Samtidens paradokser Psykiatriens ansigter Risiko for vold? - Elbo
Samtidens paradokser Psykiatriens ansigter Risiko for vold? - Elbo Samtidens paradokser Psykiatriens ansigter Risiko for vold? - Elbo
Samtidens paradokser Klummen: Alle fra Kreta og Monty Python bidrager til forklaringen på paradoksets karakter. SIDE 12 5. oktober 2012 | 66. årgang | Dansk Psykolog Forening Indsats for trivslen Psykiatriens ansigter Der er mange måder indfaldsvinkler til psykiatrien. To artikler bidrager til belysningen. SIDE 10 & 14 Supervision af lærerteam er en mulig vej, hvis der skal skabes bedre trivsel i folkeskolen. Risiko for vold? Kan man med nogen sandsynlighed forudsige, om en voldskriminel atter vil gribe til vold? SIDE 18 16 SIDE 4
- Page 2 and 3: › LEDER Serviceloven beskytter ud
- Page 4 and 5: SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012
- Page 6 and 7: Baggrund Den beskrevne metode er ud
- Page 8 and 9: › KLUMME Samtidens paradokser F i
- Page 10 and 11: mODELFOTOS: COLOuRbOx ÅBEn diaLogs
- Page 12 and 13: eller hende videre. Derudfra dannes
- Page 14 and 15: › DEBATARTIKEL Psykiatrien SIDE 1
- Page 16 and 17: Tidligere blev stigma opfattet som
- Page 18 and 19: › RISIKOVURDERINGER E t af de mes
- Page 20 and 21: Dernæst er der udviklet evidensbas
- Page 22 and 23: I tråd med internationale fund I l
- Page 24 and 25: lsen af ligegyldighed der igen. Jeg
- Page 26 and 27: › DEBAT Stolt af min uddannelse E
- Page 28 and 29: › DEBAT med mange psykiatriske af
- Page 30 and 31: › MØDER & MEDDELELSER KredSe kre
- Page 32 and 33: › RUBRIKANNONCER Dansk Selskab fo
- Page 34 and 35: › RUBRIKANNONCER Organisationspsy
- Page 36 and 37: › STILLINGSANNONCER NÅR DU SØGE
- Page 38 and 39: › STILLINGSANNONCER Glostrup Komm
- Page 40: Hvor længe har du råd til at vent
<strong>Samtidens</strong> <strong>paradokser</strong><br />
Klummen: Alle fra Kreta og<br />
Monty Python bidrager til <strong>for</strong>klaringen<br />
på paradoksets karakter.<br />
SIDE 12<br />
5. oktober 2012 | 66. årgang | Dansk Psykolog Forening<br />
Indsats <strong>for</strong><br />
trivslen<br />
<strong>Psykiatriens</strong> <strong>ansigter</strong><br />
Der er mange måder indfaldsvinkler<br />
til psykiatrien. To artikler<br />
bidrager til belysningen.<br />
SIDE 10 & 14<br />
Supervision af lærerteam er en mulig vej, hvis der skal<br />
skabes bedre trivsel i folkeskolen.<br />
<strong>Risiko</strong> <strong>for</strong> <strong>vold</strong>?<br />
Kan man med nogen sandsynlighed<br />
<strong>for</strong>udsige, om en <strong>vold</strong>skriminel<br />
atter vil gribe til <strong>vold</strong>?<br />
SIDE 18<br />
16<br />
SIDE 4
› LEDER<br />
Serviceloven beskytter udsatte borgere,<br />
men rækker jo ikke længere, end de kommunale<br />
kasser er åbne til.<strong>Samtidens</strong><br />
<strong>paradokser</strong> <strong>Psykiatriens</strong> <strong>ansigter</strong><br />
<strong>Risiko</strong> <strong>for</strong> <strong>vold</strong>?<br />
Klummen: Alle fra Kreta og<br />
Der er mange måder indfalds-<br />
Kan man med nogen sandsynlig-<br />
Monty Python bidrager til <strong>for</strong>klavinkler<br />
til psykiatrien. To artikler<br />
hed <strong>for</strong>udsige, om en <strong>vold</strong>skrimiringen<br />
på paradoksets karakter.<br />
bidrager til belysningen.<br />
nel atter vil gribe til <strong>vold</strong>?<br />
SIDE 12<br />
SIDE 10 & 14<br />
SIDE 18<br />
Barnet i garagen<br />
S<br />
å dukkede der et nyt ord op i det danske sprog: garagebarn. Og måske vil det<br />
ikke leve længe, selv om de blot ti bogstaver er en præcis og letopfattelig <strong>for</strong>tætning<br />
af en lang historie. Endnu en i rækken af beretninger om, at man gjorde et<br />
barn <strong>for</strong>træd, at advarselslamperne ikke alene blinkede, men at kommunen var blevet<br />
tippet, og at <strong>for</strong>historien havde kaldt på særlig opmærksomhed.<br />
Det vil være en <strong>for</strong>enkling at hænge Mou, Mern, Rebild, Tønder, Brønderslev og<br />
nu Helsingør ud, men på sin plads at se hele kæden i en sammenhæng, mens vi venter<br />
på, at den geografiske guirlande bliver længere. For det er stensikkert: at der kommer<br />
mange, mange flere til både af den art, der kalder på overskrifter – dem om decideret<br />
vanrøgt og overgreb – og dem, hvor vi nøjes med at møde børn, der mistrives, uden at<br />
der <strong>for</strong> alvor gribes ind.<br />
Hvor <strong>for</strong>ældreansvaret ikke rækker, bør myndighedsansvaret tage over. Men det<br />
<strong>for</strong>melle ansvar og økonomien svinger asynkront, hvad vi får mange meldinger ind<br />
om. Serviceloven beskytter udsatte borgere, men rækker ikke længere, end de kommunale<br />
kasser er åbne til. Og da loven betjener ressourcesvage personer, som ikke kan<br />
kæmpe deres egen kamp, får de oplagte lovbrud ingen konsekvenser.<br />
Hele den igangværende øvelse med at trække al hjælp til borgerne tilbage til kommunernes<br />
eget regi er en kæmpe spareøvelse, som kommer til at<br />
koste mange mennesker den hjælp, de har brug <strong>for</strong>.<br />
Problemet er – skåret helt ind til kasseapparatet – at kommunerne<br />
både skal vurdere behandlingsbehovet og tage<br />
hensyn til deres økonomi. Og de bliver tilmed sanktioneret<br />
statsligt, hvis de bryder den økonomiske ramme.<br />
Mulige veje ud af de værste problemer? Fx central<br />
finansiering af anbringelser, så det i højere grad bliver<br />
faglige vurderinger, der påvirker beslutning om anbringelse.<br />
Generel kvalitetssikring og øget kontrol med<br />
plejefamilier og opholdssteder. Kompetenceløft <strong>for</strong><br />
sagsbehandlere og pædagoger, der arbejder med børn<br />
og unge. Og ikke mindst en børneombudsmand. For<br />
at nævne ganske få eksempler.<br />
Det er ikke nok, at vi hidser os op over de mange<br />
sager. Politisk indgriben er en nødvendighed –<br />
hånd i hånd med almindelig anstændighed.<br />
Eva Secher Mathiasen,<br />
<strong>for</strong>mand <strong>for</strong> Dansk Psykolog Forening<br />
5. oktober 2012 | 66. årgang | Dansk Psykolog Forening<br />
Medlemsblad <strong>for</strong><br />
Dansk Psykolog Forening<br />
Dansk Psykolog Forening<br />
Stockholmsgade 27,<br />
2100 København Ø.<br />
Tlf. 35 26 99 55.<br />
E-mail: dp@dp.dk<br />
www.danskpsykolog<strong>for</strong>ening.dk<br />
Psykolog Nyt<br />
Stockholmsgade 27,<br />
2100 København Ø.<br />
Tlf. 35 26 99 55.<br />
E-mail: p-nyt@dp.dk<br />
Fax/Psykolog Nyt: 35 25 97 07.<br />
Redaktion:<br />
Claus Wennermark, ansv. redaktør<br />
Jørgen Carl, redaktør<br />
Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer<br />
DK ISSN: 0901-7089<br />
Layout og Tryk:<br />
Jørn Thomsen <strong>Elbo</strong> A/S<br />
Trykt med vegetabilske farver<br />
på miljøgodkendt papir<br />
Oplag:<br />
Kontrolleret oplag (FMK): 9.030 ex.<br />
Trykoplag: 10.000 ex.<br />
Medlem af Danske Specialmedier<br />
Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke<br />
nødvendigvis redaktionens eller <strong>for</strong>eningens<br />
holdninger. Redaktionen <strong>for</strong>beholder sig ret<br />
til at afvise, <strong>for</strong>korte eller redigere indsendte<br />
artikler. Redaktionen påtager sig ikke<br />
ansvar <strong>for</strong> artikler, der indsendes uop<strong>for</strong>dret.<br />
Forside: Colourbox<br />
Indsats <strong>for</strong><br />
trivslen<br />
Supervision af lærerteam er en mulig vej, hvis der skal<br />
skabes bedre trivsel i folkeskolen.<br />
NYT: Annoncer 2012<br />
Job- og tekstsideannoncer mv.:<br />
DG Media, tlf. 3370 7694, epost@dgmedia.dk<br />
Anfør ’Psykolog Nyt’ i emnefeltet<br />
Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side):<br />
Psykolog Nyt, p-nyt@dp.dk, tlf. 35 25 97 06<br />
www.dp.dk > ’Psykolog Nyt’ > ’Annoncer’<br />
Abonnement/2012: 1.250 kr. + moms.<br />
Deadline (kl. 12)<br />
Nr. Deadline Udgivelse<br />
18 22/10 9/11<br />
19 5/11 23/11<br />
20 19/11 7/12<br />
16<br />
SIDE 4
JOURNALIST PÅ TO ÅR<br />
BLIV FAGJOURNALIST OG FYLD POSEN MED<br />
JOURNALISTISKE FÆRDIGHEDER<br />
Trænger du til et skift i karrieren, eller drømmer du om at få<br />
nye spændende opgaver i dit nuværende job? Som fagjournalist<br />
får du en unik mulighed <strong>for</strong> at kombinere din tidligere<br />
uddannelse og erhvervserfaring med en grundlæggende<br />
viden om journalistik og medier. Som færdiguddannet fagjournalist<br />
kan du blive medlem af Dansk Journalist<strong>for</strong>bund<br />
og dermed få et pressekort.<br />
Læs i enten København eller Aarhus<br />
Du kan tage uddannelsen som en 2-årig deltidsuddannelse<br />
i enten Aarhus eller København. For at blive optaget skal du<br />
have en uddannelse på bachelorniveau – eller tilvarende<br />
– og mindst to års erhvervserfaring.<br />
Ansøgningsfristen er den 19. november, og der er<br />
studiestart i februar 2013.*<br />
* Uddannelsen kan dog også læses som en fuldtidsuddannelse med studiestart i august 2013<br />
In<strong>for</strong>mationsmøde<br />
Kom til in<strong>for</strong>mationsmøde og hør mere om uddannelsen,<br />
og hvad du kan bruge den til. Mød undervisere, tidligere<br />
studerende og hør alt om studiestøtte, ansøgningsprocedure<br />
og pris. Der er in<strong>for</strong>mationsmøde i Aarhus og København<br />
den 24. oktober og den 8. november. Begge dage fra<br />
kl. 17-18.00.<br />
Tilmeld dig in<strong>for</strong>mationsmødet og læs mere på<br />
dmjx.dk/fagjournalist<br />
X DANMARKS MEDIE- OG<br />
JOURNALISTHØJSKOLE
SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012<br />
mODELFOTO: COLOuRbOx
› SUPERVISION<br />
Den inkluderende<br />
PPR-PSykolog<br />
I to kommuner syd <strong>for</strong> København arbejder en PPR-psykolog med supervision af lærerteam. målet<br />
er at understøtte bedre trivsel <strong>for</strong> lærerne og <strong>for</strong> de børn, der befinder sig i inklusionens epicenter.<br />
I<br />
mit arbejde som PPR-psykolog er det en daglig overvejelse,<br />
hvordan jeg kan understøtte de inklusionsvinde, der blæser<br />
over folkeskolen, og samtidig medvirke til bedre trivsel <strong>for</strong> de<br />
børn med særlige behov, jeg kommer i kontakt med. At børn indstilles<br />
og får tildelt støtte enkeltvis, er en praksis under <strong>for</strong>andring.<br />
Netop i en <strong>for</strong>andringstid er det i særlig grad muligt, at vi som psykologer<br />
tilbyder vores samarbejdspartnere andre svar på de ud<strong>for</strong>dringer,<br />
de står med, end dem, de har været vant til eller tror de<br />
har brug <strong>for</strong>.<br />
Alle børn i Danmark har ret til at lære i et fællesskab, fremgår<br />
det af folkeskoleloven. Inklusion på skoleområdet drejer sig bl.a.<br />
om at geare fællesskaberne i skoler og klasser til, at alle børn, der<br />
går der, kan være der fysisk, lære og være i sociale relationer.<br />
Sideløbende med de pædagogiske tilgange til inklusionsprocesserne,<br />
som kræver en høj grad af relationskompetence, overblik<br />
og gåpåmod <strong>for</strong> de børn og voksne, der har deres daglige liv i folkeskolens<br />
fællesskab, <strong>for</strong>egår der mange steder mere strukturelle<br />
politiske processer, som peger meget direkte i retning af øgede<br />
klassekvotienter og et større antal af børn med særlige behov i de<br />
almindelige klasser.<br />
Det at samle mange børn med meget <strong>for</strong>skellige behov indebærer<br />
ofte, at både børn, <strong>for</strong>ældre og lærere udvikler gode fællesskaber<br />
med plads til de mangfoldigheder, de tilsammen rummer.<br />
Af og til kan spændvidden <strong>for</strong> mangfoldigheden dog <strong>for</strong>ekomme<br />
noget presset. Vedvarende tegn på mistrivsel fra børn, <strong>for</strong>ældre eller<br />
lærere er tydelige tegn på, at trivslen i klassefællesskabet ud<strong>for</strong>dres<br />
mere, end det måske er muligt <strong>for</strong> lærerne at overkomme med<br />
de <strong>for</strong>håndenværende metoder, viden eller gode råd.<br />
PPR-psykologen i en inklusionstid<br />
Nogle <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> professionsudvikling kan lærere tilegne sig på et<br />
kursus: ved uddannelse, vejledning eller rådgivning. Men lige præ-<br />
cis de personprofessionelle kompetencer kan ikke altid læres på et<br />
kursus. Det kræver et refleksionsrum og en styret udviklende læringsproces,<br />
som er præget af spørgsmål frem <strong>for</strong> svar. Her kan<br />
lærerne få mulighed <strong>for</strong> at videreudvikle deres professionskompetencer<br />
og bevæge sig med udgangspunkt i de konkrete oplevelser,<br />
de har her og nu i deres virkelighed.<br />
Supervision<br />
Som psykologer har vi mulighed <strong>for</strong> at skabe en styret supervisionsproces,<br />
som kan bidrage til, at lærerne får det refleksionsrum<br />
og den ramme, der åbner veje hen imod bedre trivsel i deres<br />
arbejde <strong>for</strong> klassens læringsfællesskab.<br />
Det kræver imidlertid, at vi PPR-psykologer kan <strong>for</strong>klare skoleledere<br />
og lærere, hvor<strong>for</strong> netop supervisionens processer og rammer<br />
giver mening i arbejdet med pressede fællesskaber. De skal<br />
have hjælp til at se, at de har en ud<strong>for</strong>dring, de kan arbejde med.<br />
De ud<strong>for</strong>dringer, de kan arbejde med i supervision, kan være<br />
børn, der ikke trives, <strong>for</strong>ældre, der er utilfredse, eller deres egen<br />
følelse af at komme til kort over <strong>for</strong> opgaven. Men at finde et læringsmål<br />
<strong>for</strong> læreren i supervisionen kræver, at han kan se ideen i<br />
at arbejde med noget i supervisionen, han selv oplever, gør eller<br />
ønsker. Kun da giver det mening at bruge supervision som redskab<br />
til at bedre lærernes professionskompetencer. Og kun derved<br />
kan der komme gang i den <strong>for</strong>m <strong>for</strong> udvikling, der kan bringe læreren<br />
og klassefællesskabet frem mod bedre trivsel.<br />
Systemisk setting<br />
En systemisk tilgang <strong>for</strong>ekommer nærliggende, idet ud<strong>for</strong>dringer<br />
hos børn ofte kan bedres, ved at systemet omkring dem rykker<br />
sammen om at afhjælpe problemerne eller bedre trivslen. Der<strong>for</strong><br />
må lærerteamet omkring klassen bringes i spil. Hypotesen er, at et<br />
velfungerende teamfællesskab omkring klassen vil være en af de<br />
PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012 | SIDE 5
Baggrund<br />
Den beskrevne metode er udviklet med midler fra<br />
SATS-puljen: ”mindre specialundervisning, styrket<br />
faglighed og øget rummelighed” (2007), som et<br />
samarbejde mellem undervisningsministeriet og<br />
Kommunernes Lands<strong>for</strong>ening og er evalueret i<br />
samarbejde med uCC/Teori og metodecenteret<br />
(2011).<br />
Relevante links:<br />
http://folkeskolen.dk/65182<br />
http://folkeskolen.dk/65197<br />
www.teoriogmetode.dk > Publikationer > De<br />
mange veje<br />
www.mindre-specialundervisning.dk<br />
www.ishoj.dk/meretrivsel<br />
SIDE 6 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012<br />
væsentligste <strong>for</strong>udsætninger <strong>for</strong> at arbejde med klassens trivsel<br />
som et inkluderende fællesskab.<br />
I nogle skoler og omkring nogle klasser er lærerne i klasseteamet<br />
en <strong>for</strong>ankret enhed, som altid står sammen om arbejdet<br />
med klassen. Nogle steder er det dog mere almindeligt, at der er<br />
en klasselærer, som føler ansvar <strong>for</strong> klassens trivsel – men ikke har<br />
et team at stå sammen med om at løfte opgaven hen over hele skoledagen.<br />
I de situationer kan det ud fra et systemisk perspektiv<br />
være hensigtsmæssigt, om der kan samles et team omkring klassen,<br />
der ser det som deres fælles opgave at øge klassens trivsel gennem<br />
en supervisionsproces.<br />
Narrativ supervision<br />
Hvilke metoder kan vi anvende, når vi tilbyder supervisionsprocesser<br />
til sådanne lærerteam?<br />
Lærerfaget udfolder sig i disse år i spændet mellem almen- og<br />
specialpædagogikken, hvor<strong>for</strong> det at kunne ”<strong>for</strong>stå” barnet eller<br />
klassen på mangfoldige måder og se nye muligheder og skabe fleksible<br />
læringsrum bliver en del af de kompetencer, lærerne med <strong>for</strong>-<br />
mODELFOTO: SCANPIx
del kan lære som sidegevinst gennem supervision. Der<strong>for</strong> giver<br />
det god mening at tilrettelægge supervisionsprocesser i folkeskolen<br />
med det narrative anerkendende udgangspunkt, så lærernes<br />
oplevelser og <strong>for</strong>tællinger om egen praksis belyses med nysgerrighed<br />
og i mangfoldige vinkler.<br />
Lærere har ofte ”tynde historier” om glimt af trivsel i deres<br />
praksis. Måske fylder de ikke meget i en presset hverdag, men via<br />
supervisionsprocessen kan de bringes frem og ”tyknes” – ikke kun<br />
som <strong>for</strong>tællinger og oplevelser <strong>for</strong> lærerne, men også som konkrete<br />
interventioner, lærerne har succes med i klasserne, og som bringer<br />
mere trivsel i klassefællesskabet.<br />
At arbejde mellem ”Landscape og Action” og ”Landscape of<br />
Meaning” bliver her en meningsfuld måde til at opsamle de gode<br />
oplevelser, lærerne allerede har, og bevæge sig over til, hvordan<br />
lærerne drømmer om at deres klasse og lærergerning skulle udfolde<br />
sig, hvis det skulle være rigtig godt. Ved at understøtte lærernes<br />
individuelle oplevelser og teamets vidnesbyrd og refleksioner<br />
i fællesskab kan hele teamet få øje på de skridt, de kan tage, og<br />
de didaktikker, de udvikle, <strong>for</strong> at bedre klassens trivsel.<br />
Et supervisionsmetodeprogram<br />
I den PPR, hvor jeg arbejder, har jeg sammen med en kollega<br />
de sidste fire år udviklet et koncept <strong>for</strong> en systemisk narrativ supervisionsmetode.<br />
Metoden har fundet en <strong>for</strong>m og et indhold, som<br />
matcher vigtige behov på folkeskolerne i de to kommuner, vores<br />
PPR betjener. Metoden er desuden afprøvet i specialklasse og ungdomsskole,<br />
hvor den ligeledes hilses velkommen og opleves som<br />
en hjælp af lærere og skoleledere til at alles trivsel.<br />
Supervisionsmetodens kronologiske faser i korte træk:<br />
1) Et introduktionsmøde på 1 time med skoleleder, lærerteam<br />
og supervisorer.<br />
Oplevelserne af, hvor ud<strong>for</strong>dringerne ligger, udfoldes og beskrives<br />
af alle parter, og der lyttes efter, om alle lærere kan finde<br />
en ud<strong>for</strong>dring og et udviklingsmål at arbejde med i supervisions<strong>for</strong>løbet.<br />
2) 6 supervisionsmøder a 2 timer med lærerteam og supervisorer.<br />
Der tages udgangspunkt i lærernes oplevelser i klassen. I et anerkendende<br />
narrativt perspektiv anvendes en vekselvirkning mellem<br />
interview, refleksion, bevidning og andre øvelser, ind i en proces,<br />
som har træk fra bl.a. Appreciative Inquiry, men med supervisionens<br />
etikker og parametre som øverste kontekst.<br />
3) Et evalueringsmøde hvor først lærerteam og supervisorer<br />
mødes 1 time. Derefter inviteres også skolelederen ind 1 time.<br />
Det evalueres hvordan arbejdet mod de aftalte udviklings mål<br />
er gået, hvordan processen har været <strong>for</strong> lærerteamet, og hvilke<br />
interventioner der er iværksat i klassen <strong>for</strong> at højne trivslen. Det<br />
evalueres også, hvordan skolelederen oplever situationen nu, og<br />
om der er noget i supervisionsprocessen, der kunne ønskes anderledes.<br />
I den periode, hvor supervisionen pågår, er det en <strong>for</strong>udsætning,<br />
at lærerne har mulighed <strong>for</strong> at <strong>for</strong>berede sig sammen uden <strong>for</strong> supervisionsrummet.<br />
Det er også en <strong>for</strong>udsætning, at lærerne har<br />
mulighed <strong>for</strong> at være i klassen samtidig i et omfang svarende til ti<br />
timer, i tilfælde af at de undervejs finder ud af, at der er behov <strong>for</strong><br />
i fællesskab at iværksætte nogle af de gode ideer, de får.<br />
Af evalueringen med før- og eftermåling fremgår det, at lærere<br />
og elever oplever bedre trivsel i klassen. Lærerne oplever også, at de<br />
sideløbende med supervisions<strong>for</strong>løbet får et bedre grundlag <strong>for</strong> at<br />
kunne tilgodese børn med særlige behov, <strong>for</strong>di de oplever at finde<br />
nye redskaber til brug i undervisningen, og at det miljø, de skaber i<br />
klassen, i højere grad didaktisk matcher børnenes behov. Lærerne<br />
peger således på, at de oplever en øget undervisningsglæde.<br />
Derudover oplever lærerne en positiv effekt på teamsamarbejdet<br />
omkring klassen, årgangen eller med andre samarbejdspartnere<br />
omkring børnene.<br />
Adspurgt om, hvor mange børn i klassen lærerne overvejer at<br />
indstille til PPR før og efter supervisions<strong>for</strong>løbet, er det i gennemsnit<br />
1-2 børn færre efter hvert supervisions<strong>for</strong>løb, lærerne overvejer<br />
at indstille til PPR.<br />
Kvalitetssikring og meningsfuldhed<br />
Der er naturligvis både <strong>for</strong>dele og ulemper ved som psykolog at<br />
anvende et fast tidsmæssigt og relativt fast indholdsmæssigt metodeprogram<br />
i supervision. En af <strong>for</strong>delene kan være, at det kan<br />
beskrives i en brochure, som lærere, skoleledere og <strong>for</strong>valtninger<br />
kan <strong>for</strong>holde sig faktuelt til: Både så de kender det tids<strong>for</strong>brug og<br />
den indsats, det kræver fra deres side, og hvad de kan <strong>for</strong>vente at<br />
få ud af <strong>for</strong>løbet.<br />
Som supervisor, især hvis man har fokus på at øve sig i noget<br />
bestemt, giver det ligeledes en skabelon at læne sig op ad i processerne<br />
med lærerteamene. Det betyder selvfølgelig ikke, at man skal<br />
<strong>for</strong>holde sig firkantet til den beskrevne model, men at man kan<br />
plukke ud og dvæle ved de spørgsmål og øvelser, der giver mening<br />
i <strong>for</strong>hold til, hvor den enkelte lærer og teamet er i processen.<br />
Som PPR-psykologer skal vi ikke holde op med at se og hjælpe<br />
enkeltbørn – det giver sig selv. Men vi har mange muligheder<br />
<strong>for</strong> at finde og evaluere metoder, der hjælper både vores børn med<br />
særlige behov i de almindelige klasser – og alle de andre børn –<br />
som også kan have gavn af et særligt engageret og didaktisk reflekteret<br />
lærerteam til at skabe trivsel i deres skolehverdag.<br />
Det er en <strong>for</strong>nøjelse af se den reflekterede professionsudvikling,<br />
der sker hos lærerne i de superviserede team undervejs i supervisions<strong>for</strong>løbene<br />
og at lytte til de der af afledte trivselsfremmede interventioner,<br />
disse lærere finder frem, pudser af, retter til, finder på og<br />
prøver af. Til glæde <strong>for</strong> dem, det i sidste instans handler om: skolebørnene.<br />
De skulle gerne have nogle utrolige, lærerrige, sjove og dejlige<br />
år i folkeskolen, som de kan tage med sig på deres videre vej.<br />
Gertie Hammer Bjørch, autoriseret psykolog, PPR Center Ishøj<br />
og Vallensbæk kommuner, gertiehammer@hotmail.com<br />
PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012 | SIDE 7
› KLUMME<br />
<strong>Samtidens</strong> <strong>paradokser</strong><br />
F<br />
ilosoffer har diskuteret logiske <strong>paradokser</strong><br />
i flere tusinde år. Bedst<br />
kendt er løgnerparadokset: Hvis en<br />
person fra Kreta hævder, at ”alle fra Kreta<br />
lyver”, så er sætningen på paradoksal vis<br />
falsk, hvis den er sand, og sand, hvis den<br />
er falsk.<br />
Man kan blive fanget i et paradoks og<br />
opleve at blive svimmel og rundtosset,<br />
desto mere man tænker over det. Men<br />
nogle <strong>paradokser</strong> er værre end de logiske<br />
af slagsen. Der findes nemlig også det,<br />
man kan kalde praktiske <strong>paradokser</strong>, som<br />
ikke angår vores tænkning og logik, men<br />
vores handlinger. Praktiske <strong>paradokser</strong><br />
kan føre til mere end intellektuel svimmelhed,<br />
nemlig eksistentiel usikkerhed og<br />
lammelse. Hvad er et praktisk paradoks?<br />
Det er fx den modsætning, der kan <strong>for</strong>ekomme,<br />
når <strong>for</strong>søget på at opnå noget<br />
bestemt netop afskærer én fra at opnå det!<br />
Et eksempel kan måske <strong>for</strong>klare, hvad<br />
dette betyder: Hvis <strong>for</strong>søget på at hjælpe<br />
eller frigøre en gruppe mennesker fører til<br />
det modsatte resultat, så har vi et praktisk<br />
paradoks. Hvis det at hjælpe mennesker<br />
fører til, at de bliver afhængige og får brug<br />
<strong>for</strong> mere hjælp, så er det et praktisk paradoks.<br />
Visse psykopatologier har indbygget<br />
den samme paradoksale logik: Forsøget<br />
på at leve sundt kan blive en besættelse,<br />
der i sig selv er usund. Ambitionen om at<br />
kategorisere verden i rationelle systemer<br />
kan blive en irrationel tvangstanke.<br />
KLuMMEn (lat. columna)<br />
SIDE 8 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012<br />
Vi er alle individer –<br />
Ifølge samfundsfilosoffen Axel Honneth<br />
er senkapitalismen en paradoksmaskine:<br />
Denne samfundsorden producerer simpelt<br />
hen <strong>paradokser</strong> ud fra sin indre natur.<br />
Forsøget på at frigøre arbejderklassen<br />
og dens børn gennem kritisk, anti-autoritær<br />
erfaringspædagogik har eksempelvis<br />
blot ført til <strong>for</strong>tsat reproduktion af uligheden,<br />
eftersom disse børn ikke har kunnet<br />
navigere i de manglende pædagogiske<br />
strukturer og krav om selv<strong>for</strong>valtning.<br />
Det har til gengæld børn fra middel- og<br />
overklassen.<br />
Humaniseringen af vores arbejdspladser<br />
– og indførelsen af selvstyrende grupper,<br />
uddelegering af ansvar og personlig<br />
udvikling gennem arbejdet – lader på<br />
samme måde til, som Richard Sennett har<br />
analyseret gennem snart 15 år, at føre til<br />
”nedsmeltning af karakteren” og nedbrydning<br />
af mellemmenneskelig loyalitet<br />
og solidaritet. Tidens konstante krav til<br />
mennesker om at være innovative, kreative<br />
og hele tiden overskride det bestående,<br />
er i senkapitalismen blot med til at cementere<br />
den bestående orden. At læse<br />
dagens ledelseshåndbøger om, hvordan<br />
man ud fra ”værdier” arbejder med ”hele<br />
mennesker”, der skal ”udvikle sig selv”, er<br />
som at læse kapitalismekritikken fra<br />
1970’erne.<br />
Kort sagt: Ideen om at <strong>for</strong>andre samfundet<br />
ved at nedbryde undertrykkende<br />
traditioner og frigøre sig selv er nu blevet<br />
indbygget i samfundets undertrykkende<br />
reproduktion af sig selv.<br />
Denne erkendelse kan være lammende,<br />
men den kan måske også føre til nyorienteringer.<br />
Konsekvenserne er i sig selv<br />
paradoksale: Konservatismen og dens<br />
fejring af traditionen kommer til at fremstå<br />
som det ægte fremskridt. Det, vi troede,<br />
var undertrykkende, er måske det<br />
frigørende? Vanen og rutinen har måske<br />
større potentialer end den endeløse påkaldelse<br />
af innovation? Den, der tør være<br />
som alle andre, er måske den sande individualist?<br />
Som i Monty Pythons Life of Brian,<br />
hvor hovedpersonen, der er udnævnt til<br />
frelser, anråber sit følge med ordene<br />
”Look. You’ve got it all wrong. You don’t<br />
need to follow me. You don’t need to follow<br />
anybody! You’ve got to think <strong>for</strong><br />
yourselves. You’re all individuals!”<br />
Frelseren belærer mængden om, at de skal<br />
være sig selv og ikke blindt følge ham.<br />
Mængden svarer da med én stemme: ”Yes,<br />
we’re all individuals”, bortset fra Dennis,<br />
der siger ”I’m not”. På paradoksal vis stadfæster<br />
han sig som ener ved at benægte, at<br />
han er det. Vejen ud af samtidens <strong>paradokser</strong><br />
vil i sig selv være paradoksal.<br />
Svend Brinkmann, cand.psych.<br />
professor ved Institut <strong>for</strong> kommunikation,<br />
Aalborg Universitet<br />
Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i<br />
det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt <strong>for</strong>skellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at<br />
skrive om psykologi.
Hele verden rundt...<br />
Rejse<strong>for</strong>sikring Verden dækker bl.a.:<br />
- Afbestilling<br />
- Sygdom og hjemtransport<br />
- Selvrisiko ved skade på lejet bil<br />
- Afbestilling af lejet sommerhus i Danmark<br />
Rejse<strong>for</strong>sikringen dækker hele hustanden.<br />
Rejse PLUS - er tillægget til dig:<br />
- der tager på sportsrejser<br />
- der <strong>for</strong>udbetaler aktiviteter inden afrejse<br />
- der kombinerer erhvervsrejse med ferie<br />
- der rejser med personer uden <strong>for</strong> husstanden<br />
- der ønsker højere erstatning ved <strong>for</strong>sinkelse.<br />
For at bestille en rejse<strong>for</strong>sikring skal du have din indbo<strong>for</strong>sikring hos os.<br />
Du kan få mere at vide på www.runa.dk - tlf: 3332 2200<br />
RUNA FORSIKRING<br />
Rejse app<br />
Hent vores app,<br />
så du kan have<br />
Runa med dig i<br />
lommen døgnet<br />
rundt og verden<br />
rundt.<br />
Læs mere om<br />
app’en på www.<br />
runa.dk/app<br />
ANDROID APP ON
mODELFOTOS: COLOuRbOx<br />
ÅBEn diaLogs princippEr<br />
Åben Dialog opstod i Finland først i 1990’erne. Her<br />
omlagde man hele indsatsen i psykiatrien ved at<br />
oprette udgående tværfaglige kriseteam på tværs<br />
af hospitals- og socialpsykiatrien. Som grundpiller i<br />
arbejdet <strong>for</strong>mulerede man en række principper, fx:<br />
• Hurtig hjælp.<br />
• Den ramtes familie eller øvrige netværk/professionelle<br />
netværk inddrages aktivt i indsatsen.<br />
• Indsatsen tilrettelægges fleksibelt efter det konkrete<br />
behov og <strong>for</strong>egår som udgangspunkt i<br />
nærmiljøet.<br />
• Den ansvarlige tovholder følger patienten i hele<br />
<strong>for</strong>løbet.<br />
• De professionelle nøglepersoner/teamet følger<br />
patienten i hele <strong>for</strong>løbet og kan suppleres undervejs<br />
med andre relevante professionelle.<br />
• Dialogisme. Fokus er på at fremme dialog i familien/net<br />
værket og hernæst på at skabe ændringer<br />
hos brugeren/patien ten. Sigtet er, at<br />
familien opnår mere handlekraft i eget liv.<br />
SIDE 10 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012
› ’HJEMME HOS’<br />
Den åbne dialog<br />
En indsats med fokus på hurtig<br />
hjælp, hvor hele netværket<br />
inddrages, og hvor behandlernes<br />
vigtigste rolle er at klæde<br />
patienten på til at leve livet.<br />
Principperne har slået rod flere<br />
steder i dansk psykiatri.<br />
E<br />
t af de helt store mantraer, der har præget psykiatrien de<br />
seneste ti år, er recovery, altså muligheden <strong>for</strong> at komme sig<br />
helt eller delvist af en psykisk sygdom. Faktisk var der også<br />
et andet begreb, som ramte den danske psykiatri nogenlunde samtidig,<br />
og som trækker på mange af de samme grund<strong>for</strong>ståelser,<br />
nemlig Åben Dialog.<br />
Hvor recovery i dag er på alles læber, og hvor politikere og psykiatriledelser<br />
ser et stort potentiale i at få gjort begrebet til konkret<br />
virkelighed til gavn <strong>for</strong> patienterne og ikke mindst pengeposerne,<br />
så har Åben Dialog fået lov til at leve en mere stilfærdig tilværelse.<br />
Det er en tilgang, som er blevet båret frem af ildsjæle, og som nogle<br />
gange er blevet hjulpet på vej af en nødsituation.<br />
Det var tilfældet på Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling<br />
på Augustenborg Sygehus. I år 2000 var det en afdeling med blot<br />
to år på bagen, og den havde stort pres på indlæggelse og mange<br />
genindlæggelser. Psykolog Lars Hansen <strong>for</strong>tæller:<br />
- Vi oplevede, at der var nogle problematikker under indlæggelserne.<br />
Først og fremmest, at den unge blev skilt fra sit netværk<br />
– sine <strong>for</strong>ældre, venner, uddannelse, sagsbehandlere osv. Dernæst<br />
at nogle unge udviklede destruktive mekanismer under indlæggelserne.<br />
Det fik os til at vende fokus mod netværket og spørge:<br />
Er der ressourcer tilgængelige i det naturlige miljø, som kan være<br />
helbredende?<br />
Svaret blev oprettelsen af et Ungdomspsykiatrisk kriseteam<br />
baseret på Åben Dialogs principper.<br />
Individet i en kontekst<br />
- Det kendetegnende ved at arbejde ud fra principperne i Åben<br />
Dialog er, at vi ikke bare ser på individet, men at vi ser på personen<br />
i en kontekst. Dermed bliver familien og netværket en del af<br />
løsningen, <strong>for</strong>klarer Lars Hansen.<br />
- Når vi i kriseteamet får en henvisning, kontakter vi hurtigt<br />
familien telefonisk og laver en aftale om hurtigst muligt at komme<br />
ud i hjemmet. I <strong>for</strong>bindelse med den indledende samtale spørger<br />
vi til, hvem der er involveret og kender til den unges situation,<br />
og hvem den unge er tryg ved og mener vil kunne hjælpe ham<br />
PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012 | SIDE 11
eller hende videre. Derudfra dannes et ”hold” bestående af netværket<br />
omkring den unge.<br />
- Når vi tager ud til en ung i krise, er vi altid af sted i et tværfagligt<br />
kriseteam bestående af to medarbejdere, eksempelvis en socialrådgiver<br />
og en psykolog. Der er en stor <strong>for</strong>del ved, at de indledende<br />
samtaler <strong>for</strong>egår i folks eget hjem. Dels føler de sig mere trygge i deres<br />
egne rammer, og dels giver det en langt større fleksibilitet. Fx kan<br />
deltagerne bedre gå til og fra samtalen.<br />
Med to medarbejdere ude hos familien kan den ene tale med<br />
netværket, mens den anden taler med den unge. Og kriseteamet kan<br />
reflektere indbyrdes <strong>for</strong>an familien, så de bagefter kan tage en fælles<br />
drøftelse af, hvad der giver mening <strong>for</strong> familien at tage med videre.<br />
På den måde bliver det også en nedtoning af ekspertrollen.<br />
Ud<strong>for</strong>dringer ved Åben Dialog<br />
Arbejdet med Åben Dialog afviger på flere punkter fra tendensen i<br />
tiden til at zoome hurtigt ind på problemerne, så diagnoserne kan<br />
blive stillet. Tidens trend er at efterspørge sikkerhed, men den er<br />
svær at efterleve, når det private netværk skal i spil, påpeger Lars<br />
Hansen.<br />
- Vi er nødt til at give plads til usikkerheden og ikke drage hurtige<br />
konklusioner. I og med at vi møder folk, der står midt i en krise,<br />
så er diagnosen ikke i første omgang det afgørende. Selvfølgelig<br />
skal vi leve op til de behandlingsmæssige <strong>for</strong>skrifter, men det afgø-<br />
Det er da også en ud<strong>for</strong>dring, at Åben Dialog<br />
ligger i et grænsefelt mellem behandlings og<br />
socialpsykiatri<br />
SIDE 12 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012<br />
rende er rent behandlingsmæssigt at få krisen til at lette. Det kan<br />
også være svært at se, hvad der er den rette diagnose, når folk er i<br />
krise, <strong>for</strong>di krisesymptomerne så at sige skygger <strong>for</strong> de centrale vanskeligheder,<br />
den psykiske lidelse fører med sig. Når krisen er lettet,<br />
bliver det relevant at stille diagnosen, så der kan arbejdes med den<br />
i den videre behandling.<br />
En del af den kritik, Åben Dialog har været udsat <strong>for</strong>, er, at det<br />
ikke er sufficient behandling, og ifølge Klaus Müller-Nielsen, ledende<br />
overlæge i Børne- og Ungdomspsykiatrien Kolding-Augustenborg,<br />
er det da også en ud<strong>for</strong>dring, at Åben Dialog ligger i et grænsefelt<br />
mellem behandlings- og socialpsykiatri.<br />
- Der er meget fokus på at skærpe grænsen mellem behandlings-<br />
og socialpsykiatri i disse år. Der<strong>for</strong> er det vigtigt, når vi arbejder med<br />
Åben Dialog, at vi bliver bedre til at definere, hvad der er behandlingspsykiatriens<br />
opgave, og hvad der er kommunens opgave i <strong>for</strong>m<br />
af <strong>for</strong>ebyggelse eller socialpsykiatri. Men <strong>for</strong> mig at se kan den opgave<br />
kun løses, hvis kommunerne er med på Åben Dialog-tanken.<br />
Klaus Müller-Nielsen mener i det hele taget, at de dialogiske<br />
principper vil kunne spille en afgørende rolle i de nuværende bestræbelser<br />
på at få regioner og kommuner til at samarbejde bedre.<br />
Til det <strong>for</strong>mål har man i Kolding oprettet projektet Den Trygge Vej<br />
som et samarbejdsprojekt mellem Kolding Kommune og Børne- og<br />
Ungdomspsykiatrien.<br />
- Tanken er at <strong>for</strong>bedre samarbejdet, og vi har på <strong>for</strong>hånd taget<br />
afsæt i Åben Dialog, når vi skulle træffe aftaler om, hvordan vi kan<br />
arbejde sammen, og hvad vi kan <strong>for</strong>vente af hinanden,” <strong>for</strong>tæller<br />
Klaus Müller-Nielsen.<br />
For at kunne overbevise kritikerne om, at Åben Dialog kan benyttes<br />
som et vigtigt behandlingsprincip, er det helt afgørende at<br />
kunne dokumentere effekten.<br />
- Det har vist sig svært rent videnskabeligt at dokumentere, at<br />
Åben Dialog faktisk virker. Foreløbige studier har taget afsæt i case<br />
studies. Der<strong>for</strong> er en <strong>for</strong>skningspsykolog i Region Syddanmark i<br />
gang med at se på, om der kan laves et <strong>for</strong>skningsdesign, så metoden<br />
kan efterprøves med evidensbaseret kvantitativ <strong>for</strong>skning, påpeger<br />
Lars Hansen.<br />
<strong>Risiko</strong> <strong>for</strong> erfaringstab<br />
Åben Dialog tager sit videnskabsteoretiske afsæt i socialkonstruktivismen,<br />
mens psykiatrien hører hjemme i det naturvidenskabelige<br />
paradigme. Der<strong>for</strong> er Åben Dialog ikke lige populær hos alle, anfører<br />
Jaana Castella, der er ledende klinisk oversygeplejerske i Region<br />
Sjælland og har arbejdet med Åben Dialog siden 1999. Hun peger<br />
dog på, at der er mange <strong>for</strong>skellige tilgange i spil på de psykiatriske<br />
afdelinger.<br />
- Tilgangen i Åben Dialog er <strong>for</strong>skellig fra den naturvidenskabelige<br />
tankegang, som mine kolleger og jeg selv er uddannet i. På en<br />
afdeling er der ofte mange tilgange og <strong>for</strong>ståelser i spil. Det er der<br />
ikke noget galt med, så længe der er en bevidsthed om det, men når<br />
bevidstheden ikke er der, kan det blive ret problematisk.<br />
Det er dog ikke kun de mange <strong>for</strong>skellige tilgange, der kan ud-
<strong>for</strong>dre arbejdet. Også de mange omstruktureringer, psykiatrien undergår<br />
i disse år, giver problemer i hverdagen. Både Lars Hansen og<br />
Jaana Castella peger på, at omstruktureringerne i deres respektive<br />
regioner kan få negative følger. Store omstruktureringer både i psykiatrien<br />
i Region Sjælland og Region Syddanmark betyder nemlig,<br />
at der er en vis risiko <strong>for</strong>, at der sker erfaringstab.<br />
I Køge er det intensive ambulatorium, som siden 1999 havde<br />
fået opbygget mange erfaringer og kompetencer i Åben Dialog, blevet<br />
lukket i 2010. Siden hen er der oprettet et udgående intensivt<br />
netværksteam i Faxe og Stevns. Tilsvarende har der fundet store organisationsændringer<br />
sted i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Kolding-<br />
Augustenborg, hvad der blandt andet har ført til, at Lars Hansen<br />
ikke længere er i Børne- og Ungdomspsykiatrien på Augustenborg,<br />
men i Ungdomspsykiatrien i Aabenraa.<br />
Åben Dialog i fremtiden<br />
Har Åben Dialog overhovedet en plads i fremtidens psykiatri? Det<br />
mener Jaana Castella i allerhøjeste grad at den har. Hun peger på, at<br />
psykiatriledelsen i Region Sjælland sidste år valgte at skrive den Åbne<br />
Dialogs principper ind i Psykiatriplanen. Her hedder det: ”Behandlingen<br />
skal tage afsæt i samarbejds- og netværksfilosofien bag Åben Dialog<br />
samt Recovery-tankegangen.”<br />
Jaana Castella er i dag leder af Enheden <strong>for</strong> Brugerstyret psyki-<br />
Nu findes D-KEFS på dansk<br />
Nu publiceres den danske version af D-KEFS<br />
(Delis-Kaplan Executive Function System) – et standardinstrument<br />
blandt neuropsykologer og <strong>for</strong>skere internationalt.<br />
D-KEFS er en samling af ni selvstændige test,<br />
hvor hver test har til <strong>for</strong>mål at måle <strong>for</strong>skellige aspekter<br />
af eksekutive funktioner hos børn og voksne. Sammen<br />
giver de et udtømmende billede af eksekutiv funktion<br />
hos en testperson. Hvilke test, som vælges, afhænger af<br />
den aktuelle problemstilling.<br />
Bestil og læs mere om D-KEFS på<br />
www.pearsonassessment.dk<br />
atri i Region Sjælland, hvor hun ude på afdelingerne skal være med<br />
til at implementere de værdier og holdninger, der ligger i Åben<br />
Dialog. Ligesom flere af bruger- og pårørendeorganisationerne finder<br />
hun, at Åben Dialog bør være et tilbud, man kan vælge på linje<br />
med andre behandlingstilgange.<br />
- Det vil være en stor <strong>for</strong>del <strong>for</strong> patienterne, hvis de får mulighed<br />
<strong>for</strong> at vælge Åben Dialog som behandlingstilgang, men det kræver,<br />
at vi kigger på organiseringen. Eksempelvis skal vi se på, hvordan<br />
arbejdsindsatserne måles, så netværksarbejde kan blive en mulig<br />
tilgang, uden at ydelsesregistreringen spænder ben <strong>for</strong> det.<br />
Set fra Jaana Castellas stol er Åben Dialogs principper ved at<br />
brede sig i den danske psykiatri. Også Klaus Müller-Nielsen er overbevist<br />
om, at Åben Dialog nok skal finde sin plads i fremtidens psykiatri:<br />
- Vores brugere er kloge. De har læst det hele på <strong>for</strong>hånd, når vi<br />
møder dem, og det ændrer på vores rolle som behandlere. Det betyder,<br />
at vi ikke blot kan være eksperterne. Jeg tror, Åben Dialogtanken<br />
kommer til at ligge i, at patienterne bliver klogere og klogere.<br />
De skal nok <strong>for</strong>tælle os, hvad der skal stå på receptblokkene osv.,<br />
men de har brug <strong>for</strong> Åben Dialog til at blive hjulpet tilbage på sporet<br />
og ind i livet igen.<br />
Karina Søby Madsen, journalist, Det Sociale Netværk<br />
Pearson Assessment | Tlf. 80 88 99 40 | info.dk@pearson.com | www.pearsonassessment.dk<br />
PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012 | SIDE 13
› DEBATARTIKEL<br />
Psykiatrien<br />
SIDE 14 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012<br />
i et andet lys<br />
Debatten om psykiatrien er kærkommen, men<br />
trænger til nuancer. Skræmmebilleder afspejler ikke<br />
den aktuelle virkelighed, hedder det i artiklen.<br />
FOTOS: SCANPIx
O<br />
ver de seneste måneder har Psykolog Nyt bragt<br />
flere artikler med det til fælles, at de omhandler<br />
psykiatri. En nuanceret debat er mere end velkommen!<br />
Eksempler er ”Mast under bundlinjen”<br />
(Psykolog Nyt 9/2012) om markedstænkning og<br />
<strong>for</strong> nylig artiklerne om tv-dokumen tarerne ”Gal eller normal?” og<br />
det bagvedliggende projekt, ”En af os”, om at afstigmatisere psykisk<br />
sygdom (Psykolog Nyt 12 & 13/2012).<br />
Senest har bladet bragt et interview med psykolog Allan<br />
Holmgren (Psykolog Nyt 13/2012), som jeg synes giver anledning<br />
til at nuancere fremstillingen af psykologers arbejde i psykiatrien.<br />
Allan Holmgren udtaler i interviewet: ”Psykiatrien lytter ikke til<br />
patienterne og har ikke tillid til, at de kan komme sig” og ”De<br />
eneste, der lytter til patienterne – <strong>for</strong>enklet udtrykt – er personalet<br />
på gulvet, altså sosu-assistenterne og rengørings- og køkkenpersonalet.<br />
Sådan siges der. Psykologer og psykiatere kommer i <strong>for</strong> høj<br />
grad med deres psykologiske <strong>for</strong>klaringsskemaer, kognitive terapi<br />
mv. og lægger deres <strong>for</strong>domsfuldhed ned over de mennesker, der<br />
kommer i kontakt med dem.” (Lykke, 2012).<br />
I relation til dette fremdrages også undersøgelser, der har<br />
påvist, at medarbejdere i psykiatrien generelt er mere pessimistiske<br />
end befolkningen i deres syn på, hvorvidt man kan komme sig<br />
fra en psykisk sygdom. En australsk undersøgelse har blandt andet<br />
vist, at de professionelle bygger deres holdninger på deres personlige<br />
erfaringer med behandling. Man taler i denne <strong>for</strong>bindelse om<br />
physician bias, idet personalet i psykiatrien har et <strong>for</strong>udindtaget<br />
syn på mennesker med sværere psykiske lidelser, <strong>for</strong>di de oftest<br />
møder patienter med lange, hyppige genindlæggelser og ikke ser<br />
de patienter, der kommer sig fra sygdommen. Det betyder meget<br />
<strong>for</strong> det enkelte menneskes bedring, at personalet giver udtryk <strong>for</strong><br />
håb og faciliterer en personlig udviklingsproces mod at komme<br />
sig fra sygdommen. Der<strong>for</strong> er det afgørende, at personalet i psykiatrien<br />
lytter til patienterne, og at behandlingen tager udgangspunkt<br />
i recovery.<br />
Psykologien i psykiatrien<br />
Selv arbejder jeg som klinisk psykolog i psykiatrien og har tidligere<br />
arbejdet flere år i socialpsykiatrien. Jeg har <strong>for</strong> nylig skrevet<br />
bogen Psykologien i psykiatrien (Kistrup, 2012), som beskriver<br />
psykologiens naturlige og nødvendige placering i nutidens tværfaglige<br />
og integrerede psykiatri.<br />
Bogen har omdrejningspunkt i en psykologisk <strong>for</strong>ståelse af,<br />
tilgang til og behandling af mennesker med skizofreni, som tidligere<br />
blev betragtet som utilgængelige <strong>for</strong> psykologisk behandling.<br />
I dag ved vi, at mange mennesker kommer sig fra sygdommen, og<br />
at psykologers arbejde er en essentiel del af den psykiatriske behandling.<br />
Jeg er der<strong>for</strong> optaget af vores faggruppes arbejde i psykiatrien<br />
og vil bidrage med et andet budskab: At vi faktisk er mange<br />
både psykologer og psykiatere og i øvrigt andre kliniske faggrupper<br />
i psykiatrien, som er dybt engagerede i vores arbejde med<br />
mennesker med psykiske sygdomme.<br />
Psykiatrien har gennem en årrække været ramt af besparelser<br />
og ikke haft særligt høj politisk prioritet. Det kan mærkes i det<br />
daglige. Indimellem kan det være vanskeligt at udføre en kvalificeret<br />
behandling, der lever op til vores individuelle standarder <strong>for</strong><br />
god behandling under disse kår. Men medarbejderne i psykiatrien<br />
gør meget ud af at have fokus på det enkelte menneske med en<br />
psykisk sygdom, der kræver behandling. Der er naturligvis et vist<br />
potentiale <strong>for</strong> udvikling. Og psykiatrien kan blive meget bedre.<br />
Men jeg vil mene, at kritikken bør have flere nuancer.<br />
I de seneste år er der sket meget i det offentlige behandlingstilbud.<br />
Psykiatrien er under udvikling fra et overvejende sygehusbaseret<br />
til et overvejende ambulantbaseret behandlingssystem, og vi<br />
arbejder ud fra grundlæggende værdier om faglighed, respekt,<br />
ansvar og udvikling. Der refereres ikke længere til en reduktionisk<br />
biomedicinsk sygdomsmodel. I dag baserer psykiatrisk behandling<br />
sig på multikausale, udviklingsorienterede sygdomsmodeller<br />
med fokus på samspillet mellem arv, miljø og udvikling i <strong>for</strong>skellige<br />
retninger hele livet igennem.<br />
Af den nye Grundbog i psykiatri (Simonsen & Møhl, 2010)<br />
fremgår det netop, at mennesket er i centrum og den psykologiske<br />
synsvinkel har vundet større indpas i psykiatrien end tidligere.<br />
I maj 2012 var en stort anlagt konference ”Et skridt videre –<br />
Rehabilitering og recovery frem mod 2015” sat i værk af Region<br />
Hovedstadens Psykiatri og Foreningen Det Sociale Netværk, hvor<br />
både brugere, pårørende og fagfolk fra psykiatrien deltog. Recovery<br />
fremgår i aktuelle sundhedspolitiske planer og anses <strong>for</strong> at<br />
være en vigtig del af fremtidens psykiatri. Det skal også bemærkes,<br />
at der i dag findes en stigende interesse <strong>for</strong> psykiatri i den<br />
aktuelle sundhedspolitik, hvilket er absolut prisværdigt.<br />
Med hensyn til en ofte set kritik af den psykiatriske anvendelse<br />
af diagnoser må man aldrig glemme, at en diagnose ikke er<br />
nogen sandhed om det enkelte menneske og ikke <strong>for</strong>klarer årsagen<br />
til en psykisk sygdom. Men diagnoser er et nødvendigt redskab<br />
<strong>for</strong>, at man kan planlægge og udføre en kvalificeret psykiatrisk<br />
behandling på baggrund af evidensbaserede metoder og<br />
systematisere og videre<strong>for</strong>midle viden. Der med har vi en vigtig<br />
<strong>for</strong>udsætning <strong>for</strong> uddannelse og udvikling af ny og bedre behandling.<br />
Diagnoser anvendes grundlæggende i sundhedsvæsenet,<br />
<strong>for</strong>di man skal vide, hvilken sygdom det drejer sig om, <strong>for</strong> at man<br />
kan vide, hvordan man skal behandle den specifikke sygdomstilstand<br />
hos det enkelte menneske.<br />
Diagnoser udelukker ikke, at man kan og naturligvis skal have<br />
fokus på det enkelte menneskes ressourcer, livssituation og livshistorie.<br />
Og ikke mindst mennesket bag sygdommen – <strong>for</strong>di man jo<br />
ikke er sin sygdom, man har en sygdom. Det er blandt andet her,<br />
psykologien har sin berettigelse i psykiatrien.<br />
Gal eller normal?<br />
Den store nationale kampagne ”En af os” mod tavshed, tvivl og tabu<br />
om psykisk sygdom er et kæmpe skridt på vejen mod at komme<br />
stigmatisering af mennesker med psykiske sygdomme til livs.<br />
PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012 | SIDE 15
Tidligere blev stigma opfattet som en egenskab ved det enkelte<br />
menneske. I dag ved man, at stigmatisering <strong>for</strong>egår mellem mennesker,<br />
hvor<strong>for</strong> stigmatisering handler mere om opfattelser hos<br />
dem, der stigmatiserer, end om egenskaber hos dem, der bliver<br />
stigmatiseret (Kistrup & Kistrup, 2011). I denne <strong>for</strong>bindelse er det<br />
positivt, at DR i ”Gal eller normal?”-udsen delserne valgte at fokusere<br />
på psykisk sygdom i deres <strong>for</strong>midling til befolkningen. Programmet<br />
”Gal eller normal?” har vakt megen omtale og debat.<br />
Jeg håber, at flertallet af seerne har fanget budskabet om, at<br />
man ikke kan se <strong>for</strong>skel på mennesker med eller uden en psykisk<br />
sygdom, og at man faktisk kan blive rask – også fra en sygdom<br />
som skizofreni. Formen kan man diskutere, og selv kan jeg være i<br />
tvivl om, hvorvidt det er afstigmatiserende at lave et tv-program,<br />
hvor man skal gætte, hvem der er syg eller rask. Uanset den gode<br />
hensigt. Kunne man fx <strong>for</strong>estille sig et tv-pro gram, hvor man udsætter<br />
mennesker med fysiske sygdomme <strong>for</strong> <strong>for</strong>skellige prøver og<br />
herefter gætter, hvem der har en hjerte-kar-sygdom eller kræft?<br />
Den onde psykiatri?<br />
Afslutningsvis vil jeg vende tilbage til interviewet med Holmgren,<br />
idet han ud fra et narrativt perspektiv anfører, at psykiatrien skaber<br />
”et adskillelsessamfund”, et ”dem og os”.<br />
En italesættelse af psykiatrien som nærmest ond, hvor medarbejderne<br />
ikke lytter til eller interesserer sig <strong>for</strong> mennesker med<br />
psykiske sygdomme, er netop med til at skabe en <strong>for</strong>m <strong>for</strong> adskillelse<br />
gennem en unuanceret og dikotom fremstilling af psykiatri-<br />
SIDE 16 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012<br />
en. Det er uhensigtsmæssigt, og det er hverken vi, der arbejder i<br />
psykiatrien, eller de mennesker, som søger hjælp i det offentlige<br />
behandlingssystem, tjent med. I værste fald bliver de skræmt væk<br />
og søger ingen hjælp.<br />
Naturligvis skal patienten altid komme allerførst. Det er jeg<br />
helt enig med Holmgren i. Det er et vigtigt budskab. Og det er<br />
netop <strong>for</strong>målet med kvalificeret psykiatrisk behandling på baggrund<br />
af diagnostik og evidensbaserede psykoterapeutiske metoder.<br />
Jeg vil mene, at det <strong>for</strong>tsat er grundlæggende, at psykologer<br />
har en velfunderet psykologisk <strong>for</strong>ståelse af og tilgang til det enkelte<br />
menneske, når de behandler mennesker med psykiske sygdomme<br />
i psykiatrien. Lad os blive ved med det.<br />
rEfErEncEr:<br />
Morten Kistrup, cand.psych., autoriseret psykolog<br />
Kistrup, M. (2012). Psykologien i psykiatrien – at <strong>for</strong>stå, <strong>for</strong>holde sig til og behandle<br />
mennesker med skizofreni. København: Dansk Psykologisk Forlag.<br />
Kistrup, M. & Kistrup, K. (2011). Psykologien bag stigma. I: Vendsborg, P. et al. (red.).<br />
Dømt på <strong>for</strong>hånd – om stigmatisering af mennesker med psykiske lidelser. København:<br />
PsykiatriFondens Forlag.<br />
Lykke, N.: Men allerførst patienten. Psykolog Nyt 13, 2012. 14-15.<br />
Simonsen, E. & Møhl, B. (2010). Grundbog i psykiatri. København: Hans Reitzels Forlag.
Præmatures Vilkår (red.):<br />
› At føde <strong>for</strong> tidligt.<br />
13 mødre <strong>for</strong>tæller deres meget personlige historie<br />
om deres oplevelse med at føde <strong>for</strong> tidligt. Historierne<br />
giver indblik i den krisetilstand, der hersker inden i<br />
<strong>for</strong>ældrene under neonatal afdelingen og efter udskrivelse.<br />
Fokus er på de psykologiske aspekter. Bogen<br />
indeholder også et kapitel af cand.psych. Lisbeth<br />
Gath, der beskriver det teoretiske grundlag <strong>for</strong> <strong>for</strong>ældrenes<br />
reaktioner.<br />
Forlaget UIFA, 2012, 198 sider, 228 kr.<br />
lonni Hall og Svend Tabor:<br />
› Ledelse af velfærd.<br />
Om ca. ti år vil der blive mangel på arbejdskraft og<br />
færre økonomiske ressourcer i den offentlige sektor.<br />
Der<strong>for</strong> skal de offentlige ledere fylde deres ledelsesrum<br />
med fokus på udvikling og med afsæt i det<br />
<strong>for</strong>mål, de er sat i verden <strong>for</strong>. Vi skal være effektive,<br />
innovative og modige <strong>for</strong> at kunne være med til at<br />
bevare eller måske endda <strong>for</strong>bedre det danske velfærdssamfund.<br />
Hans Reitzels Forlag, 2012, 231 sider, 248 kr.<br />
S. Hildebrandt; M. Stubberup; M. Nielsen; E. Crone:<br />
› Introduktion til Teori U.<br />
Otto Scharmers teori gør op med ideen om, at vi kun<br />
behøver <strong>for</strong>nuft og <strong>for</strong>tidige erfaringer til at lede os<br />
selv og vores virksomheder godt ind i fremtiden.<br />
Bogen giver en grundig gennemgang af teoriens vigtigste<br />
begreber ved hjælp af modeller, eksempler og<br />
øvelser. Desuden præsenterer den en række cases, der<br />
viser, hvordan organisationer har skabt ægte læring og<br />
innovation ved at omsætte Teori U til praksis.<br />
Gyldendal Business, 2012, 158 sider, 200 kr.<br />
nYE BØgEr<br />
præsenterer løbende de nye<br />
bogudgivelser primært inden<br />
<strong>for</strong> det psykologiske område.<br />
Det redaktionelle princip er at<br />
søge inspiration til omtalen fx i<br />
<strong>for</strong>lagenes pressemeddelelser.<br />
En omtale er en omtale – ikke<br />
redaktionens anbefaling af<br />
bogen.<br />
Prisangivelserne er vejledende.<br />
Per Brændgaard og Uffe Damborg:<br />
› Mindful spisning.<br />
Mindful spisning er, siger <strong>for</strong>fatterne, vejen ud af slankekures<br />
usunde og unaturlige <strong>for</strong>hold til mad og spisning.<br />
Det er en ny tilgang til vægttab, der vil overflødiggøre<br />
alle slankekure. Mindful spisning handler ikke om, hvad<br />
man må spise, men om hvordan man spiser. Mindful<br />
spisning er en eviggyldig metode til at finde glæden ved<br />
spisning. En metode, som oven i købet giver vægttab.<br />
Pretty Ink, 2012, 219 sider, 250 kr. indb.<br />
Jens-Jørgen gravesen:<br />
› Negativ spontananalyse.<br />
Viser, hvordan mange psykiske og psykosomatiske<br />
lidelser kan skyldes negative hypnotiske tilstande, der<br />
er opstået spontant og ubemærket: angst, depression,<br />
OCD, PTSD, migræne, smerter, muskelspændinger,<br />
svimmelhed m.fl. Med viden om hypnose og især om<br />
trancefænomenerne kan tilstandene identificeres.<br />
Bogens viser i teori og praksis, hvordan negativ spontanhypnose<br />
kan analyseres og behandles hurtigt og<br />
skånsomt med hypnoterapi.<br />
Klim, 2012, 176 sider, 239 kr.<br />
gitte Sander:<br />
› Leg og fællesskaber på døgninstitution.<br />
Bogen viser, hvordan man i sin hverdag kan integrere<br />
Imago-metoden, som <strong>for</strong>enklet sagt handler om at<br />
lytte til hinanden og lære hinanden at kende på et dybere<br />
plan. Metoden belyses af en række genkendelige<br />
eksempler. Der gives finder inspira tion til nye måder<br />
at <strong>for</strong>dybe par<strong>for</strong>holdet og en række <strong>for</strong>slag til procesværktøj,<br />
den enkelte kan have med sig til at få indsigt i<br />
baggrunden <strong>for</strong> reaktionsmønstre og finde fokus.<br />
Forlaget Duo, 2012, 412 sider, 298 kr.<br />
› NYE BØGER<br />
PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012 | SIDE 17
› RISIKOVURDERINGER<br />
E<br />
t af de mest omdiskuterede spørgsmål inden <strong>for</strong> retspsykologien<br />
og retspsykiatrien er, om vi kan <strong>for</strong>udsige risikoen<br />
<strong>for</strong>, at en person begår <strong>for</strong>nyet <strong>vold</strong>? <strong>Risiko</strong>en <strong>for</strong> at begå<br />
<strong>vold</strong> vurderes inden <strong>for</strong> en lang række kontekster, fx psykiatrien,<br />
retspsykiatrien og kriminal<strong>for</strong>sorgen.<br />
<strong>Risiko</strong>vurdering udføres hyppigst med henblik på at identificere<br />
og <strong>for</strong>udsige risiko <strong>for</strong> <strong>vold</strong>sadfærd eller <strong>for</strong> at <strong>for</strong>mulere en<br />
risikohåndteringsplan, der kan guide indsatsen med at monitorere,<br />
håndtere og reducere <strong>vold</strong>srisiko. Uanset <strong>for</strong>målet <strong>for</strong>udsætter<br />
det, at vi er i stand til at <strong>for</strong>etage sådanne vurderinger med en vis<br />
træfsikkerhed.<br />
Fejlvurderinger kan have fatale følger <strong>for</strong> samfund og den vurderede<br />
person. Underestimering vil resultere i en fejlslagen indsats<br />
med hensyn til at beskytte samfundet. På den anden side kan overestimering<br />
medføre <strong>for</strong> lange indlæggelser/indespærringer samt <strong>for</strong><br />
restriktive indskrænkninger i personens friheder. Det er med andre<br />
ord klinikerens pligt på én og samme tid at beskytte såvel potentielle<br />
ofre i det omgivende samfund mod <strong>vold</strong> – herunder også<br />
personale og medpatienter/klienter – som at hjælpe den vurderede<br />
til ikke at begå <strong>vold</strong>.<br />
Det historiske perspektiv<br />
Det at <strong>for</strong>udsige kriminel adfærd fik særlig stor opmærksomhed<br />
i 1960’erne og 1970’erne. Her viste en række undersøgelser, at størstedelen<br />
af de personer, som af klinikere blev vurderet som ”farlige”,<br />
ikke begik ny kriminalitet (Cocozza & Steadman, 1976). Det<br />
SIDE 18 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012<br />
VolD<br />
Skal vi? Kan vi? Disse spørgsmål opsummerer hovedpunkterne i de<br />
sidste årtiers diskussion om klinikeres vurderinger af en persons risiko<br />
<strong>for</strong> at begå <strong>vold</strong>skriminalitet – herunder også sædelighedskriminalitet.<br />
<strong>Risiko</strong> <strong>for</strong><br />
fik indflydelsesrige <strong>for</strong>skere og organisationer (fx American<br />
Psychiatric Association) til at konkludere, at klinikere ikke med<br />
nogen rimelig præcision kunne <strong>for</strong>udsige kriminelt recidiv og der<strong>for</strong><br />
skulle undlade at <strong>for</strong>etage sådanne med afsæt i kliniske vurderinger.<br />
Til stadighed er et af de mest citerede værker Monahans (1981)<br />
Predicting Violent Behavior – An Assessment of Clinical Techniques.<br />
Her lyder konklusionen blandt andet, at klinikere oftere rammer<br />
<strong>for</strong>kert end rigtigt, når de skal <strong>for</strong>udsige <strong>vold</strong>sadfærd alene på baggrund<br />
af deres kliniske skøn, og at de opnår en træfsikkerhed svarende<br />
til at slå plat eller krone.<br />
Disse empiriske fund blev startskuddet til en videnskabelig intensivering<br />
af <strong>for</strong>skningen i at vurdere <strong>vold</strong>srisiko. De seneste tre<br />
årtier har området undergået en enorm udvikling. I dag er det således<br />
uomtvisteligt, at risiko <strong>for</strong> <strong>vold</strong>skriminalitet kan <strong>for</strong>udsiges<br />
med en træfsikkerhed signifikant bedre end chanceniveau, om end<br />
præcisionen <strong>for</strong>tsat er langt fra perfekt (Singh, Grann & Fazel,<br />
2011).<br />
Hvordan er man så nået frem til med en vis succes at kunne<br />
<strong>for</strong>udsige <strong>vold</strong>sadfærd? Først og fremmest er der sket et konceptuelt<br />
skift fra at tale om farlighed til at tale om risiko. Ligeledes er<br />
der sket en bevægelse fra et prædiktionsparadigme til et risikohåndteringsparadigme,<br />
dvs. en bevægelse fra personcentrerede<br />
engangsprædiktioner uden fokus på ændringspotentiale til at fokusere<br />
på personen i kontekst og anskue <strong>vold</strong>srisiko som dynamisk<br />
og potentielt <strong>for</strong>anderlig (Otto, 2000).
Et af de mest omdiskuterede spørgsmål<br />
inden <strong>for</strong> retspsykologien og retspsykiatrien<br />
er, om vi kan <strong>for</strong>udsige risikoen <strong>for</strong>, at en<br />
person begår <strong>for</strong>nyet <strong>vold</strong>?<br />
PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012 | SIDE 19
Dernæst er der udviklet evidensbaserede metoder til risikovurdering.<br />
Metoder, der på tværs af kliniske settings og landegrænser<br />
er fundet reliable og valide. Således demonstrerer en række<br />
metaanalyser og reviews, at de såkaldt strukturerede risikovurderingsmetoder<br />
med en vis sikkerhed kan vurdere en persons risiko<br />
<strong>for</strong> at begå <strong>vold</strong> (Hanson & Morton-Bourgon, 2009; Singh et al.,<br />
2011).<br />
Vurderingsmetoder<br />
Udviklingen af strukturerede risikovurderingsmetoder har ført til<br />
store fremskridt i vurderingen af <strong>vold</strong>srisiko. I disse år er diskussionen<br />
centreret om, hvilke af de strukturerede vurderingsmetoder,<br />
der er bedst egnet, hvis man både skal have korrekt identificering,<br />
intervention og risikohåndtering <strong>for</strong> øje.<br />
<strong>Risiko</strong>vurderingsmetoder inddeles generelt i to kategorier: Den<br />
ustrukturerede metode og den strukturerede metode.<br />
I Danmark har hverken implementering<br />
af eller <strong>for</strong>skning i vurderingsmetoder haft<br />
stor bevågenhed<br />
Den ustrukturerede metode<br />
Den ustrukturerede metode (erfaringsbaserede eller ustrukturerede<br />
kliniske vurderinger) er helt overordnet karakteriseret ved,<br />
at der ingen regler er hverken <strong>for</strong> inklusion af risikofaktorer eller<br />
beslutningsprocessen. Bedømmeren afgør selv, hvilke in<strong>for</strong>mationer<br />
vurderingen skal bygge på, samt på hvilken måde disse skal<br />
<strong>for</strong>tolkes og integreres til en endelig vurdering af personens risiko<br />
<strong>for</strong> at begå <strong>vold</strong>. Der<strong>for</strong> beskrives metoden også i litteraturen som<br />
“in<strong>for</strong>mal, ”in the head”, impression nistic, subjective conclusion,<br />
reached (somehow) by a human clinical judge” (Grove & Meehl,<br />
1996, s. 294). Fleksibilitet er metodens styrke, og der er ingen krav<br />
om oplæring i en bestemt metode. Metoden kan anvendes på tværs<br />
af populationer, case-unikke variable kan tages i betragtning, og<br />
vurdering og intervention kan følges tæt ad. På trods af disse styrker<br />
anses metoden dog generelt <strong>for</strong> at være utilstrækkelig, idet<br />
<strong>for</strong>skningen indikerer manglende reliabilitet og validitet.<br />
De ustrukturerede kliniske vurderinger er historisk set den<br />
meste anvendte metode til at vurdere risiko <strong>for</strong> <strong>vold</strong>. Dette er også<br />
tilfældet i Danmark (Bengtson & Pedersen, 2008).<br />
Den strukturerede metode<br />
Som umiddelbar respons til manglerne ved den ustrukturerede<br />
kliniske vurdering er der gennem de seneste årtier udviklet en<br />
lang række metoder med henblik på at øge validiteten ved vurdering<br />
af <strong>vold</strong>skriminalitet.<br />
SIDE 20 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012<br />
Strukturerede metoder er karakteriseret ved, at der på <strong>for</strong>hånd<br />
er opsat en række kriterier, som bistår bedømmeren. Disse metoder<br />
inddeles i to overordnede kategorier: aktuariske og strukturerede<br />
kliniske vurderingsmetoder.<br />
Aktuariske vurderinger er kendetegnet ved, at de risikofaktorer, der<br />
tages i betragtning <strong>for</strong> at nå frem til en risikovurdering, <strong>for</strong>eligger<br />
a priori. Ligeledes er selve beslutningsprocessen fastlagt på <strong>for</strong>hånd.<br />
Der vil ofte være tale om inklusion af få risikofaktorer – de,<br />
der i regressionsanalyser har vist sig som de stærkeste prædiktorer<br />
<strong>for</strong> <strong>vold</strong>sadfærd. <strong>Risiko</strong>faktorerne repræsenterer en given score<br />
– jo højere samlet score, des højere risiko. Der er tale om statistiske<br />
og ateoretiske redskaber indeholdende risikofaktorer, der<br />
umiddelbart kan <strong>for</strong>ekomme at have begrænset klinisk relevans.<br />
De aktuariske redskaber bidrager altså med et mål <strong>for</strong> personens<br />
relative risiko – statistisk set, dvs. et estimat <strong>for</strong> risikoen <strong>for</strong>,<br />
at personen på et eller andet tidspunkt begår <strong>vold</strong>. Imidlertid afviger<br />
personer af og til fra gennemsnittet og har en anden adfærd<br />
end den <strong>for</strong>ventede. Dette kan skyldes ændringer af dynamiske risikofaktorer,<br />
fx at personen ikke længere har et alkoholmisbrug,<br />
hvorved dennes <strong>vold</strong>srisiko reduceres. Betoningen af primært statiske<br />
(ikke-<strong>for</strong>anderlige) risikofaktorer (ung alder ved første kriminalitet,<br />
antallet af <strong>vold</strong>sdomme etc.) i de aktuariske redskaber<br />
afføder manglende sensitivitet over <strong>for</strong> ændringer i dynamiske risikofaktorer<br />
såsom intrapsykiske, adfærdsmæssige eller situationelle<br />
<strong>for</strong>andringer, positive såvel som negative, hos den vurderede<br />
person. Kun enkelte aktuariske redskaber inkluderer dynamiske<br />
risikofaktorer, eksempelvis STABLE-ACUTE-2007 (Hanson, Harris,<br />
Scott, & Helmus, 2007).<br />
Er <strong>for</strong>målet at opnå viden, der kan guide de præventive tiltag<br />
over <strong>for</strong> personen, kommer størstedelen af de eksisterende aktuariske<br />
redskaber af samme grund til kort. Ligeledes kan personens<br />
risiko aldrig blive lavere end den, der er målt på et tidligere tidspunkt,<br />
idet de inkluderede risikofaktorer ikke ”<strong>for</strong>dufter” med tiden.<br />
Fx vil antallet af tidligere domme være uændret eller højere,<br />
ligesom det gør sig gældende <strong>for</strong> typen af ofre, psykopatologi etc.<br />
– dvs. én gang ”farlig”, altid farlig. Dette er problematisk i <strong>for</strong>hold<br />
til den viden, der <strong>for</strong>eligger om, at personer, der på et tidspunkt er<br />
blevet vurderet at have høj risiko <strong>for</strong> <strong>for</strong>nyet <strong>vold</strong>, ikke altid recidiverer<br />
til <strong>vold</strong>.<br />
Strukturerede kliniske vurderinger er karakteriseret ved, at der er<br />
regler <strong>for</strong> inklusion af risikofaktorer, men ikke <strong>for</strong> selve beslutningsprocessen<br />
(fravær af cut-off værdier). Således kombineres<br />
evidensbaserede risikofaktorer med klinisk ekspertise. Der vil generelt<br />
være tale om inklusion af flere risikofaktorer end ved et aktuarisk<br />
redskab, og de inkluderede faktorer vil oftest være både<br />
statiske (ikke <strong>for</strong>anderlige) og dynamiske (<strong>for</strong>anderlige, fx indsigt,<br />
behandlingsrespons, eksponering <strong>for</strong> risikosituationer). Inklusionen<br />
af dynamiske risikofaktorer illustrerer netop metodens fokus på<br />
risikohåndtering frem <strong>for</strong> prædiktion.
Selve beslutningsprocessen om risiko indeholder mere end en<br />
optælling af identificerede risikofaktorer. Det er således op til klinikere<br />
at vurdere relevansen af risikofaktorerne <strong>for</strong> det enkelte individ.<br />
Dette inkluderer overvejelser om andre case-unikke risikofaktorer<br />
eller beskyttende faktorer, ydre omstændigheder og mulige<br />
håndteringsindsatser. Metodens fokus på dynamiske faktorer<br />
skyldes vores viden om, at personers <strong>vold</strong>srisiko kan ændres som<br />
følge af intrapsykiske, adfærdsmæssige eller situationelle <strong>for</strong>andringer.<br />
Af samme grund er der behov <strong>for</strong> systematiske revurderinger<br />
af <strong>vold</strong>srisiko. At metoden er sensitiv over <strong>for</strong> ændringer<br />
hos den vurderede person, gør metoden overlegen i <strong>for</strong>hold til at<br />
tilrettelægge behandlingsindsatsen, der skal medvirke til at <strong>for</strong>ebygge<br />
<strong>for</strong>nyet <strong>vold</strong>sadfærd.<br />
Samlet viser <strong>for</strong>skningen, at de strukturerede metoder har en<br />
højere træfsikkerhed end den ustrukturerede kliniske vurdering.<br />
Der er international konsensus om, at den ustrukturerede metode<br />
har diskvalificeret sig selv. Skal man <strong>for</strong>etage risikovurdering, bør<br />
det ske med afsæt i strukturerede metoder (fx Lavoie, Guy &<br />
Douglas, 2009).<br />
Forskningen peger på en række evidensbaserede strukturerede<br />
metoder, som med <strong>for</strong>del kan integreres i risikovurderingsprocessen<br />
(fx STATIC-99 og VRAG [aktuariske] og HCR-20, START<br />
eller SVR-20 [strukturerede kliniske]). Træfsikkerheden af de strukturerede<br />
metoder er generelt sammenlignelig, hvad angår vurdering<br />
af <strong>vold</strong>srisiko (Hanson & Morton-Bourgon, 2009; Singh et al.,<br />
2011).<br />
Hvilken af de evidensbaserede vurderingsmetoder der er bedst<br />
egnet, afhænger af, hvem der skal vurderes (fx retspsykiatrisk patient,<br />
sædelighedskriminel, ung person) og <strong>for</strong>målet: prædiktion<br />
eller planlægning af risikohåndtering og interven tion.<br />
PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012 | SIDE 21
I tråd med internationale fund<br />
I lighed med internationale fund peger dansk <strong>for</strong>skning på, at<br />
strukturerede metoder opnår højere prædiktiv validitet end den<br />
ustrukturerede kliniske metode (Bengtson & Långström, 2007).<br />
Som det er tilfældet i udlandet, kan danske klinikere med <strong>for</strong>del<br />
indføre strukturerede vurderingsmetoder (Pedersen & Rasmussen,<br />
2006; Pedersen, Rasmussen & Elsass, 2010; Bengtson, 2008).<br />
I Danmark har hverken implementering af eller <strong>for</strong>skning i<br />
vurderingsmetoder haft stor bevågenhed. En dansk undersøgelse<br />
viser, at størstedelen af klinikere i retspsykiatriske og lignende sammenhænge<br />
i Danmark (i 2005) ikke anvendte nogle <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> evidensbaserede<br />
vurderingsmetoder, når de <strong>for</strong>etog risikovurderinger<br />
af mentalobservander eller patienter/klienter i behandlings<strong>for</strong>løb<br />
(Bengtson & Pedersen, 2008).<br />
Implementerings- og <strong>for</strong>skningsindsatsen synes dog at være<br />
stigende i tråd med begyndende dansk <strong>for</strong>skning, samt efter at en<br />
række ministerielle og regionale rapporter har peget på vigtigheden<br />
af at kvalificere risikovurderinger ved at anvende strukturerede<br />
metoder (Bratbo, Kyvsgaard & Sestoft, 2006; Re gion Midtjylland,<br />
2009; Region Hovedstadens Psykiatri, 2008). Der er dog <strong>for</strong>tsat<br />
brug <strong>for</strong> en målrettet national indsats <strong>for</strong> at implementere strukturerede<br />
risikovurderinger i praksis og udføre empiriske undersøgelser<br />
af effekten af at implementere disse metoder.<br />
Implementering i praksis<br />
At implementere strukturerede risikovurderinger i praksis tager<br />
tid og er ressourcekrævende. Implementeringen kræver en <strong>for</strong>udgående<br />
målrettet strategi <strong>for</strong> at sikre, at afdelingen eller organisationen<br />
er gearet til denne proces.<br />
Der er ud<strong>for</strong>dringer i at etablere undervisning af personale i<br />
at <strong>for</strong>etage risikovurderinger. Ligeledes er der praktiske problemstillinger:<br />
Skal vurderinger <strong>for</strong>etages og gemmes manuelt eller elektronisk?<br />
Hvordan skal vurderingerne inddrages i behandlingsplaner?<br />
Hvordan sikrer man, at vurderingerne laves? Der kan også<br />
være modstand i personalegruppen mod at implementere den<br />
strukturerede vurderingsmetode, <strong>for</strong>di klinikere ikke er overbevist<br />
om metodens validitet, betragter egne kliniske vurderinger<br />
som mere valide, eller <strong>for</strong>di det er svært at tage afsked med en <strong>for</strong><br />
klinikeren let tilgængelig og vellidt metode.<br />
Når metoden er introduceret, er der efterfølgende brug <strong>for</strong> at<br />
evaluere, om risikovurderinger <strong>for</strong>etages korrekt, og om de i praksis<br />
reelt får indflydelse på <strong>for</strong>muleringen af en risikohåndteringsplan,<br />
som kan guide monitorering, håndtering og reduktion af<br />
<strong>vold</strong>srisiko. Ligeledes er det en opgave i sig selv at afklare, hvordan<br />
klinikere <strong>for</strong>mulerer sig om personens risiko (fx i elektroniske patientjournaler)<br />
på en faglig og neutral måde, så man undgår stigmatisering<br />
af den vurderede.<br />
Der er tale om en proces, der kræver høj grad af ledelsesinvolvering<br />
og nært samarbejde mellem ledelsen og de personer, der er<br />
ansvarlige <strong>for</strong> at implementere metoderne.<br />
Belønningen ligger i, at vi ved at anvende strukturerede meto-<br />
SIDE 22 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012<br />
der bliver i stand til at <strong>for</strong>etage vurderinger med en vis (!) træfsikkerhed.<br />
Som kliniker med ansættelse inden <strong>for</strong> retspsykiatrien, kriminal<strong>for</strong>sorgen<br />
eller beslægtede fagområder synes man således at<br />
have valget mellem enten helt at undlade at <strong>for</strong>etage risikovurderinger<br />
eller <strong>for</strong>etage det med afsæt i den strukturerede metode.<br />
rEfErEncEr<br />
Liselotte Pedersen, psykolog, ph.d.<br />
Susanne Bengtson, psykolog, ph.d.<br />
Bengtson, S. (2008). Is newer better? A cross-validation of the Static-2002 and the Risk<br />
Matrix 2000 in a Danish sample of sexual offenders. Psychology, Crime, and Law, 14, 2,<br />
85-106.<br />
Bengtson, S. & Långström, N. (2007). Unguided clinical and actuarial assessment of<br />
re-offending risk: a direct comparison with sex offenders in Denmark. Sexual Abuse,<br />
19(2), 135-153.<br />
Bengtson, S. & Pedersen, L. (2008). Implementation of Evidence-based Practices in<br />
Forensic Psychiatric Clinical Practice in Denmark: Are We There? Scandinavian Journal<br />
of Forensic Science, 2, 48-53.<br />
Bratbo, J., Kyvsgaard, B. & Sestoft, D. (2006). Psykisk sygdom og kriminalitet.<br />
København: Indenrigs- og Sundhedsministeriet.<br />
Cocozza, J. J. & Steadman, H.J. (1976). The failure of psychiatric predictions of dangerousness:<br />
clear and convincing evidence. Rutgers Law Review, 29, 1084-1101.<br />
Grove, W. & Meehl, P. (1996). Comparative efficiency of in<strong>for</strong>mal (subjective, impressionistic)<br />
and <strong>for</strong>mal (mechanical, algorithmic) prediction procedures: The clinical-statistical<br />
controversy. Psychology, Public Policy, and Law, 2, 293-323.<br />
Hanson, R.K., Harris, A.J.R., Scott, T. & Helmus, L. (2007). Assessing the risk of sexual<br />
offenders on community supervision: The Dynamic Supervision Project (Corrections User<br />
Report 2007-05). Ottawa: Public Safety Canada.<br />
Hanson, R.K. & Morton-Bourgon, K.E. (2009). The accuracy of recidivism risk<br />
assessments <strong>for</strong> sexual offenders: a meta-analysis of 118 prediction studies. [Meta-<br />
Analysis]. Psychological Assessment, 21(1), 1-21.<br />
Lavoie, J.A.A., Guy, L.S. & Douglas, K.S. (2009). Violence risk assessment: principles<br />
and models bridging prediction to management. In J.L. Ireland, C.A. Ireland & P. Birch<br />
(Eds.), Violent and Sexual Offenders: Assessment, treatment and management (pp. 3-26):<br />
Willan Publishing.<br />
Region Midtjylland (2009). Retspsykiatrisk Rapport. Region Midtjylland: Psykiatri og<br />
Social.<br />
Monahan, J. (1981). Predicting Violent Behavior: An Assessment of Clinical<br />
Techniques Beverly Hills: Sage Publications, Inc.<br />
Otto, R. (2000). Assessing and managing violence risk in outpatient settings. Journal of<br />
Clincal Psychology, 56, 1239-1262.<br />
Pedersen, L. & Rasmussen, K. (2006). Reliability of the Danish version of the HCR-20<br />
risk assessment scheme. Scandinavian Journal of Forensic Science, 2, 45-96.<br />
Pedersen, L., Rasmussen, K. & Elsass, P. (2010). Risk Assessment: The Value of<br />
Structured Professional Judgments. International Journal of Forensic Mental Health,<br />
9(2), 74-81.<br />
Region Hovedstadens Psykiatri (2008). Retspsykiatrisk Rapport. København: Region<br />
Hovedstadens Psykiatri, Sundhedsfagligt Råd <strong>for</strong> Psykiatri.<br />
Singh, J., Grann, M. & Fazel, S. (2011). A comparative study of violence risk assessment<br />
tools: A systematic review and metaregression analysis of 68 studies involving<br />
25,980 participants. Clinical Psychology Review, 31(3), 499-513.
Børn, som har været anbragt uden <strong>for</strong><br />
hjemmet, klarer sig senere i livet dårligere<br />
end andre udsatte børn, der ikke<br />
har været anbragt. Især drengene har<br />
større risiko <strong>for</strong> en kriminel løbebane.<br />
Det fremgår af en ny ph.d.-afhandling<br />
fra Aarhus Universitet og KORA, Det<br />
Na tionale Institut <strong>for</strong> Kommuners og<br />
Re gioners Analyse og Forskning.<br />
I afhandlingen, ”Empirical Essays<br />
on Placements in Outside Home Care”<br />
har Signe Frederiksen sammenlignet de<br />
anbragte børn med en kontrolgruppe af<br />
ressourcesvage børn, der ligner de anbragte<br />
børn, hvad angår familiesituation,<br />
<strong>for</strong>ældrenes sociale og uddannelsesmæssige<br />
baggrund, helbred, kriminalitet<br />
m.m.<br />
Tallene viser, at de anbragte børn har<br />
en række problemer i voksenlivet. De<br />
En <strong>for</strong>mue i<br />
glemmekassen<br />
Anbragte børn<br />
klarer sig dårligere<br />
Din lønseddel er penge værd. Ikke blot svarende<br />
til de tal, der står der, men også som dokumentation<br />
af, hvad der mangler. Og med de rette<br />
skarpe øjne på tallene kan dagen ende i et stort<br />
plus.<br />
Som nu <strong>for</strong> den psykolog, hvis lønsedler<br />
en konsulent i Dansk Psykolog Forenings<br />
sekretariat gennemgik, og som på baggrund<br />
af mange års manglende udbetaling af tillæg<br />
netop har fået udbetalt et efterslæb på 250.000<br />
kr. Havde det ikke været <strong>for</strong> en <strong>for</strong>ældelsesfrist,<br />
ville efterbetalingen være blevet væsentlig højere.<br />
Til gengæld kan psykologen glæde sig over<br />
fremadrettet at få ca. 55.000 kr. om året på samme<br />
konto.<br />
anbragte børn får fx sjældnere en uddannelse,<br />
de får en dårligere tilknytning<br />
til arbejdsmarkedet, og pigerne har øget<br />
risiko <strong>for</strong> at blive teenagemødre. Værst<br />
ser det ud <strong>for</strong> drenge, der har været<br />
anbragt på døgninstitution. De begår<br />
oftere kriminalitet end drenge, der har<br />
været i familiepleje. Og den kriminalitet,<br />
de begår, er også grovere. De begår fx<br />
oftere <strong>vold</strong> og seksual<strong>for</strong>brydelser og<br />
ender oftere i fængsel. Pigerne fra døgninstitutioner<br />
begår ikke mere kriminalitet<br />
end pigerne fra familiepleje, men den<br />
kriminalitet, de begår, er grovere.<br />
Ph.d.-afhandlingen, som findes på<br />
www.akf.dk, er baseret på data fra Danmarks<br />
Statistik. Analyserne følger børn,<br />
som er født 1981-1986, fra deres fødsel<br />
og frem til de er 20 år.<br />
jc<br />
› I KORT FORM<br />
Der ligger ikke snyd bag historien, men<br />
administrative omlægninger i <strong>for</strong>bindelse med<br />
nedlæggelsen af amterne. Hertil kommer, at en<br />
række tillæg er blevet modregnet indbyrdes eller<br />
ikke er blevet givet.<br />
Den konkrete fejl blev fundet i <strong>for</strong>bindelse<br />
med en større scanning af løn oplysninger fra<br />
den pågældende arbejdsplads. Konsulenten<br />
gravede andre lønsedler med uregelmæssigheder<br />
frem, om end ikke helt på samme niveau.<br />
Har du tjekket din lønseddel og sikret dig, at<br />
de tillæg, der er <strong>for</strong>handlet hjem til dig, også<br />
resulterer i udbetalt løn?<br />
jc<br />
Studerende<br />
stresser sig syge<br />
Dansk Magister<strong>for</strong>ening har <strong>for</strong>etaget en<br />
undersøgelse, der viser, at hver fjerde af<br />
<strong>for</strong>bundets medlemmer, der er studerende,<br />
har været alvorligt stressede det sidste<br />
semester og har midlertidig oplevet hjertebanken,<br />
søvnbesvær, anspændthed eller<br />
glemsomhed. Tidligere har fag<strong>for</strong>bundet<br />
Djøf og Københavns Universitet meldt ud,<br />
at mellem en fjerdedel og en tredjedel af<br />
de studerende var stressede, og det billede<br />
bekræfter Dansk Magister<strong>for</strong>enings undersøgelse<br />
nu.<br />
Hos Studenterrådgivningen er man<br />
hver dag i kontakt med unge fra alle fakulteter.<br />
Her er antallet af henvendelser<br />
fra studerende ved landets videregående<br />
uddannelser, der bakser med problemer<br />
er steget fra 5.000 til 6.200 over tre år.<br />
AC Presseklip<br />
PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012 | SIDE 23
lsen af ligegyldighed der igen. Jeg<br />
hvad der sker med mig.<br />
ud, kom og hjælp mig, tag mig væk herer<br />
rundt i mit hoved. Jeg kan ikke<br />
oppe dem …<br />
id består af autentiske dagbogsnotar<br />
en dyb og langvarig fødselsdepresle<br />
have været den ’lykkeligste’ tid,<br />
smertefuld tid, hvor alt i mit liv og<br />
se blev aldeles <strong>for</strong>andret.<br />
denne bog vil være til hjælp og støtte<br />
ommer i samme ulykkelige situation.<br />
ssion rammer ikke kun den lidende<br />
e pårørende.<br />
ISBN 978-87-91659-34-8<br />
9 788791 659348<br />
› ANMELDELSE<br />
Mor, men uden lykke<br />
Det, hun havde set frem til skulle være en lykkelig tid, bliver i stedet en<br />
smertefuld tid, hvor hendes liv, bliver meget anderledes end <strong>for</strong>ventet.<br />
D<br />
agbog fra en fødselsdepression <strong>for</strong>tæller om en periode,<br />
hvor <strong>for</strong>fatteren døjede med en fødselsdepression.<br />
Hendes ønske er, at bogen kan være til støtte <strong>for</strong> andre,<br />
der kommer i samme pinefulde situation og bidrage til, at også<br />
pårørende får indsigt i, hvordan det opleves at være ramt af depression<br />
i <strong>for</strong>bindelse med graviditet og fødsel. Endelig beskriver<br />
bogen, hvordan det er at være partner. Der er brug <strong>for</strong> ord og<br />
<strong>for</strong>tællinger som disse.<br />
Depressionen havde ikke noget som helst med datteren at<br />
gøre, men handler om følelser, hun ikke selv kan finde ud af og<br />
finde plads i – og de dilemmaer, glæder og vanskeligheder, hun<br />
står over <strong>for</strong> i sin rolle som mor.<br />
Der er tale om dagbogsoptegnelser, hvilket giver en fin <strong>for</strong>nemmelse<br />
af det <strong>for</strong>løb, <strong>for</strong>fatteren gennemgår. Trods den <strong>vold</strong>somme<br />
følelse af magtesløshed mærker man <strong>for</strong>fatterens trodsige<br />
håb om, at depressionen vil <strong>for</strong>tage sig. Og som læser ”håber man”<br />
sammen med <strong>for</strong>fatteren hele vejen igennem. Således opslugt tror<br />
jeg, at andre kvinder i samme situation vil føle sig <strong>for</strong>stået, når de<br />
læser bogen. Det er beroligende at læse, at man ikke er den eneste,<br />
at der er andre, der har været der – og at de er kommet videre.<br />
Bogen giver jeg mine varmeste anbefaling. Den er indsigtsfuld<br />
og henvender sig til alle, der er i berøring med fødselsdepressioner,<br />
personligt og fagligt. Bogen gør os klogere på sit emne og er<br />
en livsbekræftende og stærk <strong>for</strong>tælling om, hvordan en lang, sej<br />
kamp kan ende godt.<br />
Den ’lykkeligste’ tiD Dagbog fra en fødselsdepression rikke laustsen<br />
Tal om tanker og følelser<br />
Rikke Laustsen begynder sin <strong>for</strong>tælling, da hun sammen med sin<br />
mand konstaterer sin ønskede og planlagte graviditet. Videre går<br />
beretningen over <strong>for</strong>ventningens glæde, om de mange tanker om<br />
at få et barn og blive <strong>for</strong>ældre. Hun <strong>for</strong>tæller om en ellers god og<br />
harmonisk graviditet, som dog sidst i graviditeten præges af en<br />
usikkerhed, hun ikke har oplevet tidligere.<br />
Dagbog fra en<br />
fødselsdepression<br />
Den ’lykkeligste’ tiD<br />
r i k k e l a u s t s e n<br />
SIDE 24 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012<br />
BogdaTa<br />
Rikke Laustsen: Dagbog fra en fødselsdepression – den ’lykkeligste’ tid.<br />
GPO Forlag, 2012, 120 sider, 148 kr.<br />
Ved eftertanken undrer Rikke sig over, hvad det var der skete<br />
med hende på det psykiske plan sidst i graviditeten. Hun gør sig<br />
overvejelser om, hvor<strong>for</strong> hun ikke <strong>for</strong>talte nogen om, hvordan<br />
hun havde det – og overvejer, om det ville have hjulpet at sætte<br />
ord på sine usikre følelser om at skulle være mor og det store<br />
ansvar, der følger med. Hun kommer frem til, at hun skulle have<br />
talt med nogle om sin usikkerhed, om at hun var bange <strong>for</strong> at<br />
blive mor.<br />
Efter fødslen noterer hun sig, at hun ligner sig selv: Man kan<br />
ikke se, hun er blevet mor. Men indeni føler Rikke sig anderledes.<br />
Noget er anderledes og ikke på den gode måde. Da datteren<br />
bliver lagt på maven, føler hun – ingenting. Den store moderfølelse,<br />
hun havde set frem til, lader vente på sig.<br />
Hjemme igen venter en svær tid. Hun tør ikke <strong>for</strong>tælle om<br />
sin <strong>for</strong>tvivlelse, da hun er bange <strong>for</strong>, at andre vil synes, hun er en<br />
dårlig mor. Hun vil så gerne være den perfekte mor, men føler<br />
kun tomhed. Hun er grådlabil, føler ligegyldighed, har svært ved<br />
at tage sig sammen, overmandes af ensomhed, angst, tristhed.<br />
Hun kan ikke genkende sig selv og tror samtidig, at hun er alene<br />
om at have det sådan.<br />
Resten af bogen handler om Rikkes store kamp <strong>for</strong> at komme<br />
på fode. Hun beskriver nærværnende sin store usikkerhed til<br />
sig selv og over at stå med det ansvar <strong>for</strong> et lille barn, hendes<br />
usikkerhed over <strong>for</strong> sin mand og de andre nære relationer. Det<br />
er som at gå ved siden af sig selv, som om det liv, hun lever, ikke<br />
er hendes.<br />
Da hun på et tidspunkt rammes af tanker om, at livet ikke er<br />
værd at leve, kontakter hun en psykolog. Sammen med psykologen<br />
bliver der sat ord på følelser, og efter ca. fem måneder får<br />
hun diagnosen fødselsdepression. Det er et vendepunkt, nu kan<br />
kampen begynde.<br />
Charlotte Clemmensen
› ANMELDELSE<br />
Er du DUM – eller hva?<br />
Erhvervet hjerneskade hos børn og unge behandles flot i ny udgivelse fra<br />
Frydenlund. Ikke mindst de personlige beretninger står stærkt.<br />
E<br />
n utrolig spændende bog om børn og unges liv, efter at<br />
de er blevet ramt af en hjerneskade, der ikke bare <strong>for</strong>andrer<br />
deres egen, men hele familiens tilværelse og punkterer<br />
den fastlagte livskurs. Faldulykken på cyklen. Hesten, der<br />
stejler og smider af. Hjernebetændelse. Faldet ud af 1. sals vinduet.<br />
Skiulykke. Kræft i hjernen. Osv.<br />
Psykolog Jeanne Fløe har udarbejdet bogen sammen med en<br />
række fagpersoner på genoptræningsområdet. Selv har hun et barn,<br />
som blev hjerneskadet, og oplevet, at der stort set ikke var publiceret<br />
noget materiale, der kunne støtte hende og familien i denne situation.<br />
Det personlige udgangspunkt er en stor styrke: <strong>for</strong>tællinger,<br />
hvor vi hører de ramte unges egne stemmer, deres <strong>for</strong>ældres og<br />
søskendes beretninger om, hvordan det er at leve i en familie, hvor<br />
så stor en del af dynamikken pludseligt drejer sig om den ”skadede”,<br />
og hvordan de selv må finde deres plads i <strong>for</strong>hold til centrumproblematikken<br />
og leve med stærke ambivalente følelser.<br />
Stærkest står beretningerne fra de ramte: ”Det er noget lort,<br />
men jeg må finde mig i det.” ”Hjerneskaden skal ikke bestemme,<br />
om jeg er lykkelig eller ej.” ”Det er hjerneskaden, jeg hader, og<br />
<strong>for</strong>di den tilfældigvis sidder på min søster, er det hende, jeg<br />
lettest bliver vred på.”<br />
Vi får indblik i, hvad erhvervet hjerneskade betyder <strong>for</strong> de<br />
kognitive funktioner, især hukommelsen, og hvordan skaden<br />
kan medføre store personligheds<strong>for</strong>andringer. Mindre kendt er<br />
det, at hjerneskaden ofte nedsætter energireguleringen i hjernen.<br />
Den ”klumper”, og tit ser man, at barnet efter en aktivitetsperiode<br />
har brug <strong>for</strong> en lang periode til at restrukturere sig. Deltagelse<br />
i et socialt arrangement skal ofte betales ved, at næste dag er<br />
ødelagt og må tilbringes i sengen.<br />
Skadens neurologiske lokalisering har stor betydning og kan<br />
bevirke, at ”skaden sidder i bogstaverne” (den kognitive funktion)<br />
eller i <strong>for</strong>valtning af social kontakt, hvad der kan vanskeliggøres<br />
af en nedsat evne til at aflæse det nonverbale sprog og tyde<br />
BogdaTa<br />
andres ansigtsudtryk. Centralt er problemer med de eksekutive<br />
funktioner, dvs. evnen til at omsætte adfærdsplaner til handlinger<br />
samt at fastholde en vedvarende opmærksomhedsstyring.<br />
Daugaard-metoden<br />
Det er vigtigt, at neuropædagogiske tiltag tager udgangspunkt i<br />
en neuropsykologisk undersøgelse, som afdækker skadens omfang<br />
og mulige langtidskonsekvenser. Barnet vil ofte hurtigt<br />
genindvinde en del af de berørte funktioner, men tit bliver problemerne<br />
igen synlige, når barnet senere ikke <strong>for</strong>mår at følge<br />
med i ”normalkurve”-udviklingen og fx kommer i puberteten,<br />
hvor det skal <strong>for</strong>holde sig til nye udviklingskrav som kræver<br />
abstrakt tænkning og udvidet social kompetence.<br />
Det pædagogiske princip i bogen kaldes Daugaard-metoden,<br />
en familiebaseret netværksmodel, hvor en væsentlig del af rehabiliteringen<br />
<strong>for</strong>egår i hjemmet, på barnets institution eller gennem<br />
fritidsaktiviteter, hvor barnet aktivt gør brug af de evner,<br />
der skal trænes op. Modellen styres af et team af fagpersoner,<br />
som vejleder netværket omkring barnet i genoptræningstiltag<br />
ud fra en analyse af dets stærke sider og ud<strong>for</strong>dringsfelter.<br />
Netværkspersonernes aktive deltagelse i modellen er helt centralt<br />
og indebærer en lang række møder, hvor teamet fungerer<br />
som målsættere, videns<strong>for</strong>midlere og <strong>for</strong>etager løbende evaluering<br />
af proces<strong>for</strong>løbet.<br />
I denne faglige del af bogen behandles også temaer som<br />
udtrætning, humor, sorg, søskende, belastning af par<strong>for</strong>holdet<br />
samt mening/meningsløshed.<br />
Den faglige viden er <strong>for</strong>midlet i et let <strong>for</strong>ståeligt sprog.<br />
Teksten er uden referencer, hvad der nok frustrerer en fagperson.<br />
Valget er vel truffet ud fra, at bogens målgruppe primært er<br />
personer i tæt berøring med børn/unge med erhvervet hjerneskade.<br />
Niels Peter Agger<br />
Jeanne Fløe (red.) Er du Dum eller hva? – om børn og unge der får en hjerneskade.<br />
Frydenlund, 2012. 178 sider. 249 kr.<br />
PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012 | SIDE 25
› DEBAT<br />
Stolt af min uddannelse<br />
E<br />
n psykologkollega spørger i debatten<br />
i <strong>for</strong>rige nummer af Psykolog<br />
Nyt, hvordan Psykolog<strong>for</strong>eningen<br />
stiller sig til, at cand.pæd.psych.-uddannelsen,<br />
som blev nedlagt – ”af faglige grunde”´,<br />
som det udtryktes – nu måske genoprettes.<br />
Uha, den sved, og det gjorde den, <strong>for</strong>di<br />
jeg hidtil med stolthed både titulerer mig<br />
som sådan, som autoriseret psykolog, og<br />
også er dybt engageret i den neuropsykologiske<br />
tilgang på specialistniveau. Men måske<br />
også, <strong>for</strong>di jeg før har prøvet på egen<br />
krop at føle denne – ikke arrogance, tror<br />
jeg, men mistænkeliggørelse og nedvurdering<br />
af pædagogisk tilgang til psykologien,<br />
og som <strong>for</strong>nemmes ønskes monopoliseret.<br />
Dengang var jeg tilknyttet psykiatrien<br />
og da mente man ikke i kredsen, jeg hører<br />
til, at nyansættelse af kollega kunne blive en<br />
af dem med anden uddannelsesmæssig<br />
’herkomst’. Måske en <strong>vold</strong>som association,<br />
men dengang <strong>for</strong>eholdt jeg også <strong>for</strong>eningen,<br />
om vi var en uddøende race i <strong>for</strong>eningsregi,<br />
og om det var den generelle holdning, <strong>for</strong> så<br />
ville jeg da godt nok trække mine følehorn<br />
til mig og spare mit kontingent.<br />
Nå, jeg betaler stadig kontingent og får<br />
nu om ikke andet en anledning til at lave<br />
PR <strong>for</strong> en fantastisk uddannelse, som måske<br />
skal genopstå. Som del af mit værdigrundlag<br />
og metode i den psykologiske praksis, er<br />
SIDE 26 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012<br />
det – på ligeværdig vis – at finde det enkelte<br />
menneske, hvor det står, <strong>for</strong> at bringe det<br />
videre med min <strong>for</strong>håbentlige merviden.<br />
Uvidenhed er ofte anledning til livets mis<strong>for</strong>ståelser<br />
og en barriere <strong>for</strong> det udviklingspotentiale,<br />
der måtte ligge <strong>for</strong>ude.<br />
Det er ikke uden stolthed, at jeg kontinuerligt<br />
møder Niels Egelund i medierne,<br />
som journalister ofte vælger skal udtale sig,<br />
når det handler om læring og udvikling, <strong>for</strong><br />
han er af vores. Denne konstatering føler<br />
jeg er essentiel i denne debat. For hvad<br />
handler det om, det at være psykolog? For<br />
mig handler det så fundamentalt om læring<br />
og udvikling, som er fuldstændig uafhængig<br />
af, hvilken plat<strong>for</strong>m denne læring skal<br />
udgå fra, men vores <strong>for</strong>nemme opgave er at<br />
facilitere denne proces med vores merviden.<br />
Og hold da op, hvor følte jeg mig allerede<br />
godt rustet, da jeg påbegyndte uddannelsen,<br />
og det med lærere, der også kunne<br />
titulere sig som professorer, og som jeg ikke<br />
tror havde trukket titlen i en automat. Min<br />
motivation var helt i top. Jeg sad der <strong>for</strong>di<br />
mine elever ikke kunne lære, de var så samspilsramte<br />
og med deres fragmenterede<br />
tænkning absolut ikke kunne lære. Uddannelsen<br />
fik vi ikke <strong>for</strong>æret. Det lå hele tiden i<br />
luften, at der bare ikke skulle sættes spørgsmålstegn<br />
ved kvaliteten i <strong>for</strong>hold til uni.<br />
En uddannelses genopståen<br />
I<br />
Psykolog Nyt 14/2012 spørger psykolog<br />
Turid Hansen i et debatindlæg til,<br />
om der på ny er ved at blive etableret<br />
en cand.pæd.psych.-uddannelse. Hun udtrykker<br />
også lidt bekymring <strong>for</strong> konsekven-<br />
serne, hvis det er tilfældet. Formanden, Eva<br />
Mathiasen, svarer kort, at <strong>for</strong>eningen jo<br />
ikke er part i en sådan proces, og der<strong>for</strong><br />
ikke rigtigt kan svare. Om der er ved at<br />
blive etableret en cand.pæd.psych.-uddan-<br />
Pædagogikken med dannelsesteori havde vi<br />
på 1. del. Resten matchede med helt samme<br />
fag som universitets, og jeg husker, at vores<br />
afhandlinger skulle være længere.<br />
Cand.pæd.psych.-titlen blev hentet<br />
hjem, selv om det slet ikke var målet – det<br />
var nysgerrighed, der drev, og viden jeg<br />
søgte, så jeg kunne yde mine elever den<br />
bedste service som facilitator. At jeg så<br />
valgte at bruge denne merviden i andre <strong>for</strong>a<br />
og ikke PPR-regi, var en bevidst beslutning,<br />
<strong>for</strong> jeg så, hvilken gave jeg havde fået med<br />
min skolebaggrund, og var sikker på, at jeg<br />
med denne kunne gøre en ekstra <strong>for</strong>skel<br />
med mine udviklings-, lærings- og kognitionsbriller.<br />
Det er også blevet bekræftet, <strong>for</strong> jeg klør<br />
stadig på, og det er vel, <strong>for</strong>di der har været<br />
et par succes’er, som <strong>for</strong>tsat præger motivationen.<br />
Jeg tror stadig med min erfaring, at<br />
netop denne inden <strong>for</strong> en læringsverden<br />
har givet ekstra tilgangsvinkler på psykologien,<br />
og jeg tror også, vi stadig som cand.<br />
pæd.psych.’er vil kunne være stolte.<br />
Halvstuderet røver kommer jeg aldrig<br />
til at føle mig som, og måske ”rigtige” psykologer<br />
trods betænkeligheder med en<br />
merviden også vil kunne rumme os, dem,<br />
man så aldrig rigtig har kunnet lege med.<br />
Margurite Kempel<br />
nelse på Aarhus Universitet, må man nok<br />
spørge universitetet om. Der er ikke så<br />
mange andre, der ved det. Det fremgår dog<br />
af offentligt tilgængelige oplysninger [1], at
det ikke er lige oppe over. Det er nemlig<br />
sådan, at alle nye universitetsuddannelser<br />
skal akkrediteres. Det sker via en ansøgning<br />
til ACE Denmark, som en gang om året har<br />
ansøgningsfrist, og som det fremgår af den<br />
offentliggjorte liste over ansøgninger, er der<br />
ikke kommet en ansøgning i år. Da sagsbehandlingen<br />
af ansøgninger tager tid, har det<br />
den konsekvens, at der tidligst kan komme<br />
en ny uddannelse i 2014, <strong>for</strong>udsat at universitetet<br />
søger næste år.<br />
Turid Hansen spørger også, hvor initiativet<br />
kommer fra? Ifølge Danmarks Lærer<strong>for</strong>enings<br />
blad, Folkeskolen [2], har Kommunernes<br />
Lands<strong>for</strong>ening aktivt lobbyet <strong>for</strong><br />
uddannelsen. Som Eva Mathiasen skriver,<br />
har universitetet og uddannelsesministeriet<br />
drøftet mulighederne. Det er vist ikke så nyt<br />
<strong>for</strong> læsere af bladet, da det også var fremme,<br />
sidst diskussionen var aktuel.<br />
Hvad den faglige kvalitet angår, blev<br />
den gamle cand.pæd.psych.-uddannelse<br />
nedlagt, <strong>for</strong>di det ikke kunne lade sig gøre<br />
på <strong>for</strong>svarlig vis at skære den ned til to år.<br />
Det ville ikke sikre en tilstrækkelig akade-<br />
misk psykologfaglighed med udgangspunkt<br />
i fx en læreruddannelse. Så det kan være en<br />
relevant bekymring, om man tror, at det lige<br />
pludselig kan lade sig gøre nu alligevel.<br />
Igen ser det ikke sådan ud. Som beskrevet<br />
i artiklen i Folkeskolen, er der arbejdet<br />
med en plan <strong>for</strong> en toårig kandidatuddannelse,<br />
som skal suppleres med en 1½-årig<br />
masteruddannelse. Adgangskravet til kandidatuddannelsen<br />
vil tilsyneladende være<br />
en professionsbachelor med linjefag i specialpædagogik<br />
(det er altså langt fra alle<br />
lærere, der kan komme ind uden videre).<br />
Adgangskravene til masteruddannelsen vil<br />
være den nye kandidatuddannelse samt 2<br />
års relevant erhvervserfaring efter adgangsgivende<br />
eksamen (det gælder adgang til alle<br />
masteruddannelser).<br />
Samlet vil der altså være tale om, at <strong>for</strong><br />
at opnå retten til psykologtitlen ad denne<br />
vej skal man først tage (fx) en læreruddannelse<br />
og huske at vælge specialpædagogik<br />
som linjefag. Derefter skal man tage en<br />
kandidatuddannelse. Så skal man arbejde<br />
inden <strong>for</strong> et relevant område i mindst 2 år<br />
Duplik om psykiatrien<br />
K<br />
ommentar til Nicole K. Rosenberg<br />
(NKR) og Krista Straarups (KS),<br />
hvis debatindlæg ”Psykiatri på<br />
vrangen” (PNyt 15/2012) rummer en kritik<br />
af de synspunkter om psykiatrien, Allan<br />
Holmgren <strong>for</strong>fægter i interviewartiklen ”Men<br />
allerførst patienten” (PNyt 13/2012):<br />
I mere end 36 år har jeg arbejdet med<br />
mennesker med de alvorligste psykiske<br />
li delser. Først i ungdomspsykiatrien, dernæst<br />
som medstifter af og senere <strong>for</strong>stander<br />
<strong>for</strong> Snekkersten-Kollektivet. Her havde jeg<br />
fantastiske muligheder <strong>for</strong> at eksperimentere<br />
med innovative behandlingsmetoder: tre<br />
ud af fire (ca. 60 ud af 80 unge med alvorligste<br />
psykiatriske diagnoser) kom fuldstændig<br />
ud af psykiatrisk behandlingsregi<br />
og klarer sig i dag med børn, ægtefælle og<br />
arbejde. Siden 1990 har jeg stået <strong>for</strong> efteruddannelsen<br />
af mere end 300 psykologer og<br />
psykiatere – i 90’erne var det i systemisk<br />
terapi og de sidste 10-12 år i narrativ terapi.<br />
I alle årene har jeg haft tæt samarbejde<br />
med førende terapeuter internationalt og<br />
dEBaTindLÆg<br />
› DEBAT<br />
og derefter tage en 1½-årig masteruddannelse<br />
(masteruddannelser tages som regel<br />
som deltidsuddannelse, så det kan let tage 3<br />
år). Det samlede <strong>for</strong>løb er altså 5½-7 år<br />
efter en 4-årig læreruddannelse. Jeg har<br />
umiddelbart svært ved at se det som ”en<br />
smutvej”.<br />
Bekymringen om det faglige niveau kan<br />
man tage roligt, <strong>for</strong> uddannelsen eller uddannelserne<br />
skal akkrediteres, og det indebærer,<br />
at et fagkyndigt panel bedømmer<br />
niveauet i de planer, der er <strong>for</strong> uddannelserne.<br />
Det betyder fx, at hvis indholdet på<br />
uddannelsen er på et <strong>for</strong> lavt fagligt niveau,<br />
så bliver den ikke godkendt. Og hvis niveauet<br />
på uddannelsen er <strong>for</strong> højt i <strong>for</strong>hold<br />
til adgangskravene, så kan den heller ikke<br />
klare sig igennem akkrediteringen.<br />
David Metz<br />
[1] http://acedenmark.dk/akkreditering/<br />
nye-niversitetsuddannelser/ansoegnings<br />
lister.html<br />
[2] www.folkeskolen.dk/500242<br />
– må højst fylde en a4-side<br />
med enkelt linjeafstand. Indlæg,<br />
der <strong>for</strong>holder sig til navngivne<br />
personer eller grupper, vil blive<br />
<strong>for</strong>elagt den/de pågældende til<br />
eventuel kommentar. Sådanne<br />
indlæg kan altså ikke altid<br />
optages i det førstkommende<br />
nummer.<br />
PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012 | SIDE 27
› DEBAT<br />
med mange psykiatriske afdelinger i Danmark,<br />
hvis personale jeg har haft glimrende<br />
kontakt med og stor respekt <strong>for</strong>. Næsten<br />
daglig taler jeg desuden med mennesker i<br />
min praksis, som har været inde over psykiatrien.<br />
Det er ikke mindst deres udsagn og<br />
udsagn fra de mange psykiatere og psykologer,<br />
jeg har kontakt med, som danner baggrund<br />
<strong>for</strong> mine udtalelser om psykiatriens<br />
arbejde i Danmark.<br />
NKR og KS taler <strong>for</strong>, at vi ikke kan<br />
skrive om disse erfaringer i vores fagblad,<br />
hvis ikke de er dokumenterede igennem<br />
adskillige empiriske undersøgelser. Dette<br />
gør mig mismodig, <strong>for</strong>di jeg er bekymret<br />
<strong>for</strong> evidensrytteriet. Kan vi kun debattere<br />
det, der er lavet undersøgelser af? Er det<br />
kun det, der står i en undersøgelse, der er<br />
sandt? Tænk sig alt det, vi går glip af at<br />
kunne tale om, <strong>for</strong>di det ikke er undersøgt<br />
igennem adskillige empiriske undersøgelser.<br />
Hvor mange skal have haft dårlige oplevelser<br />
i psykiatrien, <strong>for</strong> at det er værd at<br />
<strong>for</strong>holde sig til?<br />
Psykologen Scott Miller, USA, har dokumenteret,<br />
at de evidensbaserede me toder<br />
ikke virker bedre end andre metoder. Hans<br />
pointe er, at det afgørende <strong>for</strong> hjælpsom<br />
terapi er, om terapeuten reflekterer over sin<br />
praksis. Professor Per Jensen, Oslo, påstår<br />
Praksiskandidaters stilling<br />
Som tidligere praksiskandidater bakker vi<br />
fuldt ud op om Camille Bärnholdts debatindlæg<br />
(Psykolog Nyt 14/2012). Vi vil gerne<br />
støtte op i bestræbelserne på at kaste lys på<br />
det uhensigtsmæssige i praksiskandidatordningerne.<br />
Vi har begge været igennem<br />
lignende oplevelser, som dem Camilla<br />
Bärnholdt beskriver, og finder der<strong>for</strong> ingen<br />
grund til at udpensle vores individuelle<br />
<strong>for</strong>løb her.<br />
Har man som praksiskandidat ud<strong>for</strong>-<br />
SIDE 28 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012<br />
endda, at der ikke er evidens <strong>for</strong>, at evidensbaseret<br />
terapi vir ker. De danske professorer<br />
C.R. Jørgensen, E. Hougaard og P. El sass<br />
har påpeget, at det afgørende <strong>for</strong> en effektiv<br />
terapi er kontakten, relationen eller stemningen<br />
mellem patient og behandler. Og<br />
når der ikke er nogen, der har tid til eller<br />
<strong>for</strong>mår at tale med patienterne på en respektfuld<br />
måde, så de føler sig <strong>for</strong>stået og<br />
lyttet på deres egne betingelser og med<br />
deres egne ord – ja, så går det helt galt.<br />
Hvis man følger med i dagspressen om<br />
<strong>for</strong>holdene fx på Psykiatrisk Center i Glostrup,<br />
hvor patienterne er blevet massivt<br />
overmedicineret og flere er blevet livsfarligt<br />
syge af denne såkaldte behandling – andre<br />
steder har man direkte oplevet dødsfald på<br />
grund af overmedicinering – er min kritik<br />
af <strong>for</strong>holdene på psykiatriske hospitaler alt<br />
<strong>for</strong> mild. Læs gerne Hans Drachmanns<br />
glimrende artikel i Politiken 17-9-12 (er på<br />
nettet). Er det godt, at en sådan artikel skrives,<br />
eller skal kritisable <strong>for</strong>hold dysses ned?<br />
Der findes helt sikkert dygtige og kompetente<br />
psykologer og psykiatere i psykiatrien<br />
– både i Augustenborg og i Region Sjælland<br />
udføres der fremragende innovativt<br />
arbejde med ”åben-dialog”-modellen. Og<br />
der er små lommer af godt terapeutisk<br />
arbejde rundt omkring. Men hvis det pas-<br />
dringer eller problemer i relation til sin<br />
kontrakt eller samarbejdsaftale med en<br />
ydernummerpsykolog og henvender sig til<br />
Dansk Psykolog Forening, får man at vide,<br />
at praksiskandidaten og ydernummerpsykologen<br />
er to selvstændige af Psykolog<strong>for</strong>eningens<br />
medlemmer og principielt ligestillede<br />
i juridisk henseende. Der<strong>for</strong> kan (vil?)<br />
<strong>for</strong>eningen intet gøre.<br />
I relation til magt, økonomi og erfaring<br />
er vi dog langt fra ligestillede. Vi har efter<br />
ser, at alle allerede arbejder med nysgerrighed,<br />
interesse og opbakning og ikke læner<br />
sig op af <strong>for</strong>trykte skemaer og har travlt<br />
med at putte mennesker i diagnosekasser<br />
og prokrustessenge, er det påfaldende, at så<br />
mange <strong>for</strong>tæller andre historier.<br />
Skal jeg endelig fremdrage en relevant<br />
<strong>for</strong>skning i <strong>for</strong>hold til behandling af svær<br />
depression, må det være professor Julian<br />
Leffs <strong>for</strong>skning fra London, som dokumenterer,<br />
at kognitiv terapi er den mindst effektive<br />
behandlings<strong>for</strong>m ved svære depressioner,<br />
efterfulgt af traditionel psykiatrisk<br />
behandling med medicin og månedlige<br />
opfølgningssamtaler, mens den mest effektive<br />
behandling af depressive tilstande er<br />
partnerassisteret terapi. Det er også min<br />
egen årelange erfaring (læs Jones & Asen:<br />
”Systemisk parterapi ved depression”, Dansk<br />
Psykologisk Forlag).<br />
Har jeg trådt nogen uretmæssigt over<br />
tæerne i interviewet, håber jeg, de bærer<br />
over med mig. Men måske skal vi ikke være<br />
så bange <strong>for</strong> at få ømme tæer engang imellem,<br />
hvis det kan bidrage til en mere menneskelig<br />
psykiatri. Alternativt må vi se det i<br />
øjnene: Der er tale om en magtkamp. Vi<br />
taler fra hvert vores sted.<br />
Allan Holmgren<br />
kontakt til <strong>for</strong>eningen fået at vide, at vi<br />
eventuelt kan søge ekstern juridisk bistand<br />
(<strong>for</strong> egen regning). Endvidere arbejder flere<br />
praksiskandidater ud fra en kontrakt på<br />
fuld tid til en meget lav løn, i nogle tilfælde<br />
tæt på dagpengesatsen. Hvis vi ikke har job<br />
efter ordningens afslutning, har vi tre ugers<br />
karantæne fra a-kassen, <strong>for</strong>di vi har været<br />
fuldtidsbeskæftigede i vores egen virksomhed<br />
samt i mange tilfælde dimittendsats,
hvis vi ikke har været selvstændige i tre år<br />
eller mere.<br />
Ydernummerpsykologerne har ofte lang<br />
ventetid, som nok ikke er blevet mindre<br />
efter udvidelsen af sygesikringsordningen<br />
med hensyn til angst og depression. Vores<br />
erfaring er, at nogle ordninger indirekte<br />
op<strong>for</strong>drer til, at praksiskandidaten må tage<br />
<strong>for</strong>holdsvis mange klienter ind, hvis det skal<br />
hænge sammen økonomisk. Det kan næppe<br />
være hensigtsmæssigt, da man som<br />
praksiskandidat er i en læringsproces og<br />
har brug <strong>for</strong> tid og rum til det. Samtidig kan<br />
man også diskutere, om det er i orden i<br />
<strong>for</strong>hold til vores klienter.<br />
Psykolog<strong>for</strong>eningen anbefaler ikke<br />
længere en aftale mellem to selvstændige<br />
psykologer, men et ansættelses<strong>for</strong>hold. Så<br />
vidt vi er orienteret, skal kontrakterne dog<br />
stadig indsendes til <strong>for</strong>eningen. Tilsyneladende<br />
har <strong>for</strong>eningens anbefalinger ikke<br />
vundet indpas blandt ydernummerpsykologerne,<br />
eftersom langt de fleste stillingsopslag<br />
til praksiskandidater lægger op til en<br />
samarbejdsaftale mellem to selvstændige.<br />
Noget tyder på, at ydernummerpsykologerne<br />
ikke er interesseret i et ansættelses<strong>for</strong>hold.<br />
Vores gæt er, at årsagen skal findes i,<br />
at det så ikke længere vil være så god en<br />
<strong>for</strong>retning at tage praksiskandidater. Klienter<br />
henvises til den mindre erfarne praksiskandidat,<br />
og derved <strong>for</strong>bliver indtjeningen<br />
i den enkelte praksis.<br />
Vi er rigtig mange nyuddannede psykologer,<br />
der meget gerne vil opnå autorisation.<br />
Oftest søges der autoriserede psykologer<br />
både i offentlig og privat regi. Opslag til<br />
uddannelsesstillinger ser vi sjældent. Der<strong>for</strong><br />
ender mange nyuddannede psykologer i en<br />
praksiskandidatordning, der er sammensat<br />
mere eller mindre heldigt. På baggrund af<br />
tidligere indlæg i Psykolog Nyt og vores<br />
egne erfaringer må vi kunne konkludere, at<br />
mange praksiskandidater lades i stikken –<br />
både af de erfarne ydernummerpsykologer,<br />
der måske er afhængige af den ekstra ind-<br />
tjening, og ikke mindst af Psykolog<strong>for</strong>eningen.<br />
Vil I virkelig være det bekendt over <strong>for</strong><br />
jeres nyuddannede kolleger og medlemmer?<br />
Vi mener, at tiden er moden til at se på<br />
den praktiske videreuddannelse af nyuddannede<br />
psykologer. Det må kunne <strong>for</strong>ventes,<br />
at Danske Regioner og Dansk Psykolog<br />
Forening kan nå frem til en løsning, som<br />
også tilgodeser nyuddannede psykologer.<br />
Ud fra <strong>for</strong>handlingschef Lis Ethelbergs svar<br />
til Camilla Bärnholdt kan vi konkludere, at<br />
praksiskandidatordningen, som vi ser den<br />
nu, åbenbart får lov til at <strong>for</strong>tsætte frem til<br />
2014, sandsynligvis med flere uheldige<br />
praksiskandidatoplevelser til følge.<br />
Det har været noget af en overraskelse<br />
som nyuddannede psykologer at erfare,<br />
hvor meget det <strong>for</strong> nogle af de erfarne ydernummerpsykologer<br />
handler om indtjening<br />
og <strong>for</strong>retning, samt hvor lidt hjælp der er at<br />
hente ved Psykolog<strong>for</strong>eningen i relation til<br />
praksiskandidatområdet. Det er en frustrerende<br />
start på et arbejdsliv, som de fleste<br />
nyuddannede psykologer glæder sig til og<br />
<strong>for</strong>venter en masse af. Dansk Psykolog<br />
Forening er blandt de dyreste fag<strong>for</strong>eninger<br />
i Danmark, og det gode spørgsmål er, hvad<br />
praksiskandidaterne får <strong>for</strong> de penge? Ligesom<br />
repræsentanter <strong>for</strong> YTAK (Psykolog<br />
Nyt 13/2012, s. 25) ønsker vi også ”… en<br />
fag<strong>for</strong>ening, som er alle psykologers fag<strong>for</strong>ening,<br />
og som påtager sig ansvaret <strong>for</strong> at<br />
varetage alle medlemmers interesser.”<br />
Liv Brøgger & Sanne Schou<br />
Kommentar:<br />
Indlægget peger på nogle alvorlige problemer<br />
i praksiskandidatordningen, der skyldes,<br />
at rammerne <strong>for</strong> ordningen er, som de<br />
er i dag. Erfaringerne har vist, at rammerne<br />
<strong>for</strong> praksiskandidatordningen i overenskomsten<br />
er <strong>for</strong> få og <strong>for</strong> løse.<br />
Netop der<strong>for</strong> – og <strong>for</strong> at undgå lignende<br />
eksempler – har bestyrelsen valgt at anbefa-<br />
› DEBAT<br />
le en ansættelsesmodel. Ved at vælge en<br />
traditionel ansættelse, og at der aftales en<br />
ansættelseskontrakt, opnås klarhed om,<br />
hvem der er leder, og hvem der er ansat, og<br />
klarhed om beføjelser og vilkår. Så undgår<br />
man problemer med lavere indtjening end<br />
<strong>for</strong>ventet, med feriepenge, manglende indtjening<br />
under sygdom, karantæne fra a-kassen<br />
osv. Foreningens anbefaling er altså<br />
klar: Vælg ansættelsesmodellen og en gennemsigtig<br />
og præcis ansættelseskontrakt.<br />
At vores anbefaling ikke efterleves, er<br />
rigtig ærgerligt, og især når det fører til så<br />
grelle eksempler som dem, der senest er<br />
omtalt i Psykolog Nyt. Problemet er blot, at<br />
vi ikke kan bestemme, hvilke aftaler to<br />
selvstændige medlemmer vælger at indgå<br />
med hinanden. Dette er til syvende og sidst<br />
op til parterne selv.<br />
Konsulenterne i sekretariatet kan alene<br />
fraråde selvstændig-modellen og tænde<br />
advarselslamper i rådgivningen af medlemmerne<br />
– de kan ikke gå ind i <strong>for</strong>handlinger<br />
eller konflikter mellem to medlemmer. Til<br />
gengæld kan sekretariatet yde fuld rådgivning<br />
i <strong>for</strong>hold til en ansættelseskontrakt –<br />
på samme måde som sekretariatet gør i<br />
<strong>for</strong>hold til andre <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> privat ansættelse.<br />
En revision af praksiskandidatordningen<br />
står højt på bestyrelsens arbejdsprogram<br />
og er en topprioriteret opgave <strong>for</strong>ud<br />
<strong>for</strong> overenskomst<strong>for</strong>nyelsen i 2014. Opgaven<br />
med at analysere, hvordan en ny uddannelsesordning<br />
kan se ud, er p.t. <strong>for</strong>ankret<br />
i Moderniseringsudvalget, som skal<br />
aflevere sine analyser sommeren 2013.<br />
Det er korrekt, at der er længe både til<br />
sommer 2013 og til efteråret 2014, hvor en<br />
ny praksisoverenskomst træder i kraft.<br />
Indtil da kan jeg kun på det kraftigste op<strong>for</strong>dre<br />
til, at både klinikindehavere og praksiskandidater<br />
følger <strong>for</strong>eningens råd: Vælg<br />
at ansætte kandidaterne på klare og <strong>for</strong>udsigelige<br />
vilkår!<br />
Eva Secher Mathiasen<br />
PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012 | SIDE 29
› MØDER & MEDDELELSER<br />
KredSe<br />
kreds københavn-Frederiksberg<br />
› Gå-hjem-møde<br />
Dimensioner i arbejdet med børn uden<br />
<strong>for</strong>ældreomsorg. Hvad ser <strong>for</strong>skningen som<br />
afgørende <strong>for</strong> børns trivsel?<br />
Cand.psych. Niels Peter Rygård har<br />
som hovedinteresse at omsætte <strong>for</strong>skning i<br />
udsatte børn til organisationsudvikling og<br />
ledelse og derfra til effektive udviklingsprogrammer<br />
<strong>for</strong> omsorgsgivere i praksis. Han<br />
<strong>for</strong>tæller om sit initiativ til et internationalt<br />
netværk af frivillige <strong>for</strong>skere, se www.fairstartglobal.com.<br />
Projektet breder sig nu<br />
over hele kloden på 28 sprog som et værktøj,<br />
der ændrer omsorgspraksis og skaber<br />
dialogbaseret ledelse og samarbejde af høj<br />
kvalitet.<br />
Tid og sted: Onsdag 31. oktober 2012<br />
kl. 17-20 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade<br />
27, København Ø. Se den fulde<br />
annonce på kredsens hjemmeside på www.<br />
dp.dk. Deltagelse er gratis.<br />
Louise Svendsen<br />
SeKtIoner<br />
Universitetssektionen<br />
› General<strong>for</strong>samling<br />
Universitetssektionen afholder general<strong>for</strong>samling<br />
onsdag 21.november 2012 kl. 17-<br />
19. General<strong>for</strong>samlingen <strong>for</strong>egår i Dansk<br />
Psykolog Forening, Stockholmsgade 27,<br />
København Ø (Stuen A). Mødet indledes<br />
med en præsentation og diskussion af Universitetssektionens<br />
handlingsplan. Dansk<br />
Psykolog Forenings <strong>for</strong>mand Eva Secher<br />
Mathiasen vil være til stede under hele<br />
mødet.<br />
Nina Rottmann, kasserer<br />
SelSKaber<br />
Netværk <strong>for</strong> Praksiskandidater<br />
› Fyraftensmøde<br />
Netværket indbyder til fyraftensmøde om<br />
imagoterapi v. Pia og John Mortensen,<br />
SIDE 30 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012<br />
onsdag 7. november 2012 kl. 19-21 i Dansk<br />
Psykolog Forening, Stockholmsgade 29,<br />
København Ø.<br />
Tilmelding: nfpstyrelse@gmail.com<br />
senest 30. oktober 2012. Gratis <strong>for</strong> medlemmer,<br />
50 kr. <strong>for</strong> ikke-medlemmer.<br />
Betina Rangstrup<br />
ØvrIge<br />
Institut <strong>for</strong> gruppeanalyse københavn<br />
› Gruppeterapisymposium<br />
8. Nordiske Gruppepsykoterapisymposium,<br />
”Den Nordiske Matrix – i tanke, adfærd,<br />
kultur og terapi, finder sted 6.-8. juni 2013 i<br />
København. Læs mere på: www.igakbhnordisksymposium.dk.<br />
Jan Nielsen<br />
Det Danske Sigmund Freud Selskab<br />
› Foredrag<br />
Selskabet holder <strong>for</strong>edrag om karakterpsykologi<br />
som strukturerende <strong>for</strong> dokumentarfilm.<br />
Ved Erlend E. Mo, cand.mag. i folkemindevidenskab,<br />
filmvidenskab og litteraturvidenskab.<br />
Tid og sted: 9. oktober 2012 kl.19.30-<br />
21.30 i Løngangstræde 37 B, 4.th. København<br />
K. Entré 80 kr., studerende 40 kr. Se<br />
mere på http://freudselskabet.dk. Tilmelding<br />
nødvendig til freudselskabet@gmail.<br />
com.<br />
Bente Petersen<br />
Sex & Samfund og Dansk Forening <strong>for</strong> klinisk<br />
Sexologi<br />
› Hertoft-eftermiddag: Dansk porno<br />
Torsdag 25. oktober 2012 kl. 16.00-18.00<br />
afholder vi møde på Psykiatrisk auditorium,<br />
Rigshospitalet, Henrik Harpestrengs<br />
Vej (opg. 61a).<br />
Emnet er ”Dansk porno”: Hår under<br />
armene. Herman Bang. Week-End Sex.<br />
Censur. Billedpornoens frigivelse. Istedgade.<br />
Theander. 8 mm film. Liveshows …<br />
Nord strøm udgav <strong>for</strong> nylig den anmelderroste<br />
billedbog ”Dansk porno”. Med<br />
afsæt i bogen <strong>for</strong>tæller han om porno før og<br />
nu og viser billeder fra dansk pornografis<br />
guldaldre. Fri adgang. Yderligere in<strong>for</strong>mation<br />
på www.sexogsamfund.dk eller på<br />
www.klinisksexologi.dk.<br />
Christian Graugaard<br />
Forum <strong>for</strong> Eksistentiel Psykologi og Terapi<br />
› Foredrag<br />
Tirsdag 23. oktober 2012 kl. 19-21 holdes<br />
<strong>for</strong>edrag over temaet ”An anatomy of a<br />
Global Epidemic: History, science, & longterm<br />
effects of psychiatric drugs ved Robert<br />
Whitaker, om den eksplosive stigning i<br />
<strong>for</strong>bruget af psykofarmaka i de seneste<br />
årtier.<br />
Sted: Center <strong>for</strong> Sundhed og Samfund,<br />
lokale 1.1.18, Øster Farimagsgade 5, København<br />
K. Entré: 30 kr. Vel mødt til <strong>for</strong>edrag<br />
& debat, samt til hygge & networking på<br />
den lokale beværtning bagefter! Læs mere<br />
om <strong>for</strong>edragene på: www.eksistentielpsykologi.dk.<br />
Emilie Strøm<br />
Psykolog-Fagligt netværk <strong>for</strong> stress og andre<br />
belastningssymptomer<br />
› Foredrag og workshop<br />
Hvad sker der på arbejdspladsen, når en<br />
medarbejder bliver sygemeldt med stress?<br />
Foredrag om resultaterne af et kvalitativt<br />
<strong>for</strong>skningsprojekt. Foredraget giver indsigt i<br />
de dynamikker og faktorer, som går i gang<br />
på en arbejdsplads, når en medarbejder<br />
sygemeldes med stress.<br />
Projektet er del af et større stressbehandlingsprojekt,<br />
se www.copestress.dk.<br />
Oplægsholder: Forsker, cand.psych.<br />
Yun Ladegaard.<br />
Tid og sted: Onsdag 10. oktober 2012<br />
kl. 17-20 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade<br />
27, København Ø. Pris 20 kr. til<br />
at dække udgifter i <strong>for</strong>bindelse med <strong>for</strong>edraget.<br />
Netværket er frivilligt og gratis, alle er<br />
velkomne. Vi hjælpes om at lave te og kaffe,<br />
husk eventuelt lidt mad til dig selv og lidt<br />
sødt til senere. Tilmelding og spørgsmål til<br />
yunladegaard@gmail.com<br />
Yun Ladegaard
› DANSK PSYKOLOG FORENINGS KURSER<br />
› 3.18. Konsultativ tilgang til<br />
konflikthåndtering<br />
Tid og varighed<br />
mandag 22. oktober – tirsdag 23. oktober<br />
og mandag 3. december – tirsdag<br />
4. december 2012.<br />
Varighed: 24 timer.<br />
Sted<br />
Arosgården, Aarhus. Eksternat.<br />
Pris<br />
6.900,- ekskl. moms.<br />
Undervisere<br />
Annie Høgh, cand.psych., specialist og<br />
supervisor i arbejds- og organisationspsykologi.<br />
Eva Gemzøe Mikkelsen, cand.psych.,<br />
autoriseret, erhvervspsykolog, ph.d.<br />
Ny ordning<br />
Specialistuddannelserne i arbejds- og<br />
organisationspsykologi, klinisk børneneuropsykologi,<br />
klinisk børnepsykologi,<br />
psykopatologi, pædagogisk psykologi<br />
og sundhedspsykologi: 3.18., 24 timer.<br />
kursusnr.: 120318.<br />
› 3.11. Funktionel<br />
neuroanatomi/human<br />
neurobiologi<br />
Tid og varighed<br />
Torsdag 25. oktober – fredag 26. oktober<br />
og torsdag 6. december – fredag<br />
7. december 2012.<br />
Varighed: 24 timer.<br />
Sted<br />
Dansk Psykolog Forening, København.<br />
Eksternat.<br />
Pris<br />
6.630,- ekskl. moms.<br />
Underviser<br />
Jesper Mogensen, mag.art., professor,<br />
leder af uCN, direktør <strong>for</strong> ReCbIR.<br />
oM KursErnE<br />
Ny ordning<br />
Specialistuddannelserne i gerontopsykologi,<br />
klinisk børneneuropsykologi, klinisk<br />
børnepsykologi, klinisk neuropsykologi,<br />
psykopatologi, pædagogisk psykologi<br />
og sundhedspsykologi: 3.11.,<br />
24 timer.<br />
kursusnr.: 120311.<br />
› 3.6. Klinisk sexologi<br />
Tid og varighed<br />
Torsdag 25. oktober – fredag 26. oktober<br />
2012.<br />
Varighed: 12 timer.<br />
Sted<br />
Arosgården, Aarhus. Eksternat.<br />
Pris<br />
3.725,- ekskl. moms.<br />
Underviser<br />
Åshild Skogerbø, m.A. i klinisk psykologi,<br />
specialist i klinisk sexologi.<br />
Ny ordning<br />
Specialistuddannelserne i gerontopsykologi,<br />
klinisk børneneuropsykologi, klinisk<br />
børnepsykologi, klinisk neuropsykologi,<br />
psykopatologi, psykoterapi, pædagogisk<br />
psykologi og sundhedspsykologi:<br />
3.6., 12 timer.<br />
kursusnr.: 120306.<br />
› 3.4. Sorg og krise hos<br />
voksne<br />
Tid og varighed<br />
Torsdag 1. november – fredag 2. november<br />
2012.<br />
Varighed: 12 timer.<br />
Sted<br />
Dansk Psykolog Forening, København.<br />
Eksternat.<br />
Pris<br />
3.725,- ekskl. moms.<br />
Yderligere in<strong>for</strong>mationer om kurserne, kursus<strong>for</strong>mål, indhold m.m. kan ses på www.dp.dk. - kursusprogram 2012.<br />
Tilmeldinger til kurserne <strong>for</strong>egår via log ind på ”mit DP” indtil 3 uger før kursusstart. Herefter <strong>for</strong>egår tilmeldingen til<br />
kursussekretær Gitte Jensen, gje@dp.dk. eller Vibeke Hjulmand, vih@dp.dk.<br />
› RUBRIKANNONCER<br />
Underviser i københavn<br />
Mai-Britt Guldin, cand.psych., specialist<br />
i psykoterapi.<br />
Ny ordning<br />
Specialistuddannelserne i arbejds- og<br />
organisationspsykologi, gerontopsykologi,<br />
klinisk børneneuropsykologi, klinisk<br />
børnepsykologi, klinisk neuropsykologi,<br />
psykopatologi, psykoterapi, psykotraumatologi,<br />
pædagogisk psykologi<br />
og sundhedspsykologi: 3.4., 12 timer.<br />
kursusnr.: 1203041.<br />
› 3.99. Supervision af andre<br />
faggrupper II<br />
– Metodisk og dialogisk<br />
fokus <strong>for</strong> din praksis<br />
Tid og varighed<br />
mandag 19. november – tirsdag 20. november<br />
2012.<br />
Varighed: 12 timer.<br />
Sted<br />
Arosgården, Aarhus, Eksternat.<br />
Pris<br />
3.725,- ekskl. moms.<br />
Til- og afmeldingsfrist<br />
8. oktober 2012.<br />
Underviser<br />
Benedicte Schilling, cand.psych., specialist<br />
i klinisk børnepsykologi.<br />
Ny ordning<br />
Specialistuddannelserne i arbejds- og<br />
organisationspsykologi, gerontopsykologi,<br />
klinisk børneneuropsykologi, klinisk<br />
børnepsykologi, klinisk neuropsykologi,<br />
psykopatologi, psykoterapi, psykotraumatologi,<br />
pædagogisk psykologi<br />
og sundhedspsykologi: 3.99., 12 timer.<br />
kursusnr.: 1203994.<br />
PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012 | SIDE 31
› RUBRIKANNONCER<br />
Dansk Selskab <strong>for</strong> ISTDP præsenterer,<br />
- i samarbejde med Regionspsykiatrien Vest:<br />
Seminar om Intensiv Dynamisk<br />
Korttidsterapi – ISTDP<br />
med Jon Frederickson, MSW<br />
Mandag den 19. November 2012, Herning<br />
”The Man Who Had Fourteen Previous Therapies”<br />
Imagine a patient who has been diagnosed with bipolar<br />
mood disorder, somatization disorder, panic disorder,<br />
major depression recurrent, a recovering alcoholic, addicted<br />
to morphine he uses six times a day, who is on<br />
disability and has failed in fourteen previous therapies<br />
over a period of nearly <strong>for</strong>ty years. “Look, doctor, I’ve<br />
tried everything, and nothing works.”<br />
In this presentation, Jon Frederickson will show you a<br />
videotape of a two- hour initial session with this patient.<br />
This will not be a lecture or a paper. It will be a<br />
demonstration of how to work, by showing the work.<br />
Moment by moment he will show you how to assess<br />
the patient and how to intervene.<br />
Temaer: Angstregulering, Terapeutisk alliance og<br />
Håndtering af patientens Projektioner, modstand og<br />
håbløshed over<strong>for</strong> Terapien.<br />
Pris; 900 kr. incl. <strong>for</strong>plejning<br />
Tilmelding senest 13. november ved mail til<br />
post@vesla-birkbak.dk og samtidig indbetaling af<br />
kursuspris til ISTDP-Selskabets konto:<br />
2253 - 8978535632<br />
NB. Begrænset antal pladser.<br />
For yderligere oplysninger:<br />
SIDE 32 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012<br />
www. istdp-danmark.dk<br />
Kreds København-Frederiksberg<br />
Grundkursus i klinisk hypnose del 1 og del 2<br />
v. psykolog Inge Guldal<br />
Første del: 16. - 17. januar 2013 og<br />
Anden del: 4.-5. marts 2013<br />
Bemærk – del 1 og 2 er to selvstændige kurser!<br />
Målgruppe: Psykologer der er nybegyndere eller let øvede i klinisk<br />
hypnose.<br />
Formål: At få deltagerne i gang med at bruge hypnose både på sig<br />
selv og andre.<br />
Form: Kursets <strong>for</strong>m veksler mellem teoretisk undervisning, demonstrationer,<br />
praktiske hypnose øvelser og supervision. Etablering af<br />
øvegrupper.<br />
Indhold: Hypnosens historie. Teorier om <strong>for</strong>andrede bevidsthedstilstande<br />
- visualisering, fantasirejser. Meditationsafspænding. Hvordan<br />
og hvor<strong>for</strong> hypnose virker. Det bevidste og ubevidste sind.<br />
Stadier i hypnose. Indikationer og kontraindikationer <strong>for</strong> brug af<br />
hypnose. Myter og facts. Behandlingsetik og terapeutiske rammer<br />
ved brug af klinisk hypnose. Hypnotiske induktionsteknikker. Rapport<br />
og matching. Hypnotisk sprogbrug og stemmeføring. Sansesystemer.<br />
Positive suggestioner. Dehypnotisering. Selvhypnose.<br />
Underviser: Cand.psych. Inge Gulddal, specialist og supervisor i<br />
psykoterapi. Formand <strong>for</strong> Psykologfagligt Selskab <strong>for</strong> Klinisk Hypnose.<br />
Spørgsmål vedr. kursets indhold kan rettes til Inge Guldal, telefon<br />
20 22 57 20 eller ingeguldal@hotmail.com.<br />
Praktiske spørgsmål rettes til arrangøren, se neden<strong>for</strong>.<br />
Kurset er godkendt som meriterende i <strong>for</strong>hold til specialistuddannelsen<br />
i psykoterapi med 12 timer under 12.4.4.2.3. Sundhedspsykologisk<br />
specialistuddannelse: 12 timer under 11.4.4.2.2.<br />
Psykopatologi specialistuddannelse: 3 timer under 13.4.4.2.3.<br />
Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø.<br />
Lokale 2A+B.<br />
Tid: Første del: 16. - 17. januar 2013. Anden del: 3. - 4. marts. 2013;<br />
alle dage kl. 9.00-16.00. Vi begynder til tiden, og der er morgenbrød<br />
og kaffe/te fra kl. 8.45 hver dag.<br />
Pris: Kr. 3000 inkl. moms. pr. kursus. Ved tilmelding til del 1 + del 2<br />
samtidigt kr. 5500 inkl. moms.<br />
Tilmelding er bindende fra den 30. november 2012 kl. 18.00 og<br />
kursusgebyr vil blive opkrævet v. <strong>for</strong> sent afbud/udeblivelse, såfremt<br />
pladsen ikke kan afsættes til anden side.<br />
Prisen er med moms og inkl. <strong>for</strong>plejning.<br />
Der betales kontant på kursets første dag.<br />
Du vil modtage kursusbevis og kvittering.<br />
Tilmelding: Til Louise Svendsen, pr. mail: LS@LSRT.dk. Oplys: navn,<br />
e-mail og telefonnummer (fastnet + mobil), desuden arbejdssted og<br />
by. Hvis du er ledig oplys dette og hjemmeadresse. Anfør i emnefeltet<br />
på mailen: ’hypnose del 1’, hvis du kun vil deltage i del 1,<br />
’hypnose del 2’ hvis du allerede har del 1 og alene ønsker modul 2<br />
eller ’hypnose del 1+2’, hvis du vil deltage i begge kurser.<br />
Der modtages kun individuelle tilmeldinger.<br />
Kredsmedlemmer har <strong>for</strong>trinsret frem til 5. november 2012, men<br />
medlemmer af andre kredse og selskaber er også velkomne.<br />
NB: Kun 15 pladser pr. kursus.
2. årig specialistuddannelse i narrativ psykoterapi <strong>for</strong> voksne,<br />
i København med start januar 2013.<br />
Narrativ Praksis udbyder igen i år vores 2.årige specialistuddannelse i Narrativ<br />
terapi.<br />
Uddannelsen giver den enkelte deltager en enestående mulighed <strong>for</strong> at <strong>for</strong>dybe<br />
sig i den narrative teori, samt at udvikle og videreudvikle egne færdigheder i at<br />
gøre brug af den narrative praksis i <strong>for</strong>skellige kontekster. Der vil især være<br />
fokus på at ikke at <strong>for</strong>stå den narrative praksis som en modpraksis til andre<br />
retninger, men at kunne se på hvordan den narrative praksis kan samarbejde<br />
med andre retninger.<br />
Undervisere Helene Grau & Maria Lykke, gæsteundervisere Maggie Carey &<br />
Art Fisher. Pris kr. 27.000,-<br />
Uddannelsen er primært rettet mod psykologer, der ønsker at <strong>for</strong>dybe sig i de<br />
narrative ideer. Den er godkendt at Dansk Psykolog Forening.<br />
Der vil blive holdt in<strong>for</strong>mationsaftener:<br />
Torsdag d. 11. oktober kl. 18 – 20<br />
Kliniklokale i Roskilde<br />
udlejes onsdage og fredage i<br />
centralt beliggende psykologklinik.<br />
Stort lokale inkl. toilet,<br />
venteværelse, køkken,<br />
gårdmiljø og internet.<br />
Aut. Psykolog Niels Bagge<br />
Ringstedgade 10, Roskilde<br />
psykolog@niels-bagge.dk<br />
tlf. 20 84 18 84<br />
Læs mere om uddannelsen på<br />
www.narrativ-praksis.dk<br />
Diagnostik og psykopatologi 13.4.4.2.1 Specialiseringsmodul i<br />
psykopatologi 36 timer - Kurset lægger op til kurset Differentialdiagnostik<br />
Undervisere<br />
Louise Brückner Wiwe, Cand.psych., specialist og supervisor i neuropsykologi.<br />
Torben Østergaard Christiansen, Cand.psych., specialist i psykopatologi.<br />
Christian Møller Pedersen, Cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi<br />
og specialist i psykopatologi. M.fl.<br />
Tid: Den 28.-29. januar, 18.-19.marts samt 27.-28. maj 2013.<br />
Alle dage kl. 09.00 - 16.00.<br />
Pris: Kr. 10.000 inkl. morgen-/eftermiddagskaffe med brød samt frokost.<br />
Tilmeldingsfrist: Den 14. december 2012.<br />
Tilmelding: På www.rm.plan2learn.dk<br />
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:<br />
Kursussekretær Birte Mangouras, tlf. 78 41 09 26,<br />
e-mail birte.mangouras@stab.rm.dk<br />
København<br />
Centrum<br />
Repræsentativt terapilokale<br />
ledigt 3 dage/uge.<br />
Fint også til grupper.<br />
1.500 kr./md./dag<br />
Kognitiv Center Kbh<br />
Gammel Mønt 12<br />
33 13 87 00<br />
Kreds København-Frederiksberg<br />
› RUBRIKANNONCER<br />
Kursus i Acceptance and<br />
Commitment Therapy (ACT)<br />
v/Ole Taggaard Nielsen, cand.psych.aut., specialist og supervisor i psykoterapi<br />
Sted og tid: Dansk psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø<br />
den 7.-8.-9. januar 2013 samt den 6.-7. februar 2013; alle dage kl.: 9.00-16.00.<br />
Pris: Kr. 5500 inkl. moms og <strong>for</strong>plejning.<br />
Indhold og <strong>for</strong>mål: Et introduktionskursus til Acceptance and Commitment<br />
Therapy (ACT). Kurset er oplevelsesorienteret med henblik på anvendelse i<br />
klinisk praksis og med et særligt fokus på selvaccept og evnen til medfølelse<br />
med sig selv. Det overordnede <strong>for</strong>mål i ACT er psykologisk fleksibilitet og mindful<br />
<strong>for</strong>andring. Psykologisk fleksibilitet er en tilstand med større handlefrihed<br />
herunder i sammenhænge, hvor uønskede, ubehagelige fænomener optræder,<br />
hvad enten det drejer sig om ubehagelige tanker og erindringer, følelser og<br />
kropslige <strong>for</strong>nemmelser.<br />
Tilgangen er transdiagnostisk og har vist sig effektiv ved en lang række problemstillinger<br />
såsom angst (herunder OCD), depression, psykose, spise<strong>for</strong>styrrelse,<br />
traume, misbrug og afhængighed, smertetilstande og arbejdsrelateret<br />
stress m.m. ACT har ligeså vist sig som en særdeles nyttig selvhjælpsstrategi<br />
<strong>for</strong> personer med kroniske sygdomstilstande, fx diabetes og epilepsi.<br />
Form: Kurset er dialektisk tilrettelagt vekslende mellem teori, klinisk træning,<br />
oplevelsesorienterede øvelser og rollespil. Med henblik på at fremme deltagernes<br />
ACT terapeutiske færdigheder inviteres der til at deltage i en række ACT<br />
øvelser med basis i egne oplevelser og personlige vanskeligheder.<br />
Kurset er søgt godkendt i Dansk Psykolog Forening som del af specialistuddannelsen<br />
i psykoterapi i emneområde: 12.4.4.2.3. Anden teoretisk referenceramme,<br />
30 timer.<br />
Se mere in<strong>for</strong>mation om tilmelding, litteratur mv. på kredsens hjemmeside på<br />
www.dp.dk. Spørgsmål kan rettes til Dina Charleman på e-mail<br />
dina.charleman@gmail.com, anfør ACT i emnefeltet.<br />
Kreds Københavns Amt<br />
MAGISKE ØJEBLIKKE I PARTERAPI<br />
En kursusdag med Jette Sinkjær Simon<br />
Fredag 16. november kl. 9.30-16.30<br />
i Dansk Psykolog Forening,<br />
Stockholmsgade 27, København Ø<br />
Jette Sinkjær Simon er psykolog og specialist i psykoterapi og supervision.<br />
Leder af Institut <strong>for</strong> imago Terapi i Danmark og The Training<br />
Institute <strong>for</strong> Couples Therapy i Washington DC.<br />
Temaerne vil være:<br />
Teori og metode inden <strong>for</strong> både IMAGO og EFT (emotions fokuseret<br />
terapi) i dag med særlig fokus på betydningen af emotioner som<br />
nøglen til <strong>for</strong>andring.<br />
Form:<br />
Foredrag, videoklip af klinisk arbejde plus praksis.<br />
Litteratur, der kan <strong>for</strong>eslås:<br />
IMAGO – Kærlighedens Terapi/Jette Simon, Psykologisk <strong>for</strong>lag.<br />
Tilmelding: Bettina Bryde Terp, e-mail better01@psv1.regionh.dk<br />
inden 5. november 2012.<br />
Pris: Kurset koster 500, kr., som betales kontant (ikke dankort) ved<br />
indgangen. Kun individuelle tilmeldinger godtages. Ved tilmelding<br />
skal gives oplysning om dit navn og hvor du arbejder, og om arbejdsstedet<br />
ligger inden <strong>for</strong> kredsen, da kurset <strong>for</strong>trinsvis er <strong>for</strong> kredsens<br />
medlemmer.<br />
Kredsen byder på morgenkaffe fra kl. 9.40, samt en let frokost, som<br />
ramme om et mere u<strong>for</strong>melt kollegialt samvær.<br />
PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012 | SIDE 33
› RUBRIKANNONCER<br />
Organisationspsykologisk selskab<br />
inviterer til:<br />
Kroppen - et vigtigt kommunikationsværktøj<br />
- få nye øjne på kroppens betydning i løsningen af konsulent opgaver -<br />
Tirsdag 6. november kl. 17.30-20.30<br />
i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø<br />
Praktisk orienteret workshop, hvor vi arbejder med kroppens betydning i kommunikation<br />
i vores praksis som konsulenter.<br />
Med denne workshop går vi på opdagelse i, hvor mange muligheder der ligger i<br />
bevidst at bruge kroppens udtryk til at <strong>for</strong>midle et budskab. Hvordan "taler"<br />
kroppen? Og hvordan kan vi mere aktivt bruge kroppen i løsningen af konsulentopgaver,<br />
så også deltagerne bliver aktiveret og får kroppen med?<br />
Underviser: Kaospilot, skuespiller og instruktør Roxana Kia træner mennesker<br />
i at excellere som de unikke personer, de er. Hendes særlige kompetence er at<br />
få mennesker til at bruge deres potentialer og indre ressourcer og muligheder til<br />
deres fulde og få dem manifesteret i praksis i organisationen. Roxana Kia har<br />
mange års erfaring med udviklingsprocesser i både offentlige og private virksomheder<br />
og organisationer og træner topledere i personlig <strong>for</strong>midling og<br />
personligt lederskab.<br />
Deltagere: Psykologer med interesse <strong>for</strong> arbejds- og organisationspsykologi.<br />
Pris: Workshoppen koster 350 kr. <strong>for</strong> medlemmer af Organisationspsykologisk<br />
Selskab. For ikke-medlemmer er prisen 550 kr. (1 års medlemskab koster 250<br />
kr.) Prisen er inkl. <strong>for</strong>plejning. Tilmelding og betaling sker over vores webshop<br />
på www.dp.dk senest onsdag 29. oktober, 2012.<br />
NB! Begrænset deltagerantal.<br />
Eventuelle spørgsmål rettes til studentermedhjælperen på<br />
osidpmedhjaelp@gmail.com. Det fulde kursusopslag kan ses på www.dp.dk.<br />
IPCOPT<br />
Mindre lokale<br />
i en Børne- og Ungdomspsykiatrisk<br />
praksis på Vesterbrogade 20<br />
i København udlejes.<br />
To psykologer er i <strong>for</strong>vejen lejere.<br />
Nærmere in<strong>for</strong>mation:<br />
Staffan Røijen,<br />
staffan@praksis.net<br />
Tlf. 20 30 08 13.<br />
SIDE 34 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012<br />
Institut <strong>for</strong> Personcentreret og<br />
Oplevelsesorienteret Psykoterapi<br />
Emotions Fokuseret Terapi<br />
4-dages kursus med aut. psykolog, spec. Niels Bagge<br />
Teori og praktisk træning i EFT, som er en moderne effektiv og<br />
personcentreret terapi udviklet af bla. Leslie Greenberg. Empati,<br />
emotionsfokuseret og markør-guidede interventioner, som<br />
kropsorienteret fokusering, systematic evocative unfolding og<br />
stole-dialog. Kurset søges godkendt til specialistuddannelsen.<br />
Tid: 2, 9, 14 og 30 november 2012 kl. 9-16, 24 timer i alt<br />
Sted: IPCOPT, Ringstedgade 10, Roskilde<br />
Deltagere: Psykologer og max. 25 % andre faggrupper<br />
Pris: 8.000 kr. inkl. moms til konto 2905-0713544612<br />
Tilmelding: 19.10.2012 til ipcopt@gmail.com eller tlf. 20841884<br />
www.ipcopt.dk | ipcopt@gmail.com | tlf 20841884<br />
Lokaleleje i<br />
Aarhus 90 kr./t.<br />
samt plads på hjemmeside,<br />
der ligger i top på google.<br />
www.phuset.dk<br />
Temadag med Nina Koeller og Marian Bridget Connolly<br />
Har du en religion?<br />
Og hvordan er du kommet dertil?<br />
Hvor<strong>for</strong> er det en god idé, at psykologer skal være bevidste<br />
om deres eget religiøse ståsted?<br />
Nina Koeller mener, at mennesker altid har været religiøse og har haft de<br />
samme tre spørgsmål omkring det at være det:<br />
∗ Leveregler<br />
∗ Forklaring på livet<br />
∗ Håb og trøst<br />
Formålet med temadagen er:<br />
∗ At de enkelte psykologer får en stærkere bevidsthed om deres<br />
eget religiøse ståsted – at være uden religion er også en religion<br />
∗ At de kan møde deres patienter/klienter med en dybere eksistentiel<br />
holdning<br />
Indhold: Dagen begynder med korte oplæg af ca. 10-15 minutters varighed, og<br />
hver oplægsholder tager udgangspunkt i deres religiøse ståsted.<br />
Oplægsholdere er: Nina Koeller, cand.psych., Marian Bridget Connolly, cand.<br />
psych.aut., Hanne Bess Boelsbjerg, ph.d.-stipendiat, – Helbred, Menneske og<br />
Samfund, Bodil Aagerup, cand.psych. og Faisal Saleem, cand.psych.<br />
Efter disse oplæg deles alle i grupper af 6 med god tid til dagens emne: ’Hvad<br />
er min Religion, Hvad er din Religion, Har du en religion og Hvordan er du<br />
kommet dertil?’ Dagen afsluttes med en fælles opsamling.<br />
Praktisk: Dagen afholdes lørdag 24. november 2012 i Dansk Psykolog Forening,<br />
Stockholmsgade 27, København Ø kl. 9.30-16.00.<br />
Pris: 250 kr. pr. deltager inkl. let <strong>for</strong>plejning, som indbetales til reg. nr. 3430,<br />
konto nr. 3431535351 med bemærkning: ”Religionsseminar 24. november<br />
2012”. Bindende tilmelding af hensyn til mad og planlægning er nødvendig til<br />
psykolog Marian Bridget Connolly på psykolog-connolly@hotmail.com senest<br />
10. november 2012. Først-til-mølle-princippet.<br />
Kreds Roskilde<br />
2 dages kursus med Jens Hardy Sørensen<br />
Mentaliseringsbaseret behandling<br />
af børn, unge og voksne<br />
En praksisnær tilgang<br />
Tid: 8.-9. november 2012, kl. 9-16 begge dage<br />
Sted: Roskilde,<br />
sted oplyses senere på kredsens hjemmeside på www.dp.dk<br />
Kursusbeskrivelse: Karakteren af affektdysregulering og mentaliseringssvigt,<br />
rationelle ressourcer i tilknyttede <strong>for</strong>hold, er nøglen til at <strong>for</strong>stå unge og voksne<br />
med vanskeligheder og til en differentieret, skræddersyet hjælpeindsats – i<br />
netværk, grupper og individuelt.<br />
Hvordan differentierer og udreder vi rationelle ressourcer via interaktion og test,<br />
som vejledende <strong>for</strong> indhold og organisering af en differentieret psykologisk og<br />
pædagogisk indsats?<br />
Hvori består selve indsatsen?<br />
Kurset præsenterer praksisnære modeller <strong>for</strong> fagligt indhold og organisering af<br />
mentaliseringsbaseret udredning og behandling i <strong>for</strong>hold til børn, unge og<br />
voksne – med mange case-eksempler.<br />
Jens Hardy Sørensen er chefpsykolog og <strong>for</strong>skningsleder ved afd. <strong>for</strong> traumeog<br />
torturoverlevere v/Psykiatrien i Region Syddanmark og ekstern lektor<br />
v/Syddansk Universitet samt privatpraktiserende psykolog. JHS er <strong>for</strong>fatter til<br />
flere bøger/bogkapitler og artikler.<br />
Deltagerpris: 1600 kr <strong>for</strong> 2 dage, inkl. morgenkaffe/brød, frokost, eftermiddagskaffe/kage/frugt.<br />
Tilmeldingsfrist: 9. oktober 2012 efter ”først til mølle”-princippet, ved indbetaling<br />
af kursusgebyr via netbank til Lån & Spar Bank, reg.nr. 0400 konto nr.<br />
4012390187 mrk. ”kursus november 2012”. Husk navn og adresse på indbetalingen.<br />
Samtidig sendes tilmelding til vores e-mail: kredsroskilde@gmail.com.<br />
Ved ønske om EAN-fakturering, kontakt venligst psykolog Lone Siemen,<br />
lonesiemen@roskilde.dk.
MøD OS På<br />
facebook –<br />
Bliv<br />
SHARiNG<br />
OPDATERET<br />
PHOTO<br />
COMMENT<br />
ADD FRiEND<br />
WEB<br />
NETWORKS<br />
PROFilE NETWORKiNG<br />
KOMMENTéR<br />
og gå i dialog<br />
- MøD OS<br />
viDEOS<br />
DANSK<br />
PSyKOlOG<br />
FORENiNG<br />
På FACEBOOK<br />
liKE<br />
Synes du<br />
godt om vores<br />
Facebookside?<br />
Praksislokale i Roskilde<br />
Stort lyst kontor, der kan opdeles i to rum med foldedør. Fælles<br />
køkken, toiletter og venteareal. I alt 74 m 2 . Efter aftale kan desuden<br />
lånes større lokale til møder eller undervisning.<br />
Tæt på Roskilde Station og centrum.<br />
Leje 5.187 kr./mdr. inkl. varme, el og vand. Ingen deleleje.<br />
Ring <strong>for</strong> besigtigelse: Tel.: 21 42 31 11<br />
CONNECTiNG<br />
FUN<br />
CREATE<br />
v<br />
› RUBRIKANNONCER<br />
DISPUK<br />
Narrative og poststrukturalistiske perspektiver<br />
NARRATIV TRAUMEBEHANDLING<br />
SORG, KRISE & TRAUMER – DEL 1<br />
Med Anette og Allan Holmgren<br />
Start den 24. februar i Snekkersten • Holdnr. 450-13<br />
Start den 5. juni 2013 i Oslo • Holdnr. 451-13<br />
Introduktion til denne nye uddannelse:<br />
INTRO WORKSHOP: NARRATIV TRAUMEBEHANDLING<br />
Med Allan Holmgren<br />
Den 6. – 7. november 2012 i Snekkersten • Holdnr. 884-12<br />
TRAUMEBEHANDLING I NARRATIV TERAPI<br />
Med Anne Romer & Allan Holmgren<br />
Start den 24. januar 2013 i Snekkersten • Holdnr. 824-13<br />
NARRATIV SUPERVISION<br />
1-ÅRIG SPECIALISTUDDANNELSE I SUPERVISION<br />
Gæstelærere: Todd May og John Winslade<br />
Med Anne Romer<br />
Start den 7. marts 2013 i Snekkersten • Holdnr. 793-13<br />
NARRATIV GRUPPETERAPI - VANSKELIGHEDER & VæRDIER<br />
Med Anne Romer<br />
Start den 11. marts 2013 i Snekkersten • Holdnr. 748-12<br />
NARRATIV TERAPI OG SAMTALE • 5 DAGE (30 TIMER)<br />
Introduktion til narrativ teori og praksis i relation til<br />
terapi og samtaler med voksne, par og familier.<br />
Med Anne Romer<br />
Start den 13. marts 2013 i Snekkersten • Holdnr. 788-13<br />
NARRATIV PSYKOTERAPI<br />
2-ÅRIG KLINISK SPECIALISTUDDANNELSE<br />
Gæstelærere 2013: Todd May og John Winslade<br />
Med Allan Holmgren<br />
Start den 11. april 2013 i Snekkersten • Holdnr. 790-13<br />
AUTORISATIONSGRUPPE • 10 DAGE (40 TIMER)<br />
Med Anne Romer (Snekkersten) og Anne Stærk (Århus)<br />
Start den 16. april 2013 i Århus • Holdnr. 781-13<br />
Start den 26. august 2013 i Snekkersten • Holdnr. 780-13<br />
AT ARBEJDE KONSULTATIVT I PPR NARRATIV<br />
Narrativ inspiration til konstruktive og energigivende<br />
processer.<br />
Med Anne Stærk<br />
Den 28. – 29. maj 2013 i Århus • Holdnr. 807-13<br />
Oplev narrative samtaler live:<br />
DISPUK praktiserer narrativ terapi, hvor man kan overvære<br />
samtalen og drøfte sessionen bagefter.<br />
1 <strong>for</strong>middag og 3 eftermiddage<br />
Start den 28. januar 2013 i Århus<br />
Med Allan Holmgren, Martin Nevers, Sidsel Arnfred og<br />
Lone Kaae • Holdnr. 857-13<br />
4 eftermiddage<br />
Start den 14. januar 2013 i Snekkersten<br />
Med Allan Holmgren • Holdnr. 846-13<br />
Samtaler, terapi, coaching, supervision, workshops, kurser & efteruddannelser<br />
½ side -psykolognytaugust2012.indd 1 20-09-2012 14:07:04<br />
PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012 | SIDE 35
› STILLINGSANNONCER<br />
NÅR DU SØGER JOB<br />
Ønsker du, at sekretariatet bistår ved <strong>for</strong>handling af løn<br />
i nyt job, beder vi dig skrive til <strong>for</strong>handling@dp.dk.<br />
Henvendelse før ansættelse bør derimod <strong>for</strong>egå via<br />
tlf. 35 26 99 55 eller på dp@dp.dk.<br />
Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst<br />
eller lov. Det er der<strong>for</strong> vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved<br />
rådgivning eller <strong>for</strong>handling kan varetage psykologernes fælles og<br />
individuelle interesser.<br />
Stillinger i Psykolog Nyt<br />
Når stillingsannoncer indrykkes i Psykolog Nyt, har sekretariatet<br />
ikke på <strong>for</strong>hånd kontrolleret, om de overholder gældende regler<br />
og overenskomster. Det er der<strong>for</strong> op til den enkelte ansøger at undersøge<br />
dette, hvis der er tvivl.<br />
Offentlig ansættelse:<br />
Alle job i den offentlige sektor, der er slået op som psykologstillinger,<br />
følger overenskomsten med Psykolog<strong>for</strong>eningen. Er der en<br />
tillidsrepræsentant på arbejdspladsen, er det denne, der <strong>for</strong>handler<br />
løn. I øvrige tilfælde er det sekretariatet. Kontakt tillidsrepræsentanten<br />
eller Dansk Psykolog Forening på <strong>for</strong>handling@dp.dk.<br />
Med mailen har vi brug <strong>for</strong>, at du sender kopi af ansøgning med<br />
cv samt sidste lønseddel og eventuelt jobbeskrivelse til brug <strong>for</strong><br />
<strong>for</strong>handlingen. Se i øvrigt www.dp.dk <strong>for</strong> yderligere oplysning og<br />
vejledning.<br />
Privat ansættelse:<br />
Flere private virksomheder har en tillidsrepræsentant, som <strong>for</strong>handler<br />
løn i <strong>for</strong>bindelse med nyansættelse. Nogle har også overenskomst.<br />
Hvis der ikke er en tillidsrepræsentant, <strong>for</strong>handler den<br />
enkelte ansatte selv. På www.dp.dk findes vores lønstatistik <strong>for</strong> privatansatte<br />
samt øvrig vejledning. Når der er et udkast til en kontrakt,<br />
tilbyder vi gennemlæsning inden underskrift. Mail da til<br />
dp@dp.dk.<br />
Praksiskandidatstillinger:<br />
Vi anbefaler alene, at man bliver ansat i sin praksiskandidatstilling,<br />
og da følger man reglerne <strong>for</strong> privatansættelse. Hvis man som<br />
praksiskandidat vælger at oprette egen virksomhed, vil man blive<br />
selvstændig psykolog og indlede et samarbejde mellem to psykologpraksis’er.<br />
Her rådgiver vi ikke.<br />
Du er altid velkommen til at kontakte Dansk Psykolog Forening<br />
<strong>for</strong> råd og vejledning, tlf. 35 26 99 55, dp@dp.dk. Eller brug vores<br />
hjemmeside www.dp.dk<br />
SIDE 36 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012<br />
københavns universitet<br />
Ph.d.-uddannelserne på<br />
Det Samfunds videnskabelige<br />
Fakultet<br />
giver dig mulighederne!<br />
Netop nu har du mulighed <strong>for</strong> at søge et ph.d.-stipendium<br />
i antropologi, psykologi, sociologi, statskundskab eller<br />
økonomi ved The Copenhagen Graduate School of Social<br />
Sciences på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns<br />
Universitet. Start 1. februar 2013.<br />
Ansøgningsfrist den 1. november 2012.<br />
Læs mere om karriereveje, studieordninger og mød andre<br />
ph.d.-studerende på: http://samf.ku.dk/phd-skolen/ Her<br />
finder du også det fulde ansøgningsopslag og links til de<br />
enkelte institutters ph.d.-websites.<br />
In<strong>for</strong>mation:<br />
• Økonomi: In<strong>for</strong>mationsmøde den 9. oktober 2012,<br />
kl. 14.15 til 15.00 på Center <strong>for</strong> Sundhed og Samfund,<br />
Øster Farimagsgade 5, 1353 København K,<br />
Økonomisk Institut, Bygning 26, 2. sal, lokale 26.2.21.<br />
http://www.econ.ku.dk/phd/<br />
• Statskundskab: In<strong>for</strong>mationsmøde den 9. oktober,<br />
kl. 15.00 til 17.00 på Center <strong>for</strong> Sundhed og Samfund,<br />
Øster Farimagsgade 5, 1353 København K, Institut <strong>for</strong><br />
Statskundskab, Opgang E, lokale 4.2.26, ”Frokoststuen”.<br />
http://polsci.ku.dk/uddannelser/phd/<br />
• Antropologi: Find oplysninger om ph.d.-studiet i antropologi<br />
på: http://antropologi.ku.dk/Forskning/phd/<br />
• Sociologi: Find oplysninger om ph.d.-studiet i sociologi<br />
på: http://sociologi.ku.dk/omuddannelserne/phd/<br />
• Psykologi: In<strong>for</strong>mationsmøde den 25. oktober 2012<br />
fra 13.00 på Center <strong>for</strong> Sundhed og Samfund,<br />
Øster Farimagsgade 2A, 1353 København K, Institut <strong>for</strong><br />
Psykologi, Bygning 10, lokale 10.1.15.<br />
http://www.psy.ku.dk/Forskning/phd/<br />
Opslaget i fuld ordlyd: Dette opslag er et uddrag, der<br />
ikke kan benyttes som grundlag <strong>for</strong> ansøgning.<br />
Det fulde opslag findes på http://samf.ku.dk/phd-skolen/<br />
eller www.ku.dk/stillinger<br />
www.ku.dk
Afdelingsleder til specialklasser<br />
på Tistrup Skole<br />
Tistrup Skoles specialklasser søger en afdelingsleder<br />
med tiltrædelse pr 1. december 2012 eller snarest<br />
derefter.<br />
Tistrup Skole er en velfungerende overbygningsskole,<br />
der pr. 1. august 2012, har fælles ledelse med Horne<br />
Skole. Sideløbende blev 6 specialenheder i Varde<br />
Kommune samlet til 2 specialenheder. Enheden <strong>for</strong><br />
elever med specifikke vanskeligheder er placeret på<br />
Tistrup Skole. Vi har en specialklasserække med ca. 40<br />
elever <strong>for</strong>delt på 7 klasser fra 0.- 10. klasse. I afdelingen<br />
er der 18 lærere/pædagoger.<br />
Ansøgningsfrist er onsdag den 3. oktober 2012 kl. 12:00.<br />
Yderligere oplsyninger på skolens hjemmeside<br />
www.horne-tistrup-skolerne.dk<br />
Horne Skole<br />
Mælkevejen 1<br />
Horne<br />
6800 Varde<br />
Tlf. 7526 0183<br />
Psykolog<br />
Tistrup Skole<br />
Lærkevej 12<br />
6862 Tistrup<br />
Tlf. 7529 9622<br />
Klinik <strong>for</strong> PTSD og Transkulturel psykiatri<br />
Målgruppen er voksne traumatiserede flygtninge<br />
med eftervirkninger efter krig. Arbejdet består i<br />
udredning og psykoterapi. Psykologen har koordinerende<br />
funktioner og har sammen med overlægen<br />
ansvar <strong>for</strong> diagnostik og behandling. Yderligere<br />
oplysninger kan findes på http://midt.easycruit.com/<br />
vacancy/832031/78349?iso=dk<br />
et arbejde med hjerne og hjerte<br />
midtjob<br />
.dk<br />
› STILLINGSANNONCER<br />
Psykolog til PPR i Svendborg<br />
PPR i Svendborg søger en psykolog til en fuldtidsstilling<br />
1. januar 2013, og en barselsvikar i perioden 1. december<br />
2012 – 30. juni 2013.<br />
PPR i Svendborg er en selvstændig PPR-organisation<br />
med 27 medarbejdere, heraf 12 psykologer.<br />
Du kan finde yderligere oplysninger om stillingen på<br />
kommunens hjemmeside www.svendborg.dk under<br />
stillinger.<br />
Du kan også kontakte PPR-leder Birgit Møller eller<br />
psykolog Jacob Bogh Sønderby på<br />
tlf. 62 23 45 45.<br />
Ansøgningsfrist: mandag den 22. oktober 2012, kl 12.00.<br />
Der <strong>for</strong>ventes ansættelsessamtaler mandag den 29. oktober<br />
2012.<br />
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning<br />
Centrumpladsen 7, 2. sal<br />
5700 Svendborg<br />
Tlf. 62 23 45 45<br />
Faglige<br />
konsulenter til ViHS<br />
Faglig Faglige konsulent konsulenter til Videnscenter til Videnscenter <strong>for</strong> Handicap, <strong>for</strong> Handicap,<br />
Hjælpemidler<br />
Hjælpemidler og Socialpsykiatri og Socialpsykiatri (ViHS)<br />
(ViHS) i Socialstyrelsen<br />
Ser Ser du en spændende ud<strong>for</strong>dring ud<strong>for</strong>dring i at arbejde med viden på<br />
social- social- og specialundervisningsområdet? specialundervisningsområdet? Har du du stor viden<br />
primært primært om udviklingshæmning, det neurofaglige område, men også hjerneskade gerne om<br />
og rehabili-<br />
kommunikation tering? Mestrer du og projektarbejds<strong>for</strong>men? multihandicap? Mestrer Så du er projektar-<br />
en stilling som<br />
bejds<strong>for</strong>men? faglig konsulent Så er i ViHS en stilling i Socialstyrelsen som faglig konsulent (København) i ViHS måske i<br />
Socialstyrelsen lige dig. (Odense) måske lige dig.<br />
Du Du kan være pædagog psykolog, eller pædagog lærer eller med lærer en akademisk<br />
med en akademisk<br />
overbygning, eller psykolog audiologopæd eller audiologopæd – og have relevant og have praksiserfa-<br />
relevante<br />
praksiserfaringer. ring. Du får base i Du et team, får base som i et indsamler, team, som bearbejder, indsamler,<br />
udvikler og<br />
bearbejder, <strong>for</strong>midler almen udvikler og specialiseret og <strong>for</strong>midler viden almen om og ovennævnte specialiseret<br />
funktions-<br />
viden nedsættelser, om ovennævnte indsatser og funktionsnedsættelser, effekter heraf. indsatser og<br />
eekter eekter heraf.<br />
Hele stillingsopslaget kan du se på<br />
Læs www.socialstyrelsen.dk.<br />
mere om stillingen på<br />
www.Socialstyrelsen.dk/job<br />
Socialstyrelsen arbejder <strong>for</strong> at skabe bedre sociale <strong>for</strong>hold <strong>for</strong> udsatte<br />
Socialstyrelsen børn, unge og voksne, arbejder mennesker <strong>for</strong> at skabe med bedre handicap sociale <strong>for</strong>hold samt ældre. <strong>for</strong> udsatte<br />
Social-<br />
børn, unge og voksne, mennesker med handicap samt ældre. Socialstyrelsen<br />
er en del af Social- og Integrationsministeriet.<br />
styrelsen er en del af Social- og Integrationsministeriet.<br />
PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012 | SIDE 37
› STILLINGSANNONCER<br />
Glostrup Kommune<br />
Faglig leder<br />
<strong>for</strong> psykologgruppen<br />
Center <strong>for</strong> Familie og Forebyggelse, Pædagogisk<br />
Psykologisk Rådgivning<br />
Vi mangler en faglig leder, der kan og vil<br />
• Lede en yngre psykologgruppes faglige udvikling<br />
• Bidrage visionært til Glostrup Kommunes inklusionsproces<br />
• Animere til udvikling af det tværfaglige samarbejde<br />
• Være med til at udvikle PPR som organisation<br />
Glostrup er en lille kommune med kun én skole – til gengæld<br />
en af landets største – og 10 dagtilbud. PPR har 26 ansatte,<br />
heraf 7 psykologer inklusiv faglige leder. Vi har brug <strong>for</strong> din<br />
viden om, og erfaring med at udvikle psykologernes faglighed<br />
i <strong>for</strong>hold til at understøtte kommunens inklusionsproces.<br />
Vi <strong>for</strong>venter, at du er uddannet cand.psych. eller cand.pæd.<br />
psych. og er autoriseret.<br />
Vil du vide mere: Se det fulde stillingsopslag på glostrup.dk<br />
eller ring til leder Marianne Smed på 4323 6550.<br />
Send din ansøgning med oplysninger senest onsdag den 24.<br />
oktober 2012 kl. 12.00. Ansøgning sendes til ppr@glostrup.dk<br />
Samtaler <strong>for</strong>ventes afholdt i uge 45 og 46.<br />
Lektorat<br />
i statistik og kriminologi/<br />
retspsykologi<br />
Læs hele stillingsopslaget og søg online på<br />
www.sam.au.dk/aktuelt/ledige-stillinger<br />
ansøgningsfrist: 1. november 2012<br />
SIDE 38 | PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012<br />
Center <strong>for</strong> Døve søger alsidig psykolog<br />
til deltidsstilling i Gladsaxe<br />
Vi søger snarest muligt en autoriseret psykologkollega,<br />
der har mod på og lyst til at arbejde med<br />
døve og døvblinde mennesker.<br />
Psykologerne udreder døve og døvblinde voksne<br />
og børn <strong>for</strong> VISO og <strong>for</strong> kommunerne. Vi tilbyder<br />
også kliniske samtaler til døve og døvblinde borgere,<br />
hvoraf der er flere, som har yderligere funktionsnedsættelser.<br />
Stillingen er som udgangspunkt på 30 timer pr. uge,<br />
men timetallet kan <strong>for</strong>handles.<br />
Ansøgningsfrist er mandag den 8. oktober kl. 10<br />
Læs hele stillingsopslaget på www.cfd.dk<br />
to adjunkturer<br />
til pædagogisk psykologi<br />
Læs hele stillingsopslaget og søg online på<br />
www.sam.au.dk/aktuelt/ledige-stillinger<br />
ansøgningsfrist: 1. november 2012<br />
Aarhus Universitet tilbyder et inspirerende uddannelses- og <strong>for</strong>skningsmiljø <strong>for</strong> 40.000 studerende og 11.000 medarbejdere, der sikrer<br />
resultater af høj international standard. Den budgetterede omsætning i 2012 udgør 6.2 mia. kr. Universitetets strategi og udviklingskontrakt<br />
kan ses på www.au.dk
› INDMELDTE<br />
Stud.psych.<br />
Ahmed Faiz Abdirahman<br />
Stud.psych.<br />
Lasse Overgaard Andersen<br />
Stud.psych.<br />
Mai Juul Andersen<br />
Stud.psych.<br />
Mai Andrés<br />
Stud.psych.<br />
Bo Arleth<br />
Stud.psych.<br />
Stine Cornelia Bang<br />
Stud.psych.<br />
Mie Blichert-Hansen<br />
Stud.psych.<br />
Synnøve Bjørkedal Brøgger<br />
Stud.psych.<br />
Thea Bøggild<br />
Stud.psych.<br />
Line Christensen<br />
Stud.psych.<br />
Lisa Christensen<br />
Stud.psych.<br />
Sandra Christensen<br />
Stud.psych.<br />
Mette Erichsen<br />
Cand.psych.<br />
Helen Eriksen<br />
Stud.psych.<br />
Stina Fjordbach<br />
Stud.psych.<br />
Francesco Franchi<br />
Stud.psych.<br />
Eirin Garnås<br />
Stud.psych.<br />
Cecilie Prüsse Hansen<br />
Stud.psych.<br />
Fie Porsmose Hansen<br />
Stud.psych.<br />
Pernille Sund Hingebjerg<br />
Stud.psych.<br />
Christina H. Horsleben<br />
Stud.psych.<br />
Therese Høyer<br />
Stud.psych.<br />
Sarah Kabell<br />
Stud.psych.<br />
Morten Kier<br />
Stud.psych.<br />
Sophie Kjær<br />
Stud.psych.<br />
Christine B. Kjærgaard<br />
Stud.psych.<br />
Nina Foersom Kristensen<br />
Stud.psych.<br />
Eileen Norah Köhler<br />
Stud.psych.<br />
Christina Dølum Nissen<br />
Stud.psych.<br />
Elisa Olsen<br />
Stud.psych.<br />
Jesper Fredslund Pedersen<br />
Cand.psych.<br />
Tina Hollmann Pedersen<br />
Cand.psych.<br />
Pernille Rasmussen<br />
Stud.psych.<br />
Tinne Ersted Rasmussen<br />
Stud.psych.<br />
Emilie Hjorth Roelsgaard<br />
Stud.psych.<br />
Anne Rosenkilde<br />
Cand.psych.<br />
Faisal Saleem<br />
Cand.psych.<br />
Signe Schmidt<br />
Cand.psych.<br />
Arndis Simonsen<br />
Stud.psych.<br />
Sabrina Skøt<br />
Cand.psych.<br />
Anna Margret Skuladottir<br />
Stud.psych.<br />
Sophia Silke Stroud<br />
Cand.psych.<br />
Stine Sulen<br />
Stud.psych.<br />
Lise Isabella Svendsen<br />
Cand.psych.<br />
Vivi Svensson<br />
Stud.psych.<br />
Cleoh Dharma Søndergaard<br />
Stud.psych.<br />
Anna Thorlacius-Ussing<br />
Stud.psych.<br />
Marie Skjøtt Thorup<br />
Stud.psych.<br />
Maria Westergaard<br />
Stud.psych.<br />
Martin Wilms<br />
dansk psykolog <strong>for</strong>ening<br />
Stockholmsgade 27, 2100 København Ø<br />
Tlf. 35 26 99 55. Telefax 35 25 97 37<br />
mail: info@dp.dk Web: www.dp.dk<br />
mandag-torsdag kl. 10-16<br />
Fredag kl. 10-13<br />
Direktør<br />
marie Zelander<br />
Aarhus-kontoret<br />
Arosgaarden, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 Aarhus C<br />
Tlf. 35 26 99 55. Fax 86 19 65 17<br />
bESTYRELSE<br />
Formand:<br />
Cand.psych. Eva Secher mathiasen<br />
esm@dp.dk<br />
Tlf. 35 26 99 55<br />
Cand.psych. Lotte Ahrensbach<br />
lotte.ahrensbach@gmail.com<br />
Tlf. 27 43 60 29<br />
Cand.psych. Zenia Stengaard Jepsen børsen<br />
zeniaboersen@hotmail.com<br />
Tlf. 50 55 10 66<br />
Cand.pæd.psych. Rikke Halse<br />
khrikke@gmail.com<br />
Tlf. 40 46 93 29<br />
Cand.psych. Arne Grønborg Johansen<br />
agr@mail.tele.dk<br />
Tlf. 29 47 79 58<br />
Cand.psych. Rie Rasmussen<br />
rie@<strong>for</strong>um.dk<br />
Tlf. 29 71 45 30<br />
Cand.psych. Henriette Palner Stick<br />
henriettestick@yahoo.dk<br />
Tlf. 24 83 11 58<br />
Cand.psych. Anne merete Strømming<br />
merete@stroemming.dk<br />
Tlf. 35 35 20 94<br />
Cand.psych. Claus Wennermark<br />
claus@psychotherapy.dk<br />
Tlf. 20 14 80 92<br />
Studenterrepræsentanter:<br />
Stud.psych. malene Hollmann<br />
malenefrb@gmail.com<br />
Tlf. 28 59 36 94<br />
Stud.psych. Karen Vedel Nielsen<br />
karenvedel@hotmail.com<br />
Tlf. 26 70 27 64<br />
ETIKNÆVN<br />
Formand:<br />
Lisbeth Sten Jensen<br />
Næst<strong>for</strong>mand:<br />
Jytte Gandløse<br />
Øvrige medlemmer:<br />
Finn Christensen, Henning Damkjær, Annitta Nordkvist<br />
Permin<br />
Suppleanter:<br />
marius Kristensen. mette bentzen<br />
Telefonrådgivning<br />
Jytte Gandløse: Onsdage og fredage<br />
kl. 8.00-9.00 på 45 81 45 97 eller<br />
mail: jytte@psykologerne-paa-gaarden.com<br />
PSYKOLOG NYT NR. 16 | 2012 | SIDE 39
Hvor længe har du råd til<br />
at vente på behandling?<br />
Med en Codan Care Behandlings<strong>for</strong>sikring kan du som erhvervsdrivende, reducere<br />
de bekymringer, der naturligt opstår, ved alvorlig sygdom og lange ventelister.<br />
der er mange <strong>for</strong>dele ved at have en behandlings<strong>for</strong>sikring:<br />
Giver hurtigere diagnose og behandling<br />
Kan dække både dig, dine ansatte og jeres familier<br />
Dækker omkostningerne til den rette behandling<br />
Personlig og professionel skadebehandling<br />
Målet er, at du/I kommer tilbage til jobbet hurtigst muligt.<br />
kontakt os og hør mere om, hvad<br />
en Codan Care behandlings <strong>for</strong>sikring<br />
kan gøre <strong>for</strong> dig.<br />
ring nu og hør mere på<br />
33 55 29 16<br />
25%<br />
bruger deres<br />
sundheds<strong>for</strong>sikring<br />
hvert år<br />
©Codan Forsikring A/S 03.12 CVR 1052 9638. Der dækkes med de <strong>for</strong>behold og undtagelser, der følger af policetekster og <strong>for</strong>sikringsbetingelser.<br />
Du kan se de fulde <strong>for</strong>sikringsbetingelser på www.codan.dk.<br />
Al henvendelse til: dansk Psykolog Forening, stockholmsgade 27, 2100 København Ø. tlf. 35 26 99 55<br />
sorteret MAgAsinPost sMP