11 Mbit, pdf-fil - Skolen ved Bülowsvej

SKOLEN VED BÜLOWSVEJ 

- Nybygning og ombygning

INDHOLD 

INDLEDNING 

En Grøn Skole ................................................................ 

Vægtning ...................................................................... 

Færdiggørelse af karréen ............................................. 

LANDSKAB 

Overorednet landskabelig sammenhæng .................... 

Gårdrum mellem bygning B og C ................................. 

Gårdrum ved bygning A ............................................... 

BYGNING A 

Koncept 12 felter ....................................................... 

Variation ....................................................................... 

Mangfoldoghed ........................................................... 

Fra èn til alle ................................................................ 

Link .............................................................................. 

Tilpasning .................................................................... 

Altaner ......................................................................... 

Organgisering ............................................................... 

Fællesrum .................................................................... 

BYGNING B OG C 

Disponering ................................................................. 

Planer ......................................................................... 

Bibliotek ....................................................................... 

04 

05 

06 

08 

10 

11 

15 

16 

17 

18 

21 

22 

24 

26 

35 

46 

49 

51 

Lounge ......................................................................... 

Projektrum .................................................................. 

BÆREDYGTIGHED 

Indledning .................................................................... 

Energi ........................................................................... 

Materialevalg ............................................................... 

Vand og udearealer ..................................................... 

Affaldshåndtering ........................................................ 

10 Punkter ................................................................... 

BYGNINGSDELSBESKRIVELSE 

Konstruktionsprincip ................................................... 

Materialer .................................................................... 

Installation ................................................................... 

Kunst ............................................................................ 

DATA 

Tidsplan ....................................................................... 

Byggepladsindretning .................................................. 

Arealoversigt ................................................................ 

Brandstrategi ............................................................... 

Plancher......................................................................... 

52 

53 

55 

56 

59 

60 

61 

62 

65 

66 

69 

70 

72 

73 

74 

75 

76 

TEAM 

Entreprenør: Hansen & Andersen a/s 

Arkitekt.: CEBRA a/s 

Ingeniør: TRI - CONSULT a/s 

Landskabsarkitekt: LiW Planning

Skolen ved Bülowsvej - Nybygning og ombygning 

Bülowsvej 

Thorvaldsensvej 

BYGNING E 

BYGNING A 

Fælles gårdrum 

BYGNING C 

Fuglevangsvej 

BYGNING D 

BYGNING B 

JM Thielesvej 

INDLEDNING 

EN GRØN SKOLE 

Skolen ved Bülowsvej er unik. I modsætning til langt de fleste byskoler er 

skolen grøn. Den er bundet sammen af et stort grønt gårdrum, som indgår i 

skolens dagligdag og infrastruktur. 

Afstanden mellem bygningerne betyder, at uderummet inddrages i skolens 

rum, erstatter gange og supplerer fællesrummene. Det er en stor kvalitet, 

som vi med dette projekt ønsker at understøtte og gøre endnu bedre. 

Vi har derfor helt bevidst placeret bygningerne i hver sin ende af gårdrummet 

og styrket den landskabets mulighed for at indgå i skolens læringsrum på 

lige fod med de indendørs rum. 

Det grønne rum er ikke bare en kvalitet for skolen, men i høj grad også for 

børn og voksne i lokalområdet, der allerede i dag bruger gårdhaven til leg, 

sport og rekreation efter skoletid. Det betyder at skolen lever hele dagen og 

fungerer som et lokalt tyngdepunkt og mødested. 

Luftfoto af den grønne skole 

Hansen & Andersen + CEBRA + TRI-CONSULT + LiW Planning

VÆGTNING 

Denne konkurrence indeholder et komplekst program, der involverer 

næsten alle dele af skolen. Den overordnede disponering af forslaget har 

derfor været helt essentiel for kvaliteten af det tilbudte projekt. 

Vi tilbyder et projekt, som indeholder alle de ønskede rum i programmet, 

men gør det på en alternativ måde, hvor vi har vægtet: 

Et stærkt landskabeligt træk, der binder skolen sammen og styrker 

dens grønne profil. 

En klar struktur, der afspejler skolens organisering i indskolingshus, 

mellemtrin og udskoling. 

Et helt nyt indskolingshus der giver nye muligheder for udvikling af 

skolens pædagogik og samarbejdet mellem skole og SFO - og som 

i kvalitet og udtryk kan måle sig med skolens øvrige bygninger og 

naboerne på Thorvaldsensvej. 

Et nyt, udvidet mediecenter i den eksisterende udskolingsbygning. 

Bevarelse af administration og medarbejderrum i bygning C i 

forbindelse med den eksisterende hovedindgang fra Fuglevangsvej 

og med tæt forbindelse med mediecenteret. 

En ombygning af bygning B, som giver gode forhold for klasserne i 

mellemtrinet. 

Et byggeri hvor krav til bæredygtighed og et meget lavt energiforbrug 

er integreret i alle løsninger. 

En skole er ikke statisk. Organiseringen udvikles løbende og det afspejles i 

kravene til de fysiske rammer. Skolens ved Bülowsvejs historiske udvikling er 

et klart billede på dette. Vi har derfor vægtet fleksibilitet ved at tilføre gode, 

smukke og robuste rammer for skolens fremtidige liv. 

Luftfoto af konkurrenceområdet 

Modelfoto af det nye indskolingshus set fra sydvest

Skolegård 

SFO 

Udskoling og mellemtrin 

SFO 

Gåzone 

Indskoling 


Skolegård 

Indskoling + 

GFO 

Udskoling 

Hovedindgang 

Mellemtrin 

INDLEDNING 

FÆRDIGGØRELSE AF KARRÈEN 

Vi foreslår at rive den eksisterende bygning A ned og bygge et helt nyt 

indskolingshus ud mod Thorvaldsensvej. 

Ved at trække den nye bygning ud i til fortovet bindes, det grønne rum, 

som i dag er delt af bygning A, sammen til en sammenhængende gårdhave. 

Samtidig giver det et mere sluttet gadeforløb i Thorvaldsensvej. 

Dette kan yderligere styrkes med tiden, hvis det besluttes at erstatte villaerne 

på hjørnet med etageejendomme, og på den måde afslutte karréen mod 

syd. 



LANDSKAB 

OVERORDNET LANDSKABELIG SAMMENHÆNG 

Landskabet er det kit, som binder skolens tre bygninger og det store 

aktivitetsrum sammen. 

Skolens aktivitetsområde er stort og udgøres af 6.500 m 2 . Afstanden mellem 

bygning A og bygning B er ca. 200 m. Bygningerne er placeret henholdsvis 

mod nord og syd, og er med til at omkranse det store aktivitetsrum. 

Afstanden giver mulighed for at skabe en ny oplevelses- og læringssti på 

tværs af skolens område. Skolen bindes sammen fysisk, men også i en social 

sammenhæng på tværs af alle aldre. 

Et af Frederiksbergs vigtigste grønne rum er Frederiksberg Have både set ud 

fra en historisk og rekreativ betragtning. Frederiksberg Have er en romantisk 

have med slyngende stier og små overraskelser langs stien som f.eks: Det 

Kinesiske Lysthus midt i haven, vandfaldet på Kildeøen og Apistemplet. Det 

romantiske haveanlægs oplevelsesværdi har været inspiration til skolens 

nye oplevelses- og læringssti - dog i en meget mindre skala. 

Det store aktivitetsrum mellem bygning A og bygning B bevares i sin helhed 

som det er, da det rummer mange velfungerende funktioner. 


Passagen mellem bygning B og bygning A gøres tydelig via den ny 

oplevelsessti. 

Langs stien plantes kirsebærtræer og sommerfuglebuske i forskellige 

sorter, så der opnås forskellige farveskalaer og blomstringstidspunkter. 

Kirsebærtræer og sommerfuglebuske er ved deres tiltrækningskraft på fugle 

og insekter med til at forhøje biodiversiteten og understreger samtidig den 

landskabelige sammenhæng. 

Oplevelses- og læringsstien er et spor som fører fra hovedindgangen ved 

bygning B og C direkte til hovedadgangen ved bygning A. Langs sporet er 

placeret cirkler af gummi i forskellige størrelser i fladen. Cirklerne fungerer 

som stationer, hvor det er muligt at opsætte borde, bænke, udstyr m.m. 

Stationerne kan være rammerne for små udstillinger, måling af dagens 

luftforurening, ozontal, pollental, vindforhold, måling af regnvand i 

regnvandsbassinet. Andre cirkler kan beplantes med luftrensende planter. 

Alle stationerne er led i en læringsproces om bæredygtige værdier. De enkle 

rammer giver mulighed for at børnene selv er med til at skabe rummene for 

oplevelser og indlæring. 

Selve oplevelsesstien markeres med cirkler i forskellige størrelser og farver 

malet på den eksisterende belægning i et slynget stiforløb. 

Bülowsvej 

Bygning E 

Bülowshallen 

Siddepladser 

Boldbane 

Cykelparkering 

Bassin 

Asfalt 

Bygning A 

Inskolingshus 

Græs 

Skolegård 

Bygning C 

Udskoling og 

Administration 

Boldbane 


Bygning B 

Mellemtrin 

Oplevelsessti 

Kirsebærtræer 

N


Eks. Boldbaner 

Sort asfalt 

Siddepladser 

Eks. skolegård 

Bygning C 

Thermoplast 


Bygning B 

Thermoplast 

malet på eksisterende 

belægning 


Farvede bildæk 


Træstubbe 

Betoncylinder 

N 

LANDSKAB 

GÅRDRUM MELLEM BYGNING B OG C 

Fladen markeres med en asfaltbelægning fra facade til facade. Tværgående 

bånd markerer og forstærker forbindelsen og samhørigheden mellem 

bygningerne. Fladen får et nyt fokus som sammenbinder de forskellige 

bygningstypologier. 

Fladen er sort asfalt med båndende optegnet af maling og termoplast i 

hvide og orange farver. Hovedindgangen og indgangene markeres med den 

orange farve. 

For adskillelse mellem trafikken og skolens brugere mod øst er placeret 

kirsebærtræer, træstubbe og betonstubbe som både fungerer som 

forhindringer, siddepladser og balancestubbe. Der opnås en naturlig overgang 

og adskillelse. 

Mod vest er placeret loungesiddepladser både som adskillelse og som 

ophold. 

Der er mulighed for passage øst om bygning B mod det store aktivitetsrum. 

Bommens funktion mod vest er bevaret. 


GÅRDRUM VED BYGNING A 

Gårdrummet ved den nye skolebygning A består af langsgående bånd, som 

sammenfletter det nye landskab med det gamle samtidig med, at det binder 

den nye bygning og landskabet sammen - som et puslespil, hvor brikkerne 

griber ind i hinanden. 

Båndenes overflader er asfalt, gummi, grus og græs. Kanterne er beton og 

træ. Hvor det er nødvendigt adskilles fladerne af aluminiumskanter. 

Fladen som møder bygningen er asfalt. Multisalens gulv trækkes visuelt ud 

på fladen, så aktiviteter kan leges ude og inde samtidigt. Fladen trækkes også 

ud mod Thorvaldsensvej og bliver en del af hovedindgangen. På fladen mod 

nord er det muligt at påmale spil og projicere spil op på den eksisterende 

gavl, som ligger i skygge i skoletiden. 

Gårdrummet har intime siddepladser i små grupper for udeundervisning. 

Siddepladserne er betonkanter som omkranser høje lægivende græsser. 

Gummifladen mod øst er tofarvet og har et bevæget landskab for 

”uorganiseret” leg. På gummifladen mod nord er der placeret betonborde, 

der fungerer som et udelaboratorium. Det er muligt at opstille mikroskoper 

for at se på sommerfugle, insekter eller frøer (fra det nye regnvandsbassin), 

en stjernekikkert m.m. i forbindelse med undervisningen. 

11


LANDSKAB 

I gårdrummet er placeret et regnvandsbassin, som opsamler regnvand 

fra overfladerne og delvist fra tagene på bygning A. Bassinet er beplantet 

med vådengsplanter. Der er infotavler som fortæller om cirkulation af 

regnvandet og planternes funktion og oprindelse. Langs bassinet er lagt 

nogle træstammer, der fungerer som siddepladser. 

Gårdrummet har en stor græsflade for at understrege den grønne struktur. 

Fladen kan bruges til boldspil og sociale lege. 

Mod vest er placeret et halvtag til cykelparkering og miljøstation med 

affaldssortering. 


BYGNING A 

1



BYGNING A 

KONCEPT - 12 FELTER 

I byggeprogrammet ønskes 30 fleksible basisrum og værksteder på 50 m 2 . 

Vi foreslår en bygning i 5 etager, der som udgangspunkt er delt i 12 felter á ca. 

50 m 2 . To af felterne indeholder alle de tunge installationer og bygningsdele 

i huset, som trappekerner, elevator, skakte, toiletter og omklædningsrum. 

De øvrige 10 felter kan anvendes frit. 

De fire hjørner er indrammede af bærende og stabiliserende vægge og 

derfor relativt faste i størrelsen, mens de midterste seks felter kan lægges 

sammen, opdeles og ændres fuldstændigt frit. 

Vi foreslår, at de fire hjørner som udgangspunkt anvendes til basisrum, som 

på den måde ligger tilbagetrukket og roligt, med egne indgange direkte fra 

trapperne. 

Den midterste zone kan konfigureres på en række forskellige måder, der 

giver større eller mindre rumligheder og varierende grader af åbenhed. Lige 

fra ét stort rum - som i multisalen - til en vestibule-situation med klassiske 

klasseværelser omkring et fælles rum. 

Diagrammet viser en række af de forskellige konfigurationer. 

Computervisualisering - Det nye indskolingshus set fra Thorvaldsensvej 

1


BYGNING A 

VARIATION 

Indskolingshuset er som udgangspunkt en rektangulær bygning på ca. 3.350 

m 2 . 

Den deles vandret i fem etager. Stueetagen rummer funktioner, der benyttes 

af hele skolen, mens de øvrige fire etager kan rumme et klassetrin hver, 

eller deles i spor på tværs af alderstrin. Hver etage deles i 12 felter med 

hver deres funktioner. Felterne angiver en rytme i facaden, som svarer til 

lejlighedsskellene i ejendommen mod øst og skalaen på villaerne mod vest 

på Thorvaldsensvej. 

Taget opdeles i en række mindre tage, som introducerer et gavlmotiv. 


MANGFOLDIGHED 

Felterne i bygningen er som udgangspunkt ens, men alt efter deres funktion 

og placering i bygningen får de forskellige rumlige kvaliteter. 

Lokalerne på den øverste etage har store ovenlys og varierede dobbelthøje 

rum, der giver mulighed for indretning af hemse. Hjørnerummene er 

veldefinerede, traditionelle basisrum. Værkstederne kan varieres i størrelse 

og åbnes mere eller mindre mod hinanden. Nogle rum har altaner, som 

udvider deres areal og muligheder. 

1


BYGNING A 

FRA ÈN TIL ALLE 

Huset rummer mulighed for sammenhænge mellem elever på mange 

forskellige niveauer. Fra individuelle arbejdspladser, over to børn i en 

vinduesniche og den lille gruppe i grupperummene, klassens 25 elever, 

etagen med ca. 100 elever, dobbeltetagen og indskolingen til hele skolen 

der deler gårdhaven, multisalen og musiklokalet. 

Modelbillede - Indskolingshuset set fra sydvest 




BYGNING A 

LINK 

Bygningen deles i tre bånd; et der henvender sig mod haven, et der 

henvender sig mod Thorvaldsensvej, og i midten et link mellem de to. 

Tredelingen går igen i facade og tag, hvor hvert bånd har sin egen tagform 

og farve, og på den måde yderligere hjælper til at reducere skalaen på 

bygningen, der fremstår som sammensat af tre mindre bygninger. 

Alle funktioner kan flytte plads og giver mulighed for at huset kan ændre sig 

og omkonfigureres i forhold til en ændret organisering, nye læringsprincipper 

eller en helt ny anvendelse. 

H A V E 

L I N K 

G A D E 

E D H A 

L A I K 

G V N E 

21


BYGNING A 

TILPASNING 

Indskolingshuset er et klassisk byhus, som henvender sig til to meget 

forskellige situationer. Gården - eller haven - og gaden. 

Gaden 

Thorvaldsensvej er en klassisk Frederiksberggade, med store, smukt 

detaljerede ejendomme blandet med enkelte villaer. Med undtagelse af den 

eksisterende bygning A og villaerne, ligger husene ud til gaden og tegner 

et sammenhængende gadeforløb. Bygningerne er kendetegnede ved stor 

forskellighed i overflader og udformning - fra ornamenterede bygninger i 

røde mursten, til markante, klassicistiske huse med lyse pudsede facader. 

Den karré, som skolen indgår i, er den sidste, inden gaden på den anden side 

af Bülowsvej forandres til en åben struktur omkring Landbohøjskolen. 

Naboejendommen mod øst har en karakteristisk, meget levende facade med 

buede karnapper og markante trekantede kviste. Indskolingshuset overtager 

motivet med de trekantede kviste, som udvikles til gavle, der giver taget en 

springende, levende form, som bidrager til oplevelsen af gadebilledet og 

formidler overgangen mellem den store ejendom og villaerne. 

Haven 

Landskabet i det grønne gårdrum er som beskrevet karakteriseret ved en 

række nord-sydgående bånd, som binder de enkelte dele af skolen sammen. 

Båndende bliver på bygningen til tredimensionelle rør, der som altaner 

binder de indvendige og de udvendige rum sammen. 

Bygningen tilpasser sig omgivelserne og er samtidig umiskendeligt sin 

egen. 



BYGNING A 

ALTANER 

Altanerne fungerer som udvidelser af indskolingshusets lokaler. 

De er udformede som åbne rum, med vægge i rustfrit stålnet, gulv i 

perforerede dørkplader, og en delvis overdækning af transparente plader. 

Det betyder at de er fuldstændig sikre at færdes på. 

De er placeret både i sammenhæng med fællesrum og basisrum og er 

således med til at øge mangfoldigheden af rumtyper. 

Selvom de ligger mod nord, og dermed ikke er solterrasser, har de en lang 

række anvendelsesmuligheder, både i skole- og fritiden. 

De kan være en forlængede af værkstedsrummene, med arbejdsbord og 

træstammer, hvor man kan save og slå søm i. De kan være grønne rum med 

klatreplanter i netvæggene og hængende og stående potter. Eleverne kan 

dyrke deres egne planter, som på altanerne er beskyttede og let tilgængelige 

fra basisrummene. Man kan også have dyr som fugle eller kaniner eller baljer 

med fisk eller myggelarver fanget i regnvandsbassinet. 

Om sommeren kan de fungere som udendørs læringsrum med puder og 

sejl-overdækning til historielæsning og hyggekrog. 


Kælderplan - mål 1:200 

Teknikrum 

Teknikrum 


BYGNING A 

ORGANISERING 

4x4x4 

Huset har fem etager. Den nederste indeholder funktioner, der bruges af 

hele skolen. De øvrige 4 etager indeholder indskolingshusets basisrum og 

faglokaler samt musiklokalet. Tallet fire går igen i Indskolingshuset. Der er 

fire årgange (0-3) og skolen får i fremtiden (de fleste år) fire spor. De fire 

etager giver derfor mulighed for at organisere huset meget frit og enkelt. 

Vi har på plan 1-4 vist forskellige indretninger, der alle indeholder de ønskede 

rum og funktioner. Vi har i indretningen taget udgangspunkt i en opdeling, 

hvor hvert klassetrin har sin egen etage, så eleverne rykker en etage op om 

året, indtil de flytter videre til mellemtrinnet i bygning B. Det betyder, at 

de får glæde af husets forskellige rumligheder fra år til år. Man kan også 

forestille sig en model, hvor eleverne bliver på samme etage alle fire år. 

Eller en organisering hvor hvert spor har en etage, hvor elever fra 0 - 3 bor 

sammen. Alle muligheder står åbne og under alle omstændigheder går det 

op med fire etager, fire spor og fire årgange. 

Uanset hvilken model, der vælges, vil ingen etager rumme alle nødvendige 

faciliteter, og eleverne vil derfor bevæge sig rundt i hele huset i løbet af dagen. 

Man kan også forestille sig, at huset ændrer karakter om eftermiddagen, 

hvor det åbnes på tværs af alder og spor, og hver etage kan tilbyde forskellige 

værksteder og legeområder. 

Kælder 

Der udføres en mindre kælder, der indeholder teknikrum. 

Stueplan 

I stueplan er placeret funktioner, der benyttes af hele skolen. I den åbne zone 

midt i huset ligger multisalen og indskolingens foyer, der samtidig fungerer 

som forbindelse til gården. 

Foyer 

Foyeren er en del af huset i løbet at skoletiden, men er indrettet som et 

overdækket gaderum, som om aftenen kan omdannes til en offentlig 

passage til gårdhaven, hvis det ønskes. Foyeren har rå, robuste overflader 

og mekaniske skydedøre, så man kan trække sin cykel igennem. I foyeren 

kan opstilles montrer med udstillinger af produktionen i værkstederne. 

Multisal 

Multisalen er et stort, fleksibelt rum, som spænder hele vejen igennem 

bygningen. Den kan åbnes i enderne og fungere i sammenhæng med 

udearealerne. Salen kan naturligt deles i tre zoner med store gardiner, der 

samtidig fungerer som akustisk regulering og scenetæpper. Vi har valgt at 

integrere to af salens depoter som dybe skabe i siden af salen, hvor der 

bag skydedøre er adgang til de mest brugte rekvisitter. Depoterne kan 

rumme sammenklappelige stole og borde, bolde, legeudstyr, madrasser, avudstyr 

og lignende. Det giver let adgang til tingene og forhindrer rodede, 

utilgængelige depoter. Det sidste depot udføres som et traditionelt depot, 


med højt til loftet, til opbevaring af større ting som kulisser eller scenepodier. 

En stor skydeport og en glasvæg ud mod foyeren sikrer kontakt mellem de 

to rum og mulighed for at inddrage foyeren i salen i forbindelse med store 

arrangementer. 

Gulvet i salen er et sportsgulv i krydsfiner med en overflade i sportslinoleum, 

som er godt at løbe, hoppe og danse på, men samtidig har en opbygning og 

overflade, som gør det muligt at køre meget tunge ting ind, og gå på det 

med udendørs fodtøj. Grafisk bindes gulvet i foyeren og multisalen sammen 

med udearealerne, som på den måde synes at forsætte gennem huset. 

Sundhedsklinik 

I forbindelse med foyeren ligger sundhedsklinikken med venteværelse, 

to tandlægeklinikker og sundhedsplejerske. I samme område ligger 

mælkekøkkenet, som både har direkte adgang udefra og via foyeren. 

På den anden side af multisalen ligger ”backstagefunktioner”. Depoter, 

omklædningsrum og personalerum. Disse har direkte adgang udefra fra 

både gaden og gårdhaven. 

Høje græsser 

Bassin 

Græs Hvid asfalt 

Græs 

Tandklinik Tandklinik 

Venteværelse 

Mælkekøkken Sundhedsplejerske 

Foyer 

Bænk 

Orange Thermoplast 

Brandskydeport 

Glasfoldevæg 

Brandskydeport 

Gardin 

Multisal 

Gardin 

Thorvaldsensvej 

Vandrende 

Plan 0 

Sti 

Siddeplint 

Sort asfaltbelægning 

Gummibelægning 

Personalerum 

Omklædning 

Depot 

Omklædning 

Personale. 

Stueplan - mål 1:200 

2

Plan 1- mål 1:200 


HC toi 

Reng. 

Basisrum Basisrum 

Værksted 

Basisrum 

Fællesrum 

Gr. rum 

Basisrum Tekøkken 

Værksted 

Gr. rum 

Gard. Gard. 

Gard. 

Gard. 

Værksted 

Altan 

Dep. 

Toiletter 

Basisrum 

BYGNING A 

Indretningen af plan 1 er lavet med udgangspunkt i, at 0. klasserne holder 

til her. 

Planen rummer en række forskellige rumtyper, med hver deres rumlige 

kvaliteter og læringsmæssige og pædagogiske potentiale. Hjørnerne, der 

er foreslået anvendt til basisrum, er traditionelle veldefinerede rum, der er 

akustisk og visuelt afskærmet fra de øvrige rum. De to lukkede rum i den 

midterste zone af huset anvendes til henholdsvis værksted og basisrum. 

Dette basisrum, kan også konverteres til værksted i de perioder, hvor der kun 

er fire spor på etagen. Begge rum er i visuel forbindelse med fællesrummet 

gennem et vindue i den indvendige væg. 

Fællesrummet består af fire zoner med tekøkken, opholds/legeområde og 

to værksteder. Grupperummene er placeret i forbindelse med tekøkkenet. 

Basisrummene er rolige, lyse rum og fungerer som klassernes base, hvor de 

kan trække sig tilbage fra fællesskabet på etagen. 

Adgangen til de fire basisrum i hjørnerne kan ske direkte fra trapperummet, 

hvilket er med til at gøre den fælles zone midt i huset mere fredelig. Fra alle 

rum er der mulighed for direkte afgang til naborummene, så to eller flere 

rum kan fungere i sammenhæng. 

Der er tre værksteder på plan 1, som har hver deres rumlige kvaliteter. Det 

ene er et traditionelt faglokale, der akustisk er adskilt fra de øvrige rum, men 

visuelt forbundet til fællesrummet med et vindue. Det andet har en åben 

side hvor det er forbundet til det tredje værksted, så de to kan anvendes 

som ét stort værksted eller to zoner med samtidige aktiviteter. 

De fire eller fem klasser på etagen, udgør et fællesskab på 100 til 125 børn. 

Langs væggene i det fælles område er garderober, vaske, køleskabe og 

depot integreret i indbyggede skabe, der er udformet som en del af en tyk 

væg mellem de tre bånd, som planen udgøres af. Ønsket med indretningen 

er at nedtone institutionspræget og tilnærme det til en hjemlig indretning. 

Garderoberne er derfor udformet som bøjlestænger med faste bøjler, mens 

køleskabe og vaske er samlet i forbindelse med tekøkkenet. 

Siddemøbler udført i sammenhæng med skabene danner naturlige 

overgange mellem de forskellige zoner i fællesrummet. Der er opholdsnicher 

i forbindelse med de indvendige vinduer, hvor man kan sidde på kanten af 

fællesrummet. 

Fællesrummet kan slåes sammen med værkstederne til et stort område, hvor 

alle børn og medarbejdere på etagen kan samles. For en mere detaljeret 

tegning af inventaret se den store møblerede plan på side 33. 


Plan 2 

Plan 2 er tegnet til 1. klasserne og rummer fire basisrum, et værksted og 

skolens nye musiklokale. 

Etagen hænger sammen med plan 1 gennem et hul i gulvet, der er dækket 

af et stort net, der fungerer som en stor hængekøje. 

Musiklokalet er akustisk isoleret fra resten af huset og akustikken i rummet 

kan reguleres ved hjælp af et tungt gardin, der kan trækkes langs væggen 

eller ud i rummet, og på den måde ændre rumklangen i lokalet. Det er 

placeret i sammenhæng med fællesrummet, og kan i forbindelse med mindre 

koncerter eller lignende bruges i sammenhæng med dette. Musiklokalet er 

et eksempel på en funktion, der bruges af en stor del af skolen, og det sikrer 

at eleverne i løbet af ugen vil få besøg fra andre dele af skolen. 

Værkstedet er adskilt fra fællesrummet af et rummøbel, og kan lukkes med 

skydedøre. 

HC toi 

Reng. 

Basisrum Værksted 

Basisrum 

Tekøkken 

Basisrum 

Altan 

Net i gulv Fællesrum 

Gardin 

Gr. rum 

Gr. rum 

Musik 

Dep. 

Toiletter 

Basisrum 

Plan 2 - mål 1:200 

2

Plan 3 - mål 1:200 


HC Toi 

Reng. 

Basisrum 

Basisrum 

Altan 

Gr. rum 

Gr. rum 

Værksted 

Værksted 

Tekøkken 

Basisrum 

Ruse 

Altan 

Dep 

Basisrum 

Toiletter 

Værksted Basisrum 

BYGNING A 

Plan 

Plan 3 er tænkt til 2. klasserne. 

Den er bundet sammen med plan 4 med en stor ”ruse”, som spænder fra 

taget over plan 4 til gulvet i plan 3. Rusen er et klatre- og opholdredskab 

udført i hvidt net, der giver mulighed for at klatre mellem der to etager. 

Undervejs danner rusen en række mindre rum, der fungerer som huler. 

Hullet mellem etagerne og muligheden for at klatre op og ned giver endnu 

en social sammenhæng, hvor to etager hænger sammen i en gruppe på 

omkring 200 - 225 elever. 


Skitse af ruse 

1

Plan 4 - mål 1:200 


HC Toi 

Reng. 

Basisrum 

Basisrum 

Altan 

Møderum 

Fællesrum 

Basisrum 

Møderum 

Møderum 

Mediatek og 

lektiecafé 

Ruse 

Kontor Kontor 

Dep 

Basisrum 

Basisrum 

Toiletter 

BYGNING A 

Plan 4 

Plan 4 er tiltænkt de ældste elever i indskolingshuset og rummer samtidig 

husets administration, mediatek og lektiecafé. 

Etagen er karakteriseret ved høje tagrum, der er åbne til kip, og dagslys 

der kommer ind gennem ovenlysene. I de høje rum er der mulighed for 

etablering af hemse. 

Lektiecaféen er integreret i mediateket. 

Møbleret plan 

Planen viser indretningen af plan 3, men de øverste fire etager er opbygget 

efter samme princip, med variationer i konfigurationen af fællesrum og 

værksteder. 

Køleskabe og håndvaske samles i forbindelse med tekøkkenet, så de danner 

et samlet køkken, der bruges af både elever og medarbejdere. I samme 

forbindelse er der på hver etage indrettet en lokal miljøstation, hvor 

børnene deltager i sortering af etagens affald og bringer det ned til den 

fælles miljøstation i gårdhaven. 

De faste skabe i overgangen mellem de tre bånd, indeholder garderober, 

depotplads og siddenicher. 

Alle rum indrettes med det inventar, der er foreskrevet i programmet. 

Hvor det skønnes hensigtsmæssigt anvendes inventar fra den eksisterende 

bygning A. 


HC Toi 

Reng. 

Basisrum 

Basisrum 

Basisrum Basisrum 

Miljøbarometer 

Gr. rum 

Gr. rum 

Værksted Basisrum Basisrum 

Værksted 

Køl 

Gard. 

Miljøstation 

Vask 

Bænk 

Bænk 

Tekøkken 

Gard. 

Vindue 

Ruse 

Værksted 

Gard. 

Gard. Vindue Gard. 

Depot 

Toiletter 

Basisrum 

Indretningsplan (plan 3) - ikke i mål



BYGNING A 

FÆLLESRUM 

Illustrationen viser fællesrum på plan tre med kig ind i værkstedet mod nord 

og tekøkkenet mod syd. Rummet er gennemlyst gennem de to rum med 

et yderligere supplement fra ovenlyset over rusen. Farverne understreger 

opdelingen af bygningen i tre bånd og giver samtidig en klar identitet til 

hvert rum, som gør det nemt at orientere sig i bygningen. Fra fællesrummet 

er der kontakt til alle de øvrige rum på etagen og gennem rusen kan man 

se - og klatre - til plan 4 og videre op til ovenlyset. I skabsvæggene fremstår 

garderober, køkkener og siddenicher som farvede huller i de hvide flader. 

Over, under og mellem hullerne kan skabene bruges som nærdepoter.

BYGNING A 

SNIT 

Tværsnit A-A - mål 1:200 


Gårdhave 

Altan 

Altan 

Altan 

Altan 

Mediatek og 

Lektiecafé 

Værksted 

Tekøkken 

Udsugning for nat. 

ventilation 

Værksted Værksted 

Ruse Kontor 

Fællesrum 

Fællesrum 

Gr. rum Gr. rum 

Musik 

Værksted 

Multisal Thorvaldsensvej 


Hems 

Basisrum Værksted Kontor Kotor 

Basisrum 

Basisrum 

Basisrum 

Basisrum 

Teknik 

Sundhed. 

Gr. rum Tekøk. 

Gr. rum 

Foyer 

Tekøkken 

Tekøk. 

Musik 

Multisal 

Multisal 

Basisrum 

Fællesrum 

Basisrum 

Basisrum 

Basisrum 

Basisrum 

Basisrum 

Længdesnit B-B - mål 1:200



BYGNING A 

FACADER 

Som nævnt ligger det nye indskolingshus i en gade med klassiske murede 

huse. Vi ønsker at bygningen indpasses i gadebilledet, og samtidig klart 

signalerer, at den er en ny skole. Det stiller store krav til kvaliteten af 

materialer og detaljering. Vi har valgt at mure facaderne op i mursten fra 

Petersen tegl. Huset udføres i tre forskellige farver, der understreger de tre 

bånd, det er delt op i. Mod gaden har vi valgt en lys sten, der farvemæssigt 

lægger sig op af sandstenspartierne i nabobygningen og de pudsede facader 

overfor, mens vi mod gårdhaven foreslår en facade af håndblandede sten i 

forskellige farver og brændinger, som giver et nuanceret farvespil på facaden. 

Det mellemste bånd, der markerer sig på facaden som en trekant på gavlen 

mod villaerne udføres sort. Vinduerne trækkes tilbage i vindueshullerne 

og lysningerne indrammes og pudses hvide, så de skaber et varieret relief i 

facaderne. 

Sydfacade - mål 1:200

Nordfacade - mål 1:200 



BYGNING A 

Nordfacaden er karakteriseret ved de store udkragende altaner, der binder 

huset sammen med udearealerne. 

Gavlen deles i tre felter, der hænger sammen med de tre bånd og linjerne i 

taget for at tilnærme den skalaen på villaerne ved siden af. 

Vestfacade - mål 1:200 

41

22.03. kl. 09.00 

22.03. kl. 12.00 

22.03. kl. 15.00 


23.06. kl. 09.00 

23.06. kl. 12.00 

23.06. kl. 15.00 

21.09. kl. 09.00 

21.09. kl. 12.00 

21.09. kl. 15.00 


22.12. kl. 09.00 

22.12. kl. 12.00 

22.12. kl. 15.00 

BYGNING A 

SKYGGEDIAGRAMMER 

Med placering af indskolingen som en del af randbebyggelsen i karreen 

minimeres skyggen fra bygningen mest muligt. Særligt den store 

beboelsesejendom i baggården ved Bülowsvej vil få væsentlig bedre lys og 

solforhold med flytningen af Bygning A. 

4

BYGNING B OG C 



BYGNING B og C 

SMÅ PRÆCISE INDGREB 

Bygning B og C er velfungerende og -vedligeholdte bygninger, og ud fra et 

økonomisk, praktisk og miljømæssigt hensyn, har det været vores hensigt 

at ændre dem så lidt som muligt. Vi har derfor søgt at tilvejebringe de 

ønskede rum og funktioner ved at lave små, målrettede ændringer med 

en stor effekt. Den nye funktionalitet skabes primært ved enkelte større 

murgennembrydninger, ny møblering, grafik og belysning. 

Det mest grundlæggende valg har været at fastholde administrationen i 

dens nuværende placering i bygning C, hvor den ligger hensigtsmæssigt i 

forhold til ankomsten til skolen og nærhed til mediecenteret og samtidig 

næsten har den størrelse, der ønskes. 

Mediateket udvides ved at udnytte de arealer, der opstår i kælderen 

når toiletterne flyttes ud, til nye basisrum og placerer klipperummene i 

sammenhæng med mediatekets depot. Disse tiltag vil, sammen med en 

ny møblering, belysning og grafisk bearbejdning, gøre mediateket til det 

innovative, formidlende og pædagogiske læringscenter, der ønskes. 

4

Port 


Basislokale Basislokale Basislokale Basislokale 

Grupperum 

Mulighed for oprettelse 

af 5. basislokale 

Grupperum 

BYGNING B 

DISPONERING 

Bygning B indrettes til mellemtrinet i henhold til rumprogrammet. 

Kælderen ændres ikke. På de øvrige etager er basisrummene forstørret til 

50m 2 , og der er indrettet grupperum. For at nå op på de ønskede 14 basisrum, 

kan der indrettes to lokaler i fællesrummene som vist på stueplan og plan 1. 

Vi vil dog foreslå, at man venter med etableringen af disse rum, til behovet 

opstår (ved 5 spor på årgangen) og i stedet indretter fællesrummene, som 

vist på plan 2, hvor grupperummet deler det store fællesrum op i tre zoner. 


Grupperum 

Pedelrum 


Værksted 

Grupperum 

Grupperum 


Grupperum 

Mulighed for oprettelse 

af 5. basislokale 

Projektrum 

Grupperum 

4


BYGNING C 

DISPONERING 

Overordnet er bygning C organiseret sådan at administrationen bliver liggende 

i den hævede stueplan, mediateket placeres i plan 1 og klipperummene på 

parterreetagen. 


PLANER 

Parterre 

I parterreetagen fjernes de gamle toiletter og rummene efterisoleres og indrettes 

til basislokaler, der kan bruges i tilfælde af årgange med fem spor på skolen. Resten 

af tiden kan rummene anvendes til andre formål - som projektrum eller ekstra 

mødelokaler. 

Toiletterne reetableres som ønsket på etagerne, som skitseret på plan 2. 

I det store midterrum ryddes det gamle toilet og rummet indrettes til 

klipperum med to store borde med arbejdspladser, hvor man kan arbejde 

koncentreret, individuelt eller i mindre grupper. 

Rummet deles af en reol-ø, der fungerer som depot for biblioteket. 

Plan 1 

Administration og medarbejderrum nyindrettes i de eksisterende lokaler på 

plan 1. 

Møderum / forberedelse 

Møderum / forberedelse Nye Toiletter 

Lounge 

Køkken Personalerum 

Kontor Kontor 

Basislokale Basislokale 

Kontor 

Klipperum Depot Klipperum 

Personalerum Toi. 

Teknikrum Teknikrum 

Forrum 

Toi. 

Kontor 

Toi. 

Toilet 

4

Basislokale 

Basislokale 


Nye Toiletter 

Printer 

IT rum 

Pc-depot Pc-depot 

Bibliotek 

Arbejd/læse -væg 

Læselounge 

Udlån 

Nye Toiletter 

Basislokale 

Basislokale 

BYGNING C 

Plan 2 

På plan 2 samles den største del af mediecenteret en sammenhængende 

rumlighed med tre zoner. Bibliotek, lounge og projektrum. 


BIBLIOTEK 

Biblioteket er stadig en meget væsentlig del af mediecenteret. Glæden ved 

at læse og evnen til at finde og forholde sig til ny viden er grundstenen i 

mediecenteret også i fremtiden. Biblioteket er bevaret på den eksisterende 

placering, men indrettes på ny. Reolerne anvendes som vægge i små 

læserum og nicher, hvor man alene eller i mindre grupper kan fordybe sig 

i bøgerne. Det største rum overdækkes, så det fremstår som et lille hus. 

Langs vinduerne indrettes et langt bord, der springer i højden og indbyder 

til liggende, siddende og stående læsning og arbejde. 

Belysningen ændres så den understreger de nye funktioner i rummet. 

1


BYGNING C 

LOUNGE 

I loungen kan man trække sig tilbage og sidde eller ligge med en bog, sin 

ipod eller bærbare computer. Her kan en klasse samles til højtlæsning og 

eventyrfortællinger. De ældre elever kan læse aviser og høre podcasts. 

Loungen er et område som kombinerer bløde runde siddemøbler og 

tæpper med planter og en belysning, der med store pendler markerer 

mindre områder, som rum i rummet. Vi foreslår kombinationen af grønne 

planter, IT og bøger fordi det rokker ved den traditionelle fordom om 

biblioteket som et tørt og lidt støvet sted og fordi det skaber et spændende 

link mellem den abstrakte, den virtuelle og den naturlige verden. Vi tror at 

et grønt miljø vil være med til at skabe en rolig og inspirerende ramme om 

mediecenteret. 


PROJEKTRUM 

Projektrummet kan bruges af klasser eller mindre grupper til 

projektarbejde med relation til mediecenteret. Der er også her man finder 

mediecenterets printere og kopimaskine og har mulighed for også at klippe 

og klistre med tape, papir og saks.




INDLEDNING 

Vi har integreret en række bæredygtige tiltag i projektet med udgangspunkt 

i Frederiksberg Kommunes overordnede mål for bæredygtighed. 

På de kommende sider gennemgås tiltagene ud fra fokuspunkterne: 

Energi 

Materialer 

Vand 

Indeklima 

Landskab 

Affald 

Arbejdsmiljø og sikkerhed 

Som afslutning opsummeres de bæredygtige tiltag i bygning A i en oversigt. 

Ombygning eller nybygning? 

Vi har i arbejdet meget med spørgsmålet om, hvorvidt Bygning A skulle rives 

ned eller genanvendes, som en del af det nye indskolingshus. 

I forhold til overvejelserne om bæredygtighed synes det umiddelbart oplagt 

at prøve at bevare og genanvende så stor en del af bygningen som muligt. 

Energi og ressourceforbruget ved opførelse af en ny bygning svarer i 

gennemsnit til omkring 15 % af bygningens samlede forbrug i dens levetid. 

Den om- og tilbygning det ville kræve at få bygning A op på niveau i 

forhold til størrelse, funktionalitet og energiforbrug ville svare til en stor 

del af forbruget ved en nybygning. Da vi samtidig med en helt ny bygning 

kan nedbringe energiforbruget til energiklasse 1, vil det ekstra forbrug ved 

opførelsen, blive betalt tilbage i løbet af bygningens levetid. 

Dertil kommer de andre markante fordele ved en nybygning, der giver 

muligheder for at tilpasse de fysiske rammer fuldstændig til ønskerne i 

programmet og reducere overflødige kvadratmeter, skaber et bedre uderum 

og en klarere bymæssig struktur.

Daglysfaktor > 10 % 

Daglysfaktor > 7.5 % 





Daglysfaktor < 1 % 


Gennemsnit DF. 3,6 

Gennemsnit DF. 2,2 

Gennemsnit DF. 3,6 Gennemsnit DF. 4,6 

Gennemsnit DF. 3,0 Gennemsnit DF. 3,0 Gennemsnit DF. 4,0 


ENERGI 

Generelt 

Bygning A overholder bygningsreglementets krav til en klasse 1 bygning. 

Energiforbruget har været et integreret designparameter i 

skitseringen og har på afgørende punkter være med til at forme 

bygningen. 

Bygningen er udformet meget fleksibelt, hvilket er med til at sikre 

bygningen en lang levetid og gør det muligt at ændre organiseringen 

af bygningen med et minimalt ressourceforbrug. 

Bruttoarealerne er minimerede. Jo mindre en bygning er, jo mindre 

energi og ressourcer bruges der på at opføre og drive den. Den 

første måde at reducere en bygnings energiforbrug på, er derfor at 

optimere etagearealet med korte gangliner og effektive, brugbare 

rum. 

Vinduerne er store, højt placerede og jævnt fordelt på nord og 

sydsiden af bygningen for at optimere dagslysforholdene og på 

den måde både opnå komfortable, lyse rum og besparelse på 

elforbruget til kunstig belysning. 

Taget er formet så der dannes en sydvendt tagflade over 

hovedindgangen, hvor solceller kan placeres optimalt i forhold til 

energiproduktion og samtidig ses fra Thorvaldsensvej som et signal 

om skolen og Frederiksberg Kommunes grønne profil. 

De traditionelle nedhængte lofter er erstattet af en langt slankere 

opbygning, hvilket forhøjer rumhøjden og dermed igen giver et bedre 

dagslys i bygningen. Lofterne udføres med en blotlagt betonfrise 

langs facader og vægge, hvilket øger bygningens mulighed for at 

akkumulere varme. 

Ud over de bygningsfysiske tiltag, er der lagt vægt på de passive tiltag. 

Terrændæk, ydervægge og tagkonstruktionen er isoleret kraftigt. 

Samtidig vil der blive fokuseret på at begrænse områder med reduceret 

isoleringstykkelse. Der er integreret energibesparende installationer samt 

solceller, lav-energivinduer og energirigtige ventilationsanlæg med høj 

varmegenvinding. Vinduer udføres som lavenergi med energiruder med 

argon. Ved valg af energitiltag vil livscyklusvurdering indgå som en del af 

vurderingsgrundlag, hvor disse er kendte. Kryptongas i vinduer er f.eks. 

fravalg på grund af en energitung fremstillingsproces. 


Alternative energikilder 

Af aktive foranstaltninger er det valgt at anvende solceller på tagene. 

Solcellerne producerer energi, som omsættes til el til bygningsdriften - bl.a. 

drift af ventilator i ventilationsanlæg. 

Hvis det ønskes at foretage yderligere energitiltag med fokus på at reducere 

CO2-udslippet, uden det skal koste mere i byggeprocessen, kan ESCOmodellen 

anvendes til eventuel implementering af et større solcelleareal 

end det der er medregnet i projektet. 

Energi-barometer 

Over 70 % af energiforbruget i nye bygninger som indskolingshuset anvendes 

til belysning, it og apparater. Vores adfærd har derfor meget stor indflydelse 

på energiforbruget. Synligheden og forståelsen af tiltagene er derfor vigtig. 

Anvendelsen af solceller ligesom anvendelsen af naturlig ventilation er et 

godt tiltag i den retning. 

Der ud over har vi ‘opfundet’ et Energibarometer, som er tænkt ophængt et 

centralt sted på hver etage i indskolingshuset. Ideen er at energibarometeret 

skal igangsætte diskussion om hvordan energi opstår, og hvordan man 

sparer på den. Det kunne f.eks. være et billede af børn der husker at slukke 

for vandet, lukke døren, slukke lyset mv. Det vil være oplagt at placere 

en elmåler, der kan løbe baglæns, sammen med Energibarometeret. Elmåleren 

lyser grøn når der sælges strøm, og rødt når der aftages strøm. 

Mange undersøgelser viser at synliggørelse af energiforbruget øger folks 

bevidsthed herom.



Ventilation 

Vi mener, det pædagogisk vil være bedst at udføre bygningen med naturlig 

ventilation. Det giver en direkte, letforståelig sammenhæng mellem vejret 

udenfor, indeklimaet og den måde bygningen fungerer på. Der er mulighed 

for at opfylde kravene til energiklasse 1 med naturlig ventilation, men vi 

har ikke kunnet leve fuldt ud op til alle komfortkrav i byggeprogrammet, 

hvorfor vi har valgt som alternativ at tilbyde et mekanisk ventilationsanlæg 

med varmegenvinding. De 2 muligheder er her beskrevet. 

Ventilation mulighed 1: 

Naturlig ventilation i opholdsrum kombineret med mekanisk ventilation i 

multisal, toiletter, omklædning, depoter og gange. 

Balanceret mekanisk ventilation 

Anlægget udføres som mekanisk VAV-anlæg i multisal med variabel 

luftmængder iht. aktivitet og antallet af personer. Der udføres konstant 

udsugning fra toiletter og depoter med indblæsning i gange og trappeopgang. 

I omklædning udføres indblæsning i omklædningsområde og udsuges i 

bad. 

Med naturlig ventilation i multisalen vil det være svært at styre og overholde 

luftmængderne i byggeprogrammet samt lufthastigheden i opholdszonen. 

Derfor udføres mekanisk ventilation i salen. 

Naturlig ventilation i opholdsrum på 1. – 4. Sal 

Naturlig ventilation udnytter termisk opdrift og vind som drivkraft. Ved termisk 

opdrift drives ventilationen på udeluften og rumluftens temperaturforskel. 

Der udføres åbninger øverst i vinduerne på nord- og sydfacaderne og 

ventilationen drives via lodrette kanaler som opdriftsventilation. 

I sommerperioden, hvor der ikke forekommer store temperaturforskel 

ude og inde, vil den naturlige ventilation drives af en hjælpeventilator så 

anlægget vil fungere som hybridventilation. Alternativt kan der arbejdes 

med anvendelsen af såkaldte wind-cowls, som er en hætte, der kan trække 

luften op selv ved meget lave vindhastigheder. 

Anlægget styres efter luftkvaliteten ved simpel tidsstyring eller automatisk 

på basis af CO2 – målinger. Der er mulighed for overstyring af brugere eller 

ved regn og kraftig vind. 

Begrænsninger/ændringer iht. byggeprogram ved naturlig ventilation: 

• Lufthastighed på 0,15 m/s i opholdszonen og 0,4 m/s ved stående 

og gående arbejde kan ikke garanteres ved alle vejrforhold. 

• 1000 ppm kan ikke overholdes hvor vinduerne overstyres og lukkes 

ved regnvejr og kraftig vind. 

• Lyddæmpning kan ikke overholdes ved åbne vinduer i facaden mod 

vej eller mellem de enkle rum. 

Vores holdning er at begrænsningerne faktisk kan være med til at øge 

kvaliteten af anlægget, fordi det tydeliggør sammenhængen mellem vejr 

og indeklima og har et pædagogisk potentiale. I Århus udføres i øjeblikket 

forsøg med at opsætte såkaldte sniffere i basisrummene, som giver alarm 

når luftkvaliteten overskrider grænsen. Så holdes fem minutters pause 

inden undervisningen genoptages. De 5 min. kan bruges til, at øge luftskiftet 

og få CO2 niveauet under grænseværdien igen. Det øger bevidstheden om 

indeklimaet i klassen og sikrer en tiltrængt pause i undervisningen. 

Det skal understreges at den foreslåede løsning giver et rigtig godt indeklima 

og overskridelser vil være meget sjældne. 

Såfremt begrænsningerne ved naturlig ventilation ikke findes acceptable 

skal ventilation mulighed 2 vælges. 

Ventilation mulighed 2: 

Balanceret mekanisk ventilation i multisal og opholdsrum på 1. – 4. Sal. 

Anlægget udføres som mekanisk VAV-anlæg med variabel luftmængder iht. 

aktivitet og antallet af personer. 

Balanceret mekanisk ventilation for toiletter, omklædning, depoter og 

gange. 

Anlægget udføres med krydsveksler og med konstant udsugning fra toiletter 

og depoter med indblæsning i gange og trappeopgang. I omklædning udføres 

indblæsning i omklædningsområde og udsuges i bad. 


MATERIALEVALG 

Vi har valgt at opføre huset i beton, med formur i mursten og tegltag. 

Tunge konstruktioner og bagvægge er det energimæssigt bedste valg, fordi 

de tunge bygningsdele er i stand til at optage varme fra luften og give det 

tilbage til bygningen, når den køles ned. Det er en egenskab som forbedrer 

indeklimaet og nedsætter energiforbruget til opvarmning og køling. Betonen 

optager også vand fra luften og er således med til at regulere luftfugtigheden 

i bygningen. Samtidig skaber de tunge konstruktioner en robust ramme om 

det daglige liv på skolen. 

Valget af tegl er mere kontroversielt set med energi-øjne. Det kræver meget 

energi at producere mursten på grund af brændingen. Omvendt er der få 

andre facadematerialer, der har så lang holdbarhed og patinerer så smukt 

som mursten. Det er en facade, som kan stå i flere hundrede år og som i 

løbet af sin levetid vil blive et energimæssigt meget fornuftigt valg. Samtidig 

er mursten et 100 % naturmateriale. De er lavet af ler, sand og vand, og kan 

ved nedrivning enten genanvendes direkte eller knuses og anvendes som 

naturligt fyld. 

Indvendigt er der valgt lavemmiterende naturmaterialer, som ikke indeholder 

skadelige stoffer som f. eks. linoleum, keramiske fliser, beton, træbeton og 

træ. 

Alle materialer i huset robuste og kræver minimal vedligeholdelse.



VAND OG UDEAREALER 

Regnvand 

Der etableres opsamling af regnvand fra bygning A og C, som anvendes 

til toiletskyl. Ved bygning A udføres overløb fra regnvandsopsamlingen, 

som føres til et bassin i gårdhaven, hvorfra vandet reduceres ved naturlig 

fordampning samt optagelse af grønne græsser. Fra bassinet udføres overløb 

som sikring mod oversvømmelse ved længerevarende regnskyl. Bassinet, 

som også optager overfladevand fra de hårde belægninger i skolegården vil 

være beplantet med siv og græsser og stå som et mosehul, der i perioder vil 

tørre ud og på andre tidspunkter stå fuld af vand. Det bliver et godt levested 

for insekter, sommerfugle og frøer. 

Grundvand 

I alle nye toiletter og køkkener installeres vandbesparende armaturer. Det 

foreslås at man i stedet for de ønskede drikkevandsautomater anvender 

almindeligt postevand som drikkevand. Det er mindst ligeså sundt og sparer 

energiforbrug til fremstilling af emballage, transport og køling af vandet. 


AFFALDSHÅNDTERING 

Der etableres, som beskrevet en miljøstation på hver etage, hvor børnene 

kan deltage i sorteringen af affald og bringe det ned til den fælles miljøstation 

i forbindelse ved cykelskuret. Herfra kan det afhentes fra Bülowsvej. 

ARBEJDSMILJØ OG SIKKERHED 

Styring af sikkerhed på byggepladsen 

Sikkerhed på byggepladsen i udførelsesperioden, styres i samarbejde 

med skolen, så der ikke opstår nogle former for svigt. Det er Hansen & 

Andersen´s mål, at forholdet mellem bruger og entreprenør kommer til at 

glide så glidningsløst, som overhovedet muligt, med fokus på sikkerhed for 

personalet og brugerne. 

Styring af sikkerhed varetages af sikkerhedskoordinator fra Hansen & 

Andersen, som i samarbejde med personalet på skolen, vil gennemgå de 

kommende aktiviteter i byggeperioden. Her vil evt. ønsker til byggeprocessen 

kunne indarbejdes i den fremtidige plan for sikkerheds og sundhed, til gavn 

for skolen og entreprenøren. 

61


2 

4 

9 

10 

6 

7 

8 

5 

3 

1 

10 PUNKTER 

1 

2 

3 

4 

5 

6 

7 

8 

9 

10 

Infill 

Bygningen placeres i den eksisterende husrække og får derfor kun 

tre facader hvilket reducerer varmetabet. Samtidig efterisolerer 

indskolingshuset gavlen på nabohuset automatisk. 

Dagslys 

Vinduesåbningernes størrelse og placering i facaden er fastlagt ud fra 

bygningens dagslysbehov. 

Levetid 

Murstensfacaden har en meget lang levetid og bliver kun smukkere 

med årene. Det betyder at et stort energiforbrug i produktionen 

vendes til en fordel i husets levetid. 

Vand 

Regnvand fra tage og belægninger opsamles og genanvendes til 

toiletskyl. Overskydende regnvand opsamles i et bassin i gårdhaven. 

Egenproduktion af el 

Solceller monteret på det sydvendte tag over hovedindgangen 

leverer el til nettet, så elmåleren i nogle situationer vil løbe baglæns. 

Placeringen vil gøre dem til et synligt tegn på skolens grønne profil 

Et foranderligt hus 

Bygningen er meget fleksibel og kan med et begrænset ressourceforbrug 

tilpasses fremtidige ændringer i indretning og anvendelse. 

Naturlig ventilation 

Der udføres naturlig ventilation, som regulerer indeklimaet ved et 

styret luftskifte gennem vinduesåbninger, og drives af forskellen 

mellem inde- og udetemperaturen, den termiske opdrift og 

vindpåvirkningen på klimaskærmen. 

Varmekapacitet 

En tung indvendig konstruktion giver bygningen en stor varmekapacitet, 

hvilket forbedrer indeklimaet og sparer energi til opvarmning og 

nedkøling. Ved at undgå nedhægte lofter forbedres betondækkenes 

varmekapacitet. 

Intelligent bygning 

Intelligent styring af belysning, ventilation og teknik nedsætter 

elforbruget. 

Inddragelse 

Eleverne inddrages i bygningens forbrug ved opsætningen af et 

miljøbarometer på hver etage, som følger bygningens energiforbrug 

og produktion. Der indrettes miljøstationer, hvorfra det sorterede 

affald bæres ned til den fælles opsamling i gården. 



6



BYGNING A 

KONSTRUKTIVT PRINCIP 

Det konstruktive princip understøtter det funktionelle diagram på forrige 

side. Bygningen er konstruktivt opdelt i tre bånd på langs af huset. De 

defineres af de østvest-gående facader og to bærelinjer. I den midterste 

zone er dækkene båret af bjælker, hvilket muliggør en helt fri indretning. 

På denne måde minimeres konstruktionshøjden på betonhuldæk. Der 

er valgt beton/letbetonelementer til bagmur, indvendige skillevægge og 

hovedbjælker. Ved fremstilling af beton afgives en stor del CO2. Betonen 

optager i gennem dens levetid CO2 fra atmosfæren og ved nedknusning af 

betonen, når bygningen om mange år er udtjent, opsuger betonen store 

mængder CO2, hvorfor det samlede CO2 regnskab for beton er acceptabelt 

Huset er delt på tværs af to stabiliserende vægge, der danner en ramme 

om basislokalerne i hjørnerne og samtidig brandmæssigt deler hjørnerne 

fra midterzonen. 

6

Naturamodiserder aluminiumsvunder i teglfacade 

Petersen Tegl D 71 Petersen Tegl D 47 

Web-net 



MATERIALER 

Generelt: 

For materialer i landskabet - se beskrivelsen af landskabsprojektet på side 

8 til 12. 

Bygningen skal opfylde energiklasse 1, hvilket stiller øgende krav til isolering, 

minimering af kuldebroer, lavenergiruder og styring af ventilation. 

For kvaliteter, krav mv. henvises til byggeprogrammet del II: Tekniske Krav. 

Materialerne skal være rå og robuste i den indvendige aptering. Hvis skolen 

bliver for pæn eller overdetaljeret, vil det lægge en dæmper på brugen 

af rummene. Udvendigt anvendes eksklusive, robuste materialer, som 

tegl, natursten og aluminium, som matcher de klassiske Frederiksberg 

ejendomme på Thorvaldsens Vej. 

Indvendige overflader i bygning B og C bevares så vidt muligt. 

Generelt bevares indvedige overflader i bygning B og C så vidt muligt. 

Facader: 

I bygning B ændres facaderne ikke. 

I bygning C udføres nyt facadeparti ved de nye basisrum i parterreetagen. 

Partiet udføres som eksisterende facade, men med lavenergivinduer. 

Bagvægge udføres i betonelementer. Formur opmures i Petersen tegl i to 

forskellige farver i løberforbandt. Den mørke trekant i gavlen pudses. 

Vinduer udføres som Rationel lavenergivinduer med argon. 

Vinduerne trækkes ca. 15 centimeter tilbage. 

Vinduesfalse og sålbænke udføres hvide, så de danner rammer omkring 

vinduerne. 

Døre til passagen i stueetagen udføres som automatiske døre, så man kan 

trække en cykel gennem passagen. 

Altaner ophænges på bolte forankret i dæk og bæres af trækbånd. Altaner 

udføres som lette konstruktioner i galvaniseret stål med gulv af perforerede 


dørkplader og sider som Webnet fra Jakob Inox-line i fuld højde. Halvdelen 

af altanen overdækkes med tag i polycarbonat. 

Tag: 

Saddeltage udføres som bjælkespær med traditionelt undertag og plane 

tagsten som Koramic Datura. Farver og blanding afpasses murstenene. 

Saddeltage over opholdsrum udføres åbne til kip men med synlige bjælker. 

Gavltrekanter som vender ind mod taget opføres som lette konstruktioner 

og beklædes med mørke plader. 

Flade tage udføres med tagpap på kileskåret isolering. 

Ovenlys udføres som Velux med automatik. På det flade tag udføres to 

ovenlyskupler. 

Trapper: 

Trapper udføres i lys terrazzo som Hvid Svensk Marmor fra Dalton. 

Gelændere udføres som Type X fra Dalton i pulverlakeret hvid. 

Gulve: 

Gulve udføres generelt som linoleum med korkment udlagt på spånpladegulv 

på strøer. 

Gulve i toiletter og omklædning udføres som klinkegulv i 10x10 cm farvede 

klinker. 

Gulv i Multisal udføres som Boflex sportsgulv i træ med overflade i 

sportslinoleum med opstribning. 

Gulv i foyeren udføres som asfalt med grafiske felter som udendørs. 

Indvendige vægge 

Lette skillevægge udføres generelt som isolerede gipsvægge med krydsfiner 

i inderste lag, som underlag for opsætning af tavler, reoler mv. 

Vægge omkring trapperum står i umalet støvbundet beton. Alle øvrige 

vægge spartles, filtes og males. 

Vægge i toiletter og omklædningsrum udføres i beton/letbeton. I 

omklædningsrum monteres 10 x 10 cm klinker op til 2100 mm over gulv 

i badezoner. På toiletter monteres væg-til-væg spejl over vask. Herunder 

monteres farvede 10 x 10 klinker. 

Døre udføres generelt som massive døre med fodspark. Der udføres 

branddøre i henhold til brandstrategi. 

Glasvægge ved kontorer og grupperum udføres i enkeltlags- sikkerhedsglas 

monteret i alu-profiler ved gulv og loft som La Fuco. Døre i glasvægge udføres 

som massive døre i alurammer. 

Glasfoldevægge i multisal udføres i hærdet lamineret enkeltlagsglas som La 

Fuco. 

Rum med åbent til kip - og indvendigt vindue - CEBRA og Dorthe Mandrup 

Asfalt med farvet grafik 

Farve klinker 

6

Depotdøre beklædt med pressening 

Lyskunst integreret i bygningen - Steven Scott. 


Der udføres to brandskydeporte i Multisalen for at åbne den mod passagen 

og gangen. 

Der udføres to vinduer på hver etage i de indvendige lette skillevægge 

mellem basisrum/værksteder og fællesrum 

Vægge i passagen beklædes med mosaiksten. 

I musiklokale og multisal udføres tunge lydgardiner som Molton fra Priebe. 

Vindueslysninger og karme udføres i malet mdf. 

Indvendige vægge i bygning B og C som ikke ændres, behandles ikke. 

Lofter: 

Lofter udføres som hvide træbetonpaneler monteret på 50 mm forskalling 

med isolering. Panelerne monteres som hele plader i felter. Langs kanterne 

af rummene ses betonelementerne, som males hvide. 

Betonbjælker i husets midterzone pakkes ind i gips for at overholde 

brandkrav. 

I bygning B og C bevares eksisterende lofter. 

Inventar: 

Bygning A 

Omfang af fast inventar fremgår af byggeprogrammet del II: Tekniske Krav. 

Generelt søges inventar fra den eksisterende bygning A genanvendt, hvor 

det kan indpasses i konceptet for den nye bygning. 

Garderober udføres som bøjlestænger med faste bøjler. Tekøkken, 

garderober, køleskabe og håndvaske til basisrummene samles i skabsvægge 

placeret under bjælkerne i midterzonen i huset og i tekøkkenet. 

Der udføres en ”Ruse” i hullet i dækket mellem plan 3 og 4. Det er 

klatrenet/hængekøjer/rummøbler udført i hvidt nylonnet behandlet med 

brandhæmmer, som Netop-til-leg. Mellem plan 1 og 2 udføres et net i gulvet 

i samme materiale som rusen. 

Depoter i multisal udføres med døre i stålrammer beklædt med 

pressening. 

Bygning B 

Eksisterende inventar genanvendes 

Bygning C 

I administration og medarbejderrum ændres det faste inventar ikke. 

I mediateket modificeres reolerne, så de danner rum og siddepladser. 

Fast inventar etableres der ud over i henhold til byggeprogrammet del II: 

Tekniske Krav. 



INSTALLATIONER 

VVS 

Varme 

Fjernvarmestik føres ind i teknikrum i kælder. 

Bygningen opvarmes med radiatorvarme og radiatorer dimensioneres så det 

er muligt, at opvarme til 22° C ved en udetemperatur på -12° C. Radiatorer 

placeres fortrinsvis under vinduespartier for at begrænse kuldenedfald 

herfra. 

Alle varmerør udføres i sorte stålrør fremført i skakt, hvorfra de fordeles ud 

til hver etage i gulve eller over nedforskallet loft. Alle rør varmeisoleres på 

nær synlige radiatorstik i det aktuelle rum. 

Brugsvand 

Vandstik indføres i teknikrum i kælderetage under blok A. Efter hovedmåler 

afgrænes til forsyning af varmvandsproduktion som opbygges så 

legionellaproblemer ikke opstår. Brugsvand fremføres i installationsskakte 

ved trapperum. Der udføres cirkulation på varmt brugsvand til sikring af, at 

”ventetid” ved de enkelte tapsteder begrænses. Pumpe for cirkulationsledning 

udføres som tidsstyret pumpe med lavt energiforbrug. 

Alle vandledninger udføres i rustfri stålrør med press-samlinger. Rør varme- 

og kondensisoleres i teknikrum, teknikskakte og over nedhængt loft. 

Koblingsledninger fra fordelerrør til de enkelte tapsteder fremføres skjult i 

pexrør i tomrør. 

Armaturer ved håndvaske udføres med skoldningsspærre og som berøringsfri 

armaturer med automatisk start / stop for begrænsning af vandforbrug. 

El 

Stikledning tilsluttes hovedtavle i teknikrum i bygning A. Der placeres 

gruppetavle på hver etage. 

Elinstallationer udføres hovedsageligt som skjult installation i gulv, vægge og 

loft, og i øvrigt iht. stærkstrømsbekendtgørelsens krav. 

Belysning udføres med energibesparende armatur og lyskilde. For at optimere 

energiforbruget udføres der daglysregulering i rum med tilstrækkeligt 

dagslysindfald, samt bevægelsesstyret lys. 

Belysning i rum med dagslys udføres så det skal tændes manuelt. Slukfunktion 

og dæmpning kan desuden overstyres manuelt. I bygning B genanvendes 

eksisterende styring og armaturer. 

Almen belysning udføres på grundlag af DS 700 ”Retningslinjer for kunstig 

belysning i arbejdslokaler” og sikkerhedsbelysning udføres på grundlag 

af bygningsreglementet og DS/EN 12 193. Den generelle belysningen 

suppleres i fællesområder og mediatek med enkelte specialarmaturer – i 

gennemsnit 6 på hver etage, som nedhænges eller indbygges for at skabe 

lysoplevelser. Der kan til nogle af disse anvendes indbyggede LED armaturer. 

Det kan overvejes at lade en lyskunstner, som Steven Scott, som arbejder 

med lavenergi lyskunst at deltage i lyssætningen af disse rum. 

CTS 

Alle tekniske varmeanlæg, varmt brugsvand samt alle ventilationsanlæg 

styres, reguleres og overvåges over et Trend CTS anlæg. Der indlægges 

dynamiske anlægsbilleder på CTS-anlægget af alle de tilsluttede anlæg. Det 

vil være muligt, at styre lysinstallationer m.v. over CTS-anlægget. 

Der vil blive mulighed for, at bruge data fra CTS anlæg i undervisningsbrug 

idet billeder kan projiceres op på lærred via projektor. 

6


KUNST 

Mod gaden foreslår vi, at der over indgangen udføres et kunstværk integreret 

i facaden, som markerer indgangen og samtidig eventuelt fungerer som en 

udsigtspost for eleverne over gaden. 

Kunstværket er ikke indeholdt i tilbuddet. 


DATA 

1

Nedrivning af bygning A 

Indretning af byggeplads 

Udførelse af bygning A 

Udførelse af bygning B 

Udførelse af bygning C 

Mangelgennemgang af byg. ABC 

Rengøring af bygning ABC 

Aflevering af Bygning ABC 


mar. 2010 apr. maj juni juli aug. sep. okt. nov. dec. jan. 2011 feb. mar. apr. maj juni jul Aug. 

TIDSPLAN 

RAMMETIDSPLAN 


BYGGEPLADS 

BYGGEPLADSINDRETNING 

Arbejdsområde 

Adgangsveje 

Byggepladshegn 

Materialecontainer 

Skurby 

Byggestrøm

Bygning A Indskoling/SFO (bygning A) antal rum m 2 pr. rum samlet Brutto 

Basislokale 18 50 900 

Faglokaler / værksted 8 49 392 

Fællesrum, lille 2 47 94 

Fællesrum, stort 2 84 168 

Musiklokale 1 94 94 

Lokalt mediecenter 1 50 50 

Grupperum 9 12 108 

Garderobe, køleskab, vask: Integreret i fællesrum 9 

Kontor 3 24 72 

Te-køkken 3 21 63 

Lektiecafé: Placeret i lokalt mediecenter 1 

Mælkekøkken 1 29 29 

Sundhedsklinik 4 15 60 

Personalerum med bad/toilet 2 17 34 

Foyer 1 66 66 

Multisal 1 224 224 

Omklædning/bad 2 18 36 

Rengøringsrum 5 2,5 12,5 

Depot, stor 3 17 51 

Depot, lille 8 2,5 20 

Alm. Toiletter 10 4,5 45 

Handicaptoiletter 5 7 35 

Bygning A I alt 2.553,50 3.356 

Bygning B Mellemtrin 

Basislokale 14 56 784 

Grupperum 7 17 119 

Garderobe, vask, køleskab, affald 259 

I alt 1.162,00 

Bygning C Administration / personale / ledelse 

Kontor, stor 2 31 62 

Kontor, lille 2 23 46 

Møde/forberedelse 2 40 80 

Personaleområde 1 147 147 

I alt 335 

Bygning C Mediecenter 

Fællesrum m. bibliotek, it-rum og læselounge 1 220 220 

Klipperum 2 49 98 

I alt 318 

Toiletter i bygning C 

Fordelt på etager 21 5,5 115,5 

I alt 115,5 


AREALER 

LOKALEOVERSIGT 


BRAND 

BRANDSTRATEGI 

Indledning 

Bygningen er en nyopførelse af en 5 etagers bygning med facade mod 

Thorvaldsensvej. Bygningen udføres af traditionelle materialer, og har en 

traditionel geometri. 

Bygningen skal behandles under BR08. Der forefindes ikke aktiviteter 

eller oplag som skal behandles under tekniske forskrifter. Der indrettes 

forsamlingslokale til mere end 150 personer i stueetage, hvorfor 

Driftsmæssige forskrifter for forsamlingslokaler skal følges. Bygningen 

indrettes med undervisningslokaler, hvorfor Driftsmæssige forskrifter med 

undervisningslokaler skal følges. 

Bygningens anvendelse 

Bygningen er en del af en skole og indrettes med basisrum og værksteder 

fra 1. sal til 4. sal. I stueetagen indrettes et forsamlingslokale (Multisal) på 

225 m2. Multisalen forventes, at kunne benyttes af mere end 150 personer. 

Multisalen skal kunne benyttes til overnatning - antallet af overnattende 

begrænses til maksimalt 50 personer. 

Bygningen behandles i anvendelseskategori 2 for Basisrum i de 4 hjørner 

af bygningen og anvendelseskategori 3 for midtersektionen af bygningen. 

Multisalen vil desuden opfylde krav til anvendelseskategori 5, ved anvendelse 

til overnatning af op til 50 personer. 

Placering af bygningen på grunden 

Bygningens placering fremgår af situationsplanen. Bygningen adskilles fra 

nabobygningen af en brandsektionsvæg. 

Flugtveje 

Flugtvejsstrategien er at personer kan flygte via flugtvejstrappe eller til et 

sikkert sted i bygningen i form af en anden brandsektion. Der etableres 

flugtvejstrapper i hver ende af bygningen. Flugtvejstrapperne placeres i egen 

brandsektion og dimensioneres til det antal personer, som ikke har mulighed 

for evakuering til sikkert sted i bygningen. Der vil intet sted i bygningen være 

længere til en flugtvej end 25 m. 

Skilte og markeringer 

Der udføres flugtvejsskilte over eller umiddelbart ved udgange suppleret 

med henvisningsskilte i fornødent omfang. 

Akive brandsikringstiltag 

Der udføres varslingsanlæg i bygningen. 

Der udføres automatisk branddørlukningsanlæg på udvalgte døre. 

Der udføres flugtvejs- og panikbelysning. 

Der installeres slangevinder i et sådan omfang, at der fra et vilkårligt punkt 

maksimalt er 25 m til nærmeste slangevinde.

11 Mbit, pdf-fil - Skolen ved Bülowsvej

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?