devi48s.qxd.samlet.rev.2 - Fjerne Naboer
devi48s.qxd.samlet.rev.2 - Fjerne Naboer
devi48s.qxd.samlet.rev.2 - Fjerne Naboer
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
4<br />
FORORD<br />
10.000 mennesker har <strong>samlet</strong> sig<br />
for at overvære, at Indiens mest<br />
berømte og berygtede kvinde,<br />
Phoolan Devi, kendt som “The<br />
Bandit Queen”, overgiver sig til<br />
politiet. Hun står på podiet foran<br />
portrætterne af Gandhi og gudinden<br />
Durga, som hun selv har<br />
bestilt til lejligheden, mens hendes<br />
familie blandt publikum<br />
beder til, at hun må overleve<br />
denne dag. Det er en tidlig morgen<br />
i februar 1983.<br />
Scenen gennemspilles både i spillefilmen<br />
“Bandit Queen” og i dokumentarfilmen<br />
“Phoolan Devi: en<br />
røverpiges oprør” (Herefter benævnt<br />
”Phoolan Devi”). I spillefilmen<br />
mærker vi suset. Kan hun klare<br />
det? Bliver hun skudt af politiet? I<br />
dokumentarfilmen hører vi morens<br />
bekymrede stemme:<br />
“Jeg så hende mellem alle menneskene.<br />
Jeg var sammen med min søn<br />
i templet og bragte offergave og<br />
uddelte lækkerier til folk, så hun<br />
ikke skulle blive skudt.”<br />
I fem år havde Phoolan Devi levet<br />
som lovløs i kløfterne omkring floden<br />
Chambal i grænselandet mellem<br />
delstaterne Madhya Pradesh, Uttar<br />
Pradesh og Rajasthan i det nordvestlige<br />
Indien. Først som fange<br />
hos en flok røvere, senere som<br />
medlem af deres bande og de sidste<br />
to år som leder af sin egen<br />
røverbande, kendt under navnet<br />
“The Bandit Queen”. I februar<br />
1981 blev 22 mænd fra områdets<br />
højeste kaste, Thakurerne, myrdet<br />
ved en massakre i landsbyen<br />
Behmai syd for Delhi. Phoolan Devi<br />
blev beskyldt for at stå bag ugerningen.<br />
Nogle måneder før mordene<br />
havde hun været udsat for en<br />
massevoldtægt i Behmai. Rygtet<br />
om hævnagten gav hende et ry<br />
som de laveste kasters forkæmper<br />
og beskytter. Lige siden havde alle<br />
tre delstaters politi på skift været<br />
udkommanderet for at fange hende,<br />
død eller levende, men uden<br />
succes. Utallige journalister havde<br />
berettet om hendes bedrifter. Hun<br />
havde været fremstillet som en<br />
smuk ung kvindelig Robin Hood, en<br />
blodtørstig og brutal bandit, en lavkasteoprører<br />
og en voldtagen kvinde,<br />
drevet til hævn.<br />
Men hvordan var Phoolan Devi<br />
blevet røver? Og hvordan havde<br />
hun opnået positionen som “banditdronning”<br />
i et land, hvor fattige<br />
lavkastekvinder ellers sjældent opnår<br />
nogen status overhovedet? Var<br />
hun virkelig en kvindelig Robin<br />
Hood? En indisk Bonnie Parker? Var<br />
hun et offer for et brutalt kastesamfund?<br />
Eller en indisk lavkastefeminist?<br />
Og hvem er Phoolan Devi i<br />
dag? Er hun en stakkels forvirret<br />
landsbykvinde alene i storbyen? Er<br />
hun en snu venstreorienteret politiker?<br />
Eller en pengegrisk filmhader?<br />
Og frem for alt hvor kommer alle<br />
disse betegnelser fra? Hvordan<br />
blev myten om “Phoolan Devi -<br />
Bandit Queen” skabt?<br />
Phoolan Devis historie rejser<br />
mange spørgsmål. Spillefilmen “Bandit<br />
Queen” og dokumentarfilmen<br />
“Phoolan Devi” giver deres egne<br />
bud, som vil blive diskuteret i resten<br />
af hæftet.<br />
For det første er der spørgsmål-
Change language