devi48s.qxd.samlet.rev.2 - Fjerne Naboer

Vers 164. “Hvis hun ikke opfylder
sine forpligtelser over sin œgtemand,
vil en hustru blive vanœret i
denne verden; efter sin død vil hun
genopstå i en sjakals moderskød
og pint og plaget af sygdomme,
som straf for sin synd.”
Straffen gœlder ikke blot, hvis hun
ikke opfylder sine daglige forpligtelser
over for ham, men også forpligtelser,
der inkluderer fødsel af
børn. Derfor er det en katastrofe for
en kvinde at vœre ufrugtbar. Men:
Vers 165. “Hun som kontrollerer
sine tanker, ord og gerninger og
aldrig forsømmer sin Herre, vil efter
døden residere i himlen sammen
med sin œgtemand, og vil blive
kaldt en dydig kvinde.”
Her fremstilles idealbilledet på en
hustru og den belønning, hun vil få,
hvis hun efterlever kravene.
Ægteskabet (vivaha)
At indgå et ægteskab er det samme
som at blive et helt menneske,
da manden og kvinden hver især
repræsenterer en passiv og en aktiv
halvdel, der ikke kan fungere uden
hinanden. Manden, den passive
halvdel, er fundamentet, kvindens
shakti eller den aktive halvdel, er
den del, der manifesterer parret
udadtil bl.a. ved at føde de børn,
som manden er kimen til.
Piger bliver derfor opdraget til
at se på œgteskabet som det mest
betydningsfulde ritual for dem. Det
er nemlig kun her igennem, at en
kvinde kan opfylde sine moralske
forpligtelser over for sig selv, sin
familie og ikke mindst samfundet.
Derfor har en ugift kvinde ringe
social status. Hun er en byrde for
sin familie, og hun kan officielt ikke
opnå frelse uden en mand. Alligevel
ser man oftest bruden græde,
når hun føres rundt om bryllupsilden,
der bekræfter det indgåede
ægteskab. Med ét springer hun fra
en beskyttet barndom, med kun få
forpligtelser, til en voksentilvœrelse
med mange.
I forbindelse med œgteskabsceremonien,
der som regel foregår
i brudens hjem, bliver hun fjernet
fra sit barndomshjem, både bogstaveligt
og psykologisk. Hun gives
bort til svigerfamilien som “dan”
(gave) eller “kanya dan” (jomfrugave).
Det sker ved, at hun går bag
sin kommende œgtemand, når de
går omkring bryllupsilden og at
hendes far og brødre står omkring
ilden og fører hende rundt. Desuden
kan man se brudens œldste
bror eller hendes far nive brudgommen
i kinden, mens han belærer
ham om, hvilket ansvar, de har
overdraget ham. Hun transformeres
i dette ritual fra at vœre “apni”
(ens egen) til “dusri” (de andres) og
får status som “dhiyani” (gift søster
eller datter). Det indebærer, at hun
herefter vil blive behandlet som
gæst, når hun kommer på besøg i
sit barndomshjem. Hun har således
skåret alle familiære bånd over
med sin fædrene familie og har
istedet fået etableret nogle nye
med sin svigerfamilie, hvor hun må
Gudinden Kali stående på Shivas bryst.
39