devi48s.qxd.samlet.rev.2 - Fjerne Naboer

starter på bar bund, men med et åbent sind. Herefter begynder en rejse,
som er en søgen efter sandheden om mennesket Phoolan Devi. Rejsen går
gennem landskaber og landsbyer til Phoolan Devis fødelandsby, og ender
i en form for forløsning, da vi, efter at være kommet tættere og tættere på
hende via forskellige beretninger, hører hende selv berette fra sin fængselscelle.
Vi føres gennem filmen af en jegfortæller, der, i form af en kvindestemme
på lydsiden, skitserer filmens indhold og i en personlig form perspektiverer
og fortolker de ledsagende billeder. Fortælleren fremsætter
desuden filmens metahistorie: historien om at lave en film.
“Da jeg begyndte optagelserne, havde Phoolan siddet ti år i fængsel.
Vi vil besøge hende og høre, hvad hun selv kan berette om sit liv.”
At jegfortælleren er en iscenesættelse ses i filmens credits, hvor det fremgår,
at speakerens navn ikke er det samme som den kvindelige instruktørs.
Dette gælder også for den originale tyske version af filmen. I disse rammer
udspiller den dokumentariske beretning om Phoolan Devi sig.
Phoolan Devi - stykke for stykke
Hvor spillefilmen brugte Phoolan Devis historie til at berette om kropsligt
og mentalt misbrug af indiske kvinder, handler dokumentarfilmen ensidigt
om den ene specifikke kvinde ved navn Phoolan Devi. Omvendt begrænser
dokumentarfilmen sig ikke til ét tema, men vender med en blanding
af fascination og undren sten efter sten på vejen i jagten på en samlet
forståelse af denne sammensatte kvinde, der i så høj grad har sprængt sine
omgivelsers billede af den typiske indiske kvinde.
Filmen viser således mange sider af og mange syn på Phoolan Devi.
Den er opsat på ikke at dømme hende, hvilket den pointerer ved at lade
hende selv få ordet. Ligeledes er den opsat på ikke at fastholde hende i ét
bestemt billede eller én bestemt rolle som hhv. røver, undertrykt og mishandlet
kvinde eller heroisk gudindeinkarnation. Dette understreges for
eksempel, da dokumentarfilmen viser billeder fra optagelserne til ”Bandit
Queen”, mens jegfortælleren beretter, at det er mærkeligt at tænke på, at
Phoolan Devi selv sidder i fængsel kort derfra og ikke har nogen indflydelse
på spillefilmens beretning om hende selv.
Det totale billede, filmen stræber efter at samle, er en form for psykologisk
forklaring på, hvorfor det gik, som det gik for Phoolan Devi. Derfor
er mange af repræsentationerne af hende i filmen centreret omkring hendes
væsen. Fra hendes mor får vi for eksempel at vide, at hun fra helt lille
var trodsig og satte sig op mod mænd af højere kaste.
Phoolan Devi ved overgivelsen, avisfoto vist i
dokumentarfilmen “Phoolan Devi”.
27
“Jeg opsøgte en anden bande.
Hvad kunne jeg ellers gøre?
Politiet er uden moral,
så jeg kunne ikke gå til dem.”
(Phoolan Devi om tiden efter massevoldtægten
i Behmai i “Phoolan Devi”)
“Dan din egen bande Phoolan Devi.
Det er din eneste chance.”
(Baba Mustaqeem citeret i “Phoolan Devi”)
“Hun var intelligent. Vi lyttede til hende.
Vi kunne ikke andet.
Hvis hun sagde: “Vi tager ikke derhen”,
var der ingen diskussion.
Så gjorde vi det ikke.”
(Man Singh i “Phoolan Devi”)
Phoolan Devi efter overgivelsen, avisfoto vist i
dokumentarfilmen “Phoolan Devi”.