Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Sendt pr. e-mail ...

Københavns Universitet 

Rektor Ralf Hemmingsen 

Sendt pr. e-mail: 

rektor@adm.ku.dk 

ku@ku.dk 

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende 

bacheloruddannelse i religionsvidenskab 

Bacheloruddannelsen i religionsvidenskab godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse 

nr. 338 af 6. maj 2004 (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder § 

14, stk. 1. 

Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 26. september 2008 behandlet Københavns 

Universitets anmodning om akkreditering og godkendelse af den eksisterende 

bacheloruddannelse i religionsvidenskab. 

Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen betinget positivt, jf. § 7 i 

Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående 

uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden 

til 1 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. 

Rapporten er udarbejdet af Det Faglige Sekretariat på baggrund af 

vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. 

Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier 

for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr. 1030 af 22. august 2007 om 

kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved 

godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt 

Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser 

. 

Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige vurdering, at de væsentligste kriterier 

for uddannelsens relevans og kvalitet samlet set er opfyldt, men at uddannelsen 

ikke lever fuldt ud op til kriterierne for en positiv akkreditering. Akkrediteringsrådets 

afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i: 

Det er problematisk, at der ikke forefindes tal for uddannelsens frafald og 

gennemførsel. I lyset af den høje frafaldsprocent samt de lange gennemførselstider 

for kandidatuddannelsen i religionshistorie, vurderes det problematisk, 

at disse forhold ikke er belyst på bacheloruddannelsen. 

Det er problematisk, at det ikke er tydeligt, hvordan der foregår en systematisk 

pædagogisk og didaktisk kompetenceudvikling af undervisere 

på uddannelsen. 

Akkrediteringsrådet 

10. november 2008 

ACE Denmark - 

Akkrediteringsinstitutionen 

Studiestræde 5 

1455 København K 

Telefon 3392 6900 

E-post 

acedenmark@acedenmark.dk 

Netsted www.acedenmark.dk 

CVR-nr. 30603907 

Sagsbehandler 

Trine Jensen 

Telefon 3392 6909 

E-post trj@acedenmark.dk 

Sagsnr. 08-035711 

Dok nr. 715488 

Side 1/4

Det er uklart, hvordan uddannelsen vil indgå i Københavns Universitets 

kvalitetssikringssystem. 

Universitetet gives en frist på 1 år til at rette op på ovenstående forhold. Inden 

udløbet af denne frist skal universitetet indsende tilstrækkelig og relevant dokumentation 

for ændringer af ovenstående forhold, hvorefter der vil blive udarbejdet 

en supplerende akkrediteringsrapport. Herefter vil Akkrediteringsrådet træffe 

afgørelse om akkreditering på baggrund af den supplerende akkrediteringsrapport. 

Såfremt uddannelsen på dette tidspunkt fuldt ud lever op til betingelserne for en 

positiv akkreditering, vil den kunne blive godkendt for den resterende turnusperiode. 

Turnusperioden for bacheloruddannelser er af Akkrediteringsrådet fastsat til 

seks år, jf. akkrediteringslovens § 7, stk. 2. 

Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen 

Akkrediteringsrådet har den 27. oktober 2008 indsendt indstilling til Universitets- 

og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. 

Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 

1. uddannelsens titel/betegnelse, 

2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 

3. uddannelsens normerede studietid, 

4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 

5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, 

jf. brev af 10. november 2008 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE 

Denmark med kopi til Københavns Universitet. 

Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte 

brev: 

Titel 

Styrelsen fastlægger bacheloruddannelsens titel til følgende, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 

§ 14, stk. 1: 

Dansk: Bachelor (BA) i religionsvidenskab 

Engelsk: Bachelor of Arts (BA) in Religious Studies 

Der skal gøres opmærksom på, at bacheloruddannelser, der består af ét centralt fag, 

skal indeholde et tilvalg på mindst 30 ECTS og højest 60 ECTS, og dette skal ligge 

uden for det centrale fag, jf. § 17, stk. 2, i uddannelsesbekendtgørelsen. 

Adgangskrav 

Adgangskravene til bacheloruddannelsen i religionsvidenskab er, jf, bilag 1 til 

bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 2008 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser 

ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen): 

ACE Denmark - 


Side 2/4

Dansk A 

Engelsk B 

Historie B eller Idéhistorie B eller Samtidshistorie B 

Yderligere et sprog på A-niveau, dog kun B-niveau, hvis der er tale om et 

fortsættersprog. 

Uddannelsens normerede studietid 

Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS, jf. uddannelsesbekendtgørelsens § 

13. 

Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering 

Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er 

7220. 

Evt. fastsættelse af maksimumrammer 

Styrelsen ønsker ikke at fastsætte maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. 

Dette indebærer, universitetet selv bestemmer efter reglerne om frit optag, jf. adgangsbekendtgørelsens 

§ 14, hvor mange studerende det vil optage på bacheloruddannelsen. 

Tilknytning til censorkorps 

Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for religion. 

Godkendelse 

På baggrund af Akkrediteringsrådets betinget positive akkreditering og Universitets- 

og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fem ovennævnte punkter 

godkendes bacheloruddannelsen i religionsvidenskab jf. § 3 i lovbekendtgørelse 

nr. 1368 af 7. december 2007 (universitetsloven). 

Den betingede akkreditering er gældende til og med 30. november 2009, jf. akkrediteringslovens 

§ 7, stk. 2. 

Forudsætning for godkendelsen 

Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder 

særligt bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 (uddannelsesbekendtgørelsen). 

Uddannelsen er dansksproget. 

Akkrediteringsrådets afgørelser kan jf. akkrediteringslovens § 14, stk. 1 ikke indbringes 

for anden administrativ myndighed. 

Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 

§ 14, stk. 2, indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen. 

Det betyder, at der kan klages til Universitets- og Bygningsstyrelsen, hvis universitetet 

mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, 

ACE Denmark - 


Side 3/4

som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages 

over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets 

faglige vurderinger er endelige. 

Fristen for at klage over afgørelsen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt 

universitetet. En eventuel klage skal indsendes til: 

Universitets- og Bygningsstyrelsen 

Bredgade 43 


Eller på e-mail: 

ubst@ubst.dk 

Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på e-mail: 

jef@acedenmark.dk eller telefon: 40 75 19 97, såfremt der er spørgsmål eller behov 

for yderligere information. 

Med venlig hilsen 

Søren Barlebo Rasmussen Jette Frederiksen 

Formand Direktør 

Akkrediteringsrådet ACE Denmark 


Bilag: 

Kopi af akkrediteringsrapport 

Kopi af indstillingsbrev til Universitets- og Bygningsstyrelsen af 27. oktober 

2008 

Kopi af dette brev er sendt til: 

Undervisningsministeriet til orientering samt 

Universitets- og Bygningsstyrelsen. 

ACE Denmark - 


Side 4/4

ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen 

Akkrediteringsrådet har d. 26. september 2008 akkrediteret de 37 eksisterende 

uddannelser, der er en del af pilotfasen. 

For disse uddannelser indstillede Akkrediteringsrådet d. 3. oktober 2008 følgende 

5 punkter til afgørelse i Videnskabsministeren, Universitets- og Bygningsstyrelsen 

(UBST), jf. § 10 i akkrediteringsloven: 

1. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering (taksameter), 

2. uddannelsens titel, 

3. specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser, 

4. uddannelsens normerede studietid samt 

5. eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. 

herefter: UBST-forhold. 

Universiteterne modtog d. 8. oktober 2008 kopi af disse indstillinger. 

Universitets- og Bygningsstyrelsen meddelte ACE Denmark, at styrelsen ikke 

kunne træffe afgørelse om de ovennævnte forhold på det foreliggende grundlag. 

Styrelsen anser det for en nødvendighed at have oplysninger om de allerede godkendte 

forhold med eventuelle senere justeringer herunder bekendtgørelsesændringer 

til rådighed. 

ACE Denmark anmodede på den baggrund universiteterne om at indsende oplysninger 

vedr. de 5 ovennævnte UBST-forhold om 

- det p.t. godkendte 

- universitetets indstilling og 

- en begrundelse for eventuel forskel mellem det pt. godkendte og indstillingen. 

På baggrund af universiteternes oplysninger har Akkrediteringsrådet foretaget en 

ekstraordinær behandling af alle uddannelsernes UBST-forhold. Denne ekstraordinære 

behandling resulterede i fornyede indstillinger til Universitets- og Bygningsstyrelsen 

af 27. oktober 2008. 

Såfremt dette medfører spørgsmål eller behov for yderligere information Direktør 

Jette Frederiksen kontaktes på mail: jef@acedenmark.dk eller telefonnummer: 

40 75 19 97. 


Jette Frederiksen 

Direktør 

Ledelsessekretariatet 

10. november 2008 

ACE Denmark - 




Telefon 3392 6900 

Telefax 3392 6901 

E-post 



CVR-nr. 30603907 

Sagsbehandler 


Telefon 3392 6919 

E-post jef@acedenmark.dk 

Sagsnr. 08-039790 

Dok nr. 733768 

Side 1/1

Universitets- og Bygningsstyrelsen 

Bredgade 43 


Att. Ledelsessekretariatet 

Sendt pr. e-mail: 

glu@ubst.dk 

ubst@ubst.dk 

Vedr. anmodning om akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse 

i religionsvidenskab 

Københavns Universitet har ansøgt om akkreditering og godkendelse af ovennævnte 

uddannelse jf. Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen 

for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Uddannelsen er blevet 

akkrediteret betinget positiv af Akkrediteringsrådet fredag den 26. september 

2008. 

Akkrediteringsrådet indstiller uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel, 

specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser, normerede studietid samt evt. 

maksimumramme for tilgangen til afgørelse i Universitets- og Bygningsstyrelsen 

(UBST) jf. § 6, stk. 1 i Bekendtgørelse nr. 1030 af 22. august 2007 om kriterier 

for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse 

af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Uddannelsens 

tilknytning til censorkorps er desuden anført. 

Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om godkendelse senest 10 dage efter 

UBST s afgørelse vedr. ovennævnte forhold. Universitetet vil modtage afgørelsesbrev 

vedrørende akkreditering og godkendelse af uddannelsen indeholdende 

begrundelse for den betingede positive akkreditering og afgørelsen om ovennævnte 

forhold. Afgørelsesbrevet vil blive sendt i kopi til Universitets- og Bygningsstyrelsen. 

Akkrediteringsrådet har imødekommet universitetets indstillinger på alle de punkter, 

der vedrører akkrediteringslovens § 10, stk. 2 (de 5 ovennævnte forhold). Universitetet 

har over for Akkrediteringsrådet bekræftet, at indstillingerne er i overensstemmelse 

med, hvad ministeriet aktuelt har godkendt for uddannelsen. 

Bekendtgørelsesforhold 

Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved 

universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). 

Uddannelsens hovedområde 

Hovedvægten ligger inden for det humanistiske hovedområde. 

Sprog 

Uddannelsen udbydes på dansk. 

Akkrediteringsrådet 

27. oktober 2008 

ACE Denmark - 




Telefon 3392 6900 

Telefax 3392 6901 

E-post 



CVR-nr. 30603907 

Sagsbehandler 

Trine Jensen 

Telefon 3392 6909 

Telefax 

E-post trj@acedenmark.dk 

Sagsnr. 

Dok nr. 

Side 1/2

Titel/Betegnelse 

Dansk: Bachelor (BA) i religionsvidenskab og navnet på tilvalgsfaget 

Engelsk: Bachelor of Arts (BA) in Religious Studies and navnet på tilvalgsfaget 

jf. § 14 i uddannelsesbekendtgørelsen. 


Uddannelsen er fastsat til 180 ECTS. 

I tilknytning til uddannelsen udbydes propædeutisk undervisning omfang op til 

30 ECTS. AU og KU oplyser overfor ACE, at KU på vegne af CBS, SDU, AU og 

KU den 13.11.2006 har ansøgt UBST om godkendelse af regler vedrørende propædeutisk 

undervisning og udvidelse af studietidsrammen for visse bacheloruddannelser, 

samt at de afventer svar fra styrelsen. 

Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering 

Uddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. 

Adgangskrav 

Adgangskrav, jf. det humanistiske hovedområde i Bilag 1, Bekendtgørelse nr. 32 

af 29. januar 2008 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved 

universiteterne (adgangsbekendtgørelsen): 

Dansk A 

Engelsk B 

Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B 

Yderligere et sprog på A-niveau, dog kun B-niveau, hvis der er tale om et 

fortsættersprog, medmindre det opfyldes via de uddannelsesspecifikke 

adgangskrav 

Eventuel fastsættelse af maksimumramme for tilgangen til uddannelsen 

Der er ikke fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. 

Tilknytning til censorkorps 

Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for religion. 

Akkrediteringsrådet imødeser Universitets- & Bygningsstyrelsens afgørelse jf. § 

7, stk. 1 i akkrediteringsbekendtgørelsen. 

Universitets- og Bygningsstyrelsen er velkommen til at kontakte fuldmægtig Trine 

Jensen på mail: trj@acedenmark.dk eller telefon: 22 49 58 78, såfremt der er 

spørgsmål eller behov for yderligere information. 



Direktør 

ACE Denmark 


Kopi af dette brev er sendt til: 


ACE Denmark - 


Side 2/2

Akkrediteringsrapport – Eksisterende uddannelse 

Universitet: Københavns Universitet 

Uddannelse: Bacheloruddannelsen i religionsvidenskab 

Kandidatuddannelsen i religionshistorie 

Akkrediteringspanelets medlemmer: Ingvild Sælid Gilhus, professor, Institutt for arkeologi, 

historie, kultur- og religionsvitskap, Universitetet i Bergen 

Birthe Balleby, rektor på Risskov Gymnasium 

Nanna Rinaldo Andersen, studerende i historie på Københavns 

Universitet 

Akkrediteringsrapporten er udarbejdet på baggrund af det dokumentationsmateriale, universitetet har 

indsendt i forbindelse med akkreditering af uddannelsen. Desuden har akkrediteringspanelet haft et 

møde med repræsentanter for uddannelsen onsdag den 4. juni 2008, hvor udvalgte dele af dokumentationsmaterialet 

er blevet uddybet. 

Den faglige vurdering af uddannelsen er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers 

relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr. 1030 af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers 

relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser 

(akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende 

universitetsuddannelser af 19. februar 2008 / revideret 8. april med hensyn til grundoplysninger og 

legalitetsforhold. 

Rapporten består af fire dele: 

- Grundoplysninger om uddannelsen 

- Resumé af den faglige vurdering 

- Faglig vurdering af uddannelsen 

- Oplysninger vedrørende uddannelsens legalitetsforhold 

Universitetet har udarbejdet grundoplysninger for uddannelsen. Akkrediteringspanelet har foretaget den 

faglige vurdering. Universitets- og Bygningsstyrelsen træffer afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige 

indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav, uddannelsens normerede studietid og eventuel adgangsbegrænsning. 

ACE Denmark – Akkrediteringsinstitutionen foretager kontrol af uddannelsens øvrige legalitetsforhold. 

Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetet indsendte deres høringssvar 

den 19. august 2008. Københavns Universitets høringssvar er anført i akkrediteringsrapporten under de 

relevante kriterier. 

Sagsbehandlingen er afsluttet den 23. oktober 2008. 

- 1 -

Universitet 

Uddannelsens titel 

Antal nye studerende opgjort som antal personer, 

som er indskrevne på uddannelsen 1/10 i 

opgørelsesåret 

Den samlede studenterbestand på uddannelsen 

som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret 

Antal fuldførte grader på uddannelsen som 

opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender 

fra uddannelsen) 

Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende 

som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret 

Grundoplysninger om uddannelsen 


Bachelor (BA) i religionsvidenskab og navnet på tilvalget 

Cand.mag. i religionshistorie 

Bachelor i religionsvidenskab: 59 studerende i 2007 

Kandidat i religionshistorie: 8 studerende i 2007 

Bachelor i religionsvidenskab: 257 studerende i 2007 

Kandidat i religionshistorie: 53 studerende i 2007 

Bachelor i religionsvidenskab: 35 studerende i perioden 

01.10.06 – 30.09.07 

Kandidat i religionshistorie: 6 studerende i perioden 

01.10.06 – 30.09.07 

Bachelor i religionsvidenskab: 27 studerende per 

24.04.08 

Supplerende oplysninger fra Universitetet 

”Det Humanistiske Fakultet har i forbindelse med 

udarbejdelse af dokumentationsrapporten opgivet 

at det ikke er relevant at oplyse tallet for Tilvalg/sidefag 

på kandidatuddannelsen i Religionshistorie 

af den simple grund, at der ikke findes et 

tilvalgs-/sidefagsstudium i Religionshistorie på 

kandidatniveau. 

Indenfor Religionsfagene findes der kun et tilvalgs- 

/sidefagsstudium på kandidatniveau i Religionsvidenskab, 

da det udelukkende er som del af et gymnasiesidefag 

(i alt 90 ECTS: 60 ECTS bachelortilvalg 

og 30 ECTS sidefagsstudium på kandidatniveau) 

der udbydes tilvalgs- /sidefagsstudium på 

kandidatniveau” (oplysninger fremsendt per e-mail 

den 16. juni 2008). 

- 2 -

Bachelor i religionsvidenskab: 

Kriterium 1 vurderes at være opfyldt 

tilfredsstillende 

delvist tilfredsstillende 

ikke tilfredsstillende 

Kandidat i religionshistorie: 





Resumé af den faglige vurdering 

Kriterium 1: Behov for uddannelsen 

Akkrediteringspanelets begrundelse 

Vurderingen dækker såvel bachelor i religionsvidenskab som kandidat i religionshistorie: 

Akkrediteringspanelet vurderer, at dialogen med uddannelsens aftagere, aftagerpaneler og dimittender/alumner 

vil have en systematisk og begrundet form. Panelet er endnu nyt og har kun afholdt et 

møde. Der foreligger et kommissorium for aftagerpanelet og dets arbejde. Valget af panelets medlemmer 

er foretaget bevidst og begrundet. 

Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende. 











Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation 

- 3 -


Bachelor i religionsvidenskab 

Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner 

sig i et omfang, der er sammenligneligt med øvrige dimittender fra det humanistiske område. Således er 

97 % af dimittenderne fra 2003-2005 beskæftigede med job eller videreuddannelse. 

Det vurderes, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Langt størstedelen fortsætter 

på en kandidatuddannelse. 


Kandidat i religionshistorie 


sig i et omfang, der er sammenligneligt med øvrige dimittender fra det humanistiske område. Tallene 

for 2003-2005 viser udsving i forhold til humaniora som område, men kun 2004 ligger væsentligt under 

hovedområdet. 

Det vurderes, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Gymnasieskolen er fortsat en 

stor aftager. 












Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret 

- 4 -



Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen giver de studerende viden, færdigheder og kompetencer 

baseret på teori, metode og forskning inden for det religionsvidenskabelige fagområde. VIP underviser 

på alle niveauer af uddannelsen og inddrager deres forskningsområder. 

Kompetenceprofilerne for bacheloruddannelsen og den kommende studieordning for kandidatuddannelsen 

udtrykker såvel generelle som fagspecifikke kompetencer for dimittenderne. Studieordningerne 

fra 1998 indeholder ikke kompetenceprofiler. Det var ikke et krav til studieordninger på det tidspunkt. 

De studerende, der alle hørte under en 1998-studieordning, gav udtryk for, at de opnår akademiske 

kompetencer gennem uddannelsen. VIP oplyste, at kompetenceprofilerne i 2005- og 2008studieordningerne 

er vokset frem af uddannelsernes praksis. 


Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø 













Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelserne udelukkende tilrettelægges af VIP og at undervisningen 

primært varetages af VIP. Det vurderes, at de involverede VIP er centralt placeret i forskningsmiljøet 

bag uddannelserne. DVIP søges knyttet til uddannelserne gennem lang tid. Antallet af DVIP er 

for tiden højt, i foråret 2008 udgør de ca. 50 % af underviserne. Det høje antal skyldes frikøb af VIP. 

Akkrediteringspanelet vurderer, at ratioen på 40-60 studerende per VIP, giver de studerende mulighed 

for kontakt til forskningsmiljøet. De studerendes udsagn om deres kendskab til VIP’ernes individuelle 

forskningsområder understøtter vurderingen. 


Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø 


- 5 -












Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsområderne i det bagvedliggende miljø er dækkende for 

uddannelsernes faglige indhold. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen 

er et stærkt miljø af god kvalitet. Miljøets størrelse og samarbejdet mellem VIP med forskellige specialiseringer 

vurderes frugtbart for forskningen. 












Kriterium 6: Uddannelsesstruktur 

- 6 -



Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem uddannelsens læringsmål og uddannelsens 

sammensætning og opbygning. Uddannelsens anbefalede forløb sikrer faglig progression. Det 

vurderes, at mulighederne for at deltage i et internationalt studiemiljø er tilfredsstillende, og at meritprocedurerne 

er hensigtsmæssige. 

Universitetet har ikke dokumenteret: 

- Frafald og gennemførselstider for uddannelsen. 

- Sammenhængen mellem adgangsforudsætningerne og uddannelsens struktur og indhold. 

- At de studerendes vurdering af sammenhængen i uddannelsen indgår i de evalueringer, de studerende 

deltager i. De studerende, der deltog i mødet udtalte dog, at de oplever sammenhæng i 

uddannelsen. 

Angående tiltag, der skal nedbringe frafaldet og gøre gennemførselstiden kortere, indeholder dokumentationsmaterialet 

ingen oplysninger. VIP og studerende gav under mødet udtryk for, at de ikke 

anså frafald og lange gennemførselstider for et stort problem. Under mødet med universitetet blev 

følgende tiltag nævnt: 

- Et studiestartsprogram for 1.-3. semester. 

- Eksamen efter hvert semester. 

Kriteriet vurderes opfyldt delvist tilfredsstillende. Akkrediteringspanelet vurderer, at dokumentationen 

ikke er fyldestgørende, og at tiltagene i forhold til frafald og gennemførsel ikke er overbevisende. Kulturen 

omkring frafald og gennemførsel arbejder desuden ikke for lavere frafald og kortere gennemførselstider. 



sammensætning og opbygning. Den kommende studieordning sikrer progression i uddannelsen 

gennem det anbefalede studieforløb. Hvad angår 1998-studieordningerne er sikringen af progression 

op til den studerende. Det vurderes, at mulighederne for at deltage i et internationalt studiemiljø er 

tilfredsstillende, og at meritprocedurerne er hensigtsmæssige. 




deltager i. 

Over 50 % af en årgang færdiggør ikke deres religionsvidenskabelige kandidatuddannelse på 3 år (normeret 

+ 1). VIP og studerende udtalte på mødet, at de ser en fordel i muligheden for at forlænge sin 

uddannelse, da det giver mulighed for fordybelse. 


ingen oplysninger. VIP og studerende gav under mødet udtryk for, at de ikke 

anså frafald og lange gennemførselstider for et stort problem. Under mødet med universitetet blev 

følgende tiltag nævnt: 


- 7 -

- Specialekontrakter og maksimal studietid på kandidatuddannelsen (3 år) 

Kriteriet vurderes opfyldt delvist tilfredsstillende. Dokumentationen er ikke fyldestgørende og tiltagene 

i forhold til frafald og gennemførsel er ikke overbevisende. Kulturen omkring frafald og gennemførsel 

arbejder ikke for lavere frafald og kortere gennemførselstider. 

Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer 













Akkrediteringspanelet vurderer, at de pædagogiske og didaktiske metoder samt de anvendte prøveformer 

understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddannelsen sår tvivl om pålideligheden 

af de evalueringer de studerende foretager, da de opleves at være udelukkende positive. Det 

vurderes, at de studerendes evalueringer af undervisnings- og arbejdsformer anvendes systematisk af 

uddannelserne i forhold til udvikling af samme. De studerendes udtalelser vurderes at understøtte dette. 

Det vurderes, at underviserne har tilfredsstillende pædagogiske og didaktiske grundkompetencer. Der 

foreligger ikke en plan for efteruddannelse på området. Det er ikke tydeligt, om der foregår en systematisk 

pædagogisk og didaktisk kompetenceudvikling. 

Det vurderes, at uddannelserne med deres dimensionering, arbejdsforhold, fysiske forhold samt infrastruktur 

kan gennemføres i en form, der understøtter målene for læringsudbytte. 







Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen 

- 8 -







Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelserne systematisk indhenter viden om uddannelserne internt 

og eksternt. De studerende inddrages i tilstrækkelig grad, da der løbende gennemføres kursusevalueringer. 

Det fremgår også, at uddannelsen inddrager relevante aftagere i forbindelse med udvikling af 

uddannelsens indhold. 

Akkrediteringspanelet vurderer, at Københavns Universitets overordnede kvalitetssikringssystem er 

under opbygning, da der bl.a. endnu ikke er udarbejdet strategier, politikker og procedurer for kvalitetssikring. 

Akkrediteringspanelet bemærker dog, at man fra centralt hold har igangsat et kvalitetssikringsprojekt 

om god praksis for undervisningsevaluering. 

Kriteriet vurderes opfyldt delvist tilfredsstillende. Universitetets overordnede kvalitetssikringssystem er 

ikke nedfældet i vedtagne dokumenter eller implementeret, men er endnu i udstrakt grad på intentionsplan. 











Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil 

- 9 -



Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsernes indhold svarer til deres respektive titler, jf. bekendtgørelse 

338 af 12. maj 2004, § 14, stk. 1 (bacheloruddannelsen) og § 28, stk. 3 (kandidatuddannelsen). 

Ligeledes vurderes det, at uddannelsernes kompetenceprofiler stemmer overens med Den Danske 

Kvalifikationsramme. I vurderingen er der taget højde for, at Den Danske Kvalifikationsramme endnu 

ikke er endeligt vedtaget. Når uddannelserne alligevel vurderes på baggrund af kvalifikationsrammen, 

skyldes det at universitetet vurderes at have implementeret den. 


Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte 













Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelserne ikke foretager en systematisk indhentning af informationer 

om dimittendernes læringsudbytte og overensstemmelsen med uddannelsernes mål for læringsudbytte. 

De årlige censorrapporter er positive hvad angår dimittendernes læringsudbytte, men 

giver kun delvist information om sammenhæng mellem studie- og eksamenskrav. 

Kriteriet vurderes opfyldt delvist tilfredsstillende. 

- 10 -

Faglig vurdering af uddannelsen 

Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet 

1.1.1 Hvilken metode anvendes i 

den løbende dialog med aftagere, 

aftagerpaneler og alumner/dimittender? 

Kriterium 1: Behov for uddannelsen 

Dokumentation 

”… … den løbende kontrol med uddannelsens relevans og kvalitet 

foregået i et tæt samarbejde med undervisningsministeriets 

fagkonsulent for gymnasieskolens religionsfag. Derudover har 

der været afholdt faste møder med censorformandskabet og et 

årligt møde med alle fagkonsulenter og studieledere. Aftagerpanelet, 

der er nedsat for hele institut for Tværkulturelle og Regionale 

Studier (ToRS), er også inddraget i dialog om de to religionsfaglige 

uddannelser. Desuden er der oprettet en alumneforening, 

som også fungerer som samtalepartner …” (dokumentationsrapporten 

s. 1) 

”Aftagerpanelet for ToRS blev nedsat 25. september 2007. Panelets 

medlemmer vælges dels efter faglighed, dels efter kendskab 

til arbejdsmarkedets forventninger til fagenes kandidater … … 

Aftagerpanelet, som et oprettet med henblik på hele ToRS, der 

har omkring 25 fag … er sammensat med henblik på størst mulig 

bredde og med en tanke om mere utraditionelle arbejdsområder 

… … af hensyn til de få gymnasiefag, hvoraf religion er det eneste 

fag der er obligatorisk i gymnasieskolen, tog vi … en enkelt 

repræsentant for gymnasieskolen med … At rektor Hanne Josephsen 

… er tidligere fagkonsulent for religion i gymnasiet, kan 

kun ses som en ekstra fordel. … … 

Formålet med aftagerpanelet er ved de to faste årlige møder "… 

gennem dialog med universitetet at sikre uddannelsernes kvalitet 

og relevans for samfundet. Aftagerpanelet skal derfor inddrages 

ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser. Desuden kan 

aftagerpanelet afgive udtalelse og stille forslag til universitetet om 

alle spørgsmål der vedrører uddannelsesområdet." … … 

Aftagerpanelet mødtes første gang den 24. januar 2008 … Foruden 

panelet var studienævnets medlemmer samt erhvervsvejleder 

Dorthe Horup og studievejlederne på ToRS inviterede. 

… … 

I forbindelse med udarbejdelsen af bacheloruddannelsen i Religionsvidenskab, 

2005-ordningen var aftagerpanelet ikke oprettet. 

… det forventes at aftagerpanelets bidrag vil være væsentligt ved 

fremtidige revisioner af den pågældende studieordning.” (doku- 

- 11 -

mentationsrapporten s. 1) 

”Ved udarbejdelse af nye studieordninger eller ved væsentlig ændringer 

af eksisterende studieordninger foretager det Humanistiske 

Fakultet den bekendtgørelsesfastsatte høring af aftagere, herunder 

det respektive censorformandskab. Som aftager høres også 

Gymnasieskolernes Rektorforening …” (dokumentationsrapporten 

s. 1) 

”Religionshistorisk Alumne Forening blev oprettet i 2006 som et 

initiativ til at holde faglige forbindelser ved lige … Foreningen 

har ikke endnu været inddraget systematisk i arbejdet med at udvikle 

uddannelserne … … 

Københavns Universitet har i 2007 endvidere oprettet en alumneforening 

– Kubulus 1 - som i fremtiden vil kunne bruges som 

forum for inddragelse af tidligere studerende i den løbne dialog 

om udvikling af uddannelserne.” (dokumentationsrapporten s. 2) 

Sammenfatning 

Aftagerpanelet for ToRS har 8 medlemmer. Medlemmerne repræsenterer 

følgende områder: Rejsebranchen, nyhedsbranchen, 

industrien, forskningsinstitutioner, forlagsbranchen, museumsverdenen, 

centraladministrationen og gymnasieskolerne. (bilag 2) 

Supplerende oplysninger fra mødet 

Af mødet med undervisere og øvrige fremgik det, at et eksempel 

på konkret anvendelse af aftagerpanelet er, at panelet i forbindelse 

med udviklingen af en ny uddannelse får alt materiale til gennemgang. 

Universitetet planlægger en dimittendundersøgelse og er begyndt 

at arbejde aktivt med kontakt til alumner. 

Akkrediteringspanelets vurdering 


Akkrediteringspanelet vurderer, at dialogen med uddannelsens aftagere, aftagerpaneler og dimittender/alumner 

vil have en systematisk og begrundet form. Panelet er endnu nyt og har kun afholdt et 

møde. Der foreligger et kommissorium for aftagerpanelet og dets arbejde. Valget af panelets medlemmer 

er foretaget bevidst og begrundet. 


- 12 -

2.1.1 Hvad er ledighedsfrekvensen 

for nyuddannede? 

Hvis der ikke anvendes tal fra Videnskabsministeriet: 

Hvordan er tallene 

udarbejdet? 

Hvis ledighedsprocenten er mere end dobbelt 

så høj som på hovedområdet: Er der 

særlige forhold, som kan forklare 

ledighedsprocenten? 

2.1.2 Finder uddannelsens dimittender 

relevant beskæftigelse? 

Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation 

Dokumentation 

”Bacheloruddannelsen i Religionsvidenskab/Religion: 

Det fremgår af nedenstående tabel, at over 95 pct. af dimittender 

med en BA i Religionsvidenskab er beskæftiget mv.” (dokumentationsrapporten 

s. 3) 

Sammenfatning 

År Beskæftigede, religion Beskæftigede, humaniora 

2002 88 % 96 % 

2003 97 % 95 % 

2004 97 % 96 % 

2005 97 % 98 % 

Kilde: UBST nøgletal 

”Kandidatuddannelsen i Religionsvidenskab/Religion: 

Det fremgår af nedenstående tabel, at dimittender med en KA i 

Religionsvidenskab/Religion (det er ikke muligt, at foretage en 

adskillelse af de forskellige kandidatuddannelser, der udbydes på 

Københavns Universitet inden for religion) typisk har en beskæftigelse 

svarende til humanistiske hovedområde.” (dokumentationsrapporten 

s. 3) 

Sammenfatning 

År Beskæftigede, religion Beskæftigede, humaniora 

2002 72 % 76 % 

2003 83 % 75 % 

2004 52 % 74 % 

2005 73 % 75 % 

Kilde: UBST nøgletal” (dokumentationsrapporten s. 3) 

Universitetet har hentet de følgende oplysninger fra undersøgelsen ”Humanisters 

veje fra uddannelse til job – Humanistundersøgelsen 2007” 

” Samlet set svarer 55% af de adspurgte humanister, at de har et 

job, der ligger enten direkte i forlængelse af deres speciale eller 

inden for uddannelsens traditionelle fagområde. Yderligere 30% 

svarer, at deres job ligger uden for uddannelsens fagområde, 

men at det kræver generelle eller faglige kompetencer af dem … 

17% svarer, at deres job ikke har en faglig sammenhæng med 

deres uddannelse … en relativ stor andel af disse … sidder i 

ikke-akademiske stillinger ... Men det også er blandt disse 17%, 

at man finder humanister i administration og sekretariatsfunktioner, 

salg og kunde- eller borgerservice, altså funktioner, der i 

højere grad trækker på generelle akademiske kompetencer, men 

som vel omvendt ikke kan anskues som decideret irrelevant be- 

- 13 -

Hvor høj er andelen af bachelordimittender, 

der fortsætter i videreuddannelse, 

beskæftigelse eller i 

ophold i udlandet? 

Hvor det er relevant: Er der særlige 

omstændigheder, som kan forklare, 

at mindre end 90 % af bachelordimittenderne 

fortsætter i videreuddannelse, 

beskæftigelse eller i ophold 

i udlandet? 

skæftigelse. 

For undervisningssektoren oplyser 68% af de, som sidder i gymnasielærerjobs, 

at deres job ligger enten i direkte forlængelse af 

specialet eller uddannelsen. For øvrig undervisning er tallet 61%. 

… … 

Spørger man dimittenderne fra kulturfag (i hvilken gruppe Religionshistoriekandidaterne 

befinder sig), om de mener, at deres 

uddannelse har rustet dem til deres arbejdsliv, svarer 33 % i høj 

grad og 51% i nogen grad. 

… … 

Det anses endvidere for sandsynligt at andelen af humanister, 

herunder kandidater fra Religionshistorie, der ansættes i gymnasieskolen, 

vil stige inden for de nærmeste år, da der vil være 

mange gymnasielærere, der går på pension.” (dokumentationsrapporten 

s. 3-4) 


Af mødet med undervisere og øvrige fremgik det, at universitetet 

har tilrettelagt uddannelserne således, at alle dimitterede kandidater 

har kompetence til at undervise i gymnasieskolen. 

Det fremgik endvidere, at det opleves, at de studerende orienterer 

sig mere og mere bredt i forhold til arbejdsmarkedet og mulige 

brancher/arbejdsområder, for eksempel interesseorganisationer 

og formidling i andre sammenhænge end gymnasieskolen. 

For kandidaterne kan der identificeres to hovedretninger i forhold 

til beskæftigelse: Ansættelser hvor den religionshistoriske 

kompetence anvendes direkte, og ansættelser hvor de generelle 

akademiske kompetencer anvendes. 

For bacheloruddannelser 

Se tabellen for BA i religionsvidenskab under punkt 2.1.1 

Ikke relevant. 

- 14 -




sig i et omfang, der er sammenligneligt med øvrige dimittender fra det humanistiske område. Således er 

97 % af dimittenderne fra 2003-2005 beskæftigede med job eller videreuddannelse. 

Det vurderes, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Langt størstedelen fortsætter 

på en kandidatuddannelse. 




sig i et omfang, der er sammenligneligt med øvrige dimittender fra det humanistiske område. Tallene 

for 2003-2005 viser udsving i forhold til humaniora som område, men kun 2004 ligger væsentligt under 

hovedområdet. 

Det vurderes, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Gymnasieskolen er fortsat en 

stor aftager. 


- 15 -

Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) 

3.1.1 Hvordan inddrages fagområdets 

teori, metode og forskningsresultater 

i uddannelsen? 

Hvor det er relevant: 

Hvordan finder interaktion mellem 

forskning og praksis på uddannelsens 

fagområder sted? 

Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret 

Dokumentation 

”Inddragelse af Religionsvidenskabelig teori, metode og forskningsresultater 

i såvel bachelor- som kandidatuddannelsen foregår 

systematisk på flere niveauer. For det første er de fastansatte 

undervisere aktive forskere … der overalt, hvor det er muligt, 

underviser inden for deres forskningsfelt, hvor de formidler den 

nyeste faglige viden og de nyeste forskningsresultater. 

De fagelementer der kaldes ”Valgfrit område” under bacheloruddannelsen 

samt ”Speciel religionshistorie A eller B” på kandidatuddannelsen 

lægger især op til undervisning i lektorernes aktuelle 

forskningsområder. 

… … 

Det tilstræbes endvidere, at der etableres undervisning som integrerer 

de tværfaglige initiativer. 

… … 

Det er en integreret del af undervisningen … at de studerende i 

forbindelse med undervisningen inddrages i selve den vidensskabende 

proces og opøver deres kritiske sans og evne til faglig 

refleksion. Det er en pædagogisk udfordring, som løbende diskuteres 

blandt religionsfagets lærere. 

… … 

Bacheloruddannelsen i Religionsvidenskab integrerer videnskabelig 

metode og teori i disciplinerne Forskningshistorie (10 ECTS), 

Idéhistorie (10 ECTS) og Teori og metode (10 ECTS). Det sikres 

hermed, at de studerende opnår et fagligt funderet, særdeles 

grundigt kendskab til fagets placering blandt humaniora og de 

metoder og teorier, der findes. 

… … 

Teori og metode indgår også i kandidatuddannelsen. Dels i modulet 

Religionshistoriske metoder og problemstillinger (30 ECTS), der 

indeholder fagelementerne Religionsfilosofi, Ritual og praksis samt 

Tekst og metode, dels som en integreret del af arbejdet med områderne 

inden for Speciel religionshistorie A og B. Tanken med områderne 

er … at den studerende skal udvikle sin teoretiske og metodiske 

viden i samspil med konkrete emner. Som det er formuleret 

i kompetencemålene, er det centrale en ”uddybet forståelse af 

metodernes ydeevne, evne til at håndtere et større materiale under en samlet 

synsvinkel,” samt ”evne til at formulere og undersøge et religionshistorisk 

problem.” Dette har været en integreret del af uddannelsen, siden 

den blev grundlagt.” (dokumentationsrapporten s. 5) 

- 16 -

3.2.1 Hvilke læringsmål for fagspecifikke 

og almene akademiske kvalifikationer 

og kompetencer har 

uddannelsen? 

Hvordan indgår karaktergennemsnit 

eller eventuelt specialekarakterer 

som baggrund for eventuelle 

ændringer af didaktiske og pædagogiske 

metoder samt progression 

på uddannelsen med videre? 

Eventuelt: Indhentes de studerendes/dimittenders 

vurderinger af 

opnåede fagspecifikke og almene 

akademiske kvalifikationer og 

kompetencer via evalueringer eller 

på anden vis? 

” Kandidatuddannelsen i Religionshistorie har i sit udspring fokuseret 

på forskning inden for religionshistoriske emner, og derfor 

har ”praksis” traditionelt været forskning. 

… … 

I de senere år, hvor fokus har været på uddannelsens erhvervsmuligheder, 

har faget aktivt forsøgt sig med at lade praktikophold 

indgå som en del af uddannelsen.” (dokumentationsrapporten 

s. 6) 


Af mødet med studerende fremgik det, at de oplever størstedelen 

af undervisningen på både bachelor og kandidatuddannelsen 

som tilrettelagt efter underviserens forskning, for eksempel i 

forhold til den empiri, der inddrages og de eksempler, der anvendes. 

VIP’ernes udsagn på mødet med undervisere og øvrige understøttede 

de studerendes. Uddannelsen lægger desuden vægt på, 

at de studerende er i kontakt med aktive forskere fra starten af 

uddannelsen. 

”Læringsmål for fagspecifikke kvalifikationer og kompetencer 

fremgår dels af de overordnede kompetencemål for de enkelte 

moduler i uddannelserne, dels af de specifikke faglige mål, der er 

opstillet for hvert fagelement. De faglige målbeskrivelser angiver, 

hvad eksaminanden vil blive stillet til regnskab for ved eksaminationen. 

Herudover beskriver studieordningerne kompetenceprofiler 

for den færdige kandidat i form af viden (”kandidaterne 

har”), kompetencer (”kandidaterne kan”) og erhvervsmæssige 

muligheder (”kandidaterne vil i erhvervsmæssig sammenhæng 

kunne”).” (dokumentationsrapporten s. 6) 

”Kompetenceprofil for BA-uddannelsen i Religionsvidenskab: 

- En grundlæggende beherskelse af religionsvidenskabelige 

teorier og metoder samt kendskab til en række beslægtede 

discipliners teorier og metoder 

- Et grundigt kendskab til religions- og kulturforskningens 

forskningshistorie 

- Et solidt overblik over religionernes historie og situation i 

nutiden 

- Grundlæggende færdigheder i mindst ét fremmed originalsprog 

- Et højt fagligt refleksionsniveau 

… færdighederne i et fremmedsprog dels er et krav for en gymnasial 

religionslærer … dels er et væsentligt redskab til kulturtransgredierende 

forståelse. 

Det er vores erfaring, at bachelorer ud over de fagspecifikke 

- 17 -

kompetencer også erhverver sig almene kompetencer, som til en 

vis grad deles med andre humanister og muligvis endda andre 

fakulteters bachelorer. Her citeres fra studieordningen: 

- Evne til at forstå og analysere kulturelle og sociale sammenhænge 

- Evne til at formulere sig klart og præcist i skrift og tale 

- Evne til at overskue store stofmængder og komplekse 

sammenhænge 

- Evne til at identificere og analysere problemer 

- Evne til at koordinere arbejdsopgaver i fællesskab med andre 

- Sprogbeherskelse og sproganvendelse 

- Højt refleksionsniveau 

- Stor almen viden 

- Erfaring med selvstændigt arbejde 

En bachelor i Religionsvidenskab … har også kompetencer, der 

efterspørges i virksomheder med opgaver inden for kulturforståelse 

og formidling især. Den stigende rolle, som religion spiller, 

begynder også at kunne iagttages i efterspørgsel efter denne særlige 

viden i erhvervslivssammenhænge. 

Bacheloruddannelsen kvalificerer desuden til at fortsætte på 

kandidatuddannelsen i Religionshistorie og Religionssociologi 

…” (dokumentationsrapporten s. 6-7) 

”Kompetenceprofil for kandidatuddannelsen i Religionshistorie 

(fra udkast til studieordning for kandidatuddannelsen i Religionshistorie): 

Kandidaten har 

- Et indgående kendskab til adskillige forskellige religioner 

særlige karakteristika. 

- Omfattende viden om religionsfaglige teorier og metoder 

samt om religioners generelle karakteristika. 

Kandidaten kan 

- Identificere og behandle væsentlige religionsfilosofiske, etiske 

og ideologiske problemer og positioner analytisk og kritisk. 

- Anvende komparative ritual- og praksisteoretiske perspektiver 

og tilgange analytisk på et religionshistorisk kildemateriale. 

- Anvende væsentlige typer af religionshistorisk kildemateriale 

kildekritisk, tekstanalytisk og billedanalytisk. 

- Formulere og diskutere religionshistoriske problemer i forhold 

til større, komplekse datamængder. 

- Selvstændigt gennemføre en videnskabelig undersøgelse på 

- 18 -

grundlag af kilder på originalsprog. 

Kandidaten vil i erhvervsmæssig sammenhæng kunne 

- Undervise i faget Religion i gymnasieskolen, på lærerseminarier 

og ved andre voksenuddannelser. 

- Udføre kulturanalytisk projektarbejde i en hvilken som helst 

erhvervsmæssig sammenhæng. 

- Varetage krævende kulturformidlingsopgaver, informationsarbejde, 

eksportrådgivning og konsulentvirksomhed 

- Formidle og forvalte kulturforståelsesproblematikker klart 

og forståeligt.” 

(dokumentationsrapporten s. 7) 

Studieordning for 1½-årig kandidat i religionshistorie, gældende studieordning 

fra 1998: 

”1.2. Indholds- og målbeskrivelse 

Religionshistorie er det historiske og sammenlignende studium 

af religionerne. Efter gennemført 1½-årig kandidat-uddannelse 

skal de studerende have opnået en høj kompetence i fagets metoder 

samt en alsidig indsigt i dets stof og problemstillinger. I 

kombination med et fuldført sidefagsstudium i et andet gymnasiefag 

sigter Den 1½-årige kandidatuddannelse i religionshistorie 

imod at give kvalifikationer til at undervise i faget religion i gymnasieskolen. 

… … 

1.4. Ikrafttræden og hjemmel 

Studieordningen træder i kraft 1. september 1998 under Humanistbekendtgørelsen 

af 15. marts 1995.” (1998-studieordning, 

downloadet fra KU’s hjemmeside d. 20. maj 2008) 

Studieordning for 2-årig kandidat i religionshistorie, gældende studieordning 

fra 1998: 



af religionerne. Efter gennemført 2-årig kandidatuddannelse skal 

de studerende have opnået en høj kompetence i fagets metoder 

samt en alsidig indsigt i dets stof og problemstillinger. Målet med 

Den 2-årige kandidatuddannelse i religionshistorie er at uddanne 

humanistiske kandidater, der har en videnskabeligt baseret kompetence 

i religionshistorie på et højt niveau og er rustede til at 

varetage opgaver såvel inden for undervisning, forskning og 

formidling som i erhvervslivet. 

… … 





”Studienævnet fortager hvert semester evaluering af samtlige 

- 19 -

3.3.1 Hvordan giver uddannelsen 

de studerende viden om videnskabelig 

teori og metode? 

kurser. Evalueringerne foretages af de enkelte undervisere, der 

indsender dem til studielederen, der forelægger et samlet resultat 

til studienævnet, der inddrager dem i det løbende arbejde med at 

forbedre uddannelserne. Denne proces er … svækket af, at 

mange studienævn i 2006 blev lagt sammen til ét. 

På ToRS arbejder vi stadig med at etablere gyldige, pålidelige og 

nøjagtige evalueringsskemaer med en høj svarprocent. I evalueringsarbejdet 

er der derfor også en løbende kontakt mellem religionsfagenes 

fagråd og studielederen, der er med til at sikre at 

studenterproblemer tages op, og at studenternes indflydelse på 

uddannelsen ikke svækkes. 

Studielederen indsamler stikprøvevist karaktergennemsnit for 

eksaminationer og kontrollerer for både eksaminatorer, censorer 

og eksaminationsemner. Der konstateres en ret høj grad af konsistens, 

med ubetydelige udsving …” (dokumentationsrapporten 

s. 8) 


Af mødet med studerende fremgik det, at de oplever at opnå 

akademiske kompetencer gennem uddannelserne. De udtrykte 

sig usikkert i forhold til de slutkompetencer uddannelserne vil 

give dem, særligt de fagligt specifikke. 

Af mødet med undervisere og øvrige fremgik det, at såfremt der 

var udarbejdet en kompetenceprofil for 1998-studieordningen 

for kandidatuddannelsen (det var ikke et krav), ville den se anderledes 

ud end kompetenceprofilen i 2008-studieordningen. 

Det skyldes blandt andet, at kandidat i kristendomshistorie er 

indarbejdet i kandidat i religionshistorie og fremover ikke vil 

eksistere selvstændigt. Kompetenceprofilerne i de senere studieordninger 

er vokset frem af praksis, og har således tæt forbindelse 

til uddannelserne under ældre studieordninger. 

Se under punkt 3.1.1 


Af mødet med studerende fremgik det, at de oplever uddannelsen 

giver dem et godt videnskabsteoretisk fundament. 

- 20 -



Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen giver de studerende viden, færdigheder og kompetencer 

baseret på teori, metode og forskning inden for det religionsvidenskabelige fagområde. VIP underviser 

på alle niveauer af uddannelsen og inddrager deres forskningsområder. 

Kompetenceprofilerne for bacheloruddannelsen og den kommende studieordning for kandidatuddannelsen 

udtrykker såvel generelle som fagspecifikke kompetencer for dimittenderne. Studieordningerne 

fra 1998 indeholder ikke kompetenceprofiler. Det var ikke et krav til studieordninger på det tidspunkt. 

De studerende, der alle hørte under en 1998-studieordning, gav udtryk for, at de opnår akademiske 

kompetencer gennem uddannelsen. VIP oplyste, at kompetenceprofilerne i 2005- og 2008studieordningerne 

er vokset frem af uddannelsernes praksis. 


Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø 

4.1.1 Hvor stor en andel af uddannelsens 

tilrettelæggere er fastansat 

videnskabeligt personale (VIP) og 

hvor stor en andel af disse forsker 

inden for uddannelsens centrale 

fagområder? 

4.2.1 Hvor stor en andel af uddannelsens 

undervisere er fastansat 

Dokumentation 

”Såvel bacheloruddannelsen i Religionsvidenskab som kandidatuddannelsen 

i Religionshistorie er underlagt Studienævn for 

Tværkulturelle og Regionale Studier som tilrettelægger uddannelserne. 

Faget Religion er repræsenteret i studienævnet ved lektor 

Morten Warmind … Den særlige konstruktion på ToRS (med 

ca. 25 forskellige fag) betyder at uddannelsernes tilrettelæggelse i 

høj grad varetages af fagets ansatte i samarbejde med studerende 

fra studienævn, studievejledningen og fagrådet. 

Faget Religionshistorie har pt. 4 fastansatte VIP'er og 3-5 

DVIP'er ... På bacheloruddannelsen underviser også religionssociologer 

og kristendomshistorikere. Afdelingen har p.t. 4 religionssociologiske 

VIP’er og 1 kristendomshistorisk, samt 1 vakant 

stilling i kristendomshistorie. Endvidere er et antal PhDstuderende 

også knyttet til afdelingen (p.t. 3). Disse tilfører med 

deres undervisningsforpligtigelse ofte et særdeles levende forskningsperspektiv 

til uddannelsen. 

Som nævnt foregår der på afdelingen en hel del aktivitet (såsom 

gæsteforelæsninger og (især) interskandinaviske konferencer), 

som skal inddrage (især) de kandidatstuderende i et fagligt forskningsmiljø.” 


Angående bacheloruddannelsen: 

” Det er en bevidst politik, at de indførende fag altid så vidt mu- 

- 21 -

videnskabeligt personale (VIP) og 

hvor stor andel af disse forsker 

inden for uddannelsens centrale 

fagområder? 

4.2.2 Hvordan sikrer uddannelsen 

forskningsbasering på de kurser, 

hvor undervisningen ikke varetages 

af fastansat videnskabeligt personale 

(VIP)? 

ligt varetages af fagets mest erfarne undervisere. Undervisningen 

på bacheloruddannelsens 2. og 4. semester i år udgøres i indeværende 

semester af 2 gange 16 ugentlige timer (… to hold). Af 

disse 32 timer varetages de 18 af fastansatte VIP’er og resten af 

D-VIP’er. Det er ukarakteristisk højt og skyldes en del frikøb. 

Alle D-VIP’er har mere end fem års undervisningserfaring og er 

specialister i de områder de underviser i.” (dokumentationsrapporten 

s. 9) 

Angående bachelor- og kandidatuddannelsen: 

”Det fastansatte VIP-personale foretager også vejledning af emneopgaver, 

BA-projekter og specialer.” (dokumentationsrapporten 

s. 10) 

Der er ikke gjort rede for fordelingen af VIP og DVIP på uddannelserne 

som et hele. 


Af mødet med undervisere og øvrige fremgik det, at der er ansat 

10 VIP på religion som helhed. Der er 40-60 studerende per VIP 

på uddannelserne (tallet udtrykker ratioen for det samlede antal 

studerende og VIP for bachelor- og kandidatuddannelsen tilsammen). 

Det fremgik, at de mange frikøb af VIP, som uddannelserne 

oplever lige nu, i høj grad skyldes ønsker fra omverdenen 

som følge af et samfundsmæssigt fokus på religion. 

Af mødet med studerende fremgik det, at de finder de har kendskab 

til VIP’s individuelle forskningsområder. 

Angående bachelor- og kandidatuddannelsen: 

”Undervisningen, der varetages af DVIP’er, koordineres af det 

faste lærerpersonale ved et møde ved semesterets begyndelse. 

Studielederen har løbende kontakt med alle undervisere og der 

tilbydes kollegial hjælp og støtte i forbindelse med problemer. 

Desuden tages der ved ansættelse af eksternt lærerpersonale højde 

for, at der skal være de fornødne kvalifikationer til stede med 

henblik på at varetage forskningsbaseret undervisning. Hertil 

kommer, at det eksterne lærerpersonale indgår som en naturlig 

del af forskningsmiljøet på instituttet …” (dokumentationsrapporten 

s. 9) 

- 22 -



Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelserne udelukkende tilrettelægges af VIP og at undervisningen 

primært varetages af VIP. Det vurderes, at de involverede VIP er centralt placeret i forskningsmiljøet 

bag uddannelserne. DVIP søges knyttet til uddannelserne gennem lang tid. Antallet af DVIP er 

for tiden højt, i foråret 2008 udgør de ca. 50 % af underviserne. Det høje antal skyldes frikøb af VIP. 

Akkrediteringspanelet vurderer, at ratioen på 40-60 studerende per VIP, giver de studerende mulighed 

for kontakt til forskningsmiljøet. De studerendes udsagn om deres kendskab til VIP’ernes individuelle 

forskningsområder understøtter vurderingen. 


Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø 

5.1.1 Hvordan er kvaliteten af 

det/de forskningsmiljø(er), uddannelsen 

er knyttet til (dokumenteret 

ved relevante indikatorer for forskningsproduktion 

og -formidling)? 

Hvor mange VIP’er er tilknyttet 

forskningsmiljøet/-miljøerne? 

Dokumentation 

”Faget Religionshistorie har pt. tre lektorer og én professor, tre 

eksterne lektorer, to phd-stipendiater og 2 postdoc stipendiater 

ansat. Desuden er miljøet tæt forbundet med religionssociologi 

og kristendomskundskab. Det giver med andre ord ikke mening 

at henføre ansættelsesforhold til hhv. bacheloruddannelsen og 

kandidatuddannelsen hvorfor tallet opgives som et samlet tal.” 


De involverede VIP’er er: 

”Lektor, mag. art. Erik Sand … … 

Professor, Fil. dr. Catharina Raudvere ... ... 

Lektor, mag. art. Jørgen Podemann Sørensen … … 

Lektor, mag. art. & ph.d. Mikael Rothstein … …” (dokumentationsrapporten 

s. 11-12)” 

Sammenfatning 

Bilag 9 lister desuden følgende VIP’er på religion generelt: 

Professor Margit Warburg 

Lektor Peter Birkelund Andersen 

Lektor Tove Tybjerg 

Lektor Morten Warmind 

Lektor Peter K. Westergaard 

Adjunkt Niels Reeh 

”Fra afdeling for Religionsvidenskab udgives også tidsskriftet 

Chaos: Dansk-norsk tidsskrift for religionshistoriske studier … 

… 

- 23 -

5.1.2 Hvilket omfang har det internationale 

forskningssamarbejde 

ved institutionen med relevans for 

uddannelsen? 

Hver andet nummer er helliget indlæg fra det årlige Chaos symposium 

og omhandler en central religionshistorisk problemstilling 

eller emne. 

… … 

Chaos-symposierne afholdes på skift ved de forskellige universiteter 

i København, Odense, Oslo og Bergen. 

… … 

… det er normalt at studerende deltager med oplæg ved 

symposierne, samt at det ikke er sjældent, at de også skriver artikler 

til tidsskriftet, der for nyligt er blevet peer-reviewed.” (dokumentationsrapporten 

12-13) 

Sammenfatning 

For Catharina Raudvere, Erik Reenberg Sand, Mikael Rothstein 

og Jørgen Podeman Sørensen lister dokumentationsrapporten 

medlemskaber af videnskabelige grupper, netværk og lignende, 

samt redaktionelle hverv (dokumentationsrapporten s. 11-12). 

Universitetet har vedlagt publikationslister for Catharina Raudvere, 

Erik Reenberg Sand, Mikael Rothstein, Jørgen Podeman 

Sørensen, Margit Warburg, Peter Birkelund Andersen, Tove 

Tybjerg, Morten Warmind og Peter R. Westergaard (bilag 10). 

Den samlede dokumentation viser et aktivt forskningsmiljø. De 

involverede VIP deltager i nationale og internationale videnskabelige 

sammenhænge og publicerer jævnligt, både nationalt og 

internationalt – fortrinsvist skandinavisk. Publikationslisterne 

viser desuden en bredde i publiceringsstederne. 


Af mødet med undervisere og øvrige fremgik det, at der på religion 

som helhed er ansat 10 VIP. VIP samarbejder internt. 

Se ovenfor. 



Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsområderne i det bagvedliggende miljø er dækkende for 

uddannelsernes faglige indhold. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen 

er et stærkt miljø af god kvalitet. Miljøets størrelse og samarbejdet mellem VIP med forskellige specialiseringer 

vurderes frugtbart for forskningen. 


- 24 -

6.1.1 Hvordan er uddannelsen 

struktureret? Herunder: 

- Hvilke moduler og fagelementer 

består uddannelsen af? 

- Hvad er deres indhold og 

ECTS-vægt? 

- Hvordan er de placeret på 

uddannelsen? 

Hvordan supplerer uddannelsens 

moduler og fagelementer hinanden, 

og hvordan bygger de oven 

på hinanden? 

Hvordan indhenter uddannelsen 

de studerendes vurderinger af 

sammenhængen i uddannelsen? 

Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden 

(uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) 

Kriterium 6: Uddannelsesstruktur 

Dokumentation 

Angående bachelor i religionsvidenskab: 

”Grundfagsstudiet på BA-niveau i Religion er normeret til 135 

ECTS-point. Grundfaget skal indeholde en obligatorisk del med et 

omfang svarende til 120 ECTS-point og et bachelorprojekt med et 

omfang på 15 ECTS-point 

… … 

Grundfagsstudiet er en del af en samlet 3-årig bacheloruddannelse, 

der er normeret til 180 ECTSpoint, og som også omfatter tilvalg på 

45 ECTS-point. Minimum 30 ECTS-point af tilvalget skal være 

uden for den studerendes eget grundfag. Bacheloruddannelsen i 

Religion indeholder yderligere krav om propædeutik 

Den samlede studietid er normeret til 31/2 år inklusiv propædeutik. 

Den studerende skal senest have afsluttet sin BA-uddannelse 

efter 6 år. Såfremt den studerende tager propædeutik af et omfang 

på 60 ECTS, skal BA-uddannelsen være afsluttet efter senest 7 år.” 


Sammenfatning angående bachelor i religionsvidenskab: 

OVERSIGT OVER UDDANNELSENS FAGELEMENTER: 

MODUL I: Religionshistorie I 

Antal ECTS-point: 15 ECTS 

Prøveform: Mundtlig bunden sagsfremstilling med forberedelse 

Censurform: Ekstern censur 

MODUL II: Religionssociologi I 


Prøveform: A. Mundtlig bunden sagsfremstilling med forberedelse 

under forudsætning af praktisk, metodisk øvelse (feltarbejde) 


MODUL III: Religionsforskningens praksis og historik 

Religionshistorie II 


Prøveform: A. Aktiv undervisningsdeltagelse, B. Skriftlig bunden 

hjemmeopgave med tidsfrist (5 dage) 

Censurform: Intern censur 

- 25 -

Religionssociologi II 


Prøveform: Mundtlig bunden sagsfremstilling med forberedelse 


Forskningshistorie 


Prøveform: A. Mundtlig bunden sagsfremstilling med forberedelse, 

B. Skriftlig bunden hjemmeopgave med tidsfrist (3 dage) 


MODUL IV: Kristendomshistorie 



B. Skriftlig, bunden hjemmeopgave med tidsfrist (5 dage), C. Skriftlig 

bunden prøve på universitetet under tilsyn 


MODUL V: Valgfrit område 


Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave 


MODUL VI: Idehistorie og nyere kristendomshistorie 


Prøveform: A. Skriftlig bunden prøve på universitetet under tilsyn. 

B. Mundtlig bunden sagsfremstilling med forberedelse. 


Nyere og global kristendom 


Prøveform: A. Skriftlig bunden prøve på universitetet under tilsyn. 

B. Mundtlig bunden sagsfremstilling med forberedelse. 


MODUL VII: Videnskabsteori og informatik 

Teori og metode 



B. Mundtlig bunden sagsfremstilling med materiale. 


Religionsinformatik 


Prøveform: Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist (3 døgn). 


MODUL VIII: Bachelorprojekt 

- 26 -


Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave 


MODUL IX: Propædeutik 


Med hensyn til opdeling i fagelementer, eksamens faglige mål, prøveform 

og eksamensbestemmelser følges efter aftale med Studienævn 

for Religionsfagene det pågældende sprogfags studieordning 

for propædeutik eller, hvor vedkommende sprogfag ikke har en 

sådan ordning, studieordningen for fagets elementære sproglige 

discipliner. Studienævn for Religionsfagene kan godkende og forhåndsgodkende 

sprogstudier i udlandet som propædeutik (bilag 

12). 

”For at indstille sig til prøven BA-projekt, skal den studerende have 

bestået 120 ECTS-point på grundfaget. I øvrigt udtrykker fagelementernes 

nummerering en anbefalet rækkefølge der sikrer en 

faglig progression i uddannelsesforløbet.” (bilag 12) 

Angående kandidat i religionshistorie, 2008-studieordning (endnu ikke endeligt 

vedtaget): 

”Kandidatuddannelsen i Religionshistorie er et 2-årigt fuldtidsstudium 

normeret til 120 ECTS-point. Den består af det centrale fag, 

90 ECTS konstituerende fagelementer inkl. specialet, og 

kandidattilvalget, 30 ECTS. 

Stk. 2. Den kandidatuddannelse i Religionshistorie, der giver den 

studerende faglig kompetence til at opnå undervisningskompetence 

i gymnasieskolen (Gymnasieprofilen), består af det centrale fag, 75 

ECTS konstituerende fagelementer inkl. specialet, og det gymnasierettede 

kandidattilvalg, 45 ECTS inden for bacheloruddannelsens 

gymnasierettede tilvalg. 

Stk. 3. For studerende med et gymnasierettet BA-tilvalg svarende 

til 60 ECTS-point gælder, at den kandidatuddannelse i Religionshistorie, 

der giver den studerende faglig kompetence til at opnå undervisningskompetence 

i gymnasieskolen (Gymnasieprofilen), består 

af det centrale fag, 90 ECTS konstituerende fagelementer inkl. 

specialet, og det gymnasierettede kandidattilvalg, 30 ECTS inden 

for bacheloruddannelsens gymnasierettede tilvalg. Der tillægges i 

dette tilfælde Religionshistorie B (15 ECTS) som det yderligere 

modul der indgår i gymnasieprofilen. 

Stk. 4. Ligger tilvalget uden for Det Humanistiske Fakultet, forlænges 

uddannelsen med 30 ECTSpoint efter Ministeriet for Videnskab, 

Teknologi og Udviklings godkendelse, dog med visse undtagelser.” 


- 27 -

”Kandidatuddannelsens normalstudieplan har det første semester 

et modul inden for det centrale fag. 

Stk. 2. Uddannelsens andet semester består udelukkende at moduler 

inden for kandidattilvalget. 

Stk. 3. Uddannelsen indeholder 15 ECTS valgfag inden for det 

centrale fag. 

Stk. 4. Kandidattilvalget kan ligge uden for det centrale fag. Kandidattilvalget 

indenfor det centrale fag udgøres af modul RHK IV: 

Religionsvidenskabelig formidling 

Stk. 5. Specialet, der skal udgøre 30 ECTS-point, afslutter uddannelsen. 

Specialet skal udarbejdes inden for Religionshistorie. 

Stk. 6. Det er en forudsætning for at indstille sig til prøverne i Speciel 

religionshistorie A & B samt for aflevering af speciale, at den 

studerende har bestået eller har indstillet sig til prøverne i modulet 

Religionshistoriske metoder og problemstillinger. 

Stk. 7. Specialet kan efter Studienævnets afgørelse udvides til 60 

ECTS-point, hvis det er af eksperimentel karakter.” (Bilag 13) 

Sammenfatning af oversigt 

1. semester, Metoder og problemstillinger, 30 ECTS 

- Religionsfilosofi, 10 ECTS, bunden mdtl. prøve, med forberedelse, 

ekstern censur, konstituerende fag 

- Ritual og praksis, 10 ECTS, bunden mdtl. prøve, med forberedelse, 


- Tekst og metode, 10 ECTS, aktiv undervisningsdeltagelse, bestået/ikke 

bestået, intern censur, konstituerende fag 

2. semester, Religionsvidenskabelig formidling, 30 ECTS 

- Museer og udstillinger, 15 ECTS, fri skriftlig hjemmeopgave, 

ekstern censur, tilvalgsfag 

- Artikler, film og foredrag, 15 ECTS, fri skriftlig hjemmeopgave, 

intern censur, tilvalgsfag 

3. semester, valgfag, 15 ECTS 

- Speciel religionshistorie A, 15 ECTS, fri skriftlig hjemmeopgave, 

intern censur, konstituerende fag og valgfag 

- Speciel religionshistorie B, 15 ECTS, fri skriftlig hjemmeopgave, 

ekstern censur, konstituerende fag og valgfag 

- Projektorienteret forløb, 15 ECTS, fri skriftlig hjemmeopgave, 


4. semester, speciale, 30 ECTS 

- Speciale, 30 ECTS, skriftlig, ekstern censur, konstituerende fag 


”Gymnasieprofilen består af 75 ECTS indenfor Religionshistorie 

og har således plads til et gymnasierettet kandidattilvalg. 

Stk. 2. Uddannelsens andet semester består udelukkende at moduler 

inden for det gymnasierettede kandidattilvalg. Den resterende 

- 28 -

del af det gymnasierettede kandidattilvalg på 15 ECTS aflægges på 

tredje semester. 

Stk. 3. Uddannelsen indeholder 15 ECTS valgfag inden for det 

centrale fag. Der kan ikke indgå praktik i gymnasieprofilen. 

Stk. 5. Specialet, der skal udgøre 30 ECTS-point, afslutter uddannelsen. 

Specialet skal, så vidt det er muligt, forbinde Religionshistorie 

og det gymnasierettede kandidattilvalg. 

Stk. 6. Det er en forudsætning for at indstille sig til prøven i Speciel 

religionshistorie A samt for aflevering af speciale, at den studerende 

har bestået eller har indstillet sig til prøverne i modul 1 ”Religionshistoriske 

metoder og problemstillinger”. 

Stk. 7. Specialet kan ikke udvides til 60 ECTS-point i gymnasieprofilen.” 

(bilag 13) 

Sammenfatning af oversigt 

1. semester, metoder og problemstillinger, 30 ECTS 

- Religionsfilosofi, 10 ECTS, bunden mdtl. prøve, med forberedelse, 


- Ritual og praksis, 10 ECTS, bunden mdtl. prøve, med forberedelse, 


- Tekst og metode, 10 ECTS, aktiv undervisningsdeltagelse, intern 

censur, konstituerende fag 

3. semester, speciel religionshistorie A, 15 ECTS, 

- Speciel religionshistorie A, 15 ECTS, fri skriftlig hjemmeopgave, 


4. semester, speciale, 30 ECTS 

- Speciale, 30 ECTS, skriftlig, ekstern censur, konstituerende fag 

(bilag 13) 

Sammenfatning af studieordning for 1½ årig kandidat i religionshistorie, gældende 

studieordning fra 1998: 

Den 1½-årige kandidatuddannelse i religionshistorie består af følgende 

studieelementer: 

1. Tekst og metode 1/4 årsværk, mundtlig, bunden prøve med 

ekstern censur. 

2. Komparativ religionshistorie 1/4 årsværk, mundtlig, bunden 

prøve med ekstern censur. 

3. Speciel religionshistorie 1/2 årsværk, bunden, skriftlig hjemmeopgave 

med ekstern censur og bunden, skriftlig prøve med 


4. Speciale 1/2 årsværk, fri, skriftlig hjemmeopgave med ekstern 

censur. 

For at indstille sig til prøverne i studieelementerne Speciel religionshistorie 

og Speciale må eksaminanden have bestået eller samtidig 

indstillet sig til prøverne i Tekst og metode og Komparativ 

religionshistorie. 

- 29 -

(1998-studieordning, downloadet fra KU’s hjemmeside d. 20. maj 

2008) 

Sammenfatning af studieordning for 2-årig kandidat i religionshistorie, gældende 

studieordning fra 1998: 

Den 2-årige kandidatuddannelse i religionshistorie består af følgende 

studieelementer: 

1. Tekst og metode 1/4 årsværk, mundtlig, bunden prøve med 


2. Komparativ religionshistorie 1/4 årsværk, mundtlig, bunden 

prøve med ekstern censur. 

3. Speciel religionshistorie 1/2 årsværk, bunden, skriftlig hjemmeopgave 

med ekstern censur og bunden, skriftlig prøve med 


4. Mindre emnekreds A 1/4 årsværk, bunden, mundtlig eller 

skriftlig prøve eller fri, skriftlig hjemmeopgave med ekstern 

censur. 

5. Mindre emnekreds B 1/4 årsværk, bunden, mundtlig eller 

skriftlig prøve eller fri, skriftlig hjemmeopgave med ekstern 

censur. 

6. Speciale 1/2 årsværk, fri, skriftlig hjemmeopgave med ekstern 

censur. 

For at indstille sig til en eller flere af prøverne i studieelementerne 

RH 313-316 må eksaminanden have bestået eller samtidig indstillet 

sig til prøverne i Tekst og metode (RH 311) og Komparativ religionshistorie 

(RH 312). Øvrige prøver kan aflægges i vilkårlig rækkefølge. 

(1998-studieordning, downloadet fra KU’s hjemmeside d. 20. maj 

2008) 


Af mødet med undervisere og øvrige fremgik det, at universitetet 

har tilrettelagt uddannelserne således, at alle dimitterede kandidater 

har kompetence til at undervise i gymnasieskolen. 

Det fremgik, at bacheloruddannelsen anbefaler et forløb og en 

rækkefølge for de enkelte moduler og fag, der sikrer faglig progression 

i uddannelsen. 

Af mødet med studerende fremgik det, at de oplever faglig progression 

i deres uddannelse, både i forhold til uddannelsens opbygning 

og sammenhængen mellem fagene. 

Angående kandidatuddannelsen finder de studerende den faglige 

progression mere tydelig i 2008-studieordningen end i 1998studieordningerne. 

De studerende, der alle læser under en 1998studieordning, 

udtalte, at de oplever faglig progression mellem 

bachelor- og kandidatuddannelsen. De lagde endvidere vægt på det 

- 30 -

6.1.2 Hvordan er uddannelsens 

gennemførselstider? 

Hvor stort er frafaldet på uddannelsen? 

positive ved en stor grad af frihed til at sammensætte sin kandidatuddannelse 

efter egne ønsker om specialisering. 

De studerende gav udtryk for, at de oplever, at to traditioner mødes 

på uddannelserne i disse år: En ny tradition med aktivitetskrav, 

der lægger vægt på progression og hurtigere gennemførsel, og en 

gammel tradition med mere vægt på faglig fordybelse. 

”Religion bachelor: 

Uddannelsen indgår ikke i nøgletalsberegningerne, da alle studerende 

tager propædeutik i forbindelse med uddannelsen. Uddannelsen 

kræver forskellige former for propædeutik, såfremt den studerende 

efterfølgende ønsker adgang til en af kandidatuddannelserne 

i Religion. Ønsker man ikke adgang til en af kandidatuddannelserne 

i religion, kan uddannelsen gennemføres uden propædeutik, 

men i praksis er der ingen studerende, som vælger denne model.” 


”I 2004 startede 23 studerende på kandidatuddannelsen i Religion. 

Ingen af disse gennemførte uddannelsen indenfor normeret tid 

(N). 6 studerende (26 pct.) afsluttede uddannelsen indenfor normeret 

tid plus ét år (N+1). 5 (22 pct.) af årgangen er ophørt i løbet af 

de 4 år, mens 12 (52 pct.) stadig er indskrevet (aktive). 

Bachelor 

Årgang Årgang Årgang 2001 

2003 2002 

Kandidat Årgang Årgang Årgang 2002 

2004 2003 

Beregn Beregn Beregn 2005 

2007 2006 

Antal 

% Antal % Antal % 

Kandidatudd. i alt 23 - 29 35 

Gn.førte, norm 0 0 2 7 0 0 

Gn.førte, norm + 1 6 26 3 10 9 26 

Forsat aktive 12 52 20 69 21 60 

Ophørte 5 22 6 21 5 14 

” (dokumentationsrapporten s. 17) 

Oplysninger fremkommet ved mødet med universitetet: 

Frafald: 

Det humanistiske fakultet gennemfører for tiden en frafaldsundersøgelse, 

der skal identificere årsagerne til frafald. Undersøgelsen 

dækker ikke studerende, der skifter til et andet humanistisk fag. På 

uddannelsen diskuteres det, hvorvidt det er sundt for uddannelserne 

at fastholde studerende, der ikke er motiverede for studiet. 

Hvad angår bacheloruddannelsen er der indført et studiestartsprogram 

omfattende 1.-3. semester. De studerende nævnte også stu- 

- 31 -

diestartsprogrammet og vigtigheden af en indsats i begyndelsen af 

studiet. Frafald, der sker senere på uddannelsen, anså uddannelserne 

ikke for et stort problem. 

Gennemførsel: 

Både VIP og studerende udtalte, at stemningen og kulturen omkring 

gennemførsel på normeret tid eller tæt derpå undergår en 

forandring i disse år. Derudover strammes der op på regler omkring 

gennemførsel og studieaktivitet, for eksempel med indførelsen 

af eksamen efter hvert semester, specialekontrakter og maksimal 

studietid på kandidatuddannelsen (3 år). Gennemførslen på 

bacheloruddannelsen er forbedret siden indførelsen af en ny studieordning 

i 2005. Begge grupper var enige om, at udviklingen ikke 

nødvendigvis er positivt set med rent akademiske øjne. 

Oplysninger fremkommet ved universitetets høringssvar af 19. august 2008: 

Af akkrediteringsrapporten fremgår det for både bachelor- og 

kandidatuddannelsen at ”Angående tiltag, der skal nedbringe 

frafaldet og gøre gennemførselstiden kortere, indeholder dokumentationsmaterialet 

ingen oplysninger. VIP og studerende gav 

under mødet udtryk for, at de ikke anså frafald og lange gennemførselstider 

for et stort problem. […] Akkrediteringspanelet 

vurderer, at dokumentationen ikke er fyldestgørende, og at tiltagene 

i forhold til frafald og gennemførsel ikke er overbevisende. 

Kulturen omkring frafald og gennemførsel arbejder desuden 

ikke for lavere frafald og kortere gennemførselstider.” 

Vi har ikke haft mulighed for at fremsende nøgletal for gennemførsel 

og frafald på bacheloruddannelsen da disse ikke opgøres 

for bacheloruddannelser der har propædeutik tilknyttet. 

Der til kommer at vi ønsker at påpege at akkrediteringspanelet 

må have misopfattet meldingerne i det mindste fra mødet med 

universitetet, men formodentlig også med de studerende, i det 

det er vores klare opfattelse at der på faget er sket en mærkbar 

holdningsændring i forhold til studietider og frafald. 

Af akkrediteringsrapporten fremgår det at der under mødet med 

universitetet fremkom oplysninger om tiltag for at forbedre gennemførslen 

og mindske frafaldet. For at akkrediteringen kan ske 

på et fuldstændigt oplyst og korrekt grundlag, bringer vi hermed den 

samlede oversigt over fakultetets tiltag: 

- Maksimale studietider: Der er indført maksimale studietider 

for både bachelor- og kandidatuddannelsen på 

hhv. 5 og 3 år. Den maksimale studietid på BAuddannelsen 

blev indført pr. 1. september 2005; den 

maksimale studietid på kandidatuddannelsen bliver indført 

pr. 1. september 2008. 

- 32 -

6.2.1 Hvordan er uddannelsens 

struktur og indhold afpasset uddannelsensadgangsforudsætninger? 

- Studieaktivitetskrav: Pr. 1. januar 2008 har fakultetet 

indført et studieaktivitetskrav hvorefter den studerende 

skal bestå min. 30 ECTS over en to årig periode for at 

beholde sin studieplads. Orlov har ikke opsættende virkning 

på studieaktivitetskravene medmindre der er tale 

om særlige forhold (sygdom, barsel, aftjenelse af værnepligt) 

- Frafaldundersøgelsen: I 2008 er der blevet foretaget en 

større undersøgelse af frafaldsårsager - undersøgelsens 

resultater foreligger endnu ikke. 

- Studiestartsprogram: I 2008 har fakultetet vedtaget en 

handleplan for studiestart hvor studiestartsprogrammet 

udvides til at omfatte tre semestre. Formålet med udvidelsen 

er at kunne følge de studerende og forsøge at give 

dem bedre studieadfærd fra starten af. 

- Eksamen hvert semester: I forbindelse med udarbejdelse 

af BA-studieordningerne som følge af den Uddannelsesbekendtgørelsen 

(2004) indførte det Humanistiske 

Fakultet eksaminer efter hvert semester hvilket vi har 

kunnet måle på har givet en bedre studieaktivitet. Vi forventer 

derfor også at det samlet set har givet en bedre 

gennemførsel – og et mindre frafald – men da de første 

bachelorer just bliver registreret bestået i disse dage, har 

vi endnu ikke foretaget målinger derpå. Også de nye 

kandidatstudieordninger (2008) vil have eksamen hvert 

semester. 

- Specialekontrakter: Siden 1. maj 2007 har der været 

indført 6 måneders specialekontrakter hvilket vi forventer 

vil fremskynde specialeskrivningen og bidrage til at 

ændre kulturen omkring specialeskrivning og dermed 

sikre bedre gennemførsel og evt. også mindsket frafaldet 

på kandidatuddannelserne. 

Universitetet har ikke angivet dette. 


Af mødet med studerende fremgik det, at den faglige progression 

for kandidatuddannelsen er mere tydelig i 2008-studieordningen 

end i 1998-studieordningerne. De studerende, der alle læser under 

en 1998-studieordning, udtalte, at de oplever faglig progression 

mellem bachelor- og kandidatuddannelsen. De lagde endvidere 

vægt på det positive ved en stor grad af frihed til at sammensætte 

- 33 -

6.3.1 Hvis det vurderes at være relevant: 

Hvordan og i hvilket omfang 

arbejder uddannelsens fagområder 

sammen med praksisfeltet? 

6.4.1 Hvordan tilgodeser uddannelsen, 

at de studerende har mulighed 

for at deltage i et internationalt 

studiemiljø? 

sin kandidatuddannelse efter egne ønsker om specialisering. 

Se eventuelt under punkt 3.1.1 

”… er det Humanistiske Fakultets bacheloruddannelser 

tilrettelagt således, at der indgår 45 ECTS tilvalgsstudier på 5. og 6. 

semester som åbne for den individuel studieplanlægning, hvilket 

giver gode betingelser for et semesters udenlandsophold.” (dokumentationsrapporten 

s. 17) 

”Studiestrukturen på kandidatuddannelserne … indeholder … 30 

ECTS Tilvalg, som er frit sammensættelige for den studerende … 

Dermed er der åbnet for muligheden for min. et semesters udenlandsophold, 

som vil være underlagt fuldstændig fagligt fleksible 

meritregler. 

For gymnasielærerprofilen, som ikke indeholder muligheden for 30 

ECTS valgfrit tilvalg, er kandidatstudiet dog tilrettelagt således, at 

det gymnasierettede kandidattilvalg kan afvikles på 2 semestre, sådan 

at den studerende har mulighed for at planlægge et udenlandsophold 

på det centrale fag … på 3. semester.” (dokumentationsrapporten 

s. 17-18) 

”… samarbejdet med den øvrige verden er et område, der kan 

styrkes. Det er en vanskelighed, at selve den religionshistoriske 

faglighed er temmelig egenartet i Norden. Kun i Holland og Tyskland 

findes der noget egentligt tilsvarende. Vi har tidligere haft en 

del udveksling med London School of Economics og University of 

California at Santa Barbara, men som det ofte er tilfældet, har den 

været afhængig af personlige forbindelser … 

Ved University of Chicago i Illinois findes en afdeling, hvor der 

arbejdes med religionshistorie … og Københavns Universitet har 

et udmærket samarbejde med især Professor Bruce Lincoln herfra. 

At religionshistorie er kommet til at ligge på ToRS, der som institut 

har et stærkt internationalt tilsnit, har allerede medvirket til en øget 

aktivitet, hvilket har udmøntet sig i et samarbejde med Litauen og 

et samarbejde omkring en international ”Master Class” om ”Muslims 

in Europe and South East Asia” i samarbejde med blandt andet 

Singapore University. 

… religionsfagene blandt andet opretholder de internationale forbindelser 

gennem gæsteforelæsninger samt ved i høj grad at inddrage 

udenlandske bedømmere i PhDbedømmelsesudvalgene.” 

- 34 -



Af mødet med undervisere og øvrige fremgik det, at procedurerne 

for merit er velfungerende og fleksible. Uddannelserne siger næsten 

aldrig nej til ansøgninger om merit for større eller mindre dele af 

uddannelsen. 

På mødet med studerende understøttede de studerendes udsagn 

om merit og udlandsophold dette. 

- 35 -




sammensætning og opbygning. Uddannelsens anbefalede forløb sikrer faglig progression. Det 

vurderes, at mulighederne for at deltage i et internationalt studiemiljø er tilfredsstillende, og at meritprocedurerne 

er hensigtsmæssige. 


- Frafald og gennemførselstider for uddannelsen. 



deltager i. De studerende, der deltog i mødet udtalte dog, at de oplever sammenhæng i 

uddannelsen. 


ingen oplysninger. VIP og studerende gav under mødet udtryk for, at de ikke anså 

frafald og lange gennemførselstider for et stort problem. Under mødet med universitetet blev følgende 

tiltag nævnt: 

- Et studiestartsprogram for 1.-3. semester. 


På baggrund af høringssvaret finder panelet anledning til at supplere med følgende tiltag, der fremadrettet skal nedbringe 

frafaldet og gøre gennemførselstiden kortere: 

- Maksimal studietid på 5 år 

- Studieaktivitetskrav – en studerende skal bestå minimum 30 ECTS over 2 år 

- En frafaldsundersøgelse i 2008(undersøgelsens resultater foreligger ikke endnu). 

Kriteriet vurderes opfyldt delvist tilfredsstillende. Akkrediteringspanelet vurderer, at dokumentationen 

ikke er fyldestgørende, og at tiltagene i forhold til frafald og gennemførsel ikke er overbevisende. Kulturen 

omkring frafald og gennemførsel arbejder desuden ikke for lavere frafald og kortere gennemførselstider. 



sammensætning og opbygning. Den kommende studieordning sikrer progression i uddannelsen 

gennem det anbefalede studieforløb. Hvad angår 1998-studieordningerne er sikringen af progression 

op til den studerende. Det vurderes, at mulighederne for at deltage i et internationalt studiemiljø er 

tilfredsstillende, og at meritprocedurerne er hensigtsmæssige. 




deltager i. 

Over 50 % af en årgang færdiggør ikke deres religionsvidenskabelige kandidatuddannelse på 3 år (normeret 

+ 1). VIP og studerende udtalte på mødet, at de ser en fordel i muligheden for at forlænge sin 

uddannelse, da det giver mulighed for fordybelse. 

- 36 -


ingen oplysninger. VIP og studerende gav under mødet udtryk for, at de ikke anså 

frafald og lange gennemførselstider for et stort problem. Under mødet med universitetet blev følgende 

tiltag nævnt: 


- Specialekontrakter og maksimal studietid på kandidatuddannelsen (3 år) 

På baggrund af høringssvaret finder panelet anledning til at supplere med følgende tiltag, der fremadrettet skal nedbringe 

frafaldet og gøre gennemførselstiden kortere: 

- Studieaktivitetskrav – en studerende skal bestå minimum 30 ECTS over 2 år 

- En frafaldsundersøgelse i 2008(undersøgelsens resultater foreligger ikke endnu. Universitetet angiver ikke hvorledes 

undersøgelsens resultater vil blive anvendt) 

Kriteriet vurderes opfyldt delvist tilfredsstillende. Dokumentationen er ikke fyldestgørende og tiltagene 

i forhold til frafald og gennemførsel er ikke overbevisende. Kulturen omkring frafald og gennemførsel 

arbejder ikke for lavere frafald og kortere gennemførselstider. 

Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer 

7.1.1 Hvordan understøtter de 

valgte pædagogiske og didaktiske 

metoder uddannelsens mål for de 

studerendes læringsudbytte? 

Hvordan indhentes de studerendes 

vurderinger af undervisnings- og 

arbejdsformer? 

Dokumentation 

”De studerende på såvel bacheloruddannelsen i Religion som på 

kandidatuddannelsen i Religionshistorie møder mange forskellige 

typer af undervisning – dialogpræget holdundervisning, seminarer, 

projektarbejde etc. - og mange forskellige typer af undervisere. 

Det er studienævnets opfattelse, at dette er en stor fordel for 

de studerendes læringsproces. 

Pædagogiske metoder og tiltag diskuteres jævnligt på faget, og 

det er ikke ualmindeligt, at to lærere underviser sammen …” 



Af mødet med undervisere og øvrige fremgik det, at VIP kvalificeres 

gennem adjunktpædagogikum. Flere har desuden gymnasiepædagogikum 

fra tidligere ansættelse i gymnasieskolen. 

Det fremgik, at de studerende evaluerer fag og moduler skriftligt, 

samt at studielederen ser alle evalueringerne. 

Af mødet med studerende fremgik det, at de er tilfredse med 

undervisningens kvalitet. Der foregår en vis ’holdshopping’, 

hvor studerende vælger hold efter underviseren. Der er ingen 

tendens til, at studerende systematisk fravælger bestemte under- 

- 37 -

7.2.1 Hvordan er overensstemmelsen 

mellem uddannelsens mål for 

læringsudbytte og fagelementernes 

indhold og tilrettelæggelse samt 

valget af prøveformer? 

7.3.1 Hvilke strategier og handleplaner 

har uddannelsesinstitutionen 

for udviklingen af undervisernes 

pædagogiske kompetencer? 

Hvordan indgår de studerendes 

vurderinger af undervisnings- og 

arbejdsformer som del af denne 

udvikling? 

Hvordan udmøntes institutionens 

politik i konkrete tiltag? 

visere. Det fremgik, at ’holdshoppingen’ for nogle studerende 

indebærer, at de følger det samme fag hos to forskellige undervisere, 

for på den måde at få belyst emnet fra forskellige vinkler. 

De studerende gav udtryk for, at de oplever at deres evalueringer 

anvendes på uddannelserne. 

”… bacheloruddannelsen i Religionsvidenskab 

… … stor variation i prøveformerne, hvilket er tilsigtet i forhold 

til, at den studerende dermed opnår flest muligt kompetencer, 

skriftlige, såvel som mundtlige. 

Der opøves kompetencer til at løse frie såvel som bunde opgaver, 

kompetencer opøvet i det læringsfællesskab der kendertegner 

aktiv undervisningsdeltagelse såvel som den selvledelseskompetencer, 

der opøves ved individuelle skriftlige hjemmeopgaver.” 


”… kandidatuddannelsen i Religionshistorie 

… … i forhold til bacheloruddannelse foretaget en indsnævring i 

valget af prøveformer, som i højere grad understøtter den specialisering, 

der naturlig finder sted på en kandidatuddannelse. 

Til eksempel er der kun ved en enkelt prøve brugt prøveformen 

aktiv undervisningsdeltagelse, mens prøveformen skriftlig prøve 

på universitetet under opsyn slet ikke er brugt.. Prøveformerne 

afspejler i højere grad forskellige læringstilgange af individuelle, 

selvstændige prøveformer.” (dokumentationsrapporten s. 19) 

”Som led i den fortsatte udvikling af fakultetets underviseres 

pædagogiske kompetencer, iværksatte Dekanatet i 2007 et kursus 

for akkreditering af specialevejledning. Hensigten med kurset er, 

dels at tydeliggøre og afstemme de forventninger som studerende 

kan have til deres vejledere (og omvendt), dels at sikre at vejlederne 

får de bedste hjælpemidler og arbejdsredskaber … … 

Endvidere blev der i regi af Akademisk Skrivecenter i november 

afholdt en konference om "Samtaleformer på Universitetet – 

konference for undervisere, vejledere og studieadministratorer".” 



Af mødet med undervisere og øvrige fremgik det, at de studerendes 

evalueringer altid er positive. Det opleves som vanskeligt 

at få de studerende til at give kritik. VIP havde ikke nogen 

umiddelbar løsning på denne problematik. Studienævnet anbefaler, 

at underviserne gennemfører midtvejsevalueringer. Studielederen 

ser alle de studerendes evalueringsskemaer. 

- 38 -

7.4.1 Hvordan kan uddannelsen 

gennemføres i forhold til dimensionering, 

undervisnings- og arbejdsformer 

samt servicefaciliteter? 

Se desuden under punkt 7.1.1 

Af mødet med studerende fremgik det, at de oplever, at evalueringerne 

anvendes. De har oplevet konkrete ændringer som følge 

af evalueringer. 

”København Universitet har i 2007 foretaget en undersøgelse af 

undervisningsmiljøet …” (dokumentationsrapporten s. 19) 

Hovedkonklusioner fra KU’s UMV 

Forhold som de studerende er tilfredse med 

Mellem 80-90 % af de studerende svarer at de er tilfredse eller 

meget tilfredse med følgende forhold: 

- trivslen under uddannelsen 

- uddannelse alt taget i betragtning 

- fremtidsudsigter som færdiguddannede 

- de sociale aktiviteter under uddannelsen 

Hertil kommer: 

- at mere end 90 % af de førsteårsstuderende er syntes, at de 

blev godt modtaget, da de startede på uddannelsen 

- at en meget stor del syntes, at deres uddannelse er meningsfuld 

(indeks 85) 

… … 

- at knap 70 % af de studerende, der har haft brug for hjælp 

til faglige problemer, oplever at de fik den hjælp, de havde 

behov for 

Forhold som de studerende ikke er tilfredse med 

For de fysiske forhold gælder: 

- at 1/3 af de studerende er meget utilfredse eller utilfredse 

med det fysiske og æstetiske undervisningsmiljø … 

- at 70 % af de studerende mener, at de ikke har indflydelse 

på udsmykning og indretning af lokaler og udearealer. 

- at 52 % af de studerende mener, at muligheden for at indstille 

stole ikke er orden, især i hold- og undervisningslokaler. 

- at 32 % af de studerende mener, at adgang til stik til PC og 

til trådløst netværk ikke er i orden 

- at der er væsentlige problemer med indeklimaet, hovedsaglig 

træk, utilstrækkelig ventilation og udluftning 

… … 

For trivslen gælder: 

- at der forhold omkring fællesskabet og det socialt miljø, 

som kunne være bedre (indeks 59) 

- at der er forhold omkring information og kommunikation, 

som kunne være bedre (indeks 63) 

- 39 -

… …” 

Svarprocenten på Det Humanistiske Fakultet var på 22 %. 

(KU’s UMV (hovedkonklusioner og den fulde rapport er downloadet 

fra universitetets hjemmeside den 20. maj 2008)) 

Handlingsplan fra ToRS’s UMV: 

”Undervisningslokaler 

Der bør opsættes flere projektorer, så underviserne kan anvende 

elektronisk baseret undervisningsmateriale herunder nettet. Der 

bør laves en høring blandt afdelingerne, som kan give ledelsen 

mulighed for at vurdere 1) hvilke lokaler der er mest brug for 

projektorerne … og 2) om der er nok tilgængelige bærbare computere 

samt ledninger, som skal tilsluttes projektorerne. Instituttet 

bør overveje at evaluere rutinerne med udlån af bærbare projektorer 

og bærbare computere. 

Der bør etableres internetadgang i sproglaboratoriet. 

… … 

Kantiner 

Ledelsen bør overveje at foreslå, at kantinen fast tilbyder, at dagens 

ret er halal. 

… … 

Studentercafeer 

Ledelsen bør overveje tiltag, som sikrer, at Københavns Universitets 

rygeforbud også bliver overholdt i CNA's studentercafé. 

IT, print og kopiering 

Der bør etableres trådløst internet med ordentlig service på alle 

fire adresser, da det er efterspurgt af alle respondenter, er tidssvarende 

og samtidig vil give de studerende og ansatte mulighed 

for at bruge bygningernes rumfaciliteter mere og til flere forskellige 

formål. 

Der bør etableres en hurtigere service-rutine ved tekniske problemer 

(printere, trådløst internet og kopimaskine). 

De fleste computere, der er stillet til rådighed for studerende er 

utidssvarende og bør derfor udskiftes. 

Der bør laves decentral adgang til køb af kopikort evt. i form af 

automat. 

Biblioteker 

Varmereguleringen (gardiner, udluftning mv) er meget ringe i 

Snorresgade, og det betyder dårligt indeklima (berører også læsepladserne). 

Der bør foretages en vurdering af, hvorledes dette 

forhold kan blive forbedret. 

Bygninger 

… … 

Artillerivej: 

- City Fitness bør lave støjreducerende foranstaltninger, da 

- 40 -

træningsaktiviteterne er til stor gene. 

- Bygningens indretning bør efterses med handicapvenlige 

øjne. 

- Bygningens dørsystem bør vurderes ud fra et sikkerhedsmæssigt 

synspunkt. 

- Ledninger skal opsættes i en række lokaler for at give bedre 

rengøring. 

… …” (UMV for ToRS 2008, fremsendt af KU d. 23. maj 2008) 



Akkrediteringspanelet vurderer, at de pædagogiske og didaktiske metoder samt de anvendte prøveformer 

understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddannelsen sår tvivl om pålideligheden 

af de evalueringer de studerende foretager, da de opleves at være udelukkende positive. Det 

vurderes, at de studerendes evalueringer af undervisnings- og arbejdsformer anvendes systematisk af 

uddannelserne i forhold til udvikling af samme. De studerendes udtalelser vurderes at understøtte dette. 

Det vurderes, at underviserne har tilfredsstillende pædagogiske og didaktiske grundkompetencer. Der 

foreligger ikke en plan for efteruddannelse på området. Det er ikke tydeligt, om der foregår en systematisk 

pædagogisk og didaktisk kompetenceudvikling. 

Det vurderes, at uddannelserne med deres dimensionering, arbejdsforhold, fysiske forhold samt infrastruktur 

kan gennemføres i en form, der understøtter målene for læringsudbytte. 


8.1.1 Hvad er institutionens kvalitetssikringssystems 

formål og indhold? 

Hvilke dele består kvalitetssikringssystemet 

af? 

Hvordan er samspillet mellem kvalitetssikringssystemets 

enkelte dele? 

Hvordan anvender uddannelsen 

kvalitetssikringssystemet, herunder: 

Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen 

Dokumentation 

”Københavns Universitet har ikke i skrivende stund en formaliseret 

kvalitetssikringspolitik af den glimrende grund, at censorsinstitutionen 

hidtil har udgjort den stærkt formaliserede og regulerede 

kvalitetssikring, hvad den bør fortsætte med, til gavn 

både for uddannelsernes kvalitet og de studerendes retssikkerhed. 

Det Humanistiske Fakultet har læst Rigsrevisionens nylige rapport 

om evaluering og finder, at der mange gode anbefalinger 

heri bl.a. systematisk evaluering af hele forløb og ikke kun af 

uddannelseselementer. 

- 41 -

- Hvordan omsætter uddannelsen 

viden fra kvalitetssikringssystemet 

i kvalitetsforbedringer? 

- Hvordan følger uddannelsen op 

på evalueringer, dialog med aftagere/dimittender,undervisningsmiljøvurdering 

med videre? 

Københavns Universitet har blandt andet formuleret konkret 

tiltag og mål i den netop underskrevne udviklingskontrakt med 

Videnskabsministeriet …” (dokumentationsrapporten s. 20) 

”Det er målet at 

- Udvikle en samlet kvalitetssikringsmodel for uddannelsesområdet, 

der udfoldes i politikker og procedurer … vil integrere 

best practice fra internationale kvalitetssikringsmodeller 

på universitetsområdet, de nationale akkrediteringskriterier 

og eksterne myndighedskrav 

- Udvikle et koncept for offentliggørelse af undervisningsevalueringer 

… 

- Udarbejde strategi for nye undervisningsformer og efteruddannelse 

af undervisere 

… … 

- Udvikling af fælles webportal for studie- og erhvervsvejledning 

- Alle frafaldstruede studerende … vil blive tilbudt målrettet 

vejledning 

… …” 

Der er desuden angivet milepæle for 2008, 2009 og 2010. 

(KU’s Udviklingskontrakt for 2008-2010 (downloadet fra universitetets 

hjemmeside den 20. maj 2008)) 

”Konkret har universitetet iværksat et projekt om god praksis 

for undervisningsevaluering, der skal være med til at styrke det 

samlede kvalitetsarbejde. Projektet er det første af en række af 

interne kvalitetssikringsprojekter på universitetet. 

I 2008 fokuseres der, foruden udvikling af den generelle begrebsramme, 

på undervisningsevaluering, herunder offentliggørelse 

og opfølgning. 

Formålet med projektet er at fastlægge rammerne for undervisningsevaluering 

som et kvalitetsudviklingsredskab samt leve op 

til interne og eksterne krav til undervisningsevaluering. 

Projektet indeholder tre centrale elementer ... afdækker … universitetets 

praksis inden for undervisningsevaluering … deler … 

viden om praksis til alle fakulteterne ... kommer … med en god 

praksis for undervisningsevaluering på KU ... 

Studienævnets bestræbelser på at leve op til sit ansvar indbefatter 

et kvalificeret og kontinueret arbejde med at udvikle uddannelserne. 

I arbejdet inddrages censorformandskabet, gymnasieskolens 

fagkonsulent, aftagerpanelet, fagrådet og alumneforeningen, 

som er beskrevet under kriterium 1, samt i nogen grad kursusevalueringerne. 

- 42 -

Der er nemlig berettiget tvivl, om evalueringernes pålidelighed, 

gyldighed og præcision eftersom de generelt kun er positive. 

Proces for hvordan kursusevalueringerne inddrages i studienævnets 

arbejde, er beskrevet under kriterium 3,6 og 7.” (dokumentationsrapporten 

s. 20) 

Supplerende oplysninger fra samtale med Peter Bøcher 12. juni 2008 

Udviklingen af Københavns Universitets overordnede kvalitetssikringssystem 

er primært forankret i Uddannelsesstrategisk Sekretariat, 

men hele studieadministrationen vil blive inddraget (fx 

Studieadministrativt Udviklingskontor - STUK) 

På Københavns Universitet har man nuværende tidspunkt kun 

igangsat projektet om god undervisningsevaluering, som løber til 

udgangen af 2008. Det er planen, at København Universitet ud 

fra erfaringer fra dette projekt vil igangsætte yderligere kvalitetssikringsprojekter. 

Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske Råd (KUUR) 

fungerer primært som et rådgivende organ. 

Derudover er de enkelte dekaner for de respektive fakulteter 

også ansvarlige for kvalitetssikringen af uddannelser. Det Juridiske 

Fakultet har fx udarbejdet egne politikker for kvalitetssikring. 

Det forventes, at der vil være et vist samspil mellem Uddannelsesstrategisk 

Sekretariat, KUUR og kvalitetsarbejdet på de enkelte 

fakulteter. 


Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelserne systematisk indhenter viden om uddannelserne internt 

og eksternt. De studerende inddrages i tilstrækkelig grad, da der løbende gennemføres kursusevalueringer. 

Det fremgår også, at uddannelsen inddrager relevante aftagere i forbindelse med udvikling af 

uddannelsens indhold. 

Akkrediteringspanelet vurderer, at Københavns Universitets overordnede kvalitetssikringssystem er 

under opbygning, da der bl.a. endnu ikke er udarbejdet strategier, politikker og procedurer for kvalitetssikring. 

Akkrediteringspanelet bemærker dog, at man fra centralt hold har igangsat et kvalitetssikringsprojekt 

om god praksis for undervisningsevaluering. 

Kriteriet vurderes opfyldt delvist tilfredsstillende. Universitetets overordnede kvalitetssikringssystem er 

ikke nedfældet i vedtagne dokumenter eller implementeret, men er endnu i udstrakt grad på intentionsplan. 

- 43 -

Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) 

9.1.1 Hvordan stemmer uddannelsens 

faglige profil overens med og 

lever op til den relevante bekendtgørelses 

bestemmelser for uddannelsens 

titel/betegnelse? 

Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil 

Dokumentation 

”Af studieordning for bacheloruddannelsen i Religionsvidenskab, 

2005-ordning … fremgår det, at 

”En bestået bacheloruddannelse med Religion som grundfagsstudium 

giver ret til betegnelsen BA i Religion. Såfremt tilvalgsstudiet 

under BA-uddannelsen har udgjort et afgrænset studium 

på 45 ECTS-point, giver uddannelsen ret til betegnelsen BA i 

Religion med fx Minoritetsstudier.” Titlen er fastsat i henhold til 

Uddannelsesbekendtgørelsen.” (dokumentationsrapporten s. 21) 

”Af studieordningen fremgår ligeledes kompetenceprofil og 

kompetencemål for bacheloruddannelsen, som anses at være i 

fuld overensstemmelse med titlen: 

Formål 

Den religionsvidenskabelige grundfagsuddannelse skal sætte den 

studerende i stand til at anvende religiøse tekster, billeder, feltarbejdsresultater, 

statistik m.v. i en komparativt baseret forståelse 

af religioner i deres forskellige kulturelle og sociale kontekster 

samt formidle denne forståelse med analytisk anvendelse af religionshistoriske, 

religionssociologiske og religionsfilosofiske 

grundbegreber og fagterminologi. 

På denne baggrund skal den studerende endvidere sættes i stand 

til analytisk, refleksivt og kritisk at beskrive hovedtræk af religionernes 

historie og deres globale situation i nutiden. 

Endvidere skal den studerende selvstændigt, under hensyntagen 

til såvel den faglige videnskabelige og metodologiske debat gennem 

tiderne som almene videnskabsteoretiske perspektiver, 

kunne formulere og behandle religionsvidenskabelige problemstillinger. 

Kompetenceprofil 

Den religionsvidenskabelige grundfagsuddannelse sikrer en række 

samfundsorienterede humanistiske kompetencer og udgør det 

professionelle grundlag for en række analytiske, systematiske og 

strategiske funktioner i forskellige arbejdsmæssige sammenhænge. 

Blandt de vigtigste er følgende: 

- Undervisning ved gymnasiet, grundskolen, højskoler, aftenskoler 

m.v. 

- 44 -

- Formidlingsopgaver i tilknytning til virksomheder, massemedier 

og kulturinstitutioner 

- Rådgivnings- og udredningsopgaver for eksportvirksomheder” 


”Af udkast til studieordning for kandidatuddannelsen i Religionshistorie 

… fremgår det, at 

"Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.mag. i Religionshistorie 

På engelsk bruges MA in History of Religions (Master 

of Art). 

Stk. 2. Udgøres kandidattilvalget af et i en studieordning på forhånd 

beskrevet studieforløb på 30 ECTS inden for ét andet fagområde, 

giver det ret til titlen cand.mag. i Religionshistorie med 

tilvalg i fx Kulturformidling." 

Af studieordning for kandidatuddannelsen i Religionshistorie … 

fremgår ligeledes nedenstående kompetenceprofil og kompetencemål, 

som anses at være i fuld overensstemmelse med titlen: 

Kompetenceprofil for den færdige kandidat. 

En kandidat i Religionshistorie er i besiddelse af bred og generel 

humanistisk, sproglig og tværkulturel kompetence, herunder 

mere fagspecifikt: 

- Evne til analytisk og kritisk at identificere og behandle væsentlige 

religionsfilosofiske, etiske og ideologiske problemer 

og positioner. 

- Evne til analytisk at anvende komparative ritual- og praksisteoretiske 

perspektiver og tilgange på et religionshistorisk 

kildemateriale 

- Evne til kildekritisk, tekstanalytisk og billedanalytisk at anvende 

væsentlige typer af religionshistorisk kildemateriale 

- Evne til at formulere og diskutere religionshistoriske problemer 

i forhold til større, komplekse datamængder 

- Evne til selvstændigt at gennemføre en videnskabelig undersøgelse 

på grundlag af kilder på originalsprog 

En kandidat i Religionshistorie vil nærliggende kunne ansættes 

som underviser på gymnasiale uddannelser, ved seminarier og 

andre uddannelsesinstitutioner, som konsulent og lignende i 

internationalt arbejde, ved museer og andre kulturinstitutioner, 

ved forlag eller til udredningsarbejde i offentligt eller privat regi.” 

(dokumentationsrapporten s. 21-22) 

Studieordning for 1½-årig kandidat i religionshistorie, gældende studieordning 

fra 1998: 



af religionerne. Efter gennemført 1½-årig kandidat-uddannelse 

- 45 -

9.2.1 Hvordan stemmer uddannelsens 

faglige profil overens med og 

lever op til kravene til uddannelsens 

mål for læringsudbytte, som 

beskrevet i den danske kvalifikationsramme 

for videregående uddannelse? 

skal de studerende have opnået en høj kompetence i fagets metoder 

samt en alsidig indsigt i dets stof og problemstillinger. I 

kombination med et fuldført sidefagsstudium i et andet gymnasiefag 

sigter Den 1½-årige kandidatuddannelse i religionshistorie 

imod at give kvalifikationer til at undervise i faget religion i gymnasieskolen. 

… … 





Studieordning for 2-årig kandidat i religionshistorie, gældende studieordning 

fra 1998: 



af religionerne. Efter gennemført 2-årig kandidatuddannelse skal 

de studerende have opnået en høj kompetence i fagets metoder 

samt en alsidig indsigt i dets stof og problemstillinger. Målet med 

Den 2-årige kandidatuddannelse i religionshistorie er at uddanne 

humanistiske kandidater, der har en videnskabeligt baseret kompetence 

i religionshistorie på et højt niveau og er rustede til at 

varetage opgaver såvel inden for undervisning, forskning og 

formidling som i erhvervslivet. 

… … 





Se ovenfor. 

- 46 -



Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsernes indhold svarer til deres respektive titler, jf. bekendtgørelse 

338 af 12. maj 2004, § 14, stk. 1 (bacheloruddannelsen) og § 28, stk. 3 (kandidatuddannelsen). 

Ligeledes vurderes det, at uddannelsernes kompetenceprofiler stemmer overens med Den Danske 

Kvalifikationsramme. I vurderingen er der taget højde for, at Den Danske Kvalifikationsramme endnu 

ikke er endeligt vedtaget. Når uddannelserne alligevel vurderes på baggrund af kvalifikationsrammen, 

skyldes det at universitetet vurderes at have implementeret den. 


Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte 

10.1.1 Med hvilke metoder sikrer 

uddannelsen, at det læringsudbytte 

som de studerende har opnået efter 

endt uddannelse, korresponderer 

med uddannelsens mål for læringsudbytte? 

Dokumentation 

”Københavns Universitet foretager i dag ikke en systematisk 

indhentning af informationer om de færdige bachelorer og kandidaters 

vurdering af det læringsudbytte, de oplever. 

Som beskrevet tidligere udarbejder det Humanistiske Fakultet 

hverken gennemsnit for hverken bacheloreksamen eller kandidateksamen, 

ligesom vi heller ikke foretager gennemsnitsberegninger 

på specialekarakter som mål for de studerendes læringsudbytte.” 


”I regi af KUUR - Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske 

Råd foregår for tiden et udviklingsprojekt om kvalitetssikring 

og standardisering af brug af kursusevalueringer. Det Humanistiske 

Fakultet afventer resultatet af dette udviklingsarbejde 

før der søsættes yderligere tiltag. 

Censorkorpsets årsberetninger giver kun delvist information om, 

hvorvidt der er sammenhæng mellem studie- og eksamenskrav. 

Censorkorpsets indberetning indgår naturligvis i Studienævnets 

arbejde med fortsat at udvikle og kvalitetssikre uddannelserne ... 

… 

Som tidligere beskrevet … indgår aftagerne ligeledes fortløbende 

i studienævnets arbejde med at udvikle og fortsat kvalitetssikre 

uddannelserne.” (dokumentationsrapporten s. 23) 

”Det Humanistiske Fakultet indgik … i en landsdækkende un- 

- 47 -

dersøgelse af humanisters arbejdsmarked i 2007. Af denne undersøgelse 

kan man konstatere, at såfremt afsættelighed på arbejdsmarkedet 

kan antages at være direkte afhængigt af, at de 

studerende rent faktisk har opnået det læringsudbytte, der var 

hensigten ifølge studieordningen, så svarer 33% af respondenterne 

”i høj grad” og 51% ”i nogen grad” … når man spørger 

dimittenderne fra kulturfagene (som Religionshistorie tilhører), 

om de mener, at deres uddannelse har rustet dem til deres arbejdsliv. 

På samme vis svarer 60% af dimittenderne fra kulturfagene, at 

det var de rette akademiske kompetencer, der var afgørende for 

at de fik deres første job. Til sammenligning kan det nævnes, at 

kun 34% mener, at det var det rette studiejob, der var afgørende 

for, at de fik deres første job.” (dokumentationsrapporten s. 23) 


Af mødet med studerende fremgik det, at de var usikre på deres 

slutkompetencer, særligt de fagligt specifikke. 

Oplysninger fremkommet ved universitetets høringssvar af 19. august 

2008: 

Af akkrediteringsrapporten fremgår det at ”Akkrediteringspanelet 

vurderer, at uddannelserne ikke foretager en systematisk 

indhentning af informationer om dimittendernes læringsudbytte 

og overensstemmelsen med uddannelsernes mål for 

læringsudbytte. De årlige censorrapporter er positive hvad 

angår dimittendernes læringsudbytte, men giver kun delvist 

information om sammenhæng mellem studie- og eksamenskrav.” 

Faget anser det løbende samarbejde med censorer i forbindelse 

med eksaminationerne for den vigtigste indikator på om 

den studerendes læringsudbytte står mål med uddannelsens 

mål for læringsudbytte. Netop deltagelse af censorer sikrer at 

læringsudbyttet udprøves. 

Endvidere sikrer deltagelse fra censorkorpset, at der foregår 

en sikring af et relativt ensartet landsdækkende niveau, da 

censorkorpset jo dækker hele landet. Faktisk sker der også, 

ved brug af eksterne censorer, en skandinavisk koordinering 

af ensartet bedømmelse, da der også er beskikket censorer fra 

de andre skandinaviske lande. 

- 48 -



Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelserne ikke foretager en systematisk indhentning af informationer 

om dimittendernes læringsudbytte og overensstemmelsen med uddannelsernes mål for læringsudbytte. 

De årlige censorrapporter er positive hvad angår dimittendernes læringsudbytte, men 

giver kun delvist information om sammenhæng mellem studie- og eksamenskrav. 

Kriteriet vurderes opfyldt delvist tilfredsstillende. 

- 49 -

Oplysninger vedrørende uddannelsens legalitetsforhold 

Hvilken bekendtgørelse og hvilken 

§ heri er uddannelsen omfattet af? 

Sagsbehandlers vurdering 

Bekendtgørelsesforhold 

”Såvel studieordning for bacheloruddannelsen i Religion … som 

studieordning for Kandidatuddannelsen i Religionshistorie … er 

udarbejdet i henhold til Uddannelsesbekendtgørelsen af 2005.” 


Supplerende oplysninger fra Universitetet 

”Bacheloruddannelsen i Religionsvidenskab er udarbejdet i 

henhold til uddannelsesbekendtgørelsen af 6. maj 1004, §14, 

stk. 1. 

… 

Kandidatuddannelsen i Religionshistorie, 2008-ordning er udarbejdet 

i henhold til §28 i Uddannelsesbekendtgørelsen af 6. 

maj 2004. 

Kandidatuddannelsen i Religionshistorie, 1998-ordning er udarbejdet 

i henhold til Humanistbekendtgørelsen af 21. august 

1995” (oplysninger fremsendt per e-mail den 16. juni 2008). 

Det vurderes, at uddannelserne er indplaceret i overensstemmelse 

med bekendtgørelse 338 af 12. maj 2004 i forhold til deres 

faglige indhold og de konstituerende fagelementer. 

For fællesuddannelser og parallelforløb 

Er der redegjort for, at uddannel- Ikke relevant 

sen lever op til bekendtgørelsen? 


Er der redegjort for, at uddannelsen 

lever op til de faglige mindstekrav 

jf. vejledning nr. 5. af 18. januar 

2006 om retningslinjer for 

universitetsuddannelser rettet mod 

undervisning i de gymnasiale uddannelser? 

Ikke relevant 

For uddannelser i gymnasiefag 

”Retningslinjerne for universitetsuddannelser rettet mod undervisning 

i de gymnasiale uddannelser, der populært kaldes de faglige 

mindstekrav lyder for religionsfagets vedkommende således: 

(herefter citeres fra bekendtgørelsen)” (supplerende oplysninger fremsendt 

15. maj 2008) 

” Dette er sikret med den fælles BA-grunduddannelse på følgende 

måde: 

– have solidt kendskab til religionsfænomenologiske kategorier 

og problemstillinger. 

- 50 -

Dette kendskab sikres ikke kun gennem indføringen i religionshistorie 

(religionshistorie 1 og 2), men også gennem det selvstændige 

arbejde med selvvalgte områder (Valgfrit område og 

BA-projektet), hvor kandidatens kendskab også styrkes og afprøves 

i praksis. Desuden skærpes den teoretiske del af uddannelsen 

af elementerne Forskningshistorie og Teori og metode. 

– beherske grundlæggende religionssociologiske teorier og metoder. 

Dette sikres med indføringen i religionssociologi 1 og 2, der i 

den nye BA-ordning inkorporerer et feltarbejdselement. 

– have sikker viden om tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente 

og om kristendommens formative, historiske og nutidige 

skikkelser i et globalt perspektiv, herunder dens europæiske 

og danske fremtræden. 

Dette sikres især gennem fagmodulet Kristendomshistorie samt 

fagelementet ”Nyere og global Kristendom”, der netop tilgodeser 

denne hidtil lidt oversete del af kristendomsfaget. 

– have sikker viden om tekster fra Koranen, hadith (traditionen) 

og om nutidige tekster, og om islams formative, historiske og 

nutidige skikkelser i et globalt perspektiv, herunder i dens europæiske 

og danske kontekst. 

Dette sikres ved den bestemmelse i studieordningen hvorefter 

mindst det ene af elementerne Religionshistorie 2 og Religionssociologi 

2 særligt skal omhandle Islam. Der undervises på begge 

elementer i Koran og Hadith-litteratur. 

– have sikker viden om yderligere et antal religioner, herunder 

buddhisme, hinduisme og jødedom. 

Dette sikres gennem indføringen i religionshistorie. Der undervises 

på faget særskilt i Indiens religioner for at sikre det solide 

kendskab til disse. 

– have kendskab til religionsfilosofiske grundproblemer samt 

overblik over hovedlinjer og grundproblemer i den europæiske 

debat for og imod kristendom og religion fra 1700-tallet 

til i dag, herunder kendskab til ikke-religiøse livsanskuelser og 

til alment filosofisk grundede holdninger til centrale etiske 

spørgsmål. 

Dette sikres bredt især gennem fagelementet idéhistorie – men 

indgår naturligvis også i fagelementet forskningshistorie for så 

vidt der er en religionsfaglig relevans. 

– kunne analysere religionshistoriske tekster med henblik på 

forståelse af den enkelte religion i dens historiske (sociale, kulturelle, 

politiske) kontekster. For mindst én religions vedkommende 

skal kandidaten kunne læse klassiske tekster på grundsproget 

- 51 -


Uddannelsens takstmæssige indplacering 


Dansk titel/betegnelse 

Engelsk titel/betegnelse 


og have indsigt i tekstkritik. 

Dette sikres i løbet af arbejdet med de frit valgte områder under 

modulerne Valgfrit område og BA-projektet. Propædeutikelementet 

sikrer sproglige forudsætninger til at læse tekster på originalsproget 

og det tekstkritiske element vejer tungt i arbejdet 

med kilderne, der er centralt i forhold til områderne.” (supplerende 

oplysninger fremsendt 15. maj 2008) 

Det vurderes, at der er redegjort tilfredsstillende for, at uddannelsen 

lever op til de faglige mindstekrav. 

Takstindplacering 

P.t. godkendt, som oplyst af universitetet: 

Såvel ”… bacheloruddannelsen i Religion som Kandidatuddannelsen 

i Religionshistorie er indplaceret i takstgruppe 1.” (dokumentationsrapporten 

s. 25) 

Universitetets indstilling af 22. oktober 2008: Det ovenstående. 

Ingen bemærkninger. 

Titel/betegnelse 


- Bachelor (BA) i religionsvidenskab og navnet på tilvalget 

- Cand.mag. i religionshistorie 



- Bachelor of Arts (BA) in Religious Studies and navnet på 

tilvalget 

- Master of Arts in History of Religions 



- 52 -

Uddannelsens adgangskrav 

Angivelse af område- samt uddannelsesspecifikke 

adgangskrav, jf. 

Bekendtgørelse om adgang m.v. 

ved bachelor- og kandidatuddannelser 

ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen), 

bilag 1 

Hvilke kandidatuddannelser giver 

uddannelsen adgang til (der skal 

angives minimum to)? 

Hvilke bacheloruddannelser er 

direkte adgangsgivende (der skal 

Adgangskrav 


”For bacheloruddannelsen i Religion gælder, i henhold til Adgangsbekendtgørelsen, 

følgende områdespecifikke adgangskrav: 

- Dansk A 

- Engelsk B 

- Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B 

- Yderligere et sprog på A-niveau, dog kun B-niveau, hvis der 

er tale om et fortsættersprog, medmindre det opfyldes via 

de uddannelsesspecifikke adgangskrav 

Der er ingen uddannelsesspecifikke adgangskrav gældende for 

bacheloruddannelsen i Religionsvidenskab. 

Der er ingen specifikke adgangskrav til kandidatuddannelsen.” 



For bacheloruddannelser 

Se ovenfor 

”.7.2. Kompetencemål 

Det religionsvidenskabelige grundfagsstudium uddanner bachelorer 

på fagspecifikke såvel som generelle niveauer. I fagspecifikke 

sammenhænge vil uddannelsen sikre kompetencer som: 

- Opfyldelse af adgangskravene til de religionsvidenskabelige 

kandidat- og masteruddannelser i Danmark såvel som internationalt. 

… …” (bilag 12) 

Supplerende oplysninger fra Universitetet: 

”Bacheloruddannelsen i Religionsvidenskab giver adgang til 

følgende kandidatuddannelser: Religionshistorie, Religionssociologi” 

(oplysninger fremsendt per e-mail den 16. juni 2008). 

For kandidat- og masteruddannelser 

”§ 3. Adgangskrav 

For at blive optaget på kandidatuddannelsen i Religionshistorie 

- 53 -

angives minimum en)? 


Uddannelsens normerede studietid, 

som oplyst af institutionen 

skal den studerende have bestået bacheloruddannelsen i Religionsvidenskab 

eller Tilvalgsfagsuddannelsen i Religionsvidenskab 

kombineret med en af bacheloruddannelserne i Arabisk, Assyriologi, 

Eskimologi, Klassisk Græsk, Hebraisk, Indologi, Indonesisk, 

Japanstudier, Kinastudier, Koreastudier, Latin, Persisk, 

Thai, Tibetologi, Tyrkisk og Ægyptologi.” (bilag 13) 

”5. Adgangskrav 

Studerende med en bacheloruddannelse i religionsvidenskab fra 

et dansk universitet har adgang til Den 2-årige kandidatuddannelse 

i religionshistorie under forudsætning af, at bacheloruddannelsen 

omfatter mindst et halvt års studier uden for grundfaget. 

Såfremt den studerende kommer fra et universitet, hvor 

bacheloruddannelsen ikke omfatter et halvt års studier uden for 

grundfaget, kan den studerende ikke optages på Den 2-årige 

kandidatuddannelse i religionshistorie, men optages på Den 1½årige 

kandidatuddannelse i religionshistorie, idet den studerende 

ved denne uddannelses start skal gennemføre et halvt års studier 

uden for grundfaget.” (1998-studieordning, downloadet fra KU’s 

hjemmeside d. 20. maj 2008) 

”1.5. Adgangskrav 

Studerende med en bacheloruddannelse i religionsvidenskab fra 

et dansk universitet har adgang til Den 1½-årige kandidatuddannelse 

i religionshistorie under forudsætning af, at bacheloruddannelsen 

omfatter et års studier uden for grundfaget.” (1998studieordning, 

downloadet fra KU’s hjemmeside d. 20. maj 

2008) 


Det vurderes, at der er redegjort tilfredsstillende for, hvilke kandidatuddannelser, 

bacheloruddannelsen giver adgang til. 


Det vurderes, at der er redegjort tilfredsstillende for, hvilke bacheloruddannelser 

der er adgangsgivende til kandidatuddannelsen 

i religionshistorie. 



”Grundfagsstudiet er en del af en samlet 3-årig bacheloruddannelse, 

der er normeret til 180 ECTSpoint, og som også omfatter 

tilvalg på 45 ECTS-point. 

Bacheloruddannelsen i Religion indeholder yderligere krav om 

propædeutik og den samlede studietid er derfor normeret til 3½ 

- 54 -


Eventuel adgangsbegrænsning for 

uddannelsen, som oplyst af institutionen 

år inklusiv propædeutik (i alt 210 ECTS). 

For kandidatuddannelsen i Religionshistorie er den 2 år (120 

ECTS).” (dokumentationsrapporten s. 25) 






Dimensionering 


”For bacheloruddannelsen i Religionsvidenskab forhandles optagelseskapaciteten 

hvert år mellem Dekanat og Institut- og Studieledelse. 

For 2008 er kapaciteten fast til at være 46. 

Der er ingen øvre maksimumgrænse for optagne til kandidatuddannelsen 

i Religionshistorie.” (dokumentationsrapporten s. 26) 


Hvis der er fastsat adgangsbegrænsning for uddannelsen 

Maksimumramme/adgangs- Se ovenfor. 

begrænsning for tilgangen til uddannelsen, 

som oplyst af universitetet 

For kandidat- og masteruddannelser: 

Udvælgelseskriterierne for uddannelsen, 

som oplyst af institutionen 


Hvilket censorkorps er tilknyttet 

uddannelsen (kun ét)? 

Ikke relevant 

Ikke relevant 

Censorkorps 


”Det tilknyttede censorkorps: Censorkorset i Religion” (oplysninger 

fremsendt per e-mail den 16. juni 2008). 

- 55 -

Sagsbehandlers vurdering (Sammenhængen 

mellem censorkorpstilknytningen 

og uddannelsens kernefaglighed) 

Hvilket sprog udbydes uddannelsen 

på? 


Angivelse af andre forhold, som 

universitetet vurderer som relevante 

i forhold til legalitetsforhold 


Der vurderes at være sammenhæng mellem censorkorpstilknytningen 

og uddannelsens kernefaglighed. 

Sprog 


”Dansk” (oplysninger fremsendt per e-mail den 16. juni 2008). 

Det vurderes, at studerende på såvel bacheloruddannelsen som 

kandidatuddannelsen har mulighed for at gennemføre hele deres 

uddannelse på dansk. 

Andre forhold 

Universitetet har ikke angivet andre forhold. 

Ikke relevant 

- 56 -

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Sendt pr. e-mail ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?