Fakta om Sri Lanka - UNESCO Samlingerne

_____________________________Moesgård Museum • Unesco Materialesamlingerne - Sri Lanka 

SRI LANKA 

DAGLIGLIV I EN LANDSBY I KANDYDISTRIKTET 

Indsamlet 1984. 

Etablering Sibba Einarsdóttir og Ingeborg Ebbesen i 1993. 

Hent den aktuelle tekstsamling eller læs aktuelle fakta på: 

www.moesmus.dk/unesco 

Seneste opdatering: August 2012 

Introduktion ............................................................................................................2 

Generel tekst (1993) ..............................................................................................6 

Fakta om Sri Lanka..............................................................................................12 

Religion og samfund (1993).................................................................................13 

Sociale grupperinger............................................................................................30 

Kort over Sri Lanka ..............................................................................................31 

Genstandsliste .....................................................................................................32 

Billedserie om religion i Sri Lanka........................................................................57 

AV-materialer.......................................................................................................75 

Buddhistisk munkedragt.......................................................................................76 

Side 1 af 79 - Indhold


Introduktion 

Genstandene og baggrundsmaterialet til denne samling er i det væsentlige indsamlet 

i Kandy-området i årene 1981-84. Jeg var i denne periode bosat i Kandy med min 

familie, idet min mand, Knud Ebbesen, var ansat som UNESCO-rådgiver for Sri 

Lanka Broadcasting Corporation (Mahaweli Community Radio). 

Forud for dette ophold havde vi i vinteren 1977-78 opholdt os nogle måneder i 

landsbyen Wellaboda på Sri Lankas vestkyst, lidt nord for Galle, hvor vi indsamlede 

materiale til radioudsendelser, undervisningsmateriale med mere. Enkelte elementer i 

det bredere dækkende baggrundsmateriale i samlingen stammer fra dette ophold. 

Vores tilværelse i Kandy formede sig i det daglige som vore lokale naboers i et 

middelklassemiljø i en provinsby. Vores to yngste børn gik i lokal børnehave og skole 

(sidstnævnte dog med klasser med engelsk som undervisningssprog). Vores hus 

havde samme faciliteter som naboernes, som f.eks. et køkken med åbent ildsted og 

med lergryder til Sri Lankansk mad og et "pantry" med flaskegas/el til europæisk 

madlavning. 

Det er altså ikke et forskningsprojekt med et afgrænset område eller etnografisk 

feltarbejde i traditionel forstand, der ligger til grund for samlingen, men kravet om at 

fungere, udføre et arbejde i en anden kultur. Det er en spændende udfordring at 

forsøge at leve sig ind i en fremmed kultur. Man tvinges til at sætte spørgsmålstegn 

ved ydre ting, arbejdsprocesser, begreber og sammenhænge, som man tidligere ikke 

forestillede sig kunne være anderledes. Og det er en proces, der aldrig bliver færdig: 

Man opdager hele tiden nye sammenhænge og nye aspekter. Man vil derfor også 

hele tiden kunne stille kritiske spørgsmål til materialet, såvel udvalget af genstande, 

forklaringen til dem og til baggrundsmaterialet. 

Jeg har med genstandene søgt at levendegøre "almindelige" menneskers livsvilkår i 

et samfund, der er dybt traditionsbundet, men samtidig udsat for en stærk indflydelse 

udefra. Befolkningen er gennemgående meget veluddannet og velorienteret. Udbudet 

af aviser og tidsskrifter på sinhalesisk, tamilsk og engelsk er meget stort. Så godt 

som alle har daglig adgang til radio, og også TV er meget udbredt. Selv i 

fjernereliggende landsbyer uden el-forsyning vil der næsten altid være en familie eller 

butik, der har anskaffet et batteridrevet TV. I begge medier er der valgmuligheder 

mellem statsdrevne og private stationer. TV-stationernes amerikanske B-film og 

sæbeoperaer (Dollars!) samt reklamer, der henvender sig til et købedygtigt publikum i 

byerne, står i grel modsætning til de faktiske livsvilkår i landsbyerne. 

Også på det materielle område er der sket en enorm udvikling i de senere år. Et 

materiale som plastik og nylon har vundet indpas i den lokale produktion og afløser 

tidligere tiders naturprodukter. Den liberale økonomiske politik gennem de sidste 

Side 2 af 79 - Introduktion


femten år har betydet, at billige industrivarer fra andre tredje verdens lande kan 

købes på landsbymarkedet, f.eks. kinesiske emaljevarer. Dyre importerede 

luksusartikler, der kun kan erhverves af de få rige, frister i byernes udstillingsvinduer. 

Trafikpropper er blevet et stort problem i byerne til trods for at en brugt 

mellemklassebil let koster fem års løn for en højt ansat embedsmand. 

Genstandene i samlingen er overvejende fra Kandy, mens udvælgelsen af hvad der 

skulle indsamles og baggrundsmaterialet er fra en sinhalesisk landsby, 

Konakanagala, ca. 15 km fra Kandy. De fleste af genstandene bruges af alle 

befolkningsgrupper. Dog vil f.eks. plastiktallerkener i højere sociale lag være erstattet 

af porcelæn etc. Der er enkelte ting, specielt i den del af samlingen, der har med 

religion at gøre, som hører til en bestemt etnisk gruppe. 

Hvis genstandene skal bruges f.eks. i forbindelse med en temauge om tamilske 

flygtninge, vil jeg foreslå, at man benytter baggrundsmaterialet med en vis omtanke 

og lader tingene selv fortælle, eller lader implicerede tamiler fortælle om tingene. 

Den etniske konflikt 

Man kan ikke beskæftige sig seriøst med Sri Lanka i dag uden at tage den etniske 

konflikt i betragtning. Den hænger uløseligt sammen med det politiske spil, og det er 

en meget kompliceret affære. De vestlige mediers billede er generelt meget forenklet 

og er med til at skabe myter, der hverken forklarer hvad eller hvorfor endsige 

medvirker til en løsning af problemet. 

Der er utallige grupperinger i det Sri Lankanske samfund, delt op efter etniske, 

religiøse, sproglige og kastemæssige kriterier (se Eric Meyers oversigt i 

materialemappen). Dertil kommer så, at den økonomiske udvikling har skabt nye 

magthavere og uddybet skellet mellem rig og fattig. Befolkningstilvæksten har gjort 

kampen om fordelingen af goderne mere barsk siden selvstændigheden, hvor 

befolkningstallet var på 6,7 millioner mod nu over 17 millioner. 

Hvad angår baggrunden for konflikten og den politiske udvikling op til efteråret 1989, 

vil jeg henvise til min bog "Den Blodige Fred". Det anarki, som var skabt af JVP's 

terror og truede landets eksistens i efteråret 1989, blev bragt til ophør med 

tilfangetagelsen og drabene på JVP-lederne i november samme år. "Oprydningen" 

fortsatte med meget brutale metoder, og Sri Lankas omdømme med hensyn til 

overholdelse af menneskerettigheder led alvorlig skade. Der er dog på det punkt sket 

en absolut forbedring (se artikel i DANIDA's tidsskrift "Udvikling", juni 1993). Men man 

er tilsyneladende ikke nået et skridt nærmere en holdbar løsning på den etniske 

konflikt. 

I den nordlige del af landet kæmper LTTE (Liberation Tigers of Tamil Eelam, 

"Tigrene") stadig en desperat kamp for en selvstændig tamilsk stat. Enhver 



opposition mod bevægelsen fra mere moderate tamiler opfattes som forræderi og har 

ført til mord på folkevalgte politikere, udryddelse af rivaliserende grupper og 

enkeltpersoner. LTTE har i realiteten overtaget magten og administrationen i Jaffnaområdet 

og opkræver høje skatter for at skaffe penge til den videre krigsførelse mod 

regeringen, og ganske unge mennesker presses til at gå ind i bevægelsen. 

Samtidig forsøger den Sri Lankanske regeringshær, der overvejende består af 

sinhalesere, at knuse "terroristerne" bl.a. ved gentagne bombardementer af den 

tætbefolkede Jaffna-halvø. Desuden har regeringen inden for de sidste par år indført 

en effektiv blokade af alt, der kan bruges til Tigrenes krigsførelse. Det har ført til en 

katastrofal mangel på næsten alt fra brændstof og mad til medicin. 

Tusindvis af tamiler er flygtet fra de fortvivlende forhold i Jaffna af frygt for hærens 

bombardementer og Tigrenes terror og lever i elendige flygtningelejre eller blandt 

sinhalesere i den sydlige del af landet, hvor de føler sig uvelkomne og utrygge, bange 

for, at en progrom som den i 1983 kan gentage sig. Det er vanskeligt at bedømme, 

hvor stor opbakning LTTE reelt har i den tamilske befolkning i dag. Men mange er så 

usikre og frustrerede over situationen, at de klynger sig til et romantisk idealbillede af 

Tigrene som frihedshelte og lukker øjnene for de klare fascistiske træk hos LTTE. 

Tamilske flygtninge i Danmark er alle mærkede på sjælen af den etniske konflikt. 

Mange har personligt været udsat for vold fra myndighedernes eller LTTE's side, 

mange har lidt personlige tab, og mange lever i uvished om deres slægtninges 

skæbne. Det er derfor meget vanskeligt at diskutere de politiske forhold i Sri Lanka 

med dem på et neutralt grundlag. Et neutralt grundlag eksisterer så at sige ikke i den 

situation. 

Samlingens opbygning 

1. Generel tekst 

Kanda Uda Rata, - Kandy kongedømmets historie og betydning. 

Kandy kongedømmet opfattes som en fortsættelse af de sinhalesisk, buddhistiske 

kongedømmer fra landets storhedstid. Det statiske liv har betydet en bevarelse af 

kulturelle værdier. Kandy by, "Maha Nuwara", er fra gammel tid et religiøst og 

kulturelt center og en moderne provinshovedstad. Tamilsk kultur har gennem hele det 

sinhalesiske kongedømmes historie i større eller mindre grad haft indflydelse på 

kulturen i højlandet, hvorimod den europæiske indflydelse er af relativ ny dato. 

2. Generel tekst 

Religion og samfund 

(Oversættelse af afsnit af Weeramunda og John Anderson fra "Sri Lanka, Insight 

Guides", Hongkong 1983.) 



Det Sri Lankanske samfund beskrives som en etnisk og religiøs mosaik og 

smeltedigel. De vigtigste befolkningsgrupper beskrives, idet der lægges vægt på 

religionen og dens betydning for den etniske bevidsthed. 

3. Etnografika 

Samling af genstande fordelt på kategorierne: Husholdning, religion & ritualer, 

tekstiler og beklædning, smykker, personlig hygiejne, stimulerende midler, markedet, 

legetøj m.m. med tekstforklaring til hver enkelt genstand. 

5. Billedserie om religion 

1-20: Buddhismen i Sri Lanka 

21-29: Tandtemplet i Kandy. Kandy Perahera 

30-37: Guder og dæmoner i buddhismen 

38-48: Djæveldans 

49-58: Hinduisme og hinduer 

59-61: Islam 

62-68: Den kristne kirke 

69-86: Kataragama 

87-92: Adams Peak 

6. Lånermappe med 

- Samlingstekst 

- Genstandsliste 

- Billed-cd og billedtekster 

- Oversigt over AV-materiale 

- Lyd-cd og film-dvd 

- Uddybende artikler 



Generel tekst (1993) 

Kanda Uda Rata - Kandy: kongedømmets historie og betydning 

Kandy er Sri Lankas tredjestørste by med ca. 125.000 indbyggere. Den er 

administrativt centrum for Kandy-distriktet og er et vigtigt handelscentrum og 

trafikknudepunkt. Der er også flere store skoler og uddannelsesinstitutioner i og 

omkring byen. Byen ligger i Sri Lankas centrale højland i ca. 500 meters højde, hvor 

landets største flod, Mahaweli Ganga, slår et skarpt knæk og dermed danner en 

naturlig afgrænsning og beskyttelse af byen. Kandy var hovedstad, politisk og 

religiøst centrum, i det sidste sinhalesiske kongedømme, som gik til grunde ved 

briternes erobring i 1815. Byen var på det tidspunkt nærmest en landsby, men altså 

med vigtige funktioner i forbindelse med kongeresidensen. Kandy har imidlertid også 

efter kongedømmets fald bevaret sin kulturelle og religiøse betydning, ikke mindst 

fordi den er hjemsted for buddhisternes største helligdom, tandtemplet med 

dertilhørende indflydelsesrige munkeklostre. Byens sinhalesiske navn er da også 

Maha Nuwara, "Den store by". 

Navnet Kandy er egentlig en forkortelse og europæisering af det sinhalesiske Kanda 

Uda Rata, "Riget oppe i bjergene", og er altså en betegnelse for hele 

Kandykongedømmet. Grænserne for dette rige er noget flydende, og de historiske og 

politiske forhold usikre. Men i den sinhalesiske befolkning opfattes 

Kandykongedømmet som en videreførelse af de sinhalesisk-buddhistiske 

kongedømmer fra landets storhedstid. Lansbysamfundene i det vanskeligt 

tilgængelige bjergland har gennem århundreder fået lov til at leve deres eget liv, ret 

upåvirket af de politiske omvæltninger, og her har de traditionelle værdier overlevet 

helt op til vore dage. 

Der har siden sinhalesernes indvandring i landet omkring år 500 f. Kr. eksisteret flere 

kongedømmer side om side. Det største og mest betydningsfulde var det rige, der 

opstod omkring Anuradhapura i det nordvestlige Sri Lanka omkring år 300 f. Kr. Det 

materielle grundlag for dette store kulturrige var sindrige og vidt udbyggede 

kunstvandningsanlæg, som gjorde det muligt at dyrke ris til at brødføde en 

millionbefolkning. Dette meget avancerede kunstvandingssystem har kun været 

muligt under en effektiv og centraliseret administration i form af en stærk kongemagt. 

Det geografiske område for Anuradhapurariget bliver derfor også på sinhalesisk 

kaldet Rajarata, "Kongelandet". 

Det åndelige grundlag for denne kultur var buddhismen, som via munke, udsendt af 

den indiske kejser Asoka, kom til Sri Lanka i begyndelsen af Anuradhapuras 

storhedstid. Ifølge den sinhalesiske krønike Mahavamsa, opfattes Sri Lanka som det 

udvalgte land, hvor Buddhas rene lære skal bevares. På et meget tidligt tidspunkt 

kom også et af buddhismens største relikvier, Buddhas tand til Sri Lanka. Den konge, 

Side 6 af 79 - Generel tekst


der havde dette kostelige relikvie i sin varetægt, havde også ret til at regere hele 

landet. Tandens tempel og kongens palads hørte uløseligt sammen. 

Den nordligste del af landet har formodentlig siden den sinhalesiske indvandring 

været beboet af tamiler med tæt kontakt tilbage til det hinduistiske Sydindien. Der har 

været en nær kontakt mellem de 2 befolkningsgrupper - som regel af fredelig art. 

Bl.a. var det en skik, der varede ved til det sinhalesiske kongedømmes fald, at 

kongen ægtede tamilske prinsesser fra de sydindiske kongedømmer, muligvis som 

led i en art fredsaftale. Men der har også været flere mindre fredelige sammenstød 

gennem historien, og fra midten af 500-tallet opstod der et stadigt hårdere pres fra 

Sydindien. I begyndelsen af 1000-tallet kom det til en direkte militærinvasion fra det 

stærke Choladynasti i Madurai, og 1029 måtte sinhaleserne forlade Anuradhapura. 

Cholaerne etablerede sig længere mod sydøst med Polannaruwa som hovedstad, 

men blev slået af sinhaleserne under ledelse af Vijayabahu i 1073. Han beholdt 

Polannaruwa som hovedstad, og han og hans efterfølgere etablerede et 

imponerende kunstvandingsanlæg og opførte en prægtig by. 

Invasionerne og indvandringen fra Indien fortsatte imidlertid, og der blev etableret et 

stærkt tamilsk kongedømme på Jaffnahalvøen. Og allerede i det 13. årh. måtte 

sinhaleserne opgive Polannaruwa, der snart forfaldt og blev dækket af jungle. 

Da de teknisk og politisk højtudviklede samfund i Anuradhapura og Polannaruwa gik 

til grunde, søgte sinhaleserne længere mod syd, dels langs vestkysten, dels ind i 

højlandet. Ved kolonitidens begyndelse omkring år 1500 var der foruden det tamilske 

kongedømme i Jaffna et sinhalesisk rige i den vestlige del af landet med hovedcenter 

i Kotte (nær det nuværende Colombo) og et i højlandet, Udarata, der dækkede 

bjergområderne og hele den østlige del af landet. 

Arkæologiske vidnesbyrd viser dog, at der allerede i Anuradhapuras storhedstid var 

sinhalesiske bosættelser i bjerglandets dale. En af krønikens heltekonger, 

Dutugumunu, kommer således fra Kotmaledalen, lidt syd for Kandy. Men de 

uvejsomme, skovklædte bjergområder betød først og fremmest tilflugtssted i 

betrængte tider. 

Først med den stærke kongemagts undergang og dermed også 

vandindingssystemernes forfald, søgte sinhaleserne i større tal ind i bjerglandet. Her 

bosatte de sig i dalene, hvor overrislingsanlæg til rismarkerne ret enkelt lod sig 

etablere uden statsinitiativ eller kontrol. Kongemagten var på dette tidspunkt svag, 

truet af de lokale høvdinge. De skiftende konger opslog deres hovedkvarter i 

forskellige områder af højlandet og fungerede i øvrigt delvis som vasaller af kongen i 

Kotte. 

Med kolonitidens begyndelse og portugisernes erobring af kystegnene gik både det 

tamilske kongedømme i nord og det sinhalesiske i kongedømme i Kotte til grunde. 



Potugiserne forsøgte også at erobre højlandet, men blev i 1592 slået af en af de 

lokale høvdinge, som besteg tronen i Kandy under navnet Wimala Dharmasuriya. 

Han giftede sig derpå med portugisernes tronprætendent, Dona Catharina og 

etablerede sig således politisk. Wimala Dharmasuriya antog straks folkets religion, 

buddhismen, og bragte Buddhas tand til Kandy for dermed at fastslå sin ret til at 

regere hele landet. Hans regeringstid var præget af fred og fremgang og blev 

indledningen til den sidste store epoke i det sinhalesiske kongedømmes historie. 

Kongerne var ganske vist suveræne, men var tvunget til at føre en vanskelig 

alliancepolitik for at holde sig ved magten. De var truet dels af de skiftende 

koloniherrer, der flere gange forsøgte at erobre højlandet, dels af deres egne 

rebelske høvdinge. I lange perioder måtte kongerne - med Buddhas tand i deres 

varetægt - forlade deres hovedsæde i Maha Nuwara og holde hof i mere vanskeligt 

tilgængelige områder. 

Allerede i deres kamp mod portugiserne søgte Kandy-kongerne støtte fra Nayakkar 

dynastiet i Madurai i det sydlige Indien. Det var også skik at kongerne giftede sig med 

Nayakkar-prinsesser, dels for at holde en ren kongelig linie, dels for at mindske de 

lokale høvdinges magt. På et vist tidspunkt (1707), da der ikke var nogen klar 

tronarving, valgte man efter indisk skik en af dronningens slægtninge til konge. De 

sidste godt 100 år af Kandy-kongedømmet var kongerne altså af tamilsk oprindelse. 

En af disse konger var Kirti Sri Rajasinha, som regerede fra 1749-1781. Som konge 

for sinhaleserne overgik han til buddhismen, og ikke mindst på det religiøse område 

oplevede landet en blomstringstid under ham. Han lod bl.a. en gruppe munke fra 

Siam hente, så munkeordenen, der på det tidspunkt var ved at gå i opløsning, kunne 

reorganiseres. Den såkaldte siamesiske sekt er den dag i dag den mest 

indflydelsesrige munkeorden. Kongen lod også en mængde templer bygge eller 

restaurere. 

Kongernes tamilske oprindelse og forbindelse til Sydindien har naturligvis i høj grad 

præget kulturen i Kandyriget. Men det er en indflydelse, der har gjort sig mere eller 

mindre gældende gennem hele det sinhalesiske kongedømmes historie og har altså 

ikke betydet nogen brat ændring for de samfundsmæssige forhold. I højlandets 

landsbyer holdt man fast ved de traditionelle værdier, den traditionelle økonomi og 

ved buddhismen som religion. 

I modsætning hertil indledte lavlandssinhaleserne et på mange måder frugtbart og 

dynamisk samarbejde med de portugisiske og hollandske erobrere. Specielt under 

portugiserne lod mange sig døbe, antog portugisiske navne og tilpassede sig i det 

hele taget den europæiske livsstil. 

Også hollænderne, der fordrev portugiserne, satte deres præg på kystegnene. 

Mange bosatte sig i landet og giftede sig med lokalbefolkningen. Hollændernes 

komme betød også den spæde begyndelse på plantagedrift. I det hele taget var 



sidste halvdel af det 18. årh. i kystegnene præget af økonomisk aktivitet og velstand, 

som de lokale lavlandssinhalesere tog aktivt del i og nød godt af. 

Lige før år 1800 kom briterne til Sri Lanka for at "beskytte de hollandske interesser 

mod franskmændene". Beskyttelsen førte i 1802 til en britisk erobring af de tidligere 

hollandske områder, både det tidligere Jaffnarige og kystområderne. Da der på 

samme tid endnu engang opstod strid om arvefølgen til Kandy-kongernes trone, 

benyttede briterne lejligheden til at forsøge at invadere Kandy i 1803. Forsøget 

mislykkedes i første omgang. Men konflikten mellem kongen, Sri Wikrama Rajasinha 

og høvdingene og mellem høvdingene indbyrdes var så dyb, at briterne blot ventede 

på, at den skulle udvikle sig yderligere. Kongens tyranni havde gjort ham hadet og 

frygtet både blandt høvdingene og folket, som håbede på hjælp fra briterne til at 

afsætte kongen. 

I 1815 erklærede briterne krig mod kongen, som forsøgte at flygte, men blev taget til 

fange i en landsby ca. 40 km. øst for Kandy og derefter deporteret til Sydindien. I 

marts 1815 mødtes en gruppe sinhalesiske høvdinge med briterne i Audienshallen i 

Kandy og underskrev en traktat, hvor man anerkendte den britiske konge som 

overhoved over hele øen, mens den gamle styreform i det indre af landet skulle 

bevares, ligesom folkets skikke, love og religion skulle respekteres. 

Men allerede i 1817 brød et oprør ud mod det britiske styre. Efter en lang og brutal 

kamp blev oprøret slået ned og Kandy-sinhalesernes modstand knust. Og for første 

gang siden Polannaruwas storhedstid kom hele landet under kontrol af en enkelt 

magt - med den ydmygende forskel, at det var britiske herskere. 

For at konsolidere sin politiske magt anlagde briterne veje, som åbnede det gamle 

Kandyrige for resten af landet, hvorved også dets kulturelle særpræg formindskedes. 

Økonomisk betød det britiske herredømme en kolossal udvikling, ikke mindst af det 

for det tidligere ret afsondrede bjergland. Åbningen af højlandet gav foretagsomme 

briter mulighed for at drive kommercielt landbrug. Regnskoven, der dækkede 

bjergene i det indre af landet, blev fældet for at give plads til plantagedrift. Det var i 

begyndelsen mest kaffeplantager, men da kaffen blev ramt af en svampesygdom i 

1870'erne, gik man over til tedyrkning. Det forholdsvis kølige og fugtige klima i de 

højereliggende bjerge viste sig at være ideelt for te. Efterhånden kom tebuskene helt 

til at dominere bjergsiderne.Teeksporten har haft enorm betydning for Sri Lankas 

økonomi og udgør stadig landets største eksportindtægt. 

Men omkostningerne ved den indbringende teindustri, hvor fortjenesten indtil 

nationaliseringen i 1975 gik til de britisk ejede tekompagnier, har været høj set fra et 

økologisk og sociokulturelt synspunkt. 

De tidligere skovbeklædte bjergsider bremsede skyerne, så det gav regn; og de store 

skovområder havde en svampeeffekt, der holdt på vandet, så der altid var vand i 



vandløbene og floderne, hvilket var forudsætningen for risdyrkningen i højlandets 

dale. Uden skovenes svampeeffekt svulmer vandløbene hurtigt op, når det regner, og 

forårsager en kraftig jorderosion. Og vandløbene tørrer hurtigt ud, når det holder op 

med at regne. 

Skovområderne var, inden plantagedriften satte ind, ingenmandsland og tjente som 

jordreserve for de sinhalesiske risbønder, dels ved at give mulighed for at rydde skov 

på bjergsiderne og anlægge nye rismarker i terrasser og dels ved at give mulighed for 

svedjebrug til andre afgrøder. Ved anlæggelse af plantagerne blev de traditionelle 

landsbyers ekspansionsmuligheder stærkt begrænset og med 

befolkningseksplosionen i dette århundrede er manglen på jord blevet katastrofal. 

Plantagedriften krævede specielt for teens vedkommende en stor, permanent 

arbejdsstyrke, som måtte hentes udefra, da de lokale risbønder havde nok i at passe 

deres egen jord og iøvrigt fandt det nedværdigende at tage lønarbejde for andre. 

Briterne løste problemet ved at hente den nødvendige arbejdskraft i det sydlige 

Indien, hvor leveforholdene var vanskelige. Det var de jordløse, de fattige, de 

nederste i det indiske samfund, der begav sig afsted i håb om at finde en 

eksistensmulighed i Sri Lanka. Mange døde under vejs i den malariabefængte 

"Wanni", kratjungle mod nord. Når de endelig nåede frem, blev de indlogeret under 

elendige forhold i "linerooms", baraklignende bygninger på plantagerne. Hele deres 

tilværelse var i praksis begrænset til plantagerne. Det var her de arbejdede og boede, 

havde deres templer, skoler etc. Både geografisk, økonomisk og socialt var de to 

befolkningsgrupper, de sinhalesiske risbønder og plantagearbejderne, fuldstændig 

adskilt. 

Ved anlæggelse af plantagerne skød nye markedsbyer frem i højlandet, hvor 

handelen og den koloniale administration blev domineret af muslimske handlende og 

lavlandssinhalesere, der havde taget ved lære af den vestlige foretagsomhed i 

kystegnene. 

Dette var også tilfældet for Kandy by, hvor indvandrede lavlandssinhalesere med 

deres sociale og geografiske bevægelighed og deres tilpasningsevne kom til at 

udgøre det bærende økonomiske lag. I 1953 var 35% af befolkningen i Kandy by 

lavlandssinhalesere, mens højlandssinhaleserne udgjorde 29% mod 72% i Kandy's 

omegn. Morerne var den tredjestørste gruppe med 13% mens Sri Lanka tamilerne 

udgjorde 10% af byens befolkning. 

Også religiøst adskilte Kandy by sig fra landdistrikterne, idet kun 59% var buddhister 

mod 80% i omegnen. Muslimerne udgjorde 16% og hinduerne 11%. 13% bekendte 

sig til kristendommen i byen, mens det kun var 2% i oplandet. En demografisk 

undersøgelse lavet på grundlag af folketællingen i 1971 viser, at 92% af Kandy 

sinhaleserne boede på landet, mens landbefolkningen for hele landet var 69%. 



Kulturlandskabet i Kandyhøjlandet har gennemgået store forandringer inden for de 

sidste 150 år, men livet i landsbyerne former sig på mange måder, som det har gjort 

gennem århundreder. Grundlaget for den traditionelle landsby er risjorden. Lige så 

mange dale, hvor det er muligt at sikre og kontrollere vandforsyningen, lige så mange 

landsbyer vil der være. Rismarkerne, den våde jord ("Deniya"), er omkranset af haver 

("Watte"), hvor husene ligger, halvt skjult mellem forskellige nyttetræer og buske, som 

sikrer ejerne en vis grad af selvforsyning. Alle opdyrkelige arealer er udnyttet og på 

grund af mangelen på jord er der ikke i landsbyen eksistensgrundlag for den øgede 

befolkning. Mange søger til byen for at få uddannelse og arbejde og dermed er den 

tidligere isolation brudt. Tilknytningen til landsbyen og landsbyfællesskabet er 

imidlertid meget stærk, og de traditionelle værdier lever videre under nye former. 



Fakta om Sri Lanka 

(opdateret 2012 – sammenlignet med 1993, hvor samlingen blev etableret) 

Størrelse: 65.610 Km 

Klima: Tropisk 

Gennemsnitstemperatur: 16 - 35 Celsius 

Årlig nedbør: 2500 - 5000 mm 

Indbyggertal: 21,5 millioner (i 1993 17,4 millioner) 

Indbyggere pr. km 2 : 328 

Årlig befolkningstilvækst: 0,9% (i 1993 1,1%) 

Andel af befolkning i landdistrikter: 78,5% 

Læsekyndighed: 91% (i 1993 mænd 91%, kvinder 83%) 

Gennemsnitslevealder: 76 (i 1993 71 år) 

Spædbørnsdødelighed: 9,47 af 1000 (i 1993 21 af 1000) 

Etnisk sammensætning 

Sinhalesere: 74,0 % 

Sri Lanka tamiler: 12,6 % 

Indiske tamiler: 6,0 % 

Sri Lanka morer: 7,0 % 

Andre: 0,4 % 

Religion 

Buddhister: 69,3 % 

Hinduer: 15,5 % 

Muslimer: 7,6 % 

Kristne: 7,5 % 

Andre: 0,1 % 

BNP pr. indbygger: 5600 US$ (i 1993 420 US$) 

Regeringsstruktur 

Den udøvende magt består af præsidenten, som vælges direkte af folket ved 

periodiske præsidentvalg, og af et kabinet af ministre, som ledes af 

premierministeren, der udpeges af præsidenten. 

Den lovgivende magt er hos Parlamentet, som består af 225 repræsentanter, der 

vælges direkte af folket ved periodiske valg. 

Domstolene fungerer uafhængigt af den udøvende og den dømmende magt og ledes 

af en højesteretspræsident, som er udnævnt af præsidenten. 

Side 12 af 79 - Facts om Sri Lanka


Religion og samfund (1993) 

Ved helligstedet Kataragama i det sydøstlige Sri Lanka og på toppen af Adams Peak 

i det utilgængelige højland samles tusindvis af pilgrimme for at tilbede deres guder. 

De er sinhalesere, tamiler, morer og burghere; buddhister, hinduer, muslimer og 

kristne. 

Racemæssige og religiøse forskelle spiller ingen - eller kun en beskeden rolle - for 

pilgrimmene. De betyder kun nuancer i karakteren af den enkeltes tilbedelse. 

Denne dramatiske sammenblanding af landets forskellige grupper, som i deres 

gudsdyrkelse samles på et fælles geografisk område, er et eksempel på Sri Lankas 

etniske blanding. Racemæssigt er det en smeltedigel; kulturelt en mosaik. Hver 

gruppe holder fast ved en unik sammensætning af tro, skikke, riter og ritualer, som 

regulerer den enkeltes liv og sociale adfærd. Når en person ufortrødent identificerer 

sig selv som medlem af en bestemt gruppe, er det først og fremmest en selvbevidst 

bestemmelse af et kulturelt tilhørsforhold, ikke et krav på racemæssig overlegenhed. 

Der er ingen tvivl om, at betegnelsen på forskellige etniske grupper angiver en vis 

grad af racemæssig entydighed. Tamiler er f. eks. af dravidisk oprindelse, mens 

morer har arabiske forfædre. Visse fysiologiske træk kan måske understøtte 

påstande om racemæssige forskelle. Men den altovervejende kendsgerning er og 

bliver, at der gennem landets tusindårige historie har været så høj grad af indbyrdes 

ægteskabelig blanding mellem befolkningsgrupperne, og dermed af fysiske 

karaktertræk, at det næppe er muligt at skelne et medlem af den ene etniske gruppe 

fra den anden alene ud fra udseendet. 

Sri Lanka er ikke det eneste land, som har en sådan mangfoldighed af socialt og 

kulturelt forskellige racemæssige grupper. Hvad der måske er specielt for Sri Lankas 

vedkommende er, at en så stor kulturel mangfoldighed findes indenfor et så lille 

geografisk område. 

I en tropisk regnskov konkurrerer og trives et utal af forskellige planter og dyr i 

separate økologiske nicher. På samme måde lever de mange sociale og kulturelle 

grupper i Sri Lanka i en sameksistens inden for et fælles socio-politisk område. 

Kulturelle træk og vaner bestemmer hver enkelt gruppes niche. Men på samme tid 

gør andre fælles træk de forskellige etniske grupper i stand til at blande sig med 

hinanden. 

Spændinger og konflikter må forekomme, når forskellige etniske grupper konkurrerer 

om overlevelse og dominans på et så begrænset geografisk territorium. Steder som 

Kataragama med dets hellige "teater" giver mulighed for en udligning af nogle af 

disse spændinger. Den religiøst motiverede "kavadi "-dans og vandring over hellig ild 

kan standse en ulmende konflikt. 

Side 13 af 79 - Religion og samfund


Karakteren af den nedarvede identitet og bevidsthed i Sri Lanka er uhyre kompleks. 

Det religiøse og rituelle tormsprog er langt mere frugtbart end politiske og 

konstitutionelle mekanismer, når det drejer sig om at fremme etnisk harmoni. For 

etnicitet er ikke blot et ideologisk fænomen i Sri Lanka; det er dybt emotionelt. 

Sinhalesere og buddhisme 

Hvis legenden taler sandt, nedstammer det sinhalesiske folk fra en løve (sinha) hvis 

blod (le) stadig løber ideres årer. Den sinhalesiske krønike fra 600-tallet, 

Mahawamsaen fastsætter begyndelsen til landets historie til det tidspunkt, da den 

nordindiske prins Vijaya ankom til øen idet 6. århundrede før vor tidsregning. Han var 

ifølge krøniken efterkommer af en prinsesse, der havde parret sig med en løve. 

Mahavamsaen fortæller, at Vi.jayas mænd blev lokket i fangenskab af en troldkvinde, 

der hed Kumeni. Hun var medlem af yaksa-stammen. Men helten Vijaya var beskyttet 

af en hellig tråd og kunne ikke forføres af troldkvinden, selv da Kumeni viste sig for 

ham som en mørk prinsesse med langt, bølgende sort hår .Vi.jaya greb Kumenis 

hårlokker og truede med at skære dem af, hvis hun ikke lod hans fortryllede mænd 

sætte fri. 

Troldkvinden indvilligede og tilbød desuden at hjælpe Vijaya med at nedkæmpe sine 

egne yaksa-slægtninge på betingelse af, at han gjorde hende til dronning. Sammen 

fik det umage par derefter magt over landet. Men efter få år blev Vijaya træt af sin 

yaksa-dronning og forviste hende til skoven, hvor hun blev stenet til døde af sine 

overlevende stammefæller. 

Den historiske forskning bekræfter, at de oprindelige indo-ariske indvandrere kom fra 

det nordlige Indien til Sri Lanka, hvor de giftede sig med de oprindelige beboere, 

yaksa' er og naga' er, og indførte deres sprog prakrit, som gennem adskillige 

århundreder udvikledes til sinhalesisk. 

Efter at have forrådt Kuveni, hentede Vi.jaya en ny dronning fra Madura og begyndte 

dermed en tradition for at importere royale hustruer fra Indien. På samme måde som 

kunst, arkitektur, kastesystemet og den buddhistiske religion er hentet fra det store 

naboland. 

Buddhismens ankomst 

Buddhismen har stadig en grundlæggende indflydelse på livsholdningen hos langt 

den overvejende del af den sinhalesiske befolkning. Den sinhalesiske race udgør 

74% af Sri Lankas befolkning eller ca. 121/2 million mennesker. 69% af befolkningen 



eller næsten 12 millioner mennesker bekender sig til buddhismen. Undtagen i den 

nordlige og nordøstlige provins, der udgør den mindst frugtbare sjettedel af landet, er 

sinhaleserne og buddhisterne dominerende. Skønt betegnelserne ikke nødvendigvis 

er synonyme, idet en del sinhalesere er konverteret til kristendommen, så har den 

buddhistiske etik og traditionelle livsstil fået en varig indflydelse. 

Det at Vijaya's landgang i Sri Lanka ifølge krøniken faldt sammen med Buddha's død 

har givet Sri Lanka er særlig betydningsfuld og historisk rolle som beskytter af den 

buddhisdiske tro. Det fortælles, at mens Buddha levede, besøgte han Sri Lanka ved 

mindst 3 lejligheder for at opsøge helligdommene i Mahiyangana, Nagadipa og 

Kelaniya. Det fortælles også, at han efterlod sit fodaftryk på toppen af Sri Pada 

(Adam's Peak). Men det var først 236 år efter, at Vi.jaya gik i land, i år 250 f.Kr., at 

buddhismen blev forankret i sinhalesisk kultur. 

Det var mens Devanampiyatissa var konge i Anuradhapura, at den store indiske 

kejser Asoka, der var buddhismens forkæmper, sendte sin søn Mahinda til Sri Lanka 

for at omvende øen og dens hersker til den nye religion. Det fortælles, at 

Devanampiyatissa var på jagt ved de forrevne klipper ved Mihintale, 15 km øst for 

Anuradhapura, da han fik øje på en majestætisk sambhur, der græssede i tykningen. 

Kongen fulgte efter dyret op på en bjergtop, hvor han i stedet for en hjort mødte en 

Thera (en munk eller en vismand), som kaldte ham ved navn. Mahinda introducerede 

sig selv til kongen med en gåde: 

"Hvad er navnet på dette træ, oh konge?" 

"Dette træ hedder en mango." 

"Er der andre mangotræer udover dette?" 

"Der er mange mangotræer." 

"Og er der andre træer udover dette mangotræ og de andre mangotræer?" 

"Der er mange træer, herre, men det er træer, som ikke er mangotræer." 

"Og er der, udover de andre mangotræer og de træer, som ikke er mangotræer, 

andre træer? " 

"Der er dette mangotræ, herre." 

"Du har en skarpsindig hjerne, oh konge." 

Da Mahinda således var stillet tilfreds, prædikede han den buddhistiske lære for kong 

Devanampiyatissa. Han ledsagede kongen tilbage til Anuradhapura og blev i Sri 

Lanka i 48 år. I løbet af den tid blev den buddhistiske religion indpodet i sinhalesisk 

tankegang. 

"Buddha" er en titel, der betyder "den oplyste". Den historiske buddha, Siddharta 

Gautama, levede idet 5. og 6. århundrede f.Kr. i et område, der i dag er det nordlige 

Indien og det sydlige Nepal. Som ung prins i en alder af 29 år forlod han livet i 

paladset for at finde den menneskelige lidelses ophør. Efter 5 år som omvandrende 

asket begyndte han at meditere under et ficus-træ nær Benares. Det var her, han 



opdagede den ældgamle "Middelvej", som forkaster nydeIsens og lideIsens 

yderligheder, og blev "den oplyste". 

Buddhas lære 

Gautama prædikede en lære, der byggede på "De fire ædle sandheder" og "Den 

ottedelte vej".Vi lider på grund af vores tilknytning til mennesker og ting i en verden, 

hvor intet er permanent. Vi kan befri os selv fra begæret og gøre det af med lidelsen 

ved at leve livet opmærksomt med visdom (rette synspunkter, ret hensigt), moral (ret 

tale, ret opførsel og hæderligt arbejde) og åndelig disciplin (ret bestræbelse, 

opmærksomhed og meditation). 

Buddha benægtede eksistensen af sjælen, idet han påviste, at ens inderste væsen 

altid ændrer sig. Vi er fanget i en fælde, en endeløs, illusorisk cyklus, samsara, eller 

genfødsel, af vor karma, den kæde af årsag og virkning, der svarer til vore gode og 

onde handlinger. Vejen ud er trofast fastholden af dharma, den buddhistiske lære. På 

denne måde kan man gøre en ende på virkningerne af karma og dermed slippe ud af 

samsara og opnå nibbana. Nibbana er i sit inderste væsen udslettelse af "selvet", 

ophør af begæret. Det er hverken himmerige eller tilintetgørelse. Det er en tilstand, 

en kvalitet i tilværelsen her og nu. 

I de århundreder der fulgte efter Buddhas liv, opstod der mange diskussioner om 

hans lære, og det førte til forskellige retninger i filosofien. Vigtigst var bruddet mellem 

Theravada skolen, som i dag dominerer i Sri Lanka og Sydøstasien, og Mahayana 

skolen, som spredte sig mod nord og øst fra Indien. 

Theravada er en mere ortodoks form for buddhisme, der holder strengt fast ved de 

originale pali-skrifter. Der er ikke nogen almægtig gud i Theravada buddhismen; i 

modsætning til Mahayana troen, kan Buddha ikke påkaldes for at gribe hjælpende ind 

i ens liv. Det er op til den enkelte at arbejde for sin egen frelse. Og det er ved at tjene 

andre mennesker, at den enkelte kan forbedre sin egen status. 

Det hellige bo-træ og tanden 

To vigtige begivenheder i Sri Lankas historie har haft og har stadig stor betydning for 

buddhismen og det religiøse liv i landet. 

Den første fandt sted, mens Mahinda boede i Anuradhapura. Vismandens fader, 

kejser Asoka, tog et skud af det hellige bo-træ, hvorunder Buddha nåede frem til sin 

erkendelse, for at sende det til de nyligt konverterede buddhister i Sri Lanka som et 

symbol på den oplyste. Kejser Asoka plantede stiklingen i en gylden beholder og 

overgav den til sin datter, Mahindas søster, nonnen Sanghamitta, for at hun kunne 

transportere den til Sri Lanka. 



I Anuradhapura blev den modtaget af folket med stor højtidelighed. Kongen selv 

sørgede for, at træet blev plantet ud i hans have, hvor det gror endnu den dag i dag. 

Bo-træet i Anuradhapura er et af de mest hellige steder og pilgrimsmål tor millioner af 

buddhister. Det originale bo-træ i Indien eksisterer ikke længere, så dette skud 

betragtes blandt buddhister som det helligste af hellige træer. 

Omkring 500 år senere, tidligt idet 4. århundrede f.Kr. kom en anden stor skat til Sri 

Lanka. Det var Buddhas venstre hjørnetand. Dette relikvie var så agtet og æret, at 

der i de efterfølgende århundreder blev udkæmpet krige for at besidde det. Sammen 

med en hellig tiggerskål, som har tilhørt Buddha, er tandrelikviet kommet til at 

symbolisere selve den sinhalesiske nations styrke og uafhængighed. Fra de tidligste 

tider til i dag har tanden ligget gemt i gyldne skrin i hovedstadens tandtempel, Dalada 

Maligawa. I dag er den i Kandy. En efterligning af tanden bæres i procession rundt i 

byen hvert år i august ved den store Esela Perahera. 

Da Buddha gik ind i parinibbana, blev hans fysiske rester fordelt mellem troende 

buddhister i hele Sydasien. Tanden havde været ide indiske Kaiinga kongers 

varetægt i flere århundreder. Da kong Guhasiva' s trone blev truet af et ikkebuddhistisk 

dynasti, betroede han tandrelikviet til sin datter Hemamala med besked 

om, at hun og hendes mand Dantakumara skulle bringe det i sikkerhed i Sri Lanka, 

hvis han blev slået under oprøret. 

Da Guhasiva's værste anelser gik i opfyldelse, skjulte Hemamala tandrelikviet i sit hår 

og flygtede sammen med Dantakumara til Sri Lanka forklædte som pilgrimme. I Sri 

Lanka var kong Sirimeghavanna på tronen, og han modtog relikviet med stor 

ærbødighed og husede det til at begynde med indenfor i sit palads, indtil han fik 

bygget et passende nyt tempel. 

Buddhismens historie i Sri Lanka er lang og indviklet med mange højdepunkter og 

nedture. I klippetemplet Aluvihare nær Matale (nord for Kandy) blev de hellige skrifter, 

Tipitaka, første gang nedskrevet på ola (palmeblade) for ca. 2000 år siden. I det 5. 

århundrede kom den store munk Buddhaghosa Thera til Sri Lanka fra Indien og 

samlede de mange Pali kommentarer og dermed etableredes Sri Lanka som 

Theravada buddhismens hjemsted. 

Mahayana buddhismen dominerede i perioder. Dens bodhisattva kult, som førte til 

dyrkelse af kommende buddhaer som guddomme, var især fremtrædende i den 

periode, hvor landet blev styret fra Polonnaruwa. Theravada buddhismen fik igen 

overhånd, men blev atter forfulgt under det portugisiske koloniherredømme. Senere 

under Kandy kongerne og det britiske koloniherredømme, og med lidt støtte fra 

munkeordenen i Siam, kom Theravada buddhismen igen til magten og blev den 

stærkeste religion i landet, omend med let kristne indslag som f.eks. dannelsen af 

den ikke-sekteriske Young Men's Buddhist Association. 



Betydningen af kaste 

Forbindelsen mellem det gamle Sri Lanka og Indien bragte mere end buddhismen til 

øen. Den bragte også det traditionelle kastesystem. Trods buddhismens 

afstandtagen fra kastebegrebet, for ikke at nævne de senere virkninger af 

europæiseringen og moderniseringen, så indtager det sinhalesiske kastesystem 

stadig en vigtig plads idet moderne samfund. 

Der er 14 forskellige kaster idet sinhalesiske samfund. De kan have indflydelse på 

den enkeltes rituelle status, på ægteskabsvalg og til en vis grad på erhvervsmæssige 

muligheder. For at komplicere tingene yderligere, opdeler sinhaleserne sig selv i 

højlandssinhalesere (Kandy-sinhalesere) og lavlandssinhalesere. Det er en arv fra de 

århundreder, hvor portugiserne og hollænderne kontrollerede kystområderne, mens 

Kandy-kongerne stædigt klyngede sig til bjergene. 

Ironisk nok er kasteopdelingen tydeligst for den udenforstående, der hvor man mindst 

skulle forvente at finde den; nemlig i den buddhistiske Sangha, munkeordenen. 

Der er tre nikayaer, eller sekter, i moderne buddhisme i Sri Lanka. De adskiller sig 

ikke i selve læren, men lægger vægt på kasteforskellene i rituelle enkeltheder og ved 

den måde, de bærer deres safranfarvede munkekappe. 

Siam Nikaya, der sædvanligvis betragtes som højkaste sekten, opstod i midten af det 

18. århundrede, da Kandy kongerne blev nødt til at sende bud efter munke fra 

Ayuthaya i Siam for at kunne ordinere nye munke til den sinhalesiske sangha. Den 

nye orden blev organiseret i to afdelinger, Asgiriya og Malwatta, som begge har deres 

moderklostre i Kandy i dag. Et kongeligt dekret begrænsede ordinationen af munke til 

medlemmer af de to højeste sinhalesiske kaster. 

Som modtræk til denne diskriminerende holdning blev Amarapura Nikaya oprettet i 

1803 af en lavkaste sinhaleser, som blev ordineret i den burmesiske hovedstad 

Amarapura og så vendte tilbage til sit fødeland Sri Lanka. Her kan mennesker af alle 

kaster få adgang. Hovedsædet ligger i Balpitiya, ikke langt fra Galle. 

Ramanya Nikaya blev grundlagt i 1835 af en munk som opfattede de to andre sekter 

for materialistiske. Hovedkvarteret er i Ratmalana syd for Colombo. Lægmedlemmer 

af denne sekt anerkender ikke munkene fra de to andre nikaya' er. Og skønt det er 

en lille sekt, har den stor indflydelse. 

Man kan se forskel på den måde de forskellige nikayaer klæder sig på. Siammunkene 

dækker kun den ene skulder med deres kappe og bærer paraply. 

Amarapura sektens medlemmer bærer også paraply, men deres kappe dækker 

begge skuldre. Ramanya munkene dækker begge deres skuldre, men benytter den 

traditionelle palmeblads-parasol i stedet for paraply. 



Overholdelse af Poya dage 

Buddha selv kan strengt taget ikke tilbedes i Theravada buddhismen. Han betragtes 

som det oplyste menneske; ikke som en guddom. Men hvert pansala (tempel) har 

visse ting, der tilbedes, for at minde den fromme buddhist om dharmaen (den 

buddhistiske lære). 

Det er dagobaen, som gemmer et relikvie af Buddha eller noget han personlig har 

brugt; bo-træet, hvor mange templer i dag har stiklinger fra bo-træet i Anuradhapura 

(Maha Bodhi); statuer af Buddha selv, sædvanligvis i sten, metal eller træ, som er 

anbragt i et vihara eller "billedhus" . 

Den almindelige sri-lankanske buddhist besøger templet fire gange om måneden på 

poya dage, som svarer til månens faser. Fuldmånedagen, der er national helligdag, 

er den vigtigste. En kurv med blomster ofres ved både dagobaen, bo-træet og 

buddhastatuen; små olielamper tændes (for at repræsentere visdom og oplysning) og 

der brændes røgelse (for at symbolisere renhed). 

Tilbedelsen er helt personlig. Under ledelse af en bhikku aflægger buddhisten 

eventuelt løfte om overholdelse af de fem moralbud (ikke dræbe, ikke stjæle, ikke 

lyve, afholde sig fra sekuel mislighed og ikke drikke alkohol), som enhver from 

buddhist forventes at følge. På poya dage forventes lægbuddhisten yderligere at 

overholde yderligere otte bud, som bl.a. kræver faste efter kl. 12. Endnu to bud 

gælder for alle munke: ikke bære nogen form for smykker og ikke røre penge, 

hverken sedler eller mønter. 

Poya dags ceremonier udføres ved alle templer fra daggry til det bliver mørkt. 

Ceremonierne omfatter dharma-prædikener, meditation, puja'er (ofringer), 

overholdelse af de forskellige bud og pirit-sang. Specielt at lytte til prædikener om 

forskellige aspekter af den buddhistiske lære anses for en af de mest fortjenstfulde 

gerninger en buddhist kan engagere Sig i. 

Indlægge sig fortjeneste 

At indlægge sig fortjeneste eller optjene gode gerninger (punya karma) anses for 

hjørnestenen i lægbuddhismen. Ved at følge læren og budene, ved at stræbe efter 

medfølelse, ligevægt og visdom og ved at øve gode gerninger, kan man sikre sig en 

mere gunstig genfødsel på den åndelige stige, der fører til nibbana. 

Dana, at give almisse, er den mest synlige fortjenstfulde gerning. Jo større gaver man 

giver til medlemmerne af sangha' en og jo renere og mere intens tanken med hvilken 

de gives er, jo større er den fortjeneste, man indlægger sig. Bhikkuerne (munkene) 

tjener traditionelt til livets ophold ved at gå fra dør til dør og tigge om deres 



morgenmåltid, så en husstand har jævnligt mulighed for at indlægge sig fortjeneste 

derigennem. Dana tilbydes også ved at invitere en gruppe munke til et måltid i 

hjemmet. Det gøres ofte i forbindelse med en vigtig familie ceremoni som f.eks. 

årsdagen for et ældre familiemedlems død. 

Foruden dana er sila (høj moral) og bhavana (meditation) højt rangeret på listen over 

fortjenstfulde gerninger. Størst betydning har måske det at forkynde eller lytte til 

dharma. At overføre eller dele fortjeneste, udføre religiøse forpligtelser (som f.eks. 

pilgrimsfærd og tilbedelse) og vise respekt for ældre anses alle for fortjenstfulde 

handlinger. 

Devaer og devalaer 

Men mønstret for tilbedelse i den ortodokse Sri Lankanske buddhisme er blevet 

kraftigt influeret af animistisk kult, indisk hinduisme og mahayana sekter. Dette er 

måske tydeligst i tilstedeværelsen af gudebilleder som et supplement til buddhistiske 

genstande for tilbedelse. 

Buddhismen har altid været meget rummelig tro. Buddha selv forbød aldrig tilbedelse 

af guder. Han sagde blot, at de ikke gav nogen befrielse fra menneskelig lidelse. I 

perioder med personlige kriser er det ikke usædvanligt for et menneske at søge hjælp 

fra over naturlige guddomme. Gennem århundreder voksede et pantheon af guder og 

mahayana bodhisattva. er ind idet buddhistiske univers i Sri Lanka. I dag bønfalder 

sinhalesere såvel som andre sri lankanere ikke-buddhistiske guddomme om hjælp i 

vanskelige situationer som tørke, oversvømmelse, familiekrise -selv før vigtige 

eksaminer i skolen. 

Ved næsten ethvert vihare (tempel) er der på tempelområdet et devala (alter), der er 

beregnet til en eller flere af disse guder. Præster kaldet kapuralaer udfører riter ved 

disse helligsteder og fremfører bønner tor de tilbedende. De bedst kendte devalaer er 

dem i Kataragama og i Kandy. De mest kendte guder er Visnu, Kataragama, Pattini 

og Natha. 

Natha er en mahayana guddom. Ifølge traditionen er han den kommende buddha 

Maitreya. Som en bodhisattva er det hans funktion at besigtige verden med stor 

medfølelse og hjælpe dem, som kvalificerer sig til at opnå nibbana indtil hans tur som 

Buddha indtræder om ca. 2.500 år fra nu af. 

Visnu, hindu "opretholderen", betragtes som beskytter af den buddhistiske religion i 

Sri Lanka. Kataragama, blandt hinduer kendt som krigsguden Skanda, er populær på 

grund af den store magt, han anses for at have. Pattini er æret som gudinde for 

kyskhed og sundhed. 



Der er også skytsguder, animistiske guder (som f.eks. Sakra, gudernes konge), 

regionale guddomme (deriblandt Samam, hvis tilholdssted er på toppen af Sri Pada, 

Adam's Peak). Og der er magisk-religiøse kultskikke, som næsten alle sinhalesere 

tilslutter sig i større eller mindre grad. Det er en undtagelse at finde en sinhaleser, 

som ikke konsulterer en astrolog, før han tager en vigtig beslutning. Hvis et horoskop 

afslører et særligt vanskeligt element, gives der et løfte for at forsone de relevante 

guddomme. Nogle sinhalesere går så vidt, at de får udført en bali (offer-ritual) for at 

forsone planetarguderne og således afværge ondt. 

Troen på eksistensen af dæmoner har skabt en række ceremonier kendt som 

"djæveldans" for at kontrollere disse ondsindede ånder. Og det at bære amuletter og 

trylleformularer anses for væsentligt for at beskytte sig mod sort magi, som man 

måske er underlagt uden at vide det. 

Tamiler og hinduisme 

Tamiler udgør omkring 19% eller lidt mere end 3 millioner af Sri Lankas befolkning. 

2/3 af disse er Sri Lanka tamiler, hvis rødder på øen går næsten 2000 år tilbage. Den 

resterende trediedel, eller ca. 6% af befolkningen, er indiske tamiler, som er kommet 

fra det sydindiske moderland indenfor de sidste godt 100 år . 

Opdelingen i disse to grupper er vigtig. Den betegner ikke kun en forskel i længden af 

bosættelsen, men der er naturligt nok også socio-kulturelle forskelle. 

Mens det tamilske sprog, hindureligionen og specielle skikke og traditioner er 

fremherskende blandt begge grupper, så roser Sri Lanka tamilerne sig af at være 

efterkommere efter de sydindiske erobrere fra Pandya, Chola og Pallava 

kongedømmerne idet 2. og 3. århundrede. 

I modsætning hertil kom de indiske tamiler til Sri Lanka som lejet arbejdskraft for at 

slide og slæbe på teplantagerne under det britiske raj idet 19. og første del af det 20. 

århundrede. Størstedelen af dem bor stadig på teplantagerne i højlandet. De kommer 

fra de fattige regioner og lavere kaster i Sydindien og anses derfor for at være 

kulturelt og politisk underlegne i forhold til deres for længst etablerede fæller. Også i 

deres religiøse aktiviteter er der forskelle. Den form for hinduisme, der praktiseres af 

de indiske tamiler er generelt mere inderlig og ekstatisk og omfatter vandring på 

gløder og andre smertefulde bodsøvelser. 

Jaffna tamiler 

Jaffna, den travle hovedby i den nordlige provins, har altid været hovedcentret for 

tamilsk kultur i Sri Lanka. På to forskellige tidspunkter i fjern fortid har tamilske 

kongedømmer rådet over betydelige områder i Sri Lanka. Men hver gang har stærke 



sinhalesiske konger trængt dem tilbage til de landområder i nord og øst, som deres 

efterkommere stadig optager. I dag gør et betydeligt antal af mere militante tamiler 

krav på en uafhængig tamilsk stat, Tamil Eelam. 

Hvis denne nye politiske enhed skulle blive en realitet, ville den råde over en af de 

mindst frugtbare regioner på hele øen, nemlig den nordlige provins og den nordlige 

østkyst. Rødbrun.jord og tornet krat går over i tørre, sandede, flade ødemarker, når 

man rejser mod nord gennem Vavuniya mod Jaftna. Grupper af høje palmyrahpalmer 

er næsten det eneste, der bryder ensformigheden. 

Men det er denne ørken, der har skabt Sri Lanka tamilernes karakter. Gennem 

århundreder har de opbygget de værdier og holdninger, der er nødvendige for at 

overleve i et så fjendtligt miljø. Jaffnabondens flid og Jaffnakøbmandens 

sparsommelighed og kløgt er legendariske i Sri Lanka. 

Bonden er ideligt i gang med at vande sin mark med grøntsager, chilier eller tobak, 

før solen kommer så højt op på himmelen, at den begynder at svide. Han trækker 

vand op fra dybe brønde som han egenhændigt har gravet i jorden. Hans børn 

hjælper ham og får dagens første lektion i livets barskhed og nødvendigheden af at 

mildne den med hårdt arbejde. 

Skolen er nummer to på listen over de daglige opgaver, og tamilske børn bliver til 

stadighed bombarderet med budskabet om at en god uddannelse er væsentlig for 

deres fremtid. Denne holdning hos forældrene har skabt en intelligentsia, hvis antal 

opvejer deres mindretalsstatus. På juridiske, medicinske, akademiske og 

administrative områder er tamiler næsten lige så vel repræsenteret som sinhalesere. 

Sri Lanka tamilernes politiske enhed skjuler ikke de mange indbyrdes sociale 

uligheder, af hvilke mange bygger på en hierarkisk opfattelse. F .eks anser Jaffna 

tamilerne sig for overlegne med hensyn til fødsel og kultur i forhold til andre regioner 

som Mannar, Vavuniya og Batticaloa. Jaffna tamilerne hævder, at de har bevaret 

deres racemæssige renhed, som tamilerne i yderdistrikterne har mistet ved at gifte 

sig med andre. Det gælder specielt i Batticaloa, hvor tamilsk-muslimske ægteskaber 

er almindelige. 

Især blandt Jaffna tamilerne er der store kaste opdelinger. De strengt vegetariske 

brahminer, arvtagerne af præsternes viden, anses for de reneste og højeste. Derefter 

kommer vellala eller bondekasten, så håndværkere som guldsmede, smede og 

tømrere. Enhver af disse har ret til at gå ind i hindutempler for at tilbede guderne. 

Men de lavere kaster, deriblandt fiskere, toddytappere, barberere og trommeslagere 

kan ikke sidde på samme niveau eller spise ved samme bord som højkaste tamiler. 

Kasteforskellen er yderligere gjort komplicerede ved religiøse præferencer. Ca. 20% 

af alle tamiler i Sri Lanka har tilsluttet sig kristendommen, især den romersk-katolske 



kirke. Men ligesom sinhalesisk kristne er influeret af buddhistisk etik, er tamilske 

kristne påvirket af deres hindu arv. 

Hinduisme 

Hinduerne anser i almindelighed Vedaerne for at være kilden til al religiøs visdom. 

Vedaerne er en samling af mere end 1000 hymner, der er skrevet ned omkring 1700 

før vor tidsregning af de første ariske indvandrere i Nordindien. Gennem disse 

hymner beskrives en polyteistisk religion, som blev kendt som brahmanismen. Alle 

mennesker er knyttet til en skaber-gud kaldet Brahma. Det fortælles at præstekasten 

kom fra hans mund, krigerkasten fra hans arme, håndværkerkasten og handlende fra 

hans lår, mens trællene og lavkaste masserne kom fra hans fødder. 

Brahmanismen udviklede sig til moderne hinduisme ved at folk på subkontinentet 

efterhånden begyndte at føle, at eksistens og realitet var emner, der var for 

omfattende til at blive indesluttet i en enkelt tro,. Hindureligionen i dag består derfor af 

forskellige metafysiske systemer og synspunkter, hvoraf nogle er modstridende. Den 

enkelte vælger den tro eller praksis, der passer ham og hans specielle holdning. 

Hinduismen har ingen formel tro og heller ikke nogen formelorganisation. 

Brahminpræster fungerer som åndelige vejledere for højkastefamilier. Men det er 

vigtigere at den enkelte retter sig efter sin familie og sociale gruppe. Lydighed overfor 

gudernes love og forsoning gennem ritualer er en del af hver hindus daglige rutine. 

Hver enkelt tager del i det guddommelige på sin personlige måde. For de fleste 

almindelige mennesker indebærer det ofte gentagelse af en række handlinger. Men 

det er en del af en religiøsitet, der gennemtrænger alt. 

Flertallet af Sri Lanka tamiler er shaiviter. Det vil sige, at de betragter guden Shiva 

som den højeste. Shiva er "ødelæggeren" i den klassiske hindu treenighed, mens 

Brahma er "skaberen" og Vishnu er "opretholderen". Men de, der tilbeder Shiva, gør 

det ikke fordi de elsker ødelæggelse. De erkender, at alt før eller siden må ophøre, 

og at der ud fra det vil komme en ny begyndelse. Shiva har til hensigt at nedbryde alt, 

deriblandt uvidenhed. Hans tilhængere anerkender manglen på evighed i livet. 

"Shiva er lykke og godhed" forklarer Pandit Markandu Swamikul, en brahmin præst i 

Jaffna, "med andre ord, han er en helhed. Alt er et, alt er Shiva. Han er mindre end 

lille og større end stor". 



Tilbedelsesformer 

Den mest iøjnefaldende form for hindu tilbedelse er tikka, det "guddommelige øje" 

.En blanding af sandeltræ pasta, eller hellig aske, anbringes på ens pande, over og 

midt mellem øjnene, som et symbol på helligt nærvær til støtte for ens søgen efter 

gud. 

Puja, rituelle offergaver, gives til Shiva og andre guder i gudeforsamlingen i 

forskellige udformninger. Hinduer tror, at at eksistens er sammensat af fem 

elementer: Jord, vand, ild, vind og akasha, æter. Offergaver skal symbolisere hvert af 

disse elementer. " Jord " puja kan være sandeltræ pasta, hellig aske, røgelse (i form 

af røgelsespinde), kokosnødder eller frugt, især som en frugtblanding kendt som 

panchama, der indeholder fem slags frugt. "Vand" puja kan være brøndvand, 

parfumeret vand, kokosnøddevand eller mælk. "Ild" ofre kan have mange former; at 

tænde olielamper er det mest almindelige. Røg, især fra røgelse, repræsenterer 

"vind", og det samme gør vifter og dyrehår. 

Under morgen og aften pujaerne i hindutemplerne bliver alle disse fire typer ofre 

frembåret til akkompagnement af trommeslagning, blæsen i horn, ringen med klokker 

og afsyngelse af Vedaer - altsammen hellige lyde, der symboliserer akasha. 

Mælk er en af de mest almindelige former for puja. Dem der besøger templet, vil ofte 

blive tilbudt den varme mælk, som gudestatuen er blevet salvet med. Det betragtes 

som særligt lykkebringende, som en slags medicin. 

Når en puja afholdes i private hjem, gøres det for familien eller for en selv. Når den 

udføres i et tempel, er det "for verdens skyld". Den får en særlig betydning på 

pilgrimsmål som Kataragama. 

Templer og guddomme 

Devala (helligsted) eller kovil (et mindre tempel uden en bestemt tilknyttet guddom) er 

organiseret således, at det ligner det menneskelige legeme. Den mest iøjnefaldende 

del af templet, den trindelte gopuram (portal) med sine udskårne og kulørte tigurer 

ved indgangen til templet, er symbolet på fødderne. Templets hovedfigur er anbragt i 

garbhagrha eller "hovedet", mens ofringerne foretages i sthapana mandapam, der 

opfattes som maven. 

Hele forsamlingen af guder tilbedes her. Centralt blandt dem er Shivas hustru, Parvati 

(Uma) og hans to sønner, Skanda (Murigan) og Ganesha. Hinduer bønfalder Parvati 

om frugtbarhed og overflod; Skanda (hovedguden ved Kataragama helligdommen) 

for den umådelige styrke og barmhjertighed han frembyder med sine 6 ansigter og 12 

arme, Ganesha, guden med elefanthovedet, for succes i intellektuel stræben. Det er 



Ganeshas ansvar at afgøre succes eller fiasko, at fjerne vanskeligheder eller skabe 

dem, om nødvendigt. 

Pattini er den meget populære gudinde for sundhed og kyskhed. I legenden er hun 

idealet af en hustru -trofast, tålmodig og overbærende. En anden gudinde, Kali, 

søges formildet af dem, der søger succes i farlige eller risikofyldte foretagender. l 

landdistrikter i den tørre zone er guden Aiyanar af særlig betydning som den, der 

vogter landbrug og behersker skove, søer og marker. 

Vishnu forbliver naturligvis en betydelig guddom, og der er en anseelig gruppe 

vaishnaviter i Sri Lanka. Det er Vishnus pligt at sikre opretholdelsen af livet og af 

verden. 

Vishnu kaldes også Upulvan, og han kendes på sin blå lotus-farvede hud. Ifølge 

traditionen anses han for at have besøgt jorden i ti forskellige reinkarnationer - blandt 

andet som prins Rama, helten i det klassiske Ramayana epos; som Gautama 

Buddha, der siges at have tilintetgjort dæmonerne, og som den altid populære 

Krishna, den centrale skikkelse i Bhagavad-Gita skriftet. 

I Bhagavad-Gita viser Krishna sig som vognstyrer for krigeren Arjuna, som kæmper 

mod en hær, der består af hans venner og slægtninge. Arjuna tøver med at slå til, 

indtil han bliver overbevist af Krishna om, at han må være tro mod sin egen rolle i 

livet. Han går frem til kamp og tilintetgør den velkendte opposition. 

Forestillingen om en "ny begyndelse", der udtrykkes i læren om reinkarnation, er det 

der gør hindu kastesystemet stærkt. Hinduer tror, at de må acceptere og handle i 

overensstemmelse med deres plads i livet, uanset hvad den måtte være. Deres 

fødested er en belønning eller straf for handlinger, karma, samlet sammen i et 

tidligere liv. Deres opførsel i dette liv vil være med til at bestemme deres næste liv. 

Livscyklus ceremonier 

Europæiseringen har haft en afgørende indflydelse på Sri Lanka tamilernes liv. 

Optagelse af skikke, klædedragt, smag, holdninger, for ikke at tale om det engelske 

sprog, har medført store ændringer i verdensopfattelsen hos især tamiler i byerne. 

Tamilerne i landdistrikterne holder sig derimod i almindelighed strengt til traditionen. 

Når en tamilsk pige f.eks. får sin første menstruation, holdes hun afsondret fra andre i 

mindst 16 dage i en særlig hytte lavet af friske afskårne kokosblade. Når hun kommer 

ud af isolationen skal hun straks gennemgå et rituelt bad, udført først af en 

vaskekone, så af en nærtstående gift kvindelig slægtning. Derefter kommer hun på 

en streng diæt, der består af rå æg, sesamolie og pittu -et dampkogt morgenmåltid 

lavet af hirse eller rismel. (Sinhaleserne har en lignende ceremoni; de giver pigen en 

urtesuppe at spise mens hun holdes afsondret). 



Tamilske ægteskaber indgås i et hindutempel. Højdepunktet af ceremonien er når 

thalien bindes om halsen. Thalien er en guldhalskæde med en medaljon, hvor der er 

indgraveret en konkylie, en trefork og en ring -symbol på hindu treenigheden. 

Ægteskab er en begivenhed med langtrækkende betydning, for ved ceremonien 

bliver bruden den symbolske gudinde for husholdningen og brudgommen bliver 

hendes gud. 

Ideelt set er husholdningen den tamilske hustrus ubestridelige domæne. Hun står op 

før sin mand om morgenen og ved den tid han vågner, har hun allerede gjort sit 

morgentoilette, tændt op på ildstedet, tilbedt familiens guder og lavet morgenmad. 

Hun spiser ikke før end hendes mand har fået serveret den bedste mad. Husmoderen 

er den sidste, der spiser og den sidste, der lægger sig til hvile. Men denne tradition er 

ved at ændre sig som følge af urbanisering, modernisering og europæisering. 

Tamilernes begravelser varieret alt efter om den døde er en mand eller en kvinde, gift 

eller ugift. Hvis en gift kvinde dør før sin mand, anses hun for heldig og menes at 

være draget til "et godt sted" idet efterfølgende liv. "Hun er gået bort med 

bryllupshalskæde på ", siges det. En kvinde, der dør efter sin mand, anses derimod 

for at være meget uheldig. På en vis måde har hun mistet sin "gud", kilden til alt det, 

der gav hendes liv mening. Ved sin mands begravelse klæder enken sig som brud for 

så at lade familiens barber klippe hendes bryllupsguldkæde over. Derefter forbyder 

traditionen hende at bære guldsmykker eller sari' er i stærke farver. Fra da af må hun 

bære hvidt og undgå offentlige begivenheder. Idet moderne Sri Lanka praktiseres 

dette dog sjældent. 

Muslimerne 

Muslimerne udgør omkring 7% af Sri Lankas befolkning, eller lidt over 1 million 

mennesker. De nedstammer hovedsagelig fra arabiske handelsmænd, som menes at 

have slået sig ned i Sri Lanka helt tilbage idet 8. århundrede. De findes over hele 

landet, specielt langs sydvest- og østkysten og i byområder. 

Det sociale landskab i en sinhalesisk by ville ikke være fuldkomment uden dets 

samfund af muslimske familier, som holder til i en enkelt gade eller bydel. De udgør 

et sammenhold med en intens følelse af gruppebevidsthed, symboliseret af moskeen 

med dens iøjnefaldende minareter. 

Skønt de racemæssigt er beslægtet med sinhaleser og tamiler alene i kraft af den 

kendsgerning, at de oprindelige arabiske handelsmænd ikke havde kvinder med sig 

og blev nødt til at "låne" hustruer fra den indfødte befolkning, så danner muslimerne 

ikke desto mindre en selvstændig etnisk gruppe. Den kulturelle afstand skyldes 

hovedsagelig den yderligtgående ortodoksi i deres monoteistiske religiøse tradition. 



Af alle de større trossamfund, der lever og trives på kloden, er islam den, der har 

holdt sig tættest til sine grundlæggeres ideologi. Profeten Muhammed, en araber fra 

det 7. århundrede, siges at have været det instrument, gennem hvilket Allah (gud) 

åbenbarede sine endelige sandheder. Disse blev nedskrevet på det arabiske sprog 

som Koranen. 

Islam er yderst konservativ af natur og forbyder udtrykkelig enhver form for 

afgudsdyrkelse eller magi, sådan som det accepteres af buddhister og hinduer og 

selv af katolikker i Sri Lanka. Koranens moralske bud og muezzinens hypnotiske 

stemme kalder tilhængerne til bøn fem gange om dagen. Mænd og kvinder holdes 

strengt adskilt under bøn; enhver form for kontakt mellem kønnene anses for at være 

tor distraherende til at man kan koncentrere sig fuldstændig om sin tilbedelse og bøn. 

Faktisk er de Sri Lankanske muslimers kultur på mange måder mere beslægtet med 

den kultur, deres religiøse brødre i Mellemøsten og Nordafrika har, end deres naboer 

i Sri Lanka. Deres fester og deres sociale liv er i almindelighed bestemt og reguleret 

af islamisk lov og kultur. Festligholdelsen af profetens fødselsdag, den månedlange 

Ramazan (under hvilken husets medlemmer skal faste, så længe solen er på 

himmelen) og helligholdelsen af Hajj, der erindrer om Muhammeds flugt fra Medina til 

Mecca - dage som fastlægges efter den islamiske kalender på 354 dage - bringer Sri 

Lanka muslimerne i en form for broderskab med andre islamiske nationer. 

Der er andre faktorer som fremhæver islams ortodokse livssyn. Der er tabuet mod at 

spise svin. En omskærelsesrite er tvungen for de muslimske drenge ved puberteten. 

Men først og fremmest er der det universelle muslimske ønske om at foretage en hajj, 

en pilgrimstur til den hellige by Mecca mindst en gang i livet. Den som foretager 

rejsen er for livstid hædret med titlen hajiar foran deres navn. 

Sri Lankas muslimer opdeles almindeligvis i to grupper. De, der nedstammer fra 

arabiske handelsfolk, kaldes normalt morer. Der er også en betydelig gruppe 

malayer. For begge grupper er arabisk det sprog, der benyttes ved 

religionsundervisningen og ved bøn. Men morerne taler tamilsk, når det gælder 

verdslige anliggender, derunder også almindelig undervisning. Malayerne, som især 

er dominerende i Hambantota området (hvor de siges at være landet i tusindvis i små 

både) bruger stadig deres modersmål. 

Muslimsk mad er i almindelighed temmelig sød sammenlignet med standarden i 

sinhalesisk og tamilsk ris og karry. Men desuden er måden de spiser på radikalt 

forskellig, især ved rituelle eller ceremonielle lejligheder. Mænd spiser adskilt fra 

kvinder og sidder i grupper på tre eller flere, hvor de deler en enkelt stor tallerken. 

Det er helt klart manden, der skafter til huse i den muslimske husholdning. Kvinderne 

holder sig normalt til hjemmet. Når de går ud på offentlige steder, draperer de deres 

sari over hovedet og den underste del af ansigtet. 



Kulturelle broer og sociale og økonomiske bånd støber den muslimske kultur ind i Sri 

Lankas etniske mosaik. F.eks. er den tamilske bryllupsskik med thaiier eller den 

hellige halskæde blevet adopteret af Sri Lanka' s muslimer. Dertil kommer, at flertallet 

af muslimer er engageret i handel og forretningsliv -aktiviteter der tvinger dem til at gå 

ind i en vekselvirkning med folk fra andre grupper. 

Burghere 

Burgherne udgør en lille, men tydelig fraktion af Sri Lankas betoolkning. Strengt taget 

er de efterkommere efter de hollandske kolonister, der besatte landet mellem 1658 

og 1796. Men betegnelsen "burgher", hollandsk for "bybo", bruges løseligt, når der er 

tale om sinhalesere, der nedstammer fra hvilken som helst europæisk kolonist, også 

portugisiske og britiske. 

Burgherne selvanerkender forskelle i social status, afhængig af den relative renhed i 

deres biologiske afstamning - en opfattelse, der deles af resten af Sri Lankas 

befolkning. Kriterier for "rangfølge", der tilsyneladende er afledt af den sinhalesiske 

kasteideologi, bestemmes af forskelle i hudfarve, fysisk statur og livsstil. 

Burghere, hvis fysiske fremtræden og kulturelle præferencer - mad, klædedragt, tale, 

uddannelse, bolig og fritid - er tættest til europæere betegnes som "overklasse". 

Burghere af lavere klasse har paradoksalt nok mere fælles med den almindelige 

sinhaleser eller tamil end deres modstykke i overklassen. 

Idet store og hele har burgherne som gruppe flere karakteristiske træk fælles med 

hinanden end med andre etniske grupper. De findes typisk i eller nær byerne, går 

europæisk klædt og bekender sig til den kristne tro (overklasse burghere er for det 

meste presbytianere). Ægteskab indgås som regel indenfor burghergruppen, men 

ægteskab med sinhalesere eller tamiler er ikke ualmindeligt. Den primære sociale 

enhed er kernefamilien. 

Et karakteristisk træk, der ofte tillægges burghere af medlemmer af andre etniske 

grupper, er tendensen til at nyde "et godt liv" uden tanke på dagen i morgen. Denne 

opfattelse af burghere som en sand livsnyder kan ikke være hele sandheden. Den er 

ikke retfærdig overfor de sindige og flittige burghere, som har udmærket sig indenfor 

uddannelse, domstolene og etaterne i Sri Lanka. I dag er mange burghere aktive 

indenfor rejsebranchen. 

Til trods for åbenbare forskelligheder i fysisk fremtræden og kulturelle vaner har 

burgherne traditionelt levet i fredelig sameksistens med resten af øens befolkning. 

Ikke desto mindre blev mange burghere intetanende fanget i den bølge af sinhalesisk 

nationalisme, som udviklede sig i 1950'erne. Sproget indenfor uddannelse og 

administration skiftede fra engelsk til de lokale sprog, og dette betød en alvorlig 

trussel mod burgher samfundet. Så længe engelsk var det almindeligt benyttede 



fællessprog, havde burgherne såvel som andre ikke-sinhalesisk talende grupper, 

været velintegreret med resten af nationen. Den af-europæisering der fulgte efter, 

efterlod i alt væsentligt burgherne uden hjemland. 

Det logiske resultat var en masseudvandring af burghere til den vestlige verden. De 

burghere der blev tilbage i Sri Lanka, har gradvis tilpasset sig den lokale kultur og 

betingelser. Det er ikke ualmindeligt i dag at støde på et burgherbarn, der bliver 

uddannet på sinhalesisk, eller en burgherkvinde klædt i sari. 



Sociale grupperinger 

Ringene (med begyndelse i centrum): 

1. Etniske grupper 

2. Sprog 

3. Religion 

4. Kaste 

Eng. = engelsk: de som har antaget en engelsk livsstil. 

B. = burghere: efterkommere af hollændere, portugisere og englændere (taler engelsk) 

Kilde: Eric Meyer, Sri Lanka. Paris PUF, 1977. 

Reproduceret i MARGA Quarterly Journal, special issue Vol. 5 No. 3 1978. 

Side 30 af 79 - Sociale grupperinger


Kort over Sri Lanka 

Side 31 af 79 – Kort over Sri Lanka


Genstandsliste 

SR.L 2 

Dug 

Lokalt fremstillet plastik dug. Anvendes i vid udstrækning som erstatning for tekstiler, 

f.eks. til at servere mad på. 

SR.L 4 

Dørslag 

Anvendes som en slags dørslag, f.eks. når "mælken" fra den pressede kokosnød skal 

dryppe fra. Benyttes endvidere ved afdrypning i forbindelse med friturestegning. 

SR.L 6 

Kurv 

Anvendes i husholdningen f.eks. ved tørring af krydderier, og i forbindelse med 

madlavning til at lægge de rengjorte ituskårne grønsager på. Blev tidligere brugt som 

tallerken i sinhalesiske hjem. 

SR.L 8a-b 

Kurv m. låg 

Kurven fores med dampede bananblade. Den endnu varme, kogte ris lægges i 

kurven og forskellige tørre karryretter pakkes separat i bananblade, der lægges 

ovenpå risene. Benyttes bl.a. i høsttiden hvor høstarbejderne får et måltid mad 

serveret i denne type kurv. Benyttes endvidere til rejser og pilgrimsture. 

SR.L 9 

Kastebakke 

Kastebakken har mange anvendelses muligheder, som f.eks. rensning af risen efter 

tærskning. Risen lægges på bakken og kastes op i luften, hvorved avnerne flyver 

væk i vinden. Når de afskallede ris senere anvendes i husholdningen lægges den 

portion der skal tilberedes op på bakken og rystes, så småsten o.lign. samles i 

bunden af bakken. Da madlavningen foregår på jorden, benyttes den også til lægge 

istandgjorte grønsager på. Dette eksemplar er indsmurt i fortyndet komøg, der virker 

desinficerende. 

SR.L 10 

Gryde 

Anvendes til friturestegning samt tilberedning af "Hoppers", en slags pandekager af 

gæret dej, der er sprøde på siderne og tykke svampede i bunden, hvor der ofte er 

indbagt et æg. 

Side 32 af 79 – Genstandsliste


SR.L 11 

Grydering 

Ringen anbringes under den rundbundede lergryde, så denne ikke vipper. 

SR.L 12 

Kogekar 

Gryde af ler. (Meget skrøbelig) Bruges over åbent ildsted. Anvendes især til 

tilberedning af forskellige currys. Når gryden ikke er i brug, anbringes den på en hylde 

over det åbne ildsted med åbningen nedad. Røgen fra ildstedet har en desinficerende 

effekt, og giver iøvrigt maden en fin aroma. Lergryden anvendes endvidere på 

petroleums- og gasapparater. 

SR.L 13 

Gryde m. låg 

Aluminiumsgryde med låg. Anvendes især til petroleums- og gasapparater, men 

benyttes også over det åbne ildsted. Bruges til kogning af forskellige madvarer. 

SR.L 16 

Beholder 

Vandbeholder af aluminium. Lokalt fremstillet aluminium, der har afløst de mere 

kostbare messingkrukker. Anvendes til at hente og opbevarer vand i. Den runde bund 

gør den lettere at bære, støttet på hoften, og gør det muligt at hælde fra den, blot ved 

at vippe den. 

SR.L 18 

Skål 

Risrenseskål i aluminium. Benyttes sammen med mindre rundbundet skål til 

rensning(vask) af ris til madlavning. Ornamentikken på indersiden af skålen, tjener til 

at udskille urenheder fra riskernerne. 

SR.L 20a-b 

Kedel 

Lokalt fremstillet aluminiumskedel. Bruges til at koge vand i. 

SR.L 21 a-b 

Presse 

Pressen anvendes til fremstilling af en slags spagetti - Idiapam (Tamil) .Dejen presse 

gennem pressen, hvoraf der fremkommer en fintrådet spagetti, der lægges på 

fletbakker (SR.L 22) hvorefter de dampkoges. 

SR.L 22a-d 

Fletbakker 

Fletbakkerne bruges i forbindelse med fremstilling af Idiapam (tynd spagetti) (Se 

SR.L 21 a-b) Dejen trykkes gennem pressen ud med en cirkelbevægelse på de 



enkelte fletkurve, som "fuglereder". Fletkurvene lægges i et dørslag over en gryde 

med vand og dampes. 

SR.L 23 

Jernpande 

Panden anvendes til fremstilling af flade brød eller pandekager, som f.eks. Roti og 

Thosa. 

SR.L 24 

Kost 

Lavet af bladribber af kokospalmens blade. Fremstilles som hjemmeindustri i 

kystegnene, hvor der er flest kokospalmer, og "eksporteres" til andre dele af landet. 

SR.L 25 

Te si 

Te si af genbrugsmateriale, bl.a. coladåse. Sådanne tesier forhandles på markedet 

side om side med fabriks fremstillede tesier. 

SR.L 27 

Kokosnøddeskraber 

Kokosnøddeskraber af træ og metal. Denne model anbringes på gulvet, fastholdes 

ved, at man sætter sig på skamlen., hvorpå man skraber kokosnødde -"kødet" ud 

indefra nøden, ved hjælp af raspejernet. Kokos anvendes først og fremmest i 

karryretter i form af "Kokosmælk", der presses af den revne kokosnød. I moderne 

indrettede køkkener, med køkkenborde fås kokosskrabere til at fastspændes på 

køkkenbordet. 

SR.L 28 

Kniv 

Kniven anvendes både til havearbejde og husholdning. Ved madlavningen holdes 

kniven fast med foden, med æggen opad. Det der skal skæres i stykker, føres med 

begge hænder ned over kniven. 

SR.L 29 

Spand 

Spanden anvendes mest til at bære vasketøj til og fra brønden, eller floden, hvor 

selve vasken foregår - samt til badning. Efter indsæbning øses spanden fuld af vand 

over kroppen. Et barn må få så mange spandfulde, som det er år gammelt. 

SR.L 30 

Si 

Også denne si er lavet af genbrugsmaterialer, i dette tilfælde metal til 

batterifabrikation. 

Alt mel og lignende skal sis meget omhyggeligt inden brug, da der som regel er biller 

m.m i. 



SR.L 31 

Ske 

Aluminiumsserveringsske, med kort bredt håndtag. 

SR.L 32 

Ske 

Hulske. Bruges især til friturestegning. 

SR.L 33 

Ske 

Grydeske, mest almindelig og billigste type. Lavet af kokosnøddeskal. Skaftet 

trækkes ud ved rengøring. 

SR.L 34 

Ske 

Grydeske lavet af flækket kokosnøddeskal. Bruges til friturestegning. 

Sr.L 35 

Ophæng 

Anvendes til opbevaring af grydeskeer. Har sin plads ved siden af det åbne ildsted. 

SR.L 36 a-b 

Tallerkner 

Plastik tallerkner, lokal produceret. Meget almindelige tallerkner, der bruges til at 

spise af og servere mad på. 

SR.L 37 

Fad 

Emalje fade, anvendes i forbindelse med madlavning og servering af måltider. 

SR.L 38 

Skål 

Skålen er lokalt produceret, i plastik. Bruges i forbindelse med måltiderne til at skylle 

højre hånd, som man spiser med - før og efter måltidet. Sættes især frem til gæster 

og på restauranter. 

Lignende skåle bruges til at skylle sig med, efter toiletbesøg i stedet for toiletpapir. Se 

dias B 17. 

SR.L 39a-d 

Kopper 

Emalje kopper, til servering af desserter og lignende. 



SR.L 40a-c 

Bægre 

Plasticbægre, lokalt produceret. Til servering af desserter og lignende. 

SR.L 43 

Lampe 

Genbrugs olielampe. Lavet af elpære og tørmælksdåser. Vægen laves af 

bomuldsklude, der rives i smalle strimler og tvindes. Billigste form for lampe. Elpærer 

og dåser opkøbes af skrothandlere til videresalg og forarbejdning. Petroleumslamper 

bruges også meget. De fleste større landsbyer har elforsyning, men tilslutningen til 

elnettet er kostbar, så petroleumslamper er meget anvendt. 

SR.L 45 

Måtte 

Traditionel håndværk fra Dumbara dalen øst for Kandy. Oprindeligt anvendt som 

siddemåtte af mere de mere indflydelsesrige ved Bhana (Sinhalesisk "prædkenen") i 

templet. I dag primært dekoration i boligen. 

SR.L 47 

Vase 

Plastik vase, lokalt produceret. 

SR.L 48a-c 

Blomster 

Fremstilling af kunstige blomster er populært som husflid blandt kvinderne. Bruges 

som dekoration i hjemmet. Friske blomster ofres dagligt ved husalteret og ved besøg 

i templet. 

SR.L 49 

Taske 

Almindelig indkøbstaske. 

SR.L 50 

Taske 

Indkøbstaske, plastikstof, forskelligfarvet. 

Religion og ritualer 

SR.L 52 

Fad 

Messing Fad. Anvendes til religiøst brug ved "ofring" af blomster, frugt og lign. 



SR.L 53 

Lampestage 

Lampestage af messing. Tændes foran Buddhastatue eller gudebillede. Bruges både 

i hjemmene og i templet. Der anvendes kokosolie. Vægerne laves af strimlede 

bomuldsklude. 

SR.L 54 

Lampe 

Olielampe af messing, med Guden Shivas Symbol – treforken. Bruges både i 

hjemmet og i templet. 

SR.L 55 

Brænder 

Kamferoliebrænder af messing. Brænderen står på de to "støttefødder" og Kamfer 

hældes i "skålen" og brændes. Bruges i hindutempler. 

SR.L 56a-b 

Røgelsesspreder 

Røgelsesspreder af messing. Bruges i hindutempler og ved festlige lejligheder i 

tamilske hjem. 

SR.L 57 

Klokke 

Denne type klokker benyttes i hindutempler. Dyret på håndtagene er NANDI, som er 

guden Shivas transport og samtidigt symboliserer menneskets dyriske natur, som er 

blevet underlagt hans totale kontrol. 

SR.L 59 

Kande 

Messing vandkanden bruges ceremonielt f.eks. i forbindelse med det sinhalesiske 

bryllupsritual, hvor parrets tommelfingre bindes sammen og vand hældes over disse, 

herved er vand og jord "vidne" til vielsen. Kanden bruges endvidere i templerne til at 

vande de ofrede blomster. Se dias B 11. 

SR.L 60 

Dagoba 

Model af Dagoba. Dagobaen er et monument, der inderst har et relikviegemme. 

Findes i alle buddhistiske templer. Det største har en diameter på over 100 m. Når 

man besøger templet, tilbeder man først Dagobaen ved at gå omkring den 3 gange i 

urets retning og standse op og bede mindst 4 gange. 



SR.L 61 

Beholder 

Vandbeholder i messing. Benyttes af munkene i templerne ved toiletbesøg. Ved at 

benytte en smuk og ret kostbar genstand til simple formål, demonstreres 

uafhængighed af materielle ting. 

SR.L 62 

Alter 

Minialter. Buddha i midten, omgivet af Hindu guderne (længst fra venstre) Ganesh, 

Saraswathi, Vishnu og Murugan (eller Kataragama, som Buddhisterne kalder ham). 

det er meget almindeligt med "helgarderinger" /eller sammenstilling af Buddha og 

hinduguder. Denne type alter er opstillet i forretninger og private hjem, og købes 

endvidere ofte af lastbilschauffører, til opstilling i lastbilen, som beskyttelse. 

SR.L 63 

Vifte 

Viften er lavet af Talipotpalmen. Denne bliver ca. 15 m høj, med vifteformede blade 

på ca. 2,7 m. Træet blomstrer kun én gang, når det er 40 år gammelt, hvorefter det 

dør. Bladene bruges til tage, måtter o.a. Viften bruges kun af præster, hinduistiske 

såvel som buddhisiske. 

SR.L 65a-b 

Spyd 

Spyd A er guden Skandas (Kataragamas) våben og dermed symbol for guden. Spyd 

B, trisula eller treforken, symboliserer guden Shivas våben. Hellige mænd (Sadhu) på 

pilgrimsrejse stikker spydet gennem tungen eller kinden, for at vise deres 

hengivenhed til guden. 

SR.L 66 a-g 

Votivfigurer 

De små votivfigurer bruges i forbindelse med ritualer, som skal afvende en eller 

anden ond skæbne fra et menneske, eller symboliserer det man ønsker gudens hjælp 

eller velsignelse til. Man udfører Puja, d.v.s, tilbeder guderne, lægger figurerne på 

alteret, tænder olielampe, brænder røgelse og kamfer, ofrer blomster og frugt. 

SR.L 67 

Amuletholder 

Bæres til beskyttelse generelt eller mod bestemte farer. Kan indeholde et Yantra, 

skrevet på en messingplade der rulles sammen. Yantraet vil være skrevet af en 

astrolog. 

Amuletholderen kan også indeholde magisk olie, lavet af en astrolog eller eksorcist. 

Blandt muslimer indeholder en sådan amuletholder, som regel et stykke papir, med 

citat fra Koranen. Bærere af en sådan amulet må ikke spise svinekød. 



SR.L 68 

Amuletholde 

Mindre udgave af SR.L 65. Tilsvarende funktion. 

SR.L 69 

Vedhæng 

Stiliseret blad i sølv, symboliserer Ficus religiosa, det træ som Buddha mediterede 

under da han nåede frem til sin erkendelse. Er som sådan et buddhistisk symbol, 

men bruges også blandt tamilerne. Hér symboliserer bladet et "figenblad", og bæres 

af små piger mellem 1 og 5 år gamle i en snor, bundet rundt om livet. 

SR.L 70 

Vedhæng 

Det stilliserede blad (som SR.L 67) fremstillet i plastik. Købt i en bod ved 

Kataragama. 

SR.L 71 

Medaljon 

Medaljonen eller amuletten med "De 5 våben" der er attributter for 5 forskellige guder, 

der dermed beskytter bæreren mod onde magter. På bagsiden det hinduistiske 

symbol "Ohm". Bæres især af småbørn, uanset etniske tilhørsforhold og religion. Se 

dias B 36. 

SR.L 72 

Vedhæng 

Simili sølvkors. Købt i en bod ved pilgrimsstedet Kataragama i det sydlige Sri Lanka. 

Dette pilgrimssted er meget søgt af Sri Lankanere af alle religioner, også kristne. 

SR.L 73 

Vedhæng 

Vedhæng med et billede af Kataragamaguden Skanda også kaldet Murugan som 

barn. I baggrunden kataragamabjerget og bag guden, en påfugl, som er Gudens ride 

dyr. En omskabt dæmon, som nu er tvunget til at tjene Murugan (det gode). 

SR.L 74a-b 

Halskæder 

Halskæden består af plastikperler og frøkapsler på en metalkæde. Den der bær 

kæden viser at han/hun er fastende. Kæderne er indkøbt i en tempelbod i 

Kataragama i det sydøstlige Sri Lanka. Tidligere var dette område et 

uigennemtrængeligt jungleområde, hvor guden Murugan/Skanda boede. 

Helligstedet besøges årligt af hundredtusindvis af pilgrime, både hinduer, buddhister, 

muslimer og kristne. 



SR.L 75 

Krans 

Blomsterkrans fremstillet af røde plastikstykker. Hænges omkring hindugudestatuer. 

Indkøbt i bod ved Kataragama i sydøst Sri Lanka. Se dias B 35. 

SR.L 76 a-g 

Dekoration 

Miniature dekoration udført i messing og blik. Forestiller den mediterende Buddha, 

siddende på en lotusblomst, under Bo-træet. Bruges som dekoration/ på husalter i 

hjemmet eller som gave til templet. 

SR.L 77 

Buddhafigur 

Buddha figur af ler. Figuren anbringes på hjemmets husalter. Hver dag, før klokken 

12.00, ofres der blomster, mad og vand og tændes lys, foran figuren. 

SR.L 78 a-b 

Pirith Snor 

Bruges ved Pirith ceremonien. Munkene, der reciterer teksterne, holder alle snoren i 

hænderne. Snoren lægges desuden om halsen på en ny lerkrukke, fyldt med vand, 

og føres videre i form af en tråd til deltagerne, som sidder på gulvet. Efter ceremonien 

bliver tråden knækket over og bundet om håndledet eller halsen på deltageren. 

Vandet, der også er helligt i kraft af ceremonien, stænkes på alle de tilstedeværende. 

SR.L 79 

Flag 

Buddhist flag. Farverne er Buddhas aura. Flaget benyttes ved buddhistiske fester, 

hvor det hejses side om side med Sri Lankas nationalflag. Bruges endvidere i 

flagguirlander. 

SR.L 80a-d 

Tiggerskål 

Buddhistmunke får ikke løn, men lever udelukkende af det landsbybeboerne giver 

dem. I forbindelse med religiøse ceremonier i hjemmene (f.eks. begravelser) får 

munkene dels et måltid mad, dels en gave f.eks. en dragt, et håndklæde eller et 

stykke sæbe. 

SR. 81 

Billede 

Farvetrykt billede, i glas og ramme. Guden med elefanthovedet Ganesh eller 

Ganapathy, den lykkebringende gud, med sit ridedyr eller ledsagerdyr, rotten. 



SR.L 82 

Billede 

Farvetrykt billede af guden Vishnu, ridende på en påfugl. Vishnu er Sri Lankas 

slægtsgud. 

SR.L 83 

Billede 

Farvetrykt billede i glas og ramme. Forestiller lærdommens gudinde Saravasvati, med 

vinaen. (instrumentet) 

Billeder af denne type, hænger ofte i kontorer og forretninger. 

SR.L 84 

Plakat 

Farvetrykt plakat. Forestiller Kataragamaguden, Skanda, ) som barn. I hånden holder 

han sit attribut, spydet. Bag ham står hans ridedyr påfuglen. Over Murugans hoved 

en sekskantet stjerne med det hellige tegn Om. 

SR.L 85 

Plakat 

Farvetrykt plakat. Forestiller Murugan. Teksten siger SRI VEL MURUGAN, Sri 

betyder herlig – hellig, Vel betyder spyd. 

SR.L 86 

Plakat 

Farvetrykt plakat. Guden Murugan med sine to hustruer Walli-Amma og Devani, 

ridende på en påfugl. Under gruppen ses et bjerg med et hindutempel. 

SR.L 87 

Plakat 

Farvetrykt plakat. Sekskantet stjerne, i midten Murugan med sine to hustruer. 

SR.L 88 

Plakat 

Farvetrykt plakat. Forestiller guden Ganesh med hans ridedyr rotten. 

SR.L 89 

Plakat 

Farvetrykt plakat. Forestiller Sivali, én af Buddhas disciple, om hvem det fortælles at 

han aldrig vil gå sulten. 

SR.L 90 

Billede 

Farvetrykt billede i glas og ramme. Billedet forestiller Buddha, siddende i 

meditationsstilling på en trone med lotus dekorationer, under et Bo-træ. Se dias B 15. 



Tekstiler og beklædning 

SR.L 91a-d 

Munkedragt 

Safrangul munkedragt. 

A."Skørt" 

B."Skjorte" med lommer 

C. Svøbe, som bæres sammenlagt over venstre skulder af voksne munke. 

E. Bælte. 

F. Paraply 

Munkedragten bruges af mænd, som er indviet til klosterlivet. Dragten er syet 

sammen af mange mindre stykker stof, for at opfylde fattigdomsidealet, at en munk 

intet må eje af værdi. Dragten er indkøbt hos en manufakturhandler i Kandy der har 

specialiseret sig i gaver til munke. Se medfølgende folde-anvisning. Se fotoplanche 

(SR.L. 212) samt dias 10, 17 og 19. 

SR.L 92 

Munketaske 

Taske med broderi. Hjulet er et buddhistsymbol - "Tilværelsens hjul". Blomsten er en 

lotus, som er symbolet på renhed og skønhed. Den broderede tekst er på Thai, så 

tasken er sansynligvis fremstillet i Thailand. 

Tasken er en type der især anvendes af munke, og er indkøbt i samme forretning 

som munkedragten. 

SR.L 93 

Sari 

Bomulds Sari, rød, gul orange og hvid. Denne type mønster og farver benyttes især 

af muslimske kvinder. Sarien benyttes især når kvinden skal ud, f.eks. på visit. Sarien 

draperes på forskellige måder, og viser dermed hvilken etnisk eller kulturel gruppe 

kvinden tilhører. Men også mode spiller ind på hvilken Sari man vælger at bruge. 

SR.L 94 

Sari 

Nylon Sari. Hvid grundfarve, påtrykt påfugle og blomster mønster. Nylon er det mest 

benyttede materiale til sariér idag. Det er forholdsvis billigt, let at vaske og falder 

meget yndefuldt når det drapperes om kroppen. 

SR.L 95 

Dragt 

Åbent lændeklæde til kvinde. Bomuld med blomstermotiv. Anvendes sammen med 

bluse. Den mest almindelige kvindedragt, specielt i landsbyen og til hjemmebrug. 

Kaldes Chetay af tamilerne og Rädda af sinhaleserne. 



SR.L 96 

Lændeklæde 

Åbent lændeklæde til kvinde. Hvidt blomstermotiv på mørkeblå bund. 

SR.L 97 

Dragt 

Åbent lændeklæde til kvinde. Bomuld, voksbatik i mørk grønt, gulgrønt, lysegrønt og 

hvidt. 

SR.L 98 

Bluse 

Saribluse, rubinrød. Sariblusen skræddersys altid, så den sidder helt tæt til kroppen. 

Der lægges megen omhu i at finde stof, der matcher Sarien eller lændeklædet. 

SR.L 99 

Bluse 

Saribluse. Pink bomuld. 

SR.L 100 

Bluse 

Saribluse, med pufærmer. Syet af hvidt bomuld. Denne model bruges især i 

landsbyområdet. 

SR.L 101 

Bluse 

Sari bluse, kunststof. Syet i beige blondestof. 

SR.L 102 

Dragt – sarong 

Lukket lændeklæde til mand. Mørkeblåt med striber i hvidt, lilla og blåt. Dette er den 

mest almindelige drenge- og mandsdragt. Benyttes med undertrøje, skjorte eller 

alene. Lændeklædet er den helt dominerende beklædning på landet og blandt 

arbejderklassen, men bruges som hjemme- og nat beklædning af alle samfundslag. 

Stoffet købes i afmålte stykker og sys hos "skrædderen" på markedet eller i 

tekstilgaderne. Den stribede sarong kaldes Pyjama Saron. 

SR.L 103 

Dragt 

(EA 383-334) Lukket lændeklæde til mand. Blegrødt bomuldsstof, med sorte og 

grønne striber. Brugt. 

SR.L 104 

Dragt 

Lukket lændeklæde til mand. Lyseblåt bomuldsstof med hvide striber. Brugt. 



SR.L 105a-b 

Dragt 

Lukket lændeklæde til mand. Hvidt bomuldsstof med en grøn stribe langs kanten. 

Udgør sammen med hvid skjorte SR.L 104 det der svarer til jakkesæt med slips. Var i 

begyndelsen af 1980 almindelig som "ministeruniform". 

SR.L 106 

Herreskjorte 

Hvid herreskjorte, polyester. Hører til hvid sarong (SR.L 103) 

SR.L 107 

Undertrøje 

Drenge- mands undertrøje. Hvid bomuld. Undertrøjen bæres under skjorten, der som 

regel er fremstillet af kunststof. 

SR.L 108 

T-shirt 

T-shirt i bomuldsstof. Orangefarvet med mørkbrune kanter. På ryggen et stort billede 

af Det engelske kongelige par, Lady Di og Prince Charles. Fremstillet og solgt i 

anledningen af parrets bryllup. Sri Lanka var britisk koloni indtil 1948 og medlem af 

det britiske statssamfund indtil 1972. Den britiske kongefamilie nyder stor 

opmærksomhed i landet. 

SR.L 109 

Bluse 

T-shirt i crepe-nylon. Brun med hvide kanter. 

SR.L 110 

Skoleuniform - pigekjole 

Skoleuniform til pige. Hvidt polyester, bælte fastsyet på bagsiden af kjolen. 

Skoleuniformer til piger fås ikke færdigsyet. Stoffet købes i metermål og kjolen sys 

efter mål hos en skrædder. 

Skoleuniformer er obligatoriske i alle skoler. Udgiften til skoleuniformen kan være en 

hindring for mindrebemidlede børns skolegang. Undervisningen er iøvrigt gratis, og 

læsefærdigheden er generelt meget høj, ca. 85%. 

SR.L 111 

Skoleuniform - pigekjole 

Skoleuniform til pige. Syet i hvidt polyester. Kjolen er af almindelig type med åbning 

fortil og flipkrave, bælte fastsyet bagpå kjolen. Se dias B 44. 



SR.L 112a-b 

Skjorte og Shorts 

Skoleuniform til dreng, bestående af hvid kortærmet skjorte i polyester, og mørkeblå 

bomulds shorts. Dertil hører hvide strømper og mørke sko. Drenge skoleuniformen 

købes færdigsyet. 

SR.L 113 a-b 

Skoleuniform - drengesæt 

Skoleuniform til dreng, bestående af hvid langærmet, polyesterskjorte og mørkeblå 

shorts. Færdig købt. 

SR.L 114 a-b 

Strømper 

Strømper til skoleuniform. Lavet i crepe-nylon. Både drenge og piger skal bære hvide 

strømper og lukkede sko til deres skoleuniform. I mange landsbyer er det dog mest 

almindeligt at bruge gummi sandaler. 

SR.L 115 a-b 

Barnekjole med trusse 

Rød, polyester barnekjole med smock syning, matchende trusser. Færdig købt hos 

manufakturhandler i Kandy. 

SR.L 116 

Barnekjole 

Barnekjole, småmønstret i pink og hvid, med blonde bærestykke og små pufærmer. 

SR.L 117 

Barneshorts 

Drenge shorts, grå med røde kanter. Shortsene er maskinsyet i nylon og har elastik i 

taljen. 

SR.L 118 a-b 

Gummisandaler 

Sorte gummisandaler. Denne type sandaler er den mest almindelige form for fodtøj 

og bruges både af mænd, kvinder og børn. Sandalerne er relativt billige, tåler vand og 

giver god beskyttelse til fodsålerne. 

SR.L 120 

Tørklæde 

Tørklæde i kunststof, mangefarvet. Tørklædet bæres over skuldrene af lægfolk 

(mænd), der hjælper til i templet. Købt i manufakturhandel i Kandy, der specialiserer 

sig i gaver til munke og templer. 



SR.L 121 

Kalot 

Hvid hæklet kalot. Anvendes af muslimske mænd og drenge under besøg i moskeen 

og under bøn. 

SR.L 122 

Hat 

Hvid bomuldshat, anvendes især af arbejdere som beskyttelse mod solen. 

SR.L 123 

Pudevår 

Lokalt fremstillet pudevår. Hvidt bomuldsstof med pink maskinbroderi. 

SR.L 124 

Pudevår 

Bomuld/acryl pudevår. Fremstillet af rester fra et skrædderværksted. 

SR.L 125 

Pudevår 

Pudevår. Som SR.L 122 

SR.L 126 

Lagen 

Håndvævet bomulds lagen, stærk grøn bundfarve med hvide og lilla bånd indvævet. 

Lagnet er håndvævet på en statslig vævecentral. Benyttes både som over- og 

underlagen. Erstattes ofte af sivmåtter som liggeunderlag. 

SR.L 127 

Lagen 

Håndvævet lagen. Se SR.L 122 

SR.L 128 

Lagen 

Håndvævet lilla og hvidt lagen. 

SR.L 129 

Håndklæde 

Bomuldshåndklæde. Vaffelvævet, ternet mellemblå og lyseblå. Den tynde kvalitet er 

velegnet i det fugtige tropiske klima, idet det tørrer hurtigere. Bruges iøvrigt ofte om 

hovedet, som turban, der beskytter mod solen eller kulde. 

SR.L 130 

Serviet 

Bomulds serviet. Hvid med røde borter. Maden spises normalt med fingrene(højre 

hånd). Efter måltidet skylles tallerken og fingrer samtidigt, herefter tørres fingrene af 



med servietten. I middelklasse familier hvor der er tjenestefolk, sættes der skylleskåle 

på bordet, men også her er servietten fast tilbehør. 

SR.L 131 

Serviet 

Bomuldsserviet. Se SR.L 126 

Smykker 

SR.L 132 

Halssmykke 

Traditionelt Kandy smykke, her i similiguld udgave. En Kandy brud bærer ved sit 

bryllup 7 kæder, hvoraf denne er den første, og bæres helt ind til halsen. 

SR.L 133 

Halskæde 

Halskæde i sølv med guldbelægning. Også denne kæde er én af de 7 kæder, der 

bæres af Kandy bruden. 

SR.L 134 

Halskæde 

Forgyldt sølvkæde, med perler af filigran og "sten", der skal forestille agat i filigran 

indfatning. Traditionel kæde fra Kandy området. 

SR.L 135 

Halssmykke 

Similiguld halskæde. Traditionelt Kandy smykke. 

SR.L 136 

Perlekæde 

Perlekæde af sorte og hvide perler. Anvendes til babyer der er 31 dage gamle, som 

beskyttelse mod sygdomme. 

SR.l 137 

Halskæde 

Forgyldt sølvkæde, med indfattet mønt, formodentligt en lykkeskilling. 

SR.L 138 

Halskæde 

Forgyldt sølvkæde med mønt. 

SR.L 139 

Halskæde 

Billig messingkæde, der skal erstatte guldkæde. 



SR.L 140a-d 

Armringe 

Similiguld armringe. Smykker spiller en meget stor rolle for kvinder i alle samfundslag. 

Mulig opsparing omsættes traditionelt i smykker af 22 karat guld. - De kan altid 

omsættes til kontanter eller fungerer som sikkerhed for lån. Med det moderne 

banksystem er guldsmykkernes betydning reduceret og bliver derfor ofte erstattet af 

guldlignende materialer. 

SR.L 141 a-g 

Armring 

Simili armringe. Traditionelle armringe fra Kandy området. Armringe bæres parvis. 

SR.L 142 a-b 

Armbånd 

Armbånd af metalbånd med plastik og blikperler. Armbåndene er i traditionelt design, 

men her i en billig udgave. Normalt bruges sølvblik og agat- eller glasperler. 

SR.L 143.a-b 

Armbånd 

Forgyldte sølvarmbånd med kulørte sten og perler. Armbåndene bæres parvis, ét på 

hver arm. 

SR.L 144 a-g 

Armringe 

Plastik armringe, børnestørrelse. Tidligere brugte man glasarmringe, som nu i vid 

udstrækning erstattes af plastik. 

SR.l 145 a-b 

Armringe 

Plastik armringe. Til lille barn. 

SR.L 146 a-b 

Armringe 

Plastik armringe, børnestørrelse. 

SR.L 147 

Bælte 

Sølvbæltet bæres i forbindelse med Kandy sarien. Snoes flere gange rundt om taljen, 

og sættes fast med "krogen". Enden med ringen hænger frit. 

SR.L 148 a-b 

Ørenringe 

Ørenringe med blomstermotiv i simili guld. Allerede i 6 mdrs. alderen får pigerne 

gennemhullet øreflipperne, ved en bestem ceremoni, hvis tidspunkt fastsættes af 



astrologen. Ørenringene er sædvanligvis 22- karat guld, men erstattes ofte af 

messing, til dagligbrug eller hvis man ikke har råd til guld. 

SR.L 149 a-b 

Ørenringe 

Ørenringe med blomstermotiv, i similiguld. 

Personlig hygiejne mm. 

SR.L 150 

Spejl 

Spejlet er fast inventar i ethvert hjem, både fattige og mere velhavende. Der lægges 

stor vægt på at se velsoigneret ud. 

SR.L 151 

Talkum 

Dåse med sandeltræs talkum. Lokalt fremstillet. Det varme fugtige klima gør talkum til 

en nødvendig og behagelig del af den daglige toilette. 

SR.L 152 

Tandpulver 

Tandpulveret er fremstillet af asken fra risavner. Man bruger pegefingeren til at rense 

tænderne med. Bruges især i landsbymiljøer. Tandbørste og tandpasta bliver dog 

mere og mere udbredt. 

SR.L 154 a-b 

Sæbebeholder 

Marmoreret (pink, hvid rød) plastik sæbebeholder, med låg. Det daglige bad med 

desinficerende sæbe, og tøjvask i forbindelse dermed, er meget nødvendigt i det 

fugtige varme klima. Udvalget af sæber er stort, selv i små landsbybutikker og 

kooperativer. Når tøjet vaskes nede ved brønden eller floden, lægges det på et hårdt 

underlag (f.eks. klippe), indgnides i sæben og slås hårdt mod stenen, hvorefter det 

skylles og lægges til tørre i solen, mens man tager sit personlige bad. 

SR.L 156 

Vaskepulver 

Papirspose med "Rinso" vaskepulver. I hjem hvor det er muligt at sætte tøj i blød, er 

vaskepulver populært, bl.a. fordi det indeholder blånelse, der får hvidt tøj til at se 

"hvidere" ud. 



Stimulerende midler 

SR.L 157 

Betelbakke 

Messing bakke med fod. Betelbladene lægges på bakken, kalk smøres på bladet, 

hvorefter bladet pakkes omkring arekanødden. Tygning af Betel er meget en yndet 

tradition og indgår som et vigtigt led i mange ceremonier. Anvendes specielt i 

landsbymiljøer. Virker let stimulerende og dæmper sult. Bruges bl.a. af munke, der 

ikke må spise efter kl. 12.00. Tykning af betel farver tænder og gane røde. 

SR.L 158a-b-c 

Beholder 

Messing beholder (a), chunambox. Anvendes til den våde kalk (Chunam), der bruges 

i forbindelse med tykning af betelblade. (b) Kalkmorter og (c) lille plastikpose med 

kalk. 

SR.L 159 

Spitoon 

Messing spitoon. Tygning af betelblade påvirker spytsekretionen kraftigt, så krukken 

til at spytte i er nødvendig. 

Markedet 

SR.L 160 a-c 

Vægt. m skåle 

Vægt med to skåle, jern. Den klassiske vægt er stadig den mest almindelige, både på 

markedet og hos de omrejsende handelsmænd. 

SR.L 161 a-f 

Vægtlodder 

Fire større og tre mindre vægtlodder. De fire store vægtlodder vejer hhv 1 kg, 500 gr, 

200 gr og 100 gr. De mindre vægtlodder vejer hhv 50 gr og 20 gr. Hører til 160 a-c. 

SR.L 163 

Kurv 

Flettet kurv, bruges til opbevaring af madvarer, f.eks på markedet. 

SR.L 167 

Genbrugsposer 

Genbrugsposerne bruges i vid udstrækning som emballage på markedet. 



Legetøj mm. 

SR.L 168 

Skoletaske med 11 bøger og hæfter 

Rød, grå, sort ternet plastik skoletaske med alfabet på forsiden. 

SR.L 169 a-b 

Drikkebeholder 

Drikkevandsbeholder til skolebørn.. Vand fra vandhanerne bør ikke drikkes uden at 

være kogt. Derfor får skolebørn en "termokande" med kogt vand med i skole. 

SR.L 170 a-f 

Køkkensæt 

Legetøjskøkkensæt fremstillet i aluminium. 

SR.L 171 

Sjippetov 

Sjippetov af kraftigt tov, med gummi håndtag. 

SR.L 172 a-b 

Tøndebånd 

Gummihjul og jernskubber. Bruges som tøndebånd. Brugt. 

SR.L 173 a-l 

Spil 

"Magul Parokc" = Forsinkelse af brylluppet. Spillet er en art puslespil. Den store 

brik(=brudeparret) skal flyttes forbi "gæsterne" og ud af åbningen, uden at brikkerne 

fjernes fra rammen. 

SR.L 174 

Fyrværkeri 

Fyrværkeri anvendes i forbindelse med vigtige begivenheder, f.eks. nytår (13. el 14. 

april). Her ligger de normale daglige aktiviteter stille, men går gradvis i gang igen på 

tidspunkter bestemt af planeternes stilling. Disse tidspunkter offentliggøres i aviserne 

og markeres med fyrværkeri. 

SR.L 175 

Alfabet 

Alfabet fremstillet i træ. Singhalesisk. 15 røde, 15 gule og 15 blå bogstaver. 

SR.L 176 

Dukke 

Lys rød plastikdukke. 



Musikinstrumenter 

SR.L 178 

Tromme 

Traditionel Kandy tromme. Træ med gedeskind. Bruges i forbindelse med forskellige 

festligheder og rituelle begivenheder. 

SR.L 179a-c 

Obo 

Tempelobo, fremstillet af messing og træ. Indgår i Hewisi, en form for musik med 

tilknytning til buddhist templet. Der findes en række Hewisi variationer, der angiver 

forskellige funktioner. Ud over tempeloboen indgår en række andre instrumenter, bl.a. 

trommer, cymbler. 

SR.L 180 

Cymbel 

Messing cymbler. Indgår med forskellige typer af trommer i den traditionelle musik. 

SR.L 181 

Tamburin 

Messing tamburin. Benyttes af dansere, bl.a. ved det årlige optog Perahera ved Esala 

- fuldmånen i Kandy. 

Diverse 

SR.L 182 

Plastik teske. 

SR.L 185 

Legetøj 

Halve kokosnødder på reb. Disse stykker legetøj bruges til at "gå" med. Fødderne 

anbringes på kokosnødderne og rebet holdes i hånden, hvorpå man "går" afsted. 

Sr.L 186 

Planche 

Plakat med teksten ”Ethnic And Religious Amity Essential For Our Prosperity”, som 

peger på at etniske og religiøse grupper skal kunne leve sammen i harmoni for at 

samfundet kan udvikle sig positivt. De fire bygningsværker på billedet repræsenterer 

hver sin religiøse gruppe. Fra venstre mod højre er det en buddhistisk stupa, et 

hinduistisk tempel, en kristen kirke og en islamisk moske. Bygningerne er placeret 

med et kort over Sri Lanka som baggrund. Plakaten er trykt af Sri Lankas regering for 

at promovere kulturel enhed. 



Sr.L 187 

Oplysningsplanche 

Sr.L 188 

Planche 

Plakat med teksten “All Races Shall Unite And Strive For Countrys Progress”, som 

peger på at de forskellige kulturelle grupper i Sri Lanka skal forenes og arbejde 

sammen for fremskridt i landet. De fire personer på billeder, der står oveni øen Sri 

Lanka, repræsenterer hver sin religiøse gruppe. Fra venstre mod højre er det en 

buddhist, en hinduist, en muslim og en kristen. Plakaten er trykt af Sri Lankas 

regering for at promovere kulturel enhed. 

Sr.L 189 

Oplysningsplanche 

Bøger 

SR.L 191 

"The Spice of Happiness - Sri Lanka Cook Book". 

Eileen Candappa & Harry Haas 

Brunssum, Holland. Stichting Wereldmarkt, 1982. Forfatterne er henholdsvis fra Sri 

Lanka og Holland. Bogen er en kogebog, men i tilknytning til beskrivelser af 

ingredienser og opskrifter fortælles kulturhistorie på en meget levende måde. Giver 

en uddybende forklaring på mange af de genstande i samlingen, der har tilknytning til 

husholdningen. 

SR.L 192 

"Den blodige fred. Krisen i Sri Lanka set indefra". 

Ingeborg Ebbesen. Kbh. FN-forbundet, 1990. Den etniske konflikt og baggrunden for 

den belyses bl.a. gennem et udvalg af artikler, digte og læserbreve hentet fra aviser 

og tidsskrifter i Sri Lanka. Den politiske uro er ikke kun et resultat af etnisk 

rivalisering, men også en konsekvens af flere års brud på fundamentale demokratiske 

principper, hvorfor også fredsaftalen fra 1987 blev en total fiasko trods et sagligt 

fornuftigt indhold. 

SR.L 193 

Bodhisattva historier. 

Marie Museaus Higgins. Engelsk. Jatakamala, Columbo 1984 

SR.L 194 

Jordens Folk 20 årg. nr.1 

Tema: Buddhisme 

Side 30 Jørgen Østergård Andersen: "Buddhisme og dæmonologi på Sri Lanka" 



SR.L 195 

Jordens Folk 21 årg. nr. 1 

Tema: Antropologien i brændpunktet. 

Side 14. Jørgen Østergård Andersen: "Singhalesere, Tamilere og "sandheden"." 

SR.L 197 

Jordens Folk 1990 nr. 2 

Side 7. Kurt Æbelø Madsen: "Dæmonologi og rituel helbredelse i Sri Lanka". 

SR.L 198 

Jordens Folk 1990 nr.4 

Side 28. Irene Mortensen: "Magt og medier på Sri Lanka". 

SR.L 199 

Jordens Folk 1991 nr.4 

Tema: Hinduisme. 

SR.L 200 

"Folk Stories of Sri Lanka". 

George Keyt. Colombo, 1974. Forfatteren har samlet traditionelle folkeeventyr i 

landsbyer og i landsbyskoler i Kandydistriktet, og nedskrevet dem på engelsk. 

SR.L 201 

Kontakt, nr. 7, 84/85. 

Mellemfolkeligt Samvirke, Kbh. 1985. "Sri Lanka - et splittet land". En blanding af 

større og mindre artikler om økonomi, udviklingsstrategi og sociale og politiske 

forhold i Sri Lanka. Flere af bidragene er selvklart præget af de voldsomme 

spændinger mellem sinhalesere og tamiler. 

SR.L 204 

"One Country and One People". 

Sharadha de Saram. Colombo, 1993. Smukt illustreret og enkelt fortalt bog for børn i 

Sri Lanka. Beskriver Sri Lanka som et multietnisk og multireligiøst samfund, hvor 

forskelligheden opfattes som en rigdom. Opfordrer til gensidig respekt trods forskelle i 

sprog, tradition og religion. Sproget er enkelt og kan med lidt lærervejledning bruges 

fra ca. 5. klassetrin. 

SR.L 208 

Buddhismen 

Bruun J. m.fl 

SR.L 210 

Born to Labour 

Wickramasinghe.M. 



SR.L 211 

Planche: Teplukkere 

Tamiler fra de overbefolkede sletter i Sydindien blev under briternes herredømmme i 

stort tal hentet til Sri Lanka for at arbejde i plantagerne som gæstearbejdere. Der var 

arbejde både til mænd og kvinder. Kvinderne er som vist her beskæftiget med 

plukning af tebladene. 

SR.L 212 

Planche: Munkedragter 

Ældre munk og yngre munke i munkedragter (se .SR. L 91). 

SR.L 213 

Planche: Grøntsagsbod på markedet 

Markedet er et kompleks af bygninger med små boder. Boderne i første række, som 

denne grøntsagsbod, er de mest efterspurgte - og de dyreste. 

SR.L 214 

Planche: Djæveldans (Galle) 

En syg 13-årig pige sidder på et hvidt klæde på husets veranda. Foran hende er 

anbragt bakker med offergaver til dæmonerne. En hane holdes hen foran hende, så 

hun kan overføre sygdommen til den (se også diasserien). 

SR.L 215 

Planche: Udplantning af ris 

Risen sås først i et særligt bed, hvorefter rismarkerne gøres parate. Når planterne er 

ca. 30 cm høje skal de udplantes, og det er typisk kvindearbejde. Udplantningen sker 

meget omhyggeligt for at udnytte arealet bedst muligt. Ofte synger kvinderne 

traditionelle sange under arbejdet. 

SR.L 220 

Kvindeblad 

Lanka Woman 

SR.L 221 

Kvindeblad 

Nauaciya (New Lady). For husmødre og kommende husmødre. 

SR.L 222 

Ungdomsblad 

Rathu Rosa (Red rose). For forelskede teenager. Kærlighedshistorier. 

SR.L 223 


Chitra Katha. (Stories in pictures). Populært blad blandt de arbejdende piger i 

industrien. 



SR.L 224 


Sada Vasana. (Ever lucky) Historier for unge. 

SR.L 225 


Sondura. (Loving dearly). For unge og voksne. Erotiske historier og billeder med 

seksuel oplysning. 

SR.L 226 


Sumiyuru. Blad for unge. Indeholder popsange og kunstnere. 

SR.L 227 

Børneblad 

Chooti Thara. (Small stars). For små børn i Montesouri skolen og i grade 1 svarende til 

6 års alderen. 

SR.L 228 

Børneblad 

Bindu. For børn i grade 4 svarende til 7-8 års alderen. 

SR.L 229 

Børneblad 

Yaku. (Friends) For børn i grade 1 svarende til 6 års alderen. 

SR.L 230 

Børneblad 

Hapana. (Clever). Specielt for børn i grade 5 med scholarship. 

SR.L 231 

Børneblad 

Athuru Mithuru. (Friendly friends). Uddannelsesblad for børn i grade 1-5. 

SR.L 232 

Aviser 

Diyayina. (Island). Daglig avis. Udgivet af ”Island grap of newspapers”. 

SR.L 233 

Aviser 

Dina Murusu Vera Malar. Ugentlig tamilsk avis. 

SR.L 234 

Aviser 

The Island. Søndagsudgaven. 



Billedserie om religion i Sri Lanka 

Buddhismen i Sri Lanka (1-20) 

B 1. 2510 

Mihintale 

Det var her ved Mihintale, lidt uden for Anuradhapura, at den indiske kejsersøn, 

munken Mahinda, i år 250 f.Kr. første gang forkyndte den buddhistiske lære i Sri 

Lanka. I baggrunden ses en af de kunstige søer, vevaer, der sikrer vand til 

risdyrkningen. 

B 2. 2522 

Dagoba og rismarker (Anuradhapura) 

Anuradhapura var i mere end 1400 år centrum i et stort kulturrige, hvis materielle 

grundlag var et højtudviklet overrislingssystem, symboliseret i vevaen. Det åndelige 

grundlag var buddhismen, symboliseret i dagobaen, som gemmer et relikvie med 

tilknytning til Buddha. 

B 3. 3085 

Mediterende buddhastatue (Nawangama) 

Buddhismen er ikke en religion, hvis man ved religion forstår en afhængighed af det 

guddommelige, men det er snarere en livsfilosofi. Buddha er heller ikke 

guddommelig, men er læreren, "den oplyste" (=Buddha), der er nået frem til sin 

erkendelse ved menneskelig stræben og intelligens. 

Buddha, eller Siddharta Gautama som han egentlig hedder, blev født omkring år 560 

f.Kr. som søn af en nordindisk konge. Som ung mand forlod han sin hustru, sin 

nyfødte søn og hele sin fyrstelige tilværelse for at søge efter den sandhed om livet, 

der kan frelse mennesket. Efter syv års søgen kom han frem til sin erkendelse, mens 

han sad og mediterede under et botræ. Han blev en buddha, og vandrede derefter 

rundt i 40 år og forkyndte sin lære. 

B 4. 3014 

Maha Bodhi (Anuradhapura) 

En stikling af det træ Buddha sad og mediterede under, da han nåede sin erkendelse, 

blev bragt til Anuradhapura af Mahindas søster, Sanghamitta, og plantet i den 

kongelige have. Træet, der kaldes Maha Bodhi, eksisterer stadig. Det er omgivet af et 

forgyldt gitter, og dets grene må understøttes af stolper. Men omkring det gamle 

botræ er vokset en mængde nye aflæggere frem, og de fleste botræer i Sri Lanka er 

vokset af frø herfra. 

Gennem mere end 2300 år har Maha Bodhi været genstand for tilbedelse. Pilgrimme 

kommer langvejs fra for at sidde og meditere under træet. Olielamperne symboliserer 

Buddhas erkendelse eller "oplysning". 

Side 57 af 79 – Billedserie om religion


B 5. 4116 

Vesak dekoration (Kundasale) 

Vesak fejres på fuldmånedagen i maj måned. På denne dag blev Buddha født, nåede 

sin erkendelse (oplysning) og døde (gik ind i paranibbana). I en landsby uden for 

Kandy er der rejst en stor dekoration (pandal) i anledning af Vesak. Her er læren om 

livets lidelse i ubestandighed og Buddha, som den der kan vise vejen ud af lidelsen, 

bogstavelig talt skåret ud i pap. 

Det centrale i Buddhas lære er læren om "De Fire Ædle Sandheder": 

1. Lidelsen: Alle mennesker fødes til et liv i lidelse (=dukkha). De forskellige former 

for lykke, som mennesker oplever, er ubestandige. 

2. Årsagen til lidelsen er begæret eller livstørsten (=tanha), der binder mennesket til 

den evige genfødsel. 

3. Lidelsens ophør: Når mennesket har indset og har formået et frigøre sig fra 

begæret, ophører lidelsen. Frigørelsen (=nibbana) er den absolutte frihed, frihed fra 

alt ondt, fra at kræve, fra had, uvidenhed og alt det, der er ubestandigt. Nibbana er en 

perfekt mental tilstand, hvor man ikke ruger over fortiden eller spekulerer på 

fremtiden, men lever fuldstændig i nuet, fyldt af universel kærlighed, medfølelse og 

forståelse. 

4. Vejen (=magga) frem til frigørelsen er "den ædle ottedelte vej" (ret anskuelse, ret 

beslutning, ret tale, ret handlemåde, ret levevis, ret stræben, ret eftertanke og ret 

selvfordybelse). Det er altså en måde at leve på, hvor man ved selvdisciplin når frem 

til moralsk, spirituel og intellektuel perfektion. 

B 6. 4041 

Dreng ved sin Vesak pandal (Kundasale) 

En dreng har lavet sin egen vesakdekoration med en buddhastatue, vesakkort, 

papirklip og kulørte lamper. 

B 7. 2528 

Kvinder tænder olielamper (Anuradhapura) 

Vesak er med sin tredobbelte betydning buddhisternes største religiøse fest med 

lyset som det fælles symbol. Festen fejres meget enkelt ved at man står tidligt op, 

bader, klæder sig i hvidt og besøger templet. Her tændes små olielamper bed 

botræet i Anuradhapura. 

B 8. 4011 

Vesak lanterne (Kundasale) 

I hjemmene fejres Vesak ved at lave meget kunstfærdige og smukke lanterner 

dekoreret med papirklip. 

B 9. 4158 

Dreng med vesak lanterne (Kundasale) 

Der er ingen norm for, hvordan en vesak lanterne skal se ud. Når man er et par 

knægte på 8-10 år er denne bare sagen. 



B 10. 4420 

Ung præst ofrer mad til Buddha (Konakanagala) 

En buddhistmunk må i princippet ikke eje noget og må tigge til føden. I praksis 

foregår det ved, at en familie fra menigheden giver almisse, dana, til templet i form af 

et måltid mad. Inden munkene selv spiser, sætter de mad ved buddhastatuen. Efter 

ca. 10 minutter tages maden igen væk. Med dette offer viser man, at Buddha er 

levende til stede i kraft af sin lære. 

B 11. 4169 

Buddhastatue (Hanguranketa) 

Der bliver ikke i det daglige holdt nogen "gudstjeneste" for den buddhistiske 

menighed. Folk kan når som helst i løbet af dagen komme til templet for at tilbede 

dagobaen, botræet eller buddhastatuen - eller for at få råd og vejledning af munkene. 

Der vil altid være friske blomster, røgelsespinde, olielamper og andre offergaver ved 

buddhastatuen. 

B 12. 3012 

Poyadag (Anuradhapura) 

Fuldmånedagen kaldes poya og er helligdag. Da vil der altid være særlig mange 

mennesker, der besøger templet. En del tilbringer hele dagen her og aflægger løfte 

om at overholde "De Otte Bud", der bl.a. betyder, at man skal faste efter kl. 12. Det 

angives med det hvide skærf. Men ellers tilbeder man, lytter til munkenes udlægning 

af Buddhas lære, til recitation af hellige tekster, og man mediterer. 

B 13. 4074 

Kumari ofrer blomster (Kundasale) 

Det religiøse liv udfolder sig ikke kun i templet. Hver morgen ofres der friskplukkede 

blomster til buddhastatuen på hjemmets husalter. Blomsterne skal også få en til at 

tænke på livets ubestandighed; ligesom blomsterne snart visner, vil mennesket også 

dø hen. 

B 14. 1134 

Morgenbøn i børnehave (Wellaboda) 

I børnehaver, skoler og lignende steder starter dagen med lovprisning af Buddha og 

en bekendelse til Buddha, hans lære (Dharma) og munkeordenen (Sanghaen). 

B 15. 4703 

Buddhabillede i butik (Konakanagala) 

Buddhabilledet indtager også en fremtrædende plads i den beskedne landsbybutik. 

B 16. 241 

Bøn ved "Dana" (Wellaboda) 

Munkene bliver undertiden i specielle anledninger indbudt til et måltid i private hjem, 

som her ved en mindehøjtidelighed over en afdød slægtning. Munkene afhentes om 



morgenen i templet under meget højtidelige former og holder så en andagt. Bemærk 

munkedragten bæres over begge skuldre, hvilket viser, at disse munke tilhører 

Amarapura sekten. 

B 17. 237 

"Dana" eller "almsgiving" (Wellaboda) 

Efter andagten serveres et måltid mad for munkene, som desuden får en gave i form 

af nødvendige brugsartikler som f.eks. håndklæder, sæbe eller petroleum. Måltidet 

skal være afsluttet inden kl. 12 af hensyn til munkenes fasteregler. Derefter føres de i 

procession tilbage til templet. 

B 18. 4200 

"Dansala" (Haragama) 

At give dana til munkene er en af de måder, en buddhist kan indlægge sig fortjeneste. 

Dana gives også ofte til et børnehjem, et hjem for handicappede eller en anden form 

for institution. På de tider af året, hvor der er mange mennesker på pilgrimsture, 

bygges der boder (dansala) som denne langs vejen, hvor pilgrimmene kan få et gratis 

måltid mad. 

B 19. 1652 

Ældre munke (Kandy) 

Munkene udgør en fast del af gadebilledet. De er generelt meget agtede i 

befolkningen og har stor indflydelse både i den daglige tilværelse og rent politisk. 

Munkene her tilhører Siam sekten, som har hovedsæde ved Malwatte og Asgiriya 

klostrene i Kandy, og som har ansvaret for Tandtemplet. 

B 20. 3882 

Grundstensnedlæggelse (Kotmale) 

Buddhismen bliver i den gamle sinhalesiske krønike "Mahawamsa" nært knyttet 

sammen med sinhalesernes bosættelse i Sri Lanka. Det er ifølge krøniken 

sinhaleserne, der skal vogte Buddhas rene lære, den ortodokse Theravada 

buddhisme. Buddhismen har på afgørende vis præget landet, men indenfor de sidste 

100 år er buddhismen blevet udnyttet i snæver nationalistisk retning. I begyndelsen 

som led i opgøret med den europæiske dominans, mens den nationalistiske 

buddhisme i dag bruges til at sikre politikerne stemmer hos det sinhalesiske flertal. 

Her deltager over 5000 munke i en grundstensnedlæggelse til den dagoba sammen 

med en række fremtrædende ministre fra den sinhalesisk dominerede regering. 

Tandtemplet i Kandy. Kandy Peraheraen (21-29) 

B 21. 4819 

Tandtemplet (Kandy) 

I det 4. århundrede efter Kr. blev et af buddhismens helligste relikvier, Buddhas tand, 

bragt til Sri Lanka. Den er siden blevet betragtet som en kostelig skat, og Tandens 



tempel, Dalada Maligawa, udgjorde kernen i det kongelige palads- og tempelanlæg. 

Den der havde tanden i sin varetægt, blev betragtet som landets hersker. 

Kandy blev et religiøst center allerede i den 13. eller 14. århundrede, men fik først sin 

politiske betydning i slutningen af det 16. århundrede, da de gamle kongedømmer 

mod nord var faldet fra hinanden og de sinhalesiske konger under pres fra de 

portugisiske indvandrere måtte søge op i højlandet. 

Buddhas tand kom til Kandy i 1590, hvor kong Wimala Dharma Suriya byggede et 

tandtempel. Det blev knap 100 år senere erstattet af en 2-etagers bygning, som 

stadig udgør det inderste af det nuværende tempel. Her opbevares tanden i et 

gyldent skrin af form som en dagoba og rigt dekoreret med ædelsten. 

B 22. 575 

Puja Hewisi i Tandtemplet (Kandy) 

Tre gange dagligt, tidlig morgen, midt på formiddagen og i skumringen, holdes der 

puja i Tandtemplet. Under pujaen spilles der på traditionelle instrumenter (Puja 

Hewisi), som består af trommer og en slags obo. Trommen her er en geta bera. 

B 23. 573 

Puja Hewisi i Tandtemplet (Kandy) 

Den lokale obo kaldes en Horane 

B 24. 3695 

Kandy Peraheraen, Hewisi musikere 

Hvert år i juli/august fejres den store Kandy Perahera (=procession). I ti nætter 

bevæger processionen sig gennem byen og bliver større og prægtigere for hver nat 

for at kulminere ved Esala fuldmånen. På billedet ses en gruppe hewisi musikere. Det 

tager mindst en time for peraheraen at passere forbi. Der er fanebærere, 

fakkelbærere, musikere og dansere, gøglere, fyrsteligt klædte embedsmænd fra 

templerne, tempeltjenere og ca. 80 prægtigt klædte elefanter og tilskuere i tusindtal. 

B 25. 3693 

Kandy Peraheraen 

Peraheraen kan i sit indhold føres tilbage til begyndelsen af det 4. århundrede, hvor 

Buddhas tand blev bragt i sikkerhed kongen (Meghavanna) i Anuradhapura. På grund 

af dens store symbolske betydning bestemte kongen, at den én gang om året skulle 

bæres rundt i en højtidelig procession, så den kunne modtage folkets hyldest. Denne 

tradition gik imidlertid i forfald, da kongedømmet i Anuradhapura gik i opløsning. 

Først i slutningen af det 18. århundrede blev traditionen genoptaget i Kandy. 

B 26. 3697 

Kandy Perahereen 

Den buddhistiske sangha var i slutningen af det 18. århundrede stærkt svækket. Man 

var simpelt hen ikke kvalificeret til at ordinere nye munke. Kongen, der iøvrigt var 

tamil, besluttede derfor at give sanghaen nyt liv ved at hente en gruppe munke fra 

Siam. 



På den tid afholdt man hvert år i Kandy en procession til ære for de fire guder, Natha, 

Vishnu, Skanda og Pattini, som hver havde deres tempel (devala) i byen. De 

nyankomne buddhistmunke protesterede overfor kongen over, at den mest 

fremtrædende religiøse aktivitet i det buddhistiske lands hovedstad var processionen 

for byens hinduguder. Kongen genoptog derfor den gamle tradition fra Anuradhapura 

og indarbejdede den i den eksisterende perahera. 

B 27. 3689 

Kandy Peraheraen, Tandtemplets elefanter 

Den fornemste plads i perahera'en indtages af Tandtemplets procession. Her ses 

Tandtemplets elefant, den højtelskede, nu afdøde, "Raja" (=konge). Den er klædt i et 

gyldent dække og dekoreret med en mængde små elektriske pærer. På ryggen bærer 

den en palankin med en kopi af relikvieskrinet med tanden. Den er flankeret af to 

andre prægtigt klædte elefanter med tempeltjenere på ryggen. 

B 28. 3704 

Kandy Peraheraen, Kataragama 

Den første procession efter Tandtemplet er for Nathadevala. Natha er byens 

skytsgudinde og identificeres med Maitreya, der er den kommende Buddha. Dernæst 

kommer Vishnu, den blå gud, der er buddhismens og Sri Lankas skytsgud. 

Billedet viser tempelforstanderen, klædt i hindudragt, gå i spidsen for processionen 

fra Skanda devala. Skanda, krigsguden, kaldes i daglig tale for Kataragama og anses 

for at være en meget kraftfuld guddom. Det er ikke usædvanligt, at folk falder om i 

ekstase, når Kataragama processionen passerer forbi. 

B 29. 3707 

Kandy Peraheraen, Pattini 

Den sidste procession er Pattini, gudinden for kyskhed og sundhed og frugtbarhed. 

Hun ledsages af kvindelige dansere. 

Guder og dæmoner i buddhismen (30-37) 

B 30. 1712 

Tempelmaleri (Dambula) 

Buddhismen er en ikke-teistisk religion i den forstand, at der ikke er nogen almægtig 

skabergud, eller en frelsergud, der kan udfri menneskene fra det evige kredsløb, 

samsara. Men Buddha benægtede ikke gudernes eksistens. De lever i den 

overjordiske gudeverden og er en del af universet. På tempelmaleriet fra Dambula 

ser man guderne tilbede Buddha, da han nåede sin erkendelse. 

B 31. 69 

Kapurala ved devala (Wellaboda) 

Buddhismen har sin oprindelse i hinduismen, og det er de samme guder, man 

bønfalder om hjælp i personlige kriser. Ved de fleste buddhisttempler (vihara) er der 



altre (devala) for en eller flere guddomme. En kapurala (=præst) vil udføre riter og 

bønner for de tilbedende. 

I landsbyen Wellaboda på sydvestkysten var flere altre for forskellige guddomme 

samlet i et område uden tilknytning til buddhisttemplet. Kapuralaen ses her ved en 

ikke identificeret gud. 

B 32. 64 

Buddhastatue ved devala (Wellaboda) 

Buddhastatuen her fra Wellaboda har fået en fornemmere placering end 

gudestatuerne, men tilbedes ellers på linie med de andre, som en gud. 

B 33. 67 

Shiva devala (Wellaboda) 

Alter for Shiva. Guden Shiva er her fremstillet med sit ridedyr, tyren Nandi. 

B 34. 66 

Vishnu devala (Wellaboda) 

Alter for Vishnu. Buddhismens og Sri Lanka's skytsgud Vishnu kendes let på, at han 

er blå. Her er han fremstillet på sit ridedyr, en hane. Vishnu er også kendt i Sri Lanka 

som Upulvan. 

B 35. 60 

Skanda devala (Wellaboda) 

Krigsguden Skanda kaldes også Muruga, men er i daglig tale bedst kendt som 

Kataragama. Han rider på en påfugl, som findes i tusindtal i jungleområdet i det 

sydøstlige Sri Lanka, hvor guden bor. Bemærk påfuglefjerene. Ved siden af figuren af 

Skanda er en mindre statue af Ganesha, guden med elefanthovedet, som er bror til 

Skanda. 

B 36. 1240 

Barn med amulet (Wellaboda) 

En amulet med gudernes "fem våben" hænges om halsen på småbørn for at beskytte 

dem mod onde magter. 

B 37. 1720 


Ligesom der findes en gudeverden i det buddhistiske univers, er der også en 

dæmonverden. Denne detalje fra templet i Dambula viser dæmoner, der forsøger at 

aflede Buddha i hans meditation under botræet for at forhindre ham i at nå frem til 

erkendelsen. 



Djæveldans (38-48) 

B 38. 812 

Djæveldans (Galle) 

Hvis man bliver ramt af sygdom eller anden vanskæbne, kan det skyldes, at man er 

blevet besat af en dæmon. Djæveldanseren bliver så tilkaldt for at uddrive dæmonen. 

En dæmonuddrivelse er et større arrangement. Der laves en "scene", altre, 

offergaver m.m. inden selve djæveldansen begynder. Den varer som regel hele 

natten, hvor der bedes, synges, trommes, danses og spilles teater, alt sammen af 

rituel karakter. 

Lederen af djævledansertruppen påkalder her dæmonerne foran "alteret". 

B 39. 838 


Ilddansen skal også tiltrække dæmonerne. 

B 40. 847 


Den syge, en 13-årig pige, sidder på et hvidt klæde på husets veranda. Foran hende 

er anbragt bakker med offergaver til dæmonerne. En hane holdes hen foran hende, 

så hun kan overføre sygdommen til den. 

B 41. 849 


Djæveldanseren forsøger at overtale dæmonen til at tage hanen som sit bytte i stedet 

for den syge pige. 

B 42. 859 


Et af de yngre medlemmer af djæveldanserslægten underholder med dans, mens 

man venter på kulminationen af uddrivelsen, der skal finde sted ved midnat. 

B 43. 861 


Den cylinderformede tromme, davul bera, er karakteristisk for den sydvestlige del af 

Sri Lanka, hvor også denne type djæveldans er mest almindelig. 

B 44. 866 


Inden det afgørende ritual skal finde sted, tager djæveldanseren varsler for udfaldet 

ved at lægge en limefrugt på pigens pande og skære den igennem. Varslet 

bestemmes af, hvorledes de to halvdele af frugten falder til jorden. 



B 45. 868 


Ved midnat er dæmonerne stærkest og netop da kommer en af danserne ind på 

"scenen" som den frygtindgydende gravplads-dæmon. Han har indsnuset et 

euforiserende stof og er fuldstændig i ekstase, mens han danser en vild dans med 

fakler foran alteret, så gnisterne fyger omkring. Til sidst styrter han mod den 

nærliggende gravplads, og tilskuerne venter spændte og tavse på hans tilbagekomst. 

Da han endelig kommer tilbage, ramler han ind i "alteret" og falder bevidstløs om. 

B 46. 878 


Resten af natten opføres der en række danse, hvor de forskellige mindre farlige 

dæmoner fremstilles. Det er både dans og drama, ind imellem ret uhyggeligt. Til tider 

opstår der en meget morsom og satirisk dialog mellem danserne og tilskuerne. 

B 47. 883 


Hovedaktøren er truppens yngste medlem, en 12-årig dreng. 

B 48. 1027 

Offergaver fra djæveldans (Galle distrikt) 

Djæveldanse indgår ofte i danseforestillinger for turister, hvor de naturligvis er uden 

rituel betydning. Når djæveluddrivelse kommer på tale, bliver det ofte af lokale 

betegnet som "noget der er sjældent, men som stadig kan forekomme i 

tilbagestående landsbyer". Det er dog noget af en underdrivelse. Ved afslutningen af 

en djæveluddrivelse anbringes den syges offergaver ved vejen. Et syn som dette 

forekommer ganske hyppigt og viser, at traditionen lever i bedste velgående. 

Hinduismen og hinduerne (49-58) 

B 49. 2607 

Nallur templet (Jaffna) 

Jaffna er det kulturelle og åndelige centrum for de ca. 2,2 mio. Sri Lanka tamiler. 

Jaffna udgjorde fra det 12. århundrede og indtil portugisernes erobring i begyndelsen 

af det 17. århundrede kernen i et stærkt tamilsk kongedømme, der var adskilt fra det 

øvrige Sri Lanka af "Wannien", uigennemtrængelig kratjungle. 

Jaffna-halvøen er intensivt opdyrket, er tæt befolket og det etnisk reneste område i 

Sri Lanka. I dag er Jaffna hærget af mere end 10 års borgerkrig, og mange af 

beboerne er emigreret eller flygtet, men dens position som Sri Lanka tamilernes 

åndelige kraftcentrum er ikke blevet mindre. 

Nallur var hovedstad i det sidste uafhængige Jaffna kongedømme. Nallur 

Kandaswamy Templet var en del af et kongeligt paladsanlæg; her afholdes den 

største årlige religiøse festival i Jaffna. 



B 50. 2665 

Nandi, Swami Rock (Trincomalee) 

80% af Sri Lanka tamilerne er hinduer, nærmere betegnet shaiviter, d.v.s. at de anser 

Shiva som den vigtigste guddom. Shaivismen er opstået i det sydlige Indien (Tamil 

Nadu) i middelalderen. Gennem århundreder har de Sri Lankanske shaiviter hentet 

religiøs og kulturel inspiration hos hinduerne i Tamil Nadu. 

Billedet viser tyren Nandi, Shivas ridedyr, fra Tirukoneswaram Kovil på Swami Rock i 

Trincomalee. Det er et af de store shaivitiske helligsteder og var allerede anset for at 

være gammelt og berømt, da kong Mahasena af Anuradhapura i det 3. århundrede 

efter Kr. etablerede et buddhistisk kloster her. 

B 51. 4270 

Te-fabrik, Galpilla Estate 

Sri Lankas bjerge er i dag helt præget af tedyrkningen. Højlandet var oprindelig 

dækket med frodig regnskov. Kun dalene og de lavereliggende skråninger blev 

udnyttet til risdyrkning og skovagerbrug af sinhalesiske bønder. Men efter briternes 

erobring af Kandy kongedømmet i 1815 blev landet åbnet for britiske kolonister, som 

først anlagde kaffeplantager, og da kaffen blev ramt af sygdom, te. Tedyrkningen blev 

en stor succes, og overalt i bjerglandet ses tefabrikkernes karakteristiske bliktage. 

B 52. 4211 

Teplukkere, Allakola Estate 

Arbejdskraften var et problem for briterne, idet de lokale sinhalesiske bønder ikke 

ønskede at tage lønarbejde, men foretrak at dyrke deres egen jord. Tamiler fra de 

overbefolkede sletter i Sydindien blev derfor i stort tal hentet til Sri Lanka for at 

arbejde i plantagerne som gæstearbejdere. Der var arbejde både til mænd og 

kvinder. Kvinderne er som vist her beskæftiget med plukning af tebladene. 

B 53. 4220 

Linerooms, Galpilla Estate 

De tamilske arbejdere blev bosat på plantagerne i specielle boliger, "linerooms", hvor 

hver familie fik tildelt en bolig, der ofte kun bestod af et værelse med veranda og 

køkken. Livet på de afsides liggende plantager er ofte helt isoleret fra det øvrige 

samfund. Indvandringen af tamilske arbejdere, de "indiske tamiler" fortsatte i omkring 

100 år, omtrent frem til landets selvstændighed i 1948. Det blev da besluttet, at de 

som fremmedarbejdere ikke kunne få Sri Lankansk statsborgerskab og dermed heller 

ikke stemmeret. 

I 1964 blev der indgået en aftale med den indiske regering om, at 525.000 af de 

indiske tamiler skulle vende tilbage til Indien og få indisk statsborgerskab. Mange er 

gennem årene rejst til Indien, og de resterende har nu opnået statsborgerskab i Sri 

Lanka. 



B 54. 4258 

Murugesu med familie (Galpilla Estate) 

De indiske tamiler udgør i dag 6% af befolkningen (mod 12% i 1953) og tæller altså 

lidt over 1 million. De fleste lever stadig i plantagerne og er trods forbedringer i de 

senere år stadig den socialt dårligst stillede befolkningsgruppe i landet. 

Familiens få værdigenstande er messingvaser og en olielampe til religiøst brug. 

B 55. 4253 

Kovil (Galpilla Estate) 

Langt de fleste indiske tamiler er hinduer, og et gammelt tamilsk ordsprog lyder: Bo 

ikke i en landsby, hvor der ikke er noget tempel (kovil). På Galpilla Estate er der også 

et beskedent tempel for gudinden Kali. 

B 56. 4226 

Gammel Kvinde (Galpilla Estate) 

Den gamle tamilske kvinde har hellig aske i panden. Hun bærer guldsmykker i næsen 

og ørerne. Øreflipperne er mærket af, at hun har båret tunge tromleformede 

guldøreringe. Guldsmykker købes efter vægt og tjener som opsparing og en slags 

forsikring, idet de altid kan belånes eller sælges. 

B 57. 4261 

Mindemåltid for afdød (Galpilla Estate) 

En tamilsk familie er samlet i stuen i deres lineroom, hvor de holder mindemåltid over 

en ung mand, der er afgået ved døden. 

B 58. 4269 

Mindemåltid for afdød (Galpilla Estate) 

I verandarummet er der lagt gaver frem til den afdøde, bl.a. en ny sarong. Der er ofret 

en kokosnød, røgelsespinde, kamfer og hellig aske (på messingtallerkenen). 

Olielampen er tændt og betelbakken sat frem. 

Islam (59-61) 

B 59. 2413 

Moske i Pettah (Colombo) 

7,6% af Sri Lankas befolkning bekender sig til islam. Langt størstedelen af 

muslimerne er "morer", der er efterkommere af arabiske købmænd. Muslimerne lever 

typisk i bestemte byer eller bydele med moskeen som centrum. Moskeen her ligger i 

Pettah, et gammelt handelskvarter i Colombo, der er domineret af muslimer. 

B 60. 2415 

Dreng renser sig ved besøg i Moske (Pettah) 

Islam kommer af et arabisk ord, der betyder "at underkaste sig" og bruges om den 

fuldstændige hengivelse til Guds vilje. Der er kun en Gud, Allah, som har skabt 



verden. Han er almægtig og råder over menneskets skæbne. Muhammed er den 

profet, som har forkyndt om den ene sande Gud. Det er først og fremmest religionen, 

der holder sammen på morerne som befolkningsgruppe. De overholder nøje de bud, 

der ligger i islam: Forpligtelse til bøn, at give almisser, afholdenhed fra alkohol, faste 

under Ramadanen og pilgrimsfærd til Mekka. 

Drengen er i gang med den rituelle renselse, der skal foretages inden bøn i moskeen. 

B 61. 2216 

Muslimsk og sinhalesisk kvinde (Kandy) 

De muslimske kvinder sætter deres sari så endestykket kan tildække hovedet. 

Farverne og mønstrene er ofte mere livlige end dem, der bruges af sinhalesere. 

Kvinden til venstre har sat sin sari som det er tradition i Kandy, hvor den holdes fast 

omkring taljen. 

Den kristne kirke (62-68) 

B 62. 1513 

Katolsk præst (Galaha) 

Kristendommen blev introduceret på Sri Lanka i det 16. århundrede med de 

portugisiske koloniherrer, som med stor ildhu drev missionsvirksomhed. Det var især 

den fattige fiskerbefolkning, der lod sig døbe. Det er stadigvæk også i denne 

befolkningsgruppe, den katolske kirke har sin største tilslutning. Kystområdet nord for 

Colombo er næsten rent katolsk, og portugisiske navne som Perera, Fernando og de 

Silva er yderst almindelige. 

7,5% af befolkningen er kristne, hvoraf langt de fleste er katolikker. Når den katolske 

kirke har fået et så solidt fodfæste, hænger det måske også sammen med, at 

forskellen mellem at tilbede de forskellige guder og søge hjælp hos kirkens helgener 

ikke er så stor i den folkelige religion. 

B 63. 96 

Den hollandsk-reformerte kirke (Galle) 

I midten af det 17. århundrede erobrede hollænderne de portugisiske besiddelser. De 

katolske missionærer blev smidt ud af landet, kirke og skoler blev overtaget af den 

hollandsk-reformerte (Calvinistiske) kirke, og tilhængere af katolicismen blev straffet 

med bøder, fængsling og deportation. Der eksisterer stadigvæk en hollandskreformert 

menighed, men calvinismen har aldrig fået folkelig tilslutning. På mange 

andre områder har hollandsk kultur derimod haft varig indflydelse, f.eks. på 

lovgivningen. 

B 64. 97 

Den anglikanske kirke (Galle) 

I slutningen af det 18. århundrede erobrede briterne de hollandsk styrede 

kystområder, primært for at sikre søvejen til Indien. Men allerede i 1815 lykkedes det 



dem at underlægge sig Kandy kongedømmet. Sri Lanka blev dermed for første gang 

siden middelalderen samlet under et styre, som en del af det britiske imperium. 

Ved den fredsaftale, der i 1815 blev indgået med Kandy fyrsterne, lovede briterne at 

beskytte og værne om buddhismen. Men engelske kirker af forskellig retning skød op 

rundt omkring i byerne, primært for at betjene de mange briter, der slog sig ned i den 

nye koloni. 

B 65. 2446 

Grundstensnedlæggelse, Trinity College (Kandy) 

Kun 20 år efter Kandy traktaten fik de engelske missionsselskaber lov til at virke i 

landet. Et vigtigt element i missionsvirksomheden var oprettelse af skoler. Det var 

skoler efter engelsk model, der byggede på engelsk kultur og med engelsk som 

undervisningssprog. Kristendomsundervisningen var obligatorisk og var præget af en 

nedladende holdning overfor "hedenske" skikke. Men den faglige uddannelse og den 

europæisering, der fulgte med, åbnede samtidig adgang til en karriere indenfor den 

koloniale administration. Den engelsk uddannede elite har haft, og har stadig, meget 

stor indflydelse på landets politiske udvikling. 

Den obligatoriske kristendomsundervisning i missionsskolerne blev dog opgivet for 

over 50 år siden og i 1960'erne blev engelsk afløst som undervisningssprog af 

sinhalesisk og tamilsk, og der lægges nu stor vægt på den lokale kultur. Her spiller 

Trinity College traditionelle "Drum and Dance troupe" ved en grundstensnedlæggelse 

på skolen. Skolens rektor, der er anglikansk præst, holder tale. Ved siden af en lokal 

politiker i "national", hvid sarong, skjorte og tørklæde, der blev meget populær under 

den nationalistiske vækkelse i 1950'erne. 

B 66. 2445 

Nonner på Mahalpe Farm (Galaha) 

Den katolske kirke drev mange meget anerkendte skoler for både piger og drenge. 

De blev formelt nationaliserede omkring 1960. Det skete omtrent samtidig med, at 

Det Andet Vatikankonsil i Rom besluttede, at indlede et positivt samarbejde med 

andre religioner. Den katolske kirke i Sri Lanka bøjede sig for regeringens beslutning 

- og fik så iøvrigt overdraget at føre skolerne videre for regeringen. 

Den positive holdning overfor andre religioner betød også, at kirken åbnede sig 

udadtil og gik aktivt ind i socialt arbejde. En gruppe nonner fra Good Shepherd 

ordenen udviklede således en silkeproduktion med forskningscenter på Mahalpe 

Farm, der skulle skaffe arbejde til unge piger. 

Udenlandske missionærer kan ikke længere få opholdstilladelse i landet, men der er 

stadig en lille gruppe irske nonner, som har virket i landet i mere end 40 år. 

B 67. 2013 

Mejeri på Halgashena Farm 

Et andet af Good Shepherd søstrenes initiativer var oprettelse af en landbrugsskole 

for piger. Pengene til nonnernes udviklingsarbejde fås væsentligst gennem det de 

producerer på de forskellige centre samt deres lærerlønninger fra arbejdet i de nu 

nationaliserede skoler. 



B 68. 10 

Juleudsmykning (Galle) 

Julen fejres naturligvis i de forskellige kristne kirker, men også ikke-kristne tager uden 

anfægtelse del i festlighederne og dekorerer butiksvinduerne. Og til julen hører 

bjældeklang og sne. Her er det vattotter, der er klistret på ruden. 

Kataragama (69-86) 

B 69. 1043 

Påfugl i Yala 

Den sydøstlige del af Sri Lanka er dækket af uigennemtrængelig kratjungle. Der er et 

rigt dyreliv, og et stort område er i dag udlagt som Nationalpark. Et af de dyr, man 

hyppigst møder, er påfuglen. Det er også krigsguden Skandas "ridedyr". Skanda, der 

også kaldes Kataragama-guden, "bor" herude i jungleområderne ved Kataragama. 

Hinduer både i Sri Lanka og Indien regner Kataragama for et af hinduismens helligste 

steder. 

B 70. 1077 

Menik Ganga (Kataragama) 

Gudens domæne afgrænses af floden Menik Ganga, hvor pilgrimme foretager et 

rituelt bad, inden de besøger templerne i området på den anden side. 

B 71. 1082 

Dagobaen Kiri Vehera (Kataragama) 

Kataragama er også hellig for buddhister, idet det siges, at Buddha har besøgt det 

sted, hvor Kiri Vehera står. Dagobaen er formodentlig bygget i 3. århundrede før vor 

tidsregning. Desuden har Kataragama-guden meget stor betydning for de fleste 

sinhalesere, og ved ethvert buddhisttempel rundt i landet er der et alter for 

Kataragama. 

B 72. 3597 

Kokosnød ofres foran Maha Devale (Kataragama) 

Det første offer man bringer, når man kommer ind på tempelområdet er en moden 

kokosnød, der knuses mod en stor sten foran hovedtemplet for Kataragama (Maha 

Devale). De ofrede kokosnødder samles straks sammen og bruges til at lave olie til 

de talrige lamper i templerne og til fakler i optogene. 

B 73. 1094 

Kø med offergaver ved Maha Devale (Kataragama) 

Fra templet åbner, står de besøgene i kø med offergaver til guden: En stråbakke med 

frugt, kogt ris, søde sager og blomster. På bakken ligger også ofte en lille sølvblik 

figur, der har forbindelse med det, der har fået folk til at foretage pilgrimsturen. Inde i 

templet tager præsten imod offergaverne og anbringer lidt "hellig aske" på giverens 



pande, hvorved man får del i gudens nåde. En del af offeret holdes tilbage af 

præsten, mens resten gives tilbage til giveren, som på den måde deltager i et helligt 

måltid med guden. 

B 74. 1095 

Kø med offergaver ved Maha Devale (Kataragama) 

(Udsnit af foregående billede) 

B 75. 1105 

Kataragama templet (Kataragama) 

Selvom Kataragama regnes for en af hinduismens største helligdomme, består 

tempelkomplekset af ret beskedne bygninger. Også indvendig er de ret beskedne. 

Inderst i templet er et rum, hvor et helligt skrin med gudens yantra (symbol) 

opbevares. Det er kun de to øverste præster, der har adgang hertil. Uden for dette 

rum er et alter med et billede af guden, her fremstillet som krigsguden Skanda med 6 

hoveder og 12 arme ridende på påfuglen. Foran billedet er blomstervaser, olielamper, 

skålene med brændende kamfer og røgelsespinde samt påfuglefjer. Ved siden af 

hænger mindre billeder af guden. 

B 76. 1104 

Ganesha templet (Kataragama) 

Ved siden af Kataragama Templet ligger et mindre tempel for Ganesha, guden med 

elefanthovedet, der ligesom Skanda er søn af Shiva. 

B 77. 1106 

Vishnu templet (Kataragama) 

Det tredje tempel i rækken er for den blå gud, Vishnu, der her ses på sit ridedyr, den 

mytiske fugl Garuda. 

B 78. 1099 

Hellig mand ved Maha Devale (Kataragama) 

Mange mennesker fra både Indien og Sri Lanka foretager en bodsvandring til 

Kataragama. Kun iført et lændeklæde og med hellig aske i panden vandrer de mod 

helligstedet i junglen og tigger til føden under vejs. Ofte har de som led i deres bod 

stukket små spyd af sølvblik gennem kinderne eller tungen. At hjælpe en sådan hellig 

mand på vej anses også som en tjeneste over for guden. 

B 79. 3581 

Kawadi bod (Kataragama) 

Mange hellige mænd har slået sig ned med boder udenfor selve det hellige område 

ved Menik Ganga. Manden her har lavet et alter med et stort billede af krigsguden 

Skanda. I hånden holder han et spyd, der er gudens symbol. Til højre for alteret står 

kawadier, som udlejes til pilgrimme. Kawadien er et smukt dekoreret åg, som den der 

gør bod, danser med på skuldrene rundt til de mange templet på det hellige område. 



B 80. 3582 

Bod med frugt og "blomsterkranse" (Kataragama) 

En anden har arrangeret en bod, hvor man kan købe frugt og "blomsterkranse" af 

plastic til at komme på offerbakkerne. 

B 81. 1072 

Detalje fra bod med votiv-gaver (Kataragama) 

En anden har specialiseret sig i at sælge sølvblik figurer til at lægge på 

offerbakkerne. Man er måske taget på pilgrimstur i håb om at få et barn og lægger så 

en ligge figur af et barn på offerbakken. Eller man har aflagt løfte om, at ville tage på 

pilgrimstur, hvis ens ko bliver rask, og så bliver en lille ko lagt på bakken. Sælgeren 

har ud over figurerne også røgelse og kamfer. 

B 82. 3559 

Souvenirbod (Kataragama) 

Der er også livlig handel med souvenir, der skal vise at man har været i Kataragama. 

Der er specielle kæder, lavet af en slags frø, der kun fås her, og derudover mange 

forskellige amuletter med både buddhistiske, hinduistiske og kristne symboler. 

Endelig kan man også få stillet sin købelyst med helt dagligdags småting som 

plastikarmbånd etc. 

B 83. 3588 

Indiske pilgrimme (Kataragama) 

En pilgrimstur kan være en enkelt hellig mands bodsvandring, men som regel er det 

mere socialt: En hel familie, der tager afsted sammen. At opfylde de religiøse 

forpligtelser er ikke en kedsommelig pligt, men en oplevelse som hele familien eller 

landsbyen deler. Her er det en indisk hindufamilie, som holder hvil under skyggefulde 

træer inde på tempelområdet. 

B 84. 3592 

Indiske pilgrimme (Kataragama) 

(samme som B 83.) 

B 85. 3569 

Tiggerlejr (Kataragama) 

De mange pilgrimme, der kommer til Kataragama, tiltrækker også samfundets tabere. 

Her har en ældre kvinde slået lejr udenfor selve tempelområdet. 

B 86. 3565 

Maduddeling til tiggere (Kataragama) 

I langt de fleste religioner er det ikke kun forholdet mellem den enkelte og 

guddommen, det drejer sig om. Medfølelsen og forpligtelsen til at hjælpe dem, som 

ingenting har, er et væsentligt element. Der vil derfor altid være mange tiggere samlet 

ved helligstederne. Der uddeles dagligt mad til de mange tiggere, som her sidder i kø 

for at få en madpakke med ris og karry. 



Adams Peak (87-92) 

B 87. 1446 

Adams Peak 

Et andet pilgrimsmål, der tiltrækker tusinder af pilgrimme fra alle Sri Lankas 

religioner, er Adams Peak. Det er en bjergtop på 2243 meter, som rejser sig over de 

omkringliggende bjerge. På toppen af bjerget er der en fordybning i klippen, der ligner 

et stort fodaftryk. Hinduerne opfatter det som Shiva's fodaftryk og kalder det Shivan 

Adipatan (=Shivas skabende dans). Buddhisterne mener, at det er Buddhas 

fodaftryk, som han afsatte ved et af sine besøg i landet, og kalder det Sri Pada (= det 

hellige fodaftryk). Den engelske betegnelse Adams Peak stammer fra muslimerne, 

som fortæller, at da Adam blev forvist fra Paradis, satte han sin fod her. Det er en 

fortolkning, som også kristne kan tilslutte sig, men mange katolikker mener, at 

fodaftrykket er sat af apostelen Thomas, som missionerede i det sydlige Indien. 

B 88. 1721 


Tempelmaleriet fra klippetemplet i Dambula viser bjerget Adams Peak med 

fodaftrykket og Buddha med aura i skyerne. 

B 89. 1443 

Rituel renselse i floden (Adams Peak) 

Bjerget kaldes fra gammel tid Samanala Kanda, guden Samans bjerg. Floden danner 

grænse til gudens domæne, og pilgrimmene tager et rituelt bad og ifører sig hvide 

klæder, inden de fortsætter deres færd mod toppen. 

B 90. 1439 

Pilgrimme på vej op (Adams Peak) 

Det sydvestlige højland hvor Adams Peak ligger er et af de mest regnfulde områder i 

landet. Pilgrimssæsonen begynder derfor med den tørre tid i december og slutter 

omkring april, hvor sydvestmonsunen begynder og gør bestigningen farlig. 

Der er adskillige ritualer og traditioner knyttet til vandringen på vej op. Et sted ser det 

ud som om krattet langs stien er dækket af et kæmpe edderkoppespind. Her kaster 

pilgrimmene en nål med tråd ind i krattet for at mindes at Buddha efter sigende gjorde 

ophold her for at reparere sin dragt. 

B 91. 1425 

Pilgrimme venter på solopgangen (Adams Peak) 

De fleste pilgrimme vandrer op sidst på eftermiddagen eller om natten for at nå 

toppen før daggry. Her afventer man tæt sammenstimlet i bidende kulde 

solopgangen. I det øjeblik solen viser sig, bryder alle ud i tilbedende råb: "Saddhu, 

saddhu, sa". 



B 92. 1426 

Skyggen af Adams Peak 

Netop som solen er stået op, kaster bjerget sin skygge ud over det omkringliggende 

landskabs tågemasser: En kolossal og fuldkommen regelmæssig pyramideform, der 

næsten virker magisk. Hans Hartvig Seedorph har besøgt Adams Peak og skildrer 

oplevelsen således: 

"Bjærgets Aand har været dyrket fra livet vaagnede på denne Ø, og mennesket 

begyndte at gøre sig Guder. Små mænd med råt tilhuggede Sten i Hænderne har 

staaet heroppe i den kolde Natteblæst og ventet på at se Solkuglen rulle hen over 

Skyernes Ocean, Fra denne Tinde har Jordens Børn i en Extase af Angst og Lykke 

slynget deres Sjæle op mod det Uforstaaelige. Og de, hvis Tanker og Aand var blevet 

trimmet af Kulturen, glemte ikke den gamle Vej, som Bjærglandets første Beboere 

havde traadt. De satte blot andre Guder paa den svimlende Trone. Ved Sri Pada føler 

alle Religioner sig hjemme. Øverst oppe findes det Fodspor, der forener de skilte 

Opfattelser og kalder Fordrageligheden tillive". 



AV-materialer 

Lyd på CD 

Lyd CD 1 

Ingeborg Ebbesen: "Djæveldans på Sri Lanka. Traditional songs and rythm from 

SriLanka”. 

Radioudsendelse fra Danmarks Radio. Lyd og beskrivelse af djæveluddrivelse hos en 

syg pige, optaget i Galle i 1978. Varighed ca. 10 min. (relateret til billedserie B, billede 

nr.38-48) 

Lyd CD 2 

Musik fra TAMIL FILM HITS 

Lyd CD 3 

Knud Ebbesen: "Et land af landsbyer". 

Kopi af radiomontage fra 1979, Danmarks Radio. Beskrivelse i lyd og reportage af 

landsbytilværelsen i Sri Lanka blandes med mere principielle betragtninger om 

udviklingsproblemer og sætter disse i perspektiv. Varighed ca. 60 min. 

Lyd CD 4 

Ingeborg Ebbesen: "Søstrene på Mahalpe". 

Kopi af radioudsendelse, Danmarks Radio. I udsendelsen fortælles om nogle 

katolske nonners eksperiment med silkeproduktion, der med et minimum af 

udenlandsk kapital skal skabe arbejdspladser til unge kvinder. Endvidere diskuteres 

nonnernes syn på kristendom og dens forhold til hinduismen og buddhismen, som er 

præget af gensidig respekt. Varighed ca. 30 min. (relateret til billedserie B, billede 

B66-B67). 

Film på DVD 

Shivas Børn. Århus Video-Workshop. 1993. 37 min. 

Filmen er optaget blandt Tamilske flygtninge i Danmark. 

I filmen fortæller og viser tamilske flygtninge hvordan de viderefører deres religiøse 

traditioner i eksilet. 

Side 75 af 79 – AV-materialer


Buddhistisk munkedragt 

Foldeanvisning 

Dragten består af: 

1. Et skørt (SR.L 91a) 

2. "Skjorte", som tages over skulderen (SR.L 91b) 

3. Et svøbe (yderstykke) (SR.L. 91c) 

5. Bælte (SR.L. 91d) 

6. Munketaske til småting (SR.L. 92) 

A. 

De to flige på skørtet holdes ud skråt til højre i 

strakt højre arm. Venstre hånd holder sammen på 

stoffet ved kroppen. 

B. 

Højre hånd slås helt til venstre. Venstre hånd 

tager fat som vist. Højre hånd slås tilbage til 

højre. Herved får man 3-4 lige, glatte folder ned 

foran. 

Side 76 af 79 – Buddhistisk munkedragt


C. 

Bæltet bindes med en sløjfe foran. 

D. 

Den øverste flig foldes ned over bæltet, som 

herefter ikke kan ses. 

E. 

"Skjorten" tages over hovedet og venstre skulder. 



F. 

Yderstykket holdes ud fra kroppen som vist. 

Højre hånd holder stoffet, venstre hånd tager de 

to øverste flige og ruller dem i en stram pølse. 

G. 

Stoffet trækkes op over venstre skulder. Pølsen 

rulles stramt, indtil den når helt ind til brystet. 

H. 

Venstre hånd holder stadig fast i pølsen. Med 

højre hånd trækkes stoffet helt op over venstre 

skulder, så pølsen går bagom venstre arm. 



I. 

Med munketasken og tiggerskålen (SR.L 80) 

parat kan morgenvandringen begynde.

Fakta om Sri Lanka - UNESCO Samlingerne

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?