Notat til Furesøegnens Historie Kalkmalerier og døbefonte i Furesø ...

Notat til Furesøegnens Historie
Kalkmalerier og døbefonte i Furesø-kirkerne
Jørlunde-værkstedet
Jørlunde-værkstedet dateres til 1150-75 og regnes for knyttet til Hvideslægten. Det arbejdede ifølge ”Danske
Kalkmalerier” i Kildebrønde, Herstedøster, Måløv, Værløse, Jørlunde, Gundsømagle, Kirkerup, Sct. Ib i
Roskilde, Rye, Skibby, Kyndby, Tveje Merløse, Hagested, Kvanløse, Butterup, Munkebjergby, Alsted og det
smålandske Vrigstad, hvor bispen havde forbindelse med Absalon. Også Søstrup og Vester Broby regnes
ofte til Jørlunde-værkstedet, men har elementer fra Finja-værkstedet. Malerierne dækker altså et bælte fra
Nordsjælland over Hornsherred og Merløse Herred til Alsted Herred – dvs. fætrene Sune Ebbesens,
Absalons og Esbern Snares domæner i familiens opgangstid. Af det kendte gods i Alsted Herred ejede
Hviderne 67% (Nørlund), hvor Alsted Kirke blev malet af Jørlunde-værkstedet, mens Slaglille og Asser Rigs
Fjenneslev var fra det skånske Finja-værksted, som dateres 1125-50 – dvs. en fase tidligere. Også herredets
Bjernede og Sorø var beviseligt Hvide-kirker, men uden kendte kalkmalerier fra den tid. I Nordsjælland sad
Sune på væsentlige besiddelser med centrum på Knardrup i Jørlunde Herred (Erik Ulsig).
I hele Valdemarstiden var Majestas Dominimotivet
fremherskende i apsis i de sjællandske
og skånske kirker – et motiv som i symbolik
kan knyttes til den centrale kongemagt
af Guds nåde, som Hviderne støttede, og
skulle vel også ligesom kirkebyggerierne
indgyde befolkningen respekt over for stormændene
selv. Majestas i Tveje Merløse (th.)
og Hagested (nedenfor) er typiske for
Jørlunde-værkstedet. Selve motivet er sporet
i 102 romanske kirker – næsten alle i
Østdanmark. Tveje Merløse med den
totårnede kirke vides skænket af Absalon
som fædrene arv til Sorø Kloster i 1199. Kirken ligner Fjenneslev i opbygning, og dateres til ca. 1150,
hvilket harmonerer med dateringen af Jørlunde-værkstedet.
1

Notat til Furesøegnens Historie
Kalkmalerier og døbefonte i Furesø-kirkerne
Majestas i Værløse Kirke
Der blev i 1911 afdækket og affotograferet fragmenter af
kalkmalerier i apsis, som derefter blev tilkalket igen.
Ulla Haastrup påviste ved et foredrag i 2010 i Værløse,
at apsismaleriet har svaret til apsis i Hagested og Tveje
Merløse. På billedet (th.) peger Ulla Haastrup på den
mandelformede mandorla, som
var en del af Majestas-motivet.
Der ses også på hver side rester
af to personer med glorie (tv.).
Hun henførte ligesom i bogen
”Danske Kalkmalerier” bind 1
side 202 Værløse til Jørlundeværkstedets
kirker.
I kirkens skib er der rester af kalkmalerier fra 1250-1300, hvilket Ulla Haastrup ved sit foredrag nævnte som
en mulig indikation af et etapevis byggeri med henvisning til, at de romanske kalkmalerier blev malet i våd
puds. For mange af områdets kirker gælder dog, at skibet først blev bemalet i 1200-tallet (bl.a. Jørlunde), og
det er ret utænkeligt, at en kirke, som kunne ses fra Sune Ebbesens Knardrup, stod ufærdig i hans tid. Kirken
synes ganske vist bygget etapevis, men det var antageligt ren byggeteknik på grund af den foregående
trækirke. Der er ingen spor af munkesten, som dukkede op i Danmark omkring 1150-75. Den homogene
bygning antages normalt opført i 1125-1150 – i så fald antageligt før eller i en fredelig periode i
borgerkrigene 1134-1157. Enten er apsis malet samtidig med opførelsen, eller snarere er den finpudset og
malet første gang i fredstiden efter borgerkrigene.
Majestas i Farum Kirke
Kalkmaleri-fragmenterne i Farum Kirkes apsis har bl.a. været
beskrevet i et gammelt notat af Olav Rørdam Bonnevie i Farums
Arkiver og i Danmarks Kirker, men ellers har man lokalt gået meget
stille med dørene om at de fortsat kan ses – måske fordi apsis er
dækket af altertavlen og benyttet som sakristi med installeret vask og
skabe. Fragmenterne blev afdækket ved en renovering i 1960. Også
her ses rester af en mandorla (th.), som synes meget lig den i
Værløse. Som ornamentik ses der halvcirkler med blomster
(herunder liljer), draperier og S-borter. I Nationalmuseets database
står de dateret som senromansk 1175-1200 med ukendt værksted – en
rapport, som er fra før restaureringen i 2010 og antageligt fra
Brøndsted-epoken, hvor man daterede Jørlunde-stilen senere. På
”Kalkmalerier.dk” (tidl. Axel Bolvig) står Farum derimod dateret til
1125-75. Birgitte Faurhøj Olsen fra Nationalmuseet, som foretog
konserveringen i Farum i 2010, oplyser, at databasen ikke er ændret
på dette punkt, da man ikke beskæftigede sig med ikonografisk
bestemmelse og datering ved restaureringen. For Nationalmuseet kan
det i dag ”lige så godt være 1150-75 som 1175-1200”.
2

Notat til Furesøegnens Historie
Kalkmalerier og døbefonte i Furesø-kirkerne
Venstre side af Farums apsis er oven for vist i manipuleret lys (farverne gengives ikke korrekt). Over frisen
til venstre for vindue og mandorla anes nogle af Markus-løvens ben og evangeliet – som i de romanske
Majestas-billeder. ”Danmarks Kirker” konstaterer da også, at der i Farum er spor af en Markus-løve, som
normalt stod på denne plads til venstre for vinduet. Til venstre for løven står der en lys skikkelse i lang foldet
kjortel med en cirkel om hovedet, som kan være spor af en glorie. Var der oprindeligt stuk ved fordybningen?
I Nationalmuseets database står der blot ”Kristus-figur”, som bredt henviser til et Majestas-billede.
Til sammenligning vises et tilsvarende motiv-fragment, som det fremstår i Slaglille, der ligesom nabokirken i
Fjenneslev tilskrives Finjaværk-stedet. Bemærk folderne på de lange kjortler som i Farum.
3

Notat til Furesøegnens Historie
Kalkmalerier og døbefonte i Furesø-kirkerne
Hvideslægten synes først at have brugt det skånske Finja-værksted, som dateres 1125-50 med 9 kirker spredt
over Skåne, samt Fjenneslev og nabokirken i Slaglille. Finjas gårde ved Hässleholm var antageligt en gave
fra Harald Hens dronning til Roskildebispen omkring 1080. Også Lundebispen havde interesser i området.
Fra 1137 var Roskildebispen allieret med Hviderne, som siden brugte det oven for beskrevne Jørlundeværksted
(dateret 1150-75) til deres kirker. Sandsynligvis var Finja-mesteren en udlænding med italienskbyzantinsk
baggrund, men også Jørlundemesteren, hvis stil til dels var en videreudvikling heraf, må have
opholdt sig sydpå. Værkstedernes navnemæssige tilknytningsforhold kan derfor være en tilfældighed uden
indikation af den geografiske udviklingsretning.
Farums Markus-motiv er her vist til sammenligning med samme motiv i den væsentligt større Finja Kirke i
Skåne (øverst th.), som dateres til 1125-50 (sandsynligvis ca. 1140). Nedenfor vises Jørlunde-værkstedets
rekonstruerede apsis i Alsted (tv.), hvor Farums rødbrune ”panel” synes at være grønt. Til højre herfor ses
samme motiv malet på puds i Sæby Kirke ved Tissø, som ikke tilskrives nogen af de to skoler og dateres
1115-1135.
Der er næppe tvivl om, at Farums apsis-maleri er et traditionelt Majestas-motiv, der af pladsmæssige årsager
kun har en større person stående til venstre for Markus-løven – som i Absalons Tveje Merløse på side 1.
Motiverne er så ensartede, at der også skal ses på ornamentik og teknik.
4

Notat til Furesøegnens Historie
Kalkmalerier og døbefonte i Furesø-kirkerne
Til venstre er vist et billede af de beskedne
fragmenter af blomsterfrise og draperier i apsis i
Farum, som i opbygning i høj grad har lighedspunkter
med Hagested. Hagested vises herover i
Kornerups streg fra 1862, da den nedre del i dag er
skjult af en stor altertavle. Draperierne findes også under madonna-billedet i Måløv (nedenfor tv) og både
draperier og frise ses i Jørlunde Kirke (nedenfor midt og th.). De enkle blomster – herunder liljeformer – der
smukt følger linjerne i Farums halvcirkler, afviger lidt fra Jørlunde-stilens svulstige bladfriser, som den
berygtede Kornerup hårdhændet har kopieret ved restaureringen af mange af tidens kirker i 1800-tallet. Den
simple blomsterform mødes i enkelte tilfælde på steder som Fjenneslev og Jørlunde.
5

Notat til Furesøegnens Historie
Kalkmalerier og døbefonte i Furesø-kirkerne
S-ornamentik omkring apsisvinduet i Farum (tv), som også
findes i et vindue i Jørlunde (forneden th.) samt i to kirker i
Hvidernes Alsted Herred, som tilskrives det lidt tidligere
Finja-værkstedet, nemlig det berømte stifterbillede af Asser
Rig i Fjenneslev Kirke (forneden tv.) og nogle vinduer i
Slaglille (th.). Figuren til venstre er
en hjerteformet variation af S-ornamentikken.
Både S-ornamentikken
og draperierne findes også ved Tveje
Merløse i Søstrup, som dateres til
1150-75, men Søstrup indgår ikke i
oversigten over Jørlunde-værkstedets
kirker i ”Danske Kalkmalerier”, selv
om bogen i sit koncentrat om de
enkelte kirker betegner Søstrup som
sådan.
Farums ornamentik-elementer ligger altså inden for Jørlunde-stilens rammer, men med en tendens i retning
af mindre svulstig Finja-stil. Ingen af et værksteds kalkmalerier er dog ens i de forskellige kirker. Der blev
eksperimenteret med ornamentik, og der ses mange overlapninger mellem Finja- og Jørlundeværkstedet. Variationen
gælder også Majestas-billedet, som var meget afhængigt af apsis’ størrelse og vinduets placering.
Det indbyder til sund skepsis, når man f.eks. ser malerierne i Sæby Kirke ved Tissø dateret 1115-35 (side 4)
mod Jørlundes 1150-75. Både det og diskussionen om samtidighed med opførelsen af kirkerne peger på en
vis usikkerhed i datering og sammenhæng i skoler. Antageligt skal man også have med i vurderingen, at
meget kirkebyggeri har været afbrudt af borgerkrigene, hvor de sjællandske stormænd næppe brugte tid og
penge på kalkmaleri. En del kirker har derfor måttet pudses op igen i apsis, før de blev malet.
6

Øvrige malerier i Furesø-kirkerne
Ved sit foredrag i Værløse påviste Ulla
Haastrup, at der i korbuen havde været
en udsmykning, som svarer til Kirkerup
Kirke ved Hove Å – en af Jørlunde-værkstedets
kirker. De pågældende
ornamenter ses imidlertid også på de
tidlige Sæby-malerier.
Over hvælvingerne i Kirke Værløse
Kirke ses stadig på nordvæggen rester
af nogle kalkmalerier med personer fra
1250-1300, og i korhvælvet har man
overkalket nogle gotiske kalkmalerier.
Notat til Furesøegnens Historie
Kalkmalerier og døbefonte i Furesø-kirkerne
I Farum Kirke ses der yderligere to
kalkmalerier i kirkeskibet. På skibets
nordvæg ser man (tv.) et af de traditionelle
indvielseskors. Ved foden af
hvælvingernes hjørnepille ved opgangen
til prædikestolen findes der (th.) rester af
et panelagtigt draperi, som må være
påført i nyere tid.
Tekniske Forhold
Et af de vedtagne kendetegn ved Jørlunde-værkstedets arbejder er forgyldt stuk i glorier og bælter. Mens
rester af stuk sås i Værløse, ses de ikke i Farum. Den svage fordybning tyder på en reparation, hvor stukken
kunne have siddet, men farven heri taler imod. Et andet kendetegn ved Jørlunde-værkstedet er flittig brug af
den kostbare ultramarinblå farve, men da den blev påført efterfølgende på tørt puds, vil den ikke bevares som
de indtrængende fresco-farver, og derfor næppe indgå i så sparsomme fragmenter som i Furesø. Normalt
blev romantikkens fresker malet på fint glittet puds, der stadig var vådt. De var fladedækkende i modsætning
til gotikkens malerier, der blev malet senere på hvid kalk. I Værløse er de tekniske kriterier overholdt.
Farums fladedækkende apsismaleri synes derimod malet på groft puds og kalk, men det gælder faktisk også
malerierne i selve Finja-kirken, hvis værksted ej heller brugte stuk. I Farum kan man derfor ikke med rimelig
sikkerhed pege på Jørlunde-værkstedet, og usikkerheden er væsentligt større end i Søstrup og Vester Broby,
hvor reservationen kun går på motiver. Farums teknik peger på Finja-værkstedet, som på Sjælland kun
kendes fra Fjenneslev-Hvidernes kirker, hvor der er anvendt glittet puds. Derimod peger ornamentikken
derimod mod det senere Jørlunde-værksted. NB – Nationalmuseets 2010-rapport fra Farum endnu ikke set.
Konklusion omkring kalkmalerier
Analyse af kalkmalerier bliver aldrig entydig. Samlet må det konkluderes, at når Værløse regnes til Jørlundeværkstedet,
kan det være oplagt også at regne det tilsvarende Farum-maleri til denne tid – som
Kalkmalerier.dk – da komposition og alle konstaterede elementer i Farum kan findes i værkstedets Hvidekirker.
Farums lille apsis er helt klart smykket med et lidt pladstrangt romansk Majestas-billede i stilen fra
1125-1200 – dvs. Hvide-partiets kongesymbolik fra Ebbe Skjalmsens, Sune Ebbesens eller Sune-sønnernes
tid. Forskerne placerer Majestas-motivet i romansk eller senromansk tid, så teoretisk kan Farums tekniske
kvalitet skyldes en genopmaling af et Jørlundemaleri eller en senere efterligning, hvilket dog ikke
harmonerer med døbefonten. Det er dog snarere malet af en medarbejder fra det svenske Finja-værksted,
7

Notat til Furesøegnens Historie
Kalkmalerier og døbefonte i Furesø-kirkerne
hvor man ikke ofrede den finpudsning, som kom til at præge Hvidernes senere kirker, og hvor den nederste
frise måske er påført efter borgerkrigene. Det sidste kunne f.eks. være, hvis Ebbe Skjalmsen først nåede at
afslutte kirken, da sidste fase af borgerkrigene var gået i gang. Kirker som Jørlunde var opført længe før og
blev derfor under alle omstændigheder først genoppudset og malet efter borgerkrigene, hvor Hviderne
øjensynligt etablerede deres egen erstatning for Finja-værkstedet. Først da synes Værløse malet – hvilket
ligesom anvendelsen af Faxe-kalk i stedet for Farums frådsten kan indikere, at Værløse Kirke blev færdig
nogle år senere. Kirke-kronologien beskrives i et særskilt notat, hvor der ses på hele kirkebyggeriet under ét.
Da sognene grænser op til slægtens Knardrup, taler sandsynligheden under alle omstændigheder for, at
kalkmalerierne i både Måløv, Værløse og Farum skyldes Hvideslægten.
Døbefonte
Farums døbefont (nedenfor th.) er af den svenske Hyllie-type. Hyllies font (tv.), som i dag er på Lunds
Universitets Historiske Museum, blev i Lars Tynells omfattende analyse af de skånske døbefonte i 1923
knyttet stenhuggerne ved Lunds Domkirke, hvor man også finder palmetfriser. Han daterede den gang til
Absalon og 2. halvdel af 1100-tallet, og i dag skriver Statens Historiska Museum 1190-1210 – altså Absalons
og Anders Sunesens ærkebispetid i Lund. Farums døbefont har en nær pendant i Glemminge ved Ystad
(nedenfor i midten). Farums døbefont er udført i vestskånsk sandsten, og forekommer i nutidens danske
område kun i Ballerup og Torslunde, som er kunstnerisk bedre udført end Farums. Det skal bemærkes, at
også Finja-kirkens døbefont er med palmetfrise – men ikke af Hyllingetypen, som til gengæld findes i den
nærliggende Brönnestad Kirke.
Forekomsten af denne skånske døbefont i Farum og Ballerup kunne indikere en sammenhæng med
Knardrup-Hviden Anders Sunesen, som kan have modtaget gårdene ved delingen mellem Sune-sønnerne, og
sendt døbefonte hjem fra sit værksted. Senere, da vi første gang møder disse landsbyers hovedgårde i de
skriftlige kilder, var de begge endt i Roskildebispens eje som administrationsgårde (exactio).
Finja
8

Notat til Furesøegnens Historie
Kalkmalerier og døbefonte i Furesø-kirkerne
Værløses døbefont (tv.) er af den såkaldte Roskildetype, som er af
granit. Begge Furesø-typer har den symbolske rebsnoning. Der kendes
omkring 80 eksemplarer af denne type, som er en af de tre sjællandske
standardformer fra 1100/1200-tallet.
9
TRB 21/4 2012
Kilder: Nationalmuseets ”Danmarks Kirker” – Nationalmuseet, Ulla Haastrup (red), ”Danske kalkmalerier” 1985-87
Nationalmuseets database over kalkmalerier.
Axel Bolvigs anmeldelse af ”Danske Kalkmalerier” i Historisk Tidsskrift 1993.2. – Axel Bolvigs ”Kalkmaleriernes
Historie” 1999 – Axel Bolvigs ”Kalkmalerier.dk”.
Lars Tunell, Kungliga Vitterhets Akademien: ”Skånes medeltida dopfuntar” 1923.
Torsten Karlson: ”Finja Kyrka” 1965/80.
Billeder: Kornerup 1862 og Tunell 1923, Niels Bødker Thomsen (Værløse) og i øvrigt Troels Brandt.