PDF – udgave - DOF Sønderjylland

Panurus 

Fugle og natur i Sønderjylland 

OAS og DOF Sønderjylland 

42. årgang 2008 nr. 4

Få indflydelse!! 

Af Bjarne Nielsen 

Så er det nu, at man skal gøre en lille ekstra indsats, hvis man gerne vil have indflydelse 

på, hvordan de ornitologiske foreninger bruger sin indflydelse og sine kræfter. Denne indflydelse 

kan man nemlig bedst få ved at møde op på foreningernes respektive generalforsamlinger 

og give sin mening til kende. 

Man kan selvfølgelig altid diskutere, hvor stor indflydelse det enkelte medlem har, men man 

behøver ikke at være i tvivl om, at indflydelsen bliver lig NUL, hvis man vælger ikke at møde 

op. 

Fuglene Fuglene bliver bliver - ligesom ligesom den den øvrige øvrige natur natur natur - presset presset voldsomt voldsomt i i øjeblikket: 

øjeblikket: 

• Der er husdyrbrugene, der ikke bare stiger i antal men i foruroligende grad også i 

størrelse. 

• Der er den hurtigt stigende og voldsomt belastende CO2-udledning. 

• Der er befæstelsen i form af nye veje, som f.eks. motorvejsprojektet gennem den 

sydøstlige del af det gamle amt. 

• Der er hårdtarbejdende kræfter, som forsøger at få gjort flere arter jagtbare. 

Disse og mange flere faktorer er vi - de ’grønne’ organisationer - tvunget til at tage yderst 

seriøst og vurdere, hvor vi bedst bruger vore ikke-uudtømmelige ressourcer. Hjælp os med 

at beslutte, hvad vi skal prioritere ved at give jeres besyv med på generalforsamlingerne. 

Søndag d. 25. januar 2009 kl. 15:00: OAS generalforsamling 

Søndag d. 1. februar 2009 kl. 15:30: DOF Sønderjylland generalforsamling 

Hans E. Lock 

Avbækvigvej 2, Avbæk 

6200 Aabenraa 

Stærekasser, flyvehul 50 mm 

Mejsekasser, flyvehul 35 mm 

Mejsekasser, flyvehul 28 mm 

Pris: 25.- kr. pr stk. 

Natugle, Allike, Tårnfalk. 

Pris 125.- kr. pr stk. 

Fuglekasser, fremstillet af vandfast 

krydsfiner, enkle og ubehandlede. 

Så billige, at du kan fylde haven, gavlen 

eller masten. 

Andre kassetyper efter aftale. Alle 

priser er afhentet på værkstedet. Vi 

sender for fragtprisen. 

Tlf. 74622203 Mobil 22245203 

Email lock@os.dk 

Hjemmeside: www.redekassebyggeren.dk

Nyt i naturen 

Af Egon Iversen 

Nr. 4 - 2008 

I dette efterår er der afsluttet flere projekter, 

som er til gavn for naturen. Når naturen har det 

godt, får vi automatisk større glæde og oplevelser, 

når vi bevæger os herude. 

I begyndelse af september blev et nyt udsigtstårn 

færdig i Søgård Mose, som Fugleværnsfonden 

ejer. Tårnet er indrettet med 2 etager. En 

platform med adgang via en rampe, som kørestolsbrugere 

kan køre ind på. Herfra går en 

trappe op til en øvre platform. Tårnet er flyttet 

og nu placeret sådan, at birkebevoksningen 

danner kulisse. Fra tårnet er der en flot udsigt 

over det specielle moseterræn. 

I Rens er snæbelprojektet ved Sønderåen indviet. 

Åen er reguleret, så opstemningen er omdannet 

til et langt stryg med svagt fald. Man 

håber, at snæblen nu kan vandre længere op 

gennem åsystemet til Store Jyndevad. I området 

plejer man at kunne se Isfugl, Vandstær og 

Bjergvipstjert. Jeg kan varmt anbefale besøgende 

at smage en røget ørred fra det nærliggende 

dambrugs gårdbutik. 

Endelig har SNS lukket flere grøfter i Bolderslev 

Skov, der er udlagt som naturskov og habitatsområde 

pga. områdets unikke bevoksning af 

især Småbladet og Storbladet lind. Skoven har 

sin oprindelse langt tilbage i tiden, og har været 

drevet som en stævningsskov tilhørende de lokale 

landmænd. Den er nu købt af SNS og fredet. 

Grøfterne lukkes for at skabe en mere naturlig 

vandstand og dermed mulighed for en 

mere varieret artssammensætning i skoven. 

Tårn i Søgård Mose 

Indhold 

Indflydelse 2 

Naturnyt 3 

Ekspedition Svalbard 4 

Vadefugle i grønsagsmark 8 

Fiskehejre … og dog 9 

Fugletur til Laplands fjelde 10 

Udflugt til Hopsø på Nordals 14 

Stor tornskade i Sønderjylland 18 

Formandens kikkert 20 

Ballum sluse - i regn og rusk 21 

Fugleture i Sønderjylland 23 

Forside: Fuglekonge 

Foto: Bjarne Nielsen 

Bagside: Grønsisken 

Foto: Egon Iversen 

Herefter lader man den passe sig selv 

til gavn og glæde for miljøet og de 

kommende generationer. 

Skoven er ganske rig på forskellige 

ynglende fugle, således er der i 1997 

registreret 40 forskellige ynglende arter. 

Der er offentlig adgang til området og 

mulighed for at tage skoven nærmere 

i øjesyn ad en markeret vandresti. Der 

kan læses mere i en udarbejdet folder 

om skoven, som ligger på internettet. 

Sønderå ved Rens Fra Bolderselv Skov 

Panurus nr. 4 - 2008 Side 3

Ekspedition Svalbard 

Foto og tekst: Troels Torstein 

Jeg har været på en fantastisk tur i min 

sommerferie med masser af fugleoplevelser 

og andre spændende dyr – og det er 

bestemt ikke noget, jeg sådan går og vader 

i til dagligt, så det har virkelig været 

en af den slags ting, man gerne fortæller 

om – så her følger en begejstret fuglekiggers 

beskrivelse af en rejse til Isbjørnens 

rige. 

Ø-gruppen Svalbard er den nordligste del 

af Norge – et godt stykke ude i ishavet på 

vej mod nordpolen. Her finder man et af 

Europas sidste tilnærmelsesvist uberørte 

vildmarksområder. Alt nyder da også en 

eller anden form for beskyttelse ; hvis ikke 

områderne er natur- eller fuglereservat, så 

Side 4 Panurus nr. 4 - 2008 

Sølvmåge 

Foto: Bjarne Nielsen 

er det nationalpark. Genvæksten her er 

ekstrem langsom, bl.a. grundet permafrosten. 

Intet forsvinder eller omsættes – så 

her trædes meget varsomt. Svalbard er et 

unikt område på mange planer. Her kommer 

mange forskere, og byen har trods sin 

beskedne størrelse sit eget universitet. 

Geologien f.eks. er fuldstændig mageløs. 

Fossile planterester fortæller os, at Svalbard 

har ligget et helt andet sted engang – 

på langt sydligere breddegrader. Gletsjerne 

kunne måske fortælle os lidt om, hvordan 

vores hjemlige østjyske fjorde i sin tid 

er blevet lavet, så her er altså en masse at 

fordybe sig i. 

Så er klimaet jo rigtig arktisk. På de

”varmeste dage” var vi begavet med 5-6 

graders varme, men flere dage måtte vi tage 

til takke med et stort rundt 0 ! En temperatur 

på frysepunktet - og så kan en frisk 

vind altså skære i krydsfiner, så påklædningen 

skal være i orden. 

Jeg mødtes i Kastrup lufthavn med 50 forventningsfulde 

fuglekiggere, der ligesom jeg 

skulle med Dansk Ornitologisk Forening på 

en drømmerejse til det høje nord. Efter en 

overnatning i Longyearbyen på Spitsbergen, 

påmønstrede vi et ekspeditionsskib, som 

var vores hjem i de næste 10 dage. Et dejligt 

skib, som udover fine indkvarteringsforhold 

og utrolig fin forplejning bød på rigtig 

gode observationsmuligheder. En meget 

væsentlig ting var også de indtil flere daglige 

ture i gummibåde, såkaldte zodiac` - det 

var ganske enkelt magisk at drive rundt 

mellem pakisen for slukket motor, hvor vi 

var i øjenhøjde med Tejster, Polarlomvier 

og Søkonger. Nu er det jo ikke det kæmpestore 

antal arter, man skal holde rede på – 

men til gengæld er de der i millionvis. Vi 

besøgte således et søkongefjeld, hvor fuglene 

sværmede om os som stæreflokke. Her 

bidrog det i øvrigt til mystikken, at det var 

snefog og tykt i vejret, så vi ikke kunne se, 

hvor fuglene kom fra. Bare et eller andet 

sted deroppe under fjeldets skyhat måtte 

de have deres unger. 

Jeg må opholde mig lidt ved min yndlingsfugl 

på turen – vores tro følgesvend på skibet. 

Mallemukken. Denne fantastiske flyver 

opførte konstant akrobatiske flyveøvelser 

for næsen af mig. Jeg legede lidt med tanken 

om at sidde på ryggen af den, mens 

man fløj elegant rundt mellem bølgetoppene 

uden at blive våd. 

Der er ingen rovfugle på Svalbard, men til 

gengæld er der store glubske Gråmåger og 

kjover. De sidste kan godt være barske 

over for uagtsomme ornitologer, som kommer 

for tæt på. Vi var ellers meget opmærksomme 

på, at her foregår tingene altså 

på fuglenes og vildets præmisser. Der 

blev faktisk tænkt meget på, at vi var gæster 

på naturens enemærker, og der blev 

konstant vogtet på risikoen for forstyrrelser. 


Man bliver jo ret andægtig og ydmyg, når 

man står og betragter Kortnæbbede gæs og 

Bramgæs med unger – ganske uundgåeligt 

tænker man på spisekammeret ovre ved 

vadehavet, hvor gæssene holder rast - og 

så står man lige nu og kigger på dem her 

på Svalbard på deres yngleplads. 

Vi så masser af Rider – de var overalt i et 

utælleligt antal. Det er jo også en fugl, som 

vi har et forhold til her i Danmark.Tænk bare 

på klinten ved Bulbjerg. Ja – det var vistnok 

oprindeligt den fritstående Skarreklit, 

der var deres ynglested, men den blev jo 

forvandlet til en Skarreklat i en brandstorm, 

hvorefter Riderne flyttede ind på den faste 

grund. 

Rider på is 

Vi fik pænt med Ismåger serveret sådan 

drypvis i ny og næ. Det var for mig endnu 

en ny art, som jeg hurtigt fik lært at skelne 

fra de andre måger. Den adskiller sig fuldstændig 

fra de andre med sin kridhvide 

dragt – den ligner ingen andre. 

Lidt vadefugle blev der også budt på. Den 

mest almindelige er nok den Sortgrå ryle, 

som optrådte meget tillidsfuldt mange steder. 

Jeg syntes også, det var sjovt at se 

Stor præstekrave her, selvom jeg blev fortalt, 

at det er en ret almindelig foreteelse. 

Derimod var Rødben nok noget, der kunne 

få folk til at pudse brillerne og teleskopet. 

En ret bemærkelsesværdig ting var også 

Gravanden, som der blev set et par stykker 

af. 

Forresten må jeg da ikke glemme Svalbards 

sangfugl,Snespurven, som er en af de sikre 


karakterfugle her. Alle fugle her undtagen 

Svalbardrypen er trækfugle, men tænk, at 

en lille spurv krydser Barentshavet. Det kan 

man vist kalde livsvilje ! Den var såmænd 

den allerførste fugl, vi så på Svalbard. Den 

sad og sang i vilden sky på en mast uden for 

lufthavnen i Longyearbyen, da vi kom. Den 

var med os mange steder, og igen er det jo 

sjovt at møde fuglene på deres ynglested. 

Således landede der en snespurveunge halvanden 

meter fra, hvor jeg tog et lille hvil under 

en landgang. Det er jo det fantastiske – 

der er ingen her, som ikke viser det allestørste 

hensyn. Alt er fredet, så fuglene og 

vildtet er ikke bange, snarere lidt nysgerrige 

af og til. 

En af de rigtig store oplevelser på turen er 

jo givetvis at se kongen af Svalbard i sit rette 

element : Isbjørnen. Dette dyr er næsten 

synonym med Svalbard og en indikator på 

hele miljøets situation. I programmet for 

turen stod der : måske er det sidste chance 

for at se Isbjørne. Man skal tænke på, at 

hans majestæt står på toppen af fødekæden 

– så det hele havner altså hos denne imponerende 

skabning. Vi så 14 Isbjørne på hele 

turen, og i rapporter fra tidligere ture læser 

man om 40-50 isbjørne – så det taler vel sit 

tydelige sprog. Hvis der sker en ændring, ja 

så mærkes den her. Bliver der mindre is, 

bliver det ikke nemt at fange sæler - og ophobning 

af tungmetaller og anden forurening 

vil true dens forplantningevne , så her 

er et (stadig) levende bevis på, at forskning 

i miljøet er en umådelig vigtig ting i de ark- 


tiske områder. 


Så er det ikke usædvanligt,at vi ser hvaler. 

Således så vi 10 Hvidhvaler allerede ved 

starten af vores ekspedition. De lå faktisk i 

en flok lige omkring havnen i Longyearbyen 

– så oplevelserne er altså lige for næsen af 

én. I farvandet omkring Spitsbergen så vi 

Vågehvaler, og der var nogle, der kunne bestemme 

en af vores observationer til Grøndlandshval. 

Et utroligt dyr for mig var også Hvalrossen. 

En besynderlig skabning, som ligner noget 

evolutionen har glemt at justere - et lille hoved 

med to imponerende stødtænder og en 

krop, der vejer op til to tons ! Vi kom i gum- 

mibådene meget tæt på tre af dem, som lå 

og hyggede sig på en isflage. 

Dette har for mig været en oplevelse, jeg 

lever længe på. Jeg er slet ikke færdig med 

at bearbejde det alt sammen – renskrive 

dagbog, redigere mine billeder og læse efter 

på en hel masse ting, jeg vil vide mere om. 

I skrivende stund er den officielle rapport 

om turen heller ikke færdig, men for interesserede 

kan jeg henvise til DOF-travels 

hjemmeside, hvor man vil kunne finde rapporter 

fra forrige ture til Svalbard.

Fiskehejre…… og dog ?? 

Tekst of foto: af Egon Jensen 

Fra min bopæl har jeg en glimrende udsigt 

over Haderslev Fjord med tilgrænsende 

eng og rørskov. Jeg har ved adskillige lejligheder 

set Fiskehejre foretage en lidt 

pudsig adfærd. Nu er der jo ingen fisk på 

engen, men derimod frøer, mus og diverse 

småkryb. Som Fiskehejre gider man jo 

ikke løbe rundt på engen for at støve noget 

føde op. Hvad gør man så? Jo, man 

stiller sig bagved eller ved siden af en ko, 

og mens den gumler løs af 

græsset, afventer man det 

tidspunkt, hvor koen forstyrrer 

et fødeemne for 

Fiskehejrer, og så slår 

man til. Smart og ikke 

særlig anstrengende. 

Nu tror jeg ikke, at det er 

en adfærd, der ikke er oplevet 

eller beskrevet af 

andre på et eller andet 

tidspunkt, men det er et 

ganske godt eksempel på, 

hvorledes man i dyreverdenen kan tilpasse 

sig og gøre brug af andre arters færdigheder. 

Jeg har i et lystigt øjeblik tænkt på, om 

den ikke kunne være fætter til den kendte 

Kohejre (Bubulcus ibis). Om ikke andet 

kunne den måske gøre sig fortjent til at 

skifte navn fra Fiskehejre til Dansk kohejre. 


Vadefugle tilpasser sig 

grøntsagsmarker 

af Jesper Leegaard 

Siden den 31. marts har jeg arbejdet hos 

"Aarstiderne" i Gram. På "Aarstidernes" 

gartneri i Gram bliver der produceret traditionelle 

grøntsager økologisk. 

Noget af det første, jeg bemærkede, var de 

mange Viber på området, men også 

Strandskaden så ud til at trives på markerne. 

Dette på trods af at meget arbejde med 

økologiske grøntsager er håndarbejde - altså 

mange mennesker i marken hver dag. 

Lille præstekrave ungfugl. 

Foto: Svend Ove Jensen 

Omkring midten af april dukkede der også 

flere par Lille præstekrave op på markerne. 

Viben er selvfølgelig ikke nogen overraskelse, 

da den jo er agerlandets fugl. Viben har 

det dog svært i det moderne landbrug med 

mange vinterafgrøder, som gør, at vegetationen 

hurtig bliver for høj til, at Viben syntes 

om det. På markerne med bl.a. løg er 

vegationen lav langt ind i juni, og det ser 

ud til, at passe Viben fint. Ligeledes på de 

marker hvor vi dyrker salat, bliver planterne 

sat løbende, hvilket gør, at dele af marken 

er uden afgrøder hele tiden. Det er noget, 

Viberne kan lide. Der bliver løbende 

foretaget mekanisk renholdelse af markerne 

(harvning/kultivering), men Viberne kan 


Kornværling 

Foto: E. Iversen 

ret hurtig gennemføre rugningen og flytter 

så rundt med ungerne - i hvert fald har jeg 

observeret flere halvstore unger på markerne 

gennem sommeren. 

Strandskaden opfører sig meget tillidsfuld, 

ter sig nærmes, som om den er fornærmet 

over, at man kommer for tæt på med en 

maskine. Strandskaden er glad for at sidde 

oven på de plast-tunneler, som de tidlige 

forårsplanter bliver plantet under, den bruger 

dem som udkigspost ! Strandskadernes 

yngle-succes er jeg ikke bekendt med, men 

jeg fandt 2 rugende fugle. Det ene par havde 

rede ca. 30 cm fra et hjulspor i marken. 

Kom man forbi med traktoren, gik den rugende 

fugl fra reden for igen at vende tilbage 

til rugningen, så snart man var forbi. 

Lille præstekrave er temmelig svær at registrere. 

Selv om man gik på en mark for at 

flytte sprinklere en hel formiddag, hørte og 

så man kun Lille præstekrave i måske 5 

minutter. Fuglen er nærmest umulig at få 

øje på, hvis den står stille på en bar mark. 

Jeg vil ikke blive overrasket over, at den 

måske er mere almindelig på f.eks. store 

nysåede majsmarker, som også er længe 

om at "lukke" jorden, men hvem traver de 

Vibe 

Foto: Bjarne Nielsen

marker igennem i maj måned ? Jeg ved også, 

at Lille præstekrave kan findes på nytilplantede 

juletræskulturer. Jeg vil tro, at 

markerne tilknyttet Aarstiderne huser en 

bestand på 4 - 5 par Lille præstekrave. 

Ynglesuccesen for de 3 arter er ikke ordentlig 

undersøgt - endnu ! Jeg tror, at en 

del reder bliver ødelagt af markredskaberne, 

men nogle klarer skærene og får unger 

på vingerne. En art som Strandskaden bliver 

jo gammel og behøver ikke at have 

ynglesucces hvert år for at opretholde en 

bestand (dette skrives med forbehold, da 

jeg ikke ved nok om det, men i hvert fald 

er mange vadefugles naturlige yngleområder 

også ofte udsat for hindringer f.eks. 

højvande). 

Pejsen(s) duer !! 

af Kjeld Hansen 

Karin nyder eftermiddagens stilhed i stuen, 

duens kurren høres ned gennem pejsen. 

Måske lidt for tæt på? Den kurrer 

igen. Naboen har sine brevduer ude at 

flyve, så det er nok bare én af dem. 

Nu bli'r det lidt farligere. Det rumsterer i 

pejsekammeret. Karin åbner forsigtigt døren 

i pejseindsatsen. Hun skal ikke ha' en 

due ud i hovedet - ikke engang en brevdue. 

Nu bliver manden i huset hidkaldt, for nu 

er der virkelig uro i røret. Jeg er også lidt 

forbeholden ved at få en due ud i stuen. 

Jeg har ikke så hurtige reflekser mere. 

Dog ingen fare på færde. Duen må sidde 

oven over selve pejseindsatsen. 

Vadefugle i grønsagsmark 

Næste år vil jeg forsøge at undersøge sagerne 

mere systematisk. 

Her i august flokkes Torniriskerne, Kornværlinge 

og Hvide vipstjerter på markerne. 

På en dag midt i august med støvregn, 

hvor vi høstede bønner, var der en flok 

blandede svaler - ca. 100 stk. - som fangede 

de insekter, maskinen skræmte op af 

planterne. Fuglene fulgte helt systematisk 

med høstmaskinen på dens ture over marken. 

Dette var en lille beretning fra min hverdag, 

så kan jeg senere skrive om Tranerne, 

når de går og spiser de porrer, som er for 

små til at gå igennem høstmaskinen i april 

måned. 

Sidelemmen bliver åbnet. Og jo - der sidder 

den. Jeg ser lige ind i duens hovede. 

Naboen med dueopdrættet bliver hentet. 

Han skal jo ha' sit dyr. "Jo, han har da 

haft 40 unger ude at flyve for første 

gang", og ”de er da ikke alle vendt hjem". 

Hånden ind gennem lemmen og frem drages 

en fuldfed "skovdue", som han kaldte 

den. 

Den vandt friheden efter et kortere eller 

længere ophold i det hansenske pejserør. 


Fugletur til 

Laplands fjelde 

af Hans Christensen, 

ssphanc@dlgmail.dk 

Omstændigheder betød, at min Laplandsvandring 

i Sareks Nationalpark (NP) blev en 

måned senere end ”normalt” – nemlig i 18- 

19 dage fra 20. juli 2008. En forsinkelse 

som fra et fuglemæssigt syn er et ringe 

valg. Fuglelivet er ufatteligt meget mere 

stille. Så godt som al sang er ophørt. De fleste 

fugle er nået til de senere dele af yngelplejen: 

Præstekraver, Hjejler, Engpibere, 

Stenpikkere, Snespurve, ryper osv. I forhold 

til juni 2005 – min forrige tur – var der i år 

”mange” Snespurve, men få kjover, Fjeldryper 

m.fl. Omvendt blev det mit første år i 

området med Sortgrå ryle på yngleplads. 

Der er stadig nyt under solen i den 31-årige 

karriere. 

Bedre sent end aldrig, og dog hellere vandre 

alene end at blive hjemme og surmule. De 

små fugleoplevelser, de enestående naturscenerier 

og mødet med de andre fascinerede 

Sarekvandrere er det, der tæller til glæden 

igen og igen. 

Som sagt så gjort, rygsækken pakket tungt, 

men med lige nøjagtigt det nødvendige, gik 

turen ud fra Kvikkjokk (tog+bus eller egen 

bil fra Danmark) og tilbage, ca. 100 km. Hovedsageligt 

op på fjeldhederne LUOHT- 

TOLÁHKO OG IJVÁRLÁHKO på hver sin side 

af BÅRDDE-fjeldmassivet med flere toppe 

>2000 m. Begge steder har jeg været før, 

men havde LUOHTTOLÁHKO i ca. 1300 m 

over havet ”til gode”, efter i juni 1990 og 

1994 at have krydset den i nærmest totalt 

snedækket tilstand. IJVÁRLÁHKO i ca. 900 

m over havet når pga. den længere vækstsæson 

et noget grønnere udseende og rigere 

fugleliv. Se selv på Google Earth, hvor 

man finder Luohttoláhko på ca. 67.11N og 

17.30Ø, zoomer ud og tilter billedet. 

Til og fra Kvikkjokk (300 m over havet) går 

man nogle km i fjeldurskovsreservat NØ ad 


Mudderklire 


Kungsleden, eller mod NV op over Prinskullen 

ad en sti, som navngiveren af mange 

planter og dyr (f.eks. Perisoreus infaustus, 

L.) Carl von Linné (L. efter artsnavnet) for 

knap 300 år siden valgte til sin berømmelige 

Laplandsrejse. På denne sti vokser ganske 

rigtigt mange af den lille plante Linnea. 

Kungsleden er en hen ved 500 km lang sti 

langs fjeldene fra Hemavan i syd til Abisko 

med hytter og enkelte andre faciliteter, en 

sti som mange bruger som en slags pilgrimsvandring. 

Granerne i den nederste del af fjeldurskoven 

forsvinder med højden, og fra ca. 7-800 m 

over havet er det også slut med Birken. Stierne 

går ligeledes over i noget, der fungerer 

som renveksler og som i mindre grad også 

betrædes af vandrerne. 

Sareks NP nås efter 1-4 dages vandring, 

men i sidstnævnte tilfælde begynder festen 

(læs: fjeldterrænet) dog allerede efter 2 timers 

lidt anstrengende optur ad Linné-stien, 

når denne ved trægrænsen runder Prinskullen, 

og åsen Vallevare peger op mod dalen 

Vallevagge, der stille og roligt fører midt 

gennem Tarrekaisetoppene (max. 1828 m), 

pashøjde ca. 1100 m. Nationalparken kommer 

først 10-15 km fremme. 

I disse for vort land så jomfruelige nationalparkstider 

er det interessant, at Sareks NP 

allerede i 2009 runder et meget skarpt 

paspunkt : 100 år. Efter hvad jeg kan se en 

meget fremsynet lovgivning, og som alle 

vist kan være tilfredse med. Samerne lever 

af deres rendrift, fiskeri m.v. i såkaldte samebyer 

indenfor bl.a. nationalparkerne 

(Laponia er fra 1996 samlebetegnelse for 

Unesco Verdensarv for Sarek og flere andre 

nationalparker og -reservater, tilsammen på 

størrelse med det halve Jylland). 

”Almindelige” svenskere og os andre i områ-

det har færre rettigheder end samerne, der 

regnes for urbefolkningen, selvom stenalderbopladsen 

ved Vuollerim 150 km nedstrøms 

ved mødet mellem de to Luleälve 

skal være grundlagt af tilrejsende sydfra. 

I de første nationalparkslovgivninger var der 

dog smuthuller. Ni år efter St. Sjöfallets NP 

pillede man i 1919 den midterste stribe ud 

for at kunne opføre vandmagasinet Akkajaure 

til brug for kraftværket i Porjus 100 

km nedstrøms St. Luleälv. Vi andre har fornøjelsen 

af en 40 km lang og ret død 

kraftværkssø, samt af dæmningen i Suorva. 

Den er én af kun 2-3 adgangsveje for en 

Sarekvandrer fra nord, og flankeres i dag i 

øvrigt af en dansk vindmølle. 

Men Sarek består, og med for mig en 

ukendt mængde råstoffer (f.eks. metaller), 

men også herlighedsværdier, store renhjorde 

og et enestående dyre- og planteliv, hvor 

kvalitet måske er mere end kvantitet. 

Som vandrer møder man i juni store mængder 

sne og smeltevand. I 2008 var foråret 

Fugletur til Laplands fjelde 

sent og/eller havde snemængderne været 

store, så der selv i slutningen af juli var anselige 

mængder. Elvene der efter type/størrelse 

kan hedde jåkk, jåkåtj og ätno 

(forsvensket samisk) må man selv vade. 

Dybere end til støvler forekommer, og da er 

det på med vadeudstyret: Regnbukser + 

sko, evt. bare tæer! Så har man tørre bukser, 

sokker og støvler til den videre færd. 

Selv slap jeg ikke uden to af den slags vad i 

år. – Bjergpassene kan alt efter højde og 

retning være fyldt med sne, som man dog 

ofte med fordel kan gå på. Ellers hedder det 

ofte balancering på sten. 

Man kan nyde fuglelivet som det er eller – 

som jeg – også melde relevant ind til Svalan 

(svenskernes Dofbase) eller måske 5x5 km 

Atlaskvadrater. Punkttælling og Standardrutt 

som jeg tidligere har berettet om 

her i PANURUS ligger tidligere på sommeren, 

hvor fuglelivet er mere intenst. Her i slutningen 

af juli er trækket i hvert fald for en 

del vadefugles vedkommende godt i gang, 

men ellers er de fleste fugle nok stadig tilstede. 

De har bare andre gøremål end re- 

Lille kjove: Den lille kjove – en rigtig hyggelig og ganske let-sét fugl oppe på fjeldet. 

Foto: Hans Christensen 


klame. Også vadefugleunger skal hjælpes 

godt i vej. 

Et så alpint bjergområde (Sarek har 6 af 

Sveriges 13 toppe >2000 m - de øvrige er 

samlet ved Kebnekaise lidt mod nord) har 

også en stor mængde gletchere (jekna’er). 

Der findes geologiske data fra tiden for nationalparkens 

etablering, så man også i 

Sverige har gode dataserier, der belyser 

gletchernes nedsmeltning = global opvarmning. 

For fuglene betyder det f.eks. at de 

svenske fuglevenner er alvorligt bange for 

at miste ynglearter som Rødstrubet piber, 

Dværgryle, Sneugle m.fl., ligesom en række 

øvrige arter vil blive sjældnere i takt 

med at levestedet fjeldhede bliver trængt 

længere op mod fjeldtoppene af, at skoven 

breder sig nedefra. Nok så slemt er, at den 

stabile vandforsyning fra sne og gletchere 

vil gå over i ustabile, med forventet større 

nedbørsmængder over Nordeuropa. Når 

Fjeldræven bliver udkonkurreret af Ræven, 



er det et eksempel fra samme skuffe. Lemmingår 

er blevet en meget uforudsigelig 

affære og har i årtier været nærmest ikkeeksisterende. 

Så selv om beviserne på global 

opvarmning måske ikke er på Connieniveau 

(som i Grønland), så har også svenskerne 

rigeligt at tænke over. Gletchere 

som Svenonius’ gletcher, Palkkatjekna, 

Suottasjekna og ved Kebnekaise er fine anskuelseseksempler. 

Kortet man går efter hedder BD10 – Sareks 

Nationalpark. I nye udgaver er man gået 

over til nordsamisk stavemåde (i stedet for 

forsvensket samisk) i respekt for den etniske 

befolkning. Ændringen kan bevirke afvigelser 

i min og kortets stavemåde, men for 

en gammel dansk rotte er den samiske stavemåde 

desværre sværere at læse end den 

forsvenskede. Karakteristisk nok er næsten 

alle lokaliteter (f.eks. bjergtoppe og dale) 

opkaldt af samerne; Tvillingryggen (i BÅRD- 

DE) er én af meget få svenske undtagelser. 

Lavskrige: lavskrigea.jpg ”Lavskrigen – tillidsfuld, nysgerrig men sjældent set fugl i fjeldurskoven”. 

Foto: Klaus Dichmann (i Norge).

Fint skovfuglemøde (kvadrat 27H8i d. 6. august 

2008) 

Tvivl hhv. formodning om nattens og morgenens 

lyde blev sat på plads ved vandringens 

første pause. Vi befinder os på hjemvejen, 

på Kungsleden 20 km NØ for Kvikkjokk, i 

Kvikkjokk-Kabla fjällurskogsreservat (FUR). 

I de to-tre timer det var lidt mørkt om natten, 

lød der nogle fugleskrig udenfor teltet, 

hvor der også skulle være rigeligt med myg. 

Kort efter lød der næsten, som der vel gør i 

en papegøjebutik. Det varede nogle minutter. 

Om morgenen lød der noget flagspætteagtigt, 

men mere blødt ”kix” end jeg kender 

fra Stor flagspætte. Jeg var stadig for langt 

inde i teltet til, at en fugletur kunne prøves. 

Gået lidt fra lejren, hvor elven Kallakjåkkå 

overdøvede fugle på lidt længere afstand, 

lød der noget spættetrommen, lidt som 

Sortspætte på afstand. Biotopen var nok lidt 

i overkanten til denne art, birk, gran og de 

øverste lidt små fyrretræer i fjeldurskoven. 

Så satte to mørkere, godt Solsortestore fugle 

med rødbrun hale dagsordenen, og der 

var igen flagspætteagtigt ”kix”. De to førstnævnte, 

Lavskriger, vimsede stille rundt i 

fyrretræer og i lav højde. Afstanden var 10- 

20 m og få minutter efter var de lige så stille 

væk. Papegøjebutiklyden blev ikke bekræftet, 

men senere var der nogle andre sjove 

skrig i dén retning de forsvandt. Den lokale 

”Skovskade”. 

Det her ”kix” blev så identificeret til ”noget 

mere blødt” end Stor flagspætte. En mørk 

spætte uden det her sort-hvide rygmønster 

dukkede op på 20-25 m afstand og viste sig 

at være en Tretået spætte hun (uden gult på 

hovedet). Lyden kom fra den. For at det ikke 

skal være løgn blev der kort efter også set 

og hørt en Stor flagspætte i området. 

Tidligere nævnte trommelyd må efter omstændighederne 

formodes at tilhøre Tretået 

spætte. En god pause blev lige så hurtigt 

lige så stille, som jeg oftest oplever fjeldurskoven, 

men jeg var blevet et par perler - 

eller mere - rigere. 


Længere nede mod Kvikkjokk lykkedes det 

to gange at få øje på Tretået spætte – altid 

efter at være blevet opmærksom på en 

”noget stille haklyd”. Lavskrige blev opdaget 

to steder, hvoraf det sidste var en særlig 

god oplevelse, nemlig på den lidt grusede 

teltplads, hvor to Lavskriger om morgenen 

samlede kråsesten (?) på 4-5 m’s afstand i 

flere minutter. Der blev også hørt noget undulatagtig 

kvidren fra de helt uanfægtede 

fugle. Det første sted havde jeg hørt ”sjove 

skrig” på lidt afstand, og her havde nogle 

tyskere set to Lavskriger fra deres teltplads 

– de omdøbte herefter arten til Glückshäher 

på tysk! De så tilmed Lavskrige på dagens 

etape, et sted jeg på det tidspunkt HAVDE 

passeret, så jeg blev ikke ene om at have 

nogle fascinerende møder med denne fugl 

på årets tur. 

Kvikkjokk-Kabla FUR danner sammen med 

Pärlälvens FUR lige syd for to store fjeldurskovsreservater 

i det europæiske Natura2000-netværk. 

Her kan man se det naturlige 

mix af Birk/Gran/Fyr i alle aldre og med 

meget dødt ved og vindfælder, iblandet våd- 

og stenområder. Fra grenene på gamle træer 

hænger mængder af Skæglav, og skovbunden 

er ofte domineret af Blåbær, men 

med en mængde andre arter iblandet, f.eks. 

små orkideer. Det er her Elge og bjørne holder 

til, men især den sidste er dog sjældent 

set. Fuglelivet virker stille, men i en småfugleflok 

kan man være heldig at udskille både 

Lap- og Fyrremejse. Selv mødte jeg fire 

gange Silkehale i skoven. 

Kun få km øst for Kvikkjokk er vi igen udenfor 

reservatet og kan fra bussen hjemad 

mod toget se diverse skovningsmaskiner - 

og hvordan det mere rationelle skovbrug 

fremelsker en mere tændstikagtig ung skov 

(typisk Skovfyr), hvor skovbundens flora, 

Skæglavet på grenene og givetvis fuglelivet 

er noget mindre uspoleret. 


Udflugten gik til 

Hopsø på Nordals 

Tekst og foto af Bjarne Nielsen 

Mit nye job giver godt nok ikke mange muligheder 

for at komme ud at kigge på fugle 

til hverdag. Men ok, så må weekenderne jo 

bare holde for. 

Lørdag den 1. november (2008) ville jeg 

egentlig have kigget nærmere på en af de 

rigtig gode, nye lokaliteter i mit lokalområde, 

Mjels Sø, men i sidste øjeblik blev køreplanen 

ændret, og strandengene ved 

Hopsø blev i stedet mit mål. 

Solen stråler over de sorte heste, 

d. 16. november 2007 

Hopsø Hopsø Hopsø Hopsø 

Hopsø er en supergod lokalitet, der indeholder 

alle de samme fremragende egenskaber 

som f.eks. Tontoft Nakke : ...der er 

både strandeng, rørskov, søer, bæk, småskove 

og afgræssede marker. Ligesom ved 

”Nakken” er der også mulighed for at havobse, 

hvis der en sjælden gang ikke skul- 


le være nogle fugle på de andre biotoper. 

Men så har Hopsø den kæmpefordel i forhold 

til Nakken og andre mere bynære 

strandlokaliteter, at det er yderst sjældent, 

at der forekommer løse hunde !! 

De eneste ”løse” dyr, man render på ved 

Hopsø, er ”de sorte heste”, af hvilke 3-4 

græsser på den vestlige eng, medens en 

mindre flok jersey-køer holder til på den 

østlige eng. 

De sorte heste i morgendis, d. 27. september 

2008 

Ved 9 ud af 10 besøg har man hele området 

for sig selv. Er man ”uheldig”, kommer 

der måske en enkelt jogger eller et par 

”turtelduer”, der går en tur hånd-i-hånd 

langs stranden. 

Lokaliteten er slet ikke så overrendt som 

f.eks. Nakken, hvor man aldrig oplever en 

dag uden adskillige løse hunde, der blæser 

rundt på strandengene, eller bilister der 

absolut skal holde med havudsyn tæt ved 

obs-posten, medens de afspiller dansk-top 

musik for åbne døre samtidig med at de 

inhallerer en grøn Cecil og nedsvælger en 

Classic Royal.

Fuglene Fuglene Fuglene Fuglene 

dog at få et par dogme-billeder, der godt 

nok ikke er særlig skarpe, men de kan da 

Variationen i Hopsø’s biotoper kan med al 

dokumentere den usædvanlige situation. 

tydelighed aflæses i en liste over nogle af 

Da jeg nogle timer senere vendte tilbage 

de arter, der i tidens løb har vist sig for 

efter en tur om langs stranden, havde Is- 

mig. Listen indeholder bl.a. både Rød- og 

fuglen atter indtaget sin plads på pælen. 

Sortstrubet lom, Fløjlsand, Fiskeørn, Duehøg, 

Vandrikse, Klyde (stor sjældenhed på Knap er Isfuglen smuttet ud af synsfeltet, 

Als), Lille præstekrave, Dværgryle, Storkjo- før en anden fugl overtager min opmærkve, 

Dværgmåge, Dværgterne, Isfugl, som. En Mørkbuget Mørkbuget Mørkbuget Mørkbuget knortegås knortegås 

knortegås 

knortegås kommer ind 

Sortstrubet bynkefugl, Græshoppesanger, fra havet og går ned på strandengen. 

Skægmejse (ynglefugl), Korttået træløber, 

Rødrygget og Stor tornskade, Lille korsnæb 

og ikke mindst det måske eneste par ynglende 

Bomlærke på Als. 

På nær korsnæbbene har alle disse arter 

været rastende og/eller fouragerende på 

eller ved lokaliteten. 

Dagens Dagens Dagens Dagens tur tur tur tur 

Allerede ved ankomsten ad Hopsømadevej 

viser det sig, at vandstandden på strandengen 

er ualmindeligt høj denne dag. Jeg går 

pr. automatik ud fra, at det skyldes højvande 

i Lillebælt. Den normalt flere meter brede 

strand er nemlig på det nærmeste fraværende 

- vandet står helt op til vejen ! 

En af de første fugle, der viser sig for mig, 

bekræfter den usædvanligt høje vandstand. 

En Isfugl Isfugl Isfugl Isfugl sidder på en hegnspæl, hvorfra 

den styrtdykker ned i vandet på engen 

!?!?! 

Da jeg lister mig nærmere for at ”skyde” 

Isfuglen, stryger den afsted langs rørskoven 

og forsvinder for en stund. Jeg nåede 

Udflugt til Hopsø 

Samme scenarium : ...jeg lister mig nærmere, 

gåsen vralter ud på lidt større afstand, 

adskillige dogme-skud, og atter må 

jeg opgive at få et rigtig godt billede af 

kræet. Til min undskyldning må det siges, 

at selvom det var fint vejr, så skrantede 

det seriøst med lyset. Der var slet ikke sol 

nok til kunne få nogle optimale skud. Derfor 

fik jeg også for denne art kun dogmebilleder, 

der dog dokumenterer gåsens tilstedeværelse 

på engen. Den blev der i vel 

det meste af en time, hvor den traskede 

rundt mellem tuerne og øjensynligt fandt 

sig en godbid i ny og næ. 

Efter mødet med disse to fugle fik jeg endelig 

parkeret min cykel, låste den fast til 

affaldsstativet og kunne derefter uden risiko 

forlade den og begive mig om langs 

stranden. Allerførst tjekkede jeg dog, om 

der lå noget interessant på havet. En del 

måger i vest, en lang bræmme af Ederfugl Ederfugl Ederfugl Ederfugl 

- anslået omkring 500 stk. - fouragerede et 

stykke ude, 6 Toppede Toppede Toppede Toppede skalleslugere skalleslugere 

skalleslugere 

skalleslugere trak 

lavt vestover og blev efterfulgt af efterårets 

første Havlit. Havlit Havlit Havlit Når denne lille, yderst smuk- 


ke and viser sig, er det for alvor blevet efterår, 

i sommerhalvåret ses den aldrig ved 

de alsiske kyster. 

6-7 Toppede Toppede Toppede Toppede lappedykkere lappedykkere 

lappedykkere 

lappedykkere i deres afdæmpede, 

lyse vinterdragter fouragerede tæt 

under kyster, medens en Hvinandrik Hvinand Hvinand Hvinand trak 

længere ud over havet. 

Kort efter sås en flok ænder langt til havs. 

I teleskopet kunne flokken bestemmes til 9 

Knarænder, Knarænder 

Knarænder 

Knarænder der i samlet flok var på vej 

mod vest. 

Da jeg gik om langs stranden, tænkte jeg, 

at en Knortegås var da meget fint, men det 

kunne nu være endnu bedre, hvis der kom 

et kanontræk af Bramgæs. Det er det rette 

tidspunkt, og vejret er vist næsten optimalt 

med svag vind, høj himmel og næsten vinteragtig 

temperatur. 


Indtil nu havde jeg dog ikke set nogen 

Bramgæs, kun 3 Grågæs Grågæs Grågæs Grågæs der fløj rundt over 

lokaliteten og 3 ubestemte gæs, der trak 

mod vest helt ude i den flimrende horisont 

over havet. 

Ved det første sommerhus, hvor der er en 

rigtig god udsigt over en af engene, kom 

en enkelt våge kredsende hen over mit hovede. 

Det var en Fjeldvåge. Fjeldvåge Fjeldvåge Fjeldvåge Som det ses af 

billedet var den hvide overhale med mørkt 

endebånd meget tydelig. Resten af kroppen 

var ikke helt typisk, det var en af de meget 

mørke Fjeldvåger. Samtidig fandt jeg i kikkerten 

7 Musvåger, Musvåger Musvåger Musvåger der trak mod sydvest 

et godt stykke sydpå. Og pludselig - ovenover 

Musvågerne - kom så det første 

”rigtige” træk af gæs. Omkring 130 Bram- Bram- Bram- Bram- 


gæs gæs gæs gæs i en stor, bølgende linie gled i pæn 

højde vestover formodentlig på vej mod sit 

vinterkvarter i marsken. 

I de næste par timer kom der flok på flok 

af Bramgæs, der heldigvis er meget flinke 

til at gøre opmærksom på sig selv, når de 

er på træk. Nogen har skrevet om Bramgæssenes 

stemmer, at det lyder som en 

flok små hunde, der gør. Hmm, måske, 

men faktum er, at de ihvertfald er meget 

snakkende undervejs. 

Flokkene, der kom, var af meget blandet 

størrelse, der var alt fra 15 til omkring 180 

gæs pr. flok. Det er et virkelig fantastisk 

flot syn, når der kommer mange gæs sammen, 

for så flyver de i flere rækker, der 

bugter sig frem og tilbage, ind over hinanden, 

smelter sammen, for igen at skilles 

ad. 

De ca. 1.100 Bramgæs, der kom i løbet af 

dagen, fik følgeskab af det meste af 200 

Grågæs, Grågæs Grågæs Grågæs der enten kom i små flokke eller 

udgjorde en del af Bramgæssenes rækker. 

På den østligste eng var der også en sologås. 

En Bramgås Bramgås Bramgås Bramgås lå helt for sig selv i læ 

bag en lille tue. Den gjorde ikke det store 

væsen af sig men hver gang, der trak en 

flok artsfæller over himlen, rejste den hovedet 

og ”gøede” op imod flokken. ”Den er 

nok anskudt eller skadet på anden måde”, 

tænkte jeg, men efter ca. en halv time bag 

tuen, lettede den pludselig og begav sig 

mod vest, lavt over stranden. Ca. et kvarter 

efter kom den tilbage igen. Den gik dog 

ikke ned igen på engen men fortsatte øst-

over - muligvis for at gøre sit næste stop 

ca. 1 km derfra, på engene ved Tontoft 

Nakke ?!? 

Til at udfylde pauserne imellem flokkene af 

gæs havde jeg en mindre flok på omkring 

10 Stillitser, Stillitser Stillitser Stillitser der fouragerede på visne Tidsler 

og andre ukrudtsplanter lige ved siden 

af det sommerhus, hvor jeg stod lidt i læ 

for den kolde sydosten-vind. Denne lille, 

særdeles smukke ”røver” med det røde ansigt 

har altid været og vil altid forblive en af 

mine absolutte favoritter blandt fuglene. 

I kanten af den oversvømmede eng lige bag 

den rastende Bramgås gik to Almindelige 

Almindelige 

Almindelige 

Almindelige 

ryler, ryler ryler ryler der blev dagens eneste vadefugle. De 

skiftevis fouragerede og hvilede sig med 

hovedet under vingerne. Sidst på min tur 

var rylerne flyttet til den vestlige eng, hvor 

de fouragerede flittigt sammen med en flok 

Stær. Stær Stær Stær 

Efterhånden gik der længere tid mellem 

flokkene af Bramgæs, så jeg begav mig på 

vej tilbage mod min cykel. Jeg nåede dog 

ikke mange meter, før dagens største overraskelse 

dukkede frem. To Landsvaler Landsvaler 

Landsvaler 

Landsvaler afpatruljerede 

stranden og stien for at se, om 


de kunne finde noget spiseligt på dette for 

deres vedkommende meget fremskredne 

tidspunkt på året. En hurtig granskning af 

”de små grå” bringer ikke nogen erindring 

frem om, at jeg før har set Landsvaler i november. 

Det var faktisk en lidt underlig oplevelser, 

for Landsvaler forbindes normalt 

ikke med kolde østenvinde, gråvejr, frostgrader 

og dis, men derimod med sommer, 

sol, varme og sværmende insekter. 

Men bortset fra det, var det nu fedt at opleve 

dem en sidste gang i år. 

Som tidligere nævnt, var Isfuglen tilbage på 

sin pind eller rettere sagt hegnspæl, da jeg 

returnerede til den vestlige eng. Så som en 

perfekt afslutning på en noget nær perfekt 

dag på lokaliteten, fik man lov til at nyde 

”diamanten” i vor fugleverden, medens den 

forsøgte at finde noget spiseligt i engens 

vand. 

Derefter var det bare op på jernhesten, de 

6-8 km hjemad til den varme stue, uploade 

de tagne billeder og indtaste observationerne 

i DOFbasen - og endnu en god dag i den 

pragtfulde nordalsiske natur var fuldbragt !! 


Stor tornskade 

I Sønderjylland 

Tekst og foto af Egon Iversen 

Stor tornskade på udkik i toppen af et 

træ i Frøslev Mose. 

Stor tornskade er en markant fugl 

på størrelse med en solsort. Man 

kan være heldig at se Stor tornskade 

i de fleste sønderjyske moser 

især i vinterhalvåret. Fuglen er let 

at få øje på, da den oftest placerer 

sig højt til vejrs på en nøgen gren, 

som den vælger som udsigtspost. 

Arten kræver plads og tillader ikke 

artsfæller indenfor det revir, som 

den hævder også i vinterkvarteret. 

Stor Tornskade er almindeligst her i 

området i den koldeste del af året, 

fordi fugle trækker hertil fra det 

østlige Skandinavien, hvor arten 

yngler ret talrigt. Herfra trækker 

den mod sydvest til vinterkvarteret, 

som kan være de sønderjyske moser 

eller åbne arealer. I øvrigt 


strækker overvintringsområdet sig fra Danmark 

og ned gennem Vesteuropa til det 

nordvestlige Frankrig. Bent Jakobsen skriver 

i Fugle i Felten januar 2005, at en del 

af de overvintrende fugle i Vestjylland kan 

være de danske ynglefugle. Noget bevis 

herfor gennem ringmærkning findes ikke. 

Der er ringmærket 577 fugle i alt. Alle ringmærket 

i det østlige Danmark sandsynligvis 

på træk. Kun 16 er genmeldt, ingen af 

disse genmeldinger stammer fra Danmark, 

som det kan læses i Danske Trækfugleatlas. 

Stor tornskade lever af animalsk kost. I 

vinterhalvåret er smågnavere og fugle fødegrundlaget. 

Ellers optræder insekter, 

krybdyr og padder også på menukortet. I 

år, hvor fødemængden er gunstig, kan arten 

producere mange unger. Hvis antallet 

af gnavere bliver ringe efter en ynglesæson 

rig på føde, kan vi i den efterfølgende vin- 

Figur 1: Lokaliteter hvor der er meldinger om observation 

af Stor tornskade i Danmark i 2007.

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec 

Figur 2: 38 iagttagelser af Stor tornskade 

i Sønderjylland fordelt over året. 

terperiode forvente at opleve rigtig mange 

Stor tornskade på vandring. 

Stor Stor tornskade tornskade i i Sønderjylland 

Sønderjylland 

I perioden 1. 1. 07 til den 31. 12. 08. er 

der rapporteret 8 måske 9 par ynglende 

Stor tornskade i Danmark. Ingen af disse 

ynglepar er fundet i Sønderjylland, men er 

udelukkende rapporteret fra Vestjylland. 

Arten er kun meldt iagttaget udenfor yng- 

Stor tornskade i Sønderjylland 

letiden ( se figur 2) enten på træk eller 

som overvintrende. I figur 1 er angivet de 

iagttagelser, der er rapporteret i DOFbasen 

i kalenderåret 2007. I Sønderjylland 

er det meldt 38 iagttagelser, spredt over 

hele landsdelen, men de fleste iagttagelser 

er dog gjort i vore store moser. Størst 

chance for at se Stor tornskade har du i 

Frøslev Mose og Kongens Mose. Den er set 

af flere i begge moser også i dette efterår. 

Fuglen etablerer territorium over så godt 

som hele mosen, som med mellemrum afpatruljeres 

under fødesøgning. Derfor ses 

fuglen ikke samme sted ved hvert besøg 

på lokaliteten. Men et eller andet sted sidder 

fuglen og spejder ud over terrænet for 

at finde et af de sparsomme byttedyr i mosen. 

I området ved madpakkehuset i Frøslev 

Mose ses fuglen tit. Terrænet er her let at 

overskue også for fuglekikkeren. Hvis jeg 

ikke ser den her, har jeg ved flere lejligheder 

mødt den længere ude i mosen langs 

hegnet ud mod græsmarkerne på mosens 

nordside. På stor afstand er den lysegrå 

fugl med den karakteristiske rovfugleagtige 

profil let at se i toppen af et træ selv 

med en almindelig håndkikkert. 

Stor tornskade har fanget et bytte, som den er i gang med at fortære. 

Frøslev Mose Oktober 2006. 


Formandens kikkert 

November 2008 

Af Ove Steiner Rasmussen 

Formand for DOF Sønderjylland 

Nu Nu mere mere end end 400 400 medlemmer 

medlemmer 

Så har vi passeret de 400 medlemmer i 

DOF Sønderjylland. Det er dejligt, at interessen 

for fuglene og naturen er vedholdende 

og voksende. En varm tak til de enkelte 

medlemmer, der tog min opfordring 

fra Panurus nr. 3 alvorlig. 

Gratis Gratis prøveabonnement prøveabonnement af af tidsskriftet 

tidsskriftet 

Fugle Fugle i i Felten 

Felten 

Husk at du gratis kan forære et prøveabonnement 

på tre numre af Fugle i Felten 

til en god bekendt. Det eneste du skal gøre 

er at sende formanden en adresse på den, 

der skal have prøveabonnementet, så ordner 

DOF resten. 

Projekt Projekt Rovfuglereder 

Rovfuglereder 

Rovfuglereder 

Grupperne i Haderslev og Gråsten er nu 

trukket i arbejdstøjet. Interesserede kan 

stadig nå at være med. Kontakt Jørn Sørensen 

(tlf.7453 1720) eller Helle R. Boesen 

(tlf. 7452 8023) i Haderslev. Vil du 

hellere deltage i arbejdet i Gråsten skovene, 

så kan du kontakte Martin Jessen (tlf. 

2927 8620). Grupperne er nu ved at aftale, 

hvordan arbejdet skal foregå. 


Sandløber 

Foto: E. Iversen 

Det kræver ingen særlige forudsætninger 

at være med. Som jeg har skrevet tidligere, 

så skal man blot have lyst til at gå en 

skovtur, og lægge nakken tilbage for at se 

efter reder. Grupperne bliver i den nærmeste 

fremtid udstyret med GPS udstyr, så 

placering af reder og redetræer kan blive 

så præcis som muligt. De indsamlede oplysninger 

overdrages til Skov- og Naturstyrelsen. 

Formålet er at undgå fældning af 

redetræer. 

Vi registrerer også spættehuller. Det er aftalt, 

at redetræer og klynger af træer omkring 

redestedet, der vurderes at betyde 

noget for ynglefuglene, mærkes med et 

diskret R malet på to sider af træet. 

Formandsmøde: Formandsmøde: Hvordan Hvordan kan kan vi vi engagere engagere 

engagere 

flere flere medlemmer medlemmer i i arbejdet? 

arbejdet? 

Der er repræsentantskabsmøde midt i november. 

Mødet finder traditionen tro sted 

på Dalum Landbrugsskole i Odense. I forbindelse 

med repræsentantskabsmøder er 

der et formandsmøde. Der er lagt op til en 

drøftelse af samarbejdet mellem lokalforeningerne 

og hovedorganisationen i Kø- 

Fra fugleturen til Bommerlund Plantage i forbindelse med årsmødet sidste år. Her ser vi 

på den gamle bro over Gejl Å. 

Foto: Egon Iversen

enhavn. Der er i foreningen et ønske om 

at intensivere samarbejdet mellem lokalafdelingerne 

og de professionelle, som vi har 

ansat i foreningen til gavn for det lokale 

arbejde. 

Derfor Derfor spørger spørger jeg: 

jeg: 

• Hvordan kan vi arbejde med at engagere 

flere medlemmer i det lokale 

arbejde? 

• Hvad vil du gerne deltage i? 

• Hvad kunne du ønske at høre noget 

om? 

Det hører jeg gerne dit svar på! 

Send mig en e-mail på post@ovesteiner.dk 

med forslag, som du mener, vil kunne være 

med til at styrke vort arbejde. 

Formandens kikkert 

Ballum Sluse - i rusk og regn 

af Gert Fahlberg 

I dette efterår inviterede DOF Sønderjylland 

to gange til ”Åbent Hus – arrangement” ved 

Ballum Sluse. 

Trods vind og vejr var der glædeligvis mange, 

der tog imod tilbuddet om sammen at 

opleve marskens og vadehavets fugleliv – 

og samtidig få en snak med andre om fugle 

og fugleoplevelser. 

På den første tur den 26. oktober var vi i alt 

17 fugleinteresserede ved slusen – trods 

silende dagsregn, og den 16. november 

mødte der 27 deltagere op – denne dag ikke 

i konstant regn, men i blæst og byger. 

Heldigvis kunne vi jo stå i læ på østsiden af 

slusen, når vejret blev for ugæstfrit, og få 

en hyggelig fuglesnak, mens vi samtidig 

kunne følge fuglelivet i marsken. 

Men trods vejret svigtede fuglene heldigvis 

ikke. Ved oktoberarrangementet var der 

især mange svømmeænder ud for slusen, 

og over 200 Bekkasiner fløj omkring i 

Årsmøde Årsmøde og og generalforsamling generalforsamling 2009 

2009 

Andet steds her i bladet annonceres Årsmødet 

2009 og generalforsamling. 

Vi håber, at mange medlemmer har lyst til 

at deltage. Årsberetningen vil blive offentliggjort 

på vores hjemmeside 

(http://www.dof 

http://www.dof----sj.dk/ 

http://www.dof 

http://www.dof sj.dk/) sj.dk/ sj.dk/ først i det nye år. 

Jesper Tofft kommer og fortælle om Traner 

i Sønderjylland i forbindelse med årsmødet. 

Ifølge vore vedtægter så er halvdelen af 

bestyrelsen på valg hvert år. I skrivende 

stund har vi brug for 2 bestyrelsessuppleanter. 

Suppleanterne deltager i bestyrelsesmøderne. 

Det er en god måde at blive 

fortrolig med arbejdet på. Har du lyst til at 

være med i bestyrelsesarbejdet, hører jeg 

gerne fra dig. 

småflokke. En Isfugl strøg rundt ved slusen, 

der var Snespurve på engene og en større 

flok Bjergirisk på forlandet – og så sluttede 

vi af med en Storkjove yderst på forlandet. 

Også novemberturen bød på mange fugle. 

17.000 Bramgæs stod på forlandet, da vi 

kom, og sivede efterhånden ind i engene i 

baglandet. En flok Skægmejser lod sig fint 

se ved sluseudløbet, en Vandrefalk jagede 

Krikænder over forlandet og slog et slag 

hen forbi sluseudløbet. Tusinder af Viber og 

Hjejler blev jaget op i ny og næ, og en ung 

Dværgmåge fouragerede langs åen - blandt 

andet. 

Også til foråret har bestyrelsen planlagt et 

par ”åbent-hus dage” ved Ballum. Mød op 

og vær med – enten du er lidt nybegynder 

eller en erfaren fuglekigger. Der er plads til 

alle – og bestyrelsen glæder sig over alle, 

der møder op. 

Vi ses derude vestpå den 22. marts og den 

19. april. Vi er der fra kl. 9:00 til 13:00. 


Årsmøde og Generalforsamling i 

Dansk Ornitologisk Forening 

- lokalafdelingen i Sønderjylland 

Søndag Søndag d. d. 1. 1. februar februar 2009 

2009 

Program for dagen: 

Kl. 09:30 – 12:30 

Fugletur Fugletur rundt om Hindemaj 

Vi mødes på P-pladsen ved Nørskovgård 


Der nydes en let frokost på Nørskovgård, hvor lokalafdelingen er vært 


Foredrag Foredrag om Traner i Sønderjylland og deres status ved Jesper Tofft 


Vis dine digitale billeder af fuglene fra 2008. 


Generalforsamling Generalforsamling 2009 for DOF-Sønderjylland 

Dagsorden 

Dagsorden 

Dagsorden 

1) Valg af dirigent 

2) Beretning om afdelingens virksomhed i det forløbne år 

3) Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse 

4) Valg til bestyrelsen – på valg er: 

• Bjarne Nielsen (modtager ikke genvalg) 

• Egon Iversen (modtager genvalg) 

• Helle R. Boesen (modtager genvalg) 

• Grethe Kristensen (modtager genvalg) 

• Per Janfelt (modtager genvalg) 

• Valg af suppleanter 

5) Valg af 2 revisorer - på valg er: 

• Birger Christensen 

• Egon Jensen 

6) Fremlæggelse af budget for 2009 til godkendelse 

7) Forslag fra medlemmerne 

8) Eventuelt 

Forslag fra medlemmerne til pkt. 8 må for at kunne behandles på generalforsamlingen 

være formanden i hænde senest d. 17. januar 2009 

Foreningens medlemmer er velkomne til at støde til i løbet af dagen!! 

Side 22 Panurus nr. 4 - 2008

Fugleture i 


Vinter 2008 - 09 

Fouragerende Bramgås i Ballum Enge 


Kelstrup Kelstrup Skov, Skov, Hønsnap Hønsnap Skov Skov Skov og og Flensborg 

Flensborg Årsmøde Årsmøde og og Generalforsamling 

Generalforsamling 

Fjord 

Fjord 

Årsmøde: 

Årsmøde: 

Fredag d. 26. december kl. 10:00 - 12:00. Søndag d. 1. februar 2009. 

Jeg går en juletur gennem skovene og tilbage 

langs Flensborg Fjord. Turlængde ca. 

Mødested: Nørskovgård ved Haderslev. 

5 km. 

Generalforsamling: 



De, der godt kan tænke sig at være med, Søndag d. 1. februar kl. 15:30. 

er meget velkomne. 

Dagsorden ifølge lovene. 

Vi kan sikkert se spætter, korsnæb, rovfug- Se nærmere på www.dof-sj.dk eller i Panule, 

forskellige rastende småfugle og andefugle 

i fjorden. 

rus. 

Tag selv varm kaffe med. 

Loddenmosen Loddenmosen og og Nejs Nejs Nejs Møllesø, Møllesø, Broager 

Broager 

Mødested: P-pladsen i den østlige ende af Lørdag d. 8. februar kl. 9:00 til ca. kl. 

Kelstrup Skov ved Fjordvejen. 

12:00. 

Kørselsvejledning: 

Der er tit en del ænder mv. i Loddenmosen. 

http://www.dofbasen.dk/googlemap.php?lo Bagefter vil vi tjekke, hvad der er ved Nejs 

knr=503770 

Møllesø. 

Turleder: Egon Iversen. Tlf. 74 41 57 19. Mødested: Smedevej i Broager. 

Arr.: DOF-Sønderjylland. 

Turleder: Orla Jessen. Tlf. 74 44 20 72 

Arr.: OAS/DOF-Sønderjylland. 

Generalforsamling 2007: Der lyttes koncentreret til formandens beretning 



Trillen, Trillen, Sydals 

Sydals 

Søndag 15. februar kl. 10:00 til ca. kl. 


12:00. 

Ketting Ketting Ketting Nor, Nor, Als 

Als 

Der ses normalt mange vintergæster såsom Lørdag 7. marts kl. 10:00 til ca. kl. 12:00. 

ænder, skalleslugere og svaner. 

Om vinteren ses gerne stor og lille skalleslu- 

Mødested: P-pladsen i skoven lige før Hørupger, hvinænder m.m. 

hav. 

Mødested: Ved dæmningen over Noret. Gum- 

Turleder: Svend Ove Jensen. Tlf. 74 43 40 mistøvler anbefales. 

33. 

Turleder: Viggo Petersen. Tlf. 74 42 02 15. 

Ved Ved Haderslev Haderslev kl. kl. 11:00 

11:00 

Fugleture i Sønderjylland 

Ørnens dag 

Søndag Søndag den den 15. 15. februar februar 2009 

2009 

stiller medlemmer af DOF Sønderjylland op med teleskoper ved Dronningestenen ved 

Nørskovgård. 

Haderslev er blevet en ørneby og Hindemade/Haderslev Dam er blevet et vigtigt fourageringsgområde 

for ørnene. 

Vi vil kigge efter rovfugle, snakke om ørnene og fortælle om DOF’s bestræbelser på at beskytte 

den voksende ørnebestand. 

17 havørnepar yngler i Danmark og i 2008 fik de i alt 23 unger på vingerne. 

DOF DOF-guider: 

DOF guider: 

Jørn Vinther Sørensen og Helle Regitze Boesen. 

Yderligere oplysninger hos Helle Regitze Boesen, 4078 1620 

Find vej på: http://www.findvej.dk/nørskovgårdvej24,6100 

Ved Ved Hostrup Hostrup Sø Sø fra fra kl. 10:00 - 14:00 

14:00 

vil caretakere fra Dansk Ornitologisk Forening i Sønderjylland bemande søbredden ved Hostrup 

Sø. 

Alle Alle er er velkomne velkomne til til at at deltage. 

deltage. 

Arrangementet begynder på parkeringspladsen ved hovedvejen mellem Åbenrå og Kruså. 

Man kan sagtens støde til i løbet af dagen. Ruten er afmærket, så det bliver lettere at finde 

frem til udkikspladsen. 

Havørneparret ved Hostrup Sø er et af de 17 havørnepar, der nu yngler i Danmark. I sæson 

2008 fik havørnene 23 unger på vingerne i Danmark. 

Det er ørnene, vi vil holde skarpt øje med, men vi benytter også lejligheden til at fortælle 

om, hvordan man kan blive aktiv deltager i fuglearbejdet, hvilket udstyr man evt. kan anskaffe 

og hvilke aktuelle medlemsprojekter DOF Sønderjylland har sat gang i. F. eks. om 

Projekt Registrering af Rovfuglereder i Gråsten og Haderslev skovene. 

Husk varmt tøj, godt vandtæt fodtøj, kaffe på kanden og noget at drikke til børnene, samt 

en lille madpakke. 

I sæson nummer elleve, 2008, fik det trofaste ørnepar ved Hostrup Sø én unge på vingerne. 

Vi ser frem til endnu en sæson sammen med de fantastiske fugle. 

Et oplagt arrangement for børn og bedsteforældre. Der er gratis adgang til naturen, og tilmelding 

er ikke nødvendig. 

Yderligere oplysninger kan fås hos Ove Steiner Rasmussen på telefon 2330 2330 4643 eller ved 

at sende en e-post på post@ovesteiner.dk , eller se på DOF Sønderjyllands nye hjemmeside: 

http://www.dof-sj.dk/news.php 


Fugleture i Sønderjylland 


ne årstid. 

Mødested: P-pladsen ved skovkanten. 

Rastende Rastende Pibesvaner Pibesvaner i i Eider Eider-Treene 

Eider Treene Treene- Treene 

Indkørsel fra Felstedvej ca. 2-3 km fra slot- 

Sorgeniederung, Sorgeniederung, Slesvig Slesvig-Holsten. 

Slesvig Holsten. 

tet i Gråsten. 

Lørdag d. 28. februar 2009. 

Turleder: Anker Hansen. Tlf. 74 42 02 15. 

I lavlandet umiddelbart syd for storkebyen 

Bergenhusen findes Tysklands største raste- 


plads for Pibesvaner. 

Ballum Ballum Sluse Sluse – ”åbent hus” 

Vore kolleger i Slesvig-Holsten viser os Søndag den 22. marts 2009. 

rundt og fortæller om området. Turen fore- Medlemmer af DOF-Sønderjyllands bestyrelgår 

i privatbiler og der tales tysk. Husk pas. se ”bemander” Ballum Sluse fra kl. 9:00 - kl. 

Du hører nærmere om mødested og tids- 13:00 

punkt ved tilmeldingen til turlederen senest Kom forbi og vær med til at se på Vadeha- 

en uge før. 

vets rige fugleliv, og få en snak om fuglene 

Turleder: Gert Fahlberg (74 46 83 21) og foreningen. 

Mødested : Ballum Sluse. 

Margrethe Margrethe Margrethe Sø, Sø, Gråsten 

Gråsten 

Turleder: DOF-Sønderjyllands bestyrelse (74 

Søndag 15. marts kl. 13:00 til ca. kl. 15:00. 

Lad os prøve at se, hvad der findes på den- 

46 83 21) 

Generalforsamling i 

Ornitologisk Ornitologisk Forening Forening for 

for 

Als Als & & Sundeved 

Sundeved 

afholdes på Skovridergården i Sønderskoven 

søndag søndag den den 25. 25. januar januar 2009 2009 kl. kl. 15.00 

15.00 

Dagsorden: 

Dagsorden: 

1. Valg af dirigent 

2. Formandens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år. 

3. Fremlæggelse af revideret regnskab. 

4. Fastsættelse af kontingent. 

5. Valg af medlemmer til bestyrelsen i henhold til afsnit 5. 

6. Valg af 2 revisorer til revision af regnskabet. 

7. Indkomne forslag. 

8. Eventuelt. 

Forslag fra medlemmer til punkt 7 må, for at kunne behandles på 

generalforsamlingen, være formanden i hænde senest 1. januar. 

Foreningen gi’r en øl eller vand. 

FORINDEN FORINDEN KL.13.00 VIL VIL VI VI GÅ GÅ GÅ EN EN LILLE LILLE TUR TUR TUR I I I SKOVEN 

SKOVEN 


Panurus 

Udgives Udgives af af Dansk Ornitologisk 

Forening (DOF) Sønderjylland 

og Ornitologisk forening 

for Als og Sundeved 

(OAS). 

Oplag: Oplag: Oplag: 450 eks. 

Tryk: Tryk: A Søe-Knudsen, Stoholm. 

ISSN ISSN 0904 0904-5619 

0904 5619 

Løst Løst abonnement 

abonnement 

abonnement 

koster 115. kr. Indbetales 

på 

Sydbank: 

Regnr.: 7970 

Kontonr.: 0114097 

mærket Panurus. 

Husk Husk Husk at at oplyse oplyse navn. 

navn. 

redaktion 

Redaktionens Redaktionens adresse: 

adresse: 

Panurus 

Lærkevej 14 st. tv. 

Langesø 

6430 Nordborg 

Bjarne Nielsen 

birdingdk@hotmail.com 

Egon Iversen 

e.iversen@stofanet.dk 

Panurus er fælles medlemsblad for DOF-Sønderjylland 

og Ornitologisk forening for Als og Sundeved (OAS). 

Det udsendes 4 gange årligt til alle medlemmer. 

Synspunkter, der kommer til udtryk i artikler o. lign. 

dækker ikke nødvendigvis foreningens holdning. 

Eftertryk i uddrag er tilladt med tydelig kildeangivelse. 

Bladet Bladet har har til til opgave 

opgave 

• at formidle sønderjyske ornitologers naturoplevelser 

• at formidle den løbende diskussion om naturbevarelse 

• at være til gensidig inspiration 

• at formidle ornitologisk viden om den sønderjyske 

fuglefauna 

Produktionsplan 

Produktionsplan 

• Deadline Deadline Deadline for for for nr. nr. nr. 1 1 1 er er er 15. 15. 15. januar 

januar 

• Deadline for nr. 2 er 15. april 

• Deadline for nr. 3 er 15. juli 

• Deadline for nr. 4 er 15. oktober 

Artikler afleveres til Bjarne, helst som Word-fil. 

Illustrationer leveres som jpg-filer/jpeg-filer eller som 

tegning/foto til scanning. 

Men i øvrigt klarer vi stort set alle formater. 

Artikler og billeder modtages med tak 

DOF-Sønderjyllands hjemmeside: 

www.dof www.dof-sj.dk 

www.dof www.dof sj.dk 

er fyldt med oplysninger 

om lokalforeningen og med 

et stadigt voksende lokalitetsregister. 

Med godt 400 modtagere har Panurus en stor læserskare. 

Vi modtager løbende små og store artikler fra medlemmerne, 

og det er vi meget glade for. Hvis Du har en 

artikel - eller en idé, så kontakt os endelig. 

Redaktionen opbygger i disse år et billedarkiv om Sønderjyllands 

natur i almindelighed og fugleliv i særdeleshed. 

Til dette arkiv søger vi billeder. Alle skarpe billeder har 

interesse, og ved brug angiver vi altid, hvem der er fotografen. 


Dansk Dansk Ornitologisk Ornitologisk Forening 

Forening 



Formand Ove Steiner Rasmussen 

Høgelshøj 83 

6200 Åbenrå 

: 23 30 46 43 

@: @: post@ovesteiner.dk 

www.dof-sj.dk 

Ornitologisk Ornitologisk Forening Forening for 

for 

Als Als & & Sundeved 

Sundeved 

Formand Kaj Abildgaard 

Johan Skjoldborgsvej 3 

6400 Sønderborg 

: 74 42 50 05 

@: @: abildgd@stofanet.dk 

http://forening.bynet.dk/soenderborg/oas/

Afsender: 

Panurus 

Panurus 

Blåmose 27 

Høruphav 

6470 Sydals 


B

PDF – udgave - DOF Sønderjylland

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?