra Lading og Fajstrup vil benytte den kommende motorvej.
Høringssvar 04518, 04693 0g 04696 anfører: De østvendte ramper bør af de to nævnte grunde
anbringes med en direkte eller bedre tilknytning til Viborgvej lidt længere mod øst end skitseret. Med
forslaget bliver den påtænkte ombygning af Stillingvej overflødig. Ved at flytte ressourceanvendelsen fra
Stillingvej mod øst, hvor blot en enkelt over- eller underføring af tilkørselsrampen er nødvendig, kan der
muligvis samtidig udføres en mere elegant lokal adgangsvej til de afskårne ejendomme omkring
Viborgvej 715-719 end den skitserede.
44

Vejdirektoratet har set på forslaget og finder at det kan være relevant at flytte de østvendte ramper tættere
på E45. Forslaget er derfor undersøgt i forbindelse med de supplerende beregninger, som er beskrevet i
afsnittet Supplerende trafikberegninger, senere i kapitlet.
Tilslutningsanlæg og mindre justeringer af linjeføringen - Mundelstrup
Høringssvar 04596 bemærker, at den sydlige linjeføring, der blev præsenteret i økonomiredegørelsen i
2010 vil være det optimale kompromis for dette område set fra vores synspunkt. Dog med den tilføjelse,
at tilslutningen skulle ændres til kløverblad.
Høringssvar 04537 bemærker, hvis man laver en kløverbladsløsning lidt sydligere og kombinerer det
med den nuværende Tilst af og tilkørsel også blive muligt at bibeholde motortrafikvejen og Borumvej
som de er i dag og på den måde vil Mundelstrup være aflastet for trafikken.
Høringssvar 04438 skriver: Mange i Lading og omegn orientere sig mod Aarhus i forbindelse med både
arbejde og fritid, derfor er det væsentligt for området at adgangsforholdene til Aarhus er de bedst
mulige. Vi anbefaler derfor kraftigt at tilslutningsanlægget til E45 flyttes længere mod syd da den
eksisterende Viborgvej ind mod Aarhus i forvejen er voldsomt belastet i myldretiden. Desuden vil en
sydligere placering mindske generne for borgerne i Mundelstrup.
Høringssvar 04563 skriver, at Placering af motorvejen på Viborgvej, har dybe konsekvenser for borgene
i Mundelstrup. Tilslutning må flyttes længere sydpå så den generer færrest mulige borgere.
Høringssvar 04292 bemærker: Vi håber, at Vejdirektoratet i sin endelige beslutning, i højere grad tager
hensyn til landsbyen Mundelstrup og derfor beslutter, at linieføringen skal gå længere mod syd, hvor det
efter vores opfattelse ikke vil betyde, så stor en belastning for så mange beboere.
Høringssvar 04304 henstiller: Husk de menneskelige hensyn vejer højest, SÅ FLYT LINIEFØRINGEN
på strækningen E45-Sabro.
Høringssvar 04198 anbefaler, at man kigger på den alternative SYD-linieføring, der fletter til E45 ved
Yderup og fortsætter ind til den store rundkørsel ved Tilst! Den løser mange problemer også for Sabro,
Mundelstrup og E45-udfletningen!
Høringssvar 04587 mener, at En linjeføring i 2010 tracéen med en ”kløverbladstilslutning” til E45 burde
være undersøgt.
Høringssvar 04649 anfører: I VVM-redegørelsen (2012) begrundes fravalget af 2010-linjeføringen
blandt andet med dårligere trafikafvikling. Ved brug af Google EarthTM og lokalkendskab kan vi
konstatere, at der syd for Mundelstrup (bag ved betonfabrikken Dalton) er plads til, at man forbinder
2010-linjeføringen med et kløverbladsløsning10. Det er en løsning, der ligger blot 450 meter sydligere
end Viborgvej. Denne løsning vil endvidere bevirke, at trafikken ind mod Århus kan afledes til flere
indfaldsveje end hvis tilslutningen sker ved Viborgvej. Dermed imødekommer man det problem, at
trafikken ikke kan afvikles optimalt på de nuværende kommunale veje. Med 2010-linjeføringen kan man
lave en motorvej, som kun i yderst begrænset omfang berører en lille del af dette område. Vi har
indtegnet 2010-linjeføringen i forlængelse af Styregruppens sydligere kløverbladsanlæg på Google
Earth. Her kan man se, at naturområdet i høj grad vil kunne bevares, og at de menneskelige
konsekvenser vil være langt, langt mindre.
Høringssvar 04649 fremfører, at 2010-linjeføringen indgår i VVM-redegørelsen som variant trompetanlæg,
mens 2012-linjeføringen indgår med en kløverbladsløsning. Vi undrer os stærkt over, at
Vejdirektoratet ikke har undersøgt samme tilslutningsmuligheder for de to linjeføringer, og især hvorfor
mulighederne for en kløverbladsløsning ikke er undersøgt for 2010- linjeføringen. Vi mener ikke, at
Vejdirektoratet kan afvise 2010-linjeføringen med begrundelsen, at den afleder trafikken mindre optimalt
end 2012-linjeføringen, da man ikke har undersøgt tilslutningsmuligheder i form af et anlæg af samme
størrelse – et mindre anlæg vil vel altid aflede trafikken dårligere end et større og mere udviklet anlæg.
45

Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at en sydlige linjeføring ved Mundelstrup (variant trompet i VVMredegørelsen)
kombineret med et kløverblad er blevet undersøgt i de supplerende beregninger, se afsnittet
Supplerende trafikberegninger, senere i kapitlet.
Forslagene om at flytte udbygningen af Rute 26 længere mod syd af hensyn til borgerne i Mundelstrup er
noteret.
Tilslutningsanlæg
Høringssvar 04583 bemærker vedr. Alternativ tilslutning til rute 15 ved Framlev: Man kunne rykke vejen
endnu sydligere med tilslutning til eksisterende rute 15 ved Framlev. Denne løsning kunne være med til,
at få trafikken spredt ud over andre indfaldsveje end lige netop Viborgvej.
Høringssvar 04593 fremhæver, at det forslag, der har været fremme i debatten, hvor en tilslutning til
E45 lægges 2-3 km sydligere end det nuværende krydsningspunkt. Herfra ville man kunne skabe
stærke forbindelser til Edwin Rahrs Vej og man vil kunne supplere med en stærkere vejforbindelse til
den gamle Viborgvej i Tilst, og tilslutte sig rundkørselen fra syd – men med selvstændige spor, der fører
direkte ind til mod Aarhus.
Høringssvar 04657 anviser, at På- og afkørselsramperne til Pedersminde rasteplads kan genanvendes
til af- og påkørselsramper med den nye vej og E45. Ved af- og påkørslerne etableres der to store
rundkørsler så der også bliver plads til en indkørsel til to nye rastepladser med tankstation på hver side
af E45.
Den østlige rasteplads kan få direkte påkørsel til E45 i nordgående retning. Tilsvarende kan den vestlige
rasteplads få udkørsel til E45 i sydgående retning. Skjoldhøjvej og Jernaldervej blev planlagt med 4
vognbaner af Hasle Kommune i 1968-1969 (Sag G/95. Tegning nr. 1252 og 145. Landinspektørerne
Svend Nielsen, Kold & Plougmann Andersen).
Vejene kan uden større problemer udevides til 4 vognbaner ind til Åby Ringvej. Vejene er endvidere
udskilt i matriklen med den planlagte bredde med til 4 vognbaner, så det er begrænset hvor meget der
evt. skal eksproprieres.
Høringssvar 04520 skriver, at Længere mod øst er akilleshælen tilslutningen til E-45. Vi mener det er en
katastrofe at anlægge et kløverblad, som beskrevet i VVM-rapporten. Det går alt for meget ud over
lokalområdet og afviklingen af den store trafikmængde på Borumvej, ligesom det skaber et øget pres på
et, i forvejen sårbart knudepunkt: vejanlægget videre ind mod Århus!
I stedet foreslår vi, at man laver en nordgående OG en sydgående tilslutningslinjeføring fra Sabro mod
dels Djurslandsmotorvejen dels mod E-45 sydligere end Viborgvej. Dette vil give en mere spredt
afvikling af trafikken og KUN den trafik, som SKAL mod Århus, kommer den vej! Ambulancernes vej til
Skejby, med det kommende, endnu mere centraliserede Universitets-hospital bliver også hurtigere og
lettere fremkommelig!
Vejdirektoratet skal i forhold til de alternative forslag bemærke, at der i VVM-undersøgelsen er behandlet
forskellige alternativer - herunder tilslutning til rute 15 ved Framlev.
Generelt kan der til alternativer, som fordeler trafikken til/fra Aarhus på andre indfaldsveje end Rute 26
bemærkes, at det ikke giver en optimal aflastning af Rute 26. Det er derfor Vejdirektoratets vurdering, at
disse forslag ikke løser det problem, som udbygningen af Rute 26 har til formål at løse.
Der kan godt tænkes andre indføringer mod Aarhus, herunder en sydligere med forbindelse til Anelystvej.
Men skitsen til vejprojektet er bl.a. udarbejdet i samarbejde med Aarhus Kommune, som ikke umiddelbart
har udtrykt ønske om at få trafikken ført ind til byen ad en anden vej end den i vejprojektet skitserede.
46

Tilslutningsanlæg og mindre ændringer af linjeføringer
Høringssvar 02526 bemærker: Byg ramperne om, der kan laves en bane mod nord, helt op til afkørsel
indre ringvej, således de der kommer op slet ikke kommer ud på vejen. Det samme kan laves mod syd,
altså en ekstra bane. Den sydlige rampe kan evt. lukkes helt, således at den nordgående rampe
benyttes, og der drejes rundt i rundkørslen på indre ringvej, og herefter mod syd. Der kan laves en
rampe ned til Plantagevej fra nord og vest. Dette afløser vejstykket over til Koldingvej fra 13/26.
Koldingvej kan ikke klare mere trafik, krydsende cykelister og gående ved skole og kirke, men bør evt.
lukkes for gennemgående trafik gennem Hald Ege til Herningvej. Dette vil givet spare en masse penge,
og ærgelser for beboerne omkring Koldingvej, og man ville have disse penge til at føre rute 26 uden om
byerne længere nede mod Aarhus, som er meget påtrængende.
Høringssvar 04001 anmoder om at rykke tilkørselsvejen fra Gl. Århusvej til det nye tilkørselsanlæg ved
Bruunshåbvej/Århusvej yderligere mod nord (jf. pilen i vedhæftede), således vejen generer det
nuværende boligområde ved Gl. Bruunshåbvej og Gl. Århusvej (ejendommene syd for vejen) mindst
muligt.
Ydermere har jeg markeret et 4-kantet areal, som på sigt kunne blive udstykket til boliger - således er
der tidligere søgt om tilladelse hertil (evt. 9 boliger). Således anmodes det ligeledes hér om at
tilkørselsvejen fra Gl. Århusvej til det nye tilkørselsanlæg ved Bruunshåbvej/Århusvej rykkes yderligere
mod nord, således vejen generer det evt. nye boligområde mindst muligt.
Jeg foreslår således at vejen fra Gl. Århusvej til tilkørselsanlægget anlægges som vist i vedhæftet, dvs.
som en lige vej i stedet for det snoede sydlige forløb.
Høringssvar 04272 bemærker angående forlægningen af Bruunshåbvej: Vi er 5 huse (Bruunshåbvej 14-
24) som bliver voldsom genert af den løsning i har lavet med at forlægge bruunshåbvej (især os, da vi jo
står til totalekspropriering). Kunne det ikke være muligt at føre bruunshåbvej og tilslutningsanlægget
længere mod nord, så vores hus/gård ikke skal eksproprieres (stuehuset er næsten nyt fra 2008) og de
øvrige huse ikke bliver generet i samme grad som med det forslag der ligger nu. at rykke
anlægget+vejen længere mod nord vil også betyde at ingen huse bliver generet eller eksproprieret,
hvilket jo også er en økonomisk gevinst.
Høringssvar 04526 anfører: Vores holdning er, at mest mulig trafik ud og ind af Sdr. Rind-Rindsholm
Syd området skal ske via tilslutningsanlægget ved Kjellerupvej. Derfor skal der udbygges til helt
tilslutningsanlæg ved Kjellerupvej, der skal udformes:
– så der bliver let adgang til A26 i retning mod Viborg, Bjerringbro og Aarhus for alle nuværende
og kommende beboere i Rindsholm syd, hvor der er planlagt for nyt boligområde. Målsætningen
er: Mindst mulig trafik gennem Rindsholm ad Gl. Aarhusvej.
– så Motel Viborg og restaurant Lotus har en fremtid. En direkte parallelvej fra rampeanlæg til
motelområdet er helt nødvendig. Vejdirektoratets forslag er det dårligst tænkelige for
motelområdet, ligesom det vil betyde en uacceptabel forøgelse af trafik gennem Sdr. Rind by og
Rindsholm by, fordi al trafik til og fra Motel Viborg/Lotus så skal ske gennem disse 2 byer. Se
bilag: Kortskitse over Rindsholm Syd
– så der kan tilvejebringes mulighed for en mere trafiksikker adgang til rampeanlægget ad
Klovenhøjvej fra Sdr. Rind, den nuværende bør fjernes hurtigst muligt. Se bilag: Kortskitse over
Rindsholm Syd
– så der fjernes mest mulig pendlertrafik fra den smalle Sdr. Rindvej gennem Sdr. Rind og videre
ad Brandstrupvej til tilslutningsanlæg ved Rødkærsbro. Ruten fungerer i dag som parallelvej til
A26 for hele området med Vinkel og det meste af Sdr. Rind.
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at lukning af ramperne på Rute 26 til Koldingvej er sket i samarbejde
med Viborg Kommune af hensyn til trafiksikkerheden og trafikafviklingen på Koldingvej. Af hensyn til
trafikafviklingen i Viborg vil der dog være behov for en anden forbindelsesvej til Koldingvej.
47

Det er Vejdirektoratets vurdering, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at gennemføre det beskrevne forslag
om udvidelse af Søndre Ringvej. I linjeføring Nord vil Rute 26 blive udbygget til 4 spor på Søndre Ringvej, så
det kan blive vanskeligt at få plads til en parallelrampe og ramper ved Indre Ringvej. Forslaget vil endvidere
medføre forøget trafik på Liseborgvej og Plantagevej.
Placering og forløb af tilkørselsvejen til Gl. Århusvej skyldes højdeforskel i terrænet. Det er Vejdirektoratets
vurdering, at tilslutningsanlægget godt kan flyttes længere mod nord, men Bruunshåbvej skal i så fald graves
længere ned i bakken, hvor den nu ligger i terræn. Vejdirektoratet vil evt. tage løsningen op i forbindelse med
detailprojekteringen.
Vedr. forslaget om at flytte forlægningen af Bruunshåbvej af hensyn til nr. 14-24, vurderer Vejdirektoratet at
det af vejtekniske årsager ikke er muligt.
Vejdirektoratet skal endelig bemærke, at det ikke indgår i forslaget at udbygge tilslutningen ved Kjellerupvej
til et fuldt tilslutningsanlæg. Den trafikale effekt af et sådan anlæg er undersøgt og fravalgt, da trafikken på
ramperne er begrænset. Forslaget er beskrevet i VVM-redegørelsen.
Udbygning i etaper
Høringssvar 04194 anfører, at Hvis man ikke helt vil opgive tanken om "engang" at anlægge en
motorvej kunne man måske anlægge motortrafikvejen på en sådan måde at den senere kunne udvides
med to spor til en 4-sporet motorvej.
Høringssvar 04520 bemærker, at Det forekommer derfor oplagt at udbygge i etaper østfra, hvor
trafikpresset er størst, startende med at forlænge den nybyggede motortrafikvej ved Mundelstrup som
højklasset vej – men ikke nødvendigvis motorvej – således at man successivt kommer uden om de
hårdt belastede bysamfund Lading, Fajstrup, Voldby, Anbæk og Svenstrup.
Vejdirektoratet kan oplyse, at det ifølge aftalen af 4. oktober 2010 om VVM-undersøgelsen på rute 26
fremgår, at undersøgelsen omfatter følgende vejstandard: Motortrafikvej mellem Søbyvad og Hammel, samt
motorvej mellem Hammel og E45. Hertil kan tilføjes, at motortrafikvejen er projekteret, så det på et senere
tidspunkt vil være muligt at udbygge de tre spor til fire.
Vejdirektoratet har noteret ønsket om at udbygge Rute 26 fra øst.
Udbygning i etaper
Høringssvar 03854 bemærker, at Såfremt der søges yderligere besparelser – eventuelt indtil man kan få
den fulde nytte værdi af den samlede Stoholm linje – anbefales det at gennemføre en interim løsning,
hvor man løser kerneproblemet ved Holstebrovej rundkørslen: Færdig anlæggelse af den nordlige
linjeføring indtil umiddelbart vest for Viborg, hvor rute 26 sammenflettes med A16 i den eksisterende
rundkørsel A16/Jegindøvej eller alternativt A16/Hestdalvej.
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at forslaget er noteret.
48

TRAFIKALE KONSEKVENSER AF DE FORESLÅEDE LINJEFØRINGER
En lang række af de indkomne høringssvar indeholder spørgsmål til de trafikale konsekvenser af VVMredegørelsens
linjeføringer i form af mængden af trafik, afviklingen af trafikken m.m. i forhold til
Vejdirektoratets beregninger, samt konkrete adgangsforhold.
Bemærkninger om trafikale konsekvenser
43 % af høringssvarene fra borgerne vedrørende etapen ved Århus og 59 % af høringssvarene vedrørende
etapen ved Viborg indeholder bemærkninger om de trafikale konsekvenser af projektet, jf. Bilag 1 og 2.
Trafiktal og -model
Høringssvar 04694 mener, at jeres rapport ikke kan danne rimeligt grundlag for en indstilling, og vi
betvivler jeres trafiktal for den kommende belastning af Gammel Viborgvej, samt de påvirkninger det har
for beboerne.
Høringssvar 04517 og 04563 finder, at tallene med vurderinger af trafik omkring Mundelstrup og Sabro
er forkerte. Os, som kender området er overbeviste om, at lukning af Borumvej vil medføre betydeligt
mere trafik ind igennem Mundelstrup og Sabro end angivet i VVM-redegørelsen. Vi mener desuden ikke
der er taget hensyn til, allerede nu, øgede trafik igennem Mundelstrup på grund af problemet fra Tilst
rundkørslen og ind mod byen. Denne trafik skyldes kø dannelser på nuværende rute 26. Vi ved fra
byrådet, at der ikke i nær fremtid er penge til udbygning, så dette problem vil blot blive større med
udbygning til motorvej.
Høringssvar 04518 mener, at VVM-redegørelsens trafikmængder ved tilslutningsanlæg i Sabro er
overdrevne, da det som beboer i området er svært at forestille sig, hvad der skulle få personer
bosiddende i Sabro til at køre mod Viborg for at komme på tilslutningsanlæg for så at køre mod Århus.
Høringssvar 044987 anfører, at en lukning af Borumvej medfører betydelige ekstra kilometer for alle de
beboer fra området som dagligt tager turen til Århus, samt uhensigtsmæssige trafikale konsekvenser på
andre omfartsveje, hvilket der ikke er taget højde for i VVM undersøgelsen.
Høringssvar 02423 spørger: Hvor mange lastbiler kører på ruten i dag, og er det fordelt ligeligt mellem
Aarhus-Viborg og Viborg-Aarhus? Og hvor mange kommer helt fra Hanstholm eller skal til Hanstholm??
Høringssvar 04518, 04548 04192 anfører, at de Forventede trafiktal i 2020 mangler dokumentation:
En række trafiktal i tabel 6.1. og 6.2. (side 43) virker uforståelige og savner dokumentation. Ifølge tabel
6.1 vil der efter etablering kun køre 400 biler vest for Kærsvinget. Dette må bygge på den forudsætning,
at alle i Sabro vil køre til Stillingvej og tage motorvejen derfra mod Aarhus, hvilket er i strid med hvad
folk gør i dag og efter al sandsynlighed heller ikke vil gøre, hvis motorvejen etableres.
Størstedelen af beboerne i Sabro vil derimod køre igennem Mundelstrup og give en øget
trafikbelastning der. Ifølge tabel 6.2. forventes ca. 23.000 biler i døgnet at benytte motorvejsstykket fra
Stillingvej - E45, mens kun 14.000 biler forventes at benytte motorvejsstykket fra Stillingvej –
Skanderborgvej. Som ovenfor må disse tal bero på forkerte antagelser eller simpelthen fejl i modellerne.
Spørgsmålet er, hvor disse biler skal komme fra. En betragtelig del af den trafik, der skal sydpå, tager
Stillingvej direkte til tilslutningsanlæg 51 (Stilling) på E45. Vi udbeder os dokumentation for VDs tal.
Høringssvar 04520 bemærker, at VVM-rapportens beregninger giver det klare indtryk, at der vil køre
flere biler på linjeføring Midt, end på de øvrige. Begrundelsen synes at være, at fordi linjeføringen er 2
km kortere end den længste, vil flest mulige vælge den… MON dog! Der vil være tilkørsels- og
frakørselsmuligheder cirka de samme steder: ved Skanderborgvej og Viborgvej. MON ikke trafikanterne
vil være fuldstændig ligeglade med, om de kommer til at køre max. 2 km. længere, når de vælger
motorvejen og kan holde en hastighed på 130 km. i timen? Det vil vi! Så, for os at se er dette en meget
teknisk teoretisk og tynd konklusion, som baseres på marginaler.
49

Trafiktal og –model - fortsat
Høringssvar 03816 bemærker: Trafikfremskrivningerne bygger på Jylland-Fyn modellen version 2.1.
Den beskrivelse jeg har fået, findes i mail korrespondancen i bilag 1. Som beskrevet i bilaget er der tale
om en deterministisk model, i modsætning til en stokastisk model. Det er derfor ikke muligt at sige noget
om usikkerheden på trafik fremskrivningerne, medmindre modellen siden er blevet valideret. Som der
også står i Bilag 1, er usikkerheden på denne model aldrig blevet undersøgt, der ligger altså heller ikke
nogen validering af modellen.
For at kunne svare på i. er det vigtigt at vide, om en stigning på 1000 biler i døgnet frem til 2020 (side
43) er statistik signifikant forskellig fra en stigning på 0 biler under antagelserne i modellen om trafik
fremskrivningerne. For at kunne vurdere ii., er det vigtigt at vide, om mængden af trafik på den
eksisterende rute 26, ved etableringen af de forskellige linjeføringer, er statistisk signifikant forskellige
(tabel 6.1, side 43). Ligeledes er det vigtigt at vide, om SBT (tabel 8.3, side 80) er statistisk signifikant
forskellige for de forskellige linjeføringer. Desværre kan disse spørgsmål ikke besvares p. g. a. den
manglende validering af usikkerhederne.
Ud fra ovenstående er det ikke er muligt at lave en objektiv vurdering. Vi kan alle blive enige om, at vi
skal have en omlægning af rute 26. Som VVM rapporten også fastslår, så er der ikke stor numerisk
forskel på mængden af trafik på den eksisterende rute 26 ved de forskellige linjeføringer, ligesom der
heller ikke er stor numerisk forskel på SBT. Hertil kan tilføjes, at ingen af forslagene, i sig selv, er
samfundsmæssigt rentable. Konklusionen må være at konsekvenserne af de 3 linjeføringer er ens.
Tilbage er kun de personlige argumenter, og valget af linjeføring vil være subjektivt.
- Der er i alt 6 mulige linjeføringer i VVM rapporten, ved at kombinere løsningerne ved krydset
med Skanderborgvej ved Farre. Det er vigtigt at undersøge økonomien og trafikken i de 3
ubelyste linjeføringer.
Vejdirektoratet kan i forhold til beregningerne i Sabro og Mundelstrup bemærke, at trafikmodellen i de
supplerende beregninger er blevet detaljeret og forbedret, således at trafikbelastningen i Sabro og
Mundelstrup i højere grad afspejler et realistisk valg af rute i forbindelse med udbygning af Rute 26.
Resultaterne er beskrevet under de supplerende beregninger i det efterfølgende afsnit. Detaljeringen af
modellen har betydet, at ikke al trafik til og fra Sabro vil benytte ramperne ved Stillingvej. Beregningerne
viser, at der i stedet vil ske en øgning af trafikken på Gl. Viborgvej, og en reduktion af trafikken på Stillingvej
mellem Viborgvej og motorvejen.
Vejdirektoratet skal i forhold til fremskrivning af trafikken bemærke, at den eksterne kvalitetssikring af VVMundersøgelsen
vurderer, at modelgrundlaget samlet set har udgjort et tilstrækkeligt og kvalificeret grundlag
for de gennemførte trafikale konsekvensvurderinger. Og herunder at forudsætningerne for beregningerne er
valide og baseret på opdaterede officielle data og fremskrivninger.
Vejdirektoratet skal til antallet af lastbiler til og fra Dalton bemærke, at trafik til/fra enkelt virksomheder ligger
uden for trafikmodellens detaljeringsniveau, men indgår som en del af trafikken til/fra zonen. Det vurderes, at
den overflyttede trafik til Gammel Viborgvej fra Dalton indgår i trafikmodellen, men at stigningen i trafik på
Kærsvinget muligvis undervurderes i modelberegningerne.
Vejdirektoratet kan oplyse, at der ifølge modelberegningerne på Rute 26 mellem Aarhus og Viborg i
gennemsnit kører mellem 700 og 1.300 lastbiler pr. døgn, og at de udgør ca. 10 % af den samlede trafik.
Lastbiltrafikken er stort set den samme i begge retningen på døgnniveau. Af de lastbiler, som kører på Rute
26 umiddelbart vest for E45, kører ca. 10 % også på strækningen øst for Viborg. Kun ca. 3 % af lastbilerne
på strækningen vest for E45, kommer fra Rute 26 vest for Viborg. Andelen af lastbiler, som kommer helt fra
Hanstholm, vurderes at være forsvindende, da de i højere grad vil benytte rute 29 via Fjerritslev og Hobro
mellem Aarhus og Hanstholm.
Trafikmodellen beregner, at der vil køre lidt mere trafik på linjeføring Midt, og det kan forklares med
trafikanternes rutevalg, som i modellen er beskrevet vha. forskellige funktioner alt efter hvilket formål turen
50

har. Det betyder, at trafikanternes valg af rute afhænger af ganske små forskelle. Derfor kan den kortere vej i
linjeføring Midt godt betyde, at trafikanterne vælger denne rute frem for en alternativ.
De usikkerheder, der er forbundet med trafikmodelberegninger kan groft inddeles som følger:
- Modellering af trafikken
- Fremskrivning af trafikken
Modellering af trafikken indeholder usikkerheder ved at kunne beskrive trafikken i en matematisk model. Heri
ligger at kunne beskrive bl.a. turmønstre, rutevalg og trængsel, både i dagens situation, men også i en
fremtidig situation med et ændret vejnet. En trafikmodel er en forsimplet udgave af virkeligheden, hvor
mindre veje er udeladt, og de enkelte ture er forsimplet til ture mellem forskellige zoner. I basis er
beregningsresultaterne blevet sammenlignet med trafiktællinger og modellen er blevet kalibreret for at opnå
god overensstemmelse og reducere usikkerhederne.
Det største bidrag til usikkerheden vurderes at stamme fra fremskrivningen af trafikken. De anvendte
vækstrater benyttet i VVM-undersøgelsen stammer fra analyser foretaget både af Vejdirektoratet og DTU
Transport, samt fra analyser af interview fra Transportvane-undersøgelsen. Ingen af de tidligere anvendte
analyser har dog kunnet forudse, at trafikken fra 2008 ville stagnere, og visse steder endda falde. Der er
bred enighed om, at trafikken på længere sigt vil stige igen, men de seneste års manglende vækst har vist,
at der er stor usikkerhed på, hvor hurtigt trafikken vil stige. Når trafikmodellen forudsiger en vis trafik i f.eks.
2020, kan denne trafik derfor opstå allerede i 2017 eller måske først i 2025.
Forudsætninger for trafikberegningerne
Høringssvar 01894 bemærker, at i afsnittet nuværende forhold angives, at rute 26 er en vigtig
trafikkorridor til betjening af byer i det midt- og vestjyske område samt, at ruten er en fødevej til
motorvejsnettet og havnene i Hanstholm og Århus. I mellemtiden er næste alle færgeruter flyttet til
Hirtshals. Færgetrafikken vil her vælge en anden rute, nemlig Limfjordsforbindelsen. Siden da har
mindre fiskekvoter også formindsket trafik til/fra fiskeauktionen.
Samfundet ændrer sig hele tiden. I 2008 sendte Folketinget de offentlige ansatte ud på vejene som
pendlere, fordi amterne blev nedlagt, og regionerne blev oprettet med deraf følgende flytning af
ansættelsessteder. Det gav en masse ekstra trafik mellem Viborg og Århus. Men det kan ændre sig
igen. Det er netop besluttet, at 5 embedslægeinstitutioner reduceres til 3. Nordjylland og Midtjylland
sammenlægges. En reducering af regionerne kan nå at blive et faktum inden udbygningen af rute 26
realiseres. Så vil pendlersituationen igen være ny.
Forudsætninger for trafikberegningerne
Høringssvar 04443 fremfører, at når motorvejen er gennemført nord om Silkeborg, er al trafik mellem
Viborg og Aarhus flyttet til vejen mellem Viborg og Silkeborg. Det vil sige at en udbygning af rute 26
alene gennemføres af hensyn til lokal trafik, og det synes jeg ikke kan være en statslig opgave.
Høringssvar 04561 skriver, Trafikken fra Hanstholm og Thisted er slet ikke aktuel på rute 26. Den trafik
vil foretrække at køre over Herning og tage motorvejen derfra. Derfor mener jeg ikke at det er godtgjort
Formålene
at det skulle
med
være
udbygningen
nødvendigt
af Rute
at skære
26 er
Viborg
bl.a., at
Sydvest
både trafiksikkerhed
over med en dyr
og
motortrafikvej.
fremkommelighed skal
forbedres. Selvom det ikke er alvorlige uheld på Viborgvej, vil aflastning af Viborgvej medføre, at
trafiksikkerheden bliver forbedret. Samtidig vil fremkommeligheden blive væsentlig forbedret, da trafikken
flyttes væk fra bygennemkørslerne på Viborgvej.
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at trafikmodelberegninger viser, at selv efter motorvejen nord om
Silkeborg er åbnet, vil trafik mellem Aarhus og Viborg stadig benytte Rute 26. Dog er det korrekt, at nogle
længere ture i stedet vil benytte motorvejen omkring Silkeborg, når denne er etableret. Hvis Rute 26
udbygges til motorvej/motortrafikvej på de to strækninger, vil nogle af disse ture flytte tilbage til Rute 26.
51

Trafikafvikling
Høringssvar 04593, 02522 m.fl. spørger: Hvordan man afvikler den store del af trafikken på rute 26,
som skal ind og ud af Aarhus, er ikke tilnærmelsesvis løst, og fremgår ikke af denne VVM redegørelse.
Det er muligvis Aarhus kommune der har problemet, men det er også et problem for Vejdirektoratet, at
alle linjeforslag peger på den samme flaskehals i Tilst. Hele argumentationen for udbygningen – og
argumentationen for at VD ikke vil undersøge flere alternative forslag - står og falder med, at man kan
afvikle trafikken til og fra Aarhus langt bedre end i dag. Hvis det ikke er tilfældet, kan man risikere at
trafikken vil gå i stå mellem Sabro og Aarhus og som følge heraf benytte de gamle færdselsårer til byen,
og dermed vil en væsentlig del af aflastningen af rute 26 udeblive.
Det er uacceptabelt at en VVM redegørelse til 25 mio.kr. og et vejanlæg til 2-3 mia.kr. ikke afspejler en
ordentlig vurdering af trafikafviklingen til den hovedby, den tager afsæt i.
Høringssvar 01650 spørger: Skal der laves fire spor på Viborgvej fra Rundkørslen før Tilst og indtil
gamle Ringgade? Hvis ikke det er tilfældet hvordan vil man afvikle trafikken mod Århus By som
vejforholdene er i dag? Efter min opfattelse så dannes trafik køen ikke fremad men Bagud.
Høringssvar 04548 skriver: Ved at fravige kravet om en motorvej, vil nuværende køproblemer i
ovenstående tidsrum derimod kunne løses med langt færre anlægsomkostninger, hvorved nuværende
anlæg til til/afkørsel til E45 og Aarhus blot skal justeres. Endvidere vil en anden løsning end nuværende
rundkørsel ved Tilst Vestervej eliminere de kendte køproblemer i tidsrummet kl. 7 – 9 og kl. 15 – 17.
Hovedproblemet er i virkeligheden rundkørslen ved Tilst Vestervej, når trafikniveauet er højt. Generelt
mener vi, at der til gengæld er et stærkt behov for at Viborgvej ved Lading, Voldby og Svendstrup
forlægges udenom disse byer, som er beliggende i Favrskov Kommune.
Høringssvar 03116 anfører, at diskussionen har hele tiden gået på en løsning af flaskehalsen fra Tilst til
Aarhus, hvilket I slet ikke tager stilling til. Det er den strækning der er værst ramt af trafikale problemer.
Høringssvar 04719 og 04240 bemærker: Trafikproblemerne starter således først der, hvor den
foreslåede Viborg motorvej stopper - ved E45. Ifølge VVM rapporten side 43 vil trafikken ved
anlæggelse af motorvejen stige med yderligere 19 % sammenlignet med den eksisterende rute 26. Og
for mig at se er det fuldstændig vandvittigt, at man for at spare ca. 5 minutter på strækningen Hammel-
E45 skaber et massivt større problem ved Tilst – et problem der allerede i dag udgør den største
tidsrøver på strækningen. Hvad man vinder på karrusellerne sætter man til på gyngerne – og mere til.
Høringssvar 03494 anfører: Trafikken flyder og problemerne kommer først når vi nærmer os
rundkørslen ved Mundelstrup, den kan ikke takle trafikken efter sammenfletningen af E 45 og Rute A26
som derved giver en kæmpe kø ind i Århus. En motorvej løser ikke dette problem, der vil blot blive en
længere kø, da undersøgelsen viser, at trafikken bliver øget ved anlæggelse af en motorvej.
Høringssvar 04140 anfører, at Trafikproblemerne først starter der, hvor den foreslåede Viborg motorvej
stopper - ved E45. Ifølge VVM rapporten side 43 vil trafikken ved anlæggelse af motorvejen stige med
yderligere 19 % sammenlignet med den eksisterende rute 26. Og for mig at se er det fuldstændig
vandvittigt, at man for at spare ca. 5 minutter på strækningen Hammel-E45 skaber et massivt større
problem ved Tilst – et problem der allerede i dag udgør den største tidsrøver på strækningen.
Høringssvar 04292 forudser, at der vil opstå lange køer langs Gammel Viborgvej til udkørsel ved Tilst
Vestervej og derudover hindre udkørsel i rundkørselen for bilister, der kommer fra motorvejsafkørslen.
Vi forudser derfor en øget transporttid på minimum 20 minutter, hver vej til arbejde, hvilket vi ser som en
stor belastning.
52

Trafikafvikling - fortsat
Høringssvar 04000 og 04280 spørger: Med al den trafik der kører på motortrafikvejen Viborgvej nu
bliver det kun endnu værre, hvis den skal ledes gennem vores lille by ad Gammel Viborgvej. Trafikken
vil blive øget 3 dobbelt, da det er planen at Borumvejens trafik skal ledes ind igennem vores lille by.
Hvordan skal beboerne kunne krydse vejen fremover med så meget trafik?
Høringssvar 04518 og 04443 bemærker, at Områdets skole ligger ved krydset mellem Viborgvej og
Stillingvej (Sabro Korsvej) med indkørsel og indgang fra Stillingvej.
Et tilslutningsanlæg på Stillingvej belaster skolevejene med uvedkommende trafik, der efter vores
opfattelse så vidt muligt bør forblive på dels Viborgvej, dels den nybyggede vej. Selve krydset ligger
terrænmæssigt uheldigt – skrånende, med dårlig oversigt for svingende trafik og med bygninger på alle
fire sider. Kun for ligeudkørende trafik ad Viborgvej fungerer krydset rimeligt. Derfor forekommer det
uhensigtsmæssigt, hvis trafikken i retning til og fra Århus og E45 skal foretage svingbevægelser i
krydset foruden manøvrer i de nyanlagte rundkørsler, der forudsættes.
Høringssvar 04329 m.fl. anfører, at målet med motorvejen er at sikre mere optimal trafikafvikling, samt
sikre mindst mulige gener for en lang række mindre byer hvor en kommende motorvej vil virke som en
omfartsvej rundt om byerne. Modsat forholder det sig tilsyneladende for det område hvor vi bor, her
betyder den foreslåede linjeføring at en omfartsvej (ny Viborgvej) slettes og annulleres af en motorvej
der ikke længere kan bruges som omfartsvej, hvilket vil resultere i at vores børns skolevej Gl. Viborgvej
vil modtage langt flere biler om dagen end det er tilfældet nu.
Kærsvinget blive ekstra kraftig berørt da lukningen af Borumvej vil føre alle biler fra den vej gennem
vores vej, samtidig med at utrolig mange store tunge lastbiler til og fra beton fabrikken Dalton hver dag
morgen, middag og aften også vil blive tvunget til at benytte vores lille vej, igen med øget, forurening og
støj, og ikke mindst en utrolig trafikfarlig skolevej for vores børn og andre børn i området.
Vejdirektoratet skal i forhold til trafikafvikling på Viborgvej øst for E45 bemærke, at der er gennemført
kapacitetsberegninger for den beregnede trafik på Viborgvej. Det har medført, at projektet omfatter en
udbygning af Viborgvej til 4 spor frem til rundkørslen i Tilst. Øst for E45 er Viborgvej en kommunevej og
Aarhus Kommune er vejmyndighed. Kommunen har derfor deltaget i VVM-undersøgelsen i et
teknikerudvalg.
Aarhus Kommune har ikke peget på en anden indføring af Rute 26 til Aarhus. Kommunevejen øst for E45,
herunder rundkørslen ved Tilst Vestervej, forventes udbygget til den aktuelle trafik i forbindelse med
udbygningen af Rute 26. Herved forventes den trafik, der kører gennem Mundelstrup for at komme uden om
køen ved rundkørslen, at forsvinde.
Vejdirektoratet kan i forhold til trafikken igennem Sabro og Mundelstrup bemærke, at flytning af ramperne
ved Stillingvej er undersøgt i de supplerende beregninger (se det følgende afsnit om supplerende
trafikberegninger). Formålet er netop at forbedre trafikafviklingen på de kommunale veje ved at flytte mest
mulig trafik over på en ny motorvej.
Beregningerne viser, at en deling af tilslutningsanlægget ved Stillingvej, så de østvendte ramper ikke
tilsluttes her, men til en forbindelsesvej ved Sabrovej, vil formindske trafikken i det signalregulerede kryds i
Sabro.
53

Trafikafvikling
Høringssvar 02892 bemærker, at Ved motortrafikvejens gennemførelse vil der, ifølge rapporten, på
indre ringvej i Viborg være en stigning på 600-1500 biler i døgnet. Der er i dag ingen problemer med
afviklingen af trafikken på rute 26/13 om morgenen; men på det tidspunkt er der stangtrafik mod nord i 2
spor på indre ringvej helt ud på bakken kort efter afkørslen fra rute 26/13. Hvis der bliver yderligere
belastning, kommer køen hurtigt til at række ud på motortrafikvejen - og så har vi en meget farlig
trafiksituation, hvor sammenstød mellem halvsovende morgenbilister uvilkårligt vil forekomme!
Høringssvar 02524 og 2479 påpeger, at Det viste forslag med tilslutning af A13 til rute 26 i fig. 4.6 vil
medføre øget trafikale problemer omkring Søndre Skole og butikshandlen ved skolen ved specielt
slagteren, bageren og pizzeriaet, samt ved Løvbjerg og Rema 1000. Der er ved disse butikker en høj
intensitet af fodgængertrafik på tværs af vejen. Ved skolen er der allerede nu problemer, specielt ved
mødetiden om morgenen. Der er ligeledes øget trafik på tværs af vejen i aftentimerne når der er
arrangementer i Kirken, ved større arrangementer benyttes Søndre Skoles parkeringsplads.
Selve udvekslingen af den trafik der må køre på motortrafikvejen kan udmærket udveksles, men benet
over til Koldingvej bør udelades. Det vil kun bevirke at en del af beboerne fra teglmarken og beboerne i
det nye boligområde vil benytte Koldingvej for at komme ind til byen. Dette vil uvægerligt medføre
ekstrabelastning ved Søndre skole og de der placerede forretninger.
Høringssvar 03814 forudser, at den nye vej vil øge trafiktætheden på Koldingvej, der i forvejen er stærk
belastet. Allerede nu er det vanskeligt at komme ud på Koldingvej fra en sidevej, og i Løvbjerg-området
bliver bilister og cyklister undertiden presset til at ”tage chancer.”
Høringssvar 03856 finder det uacceptabelt, at trafikmængden på Bruunshåbvej øges fra 1750 biler til
3900 biler i døgnet. Dette tal vil stige yderligere med 7 % i forbindelse med strukturplan for Viborg syd.
Høringssvar 04561 skriver: I VVM redegørelsen beskrives, at et af kerneproblemerne med afvikling af
trafikken i Viborg vest er Holstebrovej rundkørslen. Der synes ikke at være beskrevet, hvorledes en
ændring af infrastrukturen i selve problemets kerne kan gennemføres og i fortsættelse heraf hvad det i
givet fald vil betyde for trafikafviklingen. En sådan undersøgelse bør gennemføres.
Høringssvar 04526 konstaterer, at
– tilslutningen til Sdr. Rindvej lukkes. Der er nemlig adgang via Rindsholm.
– tilslutningen til motel m.v. lukkes. Der etableres alternativ adgang til Sdr. Rindvej, dvs. dermed
vejadgang via Rindsholm eller Sdr. Rind.
Tilsammen er der tale om en uønsket forøgelse af trafikken i Rindsholm by ad Gl. Aarhusvej.
Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at den forøgede trafik på Indre Ringvej skyldes lukningen af ramperne til
Koldingvej, som er et uheldsbelastet sted. Det er i forbindelse med projektet vurderet, at den forøgede trafik
på Indre Ringvej er at foretrække fremfor på Koldingvej. Koldingvej vil få en lavere trafikbelastning med en
lukning af ramperne, og trafikafvikling vil blive bedre ved, at ramperne til Rute 26 lukkes. Hvis der ikke, som
forslået i VVM-redegørelsen bliver etableret en forbindelse mellem Rute 26 og rute 13 vil trafikken på
Liseborgvej og Plantagevej blive forøget.
Lukningen af ramperne til/fra Rute 26 på Koldingvej i forslagene i VVM-redegørelsen vil medføre et fald i
trafikken på ca. 2.000 køretøjer pr. døgn mellem Rute 26 og Viborg by. Syd for Rute 26 på Koldingvej vil
trafikken stige med ca. 1.200 køretøjer pr. døgn. Der vil således ikke komme en forøgelse af trafikken på
Koldingvej omkring Søndre Skole m.v., da trafikken på denne strækningen vil blive mindre og aflastet for den
svingende trafik, som i dag skal til og fra Rute 26.
Vedr. den øgede trafik på Bruunshåbvej kan Vejdirektoratet bemærke, at den øgede trafik skyldes, at trafik
mellem Bruunshåb og Viborg vælger ruten via Bruunshåbvej frem for Søndersøvej og Vinkelvej.
54

Vejdirektoratet kan oplyse at afvikling af trafikken i rundkørslen ved Holstebrovej (Bilka-rundkørslen) ligger
udenfor rammerne af dette projekt, men det bliver også varetaget af Vejdirektoratet i andet regi.
Vejdirektoratet kan til trafikken i Rindsholm bemærke, at udbygning til motortrafikvej nødvendiggør
færdselsmæssigt og sikkerhedsmæssigt, at eksisterende overkørsler og kryds i niveau langs Rute 26 på
strækningen nedlægges.
Adgangsforhold - beboelse
Høringssvar 03009 skriver: Vi har svært ved at komme ud på Århusvej fra vores indkørsler, som det er
nu, hvordan skal det så ikke blive, hvis der kommer meget mere trafik.
Høringssvar 04518 og 04528 anfører, at med kløverbladsløsningen vil det bliver så godt som umuligt at
komme både ind og ud af vores indkørsel i tidsrummet mellem kl. 7.15 – 8.30 og igen 15.00-17.00.
Høringssvar 04563 bor på Gammel Viborgvej og spørger: Når motorvejen skal anlægges, vil al trafik på
Viborgvej være nødsaget til at køre gennem Mundelstrup, pga af de kødannelser dette vil skabe. Hvor
bliver der snart plads til borgerne i Mundelstrup med al den trafik? Hvornår skulle vi få lov til at komme
ud af vores indkørsel, så vi kan komme på arbejde?
Høringssvar 04693 og 04696 ønsker en forbedret og forenklet tilkørsel med en over- eller underføring
på tværs af motorvejen til den eksisterende Rute 26 eller en vejføring i tilknytning til forslaget om
østvendte ramper ved Sabro. En sådan forbedret løsning for stikvejen Viborgvej 717 mener vi kunne
være til gavn for flere naboer, samt for virksomheden fra denne adresse. Vi går ud fra at den skitserede
mangelfulde og besværlige tilkørsel til stikvejen og vores ejendom skyldes at projektet stadig er i
skitsefasen, og at der i løbet af detailfasen vil blive udarbejdet en bedre løsning.
Høringssvar 04218 spørger: Hvilke planer er der for at lette tilkørselsforholdene fra Sabrovej?
Høringssvar 04304 spørger: Vi bor på Stillingvej 50 m fra lyskrydset, og med 200 m til evt. motorvej. Vi
er 11 parceller og 5-6, erhverv som alle skal ud på Stillingvej. Det vil skabe farlige situationer når vi skal
passere ud og ind. Kødannelser pga. øget trafik/ lyskryds som ikke er dimensioneret til trafikken. Det
står der ikke noget om i VVM undersøgelsen.
Høringssvar 02518, 04120, 04018, 03815 m.fl. spørger: Hvad er jeres plan med de huse der ligger i
toppen af stillingvej, hvordan kommer vi ud af indkørslen, med alt den trafik? Vi som skal ud på
Stillingvej vil komme til at vente og når vi skal fra Stillingvej og ind vil der opstå farlige situationer.
Høringssvar 04528 bemærker: Vores udkørsel er placeret så der kan gemme sig en varebil både øst og
vest for os, inden for en radius af ca. 50 – 100 m. så når vi beslutter os for at køre kan der komme en bil
som var uden for synsvinkel pga. bakker. Jeg frygter at der kommer til at ske uheld fordi vi bliver nødt til
at tage chancer for bare at komme ud fra vores matrikel.
Høringssvar 04116 spørger: Vi bor i Nårup på den nordlige side af Viborgvej - rute 26 og kunne på
mødet og ved at gennemgå Vejdirektoratets rapport 402 - 2012 konstatere, at vores mulighed for at
krydse Viborgvej mod Gjern i både den nordlige- og den midterste linieføring ikke er mulig. Det vil heller
ikke være muligt for os beboere i Nårup at komme hverken mod Viborg eller Aarhus efter omlægningen.
- Er det helt bevist, at vi - 18 husstande - bliver helt afskåret fra færdsel mod syd, øst og vest?
Høringssvar 04225, 04229, 04231 m.fl. bemærker, at beboerne syd for Lading Sø ingen glæde får af
motorvejen, idet Borumvejs lukning ved Viborgvej vil give store omveje, når de skal til og fra Århus.
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at projektet er et skitseprojekt, og mange forhold omkring udformning af
lokale veje og adgangsforhold først vil blive detaljeret, når der er truffet beslutning om linjeføring. Det er
overordnet vurderet, at den beregnede trafik kan afvikles på de lokale veje, men vil først blive endeligt
55

udformet i detailprojekteringsfasen og i dialog med grundejeren. Det er Ekspropriationskommissionen, der
træffer endelig beslutning om vejadgangene til de enkelte ejendomme.
Vejdirektoratet kan oplyse, at Nårupvej bliver tilsluttet Viborgvej i et niveaukryds, som det fremgår af teksten i
den sammenfattende rapport på side 15 og af figur 4.2. Nårupvej vil ikke blive lukket, som vist på
luftfotokortet på kortbilag 1 bagerst i rapporten, og der vil fortsat være adgang til Gjern.
Vejdirektoratet har noteret bemærkningerne om vejadgangen til ejendommen Viborgvej 717, som vil indgå i
det videre arbejde med detailprojekteringen af vejprojektet
Adgangsforhold - erhverv
Høringssvar 04135 anfører, at: Transport til Skovladen 1, foregår i dag via Viborgvej/Århusvej på en
strækning af 3 km. Ved den nordlige linjeføring vil transportvejen blive forøget væsentligt og kørsel med
store markmaskiner skal efter det foreslåede ske ad smalle snørklede veje, ligesom der skal køres på
en strækning af ca. 1 km ad Århusvej i udfletningen fra/til motortrafikvej.
Kørslen på de små veje vil være til stor gene for trafikken og til fare for trafikanterne. Der vil opstå farlige
situationer, idet bilerne vil komme med en høj fart på landevejen og skal bremse ned til 30 km i timen.
Det vil ikke være muligt at komme til jorden (24 ha) ved Nårupvej 26.
Høringssvar 04791 bemærker: Dels skal vi, ifølge de nuværende planer, kappes af fra Viborgvej, idet
Skjoldhøjvej skal føres over motorvejen som sti. Dermed bliver den mest oplagte tilgang til gård og
børnehave skåret af, hvilket vil besværliggøre børnehavens tilgængelighed temmelig meget, og
sandsynligvis lade vores gårdbutik som er under opbygning, sygne hen. .. vores vej til Lading vil ca.
syvdobles. Dette er ikke så slemt med bil, men med traktor bliver det en stor gene når vi skal til smeden
i Lading, og sandsynligvis vil det også betyde at vi må lade den forpagtningsaftale som vi er ved at
indgå i Lading, falde.
Høringssvar 04236 henstiller, at den påtænkte nye adgangsvej til Dalton anbringes udenfor vores
ejendom. På den anden side af skel er der en pløjemark.
Høringssvar 04583 fremfører, at Graff Kristensen får kappet hjørnet af deres gartneri. De får ødelagt
deres tilkørsels mulighed, så ansatte fremover skal gå 5 km for at komme på arbejde i modsætning til
900 m nu.
Høringssvar 04017 skriver: Vi vil gerne have Domdalsvej forbundet med den nye Nårupvej, ellers vil alt
vores landbrugskørsel med gylle, korn, halm, og maskiner være henvist til at køre gennem Gjern by til
stor gene for byens beboere. For gårdens beboere vil det også være til store gener i dagligdagen, hvis
de f.eks. har job i Hammel. Desuden vil en lang blind vej som denne blive nedprioriteret for eks.
snerydning. Man kunne evt. etablere nogle bump i begge ender, eller en anden foranstaltning for at
undgå væsentlig øget trafik på Domdalsvej.
Vejdirektoratet har noteret synspunkterne, og er opmærksomt på, at adgangsforholdene til en række større
virksomheder skal løses på en hensigtsmæssig måde. For landbrugsejendommene udarbejdes der et
forslag til en jordfordeling, der evt. vil kunne løse nogle af de nævnte problemer. Der tages som en del af
ekspropriationsgrundlaget stilling til adgangsforholdene til de enkelte ejendomme.
Konkret om transporten mellem landbrugsejendommene Ellerupvej 20, 8450 Hammel, og Skovladen 1, 8450
Hammel, bemærkes, at det er det offentlige vejnet der benyttes. Der vil derfor altid, som led i den almindelige
samfundsudvikling, kunne forventes ændringer i og omlægninger af de offentlige veje, der benyttes til
transporten mellem de to landbrugsejendomme.
56

Adgangsforhold - erhverv
Høringssvar 04008 bemærker, at Adgang til Motel Viborg og restauranten, som vist på kort 5 i VMM
redegørelsen, bør opretholdes, for det nordlige spor på rute 26. Området kan udvikles til Rasteplads
Viborg.
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at der ikke er planer om at anlægge en rasteplads ved Motel Viborg.
Udformningen af vejprojektet som en motortrafikvej, nødvendiggør færdselsmæssigt og sikkerhedsmæssigt,
at eksisterende overkørsler langs Rute 26 på strækningen nedlægges. Det er i sidste ende
Ekspropriationskommissionen, der afgør, om den nuværende overkørsel bør opretholdes af hensyn til
virksomheden eller om betingelserne for nedlæggelse af overkørslen er opfyldt.
57

SUPPLERENDE TRAFIKBEREGNINGER PÅ STRÆKNINGEN SØBYVAD-AARHUS
En række af de indkomne høringssvar har foranlediget, at Vejdirektoratet har valgt at udføre supplerende
beregninger af de trafikale konsekvenser ved følgende nye kombinationer af linjeføringer/tilslutningsanlæg
på strækningen Søbyvad-Aarhus:
− Linjeføring Syd på delstrækning 2 og 3 med linjeføring Nord/Midt på delstrækning 1
På delstrækning 3 ved Mundelstrup er der endvidere undersøgt følgende kombinationer:
− Ny sydligere variant med kløverbladsanlæg ved E45
− Sydligere variant med trompetanlæg ved E45
− Anvendelse af eksisterende tilslutningsanlæg ved E45
− Østvendte ramper ved Sabro
Ligeledes har Vejdirektoratet på baggrund af de indkomne høringssvar igangsat supplerende beregninger
vedr. en detaljering af trafikmodellen ved Sabro. I det følgende er der redegjort for de supplerende
beregninger.
Beregningen af at forkorte vejprojektet og genbruge den eksisterende motortrafikvej og tilslutningsanlægget
på E45 ved Mundelstrup er primært gennemført for at kunne sammenligne de samfundsøkonomiske
omkostninger til at udbygge det eksisterende anlæg til et motorvejskryds.
Trafikmodel og -beregninger
De trafikale konsekvenser af en udbygning af Rute 26 til motortrafikvej er belyst med Vejdirektoratets
trafikmodel for Jylland-Fyn, version 2.1. Selve Jylland-Fyn model har eksisteret i ca. 20 år, mens version 2.1
er den mest avancerede og netop er udviklet til Rute 26. Det nye består bl.a. i en bedre modellering af
trængsel.
Jylland-Fyn modellen har sit basisår i 2010, dvs. de såkaldte turmatricer, der ligger i modellen, viser
trafikmønstrer i området for 2010. Modellen er således kalibreret med faktiske trafiktællinger på vejnettet,
svarende til trafikniveauet for 2010.
Da det forudsættes, at projektets åbningsår er 2020, fremskrives modellens 2010 turmatricer til 2020. Dvs.:
− for turlængde op til 20 km, fremskrives matricerne med 1,5 % pr. år op til 2020.
− for turlængde over 20 km fremskrives matricerne med 2,0 % pr. år op til 2020.
Metoden for beregning af projektets samfundsøkonomi kræver også trafikberegninger for år 2030. Til dette
formål fremskrives modellens turmatricer fra 2020 til 2030, som følger:
− for turlængde op til 20 km, fremskrives matricerne med 1,0 % pr. år op til 2020.
− for turlængde over 20 km fremskrives matricerne med 1,4 % pr. år op til 2030.
Vejdirektoratet har fremskrevet modellens basismatricer til projektstartåret (dvs. 2020) på basis af
retningslinjer fra DTU Transport. I mere avancerede modeller anvender man såkaldte plandata (data om
befolkning, arbejdspladser, jobs af forskellige art, osv.) når man beregner trafikken i fremtiden. Men dette
forudsætter, at modellen indeholder en delmodel, som generer trafikken (såkaldt ”turgeneration”). Jylland-
Fyn rummer ikke plandata eller en delmodel for turgeneration, hvilket medfører en vis usikkerhed på disse
beregninger fra 2010 til 2020.
Modellen beregner årsdøgnstrafik, som er det antal køretøjer (biler, varebiler og lastbiler), der kører på en
vejstrækning på et døgn i et gennemsnit af alle årets dage. Bilture deles på tre turformål: bolig-arbejde,
erhvervsture og private ture. Bolig-arbejdsture er retningsfordelte i modellen, så trængselssituationer bedre
kan håndteres i modellen. Modellen adskiller fire døgnperioder; to myldretidsperioder (kl.7-9 og kl. 15-18),
dag (kl. 9-15) og aften (kl. 18-7).
58

Modellen rummer statsvejene og de vigtigste kommunale veje i området, og den tager højde for den seneste
udvikling i trafikken og udbygning af vejnettet. Ved Viborg er trafikmodellen detaljeret på grundlag af Viborg
Kommunes trafikmodel.
Supplerende beregninger af trafikmængder
Vejdirektoratet har udføre supplerende beregninger af trafikmængderne ved følgende nye kombinationer af
linjeføringer/tilslutningsanlæg:
− Linjeføring Syd på delstrækning 2 og 3 med linjeføring Nord/Midt på delstrækning 1
− Linjeføring Syd med trompet-anlæg ved tilslutning til E45 (Variant Trompet i VVM-undersøgelsen)
− Linjeføring Syd med forkortelse af motorvejen og genbrug af eksisterende tilslutningsanlæg ved E45
Resultaterne af de supplerende beregninger af trafikmængderne for de nye forslag (sidste tre kolonner) er
vist og sammenlignet med de oprindelige linjeføringer i tabel 3 og 4.
Strækning
Syd for Fårvang
Søbyvad-Anbæk
Anbæk-Voldby
Voldby-Lading
Basis
2020
9.000
9.200
10.300
9.800
Linjeføring
Nord
12.200
1.700
2.100
1.800
Linjeføring
Midt
12.500
1.700
2.000
1.700
Linjeføring
Syd
12.000
3.400
2.000
1.700
Syd
komb.
Nord/Midt
12.500
1.900
2.200
1.900
Syd med
Trompetanlæg
12.600
3.600
2.100
1.900
Syd med
eksist.
tilslutning
12.500
3.500
2.100
1.900
Lading-Sabro
Mundelstrup
12.000 3.700 3.600 3.600 3.800 3.800 3.800
Tilst
2.800 5.000 5.000 5.000 5.400 3.800 5.400
(øst for E45) 20.900 24.700 24.800 24.800 24.900 21.500 24.100
Tabel 3: Sammenligning af trafik på eksisterende Rute 26 mellem Basis 2020, VVM-redegørelsen linjeføringer og
de nye forslag (tre sidste kolonner).
Strækning
Basis
2020
Linjeføring
Nord
Linjeføring
Midt
Linjeføring
Syd
Syd
komb.
Nord/Midt
Syd med
Trompetanlæg
Syd med
eksist.
tilslutning
Søbyvad-
Hammel
- 12.400 12.800 9.600 13.500 9.900 9.900
Hammel-Sabro - 13.900 15.000 14.300 15.600 14.900 14.700
Sabro-E45 - 23.000 23.600 22.900 24.400 19.400 23.000
Tabel 4: Sammenligning af trafik på ny Rute 26 mellem VVM-redegørelsen linjeføringer og de nye forslag (tre
sidste kolonner).
I tabellen er trafiktallene for linjeføring Nord, Midt og Syd medtaget for at kunne sammenligne de nye forslag
med de oprindelige. Det skal understreges, at de nye beregninger ikke er 100 % sammenlignelige med de
gamle, fordi metoden til beregning af døgntrafik, som præsenteres på strækninger, er blevet forbedret.
Forbedringerne har medført, at der generelt vil køre mere trafik i den nyere version på de strækninger, som
er indgået i VVM-undersøgelsen. Det vil være i størrelsesorden 300-500 flere biler pr. døgn på
strækningerne.
Det skal understreges, at de trafiktal, som benyttes til effektberegninger og samfundsøkonomiske
beregninger er opgjort på samme måde i alle forslag. Grunden til, at der ikke er gennemført nye beregninger
59

af døgntrafik for linjeføring Nord, Midt og Syd er, at det kun ville give små ændringer i trafikmængderne, som
ikke ville give anledning til ændrede konklusioner mht. trafikken. Det skal dog bemærkes, at alle forslagene
for en ordens skyld vil blive beregnet igen.
Linjeføring Syd på delstrækning 2 og 3 med linjeføring Nord/Midt på delstrækning 1
Hvis Rute 26 udbygges i linjeføring Nord/Midt mellem Hammel og Søbyvad og i linjeføring Syd mellem
Hammel og E45 vil det medfører lidt mere trafik på den nye vejstrækning i forhold til de tidligere beskrevne
linjeføringer Nord, Midt og Syd. På motortrafikvejen mellem Søbyvad og Hammel vil der køre ca. 13.500 biler
pr. døgn. På motorvejen mellem Hammel og Sabro vil der køre ca. 15.500 biler pr. døgn og mellem Sabro og
E45 ca. 24.500 biler pr. døgn.
Mellem Fårvang og Søbyvad, vest for udbygningsstrækningen, vil trafikken blive forøget med mellem 4.500
og 5.000 biler pr. døgn på den eksisterende Rute 26 i forhold til Basis 2020.
Mellem Søbyvad og E45 vil den eksisterende Rute 26 blive aflastet i samme omfang som de tidligere
undersøgte alternativer, dvs. med 7.-8.000 biler pr. døgn.
Samlet kan det siges, at denne kombination af linjeføringerne vil tiltrække mere trafik på strækningen mellem
Søbyvad og Hammel, da trafik fra Gjern med fordel kan benytte motortrafikvejen ad Nårupvej. Aflastningen
på den eksisterende Rute 26 vil stort set er den samme, som i de andre linjeføringer.
Anlægsoverslaget for alternativet med en ny linjeføring Syd i kombination med linjeføring Nord/Midt bliver,
som vist i tabel 5, lavere end den oprindelige linjeføring Syd, idet vejen bliver 2 km kortere.
Anlægsoverslag (indeks 177,6) Samlet anlægsbudget (mio. kr.)
Linjeføring Nord 2.594
Linjeføring Midt 2.549
Linjeføring Syd 2.655
Ny linjeføring Nord/Midt + Syd 2.614
Tabel 5: Sammenligning af anlægsoverslag for Linjeføring Nord, Midt og Syd, samt ny linjeføring Nord/Midt i
kombinationen med Syd.
Linjeføring Syd med trompet-anlæg ved tilslutning til E45 (Variant Trompet i VVM-undersøgelsen)
Hvis motorvejen tilsluttes E45 ved et trompetanlæg umiddelbart syd for det eksisterende tilslutningsanlæg
ved Viborgvej, vil det betyde en lidt længere køretid for bilister mellem Aarhus og den nye motorvej, fordi
trafikken skal i gennem to ekstra signalanlæg ved de eksisterende to rampekryds.
Fordelen ved trompetanlægget er en bedre forbindelse for trafikken, der kommer fra E45 fra syd, og som
skal mod vest ad den nye motorvej. Disse bilister får en kortere vej med en rampe, der kan benyttes med
højere hastighed i forhold til den snævre kløverbladsrampe, som skal benyttes i kløverbladsanlægget.
Bilister fra Rute 26 fra vest, som skal mod E45 mod syd får også lidt kortere forbindelse, fordi
trompetanlægget ligger lidt sydligere end kløverbladsanlægget. Det er dog en begrænset del af trafikken, der
har dette rutevalg.
Den sydligere linjeføring i varianten har dog en fordel i forhold til trafikbetjeningen af Mundelstrup, både til/fra
E45 og den nye motorvej. I kløverbladsløsningen bliver Borumvej lukket, så korteste vej mellem Mundelstrup
og E45 er via Gl. Viborgvej og Tilst Vestervej. I varianten gives der desuden adgang til både E45 og rute 26
via et nyt hankeanlæg mellem Kærsvinget og den eksisterende motortrafikvej.
På motorvejen mellem E45 og Sabro vil der med trompetanlægget køre ca. 19.500 biler pr. døgn, hvilket er
ca. 3.500 færre biler end linjeføring Syd. Mellem Sabro og Hammel vil der køre ca. 15.000 biler pr. døgn, og
ca. 10.000 køretøjer på motortrafikvejen mellem Søbyvad og Hammel.
På den eksisterende Rute 26 vil der køre ca. 200 flere biler pr. døgn sammenlignet med linjeføring Syd med
kløverbladsanlægget. Dog vil der køre betydelig færre biler på Gl. Viborgvej. Øst for Kærsvinget forventes
60

ca. 3.800 biler pr. døgn mod ca. 5.000 køretøjer pr. døgn med kløverbladsanlægget. Vest for Kærsvinget
forventes Gl. Viborgvej kun benyttet af lokal trafik.
Forskellen på Varianten og VVM-redegørelsens linjeføringer findes derfor både linjeføringsmæssigt og
trafikmæssigt udelukkende ved Mundelstrup, hvor Varianten vil medføre en mindre trafikbelastning i
Mundelstrup. Vest for Sabro er de trafikmæssigt næsten identiske.
Linjeføring Syd med forkortelse af motorvejen og genbrug af eksisterende tilslutningsanlæg ved E45
I dette forslag bliver motorvejsstrækningen ved Mundelstrup forkortet og den eksisterende
motortrafikvej syd om Mundelstrup genbruges sammen med det eksisterende tilslutningsanlæg ved
E45. Trafikberegningerne viser, at forslaget kun vil have mindre betydning for trafikken på både den nye
og den eksisterende Rute 26. På motortrafikvejen mellem Søbyvad og Hammel vil der køre ca. 10.000 biler
pr. døgn. På motorvejen mellem Hammel og Sabro vil der køre ca. 14.500 biler pr. døgn, samt mellem Sabro
og E45 ca. 23.000 biler pr. døgn.
Mellem Søbyvad og E45 vil den eksisterende Rute 26 blive aflastet i samme omfang som de tidligere
undersøgte alternativer, dvs. med 7-8.000 biler pr. døgn.
Hvis de beregnede trafikmængder sammenlignes med de oprindelige linjeføringer Nord, Midt og Syd med
kløverbladsanlæg ved E45, opnås der stor set de samme trafikmængder med det eksisterende
tilslutningsanlæg. De trafikanter, som kører igennem tilslutningsanlægget vil dog opleve lidt kortere rejsetider
i kløverbladsanlægget.
På delstrækning 3 ved Mundelstrup er der endvidere undersøgt følgende kombinationer:
− Ny sydligere variant med kløverbladsanlæg ved E45
− Østvendte ramper ved Sabro
Begge disse forslag er nye forslag, som ikke indgår i VVM-undersøgelsen, men fremsat i forbindelse med
høringen af VVM-redegørelsen.
Ny sydligere variant med kløverblad ved E45
På delstrækning 3 er der i forlængelse af ændringsforslag fra bl.a. Aarhus Byråd og Styregruppen i
Mundelstrup udarbejdet et forslag til hvordan Varianten, dvs. den sydligere linjeføring ved Mundelstrup
(linjeføring 2010), er kombineret med et kløverbladsanlæg. Forslaget imødekommer mange ønsker om at
flytte vejen længere væk fra Mundelstrup. I forslaget vil Borumvej blive forlagt og ført under motorvejen og
tilsluttet Gl. Viborgvej. Det vil medføre, at Mundelstrup ikke vil blive belastet med gennemkørende trafik på
Gl. Viborgvej. Den eksisterende motortrafikvej vil ende i et T-kryds med Borumvej
Vejdirektoratet har på baggrund af høringen skitseret på et linjeføringsforslag på delstrækning 3, hvor
motorvejen føres syd om betonvarefabrikken Dalton og det eksisterende tilslutningsanlæg ombygges til et
kløverbladsanlæg med E45. Øst for E45 afsluttes udbygningen i rundkørslen i Tilst, på samme måde som
beskrevet i linjeføringsforslagene i VVM-redegørelsen.
Anlægsoverslaget på delstrækning 3 ved Mundelstrup for en ny sydligere linjeføring med kløverbladsanlæg
ved E45 er i tabel 6 nedenfor sammenlignet med anlægsoverslagene for hhv. linjeføring Nord/Midt/Syd, den
sydligere variant med trompetanlæg ved E45, samt genbrug af eksisterende tilslutningsanlæg ved E45.
Delstrækning 3
Samlet anlægsbudget
Anlægsoverslag (indeks 177,6)
(mio. kr.)
Linjeføring Nord/Midt/Syd med kløverblad ved E45 625
Sydligere variant med trompetanlæg ved E45 463
Genbrug af eksisterende tilslutningsanlæg ved E45 299
Ny sydligere linjeføring med kløverblad ved E45 667
Tabel 6: Sammenligning af anlægsoverslag for delstrækning 3 mellem Linjeføring Nord/Midt/ Syd, Variant
Trompet, genbrug af tilslutning ved E45 og ny sydlig linjeføring med kløverblad ved E45.
61

På figur 1 ses en skitse af forslaget. Heraf fremgår, at den eksisterende motortrafikvej afsluttes i et T-kryds
med Borumvej, som forlægges og føres under motorvejen. Borumvej forlænges helt frem til Gl. Viborgvej, så
trafikken ikke skal igennem Mundelstrup for at komme til/fra E45 eller Aarhus.
Ny Rute 26
Eksisterende Rute 26
Borumvej
Gl. Viborgvej
Figur 1: Den sydlige variant med tilslutningsanlæg til E45 udformet som et kløverbladsanlæg.
Østvendte ramper ved Sabrovej
Vejdirektoratet har på baggrund af høringen undersøgt forslaget om at opdele tilslutningsanlægget ved
Stillingvej og flytte de østvendte ramper tætter på E45 (mod øst). De østvendte ramper ved Stillingvej, der er
beskrevet i VVM-redegørelsens linjeføringer, vil medføre en del omvejskørsel for en stor del af trafikken til/fra
Sabro. Det har givet anledning til at undersøge alternative muligheder, som kan få en større andel af
trafikanterne i Sabro til at benytte en fremtidig motorvej.
Med udgangspunkt i et ændringsforslag, der er fremsat i høringen, er der skitseret et forslag som vist på
Figur 2. Forslaget omfatter en flytning af de østvendte ramper fra Stillingvej til en ny forbindelsesvej, som
tilsluttes krydset Viborgvej/Sabrovej, jf. skitse på figur 2. Vejen forlænges ned til Kærsvinget, og giver
dermed også forbindelse til Borumvej, som er lukket ved Viborgvej. Broen over Viborgvej ved Kærsvinget
kan lukkes, hvorved trafik til Mundelstrup begrænses.
E45
62

Figur 2: Skitse af alternativ med østvendte ramper ved Sabrovej.
Modelberegningerne er foretaget med den detaljerede trafikmodel, hvor trafikken til/fra Sabro er opdelt på
flere zoner. På Figur 3 og 4 ses resultaterne for ramperne, dels med optegning af totaltrafikken og forskellen
i forhold til at anlægge ramper ved Stillingvej.
Østvendte ramper ved Sabrovej vil betyde, at trafikken på Viborgvej mellem Stillingvej og Sabrovej øges
med 4.-5.000 køretøjer pr. døgn, svarende til 5.-6.000 køretøjer i alt, sammenlignet med hvis de østvendte
ramper er placeret ved Stillingvej, som beskrevet i VVM-redegørelsen. Det vil stadig betyde en væsentlig
reduktion af trafikken på ca. 9.000 biler pr. døgn i forhold til Basis 2020 på den eksisterende Viborgvej
mellem Stillingvej og Sabro.
I forhold til linjeføringerne i VVM-redegørelsen forventes trafikken på Stillingvej at blive reduceret med ca.
6.000 køretøjer pr. døgn mellem Viborgvej og motorvejen og med ca. 2.500 syd for motorvejen. Trafik mod
syd forventes i stedet at benytte Borumvej. Nord for Viborgvej forventes trafikken på Stillingvej at blive
reduceret med ca. 1.000 køretøjer pr. døgn.
Det er mere usikkert, hvordan trafikafviklingen i selve Sabro vil ændres, men det må forventes, at trafikken
på Sabrovej vil stige. Østvendte ramper ved Sabrovej vil betyde, at næsten al trafik fra Sabro vil benytte
disse, hvorimod østvendte ramper ved Stillingvej betyder, at noget trafik fra Sabro i stedet vil benytte Gl.
Viborgvej gennem Mundelstrup. Samtidig giver ramperne ved Sabrovej hurtigere adgangsvej til Mundelstrup
fra f.eks. E45. Samlet betyder disse forhold, at trafikken på Gl. Viborgvej vest for Mundelstrup reduceres
med ca. 300 køretøjer pr. døgn, mens den øst for Mundelstrup reduceres med ca. 2.600 køretøjer pr. døgn i
forhold til hvis ramperne placeres ved Stillingvej, som beskrevet i VVM-redegørelsen.
63

Figur 3: Beregnet trafik (ÅDT 2020) ved Sabro og Mundelstrup ved etablering af østvendte ramper ved Sabrovej.
Figur 4: Forskel i beregnet trafik (ÅDT 2020) omkring Sabro og Mundelstrup, hvis der etableres østvendte
ramper ved Sabrovej i forhold til østvendte ramper ved Stillingvej.
64

Detaljering af trafikmodel ved Sabro
I VVM-undersøgelsen er der gennemført trafikmodelberegninger af trafikken til og fra Sabro by, hvor
trafikmodellen er samlet i en enkelt zone, som tilsluttes vejnettet i krydset Viborgvej/Stillingvej.
I høringsfasen er der kommet spørgsmål om, hvor meget af trafikken, som vil benytte de nye
motorvejsramper ved Stillingvej, specielt med hensyn til trafikken til og fra Sabro. Det er i høringen fremlagt,
at en større del af trafikken fortsat vil benytte Viborgvej i retning mod Aarhus, selv efter motorvejen er
etableret.
I forlængelse af disse spørgsmål er der igangsat supplerende trafikberegninger. Samtidig har Vejdirektoratet
ønsket at undersøge effekten af at flytte de østvendte ramper fra Stillingvej til en ny vejtilslutning, som
tilsluttes krydset Viborgvej/Sabrovej.
Der er foretaget en detaljering af zonesystemet i trafikmodellen i Sabro. Den enkelte zone i Sabro er opdelt i
4 forskellige zoner, som er tilsluttet vejnettet ved Stillingvej (17512), Sabro Kirkevej (7131), Vistoftevej (7512)
og Sabrovej (7511). Den nye zone ved Stillingvej har større andel af personbiler end de andre pga. skolen.
Figur 5: Detaljering af trafikmodel i forbindelse med Sabro.
Der er foretaget modelberegninger med den detaljerede trafikmodel for den sydlige linjeføring, som er
beregnet i VVM-undersøgelsen. I Figur 6 er vist den beregnede årsdøgntrafik (ÅDT) i den detaljerede
trafikmodel. Trafiktallene er vist som beregnet forskel i forhold til den oprindelige sydlige linjeføring.
65

Figur 6: Forskel i beregnet trafik (ÅDT 2020) efter detaljering af trafikmodellen. De røde streger viser
strækninger, hvor trafikken stiger, de grønne hvor trafikken falder.
Af optegningen ses, at detaljeringen af trafikmodellen som ventet har betydet mindre trafik på de østvendte
ramper, ca. 1.000 køretøjer pr. døgn i hver retning. Trafikken, der forsvinder fra ramperne, benytter i stedet
Viborgvej (ca. 800 pr. retning) og Ristrupvej (ca. 200 pr. retning). I resten af modellens vejnet er
ændringerne ubetydelige.
Modelberegningerne viser, at detaljeringen af modellen medføre, at der vil køre mere trafik på Viborgvej
gennem den østlige del af Sabro og Mundelstrup end beregnet i VVM-redegørelsen. Dette kan dog
afhjælpes ved at de flytte østvendte ramper ved Stillingvej, som beskrevet i VVM-redegørelsen,
længere mod øst. Vejdirektoratet vil indenfor rammerne af miljøvurderingen og det samlede
anlægsbudget derfor arbejde videre med at justere tilslutningsanlægget ved Sabro i forhold til at flytte
ramperne længere mod øst.
66

TRAFIKSIKKERHED
15 % af høringssvarene fra borgerne på strækningen ved Aarhus og 24 % af høringssvarene på
strækningen ved Viborg indeholder bemærkninger om trafiksikkerhed m.m., jf. Bilag 1 og 2. I det følgende er
vist en række eksempler på indkomne høringssvar og Vejdirektoratets bemærkninger hertil.
Vedr. uheldsstatistik
Høringssvar 03657 bemærker: I Vejdirektoratets projektkatalog fra februar 2006, rapport 300, står der
om den samme strækning: "Der er ikke udpeget uheldsbelastede steder på, og der findes ingen større
uheldskoncentrationer. Der er mindre uheldskoncentrationer i krydset med Stillingvej (rute 511) ved
Sabro. Desuden er der en koncentration af uheld på strækningen ved Svenstrup". På vejdirektoratets
hjemmeside under ”uheldsoplysninger for statsveje på kort”, kan man se om uheldsstatistikken på
Danmarks hovedveje, at rute 26 har en helt sammenlignelig uheldsstatistik med alle andre hovedveje.
Rute 26 er ikke noget særligt hvad angår uheldsstatistik. Det er interessant, hvor mange kr. der spares i
sundheds- og forsikringssystemet ved at bygge en motorvej, så uheldsstatistikken kan blive bedre. De
tal har vi ikke set. Men mange af de foreslåede foranstaltninger ovenfor vil kunne nedsætte
ulykkesrisikoen på den nuværende rute 26. Forbedringerne i trafiksikkerhed er minimale eller ikke
eksisterende ved bygning af en motorvej og kan nemt løses med nogle udbedringer.
Høringssvar 04305 og 04520 bemærker, at I Vejdirektoratets projektkatalog Rapport 300 fra 2006 (side
32) står der om strækning Østjyske Motorvej - Svenstrup: "Der er ikke udpeget uheldsbelastede steder
på strækningen, og der findes ingen større uheldskoncentrationer. Der er mindre uheldskoncentrationer
i krydset med Stillingvej (rute 511) ved Sabro."
I VVM rapporten står der om den samme strækning: "Udbygning af rute 26 vil i alle linjeføringsforslag
forbedre trafiksikkerheden og fremkommelighed på strækningen." og (side 11): "På strækningen
Søbyvad-Aarhus er der registreret forholdsvis mange trafikuheld..". Hvordan kan disse modstridige
konstateringen fra VD hænge sammen?
− Findes der rapporter om antallet af uheld (persons og materiel) på strækningen?
− Hvis så hvor ligger de henne?
Hertil kan Vejdirektoratet bemærke, at uheldstallene varierer over tid. Uheldsbeskrivelsen i rapport 300 er
baseret på perioden 2000-2004, mens uheldsbeskrivelsen i VVM-redegørelsen er baseret på perioden 2004-
2008. I henhold til økonomiundersøgelsen er uheldsfrekvensen på strækningen mellem Aarhus og Ans 0,15
(uheld i forhold til trafikmængden) svarende til mange andre 2-sporede veje. I henhold til håndbog for
trafiksikkerhedsberegninger er uheldsfrekvensen for motortrafikveje 0,09 og uheldsfrekvensen for motorveje
0,06. Ombygning til enten motortrafikvej eller motorvej vil derfor forbedre trafiksikkerheden.
Bløde trafikanter
Høringssvar 04000, 04453, 04557 m.fl. spørger: Trafikken vil blive øget 3 dobbelt, da det er planen at
Borumvejens trafik skal ledes ind igennem vores lille by. Hvordan skal børnene kunne komme i skole
fremover, det vil blive umuligt at krydse vejen.
Høringssvar 04018 spørger: Hvordan kan i garantere at vores børn kommer sikkert over vejen i skole?
Høringssvar 04018, 04443 m.fl. bemærker: Der færdes en del skolebørn i området, der skal til Sabro-
Korsvejens Skole. De kommer aldrig over vejen i Mundelstrup i myldretiden. Og hvad med dem, der er
på cykel, når der kommer det ene lastvognstog efter den anden.
Høringssvar 04460 spørger: Hvordan kan det forsvares at lægge en motorvej og tilhørende vejnet ca.
300m fra vores skole? Hvilke sikkerhedsmæssige hensyn vil der blive foranstaltet for at sikre
skolebørnenes sikkerhed?
67

Bløde trafikanter - fortsat
Høringssvar 04697 spørger: Hvordan har VD tænkt at sikre vores ca. 600 skolebørn på Gl. Viborgvej?
Høringssvar 04811, 04691, 04647 m.fl. spørger: Hvordan skal adgangen til skolen gøres mere sikker
med den stigende trafik på Stillingvej? Skal et ekstra lyskryds op, hvor skolepatruljen ikke har ansvaret?
Høringssvar 04563, 04453 og 04537 m.fl. anfører: Hvis motorvejen kommer, vil denne trafik øges
betydeligt, og det bekymrer os. Og Betonfirmaet Daltons eneste mulighed for at komme på motorvejen,
vil være gennem Kærsvinget og Mundelstrup, hvor vores børn færdes dagligt.
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at vejen vil blive udformet under hensyntagen til den ændrede trafik og
bløde trafikanters sikkerhed. Der er gennemført en trafiksikkerhedsrevision af projektet, der netop har til
formål at sikre at motorvejen ikke giver anledning til trafiksikkerhedsmæssige problemer. Revisionen vil
løbende blive opdateret igennem hele projektets forløb.
Bløde trafikanter
Høringssvar 04279 skriver: Trafiksikkerheden for børnene ved skolerne og ved institutioner er også
meget vigtig at have fokus på. Gennemgående trafik i niveau forbi skoler bør så vidt det overhovedet er
muligt undgås, f.eks. ved Møllehøjskolen.
Høringssvar 03814 bemærker, at I Sydbyen, som jo er Viborg By, vil den nye vej øge trafiktætheden på
Koldingvej, der i forvejen er stærk belastet. Allerede nu er det vanskeligt at komme ud på Koldingvej fra
en sidevej, og i Løvbjerg-området bliver bilister og cyklister undertiden presset til at ”tage chancer.”
Trafikken bevæger sig i forvejen langsom og usikkert ved Supermarkedet Løvbjerg, Sønder Skole,
Grillen, Søndermarkskirken, Søndermarksslagteren og Guldbageren. Den fremtidige tiltagende
trafikkoncentration vil omvendt proportionalt mindske trafiksikkerheden især for områdets mange børn.
Høringssvar 02524 og 02479 bemærker, at Det viste forslag med tilslutning af A13 til rute 26 i fig. 4.6 vil
medføre øget trafikale problemer omkring Søndre Skole og butikshandlen ved skolen ved specielt
slagteren, bageren og pizzeriaet, samt ved Løvbjerg og Rema 1000. Der er ved disse butikker en høj
intensitet af fodgængertrafik på tværs af vejen. Ved skolen er der allerede nu problemer, specielt ved
mødetiden om morgenen. Der er ligeledes øget trafik på tværs af vejen i aftentimerne når der er
arrangementer i Kirken, ved større arrangementer benyttes Søndre Skoles parkeringsplads.
Vejdirektoratet kan til Møllehøjskolen bemærke, at trafikken på Bruunshåb er beregnet til at stige med ca.
1.000 køretøjer pr. døgn ved en udbygning af Rute 26. Det er vurderet, at det ikke vil give anledning til
trafikale problemer for skolevejstrafikken ved Møllehøjskolen.
Vedr. skolevejstrafik til Søndre Skole kan Vejdirektoratet oplyse, at lukningen af ramperne til/fra Rute 26 på
Koldingvej vil medføre et fald i trafikken på ca. 2.000 køretøjer pr. døgn mellem Rute 26 og Viborg by. Syd
for Rute 26 på Koldingvej vil trafikken stige med ca. 1.200 køretøjer pr. døgn. Det vil alt andet lige medføre,
at Koldingvej omkring Søndre Skole vil blive aflastet for den svingende trafik, som i dag skal til og fra
Rute 26.
Høringssvar 02149, 04801, 04520 og 04225 m.fl. bemærker, at På grund af de lokale forhold vil man
hvor motorvejen er påtænkt at gå gennem det fredede område flere gange om året opleve tætte
tågebanker eller mosekonebryg om man vil. Det ligger tæt over hele søen og de lavtliggende områder
specielt i nat og morgentimerne. Det vil helt bestemt udgøre en regulær risiko for myldretidsbilister med
130 km/t. Dette er der ikke taget højde for i VVM undersøgelsen.
68

Det er Vejdirektoratets vurdering, at forventningen om tågedannelse langs linjeføring Midt ikke vil være et
problem, men hvis det er tilfældet vil det blive håndteret i en senere fase.
Høringssvar 04306 anfører, at En kommende motorvej med tilkørselsanlæg syd for Sabro vil kun have
negative konsekvenser for de bløde trafikanter i krydset Viborgvej/Stillingvej, da der forventes stigning i
trafikken på Stillingvej. Samtidig vil der være et betydeligt højere antal højre-/venstresvingende
køretøjer i krydset Viborgvej/Stillingvej end i dag. Til trods for at Viborgvej/Stillingvej krydset i dag er –
og fremover vil være - en del af mange børns skolevej, synes dette væsentlige aspekt ikke at være
inddraget i VVM-redegørelsen. Der hersker ingen tvivl om, at Viborgvej/Stillingvej allerede i dag er et
farligt sted at færdes som blød trafikant. Med et højere antal svingende køretøjer bliver
fremtidsperspektiverne bestemt ikke bedre!
- Hvorfor er dette væsentlige aspekt ikke bedre belyst og konsekvensvurderet i VVMredegørelsen?
Flere kort viser jo netop linier trukket fra den muligt kommende motorvej og helt
op til krydset Viborgvej/Stillingvej. At Viborgvej i dag har status som statsvej og sikkert kan
tænkes at ændre status efter en kommende motorvej, bør vel ikke være det, der har forhindret
en bedre konsekvensvurdering for de bløde trafikanter…?
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at det i VVM-undersøgelsen er undersøgt at krydset Stillingvej/Viborgvej
vil kunne afvikle den fremtidige trafik. Projektet i VVM-undersøgelsen er et skitseprojekt og udformningen af
krydset vil først ske senere i forbindelse med detailprojekteringen, når den endelig linjeføring er valgt.
De supplerende beregninger (se forrige afsnit) for Sabro viser endvidere, at trafikken på Stillingvej evt. kan
reduceres ved at flytte de østlige ramper på Stillingvej.
Høringssvar 04499 bemærker: Som ejer af Bruunshåbvej 27 i 21 år, har jeg stor kendskab til trafikken
og de mange farlige situationer der næsten dagligt sker, samt de mange uheld der især sker under
vinterkørsel. De farlige situationer og uheld sker lige ved den påtænkte sammenføring, hvor det nye
vejstykke kobles på den eksisterende Bruunshåbvej.
Eksempler på farlige situationer:
Biler kørende fra nord mod syd, der skal dreje til venstre ned til Bruunshåbvej 27 og 29, er ofte ved at få
bagvedkørende biler op i bagenden, da mange bilister grundet det farlige sving/bakke alt for sent
opdager de venstresvingende biler. For landbrugsmaskiner er problemet endnu værre.
Når man skal ud fra grusvejen, der fører ned til Bruunshåbvej 27og 29, især hvis man skal svinge til
venstre mod syd, opstår problemet igen med biler kørende fra nord mod syd, de opdager igen bilerne
fra Bruunshåbvej 27 og 29 alt for sent. Igen er problemet større for landbrugsmaskiner.
Cyklister er ofte ved at komme i klemme i det farlige sving/bakke, igen fordi bilisterne opdager
cyklisterne alt for sent. Børn på vej til og fra Møllehøjskolen på cykel er særlig udsatte og mange
forældre venter med at lade deres børn cykle i op til 2 år for at de skal være ældre og mere trafiksikre.
Vi har selv 3 børn på Møllehøjskolen og vores ældste dreng havde for ca. 2 år siden en meget
ubehagelig oplevelse, idet en bagfrakommende bil med høj hastighed, pressede ham i grøften.
Eksempler på uheld:
Der sker ofte solo uheld lige ved den påtænkte sammenføring. En person er omkommet ved påkørsel af
en traktor, den omkomne kom fra syd mod nord og da han kom ovenud af svinget/bakken, kører der en
langsomt kørende traktor, som han kører direkte ind i. Taxa chauffør kørende fra nord mod syd blev
meget svært skadet i solo uheld. En beboer fra Rindsholm kørende fra syd mod nord kom ligeledes
meget svært til skade i solo uheld. Sidste efterår, blev en mejetærsker kørende fra syd mod nord,
presset ud over skrænten i svinget/bakken, af en bilist kørende fra nord mod syd. Herudover er der
rigtig mange solo uheld, ved kørsel i sne, her er det oftest bilister kørende fra nord mod syd der ryger af
vejen, med det resultat at bilerne ofte triller rundt og ender på siden eller taget. Mange af disse glatføre
uheld får bilisterne selv fjernet deres biler, så disse uheld er nok ikke registreret nogen steder.
Jeg har hjulpet mange af disse bilister, som er kommet fra nord. Når jeg spørger dem, hvordan uheldet
opstod, har alle svaret, at vejen pludselig forsvandt for dem, så de blev forskrækkede og overstyrede.
69

Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at forlægningen af Bruunshåbvej vil blive udformet, så oversigtsforhold
m.m. er gode og trafiksikkerheden i orden. Bemærkningerne fra høringssvar 04499 er taget til efterretning,
og vil blive inddraget i det videre arbejde. Bruunshåb er en kommunevej og den øvrige drift og vedligehold
hører under Viborg Kommune.
70

ALTERNATIVE FORSLAG TIL LINJEFØRINGER M.M.
12 % af høringssvarene fra borgerne vedrørende etapen ved Århus og 21 % af høringssvarene vedrørende
etapen ved Viborg indeholder bemærkninger om alternative forslag til linjeføringer m.m., jf. Bilag 1 og 2.
En række borgere er kommet med forslag til alternative linjeføringer i forbindelse med opgraderingen af
forbindelsen mellem Aarhus og Viborg, herunder med udgangspunkt i det eksisterende vejnet, etapevist m.v.
I det følgende er de alternative forslag vist med borgernes egne ord, samt Vejdirektoratets kommentarer i
forbindelse med de indkomne forslag.
”Det nordlige hængsel”
Høringssvar 04225 fremfører vedr. ”Det nordlige hængsel” – et alternativt forslag: Det glæder os, at
redegørelsen behandler vores forslag om en alternativ tilslutning til E45 ved Søften. Men vi beklager,
hvis vi måske ikke har udtrykt vores forslag klart nok. Som vi læser redegørelsens konklusioner på side
41, har beregningerne udelukkende omhandlet de trafikale konsekvenser af at føre den nordlige
linieføring frem som motorvej til motorvejskryds Århus Nord.
Vores tanke har været at fordele trafikken på de to motorvejstilkørsler 46 Aarhus nord (Søften) og 47
Tilst for på den måde at aflaste Tilst-afkørslen og dermed Viborgvej videre til Aarhus. Samtidig undgås
transittrafikken på motorvej E45 mellem de to afkørsler for de biler som skal videre mod Djursland,
Skejby Sygehus, Ikea og de øvrige større virksomheder i Århus Nord-området. Der er andre relevante
parametre end trafikmængder, der bør indgå i overvejelserne. Forslaget vil for eksempel betyde, at man
− undgår generne ved at skulle bygge et nyt stort motorvejskryds ved Tilst
− opnår at fordele trafikken ind til Aarhus
− undgår yderligere køkørsel på Viborgvej i Aarhus kommune
− undgår at plage Mundelstrup-borgerne med mere støj
− bevarer Borumvejs tilslutning ved Tilst-krydset
− undgår at genere Daltons tilkørselsforhold
Vi mener, at det vil være en god ide at genoverveje forslaget – også i forhold til de argumenter, vi hørte
på borgermødet i Sabro fra borgere i Mundelstrup. Det er vores opfattelse, at man ved at anvende vores
model vil kunne imødekomme langt flere af ønskerne om aflastning af trafik- og støjgener ved at vælge
den nordlige linieføring afsluttende med motortrafikvejstilslutninger til de to motorvejstilkørsler hhv. i
Søften (frakørsel 46) og den eksisterende rute 26 ved Tilst. Se Kortbilag 2.
Høringssvar 04652, 04313 m.fl. skriver vedr. ”det nordlige hængsel” (Lading – Søften) som ellers er
undersøgt i VVM redegørelsen Borgerne i Skjoldelev ønsker ikke et nordlig hængsel mod Søften
(undersøgt i VVM redegørelse) som vil:
− Splitte vores nære forhold til de omkringliggende byer.
− Grundvandet omkring Skjoldelev er af bedste og reneste kvalitet, hvilket vi gerne vil bevare.
− Et nordligt hængsel mod Søften vil ligeledes ikke løse udfordringen med Viborgvej jf. VVM
redegørelsen
− Et nordligt hængsel strider ligeledes mod de sidste mange års skovrejsnings projekter i området
og vil desuden skulle igennem Lilleåens udspring.
− Vi antager ikke et nordligt hængsel som en sundfundsmæssig bæredygtig løsning.
− Vi forbeholder os ligeledes retten til at gå rettens vej i forbindelse med en evt. genoptagelse af
det ”nordlige hængsel” og efterfølgende værditab på jord og ejendomme.
Vejdirektoratet har noteret bemærkninger om det nordlige hængsel og kan hertil bemærke, at det nordlige
hængsel er behandlet og beskrevet i den sammenfattende rapport (rapport 402) under alternativer.
Forslaget om at kombinere det nordlige hængsel med en ny vej frem til omfartsvejen syd om Mundelstrup
vil være meget dyrt i anlægsomkostninger - også selvom det ikke omfatter motorvejsstrækninger.
Samtidig viser trafikberegningerne at det nordlige hængsel vil give en aflastning af tilslutningsanlægget ved
71

E45, men trafikken vil stadig være større end i Basis 2010, så en udbygning af den eksisterende omfartsvej
kan være nødvendig for at kunne afvikle trafikken på Rute 26 ved E45. Det er derfor Vejdirektoratets
vurdering at dette forslag hverken trafikalt eller økonomisk vil være bedre end de undersøgte forslag.
Alternativ ”Motorvejslinie Syd”, Aarhus-Søbyvad
Høringssvar 04643 foreslår en Alternativ Linjeføring Syd, som indbefatter:
1. Sammenfletning med E45 ved Petersminde rasteplads
2. Ny vej til rundkørsel ved Tilst/Todderup
3. Ny vej til Anelystvej Nord for True for trafik til Brabrand / Edwin Rahrsvej
4. Motorvej fra sammenfletning E45 til Stillingvej Nord eller Syd for Borum
5. Motorvej fra Stillingvej syd om Skivholme Skov til Saksen, hvor linjeføring er identisk med
Vejdirektoratets.
Beskrivelse af fordele ved Alternativ Motorvejslinie Syd
− Fordeling af trafikken ved Petersminde: Tilslutning til E45 sydligere, hvilket er en fordel, da
størstedelen af trafikken skal mod syd, jvf. undersøgelse af alternative vejføringer i VVM-rapport.
Fordeling af trafikken i to nye veje mod Aarhus, nemlig mod rundkørsel Viborgvej samt mulighed
for sydlig rute mod Brabrand. Tidlig fordeling af trafikken aflaster Viborgvej efter rundkørslen i Tilst.
− Sammenfletning med E45 ved Petersminde sikrer god forbindelse fra E45/Viborg til
erhversområder i Tilst og Brabrand. Påvirker ikke erhversområder i Mundelstrup (Gartneri,
Betonvarefabrik) negativt ved begrænsninger i adgangsforhold.
− Linieføringen muliggør senere udbygning med Letbane Aarhus-Hammel
− Alternativ Motorvejslinie Syd muliggør bevarelse af Ny Viborgvej til lokal trafik, hvilket aflaster trafik
gennem Mundelstrup. Alternativ Motorvejslinie Syd kan anlægges uden at genere afviklingen af
trafik på nuværende Viborgvej. Borumvej kan bevares.
Af/Tilkørsel nord for Borum sikrer adgang fra Stillingvej, både fra Sabro samt Harlev/Borum.
Lokaltrafik fra Sabro/Lading mod Århus kan benytte eksisterende Ny Viborgvej.
− Som alternativ til 5) kan vælges tilslutningsanlæg syd for Borum, hvilket giver god mulighed for
tilslutning af Borumvej og Langelinie.
− Mange husstande i tætbebyggede områder ved Mundelstrup, Sabro, og Lading bliver væsentlig
mindre påvirket af væsentlige støjgener.
− Kulturarvsarealet ved Eshøjplateauet samt landskabsfredningen ved Lading sø undgås.
− Ældre skovområder (Fajstrup og Skivhome Skov) ved Lading sø undgås.
− Maksimal højde af Alternativ Motorvejslinie Syd er ca. 64 m.o.h. ved passage nær Stillingvej mod
82 m.o.h. for Vejdirektoratets linie ved passage over Eshøjplateauet
− Alternativet og Vejdirektoratets linie syd mødes vest for Skivholme Skov i ca 75 m.o.h.
Beskrivelse af linjeføring i hovedtræk
Tilslutningsanlæg etableres ved Petersminde. Vejen passerer over jernbanelinie syd for Yderup
Lyngbygårdsvej og fortsætter på landskabsbro over dal ved Yderup Bæk. Landskabsbro sikrer
bevarelse af fauna spredningskorridor. Vejen forløber syd for Yderupvej og nedgraves på strækning syd
for og ved passage af Borumvej øst for Borum Østergaard. Vejen fortsætter nedgravet nord om Borum
syd for Vindhøj i nord-vestlig retning. Vejen passerer bæk nord for Borum på dæmning, passerer
Borum Landevej, som lukkes, hvorefter der etableres ramper ved Stillingvej nord for Borum, hvor
Skivholmevej ender. Enden af Skivholmevej omlægges, så den møder Stillingvej i rundkørsel nord for
Borum. Motorvejen fortsætter mod vest og passerer Baskær Skov med Borum Møllebæk på dæmning
eller landskabsbro med mulighed for faunapassage i spredningskorridoren. Vejen fortsætter nedgravet
syd for Skivholmevej mod nordvest og passerer under Ladingvej. Vejen fortsætter mod nord-vest og
bliver identisk med Vejdirektoratets sydlige linjeføring ved Saksen vest for Skivholme Skov.
Der er små varianter ved et valg af tilslutningsanlæg syd for Borum. Tilslutningsanlæg syd for Borum
giver god mulighed for tilkobling af Borumvej og Langelinie, hvilket må give væsentlig aflastning af
Stillingvej og Borumvej på strækningen mellem Borum og Sabro.
Forslaget indeholder nordlig eller sydlig tilslutningsanlæg ved Borum og er en videreførelse af
Vejdirektoratets forundersøgelse, hvor der foreslås en sydlig løsning med linieføring over
Eshøjplateauet. Mhp. undgåelse af Eshøj-plateauet havde vi forestillet os, at Vejdirektoratet ville have
inddraget en løsning i VVM-rapporten med linieføring syd for dette. Dette er som bekendt ikke sket.
Placering af tilslutningsanlægget ved Borum i stedet for ved Sabro har en lang række fordele.
72

Vejdirektoratet skal til dette alternativ bemærke, at forslaget repræsenterer en helt anden måde at etablere
en tilslutning til E45 og videre mod Aarhus end i VVM-undersøgelsens linjeføringer. Forslaget giver en anden
fordeling af trafikken øst for motorvejen ind mod Aarhus. Viborgvej vil formodentlig få en lavere
trafikbelastning med en direkte adgang til Anelystvej og mere trafik vil blive trukket ned mod Edvin Rahrsvej.
Forslaget indebærer også, at rasteanlægget ved Petersminde nedlægges og skal anlægges et andet sted
med deraf følgende meromkostninger. Det er derfor Vejdirektoratets vurdering, at forslaget ikke vil indgå i det
videre arbejde.
Alternativ Linjeføring Tilst/E45 til Søbyvad
Høringssvar 04589 foreslår en alternativ linjeføring fra Tilst/E45 til Søbyvad:
Skitsen er meget grov, og jeg har ikke kigget på placering af ejendomme, små vandhuller, vandløb eller
andet. Bl.a. rammer den brune linje tilsyneladende Skivholme, hvilket ikke er formålet. I hovedtræk viser
min skitse (tallene 1, 2 og 3 vises på skitsen med pile):
1. Linjeføring fra E45 til Sabro ligger sydligere end nuværende Viborgvej. Linjeforslaget er delt i 2:
nord (sort streg) eller syd (brun streg) om Borum Eshøj
2. Fra en sydligere linjeføring ved Mundelstrup er den naturlige videreførelse syd om Lading Sø
3. Ved/efter tilslutning ved Farre kan linjeføringen fortsætte i den nordlige linjeføring for at få billigst
anlægspris eller sydlig linjeføring for at få vejen længst væk fra beboerne i Svenstrup og Søbyvad
Fordele ved forslaget:
AD 1) - Nuværende Viborgvej fastholdes, og kan bruges under bygningen af motorvejen
− Nuværende Viborgvej kan anvendes af trafik mod Aarhus, som ikke kører ind på motorvejen
− Nuværende Viborgvej vil fortsat aflaste Gl. Viborgvej. Modsat vil Gl. Viborgvej - hvis nuværende
Viborgvej omlægges til motorvej på strækningen – blive meget stærkt belastet af trafikken
− Erhvervsvirksomhederne Dalton og Gartneriet Graff går fri, og vil derved ikke have incitament til
at flytte til andre områder af Danmark – eller eventuelt andre lande
− Motorvejen går uden om Borum Eshøj, om end den kommer tæt på
− Ved den brune linje, vil det ikke være nødvendigt at pløje igennem Skivholme Skov
AD 2) - Motorvejen går langt uden om Lading Sø, hvilket ligger mange mennesker på sinde
AD 3) - Ved at lade den sydlige linjeføring i Delstrækning 2 gå over i den nordlige i Delstrækning 1,
opnås en besparelse på anlægsbudgettet.
73

Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at kombinationen af linjeføring Nord/Midt på delstrækning 1 og linjeføring
Syd på delstrækning 2 og 3 er undersøgt i de supplerende beregninger, som er beskrevet i starten af
afsnittet.
I forhold til de alternative forslag på delstrækning 3 har linjeføringen syd om Borum-Eshøj været behandlet i
VVM-undersøgelsen. Den er blevet fravalgt af både arkæologiske, landskabelige og vejtekniske grunde.
Moesgaard Museum har vurderet, at de arkæologiske interesser i området omkring Borum-Eshøj er så store,
at hele området, som er udpeget som kulturarvsareal, skal friholdes for yderligere anlæg. Ud fra de
arkæologiske og de landskabelige forhold er det vurderet, at en linjeføring i den nordlige del af området vil
minimere påvirkningen af udpegningen som kulturarvsareal og selve Borum-Eshøj.
Bruunshåb
Høringssvar 03856: For at undgå den øgede trafikmængde gennem Bruunshåb har Borgerforeningen
udarbejdet 2 forslag som hver især gør at trafikken gennem Bruunshåb ikke øges markant. Forslagene
er også tilsendt Viborg kommune i forbindelse med deres ”strukturplan for Viborg syd.”
Forslag 1 tager udgangspunkt i Viborg kommunes forslag til strukturplan for Viborg syd. Forslag 1 kan
ses på bilag 4b. I skrift er forslaget som følger: Der laves en gennemgående vej fra den foreslåede nye
rundkørsel ved Vinkelvej/Søndersøvej til den foreslåede nye rundkørsel ved Gl. Århusvej. Hvordan
linjeføringen præcist skal være afklares jo senere, men det kan foreslås at vejen på en del af
strækningen graves ned. Denne vej vil betyde en aflastning af trafikken i Bruunshåb, og på Søndersøvej
for den trafik der skal i retning mod Silkeborg/Århus.
Samtidig vil bilisterne på denne vej opleve en smuk naturoplevelse ved udsyn til sø / mose. Det betyder
også, at man ikke får gennemkørende bilister ind i selve det nye boligområde ved Søndersø, da de jo
benytter den foreslåede direkte vej.
Forslag 2 omhandler, at Bruunshåbvej syd for Bruunshåb forlægges over til Vinkelvej i østlig retning, se
bilag 4c. Dermed bliver Bruunshåbvej i selve Bruunshåb til en blind vej, der ender ved udkanten af
Møllehøjhallens P-plads. Forslaget betyder, at gennemkørslen af biler og lastvogne direkte forbi skole,
daginstitutioner osv. stoppes. Gennemgående trafik, fra Vibækvej til Århusvej og omvendt, vil blive ledt
uden om Bruunshåb. Den ændrede vejføring giver nogle nye muligheder:
− Udførelsen af forlægningen af vejen, vil kunne kobles sammen med den allerede planlagte
hævning af Vinkelvej, på den strækning hvor den jo ofte er oversvømmet med vand fra Nørreå.
− For at kunne bruge den ofte oversvømmede strækning mest muligt i anlægsfasen, er det
naturligt at strækningen forlægges lidt mod nord. Dette er vist med den sort stiplede linje på
bilaget.
− Evt. overskydende jord fra forlægningen af Bruunshåbvej, vil kunne bruges til hævningen af
strækningen på Vinkelvej.
Vejdirektoratet kan til dette forslag bemærke, at udbygningen på strækning 2 er sket i samarbejde med
Viborg Kommune. I forbindelse med detailprojekteringen kan Vejdirektoratet indgå i dialog med kommunen
om, hvordan de kommunale veje skal tilslutte i tilslutningsanlægget. Tilslutningsanlægget erstatter den
nedlagte niveautilslutning i Rindsholm.
74

Motortrafikvej
Høringssvar 04194 spørger: Hvorfor ikke bare en MOTORTRAFIKVEJ? En aflastende motortrafikvej vil
løse hele trafikproblemet.
Høringssvar 04231 skriver, at En udvidelse eller forlægning af Viborgvej på visse strækninger - vil være
fuldt ud tilstrækkelig med den nuværende trafik og den kommende øgede trafik.
Høringssvar 04593 og 04719 spørger: Er en motorvej det rigtige? Kunne man tænke sig, at man for
første gang i den motoriserede trafiks danmarkshistorie ikke vil opleve en større vækst i trafikken? Den
økonomiske krise, brændstofressourcer og befolkningstal kunne godt pege i retning af, at vi ikke vil
opleve en lignende vækst som den der har været gældende i generationer. Der er tilsyneladende heller
ikke økonomi i Danmark til at gennemføre de mange vejanlæg, man ønsker i mange år frem. En løsning
kunne jo være, at projektet for rute 26 reduceres til en motortrafikvej på hele strækningen.
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at det ifølge aftalen af 4. oktober 2010 om VVM-undersøgelsen på rute
26 fremgår, at undersøgelsen omfatter følgende vejstandard: Motortrafikvej mellem Søbyvad og Hammel,
samt motorvej mellem Hammel og E45.
Løsningssvar med udgangspunkt i det eksisterende vejnet
Høringssvar 03657 anfører, at De væsentligste problemer i myldretiden opfattes ofte som:
1. ”Det er vanskelig at komme ud på Viborgvej, når man skal til venstre”.
2. ”Det er vanskeligt at overhale langsomtkørende køretøjer
3. ”Der er langsomtkørende kø til lysreguleringen i Sabro (krydset rute 26 og rute 511)
4. ”Der er kø ved indfaldet til Århus”
Dette kan let løses med mere enkle og billigere tiltag end en motorvej:
Ad 1.
− Etablering af midterrabat til svingende biler ved små sideveje
− Etablering af bro over eller tunnel under Viborgvej med efterfølgende flettebane til at komme på
Viborgvej. På den måde vil gående og cyklende også let kunne passere Viborgvej. Dette havde
f.eks. kunne gøres i stedet for den netop etablerede cykelsti under Viborgvej i Anbæk.
Ad 2.
Udvidelse af Viborgvej til tre spor på de lige strækninger. og Evt. udretning af Viborgvej i kurver. F.eks.:
− mellem Sabro og Lading (udretning)
− mellem Fajstrup og Voldby (tre spor)
− mellem Voldby og Anbæk (tre spor)
− mellem Anbæk og Svenstrup (tre spor)
− mellem Svenstrup og Søbyvad (tre spor)
− Forbud mod langsomtkørende køretøjer i myldretiden.
Ad 3.
Ændring af krydset i Sabro, så der er mulighed for at ligeudkørende færdsel kan fortsætte uden at skulle
stoppe for rødt. Og så trafik fra rute 511 kan tilkøre viborgvej ad flettebaner (som forslag under ad1)
Høringssvar 04334 mener, at Den last- og personbiltrafik, som der fortsat vil være behov for kan afvikles
med anlæg af omfartsveje ved de få byer på strækningen, hvor sådanne endnu ikke er etableret og hvor
lokalbefolkningen har behov for aflastning. Sådanne anlæg vil samlet set kun koste en brøkdel af
højklassevejen.
75

Løsningssvar med udgangspunkt i det eksisterende vejnet - fortsat
Høringssvar 04305 bemærker, at Ifølge VVM rapporten ønskes vejen udbygget for at afhjælpe
problemer med fremkommelighed på strækningen. De der har prøvet at køre på strækningen ved, at der
først opstår store problemer med fremkommeligheden ved det første lyskryds i Sabro mellem Viborgvej
og Stillingvej. Og herfra videre ind mod E45. Især ved lyskrydsene ved tilkørslen til motorvejen.
Forholdene ved E45 er så dårlige, at flere benytter vejen gennem Mundelstrup for at undgå køen ved
motorvejskrydset. Hvorfor undersøger man ikke en ændring i dette område, med anden tilkørsel fra
stillingvej, Sabro og E45? Herudover kunne man overveje om det ikke var rigelig med simple
omfartsveje, omkring de små byer(Lading, Svenstrup og Voldby) i stedet for en højklasset 4 sporet
motorvej, hvor ÅDT aldrig bliver stor nok til at den bliver rentabel.
Høringssvar 04657 foreslår Udbygning af hovedvej26 til 4 vognbaner uden blinklys mellem Hasle
Ringvej/Åby Ringvej og motorvej. I de nuværende planer indgår der ikke en udvidelse af den
eksisterende hovedvej med 2 vognbaner imellem Hasle/Åby Ringvej. Kapaciteten på hovedvejen er
utilstrækkelig og med fremskrivning af trafikmængden på hovedvejen vil det være nødvendigt at
udbygge den til 4 vognbaner. For at fremtidssikre den men stor kapacitet og smidig afvikling af trafikken
bør hovedvej 26 på strækningen ombygges til en standard der fremgår af bilag 4d.
Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at ombygningen ikke omfatter strækningen øst for E45 frem til Hasle/Åby
Ringvej. Strækningen er kommunevej, og det er Aarhus Kommune som er ansvarlig for drift og
vedligeholdelse af denne vej. Forbedring af afviklingen vil derfor være en kommunal opgave. Udbygningen
af statsvej mellem Søbyvad og E45 er dog sket i samarbejde med de berørte kommuners tekniske
repræsentanter.
Udbygning af den eksisterende Viborgvej med omfartsveje indgår ikke i undersøgelsen, da man allerede i
projekteringsloven fra 1990 besluttede at anlægge en ny vej, da udbygning af den eksisterende ville kræve
omfattende ekspropriationer og anlæg af parallelveje.
76

KOLLEKTIV TRAFIK
5 % af høringssvarene fra borgerne vedrørende etapen ved Århus og ingen af høringssvarene vedrørende
etapen ved Viborg indeholder bemærkninger om kollektiv trafik, jf. Bilag 1 og 2.
Høringssvar 04715 fremhæver, at en letbane mellem Aarhus og Viborg (evt. Hammel/Bjerringbro i
første omgang) som et godt og miljøvenligt alternativ til en motorvej/motortrafikvej.
Høringssvar 04548 bemærker: Vi er fuldt ud opmærksomme på, at det er Vejdirektoratet der står som
bygherre. Det skal dog ikke forhindre os i atter at opfordre til, at man forsøger at samtænke letbanen i
Aarhus med projektet. Man kunne aflaste stykket Aarhus – Hammel ved at føre letbanen til Hammel og
nøjes med omlægning af vejstykkerne gennem Lading, Voldby og Svendstrup.
Høringssvar 04140 mener ikke motorvejen skal bygges, men i stedet fokuseres på udbygning af den
kollektive trafik ved bl.a. indfaldsvejene til Aarhus, da sådanne tiltag i langt højere grad vil indfri de krav,
jeg er overbevist om, vi i fremtiden vil stille til en bæredygtig trafikudvikling.
Høringssvar 04240 anfører, at Hvis man endelig ville gøre noget for at mindske trængslen på rute 26
kunne man arbejde for, at det blev mere attraktivt at tage den kollektive trafik. Det kan ikke passe, at det
i disse miljøbevidste tider, skal være billigere, hurtigere og mere komfortabelt at sidde én person i sin
bil. Vejdirektoratet og Folketinget burde være interesseret i at bruge nogen af de ca. 2600 mio. kr. som
en motorvej koster, på at skabe reelle incitamenter til at benytte den kollektive trafik, som i dag i
oplandsområderne er både prismæssigt, kvalitetsmæssigt og tidsmæssigt uattraktiv.
Høringssvar 04643 anfører, at forslaget Alternativ Motorsvejslinje Syd muliggør senere udbygning med
Letbane Aarhus-Hammel, såfremt der er politisk ønske om dette.
Høringssvar 04719 fremfører, at Kollektiv trafik kan supplere motorvej 26. Hammelbanen kunne
reetableres som en del af en udbygget Århus Nærbane, evt. med en forlængelse over Thorsø og Ans til
Rødkærsbro. Samdrift med Odder- og Grenåbanen med moderne eltog. Dobbeltspor til nærbanen langs
havnen, så kan alle tog med endestation i Århus fortsætte til Østbanegården. Der kunne endvidere
anlægges et nyt sporvognsnet i Århus området med linier ud langs alle hovedindfaldsvejene til Århus
suppleret med nogle ringlinjer. Eldrevne sporvogne er sikkert bedst for miljøet. Ny sporvogns- og
busterminal placeres øst or banegården, evt. både udkørsel mod nord og syd.
Et sporvejsnet suppleret med en udbygget nærbane kan erstatte letbaneprojektet, som der jo ikke er
nogen rationelle begrundelser for.
Endelig kunne der etableres et net af højhastighedstog, som kunne forbinde Århus med København (via
Samsø), Hamburg (via Vejle), Aalborg og Viborg. I forbindelse hermed kunne der anlægges en
jernbanetunnel under Århus, så togene ikke er nødt til at vende i Århus. Det kunne blive nødvendigt
med nogle ekstra perroner på Århus Banegård.
Høringssvar 04009 foreslår, at Ved detailprojektering af frakørsler fra rute 26 til rute 13, og den
planlagte forlængelse af Vedsøvej bør disse vejanlæg projekteres med behørig afstand således, at der
er det nødvendige areal for en fremtidig placering af jernbanen Rødkærsbro – Viborg – Holstebro.
Regeringens plan om elektrificering af jernbanenettet vil på sigt betyde, at banelinjen mellem
Rødkærsbro, Viborg og Holstebro skal rettes ud, således at der ikke lægges kørestrøm ind i Viborg.
Tilgodeses denne mulighed, er der en potentiel mulighed for, at Region Midtjylland kan udvide
Regionshospital Viborg og Viborg Kommune har en potentiel mulighed for etablering af ny togstation
med tilhørende busterminal. En ringe udgift for Vejdirektoratet, men et kvantespring i området, for
Banedanmark, Region Midtjylland og Viborg Kommune.
77

Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at der i forbindelse med VVM-redegørelsen er der undersøgt et kollektivt
alternativ, hvor den kollektive trafik udbygges som alternativ til at udbygge vejnettet (se hhv. rapport 402
Søbyvad-Aarhus, s.38 og rapport 398 Viborg V-Rødkærsbro, s. 28). Alternativet tager udgangspunkt i en
række mulige forbedringer i forhold til de kollektive forbindelser, som eksisterer i dag.
Der vurderes ikke at være grundlag for etablering af en ny bane langs Rute 26, dels fordi
passagergrundlaget er for lille i forhold til anlægsomkostningerne, men også fordi der i dag ikke er konkrete
planer om at bygge en sådan bane.
Effekten af en eventuel forbedring af den kollektive trafik på biltrafikken er beregnet indenfor trafikmodellens
rammer. Det er ikke muligt at beregne bidrag for alle trafikformer, og derfor ikke muligt at komme med
præcise vurderinger. Resultatet af forbedringerne vurderes kun at føre til et begrænset fald på 100 køretøjer
pr. døgn i hele området. Ved Viborg betyder det, at trafikken på Rute 26 stort set vil være uændret.
78

ANDRE FORHOLD
12 % af høringssvarene fra borgerne vedrørende etapen ved Århus og 0 % af høringssvarene vedrørende
etapen ved Viborg indeholder bemærkninger om andre forhold, jf. Bilag 1 og 2.
En række høringssvar omhandler hhv. konsekvenser af vejprojektet i forbindelse med anlægsfasen, samt
håndteringen af et specialdepot i området. Begge problematikker er afledte effekter af vejprojektet og i det
følgende er givet eksempler på de indkomne høringssvar, som påpeger problematikkerne, samt
Vejdirektoratets svar hertil.
Anlægsfasen
Høringssvar 04443 bemærker, at man i rapporten savner en nærmere undersøgelse af trafikafviklingen
under anlægsarbejdet. Der er ikke meget plads i det omkringliggende landskab.
Høringssvar 04518 og 04528 undrer sig over hvad i har tænkt jer at gøre i anlægsfasen? Hvis
motorvejen skal fortsætte i den nuværende omkørselsvej, hvor skal alle de biler som nu bruger rute 26
så være i anlægsfasen? Som vi ser det så er scenariet således: Alle fra Langelinie ledes ad Kærvej til
Gammel Viborgvej, alle fra Sabro, Lading og alle byerne mod Viborg ledes gennem Gammel Viborgvej,
dvs. at vi snakker et godt stykke over 6000 biler i døgnet. Lige uden for vores fordør.
Høringssvar 04583 anfører, at Under anlægs fasen vil det blive rent kaos i området. Man ønsker fra
Vejdirektoratet at anlægge det sydlige spor først, og så flytte trafikken over imens det nordlige
færdiggøres. Det er ren ønsketænkning, at tro det vil fungere. Det vil give kaos på Gl. Viborgvej samt på
rute 26 i de år byggeriet står på. Derudover vil det generere kigge kø på rute 26, hvilket sandsynligvis vil
medføre ulykke på ulykke.
Høringssvar 04528 undrer sig over hvad i har tænkt jer at gøre i anlægsfasen? Hvis motorvejen skal
fortsætte i den nuværende omkørselsvej, hvor skal alle de biler som nu bruger rute 26 så være i
anlægsfasen?
Høringssvar 04649 fremfører, at En udbygning af rute 26 klos op af Mundelstrup (2012-linjeføringen) vil
betyde, at trafikken i anlægsperioden ligeledes skal ledes ind på Gl. Viborgvej. En delvis nedlukning af
den Viborgvej i anlægsperioden vil endvidere få konsekvenser for de mange skolebørn, der dagligt
krydser Gl. Viborgvej for at komme til skolen i Sabro og til sport mv. om eftermiddagen.
Høringssvar 04537, 04532 m.fl. anfører, at Hvis man laver en 2010 løsning vil man også kunne undgå
de problemer der uundgåeligt vil komme i forbindelse med anlægsarbejdet, da motortrafikvejen vil
kunne holdes åben i hele perioden og generne for mange mennesker vil blive minimeret og dermed
være en stor gevinst for lokalsamfundet og borgerne.
Høringssvar 04538 bemærker, at Hvis man laver en 2010 løsning vil man også kunne undgå de
problemer der uundgåeligt vil komme i forbindelse med anlægsarbejdet, da motortrafikvejen vil kunne
holdes åben i hele perioden og generne for mange mennesker vil blive minimeret og dermed være en
stor gevinst for lokalsamfundet og borgerne.
Vejdirektoratet skal henvise til, at anlægsfasen er beskrevet i VVM-redegørelsen, og resumeret i det
følgende.
Anlæg af motortrafikvejsstrækningen Søbyvad-Hammel og motorvejsstrækningen Hammel-E45 medfører
afgravning af jord i forskellige mængder alt efter valget af linjeføring. En del af jorden skal flyttes inden for
projektet, mens andre mængder er overskudsjord, der skal udsættes.
Normal praksis ved sådanne anlægsarbejder er først at opføre broer, derpå at udføre jordarbejderne og
belægningsarbejder og til sidst vejafmærkning, skiltning og beplantning. Anlægsarbejdet forventes at vare 3
år.
79

Langs linjeføringen vil et 40-100 m bredt areal blive berørt af anlægsarbejderne. Ved tilslutningsanlæggene
kan arealet dog blive over 200 m bredt, og enkelte steder, hvor vejen ligger på en høj dæmning eller dybt
nedgravet, kan det berørte areal også blive over 100 m bredt. Hvor skærende veje og stier omlægges vil et
areal omkring disse blive berørt. Der skal flyttes jord fra de steder, hvor vejen skal nedgraves til de steder,
hvor vejen skal ligge på dæmning. Det tilstræbes at gøre disse afstande så små som muligt, men i nogle
tilfælde skal jorden transporteres flere kilometer i den nye vejlinje.
For at undgå forstyrrelse af trafikken på de skærende veje anlægges broerne normalt før jordarbejderne
påbegyndes. Der transporteres dog ikke jord over de større broer og fra den ene etape til den anden.
Under anlægsarbejderne kan der blive behov for at inddrage naboarealer til arbejdsarealer og interimsveje.
Endvidere vil en række arealer blive anvendt til udsætning af overskudsjord. Disse arealer vil blive søgt
retableret efter brugen, så de kan anvendes på samme måde som før. I forbindelse med opførelse af
broerne kan det blive nødvendigt at lukke nogle veje i kortere eller længere perioder, og der vil i disse
situationer bliver skiltet med omkørsel.
Regnvandsbassiner til opsamling af vejvandet anlægges samtidig med gennemførelsen af jordarbejderne.
På delstrækning 3 ved Mundelstrup, tilstræbes vejkapaciteten på eksisterende veje opretholdt i anlægsfasen
ved, at der i hele anlægsperioden er åben for trafik i begge retninger. Hastigheden forventes nedskiltet lokalt
i forbindelse med byggeriet. En del af den eksisterende vej opbrydes.
I forbindelse med vejbyggeri er der behov for udskiftning eller forbelastning af blødbund, for at undgå
uacceptable sætninger i forbindelse med byggeriet. De aktuelle vejstrækninger skal forbelastes i 1-2 år før
de efterfølgende anlægsarbejder for motorvejen udføres. Derfor er det væsentlig at få gennemført
geotekniske undersøgelser tidligt i detailprojekteringsfasen, for at skabe grundlag for planlægning af
nødvendig udskiftning af blød bund og opbygning af jorddæmninger til forbelastning.
Ved E45 skal der etableres en ny bro over E45 og den eksisterende bro skal udskiftes. På E45 og Rute 26
skal der etableres parallelramper og E45 skal forberedes til udvidelse til 6 spor. Først etableres den nye bro,
mens trafikken afvikles på den eksisterende bro. Herefter overføres trafikken til den nye bro og den
eksisterende bro udskiftes.
For alle de ovenfor beskrevne metoder gælder, at der bliver behov for en del store arbejdspladser. Til
brobyggerier skal etableres en mindre arbejdsplads omkring hvert brosted.
Vejdirektoratet skal til den sydligere linjeføring (2010 linjeføring) bemærke, at dette forslag også vil indebære
ombygning af tilslutningsanlægget ved E45, så det vil også give større omlægninger under anlægsarbejdet.
Specialdepot
Høringssvar 04583, 04532 m.fl. bemærker, at Folk der boede i området, da nuværende E45 blev anlagt
kan berette om et stort gift depot, indeholdende bl.a. bly, kviksølv og arsenik, fra en tidligere gødnings
fabrik i området. Da dette giftdepot blev anlagt var der en mængde skriveri og drøftelser i byrådet om, at
dette depot under ingen omstændigheder måtte åbnes. Hvorfor er denne situation pludselig ændret nu?
Høringssvar 04649, 04556 m.fl. anfører, at det i forbindelse med tilslutningen af 2012-løsningen til den
nuværende E45 vil blive nødvendigt at opgrave et forseglet giftdepot, der indeholder blandt andet
arsenik, kviksølv, bly og svovlsyre. Er det/vil det blive undersøgt, hvilken påvirkning dette vil få på
menneskerne i området? Man kan undgå opgravning af dette depot ved at vælge 2010-løsningen,
hvilket vi er endnu et godt argument for, hvorfor Vejdirektoratet bør foretrække 2010- løsningen.
Høringssvar 04680 spørger: Hvad sker der med området med forurenet jord?
Høringssvar 04284 spørger: Vælges Firkløverlinjen skal der åbnes et giftdepot, som skal flyttes.
Hvorhen?
80

Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at udfletningsanlægget er udformet, så specialdepotet, der primært
indeholder bly, arsen og syre, bliver berørt mindst muligt. Forud for gravearbejde i specialdepotet udarbejdes
et specifikt detailprojekt for håndtering af forureningerne, samt korrekt reetablering af den resterende del af
depotet ved tilslutningsanlægget til E45.
Af hensyn til de økonomiske omkostninger er indregnet, at der skal håndteres forurenet jord. Det er også
beskrevet i risikoanalysen, at håndtering af forurenet jord indgår i projektet.
81

4. PÅVIRKNING AF MENNESKER OG MILJØ
I dette kapitel er refereret de indkomne høringssvar, som har at gøre med vejprojektets konsekvenser for
mennesker og miljø i form af støj, friluftsliv, natur og landskab, fredningen omkring Lading Sø, kulturarv,
drikkevandsinteresser samt erhverv, vækst og udvikling.
MENNESKER
39 % af høringssvarene fra borgerne på strækningen ved Aarhus og 14 % af høringssvarene på
strækningen ved Viborg indeholder bemærkninger om mennesker og nærmiljø, jf. Bilag 1 og 2.
Bemærkningerne går primært på, at respondenterne ikke mener, at der i forbindelse med VVMundersøgelsen
er taget tilstrækkelig hensyn til vejprojektets påvirkning af mennesker.
Høringssvar 01894, 04133, 04264, 04429 m.fl. spørger: ”Hvor er der en rapport, der beskriver de
menneskelige konsekvenser for midtlinjeføringen i denne ellers rapportrige sag?”
Høringssvar 04143, 04448, 04450 m.fl. bemærker: Området er jo ikke undersøgt, så jeg kan- som i -
ikke dokumentere, at der er en fauna, der forhindrer asfaltering. Imidlertid har vi en biotop af homo
sapiens, hvis trivsel er bragt i alvorlig fare ved linjeføring MIDT. Vi er ikke blevet undersøgt af jer - vi bor
her bare. Det vil vi gerne blive ved med! Vores art er i hele jeres rapport reduceret til værende et væsen
med høresans og til dels synssans. Vores trivsel med en motorvej, vores videre forplantning og
overlevelse indgår ikke i jeres overvejelser endsige planer.
Hvad er det for en virkelighed i har undersøgt? Jeg har den opfattelse, at i har fået en opgave,
omhandlende en motorvej. Derefter undersøger i, iagttaget et regelsæt - så tilføjer i "en hovsa løsning i
form af MIDT" - men alle jeres undersøgelser er målrettet, at der skal være en vej - den SKAL være her
– et eller andet sted - det var jo opgaven! Der findes ikke umiddelbart love, der beskytter min art mod
anlæg af motorveje - kun love, der kompenserer for økonomiske tab i form af forringelse af
ejendomsværdi – de mere basale behov for arten er desværre ikke lovbestemte. Det kan jeg ikke
kritisere jer for - men jeg vil kritisere jer for, at i handler og planlægger fuldstændigt enøjede - kun med
fokus på en vej og reglerne for dennes gennemførelse.
Jeg ønsker - ja, finder det nødvendigt - at I inddrager mere viden om mennesket, som et levende væsen
i jeres undersøgelser og konklusioner.
Høringssvar 04528 fremhæver, at det af retningslinjerne for VVM redegørelse i følge miljøstyrelsen
fremgår: (http://www.naturstyrelsen.dk/Planlaegning/Miljoevurdering_og_VVM/VVM/)
VVM-pligtige anlæg skal gennemgå en VVM-procedure, inden der må gives tilladelse til at igangsætte
anlægget. VVM-proceduren indebærer, at der skal udarbejdes et kommuneplantillæg med en tilhørende
VVM-redegørelse. VVM-redegørelsen skal indeholde en beskrivelse af anlægsprojektet og dets
forventede væsentlige miljømæssige konsekvenser. I denne forbindelse omfatter vurderingen af
miljøpåvirkningen faktorer så som mennesker, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klima, landskab,
materielle goder og kulturarv. Der er ikke taget tilstrækkelig højde for den menneskelige påvirkning i
denne rapport.
Høringssvar 04792, 04583, 04596 m.fl. bemærker: I VVM-rapporten er der brugt:
− 180 sider om dyr og Padder
− 12 linier menneskene der bor der og blive berørt af motorvejen
− 3 linier om erhvervslivet
Ud fra denne sidefordeling, kunne det umiddelbart se ud som om, at der er mangler en større belysning
af hvilke konsekvenser og gener dette har for borgerne i området ... Kun derved kan gener for borgerne
opnå mulighed for at få større vægtning i beslutningsgrundlaget for en linieføring. Jeg ved også at, et
enstemmigt byråd i Århus har påpeget at der VVM Rapporten, mangles at undersøge linieføringer, hvor
der tages større hensyn til borgerne og erhvervet i området. Dette vidner om en linieføring, som pt. ikke
er ordentligt gennemarbejdet, så den på en anstændig måde tager hensyn til menneskelige og
erhvervsmæssige påvirkninger.
82

Høringssvar 04192 spørger: Hvorfor har man valgt den Vejfremføring, som vil genere rigtigt mange
mennesker i Mundelstrup og Sabro, jeg troede at man skulle sørge for at påvirke og genere, så få
mennesker som muligt, samt tage hensyn til naturen og miljø.
Høringssvar 04576 anfører: Det forekommer mærkeligt, at der i VVM-redegørelsen argumenteres for
2012- linjeføringen for at beskytte den almindeligt forekommende spidssnudede frø - en af de mest
almindelige frøer i Danmark. Hvordan kan hensynet til en frø overstige hensynet til børn og voksne i
Sabro og Mundelstrup?
Høringssvar 04005 bemærker, at Et eller andet sted så skal befolkningen og udvikling vel have prioritet
så længe der også skeles til naturen. Det er utrolig svært at tage det seriøst at man skal prioritere
menneskes live kvalitet, som en bolig er en del af, imod nogle frøer og nogle diger eller andet i den
retning. Det kan ikke være en seriøs indgangsvinkel til en så væsentlig beslutning.
I følge retningslinjerne for udarbejdelse af en VVM-redegørelse skal der redegøres for “anlæggets
forventede påvirkning af MENNESKET og miljøet”. Det, mener vi ikke, er tilfældet i denne VVM, hvor
påvirkningen på mennesker har fået en meget lille spalteplads.
Høringssvar 04544, 04647 m.fl. bemærker: Vi er godt klar over at lige meget hvor man lægger en
motorvej vil man genere både mennesker/dyr og naturen, men hvorfor lægge den der hvor den kommer
til at genere flest mennesker?
Høringssvar 04689 mener, at I dagens oplyste samfund er det uhørt, at man overvejer
motorvejsløsninger, der rammer så mange mennesker negativt i deres dagligdag og livskvalitet, når der
findes fuldgyldige alternativer, der berører mennesker, dyre- og planteliv i mindre grad.
Høringssvar 04693 og 04696 bemærker, at Udbygning af Rute 26 berører rigtig mange mennesker, er
skadelig for livskvaliteten og skaber stor usikkerhed, frustration, konflikter og personlig hetz mellem
borgerne i området. De mange borgere, der bor tæt ved eller på en af de efterhånden mange forslag og
skitser til linjeføring er stavnsbundne og handlingslammede.
Høringssvar 04273 skriver: Velvidende at fremtiden kræver nye motorveje vil jeg anmode om at tage
hensyn der rækker længere ud i fremtiden og de mennesker der opleve området i fremtiden.
Høringssvar 04003 bemærker: Vi kan ikke begribe at i skriver, at der skal tages hensyn til mennesker
når man laver nye veje, det er ganske vist ikke mange ord i bruger på det, det føles stærkt, som om det
er vigtigere at beskytte dyr end mennesker.
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at når påvirkninger på mennesker undersøges i forbindelse med en
VVM, omfatter det vurderinger af en lang række miljøfaktorer, idet der ofte kan forekomme afledte effekter
ved påvirkning af forskellige miljøforhold.
Hensynet til mennesker indgår i vurderingerne af eksempelvis støj og emissioner, grundvand og drikkevand,
visuelle konsekvenser, rekreative områder m.m.
Resultaterne af undersøgelserne i forbindelse med VVM-redegørelsen vedr. Rute 26 viser bl.a., at der i
nogle områder vil være væsentlige påvirkninger på mennesker, herunder arealinddragelser, støjgener,
visuelle gener og barriereeffekter. I det omfang det er muligt – og i tråd med VVM-begrebet - er der foreslået
afværgeforanstaltninger, f.eks. i form af støjskærme, mens det i andre tilfælde ikke er muligt at indarbejde
yderligere tiltag til minimering af påvirkningerne.
83

Det er i forbindelse med VVM-undersøgelser i Danmark ikke sædvane at undersøge betydningen for
mennesker og erhverv ved et givent projekt fx med en egentlig social konsekvensanalyse. Således findes
der ikke direkte krav til omfanget af miljøvurderingerne, herunder krav til volumen af de enkelte emner.
Derimod findes der et EU-krav til behandlingen af visse emner inden for natur. Derfor fremgår der af VVMrapporten
mange data om bl.a. beskyttede arter som spidssnudet frø m.v., som er omfattet af disse EUregler
vedr. indholdet i VVM-redegørelser.
84

STØJ OG LUFTFORURENING
57 % af høringssvarene fra borgerne på strækningen ved Aarhus og 45 % af høringssvarene på
strækningen ved Viborg indeholder bemærkninger om støj- og luftforurening, jf. Bilag 1 og 2. Svarene
omhandler vejprojektets konsekvenser i form af støj- og luftforurening, samt de bagvedliggende beregninger
og metoder. De støjmæssige konsekvenser af udbygningen af Rute 26 er vurderet for at skabe et
beslutningsgrundlag for transportministeren. Der er udført støjberegninger, og resultaterne er vurderet i
henhold til vejledninger fra Miljøstyrelsen. I det følgende fremstilles en række eksempler på høringssvar og
Vejdirektoratets bemærkninger hertil vedr. støjberegninger m.m. Til sidst i afsnittet refereres de supplerende
støjberegninger, som er udført på baggrund af de indkomne høringssvar.
Fakta om trafikstøj
Mange af høringssvarene om støj berører forhold, som er beskrevet i redegørelsen, derfor er baggrunden for
VVM-redegørelsens vurderinger kort resumeret i det følgende.
Støj fra vejtrafik kan være generende, sundhedsskadende og den kan forringe livskvaliteten for naboerne.
Støjens styrke angives i decibel (forkortet: dB). 0 dB svarer til den svageste lyd et menneske kan høre.
120 dB er så kraftig støj, at det kan gøre ondt i ørene. En forbipasserende personbil giver kortvarigt
anledning til et støjniveauet på 75 dB(A) i 10 meters afstand, og en lastbil giver et støjniveau på 85 dB. En
ændring i støjniveauet på 3 dB svarer til en beregningsmæssig fordobling eller halvering af støjen (f.eks. ved
en fordobling eller halvering af trafikken på en vej). En 3 dB ændring opfattes kun som en lille ændring af det
hørbare støjniveau, mens en ændring på 8-10 dB opfattes som en halvering eller fordobling. Som en
tommelfingerregel kan man regne med, at ændringer i støjen opleves som beskrevet i tabel 7 nedenfor.
Ændring i støjniveau Oplevet ændring Ændring i trafikmængde
1 dB Kan næsten ikke opfattes Faktor 1,25
3 dB En lille ændring Faktor 2
6 dB En væsentlig ændring
En stor ændring
Faktor 4
10 dB
- opfattes som en halvering/fordobling Faktor 10
20 dB En meget stor ændring Faktor 100
Tabel 7: Den oplevede effekt af ændring i støjniveau.
Støjen angives med støjindikatoren Lden som et vægtet gennemsnit over døgnet, beregnet for et helt år. Når
støjen er opgivet som Lden betyder det, at støj om aftenen og natten er tillagt større vægt. Der lægges 10 dB
til støj om natten og 5 dB til støj om aftenen før det gennemsnitlige støjniveau for hele døgnet beregnes. Bag
det gennemsnitlige støjniveau, Lden, ligger ofte betydelige variationer i støjen.For eksempel er støjen fra en
vej kraftigere om dagen end om natten og kraftigere på hverdage end i weekenden. Herudover varierer
støjen med vejrforholdene. Når vinden kommer fra vest, er det beboerne øst for vejen, der er mest udsat for
støj. Derfor har man, som nabo til en trafikeret vej, ofte en langt mere sammensat oplevelse af støjen end
den simple gennemsnitsværdi umiddelbart giver udtryk for.
En lang række undersøgelser dokumenterer, at der er en god sammenhæng mellem de beregnede
gennemsnitsværdier og de gener som vejens naboer oplever. Typisk vil de vejledende grænseværdier svare
til et støjniveau, hvor 10-15 % af befolkningen føler sig stærkt generet af støjen.
Vejledende grænseværdier for vejstøj
Vejtrafikstøjen er vurderet i henhold til Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4/2007 ”Støj fra veje”, se tabel 8:
Områdetype Vejledende
grænseværdi
Rekreative områder i det åbne land, sommerhusområder, campingpladser o.l. Lden 53 dB
Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler og undervisningsbygninger,
plejehjem, hospitaler o.l. Desuden kolonihaver, udendørs opholdsarealer og parker.
Lden 58 dB
Hoteller, kontorer m.v.
Tabel 8: Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for trafikstøj.
Lden 63 dB
85

I forbindelse med nyanlæg af veje er det Vejdirektoratets målsætning, under hensyntagen til tekniske og
økonomiske muligheder, at overholde den vejledende grænseværdi på 58 dB for boligområder. Hvis en bolig
udsættes for støj over Lden 58 dB, betragtes den som støjbelastet. Er støjen over Lden 68 dB, betragtes
boligen som stærkt støjbelastet.
Metode til støjvurdering
Til vurderingen af støjkonsekvenserne er der foretaget en støjkortlægning af det område, som forventes
berørt af vejprojektet, også kaldet influensområdet. Influensvejnettet er det vejnet, hvor projektet medfører
ændringer i trafikken i forhold til 0-alternativet. Da der skal ganske store trafikændringer til – i
størrelsesordenen 30 % - før der er tale om en mærkbar ændring i støjniveauet, omfatter influensområdet
ændringer i trafikken med mere end 20 %. Støjen fra alle større veje indenfor influensområdet er medregnet.
I influensområdet regnes der støj på alle boligfacader, som anvendes til optælling af antal støjbelastede
boliger over 58 dB. Herudover foretages beregning af støjen i et net af punkter omkring alle større veje i
undersøgelsesområdet, som anvendes til at illustrere støjkonsekvenserne på støjudbredelseskort.
Støjberegninger
Der er gennemført en fuldstændig støjkortlægning for 0-alternativ samt de undersøgte linjeføringsforslag.
Ved beregningerne er der afsat beregningspunkter ved samtlige boligfacader og ved samtlige etager
indenfor influensområdet. For hver boligenhed i influensområdet er der for hvert scenarie foretaget
beregning af støjniveauet på boligens facade.
Antallet af støjbelastede boliger er efterfølgende opgjort på 5 dB-intervaller, og støjbelastningstallet er
beregnet. Støjbelastningstallet er et udtryk for den samlede støjgene for boliger i influensområdet fra det
beskrevne vejnet. Støjbelastningstallet forkortes SBT.
Støjbelastningstallet kombiner antallet af støjbelastede boliger og graden af den støjbelastning, hver bolig
bliver udsat for. Hver enkelt bolig i nærheden af vejen vægtes med en faktor (genefaktor), der afhænger af
støjniveauet, sådan at stærkt støjbelastede boliger tildeles en større vægt end mindre støjbelastede. Til sidst
sammenlægger man alle de vægtede boliger, og man får på den måde støjbelastningstallet for den
pågældende vejstrækning.
Med henblik på at fastlægge støjudbredelseskonturerne og optegne støjkort er der udført beregninger af
støjniveauet i et net af punkter med indbyrdes afstande på 10 m. Mellem punkterne interpoleres resultaterne
for fastlæggelse af støjudbredelseskonturerne. Beregningshøjden er sat til 1,5 m over terræn. Ved højere
bygninger er støjbelastningen vurderet ud fra facadepunktberegningerne.
Bemærkninger om støj
57 % af høringssvarene fra borgerne vedrørende strækningen ved Aarhus og 45 % af høringssvarene
vedrørende strækningen ved Viborg indeholder bemærkninger om støj og luftforurening, jf. Bilag 1 og 2.
Høringssvarene omhandler spørgsmål omkring støj og sundhed, støj på udenoms arealer, forudsætninger
for støjberegningerne m.v.
Støj og institutioner
Høringssvar 01826, 04460 m.fl. anfører, at Vejdirektoratet foreslår en motorvejs- og linjeføring, som er
lagt klods op ad Mundelstrup og Sabro i en sådan afstand, at det giver store støj- og
forureningsproblemer for disse to bysamfund. Langs denne linjeføring ligger også placeret hele
lokalområdets institutioner med 1150 børn og unge fra vuggestuealderen og opefter, som hver dag skal
leve med øget støj- og luftforurening. På lang sigt vil den øgede støj-og luftforurening få
sundhedsskadelige konsekvenser for vore børn og unge, som hver dag opholder sig så tæt på et støj-
og luftforurenet motorvejsanlæg.
86

Støj og institutioner
Høringssvar 03856 fremhæver, at På Bruunshåbvej i Bruunshåb er der bl.a. beliggende en lang række
institutioner: Vuggestue, børnehave, skole, sfo, lokaler til dagplejebørn, idrætshal, boldbaner mv. Den
øgede støj/forurening vil ikke være til gavn for de mange udeaktiviteter der foregår direkte ud til
Bruunshåbvej på ovennævnte institutioner.
Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at antallet af støjbelastede boliger med et støjniveau over 58 dB langs
delstrækning 3 ved Mundelstrup, vil stige fra ca. 186 boliger i 0-alternativet til 212 boliger, hvis den
eksisterende motortrafikvej udbygges til motorvej.
Opsætning af en 4 m høj støjskærm og brug af støjreducerende asfalt vil medføre, at forøgelsen af
støjbelastningen begrænses mest muligt. Ved Sabro vil den eksisterende Rute 26, Viborgvej, blive aflastet
for trafik ved udbygning til motorvej, og støjniveauet vil i første husrække falde fra 63-68 dB til under 58 dB.
På strækningen ved Viborg vil udbygningen af Rute 26 ikke give anledning til, at institutioner eller borgere
bliver påvirket af støj eller luftforurening over de vejledende græseværdier i Bruunshåb. Selv med en
forøgelse af trafikken på Bruunshåbvej vil støj- og luftforureningsniveauet ikke stige, da hastigheden bliver
reduceret efter ombygning.
Støj og sundhed
Høringssvar 04537 anfører, at støjniveauet kommer langt til at overstige det tilrådelige ifølge WHO og
Miljøministeriets egne rapporter om støj og støjens påvirkning af helbredet og dertil kommer også den
risiko der er for at få luftvejsgener af den øgende partikel- og luftforurening.
Høringssvar 04583 og 04596 m.fl. bemærker, at området omkring Mundelstrup og Sabro vil blive påført
store belastninger i form af trafikstøj fra både den kommende motorvej, såvel som fra øget trafik på Gl.
Viborgvej og det vil give store forureningsgener. For en stor del af Mundelstrup får det store
støjmæssige konsekvenser. 68 dB for de der bor tættest på, og her snakker vi efter opsætning af
støjværn. Hele Mundelstrup indhylles i støj. Vel og mærke et niveau, som er beviseligt skadeligt for
helbredet. Der findes flere rapporter, bl.a. på Miljøstyrelsens hjemmeside (Evaluering af Regeringens
Vejstøjstrategi for 2010), som beskriver følgerne. Især har det store konsekvenser for børn. Dem har vi
ca. 50 af i Mundelstrup og samlet set 600 i Sabro/Mundelstrup.
Høringssvar 04649 anfører: I 2010 udgav den daværende regering en rapport om vejstøjsstrategi
”Evaluering af vejstøjsstrategien, Hovedrapport 2010”. Denne rapport konkluderer, at der ved støj over
58db er en øget risiko for helbredet. Herunder øget risiko for forhøjet blodtryk og hjertesygdomme. Det
kan ved samme lejlighed nævnes, at WHO anbefaler, at støjen uden for soveværelsesvinduer ikke
overstiger 40 dB.
Høringssvar 04520 og 04800 m.fl. bemærker: Når man nu ved, at støj er en kendt stressfaktor og giver
øget risiko for hjerte-kar-sygdomme og forhøjet blodtryk, og forstyrret søvn giver psykiske og fysiske
problemer, virker det end ikke rimeligt at foreslå en linjeføring SÅ tæt på et landsbyområde, og udsætte
så mange mennesker for så store gener og sygdomsrisici!
Høringssvar 04574, 04284 m.fl. påpeger, at det er beviseligt, at over 55 dB får en lang række
konsekvenser for helbred og sind. Tallet ligger endda endnu lavere når det gælder børn…
Høringssvar 02522 bemærker, at Med linjeføring 2, vil vi blive fanget i et ubeskriveligt, støj og
forureningshelvede. Og at Mundelstrups borger fremover vil komme til at leve i et konstant og meget
kraftigt støj og forurenings helvede, hvor der efter vejdirektoratets egne målinger vil blive svært / umuligt
at føre en samtale udendørs og at så bastant påvirkning 24 timer i døgnet, 365 dage om året, er direkte
helbredstruende.
87

Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at når støjen for 0-alternativet og udbygning til motorvej beregnes i
undersøgelsen, benyttes EU’s støjindikator Lden, som er en sammenvejning af det gennemsnitlige støjniveau
fra dag, aften og nattetimer over et år, korrigeret for den ekstra geneeffekt, der typisk opleves i aften- og
nattetimerne.
Miljøstyrelsen indførte i 2007 denne nye fælles europæiske støjindikator, Lden, til beskrivelse af støj fra veje.
Lden er en engelsk betegnelse, der står for Level day-evening-night. På den måde tages der ved beregning af
støj fra veje hensyn til, at støj om aftenen og om natten er mere generende og har en større sundhedsrisiko
end støj om dagen. I decibel svarer det til, at støj om aftenen får et tillæg på 5 dB og støj om natten får et
tillæg på 10 dB.
Vejdirektoratet gør i forlængelse af vores viden om sammenhæng mellem støj og sundhed en stor indsats for
at dæmpe støj mest muligt, når der planlægges nye veje.
Ved udbygning af Rute 26 vil antallet af støjbelastede boliger falde markant langs den eksisterende vej, og
der vil komme nye støjbelastede boliger langs linjeføringen for den planlagte motorvej. I Mundelstrup vil der
dog ikke ske en aflastning af trafikken, da den eksisterende motortrafikvej udbygges til motorvej. Men
støjgenen vil samlet set falde på hele strækningen ved Aarhus, da færre boliger vil blive belastet med høje
støjniveauer.
Ved Viborg forventes et fald i antallet af støjbelastede boliger uanset valg af linjeføringsforslag og med
opsætning af støjskærme på udvalgte støjfølsomme strækninger. Ved sammenligning med 0-alternativet vil
begge linjeføringsforslag medføre færre støjbelastede boliger, idet antallet af støjbelastede boliger reduceres
med ca. 20 %.
Derfor vurderes udbygningen af Rute 26 til motorvej eller motortrafikvej samlet set, ikke at medføre en
forøget sundhedsrisiko.
Terrænets og vindforholdenes indvirkning på støjudbredelsen
Høringssvar 04544 fremfører, at Med den viden vi har om støj fra Viborgvej mener vi ikke, at
undersøgelserne er fyldestgørende for de gener der vil komme i form af mere støj for beboer i Lading og
Fajstrup. Det er den (syd/vest) vindbårne støj som er meget høj, selv om vi har træer og huse imellem.
Høringssvar 02149 bemærker, at Lokal erfaring påviser at pga. de geografiske forhold, skovene
omkring og de lokale vindforhold så forplanter støj sig meget tydeligt fra Lading Sø samt
omkringliggende områder og i nordlig retning hvor både Lading og Fajstrup ligger. Støjmålingerne i VVM
rapporten tager tydeligvis ikke højde for dette. Dette underbygges endvidere af at der ned mod Lading
Sø og hele vejen igennem det naturfredede område ikke er planlagt etablering af støjafskærmning på
løsning Midt. Dette er i sig selv temmelig uforståeligt når man sammenholder dette med de før omtalte
lokale erfaringer og at motorvejen i det fredede område er planlagt anlagt på en dæmning over
terrænet. Det er almindeligt kendt at støjniveauet ved at ligge et vej tracé 1 meter over terræn er 6‐7
dB(A) højere i forhold til at ligge det 1 m under terræn.
Høringssvar 04520 fremfører, at I VVM-rapporten kan man se nogle ”fine” støjkort, som bygger på
hypoteser om trafiktæthed, vindforhold m.v. Men, hvor realistiske er de? Når vi ser på kortet for
Fajstrup, figur 8.18., undrer det, at støjbølgerne ikke går højere nordpå i forhold til sydpå, end de gør, da
vinden i Østjylland oftest er vest-sydvest (kilde: Det Danske Vejr af Jesper Theilgaard, DMI), og Fajstrup
ligger på en bakke, som lyden også vil forplante sig op ad.
Høringssvar 01826 bemærker, at Med hensyn til de tre alternative vejføringer efter Sabro vil den
nordlige være til stor gene for de 2.500 beboere i Sabro, da vestenvinden på de fleste af årets dage vil
blæse trafikstøj ind over byen.
88

Terrænets og vindforholdenes indvirkning på støjudbredelsen
Høringssvar 04111 fremhæver, at Ser man på terrænet i Liseborg og Møgelkær området mm. og
sammenholder det med de to linjeføringsforslag, så vil den sydlige linjeføring bringe mere støj til
området kontra den nordlige. Grundene til dette er. Et: Det op ad skrånende terræn fra den sydlige
linjeføring mod de bebyggede område. To: De generelle vindforhold, som fortrinsvis er vestlig, og
derved vil føre støjen med sig mod de bebyggede områder.
Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at det omgivende terræn, samt vejrets og vindens indflydelse på støjens
udbredelse i omgivelserne fra vejene indgår i støjberegningsmodellen. Vejrforholdene indgår i beregningerne
i form af statistik for det typiske vejr i Danmark over et helt år. De store forskelle, der kan være fra dag til
dag, bliver dermed jævnet ud til et gennemsnit.
Vejrforholdene har betydning for, hvordan støjen fra en vej spredes i omgivelserne. Tæt på vejen betyder
vejret ikke ret meget, men på større afstand kan det have meget stor betydning. Er afstanden blot 100 eller
200 meter, kan man opleve, at man nogle dage næsten ikke bemærker støjen, mens det på andre dage kan
lyde som om, at vejen er meget tættere på. Vinden har størst betydning for disse variationer.
I Danmark blæser det mest fra vest, og det betyder, at støjen ved en vej der fx går nord-syd, som
årsgennemsnit vil være lidt højere øst for vejen end vest for vejen. Forskellen kan være i størrelsesordenen
2 dB på nogle hundrede meters afstand fra vejen. Tæt på vejen er der ingen forskel i støjen på østsiden og
på vestsiden.
Støj og haver
Høringssvar 04649 nævner, at På borgermøderne i Sabro og Hammel nævnte Vejdirektoratet, at de
eventuelt ville være behjælpelige med støjisolerende tiltag i forhold til vinduer, tag etc. Dette ser vi langt
fra som en acceptabel løsning, da den ikke ville kunne hjælpe på den støj vi vil opleve, hvis vi bruger
haven. En af de primære årsager til, at vi købte grunden og ville bygge hus, var netop udsigten til at få
en have.
Høringssvar 04000, 04266 m.fl. mener, at Med placering af motorvejen i vores baghave vil vi desuden
blive plaget af både øget støj- og luftforurening.
Høringssvar 4550, 04277 og 04697 m.fl. kan ikke billige den totale mangel på menneskelige hensyn
omkring støj og partikel forurening. Vi er i forvejen belastet fra Viborgvej og E45, og kan slet ikke
overskue hvorledes støjhelvedet vil blive med endnu en motorvej så tæt på. Skal alle grillaftenerne
aflyses?
Høringssvar 04018 spørger, kommer der en lydmur, hvad er grænsen for hvad i finder passende, så vi
kan holde ud til at være i vores haver, uden af vores børn ikke bliver påvirket af benzinos og støj fra
vejen?
Høringssvar 04120, 04264 m.fl. spørger: Støjen på Stillingvej. Der forventes op i mod 68 db for borgere
der kommer tæt på motorvejen. Hvordan vil VD sikre at disse gener minskes? Vi vil blive omgivet af et
støjinferno, vores dejlige haver vil blive ubrugelige! Om sommeren vil det blive et støjhelvede at lukke
vinduer og døre op!
Høringssvar 02281 bemærker vedr. linjeføringen ved Mundelstrup, at
6) Forringelse af byens naturliv, idet det høje støjniveau på 68 db er ganske højt og langt over den
ønskede maksimale værdi på 58 db.
89

Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at for det udendørs støjniveau i haver vil støjen for en meget stor del af
boligerne langs den eksisterende Rute 26 blive lavere end i dag. Det vil dog ikke være tilfældet for de
boliger, der kommer til at ligge tæt på den nye vej. Etablering af støjskærme ved samlede boligområder, som
foreslået i VVM-redegørelsen, vil kunne mindske støjen fra vejen. Herudover er der for de nye vejanlæg
forudsat anvendelse af en mindre støjende asfaltbelægning. Ved udvælgelse og dimensionering af
støjreducerende tiltag er der ved hvert linjeføringsforslag blevet lagt vægt på, at begrænse støjen ved
boliger, som ellers vil blive belastet med mere end 58 dB fra motorvejen/motortrafikvejen. Dette er sket under
hensyntagen til anlægstekniske og økonomiske muligheder.
I Mundelstrup, hvor linjeføringen medfører en udbygning af den eksisterende motortrafikvej, er det ikke
muligt at opfylde målsætningen om at dæmpe støjen til den vejledende græseværdi på 58 dB, da de
nuværende boliger ligger meget tæt på Rute 26. Her har målsætningen været, at støjbelastningen, hvis det
er muligt, dæmpes i forhold til i dag eller ikke overstiger det støjniveau, der er beregnet for 0-alterntivet i
2020. Efter at have gennemført de supplerende beregninger må vi konstatere, at det ikke er muligt selv med
en 4 m høj skærm og støjreducerende belægning at dæmpe støjen i Mundelstrup i linjeføring Nord/Midt/Syd i
forhold til 0-alternativet. Der vil være 212 støjbelastede boliger langs motorvejen i forhold til 186 boliger i 0alternativet.
For de helårsboliger, der efter en udbygning, eller etablering af en ny motorvej, bliver belastet med mere end
63 dB, vil der være mulighed for at få tilskud til støjisolering efter Vejdirektoratets retningslinjer herom.
Støjafskærmning
Høringssvar 02518 og fremfører, at der ligger 10 huset på toppen af stillingvej. Den evt. p-plads kommer
til at ligge i vores baghave. Vores spørgsmål er: Kommer der en lydmur?
Høringssvar 03008 har vedhæftet en fil som er taget fra Vejdirektoratets rapport 402-2012 vedr. rute 26
Søbyvad-Aarhus side 77 figur 8.15. Jeg har sat et X, hvor Møllebakken ligger i forhold til den Nordlige
linjeføring og viser de støjgener som vi på Møllebakken vil blive udsat for. Den viser en underlig ”tang”
af støj på 58-63 DB som går lige direkte ned i Møllebakken. Jeg kan oplyse at jeg bor direkte ud til
marken og vil i givet fald få Motorvejen som nærmeste nabo, og vil derfor blive kraftig berørt af støj på
over 58 DB. Hvad har man tænkt sig at gøre for at mindske den støjgene? Vil man opsætte støjskærme
eller sørge for ekstra støjdæmpende beplantning?
Høringssvar 04277 spørger: Og vil nuværende støjvold (langs Viborgvej) blive forlænget over til
Kærsvinget (broen over Viborgvej)?
Høringssvar 04520 spørger: hvad med de støjreducerende foranstaltninger? Hvis projektet bliver nødt til
at spare den støjreducerende asfalt væk, stiger støjniveauet straks med 2 db. – Og hvor meget
skærmer egentlig en støjskærm? Når et to-etagers hus med soveværelser mod motorvejen, ca. 80
meter væk, ligger op ad bakken og over støjskærms-niveauet, hvad så?
Høringssvar 04598 anfører, at Både nord- og syd-/midtlinje vil give os stærke støjgener ift. Viborgvej,
som vi kender den nuværende vej. VD’s tal siger at en hastighedsforøgelse med 50 km/t (nu 80 km/t til
motorvejens maks. 130 km/t) vil give støjforøgelse på ca. 5 dB, svarende til mere end en fordobling af
støjniveauet ved uændret trafikmængde. I fald man vælger at lægge linjen, som foreslået, må vi således
forlange, at der etableres støjdæmpende foranstaltning ud for vores ejendom, der sikrer at støjniveauet
maksimalt bliver på det nuværende niveau.
Høringssvar 04800 anfører: Jeg kan på kortet se en støjvold, den ser kun ud til at dække en meget kort
del af motorvejen. Hvad med den påtænkte kløverbladsudfletning, den ville jeg få meget tæt på, ville
man slet ikke lave støjværn der? Man kan jo virkelig forestille sig, hvordan nedbremsning og
acceleration ved ned- og opkørsler vil give en grusom masse støj af ubehagelig forskelligartet karakter!
Dette omhandlede så kun støjen fra en eventuel motorvej. Oven i dette skal så lægges støjen fra
omtalte voldsomt øgede trafik på Gl. Viborgvej, det ville jo blive et sandt støjhelvede!
90

Støjafskærmning
Høringssvar 02728 spørger: hvor mange dB. kommer der på tranebærvej? Kommer der støjværn, der
"beskytter" vores vej med begge forslag?
Høringssvar 02524 bemærker, at Støjafskærmningen ser ikke ud til at være tilstrækkelig. Der er
allerede på nuværende tidspunkt støjbelastning af bebyggelsen på koldingvej, lige ud for den
eksisterende rundkørsel. Det er specielt i morgentimerne og weekenderne fra ca. kl. 3.30, hvor
nedbremsning og acceleration fra lastbiler er meget generende. Støjniveauet er muligvis inden for
grænseværdierne, men idet det generelle støjniveau (baggrundsstøj) er lavt virker det desto mere
påtrængende. Der bør derfor være støjafskærmning på hankene over mod Koldingvej, hvilket også
gøres nemmere når forbindelsen til Koldingvej udelades.
Høringssvar 04526 skriver, at Ifølge forslaget skal der langs sydsiden af linjeføringen over en strækning
af ca. 2300 m opsættes 3 m høj støjskærm ud for boligerne på Gl. Aarhusvej. Eftersom hastigheden
allerede er hævet til 90 km i timen og dermed på motortrafikvej-niveau, forventer vi, at der snarest tages
initiativ til opsætning af denne støjskærm.
Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at støjafskærmning kun etableres ud for områder for helårsbeboelser og
kolonihaver, hvor støjbelastningen overstiger 58 dB, svarende til Miljøstyrelsens vejledende støjgrænse for
nye boliger, og hvor det ud fra støjberegningerne er vurderet, at støjafskærmningen kan give en mærkbar
støjreducerende effekt. Længden og placeringen af støjskærmene kan ses i VVM-redegørelsen.
Dette sker under hensyntagen til anlægstekniske og økonomiske muligheder. For de helårsboliger, der efter
en udbygning, eller etablering af en ny motorvej, bliver belastet med mere end 63 dB, vil der være mulighed
for at få tilskud til støjisolering efter Vejdirektoratets regler herom.
Det er en forudsætning i VVM-redegørelsen, at der anvendes støjreducerende asfalt. De mest anvendte
støjreducerende belægninger i dag kaldes tyndlagsbelægninger. Her bruges mindre sten i asfalten end
normalt, hvilket giver en mere jævn overflade og åben struktur, som bevirker at dæk/vejbanestøjen
reduceres med ca. 2 dB i forhold til en traditionel belægning. For almindelige og støjreducerende
vejbelægninger gælder, at støjen fra vejen vil stige, i takt med at vejbelægningen bliver slidt.
Vejdirektoratet kan yderligere bemærke, at støjberegningen er foretaget på baggrund af den trafik,
udbygningen forventes at give af ændringer på de eksisterende veje. Derfor er trafikstigningen på Gl.
Viborgvej også en del af forudsætningen for støjberegningen i Mundelstrup.
Vejdirektoratet kan endelig bemærke, at alle afværgeforanstaltninger, herunder støjskærme og
støjreducerende asfalt, er en del af beslutningsgrundlaget for projektet. Det vil sige, at disse indsatser,
såfremt der tages politisk beslutning om projektet, ikke senere vil kunne spares væk. Opsætning af fx
støjskærmen langs Gl. Århusvej i Viborg vil derfor heller ikke kunne ske før Folketinget beslutter at anlægge
projektet og afsætter pengene på finansloven.
Vejdirektoratet kan endelig bemærke, at tangen af støj ved Møllebakken skyldes terrænforhold, idet terrænet
hæver sig markant lige nord for ejendommene på Møllebakken. Der vil kun være få ejendomme med en
støjbelastning over 58 dB.
91

Forudsætninger for støjberegningerne
Høringssvar 01826 fremhæver, at direktoratets forventninger til trafikbelastning svinger med 100 %.
Bemærkninger om relativ støjreduktion visse steder hviler tilsyneladende på en logik, der siger, at hvis
man har et støjproblem, er det ikke et mål i sig selv at fjerne det.
Høringssvar 01826 fremhæver, at Konsekvenserne for befolkningen i miljøvurderingen er imidlertid
minimeret til en holdning om, at de miljømæssige konsekvenser med et stærkt forøget støj- og
luftforureningsniveau i forbindelse med etablering af et motorvejsanlæg kan afhjælpes med støjskærme
i de mest støjbelastede områder i betragtning af væsentlige miljøbelastninger med støj- og
luftforurening, som Vejdirektoratet pålægger beboerne ved en tæt linjeføring langs Mundelstrup og
Sabro, peger rapportens anbefalinger på et miljøbegreb, som kommer til at fremstå som meget skævt.
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at der er en lang række faktorer, som er bestemmende for, hvor meget
støj, der kommer fra en vej, og hvordan det opleves af mennesker. Det afhænger bl.a. af trafikken, vejtypen,
vejens fysiske omgivelser og vejret. Virkemidlerne for at minimere støjgenerne fra nye vejanlæg er
begrænsede, og i Mundelstrup hvor den eksisterende motortrafikvej udvides, er det muligt at opsætte
støjafskærmning og anvende støjreducerende asfaltbelægninger for at nedbringe støjen.
Boligejere, der bliver belastet med støj over 63 dB, vil få tilbudt tilskud til støjisolering. Det drejer sig om
helårsboliger, hvor det enten ikke er hensigtsmæssigt at etablere støjafskærmning eller hvor en støjskærm
ikke har tilstrækkelig effekt.
Støjberegninger - Relative støjværdier m.m.
Høringssvar 04541 og 04504 m.fl. påpeger: Den sydlige linjeføring er den linjeføring, der giver flest
støjbelastede boliger, men for at gøre sagen værre er der tale om nominelle beregninger - ikke relative.
Det må antages, at de boliger der ligger omkring den påtænkte linjeføring midt allerede i dag (i kraft af
Viborgvej) har støjbelastning tæt på 58 og 68 dB. De uberørte områder ved den sydlige og nordlige
linjeføring har imidlertid en støjbelastning tæt på 0. Den relative støjstigning er derfor markant større
ved den sydlige linjeføring og den nordlige linjeføring. Faktisk viser tallene i VVM-rapporten på side 80,
at linjeføring midt vil nedbringe støjniveauet for borgerne sammenlignet med status quo. Det vil sige, at
borgerne i eksempelvis Lading vil være bedre stillet med en linjeføring midt end med den nuværende
Viborgvej. VVM-rapporten burde derfor indeholde en relativ støj beregning, der beskriver antallet af
ejendomme, der får en markant øget støjbelastning set i forhold til i dag.
Høringssvar 04646 og 04233 anfører, at I VVM-undersøgelsen er der lavet støjberegninger, der viser,
at antallet af støjbelastede boliger er størst ved den sydlige løsning. Dette er beregnet ved at dele
ejendommene ind i to kategorier (over 58 dB og over 68dB) og derefter lægge dem sammen. Selvom
dette argument er til vores fordel, mener vi metoden er utilstrækkelig. Der er jo tale om en lille
forlægning tæt på den eksisterende infrastruktur (Midt/1990) og en større forlægning ud i et pt.
uforstyrret naturområde (Syd). De borgere, der ikke har det svært med støj eller opholder sig meget
indendørs og af den grund bosætter sig i byerne og nærheden af Viborgvej, vil ikke opleve så store
ændringer, som folk der bor i områder med udpræget stilhed. Her vil forskellen være enorm! Denne
relative støjbelastning er ikke omfattet af VVM-undersøgelsens modelleringer.
Høringssvar 04649 fremhæver, at Ifølge støjberegningerne udarbejdet for etape 6 (delstrækning 3,
Mundelstrup), vil vi og vores naboer, hvis 2012-linjeføringen vælges, blive udsat for en gennemsnitlig
støjbelastning på 63-68 dB. I Danmark er den vejledende grænseværdi for vejstøj 58 dB. Vi kan med
andre ord se frem til, at middelværdien for vejstøjen forventeligt bliver 9-17 % over det anbefalede
støjniveau udregnet lineært. Hvad vil den blive, hvis den udregnes korrekt via logaritme? Vil det svare til
en fordobling?
92

Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at den samlede støjbelastning for hvert af de beregnede alternativer er
opgjort som henholdsvis antal støjbelastede boliger over 58 dB, samt som et beregnet støjbelastningstal
(SBT). Støjbelastningstallet anvendes til at sammenligne den samlede støjgene for de enkelte alternativer.
Støjbelastningstallet kombinerer antallet af støjbelastede boliger og graden af den støjbelastning, hver bolig
bliver udsat for. Hver enkelt bolig i nærheden af vejen vægtes med en faktor (genefaktor), der afhænger af
støjniveauet, sådan at stærkt støjbelastede boliger tildeles en større vægt end mindre støjbelastede. Til sidst
sammenlægges alle de vægtede boliger, og man får på den måde støjbelastningstallet for det pågældende
vejprojekt, som er udtryk for den samlede støjgene fra det beskrevne vejnet.
Genefaktoren, der anvendes, er et udtryk for, hvor generende støjen opleves, og er fastsat på baggrund af
viden om sammenhængen mellem støjniveau og oplevet støjgene. Fx er genetallet for en bolig, der belastes
med 76 dB lig med 1,0, mens genetallet ved 60 dB er 0,1. Det betyder, at støjgenen ved en bolig, der
udsættes for 76 dB, er den samme som den samlede støjgene ved 10 boliger, der udsættes for 60 dB.
Beregning af støjbelastningstallet er den eneste anerkendte metode i Danmark til at vurdere forskellen på
den samlede støjgene fra forskellige alternative vejprojekter. Metoden medtager udelukkende boliger udsat
for et støjniveau over 58 dB, da det er Miljøstyrelsens grænseværdi for acceptabel støj. Boliger under 58 dB
indgår ikke i den samlede geneberegning.
Med hensyn til høringssvar 04649 kan det oplyses, at et støjniveau der forøges med 8-10 dB vil opleves som
ca. en fordobling af støjniveauet. Eksempelvis vil et gennemsnitligt støjniveau på 68 dB opleves ca. dobbelt
så højt som et støjniveau på 58 dB. Ved en fordobling af antallet af ens støjkilder, fx ved en fordobling af
trafikken, vil støjniveauet stige med 3 dB. En stigning på 3 dB vil typisk opleves som en mindre, men tydelig
ændring af støjniveauet.
Spørgsmål til støjberegningerne
Høringssvar 04711 spørger: De støjkort, der foreligger, tager ikke højde for støjen fra den afledte trafik i
hverken Sabro eller Mundelstrup. Hvordan vil det reelle støjbillede se ud for Bjørnkærvej?
Høringssvar 04218 nævner, at I redegørelsen er det forventede støj niveau fra motorvejen påført.
Tages der i denne forbindelse højde for den øgede trafik på Viborgvej (A26) som forventes, at blive op
imod 4000 biler i døgnet? Støjbelastningen er en gennemsnitsvurdering over et døgn. Hvad vil den
maksimale støjbelastning være på vores grund fra motorvejen + Viborgvej(A26)når den er højest?
Høringssvar 04649 spørger: Så vidt vi kan læse, er den forøgede støj, som den øgede trafik på Gl.
Viborgvej medfører, ikke medregnet i de støjberegninger, der foreligger for 2012-linjeføringen for
Mundelstrup og Sabro. Er det korrekt? Er støj fra den øgede lastbilstrafik fra Dalton, som kommer på Gl.
Viborgvej i kraft af lukningen af Borumvej, medregnet? I forbindelse med en eventuel anlægsfase mener
vi, at det er givet, at en endnu større del af trafikken vil bruge Gl. Viborgvej som smutvej ind og ud af
Århus, end hvad der vil være tilfældet, når motorvejen er etableret. Er denne støj medregnet i
støjberegningerne for Mundelstrup og Sabro?
Høringssvar 04563 mener ikke trafikstøj fra motorvej er lagt sammen med øget trafik på Gl. Viborgvej.
Høringssvar 04520 bemærker, at Ud fra kortet ligger Fajstrup i den røde støjzone med ca. 60 – 65 db,
som allerede er over Miljøstyrelsens max. værdi på 58 db for boligområder. Er der blot beregnet en
ganske lille smule fejl, vil det rykke sig til det lilla eller blå felt, svarende til 65 – 70 db! Hvor meget har
man kunnet tage højde for, at lastbiler, som kører fra øst mod vest, skal geare ned, og gasse op, for at
komme op ad bakken udfor Fajstrup? Hvor meget øger dette forhold det skitserede db-niveau?
Høringssvar 04532 bemærker, at Vejdirektoratet har anvendt gammelt kortmateriale, hvor en del af
husene i Mundelstrup og Sabro slet ikke findes på kortene. Så vidt vides er det 224 matrikler i alt der
mangler. Dette vil medføre en meget kraftig støjpåvirkning hvor støjniveauet vil ligge væsentligt over de
55 dB, der er angivet i lokalplan 595 for Byparken og bebyggelserne i den sydøstlige ende af
Mundelstrup. For resten af Mundelstrup og en del af Sabro vil støjniveauet ligge langt over de 58 dB
staten og WHO anbefaler. Vi er i den forbindelse også meget i tvivl om Vejdirektoratets beregninger
over støjen, overhovedet tager højde for den øgede trafik, der også vil komme på Gammel Viborgvej.
93

Vejdirektoratet kan hertil svarer, at støjberegningerne er baseret på den anvendte trafikmodel, som tager
højde for de afledte trafikale effekter af udbygningen af Rute 26. Støjmodellen beregner ikke maksimale
støjniveauer, men beregner et vægtet døgngennemsnit, der tager højde for støjens variation i dag-, aften og
nattetimerne. Støjmodellen tager ligeledes højde for normale accelerationer samt ekstra støj fra lastbiler, der
gearer ned og gasser op.Som tidligere nævnt, indgår den øgede trafik på Gl. Viborgvej i støjberegningerne.
Vedr. støj og ekspropriation
Høringssvar 04305 mener, at den ekspropriationsforretning og loven bag er forældet. Den tager ikke
hensyn til det værditab der påføres ejendomme som lige netop ikke bliver eksproprieret men som stadig
bliver voldsomt berørt at forhøjet støjniveau.
Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at der normalt ikke eksproprieres udelukkende pga. støj. Eventuelt ønske
om ekspropriation kan rejses overfor den uvildige Ekspropriationskommission, som nedsættes når der er
vedtaget en anlægslov for vejprojektet. Læs evt. mere under afsnittet Ekspropriation, i kapitel 2 Vejprojektets
grundlag.
Andet vedr. støj
Høringssvar 04014 er kirkegængere i Sporup Kirke og er bekymret for at støjen fra motortrafikvejen vil
genere både i kirken til kirkelige handlinger og på kirkegården.
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at støjniveauet ved Sporup Kirke er under den vejledende grænseværdi
på 58 dB ved udbygning af Rute 26 i begge linjeføringsforslag.
Det er almindelig praksis at anvende Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi på 58 dB, som grundlag for
vurdering af behovet for støjbeskyttelse. Der er tale om en afvejning mellem de virkninger, som støjen har på
mennesker og de samfundsøkonomiske hensyn. En grænseværdi på 58 dB over døgnet, medfører at ca. 10-
15 % af befolkningen vil føle sig stærkt generet af støjen.
Bemærkninger om luftforurening
Luftforurening og sundhed
Høringssvar 04120, 04800, 04277 og 04460 m.fl. spørger: Er det undersøgt hvor meget tilkørsel og
motorvej vil forurene og hvilke grænser for forurening anbefaler staten og WHO? Forureningen fra Gl.
Viborgvej skal jo også lægges oveni!
Høringssvar 04587, 04800, 04277 m.fl. spørger: Er det undersøgt, hvor meget Motorvejen forurener og
hvilke grænser for forurening anbefaler staten og WHO?
Høringssvar 4520 bemærker: For ikke at tale om forurening og den udledning af forskellige
sundhedsskadelige stoffer, der kommer fra bilerne. En diffus forurening, som givet også vil medføre
helbredsproblemer for de borgere, som bor tæt på en motorvej!
Høringssvar 02281 bemærker vedr. linjeføringen ved Mundelstrup, at
5) Forringelse af byens luftkvalitet som følge af mange biler og tung trafik der alle sammen
foretager aksellerationer indenfor by grænsen, ved sving og chikaner.
94

Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at de danske grænseværdier for luftkvalitet er baseret på direktiv
(2008/50/EF) om "Luftkvaliteten og renere luft i Europa". For mere detaljeret beskrivelse af grænseværdierne
henvises til hjemmesiden http://www.dmu.dk/luft/stoffer/graensevaerdier/ samt Jensen et al. (2011) 1 .
Grænseværdierne er juridisk bindende og fastsættes på et videnskabeligt grundlag i samarbejde med WHO
med henblik på at undgå, forhindre eller reducere skadelige virkninger på menneskers sundhed og/eller
miljøet som helhed. De skal overholdes inden for en given frist, som ikke må overskrides, når det er nået.
Grænseværdierne omfatter 13 luftforureninger, hvor det i dag kun er grænseværdien for kvælstofdioxid
(NO2) som årsmiddelværdi, som er overskredet på de allermest trafikerede gader i København (Ellermann et
al. 2011 2 ). Som indikator for trafikal luftforurening anvendes oftest kvælstofdioxid (NO2) og partikler under
hhv. 2,5 og 10 mikrometer (PM2.5, PM10). Grænseværdierne herfor som årsmiddelværdi er hhv. 40 µg/m 3 , 25
µg/m 3 , og 40 µg/m 3 .
Luftkvalitetsberegninger er gennemført for alle boligadresser langs de nye motorveje/vejudbygninger i 2020
og sammenlignet med grænseværdierne for kvælstofdioxid (NO2) og partikler under hhv. 2,5 og 10
mikrometer (PM2.5, PM10). De maksimalt forekommende NO2 koncentrationer ligger på 12-16 µg/m 3 , hvilket
er langt under grænseværdien på 40 µg/m 3 . De maksimalt forekommende PM2.5 koncentrationer ligger på
11-12 µg/m 3 , hvilket er langt under grænseværdien på 25 µg/m 3 . De maksimalt forekommende PM10
koncentrationer ligger på 20-21 µg/m 3 , hvilket er langt under grænseværdien på 40 µg/m 3 .
Koncentrationerne er væsentligt lavere end de årsniveauer som pt. måles på målestationer i trafikerede
gader i de fire største byer i Danmark i 2010, hvor maksimal NO2 koncentration er 56 µg/m 3 , maksimal PM2.5
er 18 µg/m 3 og maksimal PM10 er 28 µg/m 3 (Ellermann et al. 2011).
Overholdelse af grænseværdierne sikrer ikke, at der ikke kan forekomme sundhedseffekter ved
koncentrationer under grænseværdien. For partikler er der tale om en risikovurdering, da der ikke formodes
at være en nedre grænse for, hvornår udsættelse for partikler ikke fører til sundhedskonsekvenser. Men de
beregnede koncentrationer ved boliger langs motorvejen er væsentligt under grænseværdierne og må derfor
formodes ikke at udgøre et særligt sundhedsproblem.
Høringssvar 04647 spørger, hvad VD vil gøre ved den meget luftforurening der bliver?
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at bilers udstødning er reguleret i EU-direktiver, som sætter
grænseværdier for et køretøjs udledning af forurenende stoffer. Disse er løbende blevet skærpet, således at
den løbende udskiftning af bilparken fører til stadig lavere udstødning. Endvidere er brændstofkvaliteten
reguleret fx indholdet af PAH, svovl mv.
Der er ikke gennemført beregninger af ændringen i koncentrationerne fra situationen i dag og frem til basis i
2020, men erfaringer fra beregninger i VVM-undersøgelsen for 3. Limfjordsforbindelse viste, at NO2
koncentrationerne blev reduceret med omkring 30 % fra 2009 til 2020 pga. en renere bilpark, mens der kun
sker en lille ændring i partikelkoncentrationerne på 1-2 %, da disse er domineret af
baggrundskoncentrationen dvs. bidrag fra alle europæiske og danske kilder (Jensen et al., 2011 3 ).
1 Jensen, S.S., Ketzel, M., Becker, T., Hertel, O. (2011): Luftkvalitetsvurdering for rute 26 Viborg- Aarhus. VVM redegørelse. Nationalt
Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.71 s. Videnskabelig rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 12.
http://www2.dmu.dk/Pub/SR12.pdf
2 Ellermann, T., Nordstrøm, C., Brandt, J., Christensen, J., Ketzel, M. & Jensen, S.S. (2011): The Danish Air Quality Monitoring
Programme. Annual Summary for 2010. National Environmental Research Institute, Aarhus University. 55 pp. -NERI Technical Report
No. 836. http://www.dmu.dk/Pub/FR836.pdf
3 Jensen, S.S., Ketzel, M., Becker, T., Hertel, O., Løfstrøm, P., Olesen, H.R. (2011): Luftkvalitetsvurdering for 3. Limfjordsforbindelse.
VVM redegørelse. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, http://www.dmu.dk/Pub/FR824.pdf.
95

Luftforurening – grøntsager og urtehaver
Høringssvar 04532 er bekymrede over den kraftige forøgelse af luft- og partikelforurening der må give
en risiko for, at frugt og grønsager ikke vil kunne anvendes, når de er dyrket i haver beliggende tæt på
den foreslåede 2012 linjeføring samt selvfølgelig øget risiko for påvirkninger af og skader på helbredet.
Høringssvar 04574 og 04697 spørger, om det pga. Partikel forurening vil være slut med at spise
hjemmedyrkede grøntsager fra haven?
Høringssvar 04587, 04800, 04277 m.fl. mener, at det vil være sundhedsskadeligt at opholde sig i havne
eller spise afgrøder fra urtehaven, såfremt Motorvejen placeres som VD foreslår i 2012 linjeføringen.
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at tungmetaller og tjærestoffer i jord kan udgøre en sundhedsrisiko ved
spisning af afgrøder dyrket på jord forurenet med disse stoffer. Kilderne hertil kan være gamle
industrigrunde, historisk blyforurening fra trafikken samt slamudbringning.
Der kan forekomme forhøjede koncentrationer i jord af fx bly tæt på ældre veje, som følge af afsætning af bly
fra bilernes udstødning. Siden indførelse af katalysatorbiler i starten af 90’erne er blyforureningen fra
trafikken faldet dramatisk, og i dag er der ingen blyforurening fra vejtrafikken. Der vil derfor ikke være
blyforurening fra trafikken fra en ny motorvej.
Biludstødning indeholder også mindre udledninger af tjærestoffer (PAH), hvoraf noget vil deponere langs
vejen. Målte koncentrationer (indikator benzo(a)pyren) i en af de mest trafikerede gade i København viser
koncentrationer langt under grænseværdierne. En mulig kilde til forurening med metaller er bremsestøv fra
bilernes bremser, som kan afsættes tæt på motorvejen. Der er meget begrænset viden herom, og der er ikke
fastsat grænseværdier for udledning heraf eller for tilladte koncentrationer heraf.
Samlet set vurderer DCE - Nationalt center for miljø og energi på Aarhus Universitet (tidligere DMU), at der
ikke at være nogen særskilt sundhedsrisiko forbundet med trafikken ved at spise grønt fra egen have, som
støder op til en ny motorvej.
Luftforurening og drikkevand
Høringssvar 04548 anfører: Linjeføring henover Sabros drikkevandsområde Syd- og midt-linjen er efter
den ændrede føring ift. Økonomiundersøgelsen 2010 lagt ind over Sabro Vandværks
indvindingsområde til den nyetablerede drikkevandsboring ved Eshøjvej. Dette finder vi stærkt
betænkeligt og ud fra et forsigtighedsprincip også uacceptabelt, medmindre VD vil garantere at der ikke
kan ske forurening fra vandafledning og partikler i luften fra motorvejen.
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at der ved udbygning etableres et lukket vejafvandingssystem, så al
vejvandet ledes til nedløbsbrønde, og herfra, via et lukket rørsystem til tætte regnvandsbassiner med
lukkemekanisme ved udløbet. Dette vil sikre, at der ikke sker forurening af grundvandet, hvis der skulle være
uheld med spild af miljøfremmede stoffer på motorvejen. Dette vil være en forbedring i forhold til i dag, hvor
størstedelen af strækningen har et afvandingssystem med åbne grøfter.
I forhold til partikelforureningen, som fremgår af bemærkningerne ovenfor, så vil de maksimalt
forekommende PM2.5 og PM10 koncentrationer ligge langt under grænseværdien på hhv. 25 µg/m 3 og 40
µg/m 3 . Koncentrationerne er væsentligt lavere end de årsniveauer som pt. måles på målestationer i
trafikerede gader i de fire største byer i Danmark i 2010.
96

SUPPLERENDE STØJBEREGNINGER
I forbindelse med høringsfasen er Vejdirektoratet blevet opmærksom på, at oplysningerne fra de offentlige
boligregistre ikke var opdaterede. Derfor indgik et nyt boligområde (Løvkærvej/Grønkærvej)i Mundelstrup
ikke i støjberegningerne i VVM-redegørelsen.
Den eksisterende støjskærm mellem boligerne og den eksisterende motortrafikvej blev samtidig vurderet til
ikke at have tilstrækkelig støjisoleringsevne sammenlignet med en standardiseret støjskærm, så den indgik
heller ikke i beregningerne.
Der er i de supplerende beregninger udført en ny beregning af 0-alternativet på baggrund af opdaterede
bygnings- og boligdata og med den eksisterende støjskærm ved Mundelstrup. Den støjreducerende effekt af
den eksisterende støjskærm ved Mundelstrup vurderes dog at være mindre end effekten af en almindelig
standardiseret støjskærm. Det har ikke været muligt at korrigere for dette forhold i støjberegningerne, hvor
støjisolationsevnen for den eksisterende støjskærm er forudsat ligeså god som for en standardiseret
støjskærm.
På den baggrund vil den støjreducerende effekt af den eksisterende støjskærm være overvurderet i disse
beregninger. Resultatet kan ses herunder i tabel 9, og sammenholdes med tallene fra VVM-redegørelsen.
Antal støjbelastede
boliger
Støjniveau på facade Lden, i dB
58-63 63-68 68-73 Over 73 I alt SBT
0-alternativ, tal fra VVM 115 75 3 1 196 30,1
0-alternativ, ny beregning 161 21 3 1 186 24,1
Tabel 9: Sammenligning af VVM-redegørelsens støjberegninger og beregningen på baggrund af opdaterede
BBR-data.
I de nye beregninger er antallet af støjbelastede boliger (> 58 dB) mindre, når der regnes med fuld effekt af
støjskærmen, selvom der samtidig medregnes flere boliger tæt på motortrafikvejen. Derfor vil sandheden
ligge et sted midt imellem, og det er Vejdirektoratets vurdering at antallet af støjbelastede boliger i
Mundelstrup – herunder støjbelastningstal – i 0-alternativet, reelt vil være lidt højere end angivet i de nye
beregninger.
Figur 7 giver et overblik over de støjmæssige konsekvenser for 0-alternativet i Mundelstrup, hvor alle boliger
og fuld støjskærmseffekt af den eksisterende støjskærm er medregnet.
Figur 7: Støjkort for 0-alternativet ved Mundelstrup.
97

Supplerende støjberegninger af den sydligere linjeføring (Variant Trompet)
Vejdirektoratet har på baggrund af indkomne forespørgsler og høringssvar gennemført supplerende
undersøgelser i forhold til de beregninger, som fremgik af VVM-redegørelsen. Der er gennemført
støjberegninger af en variant af linjeføringsforslaget med en mere sydlig motorvejstilslutning (Variant
Trompet i redegørelsen), i det følgende benævnt: Varianten. Beregningerne for denne sammenlignes i det
følgende med VVM-redegørelsens linjeføringer, som alle tre er sammenfaldende på denne strækning ved
Mundelstrup. De supplerende beregninger er naturligvis gennemført med de opdaterede oplysninger, som er
beskrevet ovenfor i 0-alternativet, for Varianten og linjeføring Nord (som repræsenterer alle tre linjeføringer)
ved Mundelstrup.
Figur 8 giver et overblik over de samlede støjmæssige konsekvenser i hele influensområdet med
gennemførelse af Varianten på delstrækning 3.
Figur 8: Støjkort for Varianten på delstrækning 3 ved Mundelstrup
Af Tabel 9 fremgår antallet af støjbelastede boliger i influensområdet for Varianten for etape 3 sammenlignet
med 0-alternativet og Linjeføring Nord, som repræsenterer alle tre linjeføringer på denne delstrækning.
Antal støjbelastede boliger Støjniveau på facade
(Lden dB)
58-63 63-68 68-73 Over 73 I alt SBT
0-alternativ, ny beregning 161 21 3 1 186 24,1
Variant 119 69 7 1 196 30,1
Linjeføring Nord 131 73 8 0 212 36,9
Tabel 9: Antal støjbelastede boliger på delstrækning 3 for Varianten og Linjeføring Nord/Midt/Syd
98

Den støjreducerende effekt af den eksisterende støjskærm ved Mundelstrup vurderes at være mindre end
effekten af en almindelig standardiseret støjskærm. På den baggrund vurderes antallet af støjbelastede
boliger i Mundelstrup – herunder støjbelastningstallet – reelt at være lidt højere end angivet i 0-alternativet,
da skærmens effekt er overvurderet. Samme forhold gør sig gældende for Varianten, dog i mindre grad, da
støjen fra den eksisterende motortrafikvej vil være mindre som følge af mindre trafik. Figur 9 giver et overblik
over de støjmæssige konsekvenser af Varianten for Mundelstrup.
Figur 9: Støjkort for Varianten på delstrækning 3 ved Mundelstrup.
Figur 10 viser de støjmæssige ændringer mellem 0-alternativet og Varianten i Mundelstrup.
Figur 10: Differenskort, som viser ændring af støjniveau fra 0-alternativ til Varianten ved Mundelstrup.
99

Som det ses af differenskortet på figur 10 vil støjniveauet i Varianten for størstedelen af boligerne syd for Gl.
Viborgvej være stor set uændret i forhold til 0-alterntivet. Der vil dog ske en stigning af støjen på 1–3 dB ved
første husrække langs Gl. Viborgvej pga. af stigningen i trafikken, mens støjniveauet vil blive reduceret i
størrelsesordenen 1–3 dB ved første husrække langs den eksisterende motortrafikvej. Der er også
gennemført supplerende støjberegninger for linjeføring Nord (som repræsenterer de tre linjeføringer ved
Mundelstrup, hvor de er sammenfaldende). I de supplerende beregninger er der regnet på effekten af
forskellige højder af støjskærmen. Dette har resulteret i, at støjskærmen har en højde på 4 m, da det samlet
set er vurderet til at give den største effekt i forhold til økonomi og funktion.
Figur 11 giver et overblik over de støjmæssige konsekvenser for linjeføring Nord i Mundelstrup.
Figur 11: Støjkort for linjeføring Nord på delstrækning 3 ved Mundelstrup
Figur 12 viser de støjmæssige ændringer mellem 0-alternativet og linjeføring Nord/Midt/Syd i Mundelstrup.
Figur 12: Differenskort, som viser ændring af støjniveau fra 0-alternativ til linjeføringsforslag Nord ved
Mundelstrup.
100

Som det ses af differenskortet på figur 10 vil støjniveauet i linjeføring Nord stige med 1–3 dB for størstedelen
af boligerne i området syd mellem Gl. Viborgvej og den eksisterende motortrafikvej. Tættest på motorvejen
og på Gl. Viborgvej vil støjen ifølge beregningerne stige med op til ca. 5 dB for ejendommene i første række.
Reelt vil stigningen i støjniveauet dog være en smule mindre, da det som førnævnt i 0-alternativet, er
forudsat at den eksisterende skærm har samme støjisolationsevne som en standard skærm.
101

REKREATIVE INTERESSER OG NÆRMILJØ
16 % af høringssvarene fra borgerne på strækningen ved Århus og 17 % af høringssvarene på strækningen
ved Viborg indeholder bemærkninger om rekreative interesser, jf. Bilag 1 og 2. Høringssvarene omhandler
vejprojektets påvirkning af eksisterende rekreative forbindelser og områder, men i høj grad også
påvirkningen af nærmiljøerne i de små byer langs linjeføringerne.
Rekreative forbindelser
Høringssvar 04520 bemærker, at Linjeføring Midt vil fysisk afskære befolkningen fra at benytte det
rekreative område, Udsigten, Søvejen og skoven er i dag. Eneste adgangsvej vil være gennem en
gang- og cykeltunnel under motorvejen ved Lyngballevej, og spørgsmålet er: hvem ønsker at løbe tur
akkompagneret af motorvejsstøj? I VVM-rapporten vurderes påvirkningen af de rekreative forbindelser i
forhold til linjeføring Midt at have moderat betydning. Som bosiddende i området, vil vi vurdere det som
massiv betydning – en total ødelæggelse af området!
Høringssvar 02149 bemærker, at Konsekvenserne af en brutal afskæring af Lading og Fajstrup fra
deres naturlige centrum og omdrejningspunkt i form af Lading Sø og de fredede og naturskønne
rekreative områder, både med hensyn til de op imod 800 mennesker der bor i området.
Høringssvar 03858 bemærker, at den sydlige linjeføring vil afskære vores børn fra Farre, hvor de har
kammerater og dyrker sport.
Høringssvar 04209 bemærker, at En midterlinieføring vil afskære alle 4 indfaldsveje fra Viborgvejsiden
til Fajstrup Nederskov.
Høringssvar 04518, 04693 0g 04696 anfører: Vi skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at skov- og
fællesvejene fra Yderupvej ved Borum gennem Vind Skov til Sabrovej i Sabro udgør og af Århus
Kommune anerkendes som en rekreativ stiforbindelse. Denne bør ikke afbrydes.
Høringssvar 04225 bemærker, at En sydlig linjeføring vil betyde, at beboerne i området bliver afskåret
fra Lyngballegård og Troldhøj, samt den smukke vej gennem skoven, og samtidig vil den betyde en
barriere for nabofællesskabet. Skovene er et væsentligt rekreativt område for beboerne i Skivholme,
Lading, Harlev, Sjelle og Herskind. Vi har i dag fri adgang til skovene via Skyttehusvej og de mange
stiforbindelser. Den sydlige motorvejsføring vil ændre dette billede totalt, idet der i alt kun vil være 2
stiforbindelser til skovene, der som tidligere nævnt også vil blive delt i to dele.
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at vejen vil skabe en barrierevirkning, men at denne er forsøgt minimeret
ved at planlægge overføring af lokale veje og stier. Dette arbejde er sket i samarbejde med de berørte
kommuner. Ved linjeføring Midt betyder det bl.a., at adgangen til Fajstrup Nederskov opretholdes via
Fuglsangvej og Lyngballevej, mens Søvejen ved Lading Sø lukkes. Lyngballevej opretholdes alene som
rekreativ forbindelse.
Linjeføring Syd medfører ligeledes barriereeffekter, bl.a. som følge af lukning af Lyngholmvej. Adgangen fra
områderne omkring Hammel og Voldby til Farre skal derfor foregå via Anbækgårdsvej eller Farrevej.
Adgangen til Skivholme Skov forringes ligeledes, og i VVM-redegørelsen er påvirkningen af de rekreative
forbindelser her vurderet til at være af væsentlig betydning, også selvom der opretholdes adgang via
Skyttehusvej og en skovvej.
I VVM-redegørelsen skelnes der imellem påvirkningen af stisystemer og de rekreative områder. I de tilfælde,
hvor stierne opretholdes, kan påvirkningen være vurderet moderat set i relation til adgangsforholdene, mens
påvirkningen af selve det rekreative område kan være væsentlig. Påvirkningen af stierne står derfor ikke
alene, men er del af den samlede vurdering af de rekreative værdier.
Langs Viborgvej er der udpeget en rekreativ rute, som i dag ikke er fuldt udbygget. Det betyder, at der ikke
er direkte adgang til Vindskov via den udpegede rute. Yderupvej overgår til at hedde Borumvej og derefter
102

Viborgvej. Påvirkningen af stien er beskrevet i miljøvurderingen (rapport 403 side 101), men er ikke kommet
med i det opsummerende skema. I linjeføring Syd krydser motorvejen det stykke af vejen, der mangler
imellem Borumvej og Viborgvej. Linjeføring Nord og Midt krydser den del, der hedder Viborgvej.
Det er vurderet, at etablering af en ny motorvej vil yderligere forringe muligheden for en fremtidig realisering
af stiforbindelsen.
Rekreative forbindelser
Høringssvar 04111, 02479 og 2524 bemærker, at Adgangen til Viborg Hedeplantage og Liseborg
Piantage vil blive væsentligt begrænset. Her tænkes på at selve adgangen til plantagerne vil blive rykket
Iangt væk fra bebyggelsen i området, da vejgennemføringen vil skære den første del af plantagerne
væk, og derved gøre at brugerne af plantagerne skal bevæge sig et væsentligt stykke længere inden de
kommer ind i stille skov. Dette vil helt sikkert have en kedelig indvirkning på alle de personer, som nyder
at gå ture i skoven.
Vejdirektoratet har noteret synspunktet.
Lading Sø og omegn
Høringssvar 04309 og 04143 m.fl. bemærker, at Området omkring Lading sø myldrer dagligt af liv.
Søvejen og Lyngballevej rummer en livlig trafik af gående, løbende, cyklende og ridende borger (og
børnehavebørn) på alle tider af dagen. En tælling af færdsel på Lyngballevej en forårs søndag tegner et
billede af højt skattet naturområde - for både lokale, men også folk fra oplandet. Folk kommer til Lading
sø, og skovene omkring søen, fordi her er smukt og stille. Fordi naturen byder på oplevelser af fugle og
dyreliv på markerne og i skoven omkring søen.
Linjeføring midt vil for altid ødelægge de rekreative værdier ved Lading sø. Motorvejen vil med støj og
anlæg skæmme oplevelsen af stilhed og for altid spolere et højt skattet og sjældent rekreativt
naturområde. En tur ved søen med høreværn vil utvivlsom bliver mindre attraktivt.
Høringssvar 04718, 04119 m.fl. anfører: Beboerne i Lading-Fajstrup nyder i stor udstrækning de
muligheder, der er for at benytte sig af det rekreative område, som Lading Sø og omegn byder på. Det
er en naturperle, som tiltrækker hundeluftere, kondiløbere, motionister, cyklister, ornitologer,
naturelskere og ikke mindst byens børnehave, der har stor fornøjelse af turen til Lading-Fajstrup
borgerforenings rekreative areal: ”udsigten”. Det er vigtigt at understrege, at Lading Sø området har så
stor betydning for Lading-Fajstrups beboere, da det er eneste rekreative område for byens borgere.
Høringssvar 04797 skriver: Hvis man i forslaget havde fulgt den oprindelige linjeføring fra 1990, havde
der trods alt været flere muligheder for at sænke vejanlægget i terrænet, og selvom det også ville være
et forslag til stor gene for Fajstrups borgere, ville man i det mindste skåne landskabet i højere grad, og
ikke skabe den voldsomme barriere mellem byen og søen. Dette skal nævnes, ikke blot af hensyn til de
mange borgere i Fajstrup, der vil få spoleret deres udsyn og kontakten til landskabet, men også for de
hundredvis af andre borgere, der bruger området til rekreative formål.
Høringssvar 04132 undrer sig over, at vej direktoratet påtænker at føre en motorvej gennem et fredet og
meget rekreativt område ved Lading sø, Set i lyset af, at der bruges mange penge på etablering af nye
skove og grønne kiler i de bynære områder, der kan nævnes skov ved Trige ved True og Årslev engsø.
Høringssvar 04209 bemærker, at En midterlinieføring vil totalt ødelægge hele den nordlige, attraktive
del af Fajstrup Nederskov. Det vil være rasende synd for egnens natur- og specielt skovelskende
beboere, nu og ud i al fremtid, at ødelægge denne "eventyrskov". Selvom der bliver noget skov tilbage,
vil dennes rekreative værdi være lig nul, pga. støjen fra motorvejen. Både landskaber og skovområder
er i høj grad medvirkende til, at det er attraktivt at bo i Danmark. Forhåbentlig også ud i fremtiden!
103

Vejdirektoratet henviser til miljøvurderingen (rapport 403), hvor påvirkningen af Lading Sø er beskrevet:
…”Lading Sø vil blive påvirket i væsentlig grad som følge af projektet, idet oplevelsen af søen og det
omgivende landskab vil blive ændret både visuelt, støjmæssigt og adgangsmæssigt. I dag er området
omkring søen støjpåvirket på et niveau der ligger under 53 dB, som er en vejledende støjgrænse for
rekreative områder i åbent land) og flere steder endda lavere. I driftsfasen vil den nye vej medføre at
støjniveauet øges til op til 58 dB. Opholdspladsen nord for søen vil blive fjernet, da den ligger inden for selve
tracéet for vejen.”
Påvirkningen af linjeføring Midt er derfor vurderet til at være af væsentlig karakter i forhold til den rekreative
udnyttelse af området og dets nære omgivelser.
Nærmiljø - Mundelstrup
Høringssvar 04596 anfører: Vores fællesområder i Mundelstrup bliver ødelagt. Byparken bliver til et
tilkørselsanlæg, og gadekæret vil sandsynligvis bukke under for forurening og støj. Det vil dermed være
slut med fastelavnsarrangementer, sommerfester, Sankt Hans og almindelig aften hygge og leg i
byparken. I øvrigt en bypark som områdets private dagplejere ynder at benytte til leg med børnene.
Høringssvar 04697 spørger: Har I tænkt jer og kompensere os for fjernelsen af Mundelstrups by store
samlingspunkt? Jeg er nok ikke den eneste her i byen, der vil fortælle jer, at parken er der vi samles til
fastelavn, sommerfester og sankte hans. Det er både børnenes og de voksnes sociale samlingspunkt.
Høringssvar 02149 skriver, at Linjeføring Midt vil være et brutalt indgreb i det nærmiljø som er naturligt
centrum i tilværelsen for ikke alene 800 borgere i Lading og Fajstrup men også udefrakommende som
dagligt og specielt i weekenderne kommer til området for at nyde stilheden, den friske luft og naturen.
Høringssvar 02281, 04532 m.fl. anfører, at linjeføring syd er så tæt op af byen, at det fjerner hele det
frie område som udgør Mundelstrup Bypark. Denne park anvendes til legeplads og fællesarrangementer.
Denne legeplads, som er børnenes sidste frirum i en landsby, bliver endnu tungere belastet
med trafik. Den vil man fjerne og dermed fratage børnene deres sidste sikre legested i lokalområdet.
Høringssvar 04329, 04453 m.fl. påpeger, at linjeføringen vil ødelægge bymiljøet i Mundelstrup ved at
øge trafikken på Gl. Viborgvej samt klemme en ny motorvej så tæt på byen som fysisk muligt, kan jeg
se at også byens rekreative bypark helt forsvinder under tilkøringsanlægget. Hvordan vil Vejdirektoratet
sikre at det bymiljø kan udleves et nyt rekreativt sted i Mundelstrup.
Høringssvar 04697, 04800, 02281, 04532 m.fl. bemærker, at vores meget brugte bypark bliver fjernet.
Har I tænkt jer og kompensere os for fjernelsen af Mundelstrups by store samlingspunkt? Her samles vi
til fastelavn, sommerfester og sankte hans. Det er både børnenes og de voksnes sociale samlingspunkt.
Høringssvar 04329, 04556 m.fl. spørger: Foruden at linieføringen nu vil ødelægge bymiljøet i
Mundelstrup ved at øge trafikken på Gl. Viborgvej samt klemme en ny motorvej så tæt på byen som
fysisk muligt, kan jeg se at også byens rekreative bypark helt forsvinder under tilkøringsanlægget.
Hvordan vil Vejdirektoratet sikre at det bymiljø kan udleves et nyt rekreativt sted i Mundelstrup?
Høringssvar 04292 bemærker, at Der er de seneste år etableret en legeplads og grønne arealer, som i
høj grad benyttes af byens beboere. Dette areal vil iflg. VVM rapporten indgå som motorvej. Vi har 3
børnebørn, som ofte benytter dette areal og da der i Mundelstrup ikke er udlagt andre grønne arealer vil
det betyde en væsentlig forringelse af miljøet for alle beboere i Mundelstrup.
Høringssvar 04143 bemærker om konsekvenserne af Linjeføring Midt, at Et lille velfungerende samfund
i Fajstrup vil blive bortelimineret. Flere meget gamle - men fine - huse vil blive jævnet med jorden, og
mange andre vil være ubeboelige, i forhold til de ønsker og behov, beboerne har. Grundlaget for at bo
netop her, vil være fjernet. Dette er i sig selv et stort problem. Samspillet med de øvrige små landsbyer
og omkringliggende ejendomme vil forsvinde - man går ikke over motorvejen til kaffe hos naboen.
104

Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at indgrebene i naboarealer generelt er søgt minimeret i projektet.
Vejprojektet i VVM-redegørelsen er et skitseprojekt, som vil blive yderligere detaljeret, når der politisk er
truffet en beslutning om at anlægge vejen. Der er ingen planer om at fjerne byparken i forbindelse med
udbygning til motorvej ved Mundelstrup. I forlængelse af møder med borgergruppen Styregruppen i
Mundelstrup har Vejdirektoratet tilkendegivet, at der indenfor de økonomiske rammer vil blive arbejdet på at
justere vejprojektet i de oprindelige linjeføringer, så der bliver inddraget så lidt areal som muligt til vejen.
Nærmiljø - linjeføring Nord
Høringssvar 04538 bemærker, at Vi i Fajstrup og Lading bliver ikke skilt fra Markusminde og Skjoldelev
som omtalt i nogle medier. For det første tror jeg rent faktisk ikke der er så meget sammenhold den vej
rundt alligevel og for det andet kan det vel ordnes med en overgang eller en tunnel.
Høringssvar 04438 anfører: Vores lokalsamfund består af fem områder, der samtidig udgør Lading
sogn, nemlig Lading, Fajstrup, Skjoldelev, Bjørnkær og Markusminde. Den nordlige linjeføring vil skære
lige midt igennem disse fem områder, således at Skjoldelev og Markusminde vil blive adskilt fra Lading
og Fajstrup mens Bjørnkær nærmest bliver "kørt over". Der vil naturligvis, også efter en evt. nordlig
linjeføring, være en infrastruktur der gør det muligt at komme rundt i sognet - men lukning af 3 ud af 4
kommuneveje samt totalt stop for trafik til fods over marker, langs hegn og på stier vil ødelægge vores
sogns sociale miljø og sammenhold der er afgørende for et lille landligt samfund som vores!
Nærmiljø – linjeføring Midt
Høringssvar 04331 bemærker, i forhold til Linjeføring Midt/Nord: Vores naturlige tilhørsforhold er Voldby,
hvor vi både har vores netværk og siden 1989 har vi deltaget i de lokale aktiviteter. Hvis Farrevej lukkes
vil vi miste vores forbindelse til Voldby.
Høringssvar 04309 og 04332 m.fl. bemærker, at Når man vælger at bosætte sig i Lading og Fajstrup
hænger det blandt flere ting tæt sammen med at man flytter til landzonen for at bo i tæt kontakt med
naturen. Midterløsning vil afskære borgere i Lading og Fajstrup både visuelt men også fysisk fra Lading
sø. VVM rapporten peger på at det ikke er muligt at afværge. Herlighedsværdien og attraktionen ved at
bo i området vil for altid være tabt med linjeføring midt.
Høringssvar 04699, 04718, 04791 m.fl. anfører, at naturen omkring søen og skoven er fantastisk og
tiltrækker mange naturelskere fra nær og fjern. Området er desuden et særdeles stort aktiv for
lokalsamfundet, og for manges vedkommende den væsentligste årsag til at flytte til Lading og forblive
her. Byen er en landsby uden skole og kulturelle tilbud, men har kun sin natur.
Høringssvar 03916, 04438 m.fl. fremfører, at det er vigtigt at bevare det fredede område mellem Lading
Sø og Lading By. En linjeføring i dette fredede område vil nedlægge en byrum i Lading, som benyttes af
hele samfundet og alle aldersgrupper, nemlig Udsigten. Udsigten bruges af mange og til meget. Bl.a.
benyttes den dagligt af byens dagplejer og børnehave som et dejligt frokoststed med tilhørende borde
og bænke. Hundeejerne bruger dagligt stedet som et fast punkt på gåturen. Vi mødes hvert år til
Sankthans med stort bål og hygge. Plejehjemmene i området, helt til Hammel, fylder bussen og køre til
Udsigten for at få kaffe. Ornitologerne kommer om foråret og efteråret for at observerer stærene, når de
flyver i deres vældige formationer (sort sol). Udsigten, som sted, er vigtig for byen og højt elsket af alle.
Høringssvar 02897 mener ikke, at det kan være rigtigt at Lading sø og Ladings Bys samhøringhed skal
splittes. Søen er jo vores vartegn.
I forhold til lukning af lokaleveje kan Vejdirektoratet endvidere tilføje, at anlæg af en motorvej vil medføre
omvejskørsel for lokaltrafikken. Ved Voldby vil Farrevej blive ført over motorvejen som sti uanset linjeføring,
og kørende trafik skal benytte Skanderborgvej eller Sjellevej for at krydse motorvejen.
105

Nærmiljø - Sabro
Høringssvar 04460 bemærker: Vi bor dejligt her i Sabro som er en hyggelig lille by med ca. 2500
indbyggere i dejlige omgivelser og en god skole med gode legeområder og grønne arealer.
Trivsel
Høringssvar 01894 m.fl. bemærker, at hele området emmer af historie og natur, og det er for os
beboere meget rekreativt: historie, dyreliv, flora, fauna, ro og fred – alt sammen basis for vores trivsel.
Høringssvar 04212 bemærker vedr. ”Ikke i min baghave”: Perspektiverne af en motorvej i min baghave
– i forhold til støj, forurening, afgivelse af areal m.m. er Helt igennem deprimerende og totalt
livskvalitets-dræbende perspektiver.
Høringssvar 04225 anfører vedr. Linjeføring Syd, at Beboerne i området vil få deres livsbetingelser
væsentligt forringet, da de har bosat sig i området på grund af naturen og stilheden.
Vejdirektoratet har noteret synspunkterne og kan tilføje, at skitseprojekteringen af projektet i VVMundersøgelsen
er gennemført så inddragelse af areal i følsomme områder bliver begrænset mest muligt.
Rekreative områder
Høringssvar 04111 bemærker, at Den sydlige linjeføring vil påvirke rekreative områder, rideskoler og
sportsarealer i den sydlige bydel. Rideskolen vil miste etablerede træningsarealer og støjniveauet fra
køretøjer vil stige betragteligt. Ydermere vil den formodede øgede trafik i området omkring rideskolen,
påvirke sikkerheden for ryttere og heste. Vi er bange for, at dette vil bevirke, at rideskolen må skære i
deres aktiviteter, og derved forringe de tilbud, som rideskolen tilbyder borgerne i Viborgområdet.
Høringssvar 04314-19 anfører, at den sydlige linjeføring giver en meget større miljøpåvirkning. Vi
tænker her på vådområdet ved Viborg Rideklub, skovområdet som i dag er med til at kendetegne det
”bynære Viborg”. Herudover en katastrofal miljøpåvirkning i vort nærområde.
Høringssvar 04111 bemærker, at Adgangen til Viborg Hedeplantage og Liseborg Piantage vil blive
væsentligt begrænset. Her tænkes på at selve adgangen til plantagerne vil blive rykket Iangt væk fra
bebyggelsen i området, da vejgennemføringen vil skære den første del af plantagerne væk, og derved
gøre at brugerne af plantagerne skal bevæge sig et væsentligt stykke længere inden de kommer ind i
stille skov.
Høringssvar 02524 og 02479 bemærker, at Liseborg plantage og Viborg Hede plantage er det naturlige
rekreative område for beboerne både som fysisk værested og som en smuk og afstressende udsigt for
specielt beboerne i Møgelkær - og Liseborg området.
Vejdirektoratet skal henvise til miljøvurderingen (rapport 399), hvor påvirkningen af Viborg Rideklub og
Liseborg Plantage er beskrevet:
…” Viborg Rideklub vil blive påvirket direkte af projektet i form af permanente arealinddragelser ved
etablering af rampeanlægget ved Vejlevej. Rideklubbens faciliteter bliver derved indskrænket og der skabes
en fysisk og visuel barriere. Derudover vil der være en øget støjpåvirkning. Selvom der er tale om et kraftigt
106

indgreb inden for rideklubbens arealer vurderes påvirkningen samlet set at være af moderat karakter, da der
fortsat kan drives et ridecenter på lokaliteten...”
...” Det sydlige linjeføringsforslag påvirker i højere grad end det nordlige de rekreative områder i Liseborg
Plantage og omkring Liseborg Centret som følge af arealinddragelser, støj, og visuelle påvirkninger...”
Det er vurderet, at rideklubben som rekreativ aktivitet og funktion kan opretholdes, om end de umiddelbare
omgivelser bliver mindre attraktive.
Sammenhængskraft i lokalområdet
Høringssvar 04443 fremfører, at lukning af 3 ud af 4 kommuneveje samt totalt stop for trafik til fods over
marker, langs hegn og på stier vil være ødelæggende for vores sogns sociale miljø og sammenhold der
er af afgørende betydning for et lille landligt samfund som vores!
Høringssvar 04518 mener, at Af hensyn til sammenhængen mellem Markusminde, Skjoldelev og
Lading, bør det ligeledes overvejes, om ikke BÅDE Kirkevej og Skjoldhøjvej skal være gennemgående!
Det vil mindske generne ved en nordlig linjeføring i lokalområdet!
Høringssvar 04517 finder umiddelbart byens interesser varetaget ved de i redegørelsen beskrevne sti -
og vejføringer af vore biveje, så nuværende samkvem for lokalsamfundet ikke ødelægges.
– Farrevejs lukning for biltrafik og forlægning til sti - her formoder vi at stien bliver til både
gående og cyklende trafikanter.
– lukningen af Voldby Hedevej er ikke beskrevet. Der er tegnet en parallelvej til motorvejen
imellem nuværende Voldby Hedevej og Farrevej i SYD forlægningsforslaget. Denne vejføring
for samfærdsel ses gerne etableret.
Sammenhængskraft i lokalområdet
Høringssvar 03502 forudsætter, at hvis man ender ud med at vælge ”Linjeføring Nord”, der i projektet,
for at modvirke den barriereeffekt en vej af det omfang uundgåeligt bevirker, indarbejdes etablering at
en yderligere sti/broforbindelse mellem området og den øvrige del af byen. Broen foreslås med særlig
sigte på at skabe en sikker skolevej etableret over rute 26 ud for Finderuphøjskolen, som er områdets
distriktsskole. Vi har i den forbindelse dog forudsat, at der bliver broer for den gående og kørende trafik
ved Møgeltoft og for den gående trafik ved Liseborgvej.
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at vejens barrierevirkning er forsøgt minimeret ved at planlægge
overføring af lokale veje og stier. Dette arbejde er sket i samarbejde med de berørte kommuner.
I forhold til ønskerne om at overføre både Kirkevejen og Skjoldhøjvej for kørende trafik på linjeføring Nord er
det noteret.
Vejdirektoratet kan bekræfte, at stien på Farrevej bliver for både gående og cyklende. I linjeføring Nord/Midt
bliver Voldby Hedevej lukket mellem Farrevej og Byagervej. I linjeføring Syd bliver Voldby Hedevej lukket
syd for krydset med Byagervej. Syd for motorvejen bliver der anlagt en vejforbindelse mellem Voldby
Hedevej og Farrevej for at kunne vejbetjene området.
107

NATUR OG LANDSKAB
44 % af høringssvarene fra borgerne på strækningen ved Århus og 3 % af høringssvarene på strækningen
ved Viborg indeholder bemærkninger om natur og landskab, jf. Bilag 1 og 2.
De indkomne høringssvar omhandler vejprojektets påvirkning af områdets natur- og landskabelige værdier,
herunder hvorvidt der er indsamlet tilstrækkelig data for at vurdere indvirkningen på naturen og landskabet.
Natur
Høringssvar 01894, 02149, 02587, 04143 m.fl. bemærker: I Vejdirektoratets kortlægningsrapporter for
kortlægning af naturforhold i forbindelse med VVM undersøgelsen herunder Botanik, Padder, Krybdyr,
Fugle, Insekter og Flagermus fremgår det af kortmaterialet, at de undersøgelses‐korridorer der indgår i
undersøgelserne ikke inkluderer Lading Sø og hele vejtracéet i linjeføring Midt. Der er så efterfølgende
udført ”Supplerende kortlægning af miljøforhold” da det af uransagelige årsager pludselig blev besluttet i
processen at det ikke var nødvendigt at undgå det fredede område ved Lading Sø. I denne kortlægning
beskriver man så delvist området med ”Særlig Geologisk og Landskabsmæssig Værdi” som det fredede
område ved Lading Sø kaldes, og ligeledes er afmærket som på adskillige kort i diverse af
Vejdirektoratets rapporter. Man har observeret nogle få padder på sin hastige og skyndsomme tur i
felten, men egentlig ikke i det fredede område, og det forklarer hvorfor der ikke noget sted i VVM
materialet er nævnt noget om de mangeartede padder og krybdyr som beviseligt er i netop dette
område og som man som lokal beboer støder på dagligt især om sommeren. Ligeledes er intet nævnt
om flagermuskolonien i ejendommen på Vedhavevej 24.
Høringssvar 04309 bemærker, at Efter nøje at have læst VVM rapporten, og medfølgende bilag
omhandlende biologiske undersøgelser, må jeg som biolog udtrykke bekymring og stærk kritik af VVM
rapportens sammenfatning af miljøkonsekvenser ved de 3 linjeføringer. Miljøundersøgelserne på
linjeføring Midt er mangelfulde. De sammenfattende konklusioner bygger på et ikke sammenligneligt
grundlag.
Miljøundersøgelser blev foretaget på linjeføring nord og syd i både 2010 og i 2011. Miljøundersøgelser
på linjeføring midt blev kun foretaget i 2011 og kun i efterårsperioden (oplysninger fra undersøgelses -
og kortlægningsrapporter www.vd.dk) hvilket må give anledning til en meget kritisk vurdering af
undersøgelsesresultatet. Registreringer af pattedyr - særligt flagermus - er manglefulde. Der findes i
området ynglende flagermus, men det er ikke nævnt i rapporten. Der mangler grundige registreringer af
krybdyr og padder. Fuglelivet omkring Lading sø er ikke registreret fyldestgørende i undersøgelses
rapporterne og bør, som de ovennævnte dyregrupper, undersøges over flere årstider. Før de
ovennævnte registreringer er foretaget bør der ikke sammenlignes med de øvrige linjeføringer.
Lading sø indgik i et naturgenopretningsprojekt i slutningen af 90’erne og har resulteret i en meget
positiv udvikling for hele området. Projektet blev afviklet under det tidligere Århus Amt. Den positive
udviklingen i søens biologiske tilstand har resulteret i en øget artsdiversitet blandt de plante og dyrearter
der lever i tilknytning til Lading sø. Det er kritisabelt at VVM undersøgelsen ikke inddrager dette
perspektiv i sin miljøvurdering af linjeføring midt.
Høringssvar 04520 bemærker, At linjeføring Midt først er hægtet på VVM-undersøgelsen senere end de
øvrige linjeføringer, synes vi springer i øjnene af de undersøgelser, der er foretaget i naturen. Der er
ikke fundet noget levende, hverken fugle, dyr eller planter af betydning i området ved Lading Sø, skønt
vi dagligt oplever et rigt dyre- og planteliv her! Papirmængden taler sit tydelige sprog: Der er skrevet
mere end 1000 sider om padder og flagermus langs Nord og Syd linjerne. Midt-linjen er nævnt med fire
sider i en sammenfattende rapport! Det er bare ikke godt nok – og slet ikke sammenlignelige data!
Høringssvar 04798 bemærker, at der i VVM-redegørelsen ikke er nogen nævneværdige bilag IVhabitater
at tage hensyn til. Men den bagvedliggende undersøgelse har 1005 sider bare med padder -
og ingen omfatter linjeføring Midt. Årsagen til manglende fund må være, VD ikke har foretaget en
undersøgelse - alternativt ikke har foretaget en undersøgelse på et tidspunkt, hvor fund er naturligt i fht.
Habitaternes livscyclus.
108

Natur - fortsat
Høringssvar 04435 m.fl. undrer sig over, at der ikke foreligger oplysning om undersøgelse af naturen
ved Lading Sø.
Høringssvar 03816 m.fl. ser jævnligt hjortevildt mellem de to søer i Lading. Disse er ikke beskrevet i
rapporten, og det får mig til at tænke på, om der er mere dyreliv i og omkring søerne end beskrevet i
rapporten.
Høringssvar 03578 bemærker: Vi har en dejlig natur med vildt og fugleliv overalt, men naturen er ikke
mere unik end så mange andre steder i det østjyske – måske bortset fra området omkring søen.
Uanset linjeføring er der ikke truede arter.
Høringssvar 04518 ser det som et uacceptabelt alternativ at belaste uberørte områder ved Yderup
Mose, Lyngbygård Ådal, Vind Skov og Borum Stormose med støjende trafikanlæg. Det ødelægger store
og uberørte naturværdier.
Høringssvar 02522 bemærker, at Spidssnudet frø er den almindeligste padde i Danmark, som er
omfattet af beskyttelsen i Habitatdirektivets artikel 12. Arten findes stort set i hele landet. Hvis der er
vandhuller i eller nær et projektområde, kan man som udgangspunkt altid forvente forekomst af
spidssnudet frø, indtil det modsatte er sandsynliggjort.
− Hvordan kan den ovenstående spidssnudet frø, blive til STRENGT BESKYTTEDE ARTER, som
man kan læse på side 67 i VVM-redegørelsen??
− Hvad har man taget af tiltag, for at sikre sig, at der ikke er flere graverende fejl i ovennævnte
rapport om plante og dyreliv??
− Hvor og hvornår har man har været i Mundelstrup, og undersøge vores spidssnudede frøer,
salamander og flagermus?
Høringssvar 04119 fremfører, at Idet Danmark er medlem af EU, bør og skal de danske politikere følge
EUs direktiver. Det gælder også EUs habitat direktiver. Heri står, at "det er forbudt at ødelægge
yngleområder for bilag 4 arter", hvis den "økologiske funktionalitet ikke kan opretholdes andre steder".
Ved Lading Sø findes flere bilag 4 arter, her iblandt en sjælden flagermus. Ved anlæggelse af
Linjeføring Midt motorvejen ved Lading Sø, vil disse flagermus ikke være i stand til at bosætte sig
andetsteds, da de er sjældne i kraft af, at de kun kan leve ved Lading Sø. Der findes således ingen
erstatnings-biotop, og dermed kan den økologiske funktionalitet KUN opretholdes ved Lading Sø.
Linjeføring Midt motorvejen, tæt på Lading Sø, vil derfor udrydde denne sjældne art, og gå imod
Danmarks internationale EU forpligtelse.
Høringssvar 04225 bemærker, at Meget vildt, herunder råvildt, sikavildt og ind i mellem også kronvildt,
trækker flere gange dagligt ud på markerne syd for Skivholme Skov og Lyngballe skov for at søge føde.
En motorvej syd om Lading Sø vil fungere som en uigennemtrængelig barriere for vildtet.
Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at feltundersøgelserne i 2010 blev foretaget i brede korridorer og i øvrigt
på hele strækningen mellem Mundelstrup og Viborg – alle disse data indgår i bilag til rapporten. Som følge
af, at VVM-redegørelsen, der omfatter Lading Sø, udelukkende behandler strækningen mellem Søbyvad og
Aarhus (E45 ved Mundelstrup), er der kun gennemført supplerende undersøgelser (2011) på denne
delstrækning, men i samme korridorer som i 2010.
Hertil kommer, at linjeføring Midt ligger tæt på det forløb, som linjeføring Syd havde i 2010, hvorfor nogle
lokaliteter tæt på linjeføring Midt er beskrevet under linjeføring Syd. Som følge heraf er datamængden
naturligt mindre for linjeføring Midt end for linjeføringerne Nord og Syd.
Desuden blev der ved feltundersøgelserne i 2010 udfyldt et feltskema for hver gang en lokalitet blev
besigtiget, hvilket i nogle tilfælde har resulteret i, at det samme vandhul på linjeføring Nord eller Syd kan
109

have fire feltskemaer (4 sider i rapporten). For de supplerende undersøgelser i 2011 er der kun ét skema pr.
lokalitet og således en mindre papirmængde.
Som følge af den store datamængde, der er indsamlet i løbet af feltundersøgelserne i 2010, var der ved
feltundersøgelserne i 2011 således på forhånd et stort kendskab til hvilke arter, der forekommer i området og
dermed hvilke afværgende foranstaltninger, der kan være nødvendige at indarbejde i forbindelse med
etablering af en ny vej.
Feltundersøgelserne, der blev gennemført i 2011, var udelukkende supplerende, og på nogle punkter er der
mindre afvigelser mellem fremgangsmåden i 2010 og 2011. I 2011 er lokaliteter kun besigtiget én gang med
hensyn til forekomst af padder, hvorimod nogle lokaliteter i 2010 er besigtiget mindst 3 gange. Yderligere er
§ 3-beskyttede moseområder ikke besigtiget i henhold til deres funktion som levested for bilag IV-arter, med
mindre de potentielt påvirkes direkte i forbindelse med etablering af selve linjeføringerne.
Feltundersøgelser af botaniske forhold er både i 2010 og 2011 kun gennemført på de beskyttede
naturområder, der ligger inden for en buffer på 50 m på hver side af vejens linjeføring. De store beskyttede
§ 3-områder omkring Lading Sø ligger længere væk og er således ikke besigtiget i forbindelse med dette
projekt.
Med disse forudsætninger er området omkring Lading Sø ikke blevet besigtiget grundigt med fokus på
forekomster af padder. Det er dog forudsat, at der faktisk forekommer padder i området på trods af, at der
kun er registreringer af disse syd for søen. Dette er forudsat i vurderingerne for påvirkningen på dyrelivet, og
betyder at der etableres paddehegn og to paddepassager under linjeføring Midt på strækningen forbi Lading
Sø med henblik på at minimere risikoen for trafikdrab af de padder og andre smådyr, der måtte vandre fra
søen og op mod vejen.
Vejdirektoratet kan til flagermus tilføje, at det i VVM-redegørelsen er angivet, at der er fundet fire arter af
flagermus i området omkring Lading Sø, og at der generelt er en stor aktivitet af flagermus i området. Hvor
arterne specifikt yngler, er ikke undersøgt i forbindelse med denne fase af projektet. Dette vil blive undersøgt
i en senere detailfase efter valg af endelig linjeføring. Dette gælder både bygninger og fældning af gamle,
hule træer.
I henhold til habitatbekendtgørelsen er det bl.a. ikke tilladt at gennemføre planer og projekter, der kan
beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter. For bl.a. flagermus (og padder) består
yngle- og rasteområder generelt af et netværk af flere lokaliteter, der i tid og rum tjener som levesteder for
den samme bestand. Hele dette netværk af lokaliteter kan opfattes som et samlet yngle- eller rasteområde.
Idet samtlige arter af flagermus, der er registreret omkring linjeføring Midt, er vidt udbredt i området, vurderes
det, at projektet kan gennemføres uden at medføre en væsentlig påvirkning af flagermusenes muligheder for
at være til stede i området i samme omfang som nu.
I forhold til fuglelivet kan Vejdirektoratet yderligere tilføje, at det er undersøgt på baggrund af dels data fra
tilgængelige kilder (DOFbasen.dk, FugleogNatur.dk) og dels registreringer af fugle i forbindelse med
feltbesøg. Det er på baggrund af alle foreliggende data vurderet, at Lading Sø er en vigtig fuglelokalitet,
hvilket også fremgår af VVM-undersøgelserne.
Gennemførelse af yderligere undersøgelser vil nærmere kunne præcisere forekomsten af fuglearter over
året, men vil grundlæggende ikke føre til ændrede vurderinger af Lading Sø som en vigtig fuglelokalitet det
meste af året for en række forskellige ynglefugle og trækfugle.
Det fremgår af VVM-rapporten, at der vil være forstyrrelse i den del af anlægsfasen, hvor en eventuel vej
anlægges i området langs Lading Sø, og som formodentlig vil betyde, at fuglene i denne periode vil flytte sig
fra området eller opholde sig i den sydlige del af Lading Sø (afhængigt af art og tidspunkt på året). Det
forventes ligeledes, at langt de fleste fugle efter anlægsfasen vil kunne anvende Lading Sø og områderne
omkring mod øst, syd og vest.
110

Natur
Høringssvar 04555, 04442, 03854 m.fl. bemærker, at Det ikke synes dokumenteret, at en faunapassage
vil have den nødvendige effekt.
Skovbrynet er generelt et attraktivt levested for vildtet, idet overgangen fra skoven til det åbne landskab
tilgodeser mange forskellige behov (skygge, læ, fugtighed, beskyttelse m.v.). Dette giver en stor
mangfoldighed af dyr i skovbrynet i nordkanten af Liseborg Plantage, hvilket ikke synes tilstrækkeligt
beskrevet i redegørelsen. Det større vildt som f.eks. råvildt, ræv og hare færdes ofte i skovbrynet på
grund af det gode fødegrundlag og fordi skovens umiddelbare nærhed giver en direkte mulighed for
skjul og dermed beskyttelse. Der ses blandt andet hvert år spring på 23 – 25 rådyr i dette område, og en
faunapassage ses under ingen omstændigheder afhjælpe vildtets brug af skovbrynet i tilstrækkelig grad.
Skovbrynet er endvidere beskyttet jf. intentionen med Naturbeskyttelsesloven paragraf 29. Desuden
beskrives det i Vejdirektoratets ”Vejledning FLAGERMUS OG STØRRE VEJE”, rapport fra 2011, at selv
mindre brydning af skovkanter vil have stor negativ indflydelse af flagermusbestande i pågældende
områder – en sydlig linjeføring vil således give ikke bare adskillige mindre nye brud men tillige et mange
hundreder meter langt brud på skovlinjen.
Der findes en højmose mellem Liseborgvej og nordvestkanten af Liseborg Plantage. Højmosen er ikke
eksplicit behandlet i VVM redegørelsen. Problematikken omkring højmosen blev omvendt fremført af
Vejdirektoratet som behandlet i forbindelse med den gennemførte borgerhøring, tidligere på året.
Høringssvar 02892 bemærker vedr. Miljøvurdering kap. 8, Plante og dyreliv: Den § 3 beskyttede
sø/mose på lokalitet 298/1018 vil efter planerne blive helt ødelagt. Det er en aktiv biotop med bl.a.
vortebirk, porse og masser af frøer og tudser. Det påpeges, at der etableres erstatningsnatur. Det er
kun ved skrivebordet, man kan erstatte en mosebiotop.
Samtlige faunapassager og erstatningsvandhuller er placeret og udformet efter en konkret vurdering af de
pågældende omgivelser, forekomst af arter i nærheden, vejens placering i terræn m.m. På dette stadie i
projektet er det ikke muligt at være mere konkret. I en senere detailfase efter endelig valg af linjeføring kan
der gennemføres en dyberegående vurdering af de enkelte forslag til faunapassager i takt med, at projektet
gennemgår mindre justeringer. Det er Vejdirektoratets generelle erfaring, at der er mange registreringer af
eksisterende faunapassager, som viser at dyrene benytter dem.
Med hensyn til dyrelivet tilknyttet skovbrynene ved Liseborg Plantage er der i forbindelse med projektet
gennemført feltundersøgelser af udvalgte artsgrupper. Her har der været et særligt fokus på arter, der er
listet på EF-Habitatdirektivets bilag IV (artikel 12), idet disse arter er underlagt en særlig streng beskyttelse.
I den forbindelse er der eftersøgt flagermus langs hele det nordlige skovbryn i Liseborg Plantage. Der er ikke
andre af de arter, der er gennemført feltundersøgelser for, der er tilknyttet skovbrynene, og de er således
ikke eftersøgt i denne undersøgelse.
Vejdirektoratet kan endvidere bemærke, at det er en forudsætning i projektet, at beskyttede naturtyper kun
er besigtiget i det omfang, de ligger inden for en bufferzone på 50 m på hver side af vejen, idet det er
forudsat, at naturlokaliteter, der ligger i en større afstand ikke påvirkes i forbindelse med projektet.
Den nævnte højmose mellem Liseborgvej og nordvestkanten af Liseborg Plantage er beliggende uden for
den bufferzone og er således ikke besigtiget i forbindelse med nærværende projekt.
111

Geotekniske undersøgelser
Høringssvar 04520 og 3816 bemærker, at Motorvejen kommer til at passere overdrev og engarealer, og
ligge nedenfor bakker med meget sivevand og højtliggende grundvand. VVM-rapporten indeholder IKKE
geotekniske undersøgelser, som ellers kunne være gode at have for at se, om det overhovedet vil være
realistisk at lægge en motorvej på dette sted! Ifølge økonomirapporten, vil en sådan undersøgelse først
iværksættes år 0 – 1 efter at linjeføringen er besluttet! Dette lyder som det glade vanvid, da økonomien
vil kunne vælte fuldstændig på denne baggrund, (linjeføring Midt er kun ca. 40 millioner kroner billigere
end linjeføring Nord, som den næstbilligste…). Om budgettet er skredet på forhånd, vil man i givet fald
først finde ud af, NÅR beslutningen om linjeføringen ER taget og ”toget dermed er kørt”! Hvis ikke det er
samfundsøkonomisk ruin, så… ???
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at de geotekniske forhold er behandlet i VVM-undersøgelsen. Der er
lavet et geoteknisk notat, som beskriver de forventede jordbundsforhold baseret på eksisterende oplysninger
om geologiske og topografiske oplysninger. På den baggrund er der udpeget potentielle blødbundsområder
langs de undersøgte linjeføringer. Dette er dermed også medtaget i de økonomiske beregninger af
linjeføring Midt.
Påvirkning af de landskabelige værdier i forbindelse med Linjeføring Midt
Høringssvar 01894 bemærker Vedr. VVM, Kap. 7 Geologi og landskab, afsnit 7.1 Metode, F. Lading
Vejanlægget planlægges anlagt på en dominerende dæmning, der vil skabe en massiv visuel og fysisk
barriere på en lang strækning. Oplevelsen af det sammenhængende naturområde vil blive spoleret, og
der er ingen mulighed for afværge. Der kan plantes langs vejen i forsøg på direkte visuel afværge mod
vejanlægget, men dets dominans i det særlige landskab kan der ikke skærmes mod, og den visuelle
påvirkning er af væsentlig karakter. Fajstrup vil have begrænset adgang til skovområderne og Lading
Sø, og den visuelle kontakt afskæres. Borum Eshøj øst for Lading Sø påvirkes i mindre grad af
vejprojektet.
Undskyld, men med baggrund i denne sagkyndige miljøvurdering: hvorfor er linjeføring Midt så med
som et aktuelt forslag?
Høringssvar 03596 m.fl. anfører, at Landskabets skala er stor og er i høj grad præget af store
sammenhængende skovområder og anden spredt bevoksning. Området består af et
sammenhængende skovbånd bestående af Lyngballe Skov, Fajstrup Nederskov og Skivholme Skov.
Mod syd afgrænses de nærmeste omgivelser af Sjelle Skov og Skjørring Overskov der udgør et
middelstort skovområde. Imellem disse skovområder findes der meget store marker. I hele området er
der et rigt dyreliv og selv midt på dagen ses der ofte store flokke af hjorte gå på de store marker mellem
de ovennævnte skovområder. Særligt smukke udsigter knytter sig til landskabet omkring Lading Sø og
området ved Lyngballegård.
En motorvej gennem dette fantastiske landskab – vil ændre og forringe natur og landskab. Både
linjeføring Midt og Linjeføring Syd vil virke dominerende og påvirke landskabet voldsomt ved
Lyngballegaard og ved Lading Sø.
Høringssvar 04119 anfører, at i 2012 VVM rapporten s. 57, at "Vejanlægget.. vil skabe en massiv visuel
og fysisk barriere på en lang strækning" og "I Fajstrup vil den visuelle kontakt med Lading Sø blive
afskåret" i tilfælde af Linjeføring Midt motorvejen. Dette vil have afgørende ødelæggende effekt på hele
området i Lading og Fajstrup. Det rekreative område ved Udsigten vil forsvinde helt. Vejdirektoratet selv
(VVM 2012 s. 57) skriver det bedre end nogen lokalborger kunne have gjort: "oplevelsen af det
sammenhængende naturområde vil blive væsentligt påvirket, og der er ingen mulighed for at afværge".
112

Påvirkning af de landskabelige værdier i forbindelse med Linjeføring Syd
Høringssvar 03364 mener, at Linieføring Syd er i direkte modstrid med anbefalingerne i
naturbeskyttelsesloven, der siger: 8.2. De generelle beskyttelseshensyn ved placering af offentlige
anlæg (§ 20, stk. 1). Bestemmelsen fremhæver hensynet til landskabelige værdier ved placering af
offentlige anlæg. Her vil ikke alene hensynet til de landskabelige og geologiske værdier indgå, men
også ønsket om at friholde større sammenhængende landskaber, der stadig er uberørte af tekniske
anlæg m.v. Af andre hensyn, som varetages efter bestemmelsen, kan nævnes landskabets indhold af
biologiske og kulturhistoriske værdier og hensynet til befolkningens friluftsliv. Under hensynet til de
biologiske værdier kan udover beskyttelsen af naturtyper nævnes sikring af de nødvendige vandreveje
og spredningskorridorer for dyrelivet.
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at vurderingerne af de tre linjeføringsforslag bygger på en samlet
vurdering af en lang række miljøforhold. Selvom de landskabelige påvirkninger ved Lading Sø er vurderet af
væsentlig karakter, medfører det ikke, at hele linjeføringsforslaget forkastes, idet andre forhold kan tale for
linjeføringen.
Påvirkning af de landskabelige værdier i forbindelse med Linjeføring Syd
Høringssvar 04555, 04442 og 03854 bemærker, at En realisering af en sydlig linjeføring vil ødelægge
den visuelle oplevelse og brugsværdien af Liseborg Plantage som landskabselement. Den konsekvens
synes ikke tilstrækkeligt beskrevet i VVM redegørelsen. Beboerne i den sydlige del af Viborg har bl.a.
netop valgt at opføre deres huse i området på grund af de naturskønne omgivelser.
Vejdirektoratet kan dertil bemærke, at det fremgår af VVM-undersøgelsens landskabsrapport nr. 399 (s. 38),
at ..”Linjeføring Syd føres gennem område, hvor der ikke findes andre infrastrukturanlæg og skaber en
barriere mellem boligområder og rekreative områder. Idrætsanlægget Liseborgcentret påvirkes i væsentlig
grad visuelt og støjmæssigt af vejanlægget, idet baneanlæggene vil ligge tæt op ad vejen. Visuelt vil man fra
hele dalsiden opleve vejanlægget på grænsen af plantageområdet. Også inde fra plantageområdet vil
anlægget danne barriere mod det åbne dalstrøg. Der kan suppleres i den eksisterende bevoksning som
visuel afværge mod boligområderne, men den fysiske barriere vil kun kunne passeres enkelte steder. Et
ikke-teknisk landskab tilføres en teknisk korridor, hvor rekreative områder og forbindelser påvirkes..”
Hertil kan Vejdirektoratet yderligere tilføje, at vejanlægget delvist vil ligge skjult i den eksisterende
bevoksning, og delvist på mark som i dag ikke er del af de rekreative plantager. Vejen ligger i plantagerne i
afgravning, og man vil kunne se hen over anlægget. Der kan tilplantes langs vejanlægget ved at supplere
plantagebevoksningerne og øge plantageområderne. Dermed sløres anlægget og visuelt vil det efter en
årrække kunne fremstå med en beplantning i lighed med plantagernes nuværende bevoksning. Den visuelle
gene vil primært knytte sig til anlægsfasen, mens helheden kan genoprettes via ny beplantning.
For yderligere behandling af de landskabsmæssige påvirkninger henvises til rapporten om landskab (rapport
400 s. 32-33), hvor den visuelle påvirkning beskrives nærmere og illustreres med en visualisering.
Visuelle elementer i landskabet
Høringssvar 04309 er betænkelig ved VVM rapportens manglende behandling af Lading Sø-områdets
rekreative og landskabelige værdier. Det er kritisabelt at disse perspektiver ikke inddrages i den
samlede konsekvensvurdering og indgår vurdering af hvordan en motorvej vil påvirke borgere i området.
113

Vejdirektoratet kan hertil henvise til svarene i afsnittet om rekreative interesser. For yderligere oplysninger
om de landskabelige værdier henvises til rapporten om landskab (rapport 404).
Visuelle elementer i landskabet
Høringssvar 02892 bemærker vedr. Sammenfattende rapport kap. 7, Landskab og visuelle forhold.
Der omtales bevoksninger, der berøres af anlægsarbejdet. Disse vil blive genplantet osv. Der er langs
cykel/gang-stien på den gamle Herningbane en række 100-årige ædelgraner, som er op til 27 meter
høje. De er for det første gode lydbrydere, men vigtigst af alt er de områdets markante signaturtræer.
Disse kan af gode grunde ikke erstattes. Hvis der ses bort fra det træ, der vil komme til at stå midt i en
eventuel kommende vej, må det være et krav, at disse signaturer bevares!
Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at VVM-undersøgelsens vurdering af landskab og visuelle forhold ikke er
foretaget på enkelttræ-niveau, men i forhold til landskabets overordnede visuelle sammenhæng, helheder og
karakter.
I forbindelse med detailprojekteringen vil omfanget af træer, som skal fældes blive identificeret nærmere.
Såfremt det er muligt at tage særlige hensyn til ædelgranerne kan dette naturligvis ske.
114

LANDSKABSFREDNING VED LADING SØ
En lang række høringssvar indeholder kommentarer vedr. vejprojektets påvirkning af det fredede område
omkring Lading Sø, herunder uforståenhed overfor, at områdets mangeårige fredning kan tilsidesættes som
følge af behovet for infrastrukturudviklingen.
Bemærkninger fra borgere vedr. fredningen omkring Lading Sø:
Fredning af Lading Sø
Høringssvar 04428 bemærker, at Det er bemærkelsesværdigt, at samfundet, altså at det sammen
almenvel, man ønsker at tilgodese med en motorvej, allerede for ca. 50 år siden har vurderet, at
naturområdet omkring Lading Sø er bevaringsværdigt for de kommende generationer og ikke skal ofres
for det kortsigtede økonomiske hensyn. Det er endvidere indiskutabelt, at naturhensyn, berettiget, har
fået større vægt i de efterfølgende ca. 50 år, siden fredningen blev indført, herunder grundet det
generelle stigende pres, der udøves på naturområder på forskellig vis som konsekvens af menneskers
adfærd. Dette, i kombination med at Danmark politisk har forpligtet sig internationalt til at bevare
naturområder for vore efterkommere, gør at det fremstår grotesk at der overhovedet fremsættes et
forslag som linieføring Midt.
Høringssvar 02149, 04520 m.fl. fremfører, at når der i VVM-rapporten står: ”Fredningen, som omfatter
Lading Sø, påvirkes af forslag Midt. Det fremgår imidlertid af fredningsbestemmelserne, at fredningen
ikke skal være til hinder for, at der sker forlægning af hovedlandevejen Aarhus-Viborg, således at den
kan passere det fredede område”, Så er der tale om direkte vildledning fra Vejdirektoratets side. Der er
jo ikke bare tale om at Lading Sø er fredet, det gælder så sandelig også hele området mellem Lading
Sø og byerne Lading og Fajstrup.
Høringssvar 04309 bemærker: VVM rapportens behandling af Lading sø fredningen er mangelfuld og
giver anledning til undring. Det er kritisabelt og betænkeligt at fredningen ikke medtages i den samlede
vurdering af konsekvenser ved linjeføring midt.
Høringssvar 04718, 04541, 01648 m.fl. finder det dybt bekymrende, at Vejdirektoratet fortolker
Overfredningsnævnets tillægskendelse af 1974, omhandlende hjemmel til forlægning af Århus – Viborg
vej gennem det fredede område på en fastlagt linieføring:
– at Vejdirektoratet fortolker forlægning som anlæggelse af motorvej,
– at linieføringen af motorvejen afviger fra den af Overfredningsnævnet fastlagte linieføring.
Det er dybt bekymrende og beskæmmende for forvaltningen af den danske natur og Lading sø
fredningen i særdeleshed at Vejdirektoratet fremkommer med en midtlinien når der findes alternativer.
Høringssvar 04797 mener, at forudsætningerne for den placering Linjeføring Midt har fået, og hele
forholdet til fredningen i området, ikke er i orden. I 1974 havde man næppe forestillet sig andet end en
almindelig landevej, som i det store hele skulle følge det eksisterende terræn, og jeg undrer mig over, at
man finder det rimeligt at lægge en markant dæmning med 4-sporet motorvej i denne linje, når man
samtidig kan læse i fredningskendelsen af 1962 (side 11) "..at søen og landskabets nuværende
terrænformer ikke ved menneskelig indgriben på nogen som helst måde må forandres ..". I
tillægskendelsen af 1974 nævnes, at et vejanlæg i det fredede område betinges af, at
detailprojekteringen sker i samråd med fredningsmyndigheden og at "nødvendige jordarbejder udføres
så skånsomt som muligt i forhold til landskabet og udsigten fra vejen" (nuv. Viborgvej). Jeg mener på
den baggrund, at det ikke er muligt for Vejdirektoratet, at gå videre med en projektering af Linjeføring
Midt, uden at tilsidesætte fredningen på så væsentlige områder, at den i så fald må ophæves eller
stærkt reduceres.
Høringssvar 04797 mener, at Inden man lægger en så væsentlig beslutning ud til den politiske
behandling, bør Vejdirektoratet informere beslutningstagerne om, at man med linjeføring midt, ikke kan
opretholde den landskabsfredning som denne linjeføring gennemborer.
115

Fredning af Lading Sø - fortsat
Høringssvar 04119, 04428 m.fl. bemærker: Fredningen har til hensigt at "bevare landskabets
udseende". Dispensationer fra fredninger må ikke stride imod fredningens formål. At ophæve fredningen
af Lading Sø for at anlægge Linjeføring Midt motorvejen vil ændre hele områdets udseende i væsentlig
grad, hvorfor en ophævning af fredningen af Lading Sø ikke kan og må komme i betragtning.
Høringssvar 04309, 04428, 04435 m.fl. anfører: Fredninger har status som den ultimative beskyttelse af
et naturområde. Fredningskendelsen bør tale for sig selv. Det er kritisabelt at vejdirektoratet ikke
respekterer en fredning og ikke allerede inden undersøgelsesfasen udelukker et fredet område fra at
indgå i undersøgelserne til en motorvej. Som det mindste burde fredningen vægte i en
konsekvensvurdering.
Man vil for eftertiden have meget svært ved at argumentere for landskabsfredninger hvis en frednings
kendelse ikke kan beskytte et fredet område for at blive inddraget til motorvej.
Høringssvar 04701 anfører, At området er fredet, det betyder ingen ting, hvis der skal bygges
motorveje. Så er det helt ligegyldigt. Fredningen kan man bare slette og glemme. Det er det man
kalder fremskridtet! Men hvorfor så frede, hvis det alligevel ikke betyder noget?
Hertil skal Vejdirektoratet bemærke, at fredningen af Lading Sø og omkringliggende arealer betyder, at der i
forbindelse med planlagte ændringer af terræn, anlæg af vej m.v. skal ansøges om dispensation ved
Fredningsnævnet. Dette er gældende, også selvom fredningskendelsen rummer hensyn til en eventuel
fremtidig vejforbindelse. Det er derfor ikke Vejdirektoratet, der er myndighed på dette område.
I forhold til fredningen omkring Lading Sø er det i gennemgangen af planer og lovmæssige bindinger i
forbindelse med VVM-undersøgelsen vurderet, at der skal søges om dispensation fra fredningen hos
Fredningsnævnet.
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at Naturstyrelsen og flere andre høringssvar er i tvivl om at udbygning af
en motorvej er omfattet af fredningsnævnets dispensation til omlægning af Rute 26 fra 1974. Det bliver
påpeget, at etableringen af en motorvej har væsentlig større landskabelige konsekvenser, og det bør
undersøges, om dispensationen også vil gælde en motorvej eller om der skal en ny fredningskendelse til.
Det er almindelig praksis først at inddrage Fredningsnævnet på et senere stadie, og hvor det pågældende
projekt ligger fast. Det skyldes, at Fredningsnævnet ikke kan træffe afgørelse på skitseprojekter, da senere
ændringer til projektet vil kunne medføre en anderledes større/mindre påvirkning af et fredet område. En
tidligere vurdering eller afgørelse vil dermed kunne være truffet på et fejlagtigt grundlag.
Vurderingen af de tre alternativer bygger på en samlet vurdering af de miljømæssige påvirkninger, herunder
påvirkninger af landskab, naturforhold, kultur, støj og fredninger m.m. I miljøvurderingsrapporten (rapport
403) er påvirkningen af linjeføring Midt gennem det fredede område ved Lading vurderet som væsentlig som
følge af anlæggets omfang og karakter. Denne vurdering vil tillige med øvrige vurderinger af de forskellige
linjeføringers påvirkninger, indgå i Vejdirektoratets overvejelser om hvilken linjeføring, der skal arbejdes
videre med.
116

KULTURARV
18 % af høringssvarene fra borgerne på strækningen ved Århus og 0 % af høringssvarene på strækningen
ved Viborg indeholder bemærkninger om kulturmiljø og arkæologi, jf. Bilag 1 og 2.
Høringssvar 04698 bemærker: Den ændrede linjeføring af sydlinjen (nu syd-/midtlinjen) skyldes ifølge
VVM-undersøgelsen, at VD har fundet ud af, at Borum Eshøj er kulturarvsområde! At Borum Eshøj er
udlagt som kulturarvsområde er korrekt, selvom begrundelsen virker meget skrivebordsteoretisk. Der er
således kun en rest af én gravhøj, tilbage. De øvrige høje er jordhøje etableret indenfor de seneste 25
år af en lokal forening. Interessen begrænser sig til en mindre gruppe borgere og besøgstallet er
overordentligt beskedent. Det topper således den ene gang om året, hvor cykelløbet Post-Danmark
Rundt passerer Borum Eshøj. Resten af året er besøgene begrænset til enkelte hundeluftere.
Høringssvar 01894 bemærker om Borum Eshøj, at der totalt kendes til ca. 40 gravhøje, og rummer
nogle af verdens fineste bronzealderfund og er internationalt kendt. Man skal ikke fortabe sig i
overromantiseret nostalgi, men kende sin besøgstid, når vitale områder for kulturarv skal bevares for
eftertiden.
Høringssvar 04225 bemærker, at Europas bedst bevarede bronzealderfund stammer fra Borum Eshøj. I
højen er fundet tre grave fra bronzealderen fra cirka 1350 f.Kr. Borum Eshøj ligger på toppen af
Eshøjplateauet, et område, hvor der er lokaliseret mere end 40 grave. Der resterer stadig et større
udgravningsarbejde, da ikke alle er undersøgt endnu. Disse gravhøje viser med Borum Eshøj i centrum,
at området har været af stor betydning i bronzealderens Danmark. Det er et område, der gemmer på en
væsentlig del af Danmarks fortid, og det har potentiale til at blive en af Jyllands store turistattraktioner.
Høringssvar 04518 mener, at Der bør lægges afgørende vægt på at bevare hele kulturarvsarealet
omkring Østjyllands kulturarv nummer 1, Borum Eshøj-plateauet med bl.a. 40 gravhøje fra
Bronzealderen, således at Kulturstyrelsens planer om gradvist opkøb, bevaring og nænsom
omdannelse af det enestående natur- og fortidsmindeområde kan fortsætte.
Høringssvar 04541 anfører, at det er utilstedeligt, at man overhovedet overvejer en motorvej gennem et
kulturarvsareal af national betydning. Kulturarvsområdet ved Borum Eshøj er med Kulturarvsstyrelsens
ord et ’kulturarvsareal af national betydning’. Selvom den sydlige linjeføring er blevet flyttet i forhold til
første høringsrunde, så går linjeføringen stadig ind over kulturarvsarealet.
Høringssvar 04801 skriver at linjeføring syd vil gennemskærer et område, som rummer kulturarvs
beskyttede områder med fredede gravhøje, fredede diger og skove, søer og vandløb samt § 3
beskyttede områder, der er udlagt som "særligt landskabelige interesseområde". Her er store
sumpområder med EU beskyttede truede Bilag IV dyrearter. Området med ådale er kendt for at rumme
mange oldtidsminder, hvoraf mange endnu ligger urørte hen. Dette UNIKE samlede område må ikke
brydes, ved opførelse af en ny motorvej, et område der af kulturarvsstyrelsen betegnes: "et uvurderligt
og umisteligt tab af kulturarv".
Høringssvar 04702 skriver: Selvfølgelig skal der ikke gå en motorvej gennem Lading sødal. Man skal
respektere den fredning der allerede er fastlagt og tilrettelægge fremtiden for området med respekt for
dalens historie og geografiske helhed. Står man på Søvejen – der også er en oldtidsvej – kan man se
rundt på natur og kultur fra ikke mindre end 3500 år. Man ser op på Borum Eshøj og højene der
markerer bronzealderen fra ca. 1400 fvt. Det er stort set samtidigt med at Ramses den store byggede
Abu Simbel. Legenden siger, at man i gamle dage kunne sejle ind til Lading sø, og det er herfra at
stedet har fået sit navn – Ladepladsen. Selvom skovene omkring søen i dag er produktionsskov, bliver
gamle, gamle træer stadig respekteret. Skoven gemmer på en gammel borgvold fra 1300 tallet. Den
gang nationalhelten Niels Ebbesen havde sin gang her i området. Et kuriosum er vejstenen ved den
gamle stenkiste – stenbroen man krydser på Søvejen – vejstenen er fra 1812. Det år Napoleon
knækkede nakken i Rusland. I disse måneder er det 200 år siden.
Høringssvar 04200 m.fl. nævner Oldtidsvejen, der er kort og godt den (efter alt at dømme) helt
oprindelige vejforbindelse mellem Viborg og Aarhus med stenkiste, hulvej og historiske lokaliteter.
117

Høringssvar 03116 skriver: I siger, at den tidligere linjeføring syd blev taget af bordet på grund af Borum
- Eshøj gravhøjen. Jeg kan kun undre mig. Der er ikke andet end en lille stub tilbage derude, og kan
man smide Grauballe manden på Museum, så kan den stub også flyttes.
Høringssvar 04698 anfører, at Lyngballegårds historie går tilbage til 1300 tallet. Oprindeligt har der nok
været en borg ved navn Brinne, ved sydsiden af Lading Sø, hvor der i dag kendes et voldsted, kendt
som Troldhøj. Ved Lyngballegård findes der et fredet fortidsminde, en såkaldt vildtbaneafmærkning, der
blev fredet i 1937. Ved det sydvestlige hjørne af Lading Sø ligger et middelalderligt voldsted Troldhøj,
Trolleborg eller Trollerupgård.
Linjeføringsforslag syd går endvidere henover/igennem en række beskyttede sten- og jorddiger. Digerne
udgør et vigtigt kulturhistorisk vidnesbyrd om, hvordan samfundsforholdene var før udskiftningen i
begyndelsen af 1800 tallet.
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at kulturarvsområdet ved Borum-Eshøj har indgået i overvejelserne om
placering af linjeføring sammen med mange andre forhold. Vejdirektoratet har med bidrag fra Moesgård
Museum forsøgt at placere linjeføringen i den nordlige del af kulturarvområdet, så påvirkningen minimeres.
Vejdirektoratet kan tilføje, at voldstedet Troldhøj og fortidsmindet ved Lyngballegård er placeret nord for den
sydlige linjeføring og berøres derved ikke direkte af vejanlægget. I de tilfælde, hvor der krydses beskyttede
sten- eller jorddiger, vil der i forbindelse med detailprojekteringen blive set på muligheden for at indsnævre
arbejdsarealer langs selve vejtraceet, for at minimere indgrebet i digerne.
Høringssvar 04200 spørger: Kan man overhovedet forstille sig, at det ikke skulle myldre med
projektforsinkende oldtidsfund langs et vejstrøg, der har været befærdet i tusinder af år?
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at inden vejprojektet igangsættes, foretages en arkæologisk
forundersøgelse, der har til formål at afklare eventuelle fortidsminders udstrækning, bevaringstilstand og
karakter.
Forundersøgelsen er grundlaget for en beslutning om, hvorvidt arealet eller dele heraf umiddelbart kan
frigives til jordarbejder, eller der skal udarbejdes et budget for en arkæologisk undersøgelse for at
dokumentere fortidsminderne på stedet.
Derudover vil der løbende i forbindelse med anlægsarbejdet være tilsyn for at sikre, at arbejdet standses,
hvis der stødes på nye fund, således at disse bringes i sikkerhed.
Konsekvenser for gravhøje ved Svenstrup
Høringssvar 04429 skriver, at der ikke er beskrevet hvor denne påvirkning vil ske men ved at gennemgå
kortmaterialet er det åbenlyst er der tales om delstrækning 1 ved Svenstrup og Hedehusene. I dette
område føres ruterne Nord og Midt lige forbi 2 gravhøje, jf. bilag 5a.
Da kortmaterialet på dette punkt er utilstrækkeligt har jeg selv kombineret 2 kort ([VVM SAM] Kort 2
linjeføring Nord og kort fra kulturarvsstyrelsen [FF KORT]) til et samlet kort på bilag 5b. Her ses det
tydeligt hvor skadelig rute Nord og Midt vil være. Både for fredet og for ikke fredet fortidsminder.
118

Konsekvenser for gravhøje ved Svenstrup - fortsat
Det hentydes at den viste linjeføring ikke er den endelige og at der kan komme mindre justeringer –
Hvilke justeringer vil der være tale om? I vores tilfældet har specielt området omkring Møgelby stor
interesse. Vi vil gerne bede om at få materiale som beskriver hvilke justeringer der kunne være tale om.
Et af de emner der ikke har været meget oppe i debatten er muligheden for at delstrækning 1 i fremtiden
skal udvides fra at være motortrafikvej til at være motorvej. Det vil i givet fald betyde at vejens
dimensioner bliver større og at hastigheden på vejen vil blive øget. Nord/midt‐ruten bevæger sig meget
snævert mellem småbyer og gravhøje – vil der overhovedet være plads til det?
Vi vil gerne vide: Er der taget højde for hvis motortrafikvejen udvides til motorvej? Er der lavet
beregninger af hvordan en sådan udvidelse yderligere vil belaste kultur, miljø, natur og befolkning?
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at linjeføringen vil blive justeret, så motortrafikvejen ikke kommer til
direkte at berøre de fredede gravhøje, men vejen kan blive placeret inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen.
I forbindelse med detailprojektet vil der, når linjeføringen ligger fast, blive foretaget arkæologiske
forundersøgelser, der bl.a. skal sikre, at eventuelle nye fund bringes i sikkerhed. Såfremt vejen ligger inden
for beskyttelseslinjen for fortidsmindet, vil der blive søgt den nødvendige dispensation.
I forhold til at udbygge motortrafikvejen til 4 spor eller motorvej, er det Vejdirektoratets vurdering, at det vil
være muligt. Projektet er således projekteret som en motorvej, hvor der er fjernet et spor og nødsporene,
dvs. vejen er forberedt til en udvidelse til motorvej i nødvendigt omfang. En sådan udbygning vil dog
formodentlig afstedkomme en ny VVM-undersøgelse, hvor konsekvenserne på miljøet vil blive beskrevet.
119

DRIKKEVANDSINTERESSER OG VANDMILJØ
7 % af høringssvarene fra borgerne på strækningen ved Århus og 0 % af høringssvarene på strækningen
ved Viborg indeholder bemærkninger om vejvand, herunder risiko for forurening af grundvandet fra en ny
motorvej, jf. Bilag 1 og 2.
Drikkevandsinteresser
Høringssvar 04583 bemærker, at I området omkring Mundelstrups bypark, er det ikke tilladt at sprøjte,
da der ligger et drikkevands depot. Det synes vi absolut ikke harmonerer med en motorvej. Vi ved godt,
at svaret vil være at det ikke har nogen indflydelse med en motorvej. Vi ved til gengæld også, at der vil
komme stor partikel forurening. Vi tror ikke på, at man reelt kan sige med sikkerhed, om det får
betydning.
Høringssvar 04293 bemærker, at VD hævder at kunne styre afløbsvandet fra motorvejen, men vi vil
tillade os at udbede os dokumentation for at dette også kan ske med luftforureningen, som stammer fra
afslidt asfalt og dæk, samt fra diesel og – benzinforbrænding. At det må være anseelige mængder kan
man forvisse sig om ved at se, hvor beskidte biler, skilte, autoværn osv. bliver og denne forurening kan
kun stamme et sted fra, nemlig fra luften på motorvejen. Vi skal derfor bede VD dokumentere og
garantere at der tilsvarende ikke vil ske grundvandforurening som følge af motorvejen, således at vi
også i fremtiden er sikret rent drikkevand.
Høringssvar 04548 anfører, at Linjeføring henover Sabros drikkevandsområde Syd- og midt-linjen er
efter den ændrede føring ift. Økonomiundersøgelsen 2010 lagt ind over Sabro Vandværks
indvindingsområde til den nyetablerede drikkevandsboring ved Eshøjvej. Dette finder vi stærkt
betænkeligt og ud fra et forsigtighedsprincip også uacceptabelt, medmindre VD vil garantere at der ikke
kan ske forurening fra vandafledning og partikler i luften fra motorvejen.
Høringssvar 04293 bemærker, at med syd- og midtlinjen har man flyttet motorvejen ned midt i det
område som Sabro by har fået sit drikkevand fra siden 2009 – et område som længe har været udlagt
som grundvandsområde. Netop grundvandsområder bruger Århus Vand i disse år mere end 100 mill. kr.
på at beskytte. Således har lodsejere på Eshøjvej fået erstatning for at undlade sprøjtning fra 2012.
Derfor trodser placeringen af motorvejen over dette drikkevandindvindingsområde både sund fornuft og
logik.
Vi er fuldt bekendt med, at VD hævder at kunne styre afløbsvandet fra motorvejen, men vi vil tillade os
at udbede os dokumentation for at dette også kan ske med luftforureningen, som stammer fra afslidt
asfalt og dæk, samt fra diesel og – benzinforbrænding. At det må være anseelige mængder kan man
forvisse sig om ved at se, hvor beskidte biler, skilte, autoværn osv. bliver og denne forurening kan kun
stamme et sted fra, nemlig fra luften på motorvejen. Vi skal derfor bede VD dokumentere og garantere
at der tilsvarende ikke vil ske grundvandforurening som følge af motorvejen, således at vi også i
fremtiden er sikret rent drikkevand.
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at det nye afvandingssystem vil blive etableret med kantopsamling og
afledning via nedløbsbrønde og tætte ledninger for at hindre nedsivning af vejvand til grundvandet. Det
afledte vejvand bliver ledt til regnvandsbassiner, der bliver etableret som våde bassiner med dykket og
reguleret afløb, således at bundfældelige stoffer og olie tilbageholdes, og således at hydraulisk
overbelastning af recipienterne undgås.
Dimensioneringen af afvandingssystemet er beskrevet i den afvandingstekniske beskrivelse, men den
nærmere udformning fastlægges efter aftale med kommunerne. Afledningen af vejvandet sker så vidt mulig
til nærmeste recipient, men hvis der ikke er en egnet recipient i nærheden, kan vejvandet i enkelte tilfælde
nedsives.
Udledning af vejvand kræver tilladelse jf. Miljøbeskyttelsesloven. I tilladelserne vil der blive fastlagt nærmere
vilkår for afledningen. Linjeføringerne passerer gennem Silkeborg, Favrskov, Skanderborg og Aarhus
120

kommuner, og der er i de fleste tilfælde krav om at dimensionere stuvningsvoluminet, således at overløb
højst finder sted en gang hvert 5-10. år, og den maksimale udledning begrænses i de fleste tilfælde til
1 l/s/ha.
Kommunerne har også stillet krav om, at der ikke sker direkte udledning fra bassinerne til følsomme og/eller
højt målsatte recipienter, og der vil i disse tilfælde etableres nedsivningsanlæg, eller overrislingsanlæg, hvor
vandet udledes diffust over et større areal, inden det siver til recipienten.
Den endelige dimensionering, udformning og placering af bassinerne fastlægges endeligt i forbindelse med
detailprojekteringen og skal ske i overensstemmelse med kommunernes vilkår og med krav, som gælder i de
nye vandplaner.
Vandmiljø
Høringssvar 04225 opfatter det som et stort problem for vandmiljøet, at der vil være risiko for afledning
af forurenet overfladevand samt salt- og kemikalieholdigt smeltevand til området omkring Lading Sø,
selve Lading Sø og Borum Møllebæk. Hele området er et væsentligt grundvandsindvindingsområde
med et højt vandspejl, så recipienten for det forurenede vand vil både være grundvand og
overfladevand. I området er der en række offentlige og private drikkevandsboringer.
På trods af opsamlings- og sedimentationsbassiner vil det være uundgåeligt, at en del af det forurenede
vand / saltholdige smeltevand vil blive udledt til vandmiljøet. Blandt andet er det jo umuligt for saltbilerne
udelukkende at ramme vejen, hvad vi tydeligt har kunnet se på marker og kantbeplantninger efter de
seneste års hårde vintre.
Den kemiske sammensætning af vejsalt fører til en række problemer, herunder svækkelse af
beplantningers vækst, sundhed og udseende. Det er også velkendt, at vejsalt forringer buske og træers
vækstvilkår ved at ødelægge jorden som vækstmedie, samt at vejsalt påvirker floraen og faunaen i både
jord, vandløb og søer negativt, og at det flere steder har ført til forringet grundvands- og
drikkevandskvalitet. Også urea anvendes i glatførebekæmpelse. Urea er en organisk
kvælstofforbindelse, og brugen medfører øget udledning af kvælstof til vandmiljøet, hvilket som bekendt
søges begrænset i meget høj grad gennem Vandplanerne, hvis mål er at sikre, at søer, vandløb,
kystvande og grundvandsforekomster generelt lever op til miljømålet ’god økologisk tilstand’ inden år
2015 for at opfylde EU’s vandrammedirektiv.
En motorvej, der går syd om Lading Sø og dermed løber tæt på søen samt krydser Borum Møllebæk, vil
derfor ikke kunne undgå at blive en væsentlig belastning for vandmiljøet – og ikke kun lokalt.
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at det fremgår af miljøvurderingen (rapport 403), at alle tre linjeføringer
kan anlægges, så der ikke sker nedsivning i sårbare områder.
For blandt andet at begrænse nedsivning af salt og øvrige forurenende stoffer til grundvandet, er det forsøgt
at sikre, at overfladevandet fra vejen og herunder det opløste salt afledes ved kantopsamling og via
nedløbsbrønde og tætte ledninger for at hindre nedsivning af vejvand. Det afledte vejvand bliver ledt til
regnvandsbassiner, der bliver etableret som våde bassiner med dykket og reguleret afløb til recipienter,
fortrinsvis i form af vandløb.
Da salt under alle omstændigheder ikke er gavnligt for miljøet, arbejder Vejdirektoratet løbende på at
optimere effekten af saltning (forbedret saltlage, øget præcision og dosering på vejen) med henblik på at
nedbringe forbruget af salt og således reducere påvirkningen af omgivelserne. Vejdirektoratet anvender ikke
urea til saltning på statens veje.
121

ERHVERV, VÆKST OG UDVIKLING
27 % af høringssvarene fra borgerne på strækningen ved Århus og 20 % af høringssvarene på strækningen
ved Viborg indeholder bemærkninger om erhverv, vækst og udvikling, jf. Bilag 1 og 2.
En lang række høringssvar omhandler vejprojektets konsekvenser for regionens og lokalområdernes
erhverv, vækst og udvikling, herunder negative konsekvenser for de enkelte erhverv, som berøres
arealmæssigt af linjeføringerne. I det følgende findes eksempler på indkomne høringssvar samt
Vejdirektoratets bemærkninger hertil.
Konsekvenser for enkelt-virksomheder
Høringssvar 04552 skriver: Vi har landbrug som erhverv, og vores jord vil blive total ødelagt, hvis den
sydlige rute bliver valgt. Arealerne på sydsiden af den nye vej er stærkt hældende mod syd, hvilket gør
at dyrkningsretningen ikke kan vendes. Arealerne vil ikke kunne udnyttes til rationel landbrugsdrift. Der
vil på begge sider af en ny vej blive mange hjørner, spidser og kiler, som ikke vil være dyrkbare.
Høringssvar 04792 anfører: Det tog mig flere år at finde et sted, der kunne opfylde alle de
sammenfaldende krav, der skulle opfyldes, for både at have bolig og at skabe et attraktivt lydstudie,
hvor musikere har lyst og inspiration at indspille sin musik. Det lykkedes på Viborgvej 773 i Sabro, som
efter mange års arbejde nu er blevet opbygget, indrettet, skabt godt renommé. Det er nu en
højteknologisk specialkonstruktion, der ikke lige kan flyttes.
Høringssvar 04439 ejer en bæredygtig enhed til produktion af 4435 slagtesvin, hvis eksistensgrundlag
forsvinder, hvis ikke 1990 linjen vælges. Tilkørselsforholdene forringes, og anlægget være ubrugeligt.
Høringssvar 04456 mener, at Lukningen af Borumvej vil bl.a. betyde omkring 100 tunge transporter
igennem Mundelstrup og på Kærsvinget, til betonelementfabrikken, hvis de da ikke tager konsekvensen
og flytter arbejdspladserne et andet sted hen.
Høringssvar 04016 er et lille familiedynasti, med et lille landbrug og entreprenørvirksomhed midt i
Lading by. Gården er drevet af familie siden 1928. Vores marker ligger mod syd ved mose og Lilleåens
udspring, hvor en masse dyrevildt holder til. Hvis det bliver den sydlige linjeføring, får det store
konsekvenser i vores daglige arbejde, da Bakkevej bliver lukket, så vi ikke kan benytte denne vej.
Høringssvar 04023 frygter til og frakørslen på stillingvej, det vil sige mere trafik, mere støj, mere
forurening, det vil give problemer at komme ind og ud af vores indkørsel støjen vil blive væsentlig mere
end den er nu. vi ser frem til mindre trafik på Viborgvej, men frygter mere trafik på stillingvej Jeg frygter
også for mit job som dagplejemor.
Høringssvar 04133 anfører, at Det pga. forurening ikke vil være muligt for os at blive ved med at dyrke
egne grøntsager, ligesom vi ikke fortsat kan drive langbrug, da vores jord bliver delt over af vejen.
Høringssvar 04135 har købt ejendommen ud fra dens placering i forhold til andre svineproduktioner,
vejforhold, vindretning og ikke mindst naturen, de vilde dyr og frem for alt stilheden. Ved den sydlige
linjeføring vil ejendommen blive hindret i udvikling og vil på sigt ikke kunne fortsætte som en
produktionsejendom.
Høringssvar 04221 anfører, at Den midterste linjeføring er helt uacceptabel for gårdens vedkomne.
Vores avlsbesætning vil miste sin status som følge af for kort afstand til off.vej. (300 m) status siden
1946. Min Miljøgodkendelse vil blive annulleret fra kommunens side.
Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at for landbrugsvirksomhedernes vedkommende søges generne ved
vejanlægget afhjulpet ved at gennemføre en jordfordeling og omlægning af landbrugsjorden mellem de
enkelte landbrugsbedrifter.
122

For andre virksomheder, der skal opfylde særlige krav til indretning, drift m.v., søges dette afhjulpet gennem
detailprojekteringen af vejprojektet.
Det er Ekspropriationskommissionen, der i sidste ende afvejer vejprojektet i forhold til indgrebet i de enkelte
ejendomme, og dermed fastsætter erstatningen for de tab, de enkelte virksomheder lider. De nævnte forhold
på de enkelte virksomheder vil indgå i Ekspropriationskommissionens erstatningsfastsættelse.
Erhvervsudvikling
Høringssvar 04574 mener, at Al udvikling vil gå i stå. Lokalt erhvervsliv vil blive ramt hårdt og lukke ned.
Høringssvar 04583 sætter fokus på, at motorvejen giver Stor risiko for tab af 200 arbejdspladser.
Høringssvar 02149 mener, at Ved Nord-løsningen vil Erhvervsudviklingen i området Nord og Vest for
Lading ikke længere udgøre et problem da området ikke vil få adgang til den nye motorvej. Det nye,
mest naturlige og mest fornuftige sted for den fremtidige erhvervsudvikling vil derimod blive flyttet til
Hammel Vest.
Høringssvar 04532 påpeger: Så vidt vi kan se, vil en placering i det åbne land, få en langt mindre
negativ påvirkning af de ca. 450 mennesker der bor i Mundelstrup, de ca. 2500 mennesker der bor i
Sabro og ikke mindst på det lokale erhvervsliv, hvor vi kan frygte for nedlæggelsen af arbejdspladserne
på Betonvarefabrikken Dalton og Gartneriet Graff Kristensen.
Høringssvar 04693 fremhæver, at En motorvej gennem dette (Stormose/vindskov) område vil samtidig
udslette flere ejendomme og virksomheder, der dagligt danner rammen sunde fritidsaktiviteter og
hestehold for sammenlagt ca. 50 af kommunens børn og unge.
Vejdirektoratet har noteret synspunkterne og skal hertil bemærke, at vejforslaget på nuværende tidspunkt er
et skitseprojekt. Det endelige vejprojekt bliver udformet, så det i størst muligt omfang tager hensyn til de
eksisterende virksomheder og arbejdspladser.
Vejdirektoratets erfaringer fra andre motorvejsprojekter er, at der kan skabes arbejdspladser, vækst og
udvikling, hvor der anlægges nye motorveje. Her bliver den nærmere placering af motorvejen fastlagt ud fra
de store erhvervsvirksomheder med mange arbejdspladser i området.
Erhvervsudvikling
Høringssvar 04318 bemærker, at Ved at vælge den nordlige linjeføring får Viborg desuden en fantastisk
mulighed for at kunne tiltrække domicilbebyggelse for erhvervsvirksomheder.
Vejdirektoratet har noteret synspunktet.
Generel vækst og udvikling
Høringssvar 04596, 04656 m.fl. bemærker, at Udviklingen vil gå i stå, og dermed reelt blive til afvikling.
Lokalt erhvervsliv vil blive ramt hårdt og lukke ned. Det vil også høre fortiden med udstykning af nye
byggegrunde til private boliger.
Høringssvar 04699 anfører, at Bliver naturen ødelagt af en motorvej, er det min vurdering, at landsbyen
(Lading) vil forsvinde og ikke blive den Udviklingsby, som kommunen har planlagt og som alle ønsker
sig. Befolkningstilvæksten bør ske der, hvor befolkningen ønsker at bo, og motorveje bør forsøges lagt
der, hvor befolkningen ikke ønsker at bo eller bor.
123

Generel vækst og udvikling - fortsat
Høringssvar 04313 anfører, at En motorvej i mellem en nordlig motorvej om Lading og E45 Søften vil
skære os af fra de kommunale tilbud, så som børnepasning, skole, idrætsanlæg mv. i vores kommune.
Vejen vil gå lige imellem vores ejendom og Sabro by, hvor disse tilbud er. Etableringen af tilkoblingen
vil også berøre Sabro by, som vil blive klemt indimellem to motorveje både på den nordlige og den
sydlige side. Dette vil standse byens udvidelses muligheder og ellers gode udvikling. En lang række
borgere vil blive berørt både fysisk og økonomisk af denne vej, som ikke vil tilføre nogen reel aflastning
på de andre strækninger.
Høringssvar 04291 mener, at Det i højere grad vil fremtidssikre forbindelsen mellem Viborg og Århus,
hvis det er 2+2 motorvej og ikke 2+1 motortrafikvej.
Høringssvar 04438 og 04652 anfører, at Lading, Fajstrup, Skjoldelev, Bjørnkær og Markusminde er et
område i vækst, derfor ser vi frem til en infrastruktur der kan løfte området yderligere. Med
motorvejstilslutninger på Stillingvej, syd for Sabro samt ved Anbæk syd for Hammel vil der være let og
hurtig adgang til Lading og omegn. Idet der netop er foreslået nævnte 2 tilslutningsanlæg på de samme
2 steder uanset hvilken linjeføring vi taler om, ser vi ingen erhvervsmæssige fordele i den ene frem for
den anden linjeføring - bortset fra at udstykning af nye erhvervsgrunde i den nordøstlige del af Lading
(hvilket der har været på tale)ikke vil være muligt med en nordlig linjeføring.
Høringssvar 04313 anfører, at Etableringen af denne tilkobling vil også berøre Sabro by, som vil blive
klemt indimellem to motorveje både på den nordlige og den sydlige side. Dette vil standse byens
udvidelses muligheder og ellers gode udvikling.
Høringssvar 02954 spørger: Hvorfor er der ikke nogen undersøgelse/konklusioner ang. effekten på
byudviklingen/vækst i VVM rapporten?
Høringssvar 04556 påpeger, at Der ligger planer for 75 nye huse i tæt/lav bebyggelse i Mundelstrup.
Hvad med disse grunde? PT har bygherren sat byggeriet i bero og meddelt dette til kommunen.
Kommer motorvejen, kan de ikke sælges.
Der er planer om, at Mundelstrup skal ind under byzone. Det giver beboerne håb om, at man på sigt ser
Mundelstrup som noget, der skal gro. Nu planter man så en motorvej.
Høringssvar 04429 mener, at Med den sydlige placering af vejen ville det give Hammel mere plads og
luft til fremtidige udvidelser hvor motorvejen kun indgår som et positivt element og ikke giver gener i
samme udstrækning. Med den nordlige rute vil man derimod, sammen med viborgvej, skabe en stor
barriere som vil komme til at hæmme byen i fremtiden.
Høringssvar 04518 bemærker, at Der er planlagt en yderligere kraftig byvækst mod øst og nord. Det
forekommer os vigtigt, at Sabro kan drage nytte af det overordnede vejnet i stedet for at belaste
Gammel Viborgvej gennem Mundelstrup.
Høringssvar 04702 vil gerne have en motorvej uden om Lading. Det har vi ønsket i mange år. Viborgvej
er en belastning for byen. Men tænk dog denne motorvej ind i et større fremtidsbillede. En fremtid hvor
Lading bliver et udflytterområde for et voksende Storaarhus. Fremtiden for området kan være sund og
fornuftig. Men den kan også slås ihjel af den forkerte motorvej.
Høringssvar 04429 og 04005 m.fl. bemærker, at Hvad enten den nordlige eller den sydlige rute vælges
bør der tages hensyn til dem der bor langs ruten. Alle er godt klar over at vejen skal gavne samfunds
generelt, men det bør bestemt ikke ske på bekostning af dem der bor langs ruten. De har ikke bedt om
at få placeret vejen i nærheden og netop derfor bør man tage specielle hensyn til dem.
Samfundets udvikling skal ikke ske på bekostning af enkelte individer – samfundet må bære den ekstra
byrde og tage hensyn eller kompensere dem der bliver påvirket af projektet. For samfundet betyder 100
mio. til eller fra ikke meget, men for den enkelte kan vejprojektet betyde økonomisk ruin.
124

Generel vækst og udvikling
Høringssvar 04111 anfører, at Den sydlige linjeføring vil påvirke rekreative områder, rideskoler og
sportsarealer i den sydlige bydel, samt indramme den sydvestlige bydel og derved begrænse
udbygningen af denne.
Liseborg Idræts Center, som i starten af denne måned, marts 2012, fremlagde planer for en udvidelse af
deres Iokale- og banefaciliteter, kan blive forhindret i at gennemfere disse. Liseborg centret oplever
allerede i dag akut mangel på kapacitet. Liseborg centeret er et centralt samlingssted for børn, unge og
voksne i sydbyen, og oplever stor medlemstilgang i disse og kommende år. Dette er naturligvis en
direkte konsekvens af de nye bebyggelser i den sydlige bydel, hvilke vil fortsætte i de kommende ar.
Liseborg Idræts Center vil ifølge rapporten blive kraftig berørt af den sydlig Iinjeføring.
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at diverse konsekvenser af en evt. motorvej/motortrafikvej på Rute 26 er
vurderet i VVM-redegørelsen. VVM-redegørelsens konsekvensvurderinger udarbejdes på baggrund af en
lang række samfundsmæssige hensyn. Byudvikling indgår som én blandt mange forhold, som vil blive
påvirket af en fremtidig motorvej.
Vejdirektoratet har i VVM-redegørelsen beskrevet de nævnte konsekvenser af de forskellige linjeføringer, og
disse indgår i den samlede vurdering af linjeføringsforslagene.
En eventuel motorvej/motortrafikvej på Rute 26 vil på baggrund af konsekvensvurderingerne i VVMredegørelsen
blive placeret ud fra et overordnet samfundsmæssigt perspektiv.
125

5. HØRINGSSVAR FRA VIRKSOMHEDER, FORENINGER,
INTERESSEORGANISATIONER O.A.
I forbindelse med høringen af udbygningen af Rute 26 har en række lokale virksomheder i områderne berørt
af hhv. strækningen Søbyvad-Aarhus og Viborg V-Rødkærsbro indsendt høringssvar. Ligeledes har en
række lokale og landsdækkende foreninger og andre sammenslutninger, herunder interesseorganisationer
tilkendegivet deres holdninger vedr. de enkelte linjeføringer m.m.
I det følgende er det overordnede indhold af de enkelte høringssvar kort refereret. Gennemgangen er opdelt
i kommentarer vedr. strækningen Søbyvad-Aarhus og Viborg V-Rødkærsbro. De indkomne høringssvar fra
virksomheder m.fl. omhandler til dels de samme emner, som er beskrevet og uddybet under gennemgangen
af høringssvarene fra borgere og grupper af borgere. Der henvises derfor til uddybende svar omkring de
enkelte emner under gennemgangen af høringssvarene fra borgerne, for at undgå for mange gentagelser.
SØBYVAD-AARHUS
Høringssvar fra virksomheder
Danner Gården A/S er imod en linjeføring tæt op ad Mundelstrup by, idet den vil være til skade for
landsbyen, dens nærområde, borgere, erhverv, samt områdets fremtid. Danner Gården A/S ønsker i stedet
den sydlige linjeføring.
Dalton er imod de tre linjeføring ved Mundelstrup, hvor den eksisterende motortrafikvej udbygges til
motorvej. Forslaget vil betyde sløjfning af virksomhedens krananlæg og parkeringsplads, og i sidste ende, at
virksomheden må lukke. Ligeledes vil dette forslag medføre, at al virksomhedens tunge trafik til og fra skal
igennem Mundelstrup og vil være til betydelig gene for lokalområdet.
Dalton er for den sydligere linjeføring, som er beskrevet i VVM-redegørelsen som Variant Trompetanlæg
(linjeføring 2010), som vil sikre virksomhedens eksistens under acceptable vilkår.
Vejdirektoratets har d. 25. juni 2012 besigtiget virksomheden og de fysiske forhold på ejendommen, samt
drøftede konsekvenserne af vejprojektet for virksomhedens produktion m.m. Dalton fremfører, at det vil
medføre totalekspropriation, hvis arealerne til kranplads inddrage til vejprojektet. Det vil være
Ekspropriationskommissionen som skal afgøre, om det vil medføre totalekspropriation og erstatningens
størrelse.
Danturf Rullegræs i Voldby foretrækker den sydlige linjeføring, da den påvirker virksomhedens drift i mindst
omfang.
Duelunds Planteskole i Nårup ønsker en nordlig linjeføring, idet virksomheden ved denne linjeføring
formegentlig vil kunne bevare sin nuværende vejadgang. En sydlig linjeføring vil fjerne den direkte
vejadgang, hvorved mange kunder vil blive ledt udenom virksomheden.
Galleri Udsigten & Kursuscenter Holmerne vil blive lukket inde ved lukning af Bakkevej, hvilket vil
mindske antallet af besøgende til galleriet.
Vedr. svar på virksomhedens spørgsmål om fremtidig støj ved ejendommen i tilfælde af, at motorvejen
etableres, samt muligheder for ekspropriation m.m. henvises til Kapitel 4, afsnittet om Støj og luftforurening,
og Kapitel 2, afsnittet om Ekspropriation.
Graff Kristensen A/S mener ikke, at VVM-redegørelsen i tilstrækkelig grad inddrager de menneskelige
konsekvenser af den foreslåede linjeføring og ikke i tilstrækkelig grad tager stilling til alternative løsninger,
som tidligere har været med i debatten.
Konsekvenser af vejprojektet for mennesker er at finde først i kapitel 4, i afsnittet Mennesker.
126

Virksomheden er i tvivl om, hvorvidt motorvejen vil betyde, at gartneriets planteavl og forædling ikke længere
er mulig pga. forurening. Graff Kristensen A/S vil i tilfælde af realisering af motorvejsprojektet få en
beliggenhed for enden af en vej, hvilket vil betyde længere transport for virksomhedens medarbejdere og
gener for naboerne i forhold til transport til og fra med lastbiler.
Vejdirektoratet kan hertil bemærke, at forslag om flytning af den østvendte rampe ved Sabro vil ændre
adgangsforholdene for gartneriet. Se kapitel 3 i afsnittet om Ændringer af VVM-undersøgelsens linjeføringer.
Konsekvenser af vejprojektet i forhold til luftforurening er beskrevet i kapitel 4, i afsnittet Støj og
luftforurening.
Landbo Thy fraråder valget af linjeføring Syd, idet denne linjeføring har størst landskabelige og
naturmæssige konsekvenser, samt størst arealbehov i forhold til ekspropriering af ejendomme. Landbo Thy
henstiller til, at der vælges en linjeføring så tæt på eksisterende vej, således at landskab, landbrug og natur
påvirkes mindst muligt.
Lindskow A/S har fremsendt et alternativt løsningsforslag til linjeføringen ved Mundelstrup by, som leder
deres egen virksomheds og anden tung trafik ind på motorvejen ved Kærsvinget.
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at det ikke er muligt at udforme ramper til motorvejen, som angivet i
forslaget, da der er forkort afstand mellem ramperne til kløverbladsanlægget. I de supplerende beregninger
er der undersøgt et forslag om at flytte de østvendte ramper ved Stillingvej, så den tunge trafik fra de
nærliggende virksomheder tilgodeses. Se kapitel 3 under Ændringer af VVM-undersøgelsens linjeføringer.
Sabro Vandværk gør opmærksom på, at motorvejsprojektet berører vandværkets råvandsboring,
indvindingsområde og ledningsnet. Vandværket udtrykker bekymring for motorvejsprojektets miljømæssige
konsekvenser for indvindingen af drikkevand i området.
Vejdirektoratet har noteret oplysningerne. Konsekvenser af vejprojektet for drikkevand er beskrevet sidst i
kapitel 4, under Drikkevandsinteresser og vandmiljø.
127

Voldby Vandværk bemærker, at linjeføring Nord og Midt er placeret oven i vandværkets eneste fungerende
vandboring. Placeringen kan derfor medføre udgifter til en ny boring, flytning og reetablering af
vandledninger til husstande m.m., herunder midlertidige foranstaltninger i forbindelse med anlægsfasen.
Linjeføring Syd vil krydse vandværkets vandledninger, hvilket også kan medføre udgifter til flytning og
reetablering af vandledninger til husstande m.m., herunder midlertidige foranstaltninger i forbindelse med
anlægsfasen. I tilfælde af, at vejprojektet vil afstedkomme flytning eller andet vedr. eksisterende boringer, vil
udgiften hertil blive afholdt i vejprojektet.
Vejdirektoratet har noteret oplysningerne.
WEFRI A/S er modstander af den nordlige linjeføring, idet den vil opdele godset i to halvdele, hvilket vil
ødelægge godsets erhvervsmæssige værdi i forhold til jagt, skov- og landbrug, samt påvirke områdets
samlede udtryk som herregårdslandskab og naturområde.
Den midterste løsning påvirker ligeledes godsets erhvervsmæssige værdi og opsplitter det i to svært
arronderbare havdele. Ved linjeføring midt påvirkes godsets indtjening i form af udlejningsejendomme
kraftigt, herunder de naturskønne områder, som er med til at give ejendommene værdi.
WEFRI A/S anbefaler den sydlige linjeføring bl.a., fordi godsets udstrækning bevares samlet ved denne
linjeføring.
Høringssvar fra foreninger
Eshøjhusets Venner og Eshøjspillet henstiller til, at kulturarvsområdet omkring Borum Eshøj bevares
uberørt af vejføringen i forbindelse med motorvejen. Foreningen har en række kommentarer vedr. lokale veje
og stier i forhold til at bevare adgangen til de natur- og kulturhistoriske værdier og oplevelser. Vejdirektoratet
skal hertil bemærke, at planlægningen af overføringer af lokale veje og stier er sket i samarbejde med de
berørte kommuner.
FARK, Farre og Omegns Ride- og Køreklub fremfører en række ønsker vedr. passage af en eventuel
motorvej for at bevare deres medlemmers mulighed for rekreativ udfoldelse med hest og vogn. Vedr. FARK’s
ønske om etablering af passage ved Lyngholmvej eller markvejen mellem Hausdalsvej og Viborgvej skal
Vejdirektoratet bemærke, at der som udgangspunkt ikke er påregnet omkostninger til etablering af stiforløb
på disse to strækninger i forbindelse med vejprojektet.
Høringssvar fra interesseorganisationer
Cyklistforbundet, Favrskov Afd. fremfører en række ønsker og justeringer vedr. afsnøring af eksisterende
veje m.m., som kan konverteres til bl.a. rekreativ cykling. For besvarelse af Cyklistforbundets bemærkninger
vedr. Nårupvej henvises til kapitel 3, under afsnittet Bemærkninger om trafikale konsekvenser, i tekstboksen
Adgangsforhold – Erhverv.
Vedr. Cyklistforbundets ønsker i forhold til samkørselspladsen skal Vejdirektoratet bemærke, at de nærmere
forhold om denne først fastlægges i forbindelse med detailprojekteringen. Vedr. adgang til Lading Sø via
Søvejen skal Vejdirektoratet bemærke, at der fortsat vil være adgang til området vis Lyngballevej. Vedr.
lukning af Ellerupvej og Domsdalsvej skal Vejdirektoratet bemærke, at der som udgangspunkt ikke er
påregnet omkostninger til etablering af stiforløb på disse to strækninger i forbindelse med vejprojektet.
DI mener, at de samfundsøkonomiske gevinster, og dermed også det samfundsøkonomiske afkast, ved
udbygningen af Rute 26 er højere end opgjort i VVM-redegørelsen. DI savner, at VVM-redegørelsen anslår
værdien af erhvervslivets produktionstab ved uforudsigelige rejsetider, samt en vurdering af OPPsamarbejde
i forbindelse med anlæg og drift af udbygningen af Rute 26.
Der er i forbindelse med VVM-redegørelsen foretaget en vurdering af projektets OPP-egnethed. Det fremgår
heraf, at der ikke er konstateret forhold, som gør projektet OPP-egnet. Det må derfor bero på en politisk
vurdering af, om der er særlige forhold ved at finansiere projektet ved privat låntagning frem for statslig
finansiering.
DI mener endvidere, at det er afgørende at overveje, hvordan generne i anlægsperioden kan minimeres.
128

Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at selvom generne ikke er medregnet i de samfundsøkonomiske
beregninger, så vil minimering af generne i anlægsfasen blive behandlet i projektet. De vil dog først blive
forsøgt minimeret, når den endelig linjeføring er valgt.
Beregning af generne i anlægsfasen kan rent metodisk foregå ved at beregne trafikanternes tidsforsinkelser
under anlægsarbejdet i vores trafikmodel. Men på baggrund af erfaringer fra andre projekter kan vi oplyse, at
disse forsinkelser i den samfundsøkonomiske beregning vil udgøre en meget lille andel.
DN Favrskov opfordrer til, at Vejdirektoratet igen overvejer projektet og i stedet vælger en motortrafikvej,
som løsning. En motortrafikvej vil have mindre negative konsekvenser for landskabet, naturen, kulturen og
lokalbefolkningen end motorvejsløsningen.
DN Favrskov mener, at VVM-redegørelsen mangler at tage stilling til fredningens formål, og at
motorvejsanlægget er i strid med Lading Sø-fredningens formål. Vedrørende Linjeføring Syd skal der
etableres flere erstatningsbiotoper end anført til bilag IV-arter. Vedrørende linjeføring Nord er det i strid med
Danmarks internationale forpligtelser, at den økologiske funktionalitet ikke opretholdes for Langøret
Flagermus.
Forholdene omkring Lading Sø-fredningen er gennemgået i kapitel 2, i afsnittet Landskabsfredning ved
Lading Sø.
DN Favrskov anbefaler den nordlige linjeføring vest for Hammel for at undgå yderligere påvirkning af de
landskabelige værdier i forbindelse med projektet.
DN Skanderborg opfordrer til, at Vejdirektoratet igen overvejer projektet og i stedet vælger en motortrafikvej,
som løsning. En motortrafikvej vil have mindre negative konsekvenser for landskabet, naturen, kulturen og
lokalbefolkningen end motorvejsløsningen.
DN Skanderborg mener ikke, at Linjeføring Syd bør vælges, idet den har store konsekvenser for landskabet
og vil påvirke naturen negativt.
DN Aarhus opfordrer til, at Vejdirektoratet igen overvejer projektet og i stedet vælger en motortrafikvej, som
løsning. En motortrafikvej vil have mindre negative konsekvenser for landskabet, naturen, kulturen og
lokalbefolkningen end motorvejsløsningen.
DN Aarhus er endvidere imod en sydlig linjeføring (beskrevet som varianten i VVM-redegørelsen) i Aarhus
Kommune af hensyn til områdets naturværdier.
DOF Østjylland mener, at VVM-redegørelsen er mangelfuld mht. data om ynglefugle i området, og finder
det urimeligt, at de tre linjeføringer ikke er behandlet ens. Foreningen fremfører, at linjeføring tæt på Lading
Sø vil have store konsekvenser for fuglenes raste- og fødearealer i området, herunder påvirke områdets
andet dyreliv.
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at VVM-redegørelsens undersøgelser af fuglelivet er omtalt i kapitel 4, i
afsnittet Natur og landskab.
DOF Østjylland mener, at motorvejsanlægget er i strid med Lading Sø-fredningens formål. Vejdirektoratet
kan oplyse, at forholdene omkring Lading Sø-fredningen er gennemgået i kapitel 4, i afsnittet
Landskabsfredning ved Lading Sø.
Høringssvar fra andre sammenslutninger
Boligafdelinger i Sabro, Boligkontoret Aarhus og Almenbo, Aarhus tager afstand fra placeringen af
motorvejen op ad Mundelstrup og Sabro, idet områdets beboere vil blive udsat for øget støjpåvirkning og
luftforurening, samt skal fremover dagligt færdes i øget trafik. Endvidere er de tre linjeføringer ikke behandlet
ligeværdigt.
129

Vejdirektoratet kan oplyse, at kommentarer vedr. VVM-rapporten er behandlet i kapitel 2, i afsnittet
Bemærkninger til VVM-rapporten.
Lading Menighedsråd anbefaler den sydlige linjeføring. Den nordlige linjeføring vil opsplitte sogn og
lokalsamfund, og bremse udstykning nord for kirken, som ellers vil gavne både kirke og lokalsamfund.
Linjeføring Midt vil skade områdets attraktive natur, som er afgørende for bosætningen i området, og som
kirken anvender til friluftsarrangementer.
Lokalhistorisk Arkiv for Borum og Lyngby Sogne anbefaler på strækningen vest for Stillingvej linjeføring
Nord, idet hhv. linjeføring Midt og Syd vil gennemskære det kulturhistorisk værdifulde område ved Borum
Eshøj.
Røgen, Sporup og Søby Menighedsråd henstiller til, at Sporup Kirkevej forbliver åben, idet den foreslåede
linjeføring vil dele pastoratet og skille Søby (Svenstrup) fra Røgen og Sporup, samt at den lovpligtige 300 m
kirke-byggelinjen overholdes.
Skolebestyrelsen, Sabro-Korsvejskolen påpeger, at uanset valg af linjeføring skæres Sabro-
Korsvejskolens skoledistrikt over på midten, og skolebestyrelsen ønsker sikre skoleveje i området og
tilstrækkelig infrastruktur med andre veje, for at sikre skolebusruterne og fritidstrafik for eleverne.
Skolebestyrelsen påpeger konkrete problemområder i form af krydset Viborgvej/Stillingvej, hvor trafikken
øges, skolevejene sydfra skal i højere grad end i forslaget sikres for gående og cyklende ved separat ført
cykel/gangsti langs Stillingvej, og trafikforbindelsen fra Borumvej til Viborgvej skal fastholdes som
skolebusrute.
Vejdirektoratet har noteret oplysningerne. I de supplerende beregninger er der undersøgt et forslag om at
flytte de østvendte ramper ved Stillingvej i Sabro, hvorved trafikbelastning omkring skolen reduceres. Se
kapitel 3 under Ændringer af VVM-undersøgelsens linjeføringer, og Trafikale konsekvenser af vejprojektet,
herunder trafiksikkerhed.
VIBORG V-RØDKÆRSBRO
Høringssvar fra virksomheder
Energi Viborg Vand A/S og Energi Viborg Spildevand A/S har en lang række kommentarer til VVMredegørelsens
vejtekniske beskrivelse vedr. linjeføringernes krydsning af fungerende vandledninger,
håndtering af vejvand, herunder etablering af foranstaltninger i forbindelse med trafikuheld/spild, hensyn til
grundvandsressourcen, samt afskæring af indvindingsboringer, som vil resultere i behovet for nye boringer.
Vejdirektoratet har noteret oplysningerne.
Konsekvenser af vejprojektet for drikkevand er beskrevet sidst i kapitel 4, under Drikkevandsinteresser og
vandmiljø. Vejdirektoratet skal endvidere bemærke, at i tilfælde af, at vejprojektet vil afstedkomme flytning
eller andet vedr. eksisterende boringer, vil udgiften hertil blive afholdt i vejprojektet.
Motel Viborg og Restaurant Lotus er imod lukningen af vejadgangen fra virksomhederne til og fra A26,
idet begge virksomheder er afhængige af let vejadgang for at eksistere. Virksomheden foreslår at
vejstrækningen før og efter motellet ikke bliver motortrafikvej, så den direkte vejadgang kan bevares.
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at Motel Viborgs forslag ikke kan imødekommes, da det er i modstrid
med vejprojektets formål om at forbedre fremkommeligheden og trafiksikkerheden. De konkrete
adgangsforhold i forbindelse med vejprojektet fastlægges nærmere i forbindelse med detailprojekteringen.
Vejdirektoratet vil i den forbindelse se på, hvorledes eventuelle gener for motellet kan afhjælpes.
Høringssvar fra foreninger
Viborg Rideklub er imod en sydlig linjeføring, som vil påvirke rideklubbens arealer i en sådan grad, at
lukning er eneste alternativ.
130

Høringssvar fra interesseorganisationer
DI høringssvaret er behandlet under Søbyvad-Aarhus
DN Viborg foretrækker linjeføring Nord og er imod linjeføring Syd ud fra et landskabeligt og miljømæssigt
synspunkt. Organisationen fremhæver en række § 3-områder langs linjeføringerne, hvor de ønsker
ændringer i form af flytning af linjeføringen, alternativt yderligere erstatningsbiotoper eller faunapassager.
Endelig ønsker DN Viborg, at der etableres en bro for Hærvejen over motortrafikvejen, hvor den oprindelige
Hærvejs forløb krydses.
Hertil skal Vejdirektoratet bemærke, at der i forbindelse med vejprojektet er inddraget det eksisterende
stisystem. Ved linjeføring Syd føres Hærvejsstien under motorvejen ved Christinelyst. Vejprojektet har dog
ikke inddraget planlagte stiforløb, som endnu ikke er etableret i kommunalt regi.
Friluftsrådet, Limfjorden Syd er for en nordlig linjeføring, idet den sydlige linjeføring skaber barriere mellem
boligområder og de rekreative områder i plantagerne, idrætscentret i Liseborg Centret, samt har negative
konsekvenser for Viborg Rideklub.
Organisationen fremfører kommentarer vedr. etablering af stier, passager m.m. for cyklister og gående i
forbindelse med projektet.
Vejdirektoratet skal hertil bemærke, at de nævnte foranstaltninger falder udenfor rammerne af vejprojektet.
131

6. HØRINGSSVAR FRA MYNDIGHEDER
I VVM-processen er en række myndigheder høringsparter, men direkte berørte myndigheder, herunder de
berørte kommuner har løbende været inddraget i VVM-processen i forbindelse med tilvejebringelse af
relevante data og oplysninger til Vejdirektoratets udarbejdelse af VVM-redegørelsen.
I det følgende refereres de indkomne høringssvar fra myndigheder kort.
SØBYVAD-AARHUS
Aarhus Kommune
Aarhus Byråd har indsendt en udtalelse med opbakning fra samtlige parter i Byrådet vedr. den østlige del af
Rute 26, som direkte berører kommunen.
Byrådet finder det centralt, at der snarest muligt træffes afgørelse vedr. valg af linjeføring af hensyn til
berørte borgere og virksomheder.
Byrådet er imod linjeføringen ved Mundelstrup og peger i stedet for på den sydlige linjeføring, variant
Trompetløsning. Dog anbefaler Byrådet tilslutning til E45 i form af kløverbladsløsning eller andet, som
vurderes som en mere optimal løsning for borgere og virksomheder. Vest for Sabro ønsker Byrådet at pege
på den nordlige linjeføring.
Såfremt Vejdirektoratet beslutter, at vejprojektet etableres i et tracé svarende til den eksisterende
motortrafikvej indstiller Aarhus Byråd til, at Vejdirektoratet viderearbejder projektet på en række punker,
herunder sikrer afhjælpende foranstaltninger i naboområder og tilgrænsende vejnet.
Byrådet forudsætter, at der i nødvendigt omfang sikres erstatningsnatur, faunapassager og opfyldelse af
krav om håndtering af vejvand.
Favrskov Kommune
Favrskov Kommune vurderer, at den optimale løsning for motorvejen og motortrafikvejen vil være en
kombination af de to skitserede linjeføringer. Favrskov Byråd anbefaler derfor på delstrækning 1 linjeføring
Nord/Midt fra Søbyvad til Skanderborgvej, og på delstrækning 2 linjeføring Syd fra Skanderborgvej til
Stillingvej.
Favrskov Byråd anmoder om en hurtig afklaring vedr. linjeføring af hensyn til berørte lodsejere, samt den
kommunale planlægning.
Favrskov Kommune har endvidere en række bemærkninger til de enkelte linjeføringer, herunder
kommentarer vedr. krydsning af lokale veje og stier, byudvikling, barriereeffekt, støj erstatningsnatur samt
trafikale konsekvenser.
Silkeborg Kommune
Silkeborg Kommune anser opgraderingen af Rute 26, som et vigtigt og nødvendigt projekt, og tilskynder til,
at der hele strækningen fra Viborg til Århus opgraderes. Kommunen anbefaler en hurtig afklaring vedr.
linjeføring af hensyn til berørte lodsejere, samt den kommunale planlægning.
Silkeborg Kommune kan anbefale begge linjeføringer. Vedr. linjeføring Syd anbefales dog, at løsningen
suppleres med østvendte ramper ved Nårupvej nord for Gjern. Vedr. linjeføring Midt/Nord ønsker Silkeborg
Kommune, at der sikres bedre faunapassager på den nordlige side af Gjern Å, samt etablering af tilslutnings-
og krydsningsmulighed ved Nårup.
Silkeborg Kommune er endvidere bekymret for de afledte trafikale konsekvenser af realiseringen af projektet
på det tilstødende vejnet.
132

Skanderborg Kommune
Skanderborg Byråd anbefaler, at Vejdirektoratet undlader at føre Rute 26 syd om Lading Sø af hensyn til
områdets landskabelige, naturmæssige, kulturhistoriske og rekreative værdier, herunder større
sammenhængende områder.
Skanderborg Byråd forventer efter valget af linjeføring, at indgå i dialog med Vejdirektoratet om bl.a.
faunapassager og regnvandsbassiner.
Region Midtjylland
Regionsrådet finder det vigtigt, at Rute 26 fastholdes på forligsparternes liste som et prioriteret projekt, og
foreslår, at parterne prioriterer, at tilbageløbsmidler fra igangværende projekter finansieret gennem
infrastrukturfonden bruges til en etapevis udbygning af Rute 26 under hensyntagen til de største
trafikstrømme.
Regionsrådet finder det oplagt at starte med etapevis udbygning af strækningen mellem Søbyvad og Aarhus.
Naturstyrelsen
I 1974 blev der dispenseret fra fredningskendelsen i forbindelse med Lading Sø-fredningen til omlægning af
hovedlandevejen til en 2-sporet hovedlandevej, på betingelse af varetagelse af hensynene til fredningen.
Naturstyrelsen fremhæver, at der ved Fredningsnævnet bør undersøges, om denne dispensation gælder en
motorvej eller om der skal en ny fredningskendelse til.
Naturstyrelsen bemærker, at det af anlægsloven bør fremgå, at der skal udlægges erstatningsskov og at
placeringen af denne kan indgå som del af jordfordelingen.
I forbindelse med den nordlige linjeføring er Naturstyrelsen bekymret for faunapassagen ved Lilleåe i forhold
til oddere og mener, at det bør genovervejes om den foreslåede faunapassage dækker behovet.
Vejdirektoratet vil overveje hvordan faunapassagen indenfor de økonomiske rammer kan forbedre i forhold til
odderen. Det kan fx være at der suppleres med en tørpassage på eksisterende rute 26 ved Lilleåen for at
sikre passage for odderen.
Såfremt Naturstyrelsens høringspunkter afklares, vurderes der ikke at være væsentlige udfordringer i forhold
til tilladelse efter Naturbeskyttelseslovens § 20.
VIBORG V-RØDKÆRSBRO
Viborg Kommune
Viborg Byråd bakker fuldt op om en udbygning af Rute 26, men tager ikke endelig stilling til valget af
linjeføring. Viborg Kommune ønsker afklaring vedr. etablering af Stoholm-linjen eller anden passage vest om
Viborg, før kommunen endeligt kan anbefale en linjeføring.
Vejdirektoratet har kontaktet Viborg Kommune og forklaret, at både linjeføring Nord og Syd kan fortsættes i
en evt. udbygning af Rute 26 mellem Skive og Viborg (Stoholm-linjen).
Viborg Byråd ønsker, at Staten hurtigst muligt fastlægger en konkret arealreservation til projektet bl.a. af
hensyn til kommunens planlægning og byudvikling.
Region Midtjylland
Regionsrådet finder det vigtigt, at Rute 26 fastholdes på forligsparternes liste som et prioriteret projekt, og
foreslår, at parterne prioriterer, at tilbageløbsmidler fra igangværende projekter finansieret gennem
infrastrukturfonden bruges til en etapevis udbygning af Rute 26 under hensyntagen til de største
trafikstrømme.
Regionsrådet finder det oplagt at starte med etapevis udbygning af strækningen mellem Søbyvad og Aarhus.
133

OVERSIGT OVER HØRINGSSVAR – RUTE 26, SØBYVAD-AARHUS BILAG 1
Nr. Henvendelse fra
0-løsning
For Linjeføring Nord
Imod Linjeføring Nord
For Linjeføring Midt
Imod Linjeføring Midt
For Linjeføring Syd
Imod Linjeføring Syd
For Linjeføring ved
Mundelstrup
Imod Linjeføring ved
Mundelstrup
For (2010) Variant
Trompetanlæg
Ændringsforslag til
Vejdirektoratets forslag
Andre forslag til
vejforbindelser
Kommunale, regionale og statslige
myndigheder
05357 Silkeborg Kommune x x x x x x x x x x x
04692 Aarhus Kommune x x x x x x x x x x x x x x x
04655 Region Midtjylland x x x
04459 Naturstyrelsen x x x x x x
04434 Skanderborg Kommune x x x x x x x x x
04290 Favrskov Kommune x x x x x x x x x x x x x x x x x x
04810
Interesseorganisationer, foreninger
og virksomheder
Danner Gården A/S x x x x x
04706 Danturf Rullegræs v/ Pia og Jørgen Würtz x x x
04703 DN Århus afdeling v/ Søren Højager
+ 01896
x x x x x
04700 Lindskow A/S v/ Susanne og Per Lindskow x x x
04690 WEFRI A/S v/ Carsten Bjerre x x x x x x x x x x x x x x
04684 Dalton v/advokat Vibeke Asmin Hansen, DAHL x x x x x x x x x
04572 Dansk Ornitologisk Forening Østjylland v/
Svend Møller Jensen x x x x
04549 Eshøjhusets Venner og Eshøjspillet, v/
Flemming Thisted x x x x x x
04543 Dansk Naturfredningsforening, Favrskov
afdeling v/ Alfred Borg x x x x x x x x x
04458 Lading Meningsråd v/ Orla Nielsen
=04222
x x x x x
04445 Graff Kristensen A/S x x x x x x x x x x
04437 Sabro-Korsvejskolen v/ Søren Redeker x x x x x x x x
04431 Boligafdelinger i Sabro samt
boligorganisationerne Boligkontoret Aarhus
og Almenbo, Aarhus x x x x x x
04427 Lokalhistorisk arkiv for Borum og Lyngby
Sogne x x x x
04308 ”Galleri Udsigten & Kursuscenter Holmerne”,
v/ Birgit og 4,06 Holm x x x x x
04287 Duelunds Planteskole v/ Peter Christensen x x x x x x x
04269 DN i Skanderborg v/Olaf Møller x x x x x x x x
04267 Sporup Meningsråd v/ Anette Birk Jørgensen x x x x
03855 Cyklistforbundet, Favrskov afdeling v/ Ebbe
Nielsen x x x x x x x x
03736 Sabro Vandværk v/ Erik Lorentzen x x x
03597 Voldby Vandværk v/ Christian Drivsholm x x x
03501 Farre og omegns ride- og køreklub (FARK) v/
Mette Houlberg x x x
03360 Dansk Industri, Annette Christensen x x x x x
03163 Landbo Thy, Dansk landbrugsrådgivning
v/Morten L. Madsen, Jens Kristensen samt
John og Claus Hansen x x x x
Side 1 af 6
Trafikpolitiske
kommentarer
Bemærkninger til VVMundersøgelsen
Lokale veje, stier og
adgangsforhold
Støj og luftforurening
Plan- og lovmæssige bindinger,
herunder fredning
Mennesker og nærmiljø
Natur og landskab
Grund- og overfladevand
Rekreative interesser
Kulturmiljø og arkæologi
Erhvervsmæssige
interesser
Ejendomsforhold og
ekspropriation
Trafikale konsekvenser
Kollektiv transport
Trafiksikkerhed og forhold
for bløde trafikanter
Anlægs- og
samfundsøkonomi
Vækst pog udvikling
Andre forhold

Nr. Henvendelse fra
0-løsning
For Linjeføring Nord
Imod Linjeføring Nord
For Linjeføring Midt
Imod Linjeføring Midt
For Linjeføring Syd
Imod Linjeføring Syd
For Linjeføring ved
Mundelstrup
Imod Linjeføring ved
Mundelstrup
For (2010) Variant
Trompetanlæg
Ændringsforslag til
Vejdirektoratets forslag
Andre forslag til
vejforbindelser
03160 Sporup Menighedsråd
Borgere og grupper af borgere
(grundejerforeninger m.v.)
x x x x x
Lene & Søren Kølln Molberg x x x x x
04807 Ann-Inge & Leif Christiansen x x x x x x
04804+ Borgergruppen "Ladingsøerfredet" v/ Britta
04702 Larsen + 172 underskrifter x x x x x x x x
04801 Mogens Kroun x x x x x x x x x x x x x
04800 Christian Nygaard x x x x x x
04798 er
tillæg til
Jette Schødt og Mogens Veland
01896/94
x x x x
04797 Ole Højlund Nielsen x x x x x x x x
04796 Birgitte Junker x
04795 Else Iversen x x x x
04794 Malene V. Laursen og Peter Byskov x x x
04792 Kim Bækgaard x x x x x x x x x x x x
04791+ Skjoldhøj Landbrugsfællesskab og Børnehaven
bilag Stjernehuset, v/ Louise Lemche, Kirsten
04808 Larsen og Simon Wiesner x x x x x x x x x
04719 Gregor Stenderup x x x x x x
04718 Jenny Lyngklip Strøm og Jan Borlund x x x x x
04715 Niels Andersen og Lone Hansen x x x x x x x x
04713 Christoffer Walther x x x x x x
04712 Dorthe Luplau x x x x
04711 Sune With Tryk Christensen x x x x x
04709 Peter Holgersen og Svend Erik Jensen, Sabro x x x x
04707+ Birgit & Willy Holm (ikke samme som 04308)
04308
x x x x x x x x x
04705 Michael Skovlund x x
04701 Ragnhild Andersen x x x x
04699+ Dennis Espersen, Sabro
02151
x x x x x x x x
04698 Ib Jensen, Sabro x x x x x x x x x
04697 Carsten Hansen, Sabro x x x x x x
04696 Tina Østergaard x x x x x x x x x
04694 Berit & Michael Rousing x x x x
04693 Irene Dalum og Lars Haugaard x x x x x x x x
04691 Maria Pavia x x x x x
04689 Birger Boutrup Jensen x x x x x x x x
04683 Birgitte Knudsen og Lars Cassøe x
04681 Kim, Anita, Louise og Niklas Kanstrup x x x x x
04680 Ulla Johansen x x x x
04657 Torben Sollyst Mikkelsen x x x x x x x x x
04652 Nikki Jensen m.fl. fra Skjoldelev x x x x x x x x x
04649 Louise Pedersen og Thomas Mahler Pedersen x x x x x x x x x x x x x x x x
04647 Thomas Karvonen x x x x x
04646 Jesper Holm og Helle Lahrmann x x x x x x x
04645 Kirsten Ørom Larsen og Nils Erik Dall x x x x
04643 Harald Spejlborg & Ellen V. Knudsen (mail nr.
1) x x x x x x x x x x x
Side 2 af 6
Trafikpolitiske
kommentarer
Bemærkninger til VVMundersøgelsen
Lokale veje, stier og
adgangsforhold
Støj og luftforurening
Plan- og lovmæssige bindinger,
herunder fredning
Mennesker og nærmiljø
Natur og landskab
Grund- og overfladevand
Rekreative interesser
Kulturmiljø og arkæologi
Erhvervsmæssige
interesser
Ejendomsforhold og
ekspropriation
Trafikale konsekvenser
Kollektiv transport
Trafiksikkerhed og forhold
for bløde trafikanter
Anlægs- og
samfundsøkonomi
Vækst pog udvikling
Andre forhold

Nr. Henvendelse fra
0-løsning
For Linjeføring Nord
Imod Linjeføring Nord
For Linjeføring Midt
Imod Linjeføring Midt
For Linjeføring Syd
Imod Linjeføring Syd
For Linjeføring ved
Mundelstrup
Imod Linjeføring ved
Mundelstrup
For (2010) Variant
Trompetanlæg
Ændringsforslag til
Vejdirektoratets forslag
Andre forslag til
vejforbindelser
04642 Harald Spejlborg & Ellen V. Knudsen (mail nr.
2 med alternativ) x x x
04596 Randi & Lars Bindløv x x x x x x x x x x x
04593 Niels W. Meyer x x x x x x x x x x x
04589 Søren Stendal Hansen x x x x x x x x x x x
04587 Hans-Henrik Lang x x x x x x x x x
04583 Styregruppen i Mundelstrup v/Henrik Olesen x x x x x x x x x x x x x
04580 Jan Buus Jensen x x x
04579 Jan Mulbjerg Jensen x x
04576 Thorkild Møller Bertelsen og Pernille
Bertelsen x x x x x x x x
04574+ Henrik Olesen
02271
x x x x x x x
04568 Bodil Sørensen x x x x x x x
04563 Bjarke og Louise Koppel x x x x x x x x x
04561 Louise Ejgod Hansen (motorvej mellem Viborg
og Silkeborg) x x x x x
04558 Michael Sønderup Nielsen & Anne-Mette
Hermann x x x
04557 Ernst Qvistgaard x x x x
04556 Arne Mulvad, Thomas Holst og Chris
Mathiesen (underskriftindsamling) x x x x x x x x x x x x x x
04553 Josephine Guloy Jensen og Sven Haugaard
Jensen x
04552 Anette og Benny Jørgensen x x x x
04550 Michael Remmer x x x x
04548 Formand for Fællesrådet i Sabro-Fårup, Ib
Jensen x x x x x x x x x
04547 Henrik Salling Jensen x x x x
04546 Erik Nørby x x x x x
04544 Karin og Hans J Christensen x x x x
04542 Lotte og Brian Kramer x x x x x x x x
04541 Beboere syd for Voldby v/ Søren Schousboe
Laursen x x x x x x x
04538 Jens Chr. Petersen x x x x x
04537 Kim Ole Larsen x x x x x x x x x
04533 Khaled og Djamila Abul Foul x x x x
04532 Sabro-Fårup Borgerforening, v/ Kim Ole
Larsen x x x x x x x x x x x
04528 Kent og Sussanne Hansen x x x x x x x x
04520 Ulla og Hans-Henrik Gaarsdal x x x x x x x x x x x x x x x x x
04518 Peter Ekman x x x x x x x x x x x x x x x x x x x
04517 Käte Guldholt og Birgit Mikkelsen x x x
04504 Ditte Maria Nors Jensen og Finn Nors Jensen x x x x x x x x x
04498 Caroline Louise Jensen x x x x x x x x
04460 René og Henriette Sørensen x x x x x x x
04456 Jens E. Hansen x x x x x x x x
04455 Anne Bak Nyhuus og Jannick Dahl Rasmussen x x x x x x x x x
04453 Lars Kortsen x x x x x x x
04452= Käthe Olsen
04501
x x x
Side 3 af 6
Trafikpolitiske
kommentarer
Bemærkninger til VVMundersøgelsen
Lokale veje, stier og
adgangsforhold
Støj og luftforurening
Plan- og lovmæssige bindinger,
herunder fredning
Mennesker og nærmiljø
Natur og landskab
Grund- og overfladevand
Rekreative interesser
Kulturmiljø og arkæologi
Erhvervsmæssige
interesser
Ejendomsforhold og
ekspropriation
Trafikale konsekvenser
Kollektiv transport
Trafiksikkerhed og forhold
for bløde trafikanter
Anlægs- og
samfundsøkonomi
Vækst pog udvikling
Andre forhold

Nr. Henvendelse fra
0-løsning
For Linjeføring Nord
Imod Linjeføring Nord
For Linjeføring Midt
Imod Linjeføring Midt
For Linjeføring Syd
Imod Linjeføring Syd
For Linjeføring ved
Mundelstrup
Imod Linjeføring ved
Mundelstrup
For (2010) Variant
Trompetanlæg
Ændringsforslag til
Vejdirektoratets forslag
Andre forslag til
vejforbindelser
04451= Ole Kannegaard Olsen
04502
x x x
04450 Gert og Brita Graff (advokat Niels Lomborg) x x x x x x
04448 Poul og Helle Graff (advokat Niels Lomborg) x x x x x x
04443 Orla Søndergård, Sabro x x x x x x x x x x x
04441 Karen og Per Pedersen, Sporup + 40
underskrifter x x x x
04439 Niels Peter Nielsen, Sporup x x x x x
04438= Lene Laursen, Orla Nielsen, Jan Hedegård
04286 Sørensen, Ole Møller molbo, Jan Filtuth,
Morten L. Jensen og Jesper Sørensen + 480
underskrifter x x x x x x x x x x
04435 Inger Toft Larsen x x x x x x
04433 Annette Mørk-Sørensen x x x x x x x
04432 Kirsten og Mogens Rasmussen, Sabro x x x x x x
04430 Lotte Fabian og Otto Berg (+ 45 voksne
beboere) x x x x x x x
04429 Janni og Hans Henrik Haugaard x x x x x x x x x x x x x
04428 Marianne Otte og Karsten Ingemann Pedersen x x x x x x
04337 Karen Just x
04332 Thorsten H. Larsen og Marie Markman x x
04331 Kirsten Ravn og Lars Søgaard Andersen x x x x x x x
04329 Maja, Anna, Marianne og Anders Maarup
Christensen x x x x x x x x
04313 Jeppe S. Andersen x x x x x x
04312 Pia og Morten L. Jensen x x x
04310 Trine Boesen Nielsen og Jesper Sørensen x x x x x x
04309 Britta Larsen x x x x x x x
04306 Karen Marie og Peter Lykke x x x x
04305 Ture og Grith Asboe x x x x x x x x
04304 Mette Pedersen x x x x x x x
04293 Ib Jensen x x x x x x x x x x
04292 Gitte og Karsten Færgemann Olsen x x x x x x x
04291 Christian Munk m.fl. (i alt 29 underskrivere) x x x x x
04289 Birthe, Jule og Bo Sjøgaard x x x x x x x x x x
04284 Annegrethe W. Poulsen og Arne Mulvad
(+02244)
x x x x x x x x
04283 Emil Laursen, Kristinelyst x x x x x x
04282 Henriette Kjølbye x x
04281 Herman Nielsen x
04280 Pepe W. H. Julio x x x x x x x
04277 Kristian F. Kjeldsen x x x x x
04276 Tove og Finn Rasmussen x x x x x
04275 Fritz Ulrich x x
04273 Lars Gebert x x x x x
04271 Maria og Johannes Riis x x x x x
04266 Hanne og Mads Lunden x x x x x x x x
04265 Birgitte Svejgaard x x x
04264 Hanna Zakaria Audish m.fl., Løvkærvej 19B x x x x x
04242 Van Le x x
04240 Camilla Hoffman Merrild x x x x
Side 4 af 6
Trafikpolitiske
kommentarer
Bemærkninger til VVMundersøgelsen
Lokale veje, stier og
adgangsforhold
Støj og luftforurening
Plan- og lovmæssige bindinger,
herunder fredning
Mennesker og nærmiljø
Natur og landskab
Grund- og overfladevand
Rekreative interesser
Kulturmiljø og arkæologi
Erhvervsmæssige
interesser
Ejendomsforhold og
ekspropriation
Trafikale konsekvenser
Kollektiv transport
Trafiksikkerhed og forhold
for bløde trafikanter
Anlægs- og
samfundsøkonomi
Vækst pog udvikling
Andre forhold

Nr. Henvendelse fra
0-løsning
For Linjeføring Nord
Imod Linjeføring Nord
For Linjeføring Midt
Imod Linjeføring Midt
For Linjeføring Syd
Imod Linjeføring Syd
For Linjeføring ved
Mundelstrup
Imod Linjeføring ved
Mundelstrup
For (2010) Variant
Trompetanlæg
Ændringsforslag til
Vejdirektoratets forslag
Andre forslag til
vejforbindelser
04237 Else Marie og Peter Høgh Dehli x x x x x
04236 Inga og Niels Jørgen Jensen x
04233 Søren Schousboe Laursen x x x x x
04231 Tina Walther og Niels Finn Pedersen x x x x x x x x x
04230 Søren Møller x x x
04229 Bo & Helle Sørensen, Herskind Hede? x x x x x x
04225= Motorvejsgruppen under Landsbyrådet for
04141 Herskind-Skivholme v/ Per Dalsgaard x x x x x x x x x x x x x x
04221 John Kristensen, Vejballegård x x x x x x x x
04218 Jesper Madsen x x x x
04212 Claus Jørgensen (nr. 5) x x x x
04209 Claus Jørgensen (nr. 4) x x x
04200 Claus Jørgensen (nr. 3) x x
04198 Claus Jørgensen (nr. 2) x x x x x x x x
04194 Claus Jørgensen (nr. 1) x x x x x x x x
04192 John Skouboe Envoldsen x x x x x x x x x
04143 Lisbeth Middelhede og Erling Mørch x x x x x x
04142= Lis Winther og beboere på Herskind Hede og
04227 Sjelle Mark + ca. 75 US x x x x x x x x
04140 Johannes Buch Jørgensen x x x x
04135= Anne-Li Kongsted og Jørgen Juhl Nielsen
04228
x x x x x x x
04133 Karin og Ole Kristensen x x x x x x
04132 Mogens Pedersen x x x x x
04120 Jette Sørensen x x x
04119 Karen og Kristian D. Berntsen x x x x
04116 Jørgen og Anna Grethe Holm x x x x
04113 Arne Juhl Petersen x
04112 Marianne og Anders G. Larsen x
04023= Charlotte Saabye Agostinetti og Benny
04137 Agostinetti x x x x
04022 Kristian Nielsen x x x
04018 Jannie Gustafsson og Jonas Jensen x
04017 Birgitte og Jens Vestergaard x x
04016 Linda og Ole Arve x x x x x x x
04014 Hanne Mølbæk Nielsen x x x x x x x x
04006 Sarah, Karoline, Julie, Ulla & Anders Hansen x x x x x
04005 Knud A. Rasmussen x x x x x x
04003 Aase og Per Henriksen x x x x x x
04002 Kirsten og Ejvind Just x x x x
04000 Arne og Pia Gammelgaard x x x x
03999 Käte og Kim Guldholt x x x
03882 Svend Henriksen x x x x x x x x x x
03878 Dorthe M. Jensen x x x x x x x
03875 Børge Sørensen x
03858 Randi og Steen Andersen x x x x x x x
03845 Carsten Pedersen x x x x x x x x x x x
03816 Berit Lindum Waltoft x x x
03815 Jørn Pedersen x x x x x
03811 Jytte Bording Nielsen og Carsten Frede
Hansen x x x x
Side 5 af 6
Trafikpolitiske
kommentarer
Bemærkninger til VVMundersøgelsen
Lokale veje, stier og
adgangsforhold
Støj og luftforurening
Plan- og lovmæssige bindinger,
herunder fredning
Mennesker og nærmiljø
Natur og landskab
Grund- og overfladevand
Rekreative interesser
Kulturmiljø og arkæologi
Erhvervsmæssige
interesser
Ejendomsforhold og
ekspropriation
Trafikale konsekvenser
Kollektiv transport
Trafiksikkerhed og forhold
for bløde trafikanter
Anlægs- og
samfundsøkonomi
Vækst pog udvikling
Andre forhold

Nr. Henvendelse fra
0-løsning
For Linjeføring Nord
Imod Linjeføring Nord
For Linjeføring Midt
Imod Linjeføring Midt
For Linjeføring Syd
Imod Linjeføring Syd
For Linjeføring ved
Mundelstrup
Imod Linjeføring ved
Mundelstrup
For (2010) Variant
Trompetanlæg
Ændringsforslag til
Vejdirektoratets forslag
Andre forslag til
vejforbindelser
03659 Mette Houlberg x x x x x x x x
03657 Ed Bervoets x x x x x x x
03656 Susanne Olesen og
Niels Chr. Jørgensen x x x x
03596 Inger Bente og Kristian Lindskov x x x x x x x x x x x
03578 Mette Hjulmann og Anders Petersen, Sabro x x x x x x x x x
03562 Morten Lander Spring x x x x x
03560 Ole Jensen x x x x
03494= Jan og Charlotte Jalum
03553
x x x x x
03503 Jørgen Kej x x x
03364= Ole Bendixen & Camilla Bruun Rasmussen
04019
x x x x x x x x
03363 Ingefred Adler Skovlund x x x x x x x
03116 Jane V. Sørensen & John Andersen x x x x x x x
03010 Vicki Berman og Anette Thomsen x x x x
03009 Jytte Grønlund Hansen (strækningen som ikke
udbygges) x x x x
03008 Jens Arne Sørensen x x x x x x x
02976 Inge Vognstrup x x x x
02954 Ed Bervoets x x x x
02897 Hanne og Mogens Nielsen x x x x x x x x x x x
02724 Dorthe Mejlgaard Falkenberg x x x x x
02596 Rikke Knudsen x x x x x
02588 Mathilde Schødt Veland x x x x x x x
02587 J. og H. Meyer, Ebeltoft x x x x x x
02552 Mogens Veland x x
02526 Hans Ole Nielsen x
02522= Connie og John Nielsen, Mundelstrup
02568
x x x x x
02518 Jonas Koch Jensen & Jannie Gustafsson x x x x
02423 Willy Holm x x
02281 Martin Høgdahl Zamastil x x x x x x x x
02280 Margit og Peder Fuglsbjerg x
02159 Jytte Grønlund Hansen x x
02151 Dennis Espersen x x x
02149 Susanne og Torben Dalsgaard Hansen x x x x x x x x x x x x x x x x
01894 Jette Schødt og Mogen Veland, Sabro x x x x x x x x x x x
01826 Arne Sand Madsen og Lene Hald Madsen x x x x x x x
01743 Jan Christensen x x x
01650 Kristian Mellergaard x
01649 Jette og Jørgen Danielsen x
01648 Bjarne Løvendahl x
01500 Palle Hoffmann Berthelsen x
Side 6 af 6
Trafikpolitiske
kommentarer
Bemærkninger til VVMundersøgelsen
Lokale veje, stier og
adgangsforhold
Støj og luftforurening
Plan- og lovmæssige bindinger,
herunder fredning
Mennesker og nærmiljø
Natur og landskab
Grund- og overfladevand
Rekreative interesser
Kulturmiljø og arkæologi
Erhvervsmæssige
interesser
Ejendomsforhold og
ekspropriation
Trafikale konsekvenser
Kollektiv transport
Trafiksikkerhed og forhold
for bløde trafikanter
Anlægs- og
samfundsøkonomi
Vækst pog udvikling
Andre forhold

OVERSIGT OVER HØRINGSSVAR – RUTE 26, VIBORG V-RØDKÆRSBRO BILAG 2
Nr. Henvendelse fra
0-løsning
For Linjeføring Nord
Imod Linjeføring Nord
For Linjeføring Syd
Imod Linjeføring Syd
Ændringsforslag til
Vejdirektoratets forslag
Andre forslag til
vejforbindelser
Trafikpolitiske
kommentarer
04655
Myndigheder
Regional Udvikling, Region Midtjylland (begge
strækninger) x x x
04503 Viborg Kommune
Interesseorganisationer, foreninger
og virksomheder
x x x x
04436 Viborg Rideklub x x x x x x
04278 Motel Viborg v/Aage Laursen x x x x x x
04224 DN i Viborg v/ Vagn Dissing x x x x x
04114 Friluftsrådet LimfjordenSyd, v/ Poul Petersen
og Bertel Knudsen
x x x x x
x
03812 Energi Viborg Vand A/S og Energi Viborg
Spildevand A/S
x x x
x
03360 Dansk Industri, Annette Christensen (også i
Aarhus skema)
Borgere og grupper af borgere
x x x x
x
04581 Pia Lyngsø & John Larsen x x
04561 Louise Ejgod Hansen (motorvej mellem Viborg
og Silkeborg) x x x x x x
04555 Grunderejerforeningen Hesteengen v/Jacob
Christensen Flarup x x x x x x x x x x
04526 Sdr. Rind-Rindsholm Lokalråd v/Erland Aarup,
Viborg x x x x x x x
04499 Kim Østerby x x x
04442 Grundejerforeningen Liseborgvænget og
Solbærvej m.fl. v/Lars Mikkelsen, i alt ca.
1.000 beboere
x x x x x x x x
04334 Steffen Hjøllund x x x x x x x x
04314-9 Henning Sørensen m.fl. + 699 underskrifter x x x x x x x x x x x x
04279 Carsten Marcussen x x x
04272 Malene og Frilu Kjærsgård Hald x x x x x
04268 Bestyrelsen for Vejforeningen Blåbærvej v/
Ole Andersen, Ruth Laursen og Henrik Busch
x x
04111 Grundejer-foreningen Skovparken, v/ Søren
B. Bojesen
x x x x x x x x x x
04009 Claus Fosgrau (mail nr. 3) x
04008 Claus Fosgrau (mail nr. 2) x x x
04007 Claus Fosgrau (mail nr. 1) x x x
04001 Søren Riis Vester x x x x
03856 Bruunshåb Borgerforening v/ Tommy
Erichsen
x x x x
03854 Henrik Højris Friis x x x x x x x x
03814 Tranebærvejs Grundejerforening V/ Bent
Bjerge
x
x x x x x x
03559 Henning Nygaard x
03502 Grundejerforeningen Møgelkær v/ Karina
Kærsgaard
x x x x
03495 Mads Panny x x
Vedr. VVM-undersøgelsen
Lokale veje, stier og
adgangsforhold
Støj og luftforurening
Side 1 af 2
Plan- og lovmæssige bindinger,
herunder fredning
Mennesker og nærmiljø
Natur og landskab
Grund-og overfladevand
Rekreative interesser
Kulturmiljø og arkæologi
Erhvervsinteresser
Ejendomsforhold og
ekspropriation
Trafikale konsekvenser
Kollektiv transport
Trafiksikkerhed m.m.
Anlægs- og
samfundsøkonomi
Vækst og udvikling
Andre forhold

Nr. Henvendelse fra
0-løsning
For Linjeføring Nord
Imod Linjeføring Nord
For Linjeføring Syd
Imod Linjeføring Syd
Ændringsforslag til
Vejdirektoratets forslag
Andre forslag til
vejforbindelser
03493 Lars Sørensen x x x x x x
03460 Jytte og Johannes Jensen, John Mølgaard, Per
Thybo og Byggefirmaet Regnbueparken I/S
v/ DAHL Viborg Advokat-partnerskab
x x x x
03156 Finn Hessellund x
02892 Poul Erik Sørensen x x x
02728 Elsebeth Kjeller Jørgensen x x x
02524 Birgit og Gert Otkjær x x x x x x x x
02479 Grundejerforeningen Skovfyrren, v/ Ole
Petersen
x x x x x x x x
Trafikpolitiske
kommentarer
Vedr. VVM-undersøgelsen
Lokale veje, stier og
adgangsforhold
Støj og luftforurening
Side 2 af 2
Plan- og lovmæssige bindinger,
herunder fredning
Mennesker og nærmiljø
Natur og landskab
Grund-og overfladevand
Rekreative interesser
Kulturmiljø og arkæologi
Erhvervsinteresser
Ejendomsforhold og
ekspropriation
Trafikale konsekvenser
Kollektiv transport
Trafiksikkerhed m.m.
Anlægs- og
samfundsøkonomi
Vækst og udvikling
X
Andre forhold

BILAG 3a

BILAG 3b

BILAG 3c

BILAG 3d

BILAG 4a

BILAG 4b

BILAG 4c

BILAG 4d

BILAG 5a

BILAG 5b