devi48s.qxd.samlet.rev.2 - Fjerne Naboer

Recommendations

Info

38 kvindeligt vœsen anses som en manifestation af den universelle Moder, og en personifikation af det produktive. Og enhver mand bliver igennem sin hustru genfødt i sine sønner, på samme måde som Skaberen kommer til udtryk i verdens skabninger ved hjœlp af den kvindelige dynamiske energi, shakti, som er personificeret i gudens œgtefœlle. Således tœnkes mand og kvinde som en helhed, der ikke kan trives uden hinanden. Et eksempel på en billedmæssig fremstilling af denne enhed er billedet af guden Shiva og hans shaktienergi, gudinden Parvati, i tœt forening. Et andet eksempel er billedet af Shivas lingam (betyder tegn, men har form som en fallos), der er placeret i en yoni (de kvindelige kønsorganer). Begge fremstillinger findes og tilbedes i de fleste hindutempler. Manus Lovbog, der siges at vœre den uomstødelige dharma, dvs. lov dikteret af skaberguden Brahma til verdens første menneske, efterlader ikke nogen tvivl om hvilken rolle en mand og en kvinde bør indtage i samfundet i forhold til kaste og livsstadie. Den er som lovbog udformet med klare forbud og påbud og beskæftiger sig med mange af datidens vigtige anliggender, men især menneskenes familiære forpligtelser overfor hinanden, og som sådan bliver den også i dag henvist til som autoriteten. Når det handler om forholdet mellem ægtefællerne, er det især det sidste stykke af kapitel V i Manus Lovbog, nœrmere betegnet versene 147-169, der er spændende at se på. Her beskrives hvilken stilling kvinden bør indtage i familien, i huset og over for sin mand. Budskabet er klart, som de kommende citater vil give eksempler på. Og det er tydeligt, at Phoolan Devi gjorde sig skyldig i flere overtrædelser af de regler og normer, som lå bundfœldet i hendes lokalsamfund. Det var bl.a. disse overtrædelser, der var med til at stemple hende som en løsagtig kvinde, som vist flere gange i spillefilmen “Bandit Queen”: Vers 148: “I barndommen må en kvinde vœre underlagt sin far, som ung sin mand, og når hendes Herre (underforstået œgtemand) er død, må hun vœre underlagt sine sønner; en kvinde må aldrig vœre uafhœngig.” Dette vers, som for vesteuropœere synes nedvœrdigende for kvindens integritet og selvstœndighed, er for de fleste hindukvinder et udtryk for et gode og et privilegium. Således er der altid nogle til at tage sig af kvinden, mener de. Det skal nœvnes, at det ofte er dette vers, der henvises til, når forskere forsøger at anskueliggøre baggrunden for hindukvindens nuvœrende diskriminerede rolle i samfundet. Vers 151: “Ham til hvem hendes far eller hendes bror, med faderens tilladelse, giver hende til, skal hun adlyde, så lœnge han lever, og når han er død, må hun ikke fornœrme hans minde.” Ved œgteskabsceremonien gives bruden bogstaveligt bort af sin fader eller broder. Hun tilhører nu primœrt sin œgtemand, men også sin œgtemands familie. Hun er både blevet œgtemandens ejendom, men også en integreret del af ham. Vers 154: “På trods af mangel på dyder, eller tilfredsstillelse af sine behov andre steder, eller uden gode kvaliteter, må en œgtemand konstant blive tilbedt som en gud af en trofast hustru.” En god hustru vil altid tilgive sin œgtemand. Han er hendes ideal, og derfor må hun aldrig stille spørgsmålstegn ved hans hensigter. Han vil altid behandle hende og familien på den bedst mulige måde. Ligesom der altid findes en grund til en guds handling eller mangel på samme i en given situation. Det skal dog lige bemœrkes, at “tilbedt som en gud” ikke nødvendigvis behøver at betyde en direkte tilbedelse, men snarere, at hun skal sørge for, at han får alle sine primœre behov dœkket på lige fod med guderne, der dagligt skal bades og bespises i templet. Samtidigt henviser det også til, at hustru og œgtemand skal behandle hinanden, som var de en manifestation af ét af de populære gudepar Parvati/ Shiva, Lakshmi/ Vishnu, Radha/ Krishna og Sita/ Rama.
Vers 164. “Hvis hun ikke opfylder sine forpligtelser over sin œgtemand, vil en hustru blive vanœret i denne verden; efter sin død vil hun genopstå i en sjakals moderskød og pint og plaget af sygdomme, som straf for sin synd.” Straffen gœlder ikke blot, hvis hun ikke opfylder sine daglige forpligtelser over for ham, men også forpligtelser, der inkluderer fødsel af børn. Derfor er det en katastrofe for en kvinde at vœre ufrugtbar. Men: Vers 165. “Hun som kontrollerer sine tanker, ord og gerninger og aldrig forsømmer sin Herre, vil efter døden residere i himlen sammen med sin œgtemand, og vil blive kaldt en dydig kvinde.” Her fremstilles idealbilledet på en hustru og den belønning, hun vil få, hvis hun efterlever kravene. Ægteskabet (vivaha) At indgå et ægteskab er det samme som at blive et helt menneske, da manden og kvinden hver især repræsenterer en passiv og en aktiv halvdel, der ikke kan fungere uden hinanden. Manden, den passive halvdel, er fundamentet, kvindens shakti eller den aktive halvdel, er den del, der manifesterer parret udadtil bl.a. ved at føde de børn, som manden er kimen til. Piger bliver derfor opdraget til at se på œgteskabet som det mest betydningsfulde ritual for dem. Det er nemlig kun her igennem, at en kvinde kan opfylde sine moralske forpligtelser over for sig selv, sin familie og ikke mindst samfundet. Derfor har en ugift kvinde ringe social status. Hun er en byrde for sin familie, og hun kan officielt ikke opnå frelse uden en mand. Alligevel ser man oftest bruden græde, når hun føres rundt om bryllupsilden, der bekræfter det indgåede ægteskab. Med ét springer hun fra en beskyttet barndom, med kun få forpligtelser, til en voksentilvœrelse med mange. I forbindelse med œgteskabsceremonien, der som regel foregår i brudens hjem, bliver hun fjernet fra sit barndomshjem, både bogstaveligt og psykologisk. Hun gives bort til svigerfamilien som “dan” (gave) eller “kanya dan” (jomfrugave). Det sker ved, at hun går bag sin kommende œgtemand, når de går omkring bryllupsilden og at hendes far og brødre står omkring ilden og fører hende rundt. Desuden kan man se brudens œldste bror eller hendes far nive brudgommen i kinden, mens han belærer ham om, hvilket ansvar, de har overdraget ham. Hun transformeres i dette ritual fra at vœre “apni” (ens egen) til “dusri” (de andres) og får status som “dhiyani” (gift søster eller datter). Det indebærer, at hun herefter vil blive behandlet som gæst, når hun kommer på besøg i sit barndomshjem. Hun har således skåret alle familiære bånd over med sin fædrene familie og har istedet fået etableret nogle nye med sin svigerfamilie, hvor hun må Gudinden Kali stående på Shivas bryst. 39
Page 1 and 2: DET DANSKE FILMINSTITUT
Page 3 and 4: Forord 4 Phoolan Devis historie 6 V
Page 5 and 6: ene om hendes opvækst, og hvad der
Page 7 and 8: til de afgrøder, som hun mente, ti
Page 9 and 10: sig til pressen over ikke at være
Page 11 and 12: hvem Phoolan virkelig var. Hvilken
Page 13 and 14: lev vist i resten af verden. Da fil
Page 15 and 16: Madhu Kishwar skriver bl.a.: ......
Page 17 and 18: der gjorde sit bedste for at skabe
Page 19 and 20: “BANDIT QUEEN” OG DEN DANSKE PR
Page 21 and 22: som Phoolan Devi fik til gengæld r
Page 23 and 24: SPILLEFILMEN: “BANDIT QUEEN”
Page 25 and 26: orden i det indiske samfund ud i pa
Page 27 and 28: starter på bar bund, men med et å
Page 29 and 30: Styrker og svagheder ved fakta og f
Page 31 and 32: RØVERE OG REBELLER I CHAMBALS KLØ
Page 33 and 34: Den historiske forklaring på kaste
Page 35 and 36: stammer til gengæld fra den dravid
Page 37: Guden Shiva omgivet af gudinder KVI
Page 41 and 42: Mest kendt er Durga for at bekæmpe
Page 43 and 44: dage, men de dyrker en ny manifesta
Page 45 and 46: Vold mod kvinder er ikke et særken
Page 47 and 48: tion: Sehjo Singh, Produktion: Anwa

devi48s.qxd.samlet.rev.2 - Fjerne Naboer

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?