Dom i Realkredit Danmark sagen - videregivelse af intern viden - Lett

Dom i Realkredit Danmark sagen -
videregivelse af intern viden
Mandag den 15. januar 2008 afsagde Østre
Landsret dom i Realkredit Danmark sagen
vedrørende videregivelse af intern viden.
Østre Landsret stadfæstede med dommen
Københavns Byrets afgørelse, hvor begge de
tiltalte blev dømt for at have overtrådt forbudet
mod videregivelse af intern viden.
Sagen kort
Den 22. august 2000 drøftede Realdanmarks
bestyrelse planerne om en fusion
med Danske Bank. Knud Grøngaard, der
var medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem,
deltog i disse drøftelser.
Dagen efter, den 23. august, orienterer
det medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem,
Knud Grøngaard, Finansforbundets
formand, Allan Bang, om fusionsplanen.
Allan Bang orienterer derpå sine to næstformænd
og to betroede medarbejdere,
Knud Christensen og sekretariatschef Jørgen
Borre Larsen. De to sidstnævnte køber kort
efter aktier i Realdanmark. Den 2. oktober
2000 offentliggøres fusionen mellem Realdanmark
og Danske Bank, og kursen på
Realdanmarks aktier stiger med 71 pct. Kort
efter fusionen rejser statsadvokaturen for
særlig økonomisk kriminalitet sager mod
Allan Bang og Knud Grøngaard for videregivelse
af intern viden i henhold til værdipapirhandelslovens
§ 36. Samtidig sigtes
Knud Christensen og Jørgen Borre Larsen for
insiderhandel. Knud Christensen idømmes
i februar 2002 seks måneders fængsel for
insiderhandel, mens Bagmandspolitiet allerede
i maj 2001 frafalder sigtelsen mod
Jørgen Borre Larsen. Han stævner efterfølgende
Finansforbundet for uberettiget
fyring, men taber i februar 2004 sagen i
Højesteret. I september 2001 anmoder Finansforbundet
om at få spørgsmålet om
videregivelse af intern viden forelagt EF-
Domstolen, da § 36 har rod i det dagældende
insiderdirektiv (i dag markedsmisbrugsdirektivet),
og fordi der ingen retspraksis er
på området, hverken i Danmark eller andre
EU-lande. EF-Domstolen slår i november
2005 fast, at man har ret til at videregive
intern viden, hvis det er strengt nødvendigt
som et normalt led i udøvelse af ens
beskæftigelse, erhverv eller funktioner. EF-
Domstolen tager aldrig stilling til den konkrete
forelagte sag, da der er tale om en
præjudiciel forelæggelse af et spørgsmål.
Den 23. november 2006 kendte Københavns
Byret Allan Bang og Knud Grøngaard skyldige
i at have videregivet intern viden, og de
blev begge idømt en bøde på hver 5.000 kr.
Finansforbundet ankede dommen til Østre
Landsret, som den 15. januar 2008 – med
fire dommere mod to – stadfæstede byrettens
dom.
Vurdering
Østre Landsrets dom knæsætter tre principper.
1. Østre Landsret følger EF-Domstolens anvisninger
og statuerer ganske ukontroversielt,
at videregivelse af intern viden
som udgangspunkt ikke er udelukket.
2. Modtagerkredsen skal være begrænset.
3. Konkret er den selektive videregivelse
dog sket for tidligt, og videregivelsen er
gået videre end nødvendigt.
For så vidt angår det første princip, er dette
ukontroversielt og i tråd med EF-Domstolens
afgørelse. Det relevante kriterium i den
forbindelse er konkret at kvalificere, hvornår
det er strengt nødvendigt at videregive
informationer, eksempelvis som tilfældet i
FAgLigt Nyt
17. januar 2008
Lett Advokatfirma
lett@lett.dk
www.lett.dk
København
Rådhuspladsen 4
DK – 1550 København V
Tlf. +45 33 77 00 00
Fax +45 33 77 00 01
Århus
Rådhusgården
Vester Allé 4
DK – 8000 Århus C
Tlf. +45 86 12 86 00
Fax +45 86 12 86 56
Kolding
Jernbanegade 31
DK – 6000 Kolding
Tlf. +45 75 50 40 00
Fax +45 75 54 10 50
Side

den konkrete situation, fra et bestyrelsesmedlem
til en fagforening.
For så vidt angår det andet princip, så er
det ikke helt klart efter dommen, om modtagerkredsen
skal være underlagt tavshedspligt
for at kunne modtage en sådan intern
viden. Flertallet af Østre Landsrets dommere
peger i dommen på, at forarbejderne
nævner en begrænset kreds af modtagere.
Der er efter vores vurdering imidlertid ikke
i denne henvisning grund til at indfortolke,
at dette betyder, at flertallet derved mener,
at man kun kan videregive til personer
med tavshedspligt. En sådan fortolkning
blev efter vores vurdering forladt af generaladvokaten
i forbindelse med dennes
indstilling til EF-Domstolen i forbindelse
med den præjudicielle forelæggelse, men
det understreges, at EF-Domstolen ved
dens afgørelse undlod at tage stilling hertil.
Til støtte for en fortolkning om, at det
ikke kun er til tavshedsbelagte personer, at
videregivelse kan ske, er Højesterets afgørelse
i den såkaldte Vase-sagen, hvor Højesteret
efter vores vurdering har accepteret
videregivelse til aktionærer, der ikke havde
tavshedspligt. Konkluderende er det derfor
vores vurdering, at Østre Landsrets henvisning
til forarbejderne alene skal ses som en
indskærpelse af, at videregivelse alene må
ske til en snæver kreds af personer.
For så vidt angår det tredje princip, er der
tale om et ganske interessant kriterium, idet
Østre Landsret vælger at anlægge en betragtning
om, at videregivelse ikke må ske,
før den relevante information har fået en
vis fasthed, ligesom der er grænser for, hvor
detaljeret information, der kan videregives.
Det vil for det første sige, at videregivelse
først kan ske ganske sent i et forløb. Fasthedskriteriet
kendes fra andre dele af kapitalmarkedsretten,
herunder ikke mindst
den løbende oplysningsforpligtelse, og en
anvendelse i sammenhæng med videregivelsesforbudet
er ganske naturlig. For det
andet fastlægger Østre Landsret en grænse
for, hvor detaljeret, der kan videregives information
(konkret bytteforholdet). Dette er
angiveligt motiveret i en betragtning om,
at alene fusionen i sig selv var intern viden
i værdipapirhandelslovens forstand, hvorfor
bytteforholdet ikke udgjorde en sådan
information, som var strengt nødvendig
at videregive. Det er klart, en sådan dom,
som sondrer mellem lovlig videregivelse
af intern viden og ulovlig og unødvendig
videregivelse af intern viden giver plads
til fortolkning og dermed usikkerhed for
bestyrelser i selskaber med børsnoterede
værdipapirer. På den anden side er dommen
positiv, fordi det slås fast, at intern
viden i en situation som den forelagte kan
videregives af en medarbejderrepræsentant
til eksempelvis en snæver gruppe i ledelsen
af en fagforening.
Finansforbundet oplyste efter domsafsigelsen
til medierne, at der vil blive indleveret
en ansøgning om tredjeinstansbevilling til
Procesbevillingsnævnet, således sagen kan
prøves for Højesteret. LETT følger sagens videre
udvikling, og vil behandle dommen
mere indgående ved artikelbidrag til relevante
juridiske tidsskrifter.
Såfremt De har spørgsmål eller kommentarer
til ovenstående, er De velkommen til
at kontakte advokat Dan Moalem (dmo@
lett.dk) og advokatfuldmægtig Henning H.
Thomsen (hht@lett.dk).
FAgLigt Nyt
17. januar 2008
Side