Bastrupsminde, Vamdrup Sogn sb. 103 - Kolding Kommune

Bastrupsminde
Arkæologi Haderslev
Sb. nr. 103
2011
Vamdrup sogn
Anders Hartvig
© 20 II Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev og forfatteren.
Jnr. MKH 1757
Rapport
Hvor intet andet er nævnt, er tegninger digitaliseret af Egil Søbye og fotos taget af forfatteren.
Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse.
Haderslev Museums journalnummer
Lokalitet
Sogn
Sb nummer
Stednummer
Herred
Amt
Kortnummer
Haderslev Museums sags nummer
Kulturarvsstyrelsens journalnummer
26
MKH 1757
Bastrupsminde
Vamdrup
103
190109
Andst
Vejle
1213 1IISø
11/3363-8.1. 18 senere MKH1757
Dokumentationsmaterialet, bestående af, plantegning, billeder og fund, opbevares på Museum
Sønderjylland - Arkæologi Haderslev Dalgade 76100 Haderslev.
Anvendte forkortelser i teksten:
Anlægsnummer. Et enkeltstående tal i teksten refererer til et anlægsnummer - et
stolpehul etc. Nummeret kan genfindes i nummerlisten, hvor der er reference til,
hvilken type anlæg det drejer sig om, og hvilke fund, der eventuelt er fremkommet i
anlægget. Samtidig er der en reference til hvilken originaltegning (To-nummer) man
kan genfinde anlægget på.
x25 Fundnummer. Tal angivet med x foran, angiver et fund - en funden genstand.
Nummeret kan genfindes i nummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type
genstand det drejer sig om, og hvilket anlæg den stammer fra.
TO Tegningsoversigt. Det efterfølgende nummer angiver nummeret på den originale
tegning, hvorpå oplysninger om det aktuelle anlæg kan findes.
s Søgegrøft. Er de grøfter der bliver trukket på arealet, og omtales ianlægsliste.

Bastrupsminde
Arkæologi Haderslev
Sb. nr. 103
2011
Vamdru p sogn
Anders Hartvig
Jnr, MKH 1757
Rapport
Indhold
Data 2
Resume 3
Undersøgelsens forhistorie 3
Administrativ Data 5
Metode 5
Terræn og undergrund 5
Søgegrøfter 6
Undersøgelsens resultat 7
Litteratur I l
Resume
Anlægsliste II
Fund liste 13
Tegningsliste 15
Fotoliste 15
Bilag 16
På det ca. 9,9 hektar store område blev der udlagt 23 søgeg røfter. Søgegrøfterne viste spor efter
bebyggelse fra bronzealder og jernalder og middelalderen. Samt en tuegravplads fra Førromersk
jernalder og tre parallel rækker af kogestensgruber fra bronzealder/førromersk jernalder. Endvidere
blev der spredt i den nordøstlige del af feltet fundet aktiv itetsgruber, antageligt fra stenalder og
bronzealder. Bebyggelsen fra bronze - og jernalderen bestod af mindst to tre - skibede langhus,
samt to midtsulehuse. Middelalder bebyggelsen bestod af et kraftig t tilnærmelsesvist nord-syd
orienteret midtsulehus. l feltets vestlige del blev der i tre søgeg røfter fundet seks urner, hvoraf de
tre var, stensatte. Da der er tale om væsentlige fortidsminder, er der udlagt fem områder til
arkæo logisk undersøgelse.
Undersøgelsens forhistorie
Kolding Komm une ønsker at udstykke etape I af et større areal til beboelse. Området har indtil
forundersøgelsen været dyrket som kornmark. Det ønskede udstykkede areal er beliggende på en
forholdsvis flad mark, lige vest for en bred ådalen, hvor i en bæk forbinder Bastrupdam med
Kongeåen. Mod nord falder terrænet let ned mod ådalen hvor i Kongeåen løber.

Bastrupsminde
Arkæologi Haderslev
Administrativ Data
Dato for undersøgelsen
Med deltagelse af
Gravemaskine
Udgravning udført af
Bygherrer
Sb. nr. 103
2011
Vamdrup sogn
Anders Hartvig
06-2 1-06-20 I l
Jnr. MKH 1757
Rapport
Cand. Mag Anders Hartvig (Leder)
Hemming ZarramelIe Stud. mag
Poul Klausen AJS
Kørt af Karsten Nielsen
Museum Sønderjylland Arkæologi
Haderslev. Dalgade 7 6 100 Haderslev
Kolding Kommune Nytorv 11 , 6000 Kolding
Metode
Ud fra en øst - vest - orienteret linje, der er udlagt med kompas og målebånd, blev grøfterne vinklet
ud med vinkelprisme i en nordgående retnin g for hver 20. Meter. Mulden i grøften blevafrømmet
med en gravemaski ne, hvorpå en rabatskovl på ca. 2.5 meter var monteret. Alle anlæg i grøfterne
blev indridset og indm ålt med GPS i UTM 32 ED 50. De stolper og gruber der blev snittet er alle
tegnet i målestok I:20 på stolpehulsskema eller A3. Ved de snittede tagbærendestolper på felt 3,
samt kogestensgruben, blev der taget floteringsprøver til senere AMS datering.
Terræn og undergrund
Området er forholdsvist fladt dog er der mod øst en mindre forhøjnin g, og mod nord, udfor gården,
en mindre opfyldt lavning. Undergrunden er sand til let leret sand, mod øst mere grusset sand.
Muldtykkelsen variere mellem 25 og 50 cm, mind st i området ved tuegravp ladsen.

Bastrupsminde
Arkæologi Haderslev
Sb. nr. 103
20ll
Søgegrøfter
Der blev i alt udlagt 23 søgegrøfter
ej
II
' 0 -i
'0 l
0'0 l.
l . - -
I -,
I \
De 23 søgeg røf ter vist på el korl.
, I
, I
i' I
, ,
l, I
J"
Vamdrup sogn
Anders Hartvig
Jnr. MKH 1757
Rapport

Bastrupsminde
Arkæologi Haderslev
Undersøgelsens resultat
Sb. nr. 103
2011
Vamdrup sogn
Anders Hartvig
Jnr. MKH 1757
Rapport
Ved forundersøgelsen blev erkendt spor efter jordfaste fortidsminder flere steder på området. I alt
blev der udlagt fem områder til arkæologiske undersøgelser.
Felt 1
Bl
Felt 2
o 50 100
Oversigtskort over de fem arkæologiske felt er. Stjernerne er urner.
L:J
Felt4
Felt I er beliggende i områdets vestlige del på en lav øst - vest orienteret bakkeryg. På feltet blev
der fundet spor efter en tuegravplads. I tre søgegrøft blev der fundet seks urner, de tre af urner var,
stensatte og gravet mere eller mindre dybt ned i undergrund. De tre resterende urner var alle sat
over eller på undergrund , ved to af dem var kun bunden tilbage, men den sidst var bevaret, dog ramt
af landbru gsmaskiner. Alle urner, med undtagelse af urne ASO, blev taget op og sendt til
konserveringscenter Vejle. Urne ASOvar grave t dybt ned i undergrund og kun et par af stenene fra
stensætningen kunne ses, hvorfor den ikke blev taget op.
Kun urne A2 var ornamenteret, ud fra orname ntikken skal den antageligt dateres til førromers k
jernalder, de to andre stensatte urner har ud fra typologi samme daterin g. Hvorvidt de tre
højerestående urner er samt idige med de tre andre eller er placeret ved en senere eller tidligere fase
kan ikke dokumenteres .

Bastrupsminde
Arkæologi Haderslev
Sb. nr. 103
2011
Urne A50. Set fra ø st Kun toppen afstensætningen er
fremm e. Foto Anders Hartvig
Vamdrup sogn
Anders Hartvig
Jnr, MKH 1757
Rapport
Urne A2. Set fra Vest. Foto Anders Hartvig
Felt 2 er beliggende på sydsiden af en opfyldt lavning. På feltet blev der fundet spor efter en sv - nø
orienteret midtsulebygning, bestående af tre forholdsvis kraftigt nedgravede stolper. Stolperne står
med en afstand på 2,2 til 2,3 meter.
Midtsulebygning på felt 2.
•
o 2,5
meter
Felt3 er beliggende på vest siden af den opfyldte lavning. Feltet var præget af en del stolpehuller
samt kogestensgruber. Ud af de mange stolpehuller, kunne mindst to tre - skibede langhuse
..
5

Bastrupsminde
Arkæologi Haderslev
Sb. nr. 103
2011
Vamdrup sog n
Anders Hartvig
J nr. MKH 1757
Rapport
udskilles. Nordligst blev tre sæt tagbærende stolper til et langhus erkendt. Ud fra fyldet i stolperne,
trækul og brænd t ler, må det formodes at der er tale om en brandtomt. Stolperne i sættene stod med
en afsta nd på ca. I,8 m og afst anden mellem sætte ne var fra vest 3,6 og 2,6 m. Tomten skal
antageligt dateres til ældre jerna lder. Sydligs t på felt blev fire tagbærende sæt erkendt. Afstanden
mellem stolperne vokser en smule for hvert sæt mod vest, hvorved bygningen får en let trapez form.
Afstanden mellem stolperne i det vestlige sæt er 3, 10 m mens det ved det østligste er 2, 10 m.
Afstanden mellem sættene er fra vest 4,4 ; 4,3 og 2 meter. Let trapez formede bygninger er en
sjældenhed i Danmark, dog kendes få eksempler fra det nordtyske område, hvor de er dateret til
yngre bronzealder. Umiddelbart vest for feltet blev der ved forundersøgelsen erkendt en
midtsulebygning, bestående af tre stolper, placeret med en afstand 3,7 og 2,7 meter set fra vest. Da
der ved forun dersøgelsen blev fritlagt et større område omkring bygningen, blev bygningen
udgravet i samme ombæring. Dette skete da vi ikke var sikre på hvorvidt der var tale om et tre ­
skibet hus eller ej.
e ,
Trapez fo nnet langhus på felt 3
•
• • , •
o 2,5 5
meter
Felt 4 er beliggende i områdets sydøstlige hjørne. På feltet blev der fundet en kvadratisk bygning,
bestående af fire hjørnestolper, og i midten en cirkulær rødbrændt plet, angiveligt et bunden af et
•
-- -,
•

Bastrupsminde
Arkæologi Haderslev
Sb. nr. 103
2011
Vamdrup sogn
Anders Hartvig
Jnr, MKH 1757
Rapport
ildsted. Der er formentli g tale om en form for arbejdsbygnin g, muligvis skal bygningen relateres til
den større middelalder bygning mod nord (Felt5).
Felt 5 er beliggende i områdets østlige del. På feltet blev der erkendt mindst tre parallelt løbende
rækker af kogestensgrub er. Den længste række kunne følges over mindst 60 meter.
Koges tensgruberne fremstod i fladen som badekarsformede brune aftegninger.
Mege t kan tyde på at kogestens række rne løber ud fra ådalen lige øst for det undersøgte område.
Koges tensgruberne skal typologisk ud fra andre parallelle rækker dateres fra yngre bronzealder til
ældre førro mersk jernalder, hvorved de kan være samtidige med andre anlægss por på område t.
Nord for kogestens rækkerne blev et kraftigt SYS - N0N orientere t midtsule bygning erkendt.
Bygningen havde en brede på 7,5 meter og en længde på mindst 22 meter. Bygningen bestod af
mindst fem kraftige midtsuler, en blev snittet og havde en dybde på76 cm. Yægge ne bestod af .
tilnærmelsesvist parvist overfor hinanden placerede stolper. Disse stolper havde ligeså en anselig
dybde, en blev snittet og målt 53 cm. Afstanden mellem vægs tolperne lå på mellem fire og seks
meter. Ud fra bygningen nord-syd orientering tolkes bygningen som økonomibygning til en større
gård. Der blev ikke fund et noget keramik, hvorfor bygningen er svært daterbar, men skal
sandsynligvis datere s til middelalderen eller start 1600 tal. Ud fra skriftlige kilder berettes der om
en nu forsvunden Kæmpes gård. Gården skulle i 1500 tallet, have tilhørt Trøjborg og dermed have
været underlagt den danske konge. Om den erkendte bygningen er rester af denne Kæmpes gård,
eller blot forgænger til en anden gård i Bastrup vides endnu ikke.
•
IO
• •
•
• •
• •
•
O
•
..
10 20
meter
• •
Midtsulebygning, De øst - vest aftegninger er
agerrener, mod syd kan koges/ens rækkerne ses
En række med badekars/ormede kogestensgruber.
Set fra øst. Foto Anders Hartvig

Bastrupsminde
Arkæologi Haderslev
Sb. nr. 103
2011
Vamdrup sogn
Anders Hartvig
Jnr. MKH 1757
Rapport
Litteratur
Ethelberg. Per et al. 2003: Det Sønderjyske Landbrugs Historie. Jernalder, Vikingetid og
Middelalder. Haderslev Museum og Historisk Samfund for Sønderjy lland 2003.
AIIlægs rIS te
Anlæg Hovedgruppe Undergruppe Datering Indgår i
A l Grav Brandgrav, Urnegrav Jernalder S3
A2 Grav Brandgrav, Urnegrav Jern alder S3
A3 Grav Brandgrav, Urnegrav Jernalder S4
A4 Stolpehul Stolpehul Oldtid S4
A5 Grav Brandgrav. Urnegrav Jernalder S4
A6 Grav Brandgrav, Urnegrav Jernalder S5
A7 Grube Grube Bronzealder S6
A8 Grube Koge-/i ldgrube Oldtid S6
A9 Stolpehul Stolpehul Oldtid S6
A IO Stolpehul Stolpehul Oldtid S6
A l l Grube Koge-/ ildgrube Oldtid S7
A I2 Sto lpehul Stolpehul Oldtid S8
A I3 Stolpehul Stolpeh ul Oldtid S8
AI4 Gruhe Koge-/ildgrube Oldtid S8
A 15 Grube Koge-/ildgrube Oldtid S8
A l6 Grube Grube Bronzealder S IO
A I7 Stolpehul Stolpehul? Oldtid S IO
A l8 Stolpehul Stolpehul? Oldtid S IO
A I9 Stolpehul Stolpehul Oldtid S il
A20 Udgå r Natur Udateret S il
A2 1 Udgår Udgår Udate ret S il
A22 Stolpehul Stolpehul Udate ret S I2
A23 Naturfænomen Rodvælter Udateret S I3
A24 Sto lpeh ul Stolpehul Oldtid S I3
A25 Sto lpehul Stolpehul Oldtid S il
A26 Stolpehul Stolpehul Oldtid S il
A27 Stolpeh ul Stolpehul Oldtid S I l
A28 Stolpehul Stolpeh ul Oldtid S I2
A29 Stolpe hul Stolpehul Oldtid SI2
A30 Stolpehul Stolpehul Oldtid S I2
A3 1 Stolpehul Tagstolpehul Oldtid S13

Bastrupsminde
Arkæologi Haderslev
Sb. nr. 103
2011
Vamdrup sogn
Anders Hartvig
A32 Stolpehul Tagstolpehul Oldtid SI3
A33 Stolpehul Tagstolpehul Oldtid S13
A34 Stolpehul Tagstolpehul Oldtid S13
A35 Stolpehul Tagstolpehul Oldtid S13
A36 Stolpehul Stolpehul Oldtid SI2
A37 Stolpehul Stolpehul Oldtid S13
A3S Stolpehul Tagstolpehul Oldtid SI2
A39 Stolpehul Tagstolpehul Oldtid SI2
MO Gruhc Grube/rodvælte Stenalder SI7
MI Stolpehul Stolpehul Oldtid SIS
M2 Stolpehul Tagstolpehul Udateret SI8
A43 Stolpehul Tagstolpehul Udateret SI8
A44 Stolpehul Vægstolpehul Middelalder SI9
A45 Stolpehul Stolpehul Oldtid SI9
M6 Grube Koge-rildgrube Oldtid S21
A47 Stolpehul midtsulestolpe Middelalder SI9
A48 Grube Grube Oldtid SI7
M9 Naturfænomen Fossilt vandløb Udateret SI4
A50 Grav Brandgrav, Urnegrav Førromersk Jernalder SS
SI Udgravningsteknisk Søgegrøft Nutid
S2 Udgravningsteknisk Søgegrøf) Nutid
S3 Udgravningstcknisk Søgcgrøfl Nutid
S4 Udgravningsteknisk Søgegrøft Nutid
S5 Udgravningsteknisk Søgegl'øfl Nutid
S6 Udgravningsteknisk Søgegrøft Nutid
S7 Udgravningsteknisk Søgegrøft Nutid
S8 Udgravningsteknisk Søgegrøft Nutid
S9 Udgravningsteknisk Søgegrøft Nutid
SIO Udgravningsteknisk Søgegrøft Nutid
Sil Udgravningsteknisk Søgegrøft Nutid
SI2 Udgravningsteknisk Søgegrøft Nutid
S13 Udgravningsteknisk Søgegrøft Nutid
SI4 Udgravningsteknisk Søgegrøft Nutid
SIS Udgravningsteknisk Søgegrøft Nutid
SI6 Udgravningsteknisk Søgegrøft Nutid
S17 Udgravningsteknisk Søgegrøft Nutid
SIS Udgravningsteknisk Søgegrøft Nutid
Jm·.MKH 1757
Rapport
--

Bastrupsminde
Arkæologi Haderslev
Sb. nr. 103
2011
Vamdrup sogn
Anders Hartvig
519 Udgravningsteknisk Søgegrøft Nulid
520 Udgravningsteknisk Søgegrøfl Nutid
521 Udgravningsteknisk Søgegroft NUlid
522 Udgravningsteknisk 5øgegrøfl Nulid
523 Udgravningsteknisk Søgegrøf) Nulid
Jnr, MKH 1757
Rapport
Fuudiisi!'
Fund Materiale Genstand Datering Anlæg
XI Keramik Urne, lige rand Førromersk Jernalder AI
X2 Jern ubestemt Førromersk Jernalder Al
X3 Jord til soldning Urnefyld Førromersk Jernalder Al
X4 Keramik Urne med ornamntik, iformaf bånd, Førromersk Jernalder A2
med indridsede skraveringer
X5 Knogle Brændte knogler Førromersk Jernalder A2
X6 Jern ubestemt Førromersk Jernalder A2
X7 Jord til soldning Urne fyld Førromcrsk Jernalder A2
X8 Knogle Brændte knogler Førromersk Jernalder A3
X9 Keramik Bundskår Førromersk Jernalder A3
XIO Keramik Lille samling af urneskår Førromersk Jernalder A5
XII Knogle Brændte Knogler Førromersk Jernalder A5
XI2 Keramik Sideskår Førromersk Jernalder 54
XI3 Flinl Afslag Oldlid Løsfund
Xl4 Keramik Keramik diverse Førromersk Jernalder 54
XI5 Keramik Urne Førromersk Jernalder A6
XI6 Jern personligt, dragtnål Førromersk Jernalder A6
XI7 Knogle Brændte knogler Førromersk Jemaldcr A6
XI8 Keramik Sideskår. ornamenteret Bronzealder A7
Xl9 Knogle Brændte knogler Førromersk Jernalder Al
X26 Knogle Tænder fra urnefyld Førromersk Jernalder Al

Bastrupsminde
Arkæologi Haderslev
IX54 I Kera mik
Sb. nr. 103
20ll
Vamdrup sogn
Anders Hartvig
Jnr. MKH 1757
Rapport
IS ideSkår
__________ _ _ _ I_O_ld_l_id 1 A I5 1
Tegnm 'srtste Tegning M ålestok Ty pe Beskrivelse Dato Tegner
T I I: 2000 Oversigtstegning Oversigtstegning over 02-08-20 I I Anders Hartvig
prøvegr øfter
T2 1:20 Profiltegning Profiltegning af A46 20-06-20 II Anders Hartvig
Fotoliste
I Urne Førromersk set fra vest 02-08-20 1I AH
2 Urne Førromersk stenpa kning i fladen , set fra Vest 02-08-20 I I AH
3 Urne Førromersk fjernelse af øverste sten. set fra ø st 02-0 8-20 II AH
4 Top sten væk, og ornamenteret urne kan ses, Se t fra Syd 02-08-20 I I AH
5 Omridset af urnen efter fjernelse af sten set fra Vest 02-08-2011 AH
6 Stensat bund af Førro mersk urne . set fra Syd 02-08-20 I I AH
7 Urne A50 Førro mersk i fladen . set fra ø st 02-08-2011 AH
8 Blik ove r feltel med søgcgrøfrer. set fra Sydvest 02-08-20 11 AH
9 Urne førrom ersk i fladen . SCl fra Syd 02-08-20 11 AH
IO Urne førro mersk med stenpakning. set fra NV 02-08 -20 1I AH
I I Rækker af kogeslen sgruber. set fra øst 02-08-201 I AH
12 Kogeslen sgrub e A46 snittet set fra No rd 02- 08-20 1I AH

Bastrupsminde
Arkæologi Hadel'slev
Fundtyper:
Bopladsfund.
Offerfund:
Depotfund.
Gravfund:
Anlæg:
Kulturlag:
Fyldskifte.
Stolpehul:
Grof]:
Grube:
Kogestensgrube.
Rodvælter:
Jordfæstegrav.
Urnegrav:
Brandplet:
Fladmarksgrave.
Hejgrave.
Randsten.
Huse & bygninger:
Enskibet hus:
Toskibet hus:
Treskibet hus:
Trelleborghus.
Udskudshus:
Grubehus:
Sb. nr. 103
2011
Vamdrup sogn
Anders Hartvig
Jnr, MKH 1757
Rapport
Lokalitet med fund af kulturlag, stolpehuller og gruber, som indgår i hytter,
huse, gårde, landsbyer og/eller aktivitetsområder.
Fund omfattende en eller flere genstande, som er ofret til guderne. De er
således ikke nedlagt med henblik på genfinding/genbrug.
Fund af genstande, som er gemt væk med genfinding/genbrug for øje.
Fund af begravelser. Er der mere end 3 samtidige grave inden for 5 meters
afstand kaldes det en gravplads.
Forseglet jordlag, som indeholder genstande repræsenterende et kortere eller
længere tidsrum. Kulturlag kan ligge forseglet i flere niveauer over hinanden.
Nedgravning med blandet fyld bestående af muld og undergrundsmateriale.
Ved udgravning vil fyldskifter fremstå som områder, der er mørkere end den
omgivende undergrund.
Nedgravning til stolper.
Aflang, sammenhængende, smal nedgravning.
Nedgravning, som er større end et stolpehul. Gravet enten i forbindelse med
materialetagning - f.eks. ler eller sand -, til udførelse af et bestemt arbejde ­
f.eks. jernudvinding. garvning, høropblødning - eller til opbevaring af forråd
- f.eks. ler eller fødevarer. Efterfølgende er gruben gerne fyldt op med affald
fra husholdningen og benævnes så affaldsgrube
Grube fyldt med opvarmede sten og brugt som ovn. Andet navn: Jordovn.
Større, todelt fyldskifte. Opstår når træer vælter.
Begravelse i kiste, liget ubrændt. Andre navne: Egekistegrav, skeletgrav,
kistegrav.
Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en urne.
Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en nedgravning eller
grube. Andet navn: Brandgrube; brandgrav.
Grave, som er anlagt under flad mark. Ses som et fyldskifte umiddelbart
under pløjelagsniveau.
Grave, som er dækket af en gravhøj. Forskellige typer af gravhøje: Langhøj.
rundhøj. storhøj. tuegrav.
Stenkreds som afgrænser gravhøj eller grav.
Hus, hvor de tagbærende stolper sidder i væggen. Andet navn: Rammehus.
Hus med en indre række tagbærende stolper. Andet navn: Midtsulehus.
Hus med to indre rækker tagbærende stolper. Andre navne: Treskibet
langhus. treskibet højremshus.
Treskibet hus - kun to indre sæt tagbærende stolper - med skrå støttestolper
til væggene.
Enskibet hus. Parallelt med væggen findes lodrette stolper, der udgør små
tagoverdækkede sidebygninger = udskud.
Hus med nedgravet gulv.

Bastrupsminde
Arkæologi Hadel'slev
Staklade:
Diemen:
Rutenberge:
Hegn & indhegninger:
Palisadehegn.
Fletværkshegn.
Faskinehegn.
Sadeltagshegn.
Hegnslade:
Toftehegn:
Lægård:
Fægård:
Dendrokronologi:
Termoluminiscensdatering:
Fosfatanalyse.
Pollenanalyse:
Sb. nr. 103
2011
Vamdrup sogn
Anders Hartvig
Jnr, MKH 1757
Rapport
Forrådshus med hævet gulv og som oftest 4 - i sjældnere tilfælde 6 ­
tagbærende stolper: Andet navn: hjelm.
Anlæg med hævet gulv båret af 4 eller 6 stolper, uden tag og omgivet af
ringgrøft. Bruges til opbevaring af forråd.
Forrådshus med hævet gulv og forskydeligt tag. Taget har været båret af 4, 5
eller 6 - i sjældnere tilfælde flere - tagbærende stolper.
For staklader, diemen og rutenberge gælder: Kan anlægstypen ikke klart
erkendes benævnes det ud fra antallet af tagbærende stolper: eks. 4stolpeanlæg,
6-stolpeanlæg osv.
Hegn af tætstående stolper sat i grøft eller rende.
Stolpehegn med fletværk af tynde grene.
Dobbeltstolpehegn udfyldt med tynde grene mellem dobbeltstolperne.
Tagoverdækket hegn. Taget har som hovedregel været båret af to rækker
tagbærende stolper parallelt med hegnet. I sjældnere tilfælde ses kun en eller
tre rækker tagbærende stolper. Åben ind mod gårdspladsen.
Lade som udgør en del af hegnet. Taget har været båret af to rækker
tagbærende stolper, hvoraf den ene er sat i hegnslinien. Åben mod
gårdspladsen.
Indhegning af gårdspladser - især i vikingetid og tidligmiddelalder.
Indhegnet aktivitetsområde inden for toftehegnet - gerne i tilknytning til
gårdens bygninger.
Indhegnet dyrefold indenfor toftehegnet.
Dateringsmetoder & Naturvidenskab:
J4C datering: Dateringsmetode, hvor man måler, hvor meget af det radioaktive kulstof 14
som er tilbage i en prøve af organisk materiale
Dateringsmetode, hvor man måler og tæller årringe i træ. I Danmark laves
der primært dendrokronologi på egetræ. Der skal være minimum 50 årringe i
en prøve for at opnå en datering.
Dateringsmetode, hvor man måler den energi, som kvarts korn optager fra
omgivelserne efter at de ikke længere bliver udsat for sollys eller varme.
Bliver ofte forkortet TL-datering eller OSL-datering.
Makrofossilanalyse: Ved flotation (opslemning og sigtning af jordprøver i vand) kan indholdet af
organisk materiale, som regel trækul, forkullede plantedele, frø og korn,
udvindes. Materialet kan fortælle noget om husholdning, markafgrøder og
Fagudtryk:
Feltflade:
Stratigrafi:
dyrkningsmetoder samt husindretning.
Ved at bestemme mængden af fosfat i en jordprøve kan man få indblik i huse,
gårde og landsbyers indretning, funktion og organisation.
Analysemetode hvor mængden af pollen tælles og artsbestemmes. Giver et
indtryk af et områdes vegetations- og kulturudvikling.
Det niveau, ned til hvilket overjorden afgraves, for at man kan erkende
fyldskifter, kaldes feltfladen eller feltfladeniveau.
Lagfølge. Hvis jordlag ligger over hinanden, taler man om vertikal stratigrafi
eller lagfølge. Modsat taler man om horisontal stratigrafi, hvis hytter, huse,

Bastrupsminde
Arkæologi Haderslev
Profil:
Nivellering:
Målesystem:
Relativ og absolut
Datering:
Typologi:
Sb. nr. 103
2011
Vamdrup sogn
Anders Hartvig
Jnr. MKH 1757
Rapport
gårde eller landsbyer har flyttet sig hen over en flade i det vandrette plan. De
har så at sige bevæget sig som en bølge hen over et område.
Lodret jordvæg. som viser jordlagenes lagfølge. Fremkommer ved at
gennemgrave (snitte) et fyldskifte eller anlæg. Kaldes derfor også et snit.
Fyldskifternes dybde og relative registreringsniveau i forho ld til
hinanden aflæses (nivelleres) ved brug af nivelleringsapparat (kikkert) og
stadie (målestok) . Udtrykket DNN betyder Dansk Normal Nul = højde over
havoverfladen. Bruges kun hvis et nøjagtigt mål er påkrævet - f.eks. i
forbindelse med stenalderbopladser beliggenhed i forhold til kystlinien. Alle
aflæsninger foretag es i forho ld til et forud fastlagt, bestemt punkt (fikspunkt).
Alle fyldskifte r tegnes i et fast målestoksforho ld ( l: IO, l :20, I:50, I:100
osv.) på tegnepapir. Det gøres lettest ved at bruge et retvinklet
koordinatsystem som målesystem. X-aksen er orienteret mod øst og Y-aksen
mod nord. Heri kan ethvert funds placeri ng beskrives ved to tal f.eks. (X,Y)
=(110 ,120).
En datering er relativ, hvis der ikke via naturvidenskabelige analyser kan bestemmes
et årstal (kalenderår =absolut dateri ng). Arkæologiske dateringer
ud fra genstande og anlægstyper er altid relative.
Læren om genstande og anlægs formmæ ssige udvikling.
Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev
Anders Hartv ig Arkæolog