Om de klassiske sprogfag på observationslisten - e-agora

18 Konstantin Kitsais-Jørgensen
DET UKENDTE »APOLLON HOPLÍTES« TEMPEL.
Et interview med arkæologen M. P. Intzesíloglou om et nyt tempel i Thessalien 1 .
af Konstantin Kitsais-Jørgensen
Et usædvanligt dorisk tempel med stor arkæologisk og arkitektonisk betydning blev fundet i
sommeren 1994 i det vestlige Thessalien i landsbyen Metrópolis, 14 km fra byen Karditsa. Det
drejer sig om et lille dorisk tempel, der var bevaret in situ. Templet blev sporet på baggrund af
ulovlig arkæologisk aktivitet ved Lianokókkala, en lokalitet tæt på den antikke by og nuværende
landsby Metropolis. Området er kendt for sine gravhøje, og gravrøvere var godt i gang med deres
aktiviteter. Arkæologerne i området fulgte sporene, der førte til et lille højdedrag, hvor der var tegn
på nylig, ulovlig gravaktivitet. I hulerne var der mængder af korintiske tegl, hvilket gav mistanke
om, at en større bygning gemte sig under højen. Således startede redningsudgravningerne på højen
ledet af M. P. Intzesíloglou, arkæolog på det 13. Eforat for Forhistoriske og Klassiske antikviteter.
I forbindelse med den første kampagne fremkom de første søjler fra det sydlige pteron og de store
hjørnesten af den vestlige mur (Fig. 1). Hypoteserne gik i starten på en offentlig bygning, men ved
slutningen af kampagnen stod det klart, at det drejede sig om et arkaisk tempel, som var blevet
ødelagt en gang i antikken.
Templet blev fundet nøjagtig i samme position, som det blev ødelagt. Denne ødelæggelse skyldtes
en brand. Alle templets dele, tagtegl, søjler, kapitaler, stylobaten, vægge og kultstatuen blev fundet
in situ, under brændingslaget.
I. Templets bygningshistorie og arkitektur.
Ifølge Intzesíloglou blev templet opført i den anden fjerdedel af det 6. årh. f. Kr. og brændte ned i
midten af det 2. årh. f. Kr. Man opdeler templet i to faser: Den første fase er templet - som andre
tidligere templer - opført i træ. I den anden fase er det meste af trætemplet erstattet af sten. I denne
bygning var der anvendt en blød lokal sandsten samt mursten, brændte, eller ikke brændte. De
sidstnævnte blev anvendt i cellamuren.
Templet er en ekatombedos med en stylobat på 30,68 og en bredde på 13,75. På baggrund af en
nedfalden søjle med kapitæl og tromler bevaret kan højden rekonstrueres til 4,30 m. Erstatningen
af templets trædele med sten har medført, at søjlerne og deres kapitæler varierer i mål. Det skyldes
især, at udskiftningen blev foretaget i løbet af en længere periode. Bemærkelsesværdigt er det, at
dengang branden udbrød var templets thrigos, dvs. arkitraven, tympanon og geison stadig af træ.
Således brændte disse dele hurtigt og voldsomt og forårsagede templets ødelæggelse. Intzesíloglou
udtaler meget rammende: Faktum er, at vi ikke har fundet dele af gavlen, og dette fører os til
tanken, at gavlen ligesom tagets bjælker ikke nåede at blive erstattet af sten. Han fortsætter og
forklarer, hvorledes man forventer at fi nde dele af gavlen på et tempel som dette. Deres manglende
tilstedeværelse kan kun forklares ved, at de har været af træ. Men templets arkitektoniske
betydning ligger et andet sted: søjlerne og deres kapitæler. På søjlerne når kanelurerne ikke helt
ned til stylobaten, men stopper omtrent 15 cm over den. Desuden blev der i den østlige del af
templet fundet fragmenter af søjler, som har haft baser med dobbelt toroi. Denne del af templet,
hvor indgangen var, ser ud til at have haft forskellige søjler i modsætning til resten af templet.