devi48s.qxd.samlet.rev.2 - Fjerne Naboer

RØVERE OG REBELLER I CHAMBALS KLØFTER
De to mest brugte ord for bandit
på hindi er “dacoit”, der betyder
“røver” og “baghi”, der betyder
“rebel”.
Både røvere og rebeller har været
kendt i Chambal-dalen siden det
12. århundrede. I det 19. århundrede,
da englænderne anlagde handelsruter
igennem området, blev
også de gang på gang overfaldet
af røverbander. Kløfterne husede
også oprørere, der førte guerillakrig
mod det britiske kolonistyre.
En af disse oprørere var den legendariske
“Jhansi ki Rani” (Dronningen
af Jhansi); en kvindelig rebel,
der samlede indtil flere bander til et
slag mod briterne. Slaget fandt
sted i Gwailor, hvor Phoolan Devi
senere sad fængslet. Phoolan Devi
havde således en forgænger i
“hvervet” som “banditdronning”.
Der var stor forskel på banderne
i Chambal-området, mens Phoolan
Devi stadig var på fri fod. Nogle
arbejdede som private hære for
de lokale herremænd. Andre levede
en slags Robin Hood tilværelse.
En af de sidstnævnte, var Baba
Mustaqeem, som Phoolan Devi
søgte hjælp hos efter Vikram Mallahs
død. I følge filmen “Phoo- lan
Devi” var han en af de betydeligste
bandeledere. Hans motto var: “Tag
penge fra de rige og køb støtte hos
de fattige”. Efter sigende vandt
han stor sympati blandt landarbejderne
i området.
Livet som bandit var nu langt fra
noget eventyr. Det var snarere en
udvej, man kun tog, når alle andre
muligheder var opbrugt. Som Man
Singh, Phoolans næstkommanderende,
siger i dokumentarfilmen
“Phoolan Devi”: “Man bliver bandit,
når man er blevet uretfærdigt
behandlet og tvunget ud i en nødsituation.
Man henvender sig alle
vegne hos byfogden og politiet, og
ingen steder finder man retfærdighed.
Man kan ikke finde anden
udvej. Det er altid nød og uret, der
gør en til baghi.”
Phoolan Devis overgivelse var
ikke enestående. I 1960 og i 1972
havde politikere, der var inspireret
af Gandhis tanker forhandlet lignende
arrangementer igennem
med andre bander. Og i 1970erne
og 1980erne fortsatte denne praksis
i et forsøg på, fra den nationale
regerings og delstatsregeringernes
side, at komme banditterne til livs.
Planen var også at benytte chancen
til at afvæbne befolkningen, der
ellers var vant til selv at ordne deres
indbyrdes stridigheder uden myndighedernes
indblanding.
På grund af den udbredte fattigdom,
er der stadig folk, der overlever
som landevejsrøvere i Cham-
baldalen, og i andre dele af Indien
i øvrigt.
Fem kilo sølv
og en stjålen elefant
Følgende historie stammer fra en
bandit på Chambalkanten.
“Engang stjal jeg fem kilo sølv. Politiet
fangede mig og slog mig. Jeg
tilstod og fortalte, hvor sølvet var.
Bagefter skældte min far mig ud og
slog mig endnu mere. Jeg spurgte
hvorfor. Jeg havde endda hjulpet
politiet. Min far sagde: “Det er netop
derfor. Jeg er en gammel mand
og en gang stjal jeg en elefant i
Gwailor. Ingen fandt ud af, hvor
den var gemt, og du kan ikke
engang gemme fem kilo sølv. Du
har ikke bragt mit navn ære.”
31
“Banditter er bare mennesker.
Det er samfundet og politiet,
der gør dem til røvere.”
(Phoolan Devi i “Phoolan Devi”)
Bonde eller baghi?,
fra dokumentarfilmen “Phoolan Devi”.