Retsmedicinsk Institut - Institut for Retsmedicin - Aarhus Universitet
Retsmedicinsk Institut - Institut for Retsmedicin - Aarhus Universitet Retsmedicinsk Institut - Institut for Retsmedicin - Aarhus Universitet
Retsmedicinsk Institut Aarhus Universitet Årsberetning 2010
- Page 2: 2 Retsmedicinsk Institut Aarhus Uni
- Page 5 and 6: Retskemisk Afdeling Introduktion ..
- Page 7 and 8: sitetsinstitutter, forskningscentre
- Page 9 and 10: Personale Institutleder: Professor,
- Page 11 and 12: Teknisk-administrativt personale Re
- Page 13 and 14: Udvalgsarbejde med videre Institutt
- Page 15 and 16: Det Teknisk-Administrative Personal
- Page 17 and 18: Forskning og udvikling Instituttets
- Page 19 and 20: Forskeruddannelse: Instituttet havd
- Page 21 and 22: Forsknings- og undervisningsmidler
- Page 23 and 24: Hansen, J., Bross, P., 2010, “A c
- Page 25 and 26: Uhrenholt, L., Andersen, L.M., Gabo
- Page 27 and 28: Nye syntetiske cannabisstoffer fund
- Page 29 and 30: klar for den fremtidige metodeudvik
- Page 31 and 32: Retspatologisk Afdeling Introduktio
- Page 33 and 34: Antallet af politibegærede obdukti
- Page 35 and 36: Dødsmåder De 383 obduktioner ford
- Page 37 and 38: Selvmord: En mindre del af institut
- Page 39 and 40: Trafikulykker: Antallet af dødsofr
- Page 41 and 42: Retslægelige ligsyn Der har i 2010
- Page 43 and 44: Personundersøgelserne repræsenter
- Page 45 and 46: Ny pol.kreds Antal Nordjylland 90 M
- Page 47 and 48: Der henvises i øvrigt til CBO’s
- Page 49 and 50: Rekvirenter Vores rekvirenter udgø
- Page 51 and 52: Tabel 1: Personalder fordelt på sa
<strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong> <strong>Institut</strong><br />
<strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong><br />
Årsberetning 2010
2<br />
<strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong> <strong>Institut</strong><br />
<strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong><br />
Årsberetning 2010<br />
Brendstrupgårdsvej 100, 8200 Århus N - Tlf. 8942 9800<br />
Retspatologisk Afdeling: Fax 8612 5995 - email: ri@retsmedicin.au.dk<br />
Retskemisk Afdeling: Fax 8617 5003 - email: rka@retskemisk.au.dk<br />
<strong>Institut</strong>tets hjemmeside: www.retsmedicin.au.dk
Indholds<strong>for</strong>tegnelse<br />
Forord ........................................................................................................................................ 7<br />
Ledelse ...................................................................................................................................... 9<br />
Personale ................................................................................................................................. 10<br />
Udvalgsarbejde m.v. ................................................................................................................. 14<br />
Kongresser, kurser og møder ................................................................................................... 15<br />
Undervisning ........................................................................................................................... 17<br />
Forskning og udvikling ............................................................................................................ 18<br />
Forsknings- og undervisningsmidler ........................................................................................ 22<br />
Publikationer ............................................................................................................................ 23<br />
Formidling ................................................................................................................................ 26<br />
Nye syntetiske stoffer er fundet i urteblandinger (ved Mogens Johannsen) ............................ 28<br />
Retsantropologi og CT scanning i retsmedicin opgraderes<br />
(ved Lene Warner Thorup Boel ) ........................................................................................... 29<br />
<strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong> <strong>Institut</strong>s rekvirerede arbejde ............................................................................ 31<br />
Retspatologisk Afdeling<br />
4<br />
Introduktion ................................................................................................................ 32<br />
Retslægelige obduktioner ........................................................................................... 33<br />
Obduktioner begæret af statsadvokater ...................................................................... 35<br />
Obduktioner begæret af Arbejdsskadestyrelsen, <strong>for</strong>sikringsselskaber og andre ........ 35<br />
Dødsmåder ................................................................................................................. 36<br />
Klager over sundhedspersonale, tilsynssager og lægefejl .......................................... 41<br />
Identifikationer ........................................................................................................... 41<br />
Findestedsundersøgelser ............................................................................................ 41<br />
Retslægelige ligsyn .................................................................................................... 42<br />
Andre undersøgelser................................................................................................... 42<br />
Klinisk retsmedicin .................................................................................................... 43<br />
Undersøgelse af børn udsat <strong>for</strong> seksuelle overgreb.................................................... 47<br />
Retspatologiske effektundersøgelser .......................................................................... 48<br />
Øvrige undersøgelser ................................................................................................. 48<br />
Udtalelsessager ........................................................................................................... 48<br />
Fremmøde i retten ...................................................................................................... 48<br />
In<strong>for</strong>mation til pårørende i tilfælde af retslægelig obduktion .................................... 48
Retskemisk Afdeling<br />
Introduktion ................................................................................................................ 49<br />
Rekvirenter ................................................................................................................. 50<br />
Produktion .................................................................................................................. 53<br />
Færdselssikkerhed (T-sag) .................................................................................... 53<br />
Obduktion (LO-sag) .............................................................................................. 54<br />
Personundersøgelser (E-sag) ................................................................................. 56<br />
Øvrige sager .......................................................................................................... 57<br />
Udvikling og Forskning ............................................................................................. 58<br />
Narkotikaundersøgelser ............................................................................................. 59<br />
Prøver til undersøgelse .......................................................................................... 59<br />
Fordeling af stoftyper ............................................................................................ 60<br />
Renhed af illegale stoffer ...................................................................................... 61<br />
5
Forord<br />
Denne årsberetning omfatter alle aktiviteter ved <strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong> <strong>Institut</strong>, både de, der vedrører<br />
statsobducenturet og dermed instituttets myndighedsfunktion, og de, der vedrører instituttets<br />
universitetsopgaver.<br />
Forud <strong>for</strong> 2010 havde <strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong> <strong>Institut</strong> opgaver <strong>for</strong> politiet <strong>for</strong> en meget stor del af Jylland<br />
(til Kongeåen). Området dækkede Nordjyllands, Midt- og Vestjyllands, Østjyllands samt<br />
Sydøstjyllands Politi og de tidligere Esbjerg, Ribe og Varde politikredse i Syd- og Sønderjylland<br />
med et befolkningsunderlag på ca. 2.2 mio.<br />
Som en udløber af politire<strong>for</strong>men fra 2007 skete der 01. januar 2010 en indskrækning i dette<br />
område, således at <strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong> <strong>Institut</strong> i <strong>Aarhus</strong> herefter alene varetager opgaver <strong>for</strong> Nordjyllands,<br />
Midt- og Vestjyllands, Østjyllands og Sydøstjyllands politikredse. Baggrunden her<strong>for</strong><br />
var et ønske om at lette og kvalificere politiets arbejde ved at disse (Sydøstjyllands og<br />
Syd- og Sønderjyllands politikredse) alene retter henvendelse til ét retsmedicinsk institut <strong>for</strong><br />
rekvirering af retsmedicinske ydelser og ikke som før to retsmedicinske institutter (Odense og<br />
<strong>Aarhus</strong>).<br />
Dette har været en stor ud<strong>for</strong>dring <strong>for</strong> instituttet, idet en ikke ubetydelig del af instituttets område<br />
og de dermed knyttede aktiviteter faldt bort, hvilket da også kan aflæses af nærværende<br />
årsrapport og især har påvirket antallet af obduktioner. Omvendt har der som følge af denne<br />
omlægning været flere personundersøgelser rekvireret fra Sydøstjyllands Politi, hvilket imidlertid<br />
har afstedkommet, at lægerne/lægevagten i nogle tilfælde skal give fremmøde i Kolding,<br />
hvor Center <strong>for</strong> Voldtægtsofre er beliggende på sygehuset. Dette er selvsagt en stor ud<strong>for</strong>dring,<br />
da <strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong> <strong>Institut</strong> i <strong>for</strong>vejen har regionalafsnit i Herning og Aalborg, hvor<br />
der <strong>for</strong>etages undersøgelser på skadestuen af volds- og voldtægtsofre i både politianmeldte og<br />
ikke-politianmeldte overgreb og på politigården af sigtede.<br />
<strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong> <strong>Institut</strong> har på bedste vis <strong>for</strong>søgt at imødekomme denne nye situation og har<br />
løbende dialog med de berørte politikredse <strong>for</strong> at optimere undersøgelsen af ofre og sigtede og<br />
i særdeleshed imødekomme ønsket om hurtigst muligt at give fremmøde på et undersøgelsessted.<br />
<strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong> <strong>Institut</strong> vil også gerne imødekomme både politi og ofres ønsker om, at<br />
disse undersøgelser <strong>for</strong>etages lokalt på regionalafsnittene, ikke mindst <strong>for</strong> at undgå unødvendig<br />
lang transporttid <strong>for</strong> politi, sigtede og ofre. <strong>Institut</strong>tets håndtering af de nye ud<strong>for</strong>dringer<br />
efter 01. januar 2010 er i overensstemmelse med de intentioner, <strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong> <strong>Institut</strong> har<br />
givet udtryk <strong>for</strong> i instituttets strategi vedrørende myndighedsbetjening (rekvirerede ydelser).<br />
<strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong> <strong>Institut</strong> udarbejdede i 2008 en strategi <strong>for</strong> instituttets virksomhed og aktiviteter<br />
<strong>for</strong> perioden 2008-2012. Strategien tager udgangspunkt i instituttets hovedopgaver, som er at<br />
yde <strong>for</strong>skningsbaseret myndighedsbetjening <strong>for</strong> specielt politi og retsvæsen, men også andre<br />
myndigheder. <strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong> <strong>Institut</strong> skal udføre <strong>for</strong>skning, som understøtter denne opgave,<br />
samt <strong>for</strong>skning til almennyttige <strong>for</strong>mål med henblik på <strong>for</strong>ebyggelse af <strong>for</strong> tidlige dødsfald,<br />
vold, kriminalitet og misbrug af alkohol, medicin og narkotika i et samspil med andre univer-<br />
6
sitetsinstitutter, <strong>for</strong>skningscentre, hospitalsafdelinger og retsvæsen. Endvidere skal <strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong><br />
<strong>Institut</strong> undervise i retsmedicin og retsmedicinske færdigheder og <strong>for</strong>midle viden i bred<br />
<strong>for</strong>stand til det omgivende samfund.<br />
Strategien er et udtryk <strong>for</strong> det samlede personales ønsker og visioner <strong>for</strong> de næste år. <strong>Institut</strong>tets<br />
strategi kan læses på <strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong> <strong>Institut</strong>s hjemmeside.<br />
Annie Vesterby<br />
7
Ledelse<br />
<strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong> <strong>Institut</strong> er et universitetsinstitut og er der<strong>for</strong> omfattet af <strong>Universitet</strong>sloven.<br />
For <strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong> <strong>Institut</strong> er Bekendtgørelse om de retsmedicinske institutter i København,<br />
Odense og <strong>Aarhus</strong> gældende. Ifølge denne skal lederen af instituttet være fagligt anerkendt og<br />
<strong>for</strong>sker inden <strong>for</strong> det retsmedicinske område. Ligeledes skal statsobducent og vicestatsobducenter<br />
være dette.<br />
Ledelsen af undervisning og <strong>for</strong>skning og midler hertil <strong>for</strong>egår i samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige<br />
Fakultet og dekanen, mens ledelsen af det rekvirerede arbejde og de økonomiske<br />
<strong>for</strong>hold knyttet hertil <strong>for</strong>egår i samarbejde mellem institutleder, statsobducent Annie<br />
Vesterby og vicestatsobducenterne Jytte Banner og Lene Warner Thorup Boel, Retspatologisk<br />
Afdeling, afdelingsleder, lektor Mogens Johannsen og lektorerne Christian Lindholst og Mette<br />
Findal Andreasen, Retskemisk Afdeling, og <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>s Budgetkontor ved kontorchef<br />
Kirsten Skjødt samt instituttets sagsbehandler fuldmægtig Eddie Kvistgaard Skinneholm,<br />
Budgetkontoret.<br />
<strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong> <strong>Institut</strong>s kvalitetsstyring ledes på Retspatologisk Afdeling af kvalitetsleder<br />
Jytte Banner og på Retskemisk Afdeling af kvalitetsleder Inge Korup. Kvalitetsstyringssystemet<br />
omfatter alle aktiviteter ved statsobducenturet.<br />
<strong>Institut</strong>tets regnskaber varetages af økonomimedarbejder Vivi Vendebæk i samarbejde med<br />
<strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>s Regnskabsafdeling og Det sundhedsvidenskabelige Fakultet, og instituttets<br />
IT af IT tekniker Ole Lundskov i samarbejde med <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>s IT-afdeling.<br />
8
Personale<br />
<strong>Institut</strong>leder: Professor, statsobducent, dr.med. Annie Vesterby<br />
<strong>Institut</strong>ledelse: Professor, statsobducent, dr.med. Annie Vesterby, professor, vicestatsobducent,<br />
ph.d. Jytte Banner, lektor, vicestatsobducent, ph.d. Lene Warner Thorup Boel og afdelingsleder,<br />
lektor, ph.d. Mogens Johannsen, samt sektionsleder, lektor, cand.scient., ph.d.<br />
Christian Lindholst og sektionsleder, lektor, cand.polyt., ph.d. Mette Findal Andreasen<br />
Personale<strong>for</strong>brug:<br />
Videnskabeligt personale: 10,575 årsværk.<br />
Teknisk-administrativt personale: 41,81 årsværk (flere af akademikerne er indplaceret som<br />
teknisk-administrativt personale (AC-TAP)).<br />
Videnskabeligt personale Retspatologisk afdeling:<br />
Professorer<br />
Statsobducent, dr.med. Annie Vesterby<br />
Vicestatsobducent, ph.d. Jytte Banner<br />
Lektorer<br />
Vicestatsobducent Ingrid Bayer Kristensen (til 31.01.2010)<br />
Vicestatsobducent, ph.d. Lene Warner Thorup Boel (fra 01.12.2010)<br />
Adjungerede lektorer<br />
Overlæge, ph.d. Ole Brink<br />
Ph.d. Michael D. Freeman, University of Oregon, USA<br />
Adjunkter<br />
Kiropraktor, ph.d. Lars Uhrenholt<br />
Speciallæge ved <strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong> <strong>Institut</strong>s Regionalafsnit i Herning: Erik Damberg (konsulent)<br />
Øvrigt videnskabeligt personale<br />
Cand.med. Anders Bentzen (01.03.-30.11.2010)<br />
Molekylærbiolog Jakob Hansen (fra 01.04.2010)<br />
Cand.med., ph.d. Ole Christian Ingemann Hansen (speciallæge fra 01.09.2010)<br />
Cand.med. Christian Bjerre Høyer (til 31.10.2010)<br />
Cand.med. Marie Diness Ingerslev (01.04.-31.08.2010)<br />
9
Cand.med. Lene Jespersen (fra 01.09.2010)<br />
Cand.med., ph.d. Iana Lesnikova<br />
Cand.med. Trine Skov Nielsen (fra 01.04.2010)<br />
Cand.med. Marianne Cathrine Rohde (21.01.-30.04.2010 og fra 01.12.2010)<br />
Cand.med., afdelingslæge, ph.d. Bente Schumacher (til 31.03.2010)<br />
Cand.med. Seija Ylijoki-Sørensen (fra 01.07.2010)<br />
Videnskabeligt personale Retskemisk afdeling:<br />
Lektorer<br />
Afdelingsleder, cand.scient., ph.d. Mogens Johannsen<br />
Senior<strong>for</strong>sker, cand.polyt., ph.d. Mette Findal Andreasen<br />
Lektor, speciallæge i klinisk kemi Axel Carsten Hansen (til 30.09.2010)<br />
Sektionsleder, senior<strong>for</strong>sker, cand.agro., ph.d. Jørgen Bo Hasselstrøm (fra 01.12.2010)<br />
Sektionsleder, lektor, cand.scient., ph.d. Christian Lindholst<br />
Øvrigt videnskabeligt personale<br />
Cand.scient. Else-Marie Lausten Heinsvig<br />
Kemiingeniør Grith Kastorp<br />
Cand.pharm. Ingrid Rosendal<br />
M.Sc. Lambert Kristiansen Sørensen<br />
Ph.d.-studerende:<br />
Rune Birkler<br />
Kasper Lynghøj Christensen<br />
Trine Salomón Andreasen<br />
Lisbeth Lund Jensen<br />
Maiken Kudahl Larsen<br />
Marianne Cathrine Rohde<br />
Rikke Holm Bramsen<br />
Post doc.-studerende:<br />
Ph.d. Mette L.H. Mantel<br />
Surnumerær <strong>for</strong>sker:<br />
Professor, dr.med. Markil Gregersen<br />
10
Teknisk-administrativt personale Retspatologisk afdeling:<br />
Kontorpersonale: <strong>Institut</strong>sekretær Lis Dupont Birkler, kontorfuldmægtig Birthe Bjørn, receptionist<br />
Sanne Hansen, kontorfuldmægtig Christina Düring Karlson, kontorfuldmægtig Birgitte<br />
Langbak Kristensen, kontorfuldmægtig Kirsten Lønskov, kontorfuldmægtig Birgitte Skovgaard<br />
Outzen, regnskabsmedarbejder Vivi Melgaard Vendebæk, sekretær (barselsvikar) Thea<br />
Wohlfart (fra 01.09.2010).<br />
Laboratoriepersonale: Bioanalytiker Anette Daa Funder, ledende bioanalytiker Eva Olesen,<br />
bioanalytiker Rita Ullerup.<br />
<strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong>e teknikere: <strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong> tekniker Arne Ernst, ledende retsmedicinsk tekniker<br />
Karsten Mildahl Nielsen og retsmedicinsk tekniker Jan Schou.<br />
EDB-medarbejder: Ole Lundskov.<br />
Teknisk-administrativt personale Retskemisk afdeling:<br />
Kontorpersonale: Afdelingssekretær Laila Kearney.<br />
Laboratoriepersonale: Laborant Jesper Berggreen, laborant Lise-Lotte Bergstøl Munkholm,<br />
laborant Anna-Marie Engberg Christensen, laborant Dorthe Caroline Helt Christensen (fratrådt<br />
31.5.2010), laborant (barselsvikar) Karina Bomholt Henriksen (til 31.8.2010), laboratorietekniker<br />
Brian Sonne Jensen, kvalitetsleder Inge Korup, laborant Barbara Krystyna Kruse<br />
(fastansat 1.2.2010), laborant Mette Marie Fabricius Madsen (fastansat 1.7.2010), laborant<br />
Sisse Elle Mikkelsen, laborant Brian Nielsen, laborant Eva Lysdahl Paulsen, laborantelev<br />
Birgit Bro Oddershede (fratrådt 31.1.2010), laborantelev Sanne Rotvig Kristiansen (tiltrådt<br />
1.2.2010), laboratorietekniker Lone Støvring Rattenborg, laborant Janni Ankerstjerne Sørensen,<br />
laborant Rasmus Telving, laborant Trine Thomsen, afdelingslaborant Marianne Vogel.<br />
11
Ved instituttet findes følgende faste udvalg:<br />
Samarbejdsudvalg: Fra ledelsens side: Annie Vesterby (<strong>for</strong>mand), Jytte Banner og Mogens<br />
Johannsen. Fra medarbejdersiden: Rasmus Telving (næst<strong>for</strong>mand), Carsten Hansen og Laila<br />
Kearney fra Retskemisk Afdeling, Iana Lesnikova, Eva Olesen og Ole Lundskov fra Retspatologisk<br />
Afdeling.<br />
Sikkerhedsudvalg/Arbejdsmiljøgruppe: Annie Vesterby (<strong>for</strong>mand), Else-Marie Heinsvig og<br />
Iana Lesnikova (VIP-valgte sikkerhedsrepræsentanter), Eva Lysdahl Paulsen og Karsten Mildahl<br />
Nielsen (TAP-valgte sikkerhedsrepræsentanter).<br />
EDB-udvalg: Jytte Banner, Ole Lundskov, Kirsten Lønskov, Carsten Hansen, Rasmus Telving.<br />
Undervisningsudvalg: Lene Warner Thorup Boel (<strong>for</strong>mand), Annie Vesterby, Jytte Banner,<br />
Carsten Hansen, Mogens Johannsen, yngre læger og ph.d. studerende, Birthe Bjørn, Christina<br />
Karlsson.<br />
Kvalitetsgruppe ved Retspatologisk Afdeling: Jytte Banner (kvalitetsleder), Lis Birkler, Karsten<br />
Mildahl Nielsen, Eva Olesen og Annie Vesterby (sted<strong>for</strong>træder).<br />
Kvalitetsgruppe ved Retskemisk Afdeling: Inge Korup (kvalitetsleder), Else-Marie Heinsvig<br />
(sted<strong>for</strong>træder).<br />
Tillige er afholdt følgende:<br />
Medarbejdermøder: <strong>Institut</strong>tet tilstræber at afholde et møde to-tre gange årligt, hvor samtlige<br />
medarbejdere deltager.<br />
I maj afholdtes et før-fyraftensmøde med deltagelse af Bjarne Laursen, <strong>Aarhus</strong> Politi, og med<br />
fokus på samarbejdet mellem instituttet og <strong>Aarhus</strong> Politi.<br />
I november møde i den retspatologiske afdeling med <strong>for</strong>edrag ved hospicepræst.<br />
Medarbejderudviklingssamtaler (MUS): Der afvikles årligt MUS-samtaler, disse <strong>for</strong>etages af<br />
Mogens Johannsen, Christian Lindholst og Mette Findal Andreasen på Retskemisk Afdeling<br />
og af Annie Vesterby på Afdeling <strong>for</strong> Retspatologi og Klinisk <strong>Retsmedicin</strong>.<br />
Forskningsmøder: Der afholdes regelmæssigt <strong>for</strong>skningsmøder på begge afdelinger samt fælles<br />
<strong>for</strong> hele instituttet.<br />
12
Udvalgsarbejde med videre<br />
<strong>Institut</strong>tets videnskabelige personale bidrager med videnskabelig og retsmedicinsk ekspertise<br />
og vidensudveksling gennem deltagelse i råd, udvalg, styre- og arbejdsgrupper og lignende,<br />
som <strong>for</strong>sknings- og undervisningsvejledere, ved bedømmelses- og redaktionsopgaver, samt<br />
som medlemmer af videnskabelige selskaber m.v.<br />
For yderligere in<strong>for</strong>mation kan henvises til de enkelte personers CV, som kan indhentes via<br />
<strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>s hjemmeside (www.au.dk), hvoraf også fremgår eventuelle interessekonflikter.<br />
13
Kongresser, kurser og møder<br />
<strong>Institut</strong>tets videnskabelige medarbejdere har i 2010 ydet bidrag til og deltaget i følgende kongresser,<br />
symposier, kurser m.v.:<br />
AAFS (American Academy of Forensic Sciences) 62 nd Annual Scientific Meeting, Seattle,<br />
USA – <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>, Alderssymposium – <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>, ph.d. dag –<strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>,<br />
Stereologi – <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>, Web of Science, Statsbiblioteket – Agilent HPLCkolonneseminar,<br />
Retskemisk Afdeling, <strong>Aarhus</strong> – ATV, Symposium in Copenhagen, Visions<br />
in Chemistry – Bruker Daltonics, Bremen, Tyskland – DANAK, Akkrediteringsdag <strong>for</strong> laboratorier<br />
2010, Nyborg Strand – DanSAK10, København – Dansk Selskab <strong>for</strong> <strong>Retsmedicin</strong>:<br />
Fotografisk temadag <strong>for</strong> retsmedicinere, <strong>Aarhus</strong> – Dansk Selskab <strong>for</strong> <strong>Retsmedicin</strong>, Årskursus<br />
(retskemi), Odense – ESAC 2010 (Executive Seminars in Analytical Chemistry), éndags konference<br />
omkring analytisk kemi, København – European Academy of Chiropractic – College<br />
of Chiropractic Sports Science (Europe) – Kursus <strong>for</strong> uddannelsesansvarlige overlæger, Region<br />
Nord – Nordisk whiplashkonference, Herlev Hospital – <strong>Retsmedicin</strong>alverket, Linköping,<br />
Sverige – The 4 th Biennial Meeting of the Association <strong>for</strong> European Cardiovascular Pathology,<br />
Lissabon, Portugal – TIAFT (The International Association of Forensic Toxicologists)<br />
2010, Bonn, Tyskland – PLC MasterClass 2010, Nærum – 2 nd International Conference on<br />
Survivors of Rape, Utrecht, Holland – 10 th World Conference on Injury Prevention & Safety<br />
(SAFETY), London, England – 15. nordiske kriminalistmøde, København – 16 th European<br />
Network of Forensic Science <strong>Institut</strong>es (ENFSI) Working Drugs Group Meeting, Ljubljana,<br />
Slovenien.<br />
Det Teknisk-Administrative Personale på det retspatologiske afsnit har deltaget i følgende<br />
kurser og møder:<br />
Email english (Århus Købmandsskole/<strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>) – Fotografisk temadag <strong>for</strong> retsmedicinere<br />
(KTC) – Retskemi (Dansk Selskab <strong>for</strong> <strong>Retsmedicin</strong>) – Konference <strong>for</strong> ledende lægesekretærer<br />
og uddannelsesledere (HK) – Momskursus (Budget- og Regnskabskontoret, <strong>Aarhus</strong><br />
<strong>Universitet</strong>) – Nye projektrapporter i Targit (Budget- og Regnskabskontoret, <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>)<br />
– Personlig og professionel service – også i telefonen (Århus Købmandsskole) –<br />
Plat<strong>for</strong>msskift fra Office 2003 til Office 2007 (Business Centret, Århus Købmandsskole) –<br />
Selvbooking på Diamond (Indkøbskontoret, <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>) – Superbrugerkursus i<br />
AURUS (Budget- og Regnskabskontoret, <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>) – Workshop vedrørende opgradering<br />
til Navision 5.1 (Budget- og Regnskabskontoret, <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>), 6 th Virtopsy basic<br />
course (Prof.Dr.med. Michael Thali + Team, Centre of Forensic Imaging, Bern),<br />
14
Det Teknisk-Administrative Personale på det retskemiske afsnit har deltaget i følgende kurser<br />
og møder:<br />
Agilent HPLC-kolonneseminar (Retskemisk Afdeling) – Akkrediteringsdag <strong>for</strong> laboratorier<br />
2010 – Arbejdsgruppens Arbejdsmiljøuddannelse, ”Skab de bedste rammer <strong>for</strong> din elev”, kursus<br />
(<strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>) – Bruker Daltonics (Bremen, Tyskland) – Dokumentstyring, profildesign<br />
og kalibrering (Retskemisk Afdeling, MaQis A/S) – ERFA-møde (Silkeborg AVN,<br />
MaQis A/S) – ERFA-SUN personalenetværksmøder (<strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>) – Indsigt i sikkerhedsorganisation<br />
(HK Stat) – Introduktionsmøde AURUS (<strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>) – Kursus i<br />
selvbooking på Diamond (<strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>) – Scanlab 2010 (København) – Temamøde om<br />
de nye mærkningsregler <strong>for</strong> kemikalier (Retskemisk Afdeling) – Text-2000 Digital fotokursus<br />
(Retskemisk Afdeling) – TIAFT 2010 (Bonn) – <strong>Retsmedicin</strong>alverket (Linköping, Sverige) –<br />
UHPLC MasterClass 2010 (Nærum).<br />
15
Undervisning<br />
Prægraduat undervisning:<br />
De medicinske studerende modtager undervisning i retsmedicin på 2. del. Der afholdes 30<br />
<strong>for</strong>elæsninger samt tillige demonstrationer. Desuden holdundervisning af lægestuderende fra<br />
Aalborg på 11. semester.<br />
Formålet med undervisningen i retsmedicin er at bibringe de studerende kendskab til medicinallovgivning,<br />
retskemi, retsgenetik, klinisk retsmedicin og retspatologi, herunder dødsmåder,<br />
dødsårsager, dødsmekanismer m.m., således at de kan <strong>for</strong>holde sig til retsmedicinske problemstillinger<br />
i hverdagen.<br />
Endvidere varetager instituttets fastansatte medarbejdere vejledning af <strong>for</strong>skningsmetodologistuderende,<br />
1-2 per semester, og andre, som deltager i undervisnings- og <strong>for</strong>skningsopgaver.<br />
Den retskemiske afdeling har desuden ydet undervisning i <strong>for</strong>m af en række <strong>for</strong>elæsninger på<br />
Kemisk <strong>Institut</strong> og vejledning til fire afsluttede bachelorprojekter og projektstuderende samt<br />
ét specialeprojekt <strong>for</strong> studerende fra Det Naturvidenskabelige Fakultet. Desuden har to nye<br />
ph.d. studerende påbegyndt projekter inden <strong>for</strong> ”metabolomics” og kemisk biologi. Det ene i<br />
samarbejde med <strong>for</strong>skere på Kemisk <strong>Institut</strong> og det andet med grupper på Det Sundhedsvidenskabelige<br />
Fakultet. Endelig er der blevet afholdt en række <strong>for</strong>elæsninger <strong>for</strong> gymnasieklasser<br />
m.fl.<br />
Eksamen i retsmedicin:<br />
Ved sommereksamen 2010 er eksamineret 149 studerende, ved vintereksamen 143 studerende.<br />
Censorvirksomhed:<br />
<strong>Institut</strong>tets videnskabelige medarbejdere virker som censorer i retsmedicin, patologi og kiropraktik.<br />
Postgraduat undervisning og undervisning af andre faggrupper:<br />
Undervisning <strong>for</strong> personale ved "Center <strong>for</strong> Voldtægtsofre", Århus Sygehus, og ved <strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong><br />
<strong>Institut</strong>s Regionalafsnit <strong>for</strong> Klinisk <strong>Retsmedicin</strong> i Aalborg og Herning.<br />
Postgraduat undervisning <strong>for</strong> personale på ”Center <strong>for</strong> Børn udsat <strong>for</strong> Overgreb” (CBO), Børneafdelingen,<br />
<strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>shospital Skejby.<br />
Undervisning på Tandlægeskolen, ”Retsodontologisk Temadag”.<br />
Specialespecifikke kurser i speciallægeuddannelsen i retsmedicin samt undervisning ved fakultetets<br />
<strong>for</strong>skeruddannelse.<br />
Undervisning på Sundhedsstyrelsens A-kursus i <strong>for</strong>skningstræning: Forskning på afdøde.<br />
Praktisk demonstration og undervisning ved de retslægelige obduktioner samt <strong>for</strong>edrag om<br />
retsmedicin <strong>for</strong> relevante faggrupper.<br />
Desuden har instituttet modtaget flere hold bioanalytikere i to dages praktik ad gangen.<br />
16
Forskning og udvikling<br />
<strong>Institut</strong>tets <strong>for</strong>skning er koncentreret om at udvikle og udbygge den viden, som kan understøtte<br />
de retsmedicinske opgaver. Forskningen skal derudover medvirke til en indsats på de<br />
sundheds<strong>for</strong>e-byggende områder.<br />
<strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong> <strong>Institut</strong>s <strong>for</strong>sknings- og udviklingsprojekter har været koncentreret om nedennævnte<br />
hovedområder:<br />
metodeudvikling – udvikling af diagnostiske metoder inden<strong>for</strong> retskemi, retspatologi,<br />
molekylær og translationel retsmedicin, CT-skanning, retsantropologi, retsodontologi<br />
og klinisk retsmedicin<br />
overvågning af narkotikamarked og narkotikamisbrugs epideomiologi, psykosociale<br />
og sundhedsmæssige konsekvenser<br />
årsager til spæd- og børnedødsfald; underliggende patofysiologiske mekanismer til<br />
kendte risikofaktorer<br />
kortlægning af ulykker og suicidier: Traumetyper og mekanismer, patoanatomiske<br />
<strong>for</strong>andringer og betydningen af <strong>for</strong>giftningstilstande<br />
antropologi – bevægeapparatets udvikling, sygdomme og biomekanik samt traumatisk<br />
<strong>for</strong>årsagede skelet<strong>for</strong>andringer før og nu<br />
volds- og sædeligheds<strong>for</strong>brydelsers epidemiologi<br />
Der har i 2010 været fokuseret på følgende:<br />
udvikling og validering af retskemiske analysemetoder til screening og bekræftelse af<br />
lægemidler og misbrugsstoffer i blodprøver modtaget fra klinisk retsmedicin og trafiksager<br />
udvikling og implementering af nye metoder til undersøgelse af cannabis<br />
implementering af ny metode til sammenligning af amphetamin<br />
ikke-enzymatiske kondensationsreaktioner in vivo<br />
projekt vedrørende ”drug-rape”<br />
metabolitprofilering (metabolomics/ translationel medicin) i tæt samarbejde med Kemisk<br />
<strong>Institut</strong>, Naturvidenskabelig Fakultet og Århus <strong>Universitet</strong>shospital, Skejby<br />
sædeligheds<strong>for</strong>brydelser mod børn og voksne <strong>for</strong> at klarlægge omfang, karakter og<br />
følgevirkninger, samt afdække betydningen af den retsmedicinske undersøgelse <strong>for</strong><br />
politiets og rettens behandling af disse straffesager<br />
med ph.d. projektet Adolescent sexual assault in<strong>for</strong>ming prevention, der blev godkendt<br />
i september 2010, er der fokuseret på at opnå bedre indblik i de faktorer, der går <strong>for</strong>ud<br />
<strong>for</strong> et seksuelt overgreb blandt jævnaldrende unge. Resultaterne danner baggrund <strong>for</strong><br />
et <strong>for</strong>ebyggelsesperspektiv<br />
17
18<br />
traumemekanismer og trafikulykker, hvor fokus har været på en afklaring af skader i<br />
halscolumna, herunder skader i facetleddene. Undersøgelserne vil blive videreført under<br />
ibrugtagning af instituttets nye knoglelaboratorium og CT-skanner og udvidet til<br />
andre dele af skeletsystemet i overensstemmelse med den igangsatte udvikling/<strong>for</strong>skning<br />
inden<strong>for</strong> det antropologiske område<br />
CT-skanning af afdøde som supplement til retslægelig obduktion ved identifikation og<br />
klassifikation af frakturer i den øvre halscolumna efter <strong>for</strong>skellige <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> traumer,<br />
f.eks. trafikulykker og fald<br />
afdækning og beskrivelse af <strong>for</strong>skelle på CT-scanning mellem døde og levende, specielt<br />
med focus på at skelne postmortelle fra patologiske <strong>for</strong>andringer<br />
ud<strong>for</strong>skning af pludselig uventet små- og spædbarnsdødsfald med udgangspunkt i<br />
”triple risk modellen”, hvor der ved to ph.d.-projekter er fokuseret på genetisk variation<br />
i det cellulære stressrespons samt påviselige anoxi<strong>for</strong>andringer i hjernen sammenholdt<br />
med kendte risikofaktorer<br />
et molekylært retspatologisk laboratorium er under etablering. Intentionerne er at finde<br />
biologiske markører <strong>for</strong> sammenhænge mellem gener, sygdomme og dødsårsager. Laboratoriet<br />
skal være i stand til at isolere DNA, RNA og proteiner fra vævsprøver udtaget<br />
ved obduktioner samt at analysere disse med molekylære metoder så som PCR.<br />
Metoderne har bl.a. været anvendt til at detektere DNA mutationer i <strong>for</strong>bindelse med<br />
arvelige hjertesygdomme og til påvisning af virus og bakterie DNA. Der arbejdes også<br />
på indførelse af farmakogenetiske undersøgelser af dødsfald blandt psykisk syge og på<br />
at implementere metabolomics- og proteomicsundersøgelser<br />
pludselig uventet død – hjertesygdomme genetik; det ønskes be- eller afkræftet, om<br />
der er en overrepræsentation af arvelige hjertesygdomme i et retsmedicinsk materiale<br />
af dødsfald klassificeret som uerkendte eller med kendte hjerte/karsygdomme<br />
patoanatomiske <strong>for</strong>hold vedrørende arteriosklerosens udbredning og lokalisation i<br />
blodkarrene i et tæt samarbejde med Klinisk <strong>Institut</strong>, Århus <strong>Universitet</strong>shospital, Skejby<br />
retsmedicinsk epidemiologi; instituttets adjungerede lektor Michael Freeman har sat<br />
fokus på retsmedicinsk epidemiologi i et igangværende <strong>for</strong>skningsarbejde bl.a. i <strong>for</strong>bindelse<br />
med læsions/skadesanalyse specielt ved trafikulykker, ligeledes i samarbejde<br />
med M. Freeman og Østjyllands Politi undersøgelser af trafikulykker med dødelig udgang<br />
i Østjyllands politikreds<br />
deltagelse i <strong>for</strong>skningssamarbejde i ind- og udland, i netværk og centre
Forskeruddannelse:<br />
<strong>Institut</strong>tet havde i 2010 syv ph.d. studerende:<br />
Cand.scient. Rune Isak Dupont Birkler med emnet: Udvikling og validering af LC-MS-MS<br />
metoder til analyser i lavt niveau og på små prøvemængder – applikationer inden <strong>for</strong> drug<br />
rape og metabolomics.<br />
Vejledere: Lektor, cand.scient., ph.d. Mogens Johannsen, Retskemisk Afdeling, <strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong><br />
<strong>Institut</strong>, <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong> (hovedvejleder) og professor, dr.med. Annie Vesterby,<br />
<strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong> <strong>Institut</strong>, <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>.<br />
Cand.scient. Kasper Lynghøj Christensen med emnet: Non-enzyme catalyzed condensation<br />
reactions in vivo – clarification of their role and importance in the metabolic disorder ketosis/ketoacidosis.<br />
Vejledere: Lektor, cand.scient., ph.d. Mogens Johannsen, Retskemisk Afdeling, <strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong><br />
<strong>Institut</strong>, <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong> (hovedvejleder) og professor, dr.scient. Karl Anker Jørgensen,<br />
Kemisk <strong>Institut</strong>, <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>.<br />
BSc i kemi Trine Salomón Andreasen med emnet: Targeted Metabolomics – Metabolic Phenotyping<br />
of Sudden Infant Death Syndrome and Profiling the Impact of a Ketogenic Diet on<br />
Ageing.<br />
Vejledere: Lektor, ph.d. Mogens Johannsen, Retskemisk Afdeling, <strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong> <strong>Institut</strong>,<br />
<strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong> (hovedvejleder), professor, ph.d. Jytte Banner, Retspatologisk Afdeling,<br />
<strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong> <strong>Institut</strong>, <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong> (medvejleder) og professor, dr.med. Niels Gregersen,<br />
Molekylær Medicinsk Forskningsenhed, Klinisk <strong>Institut</strong>, <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong> (medvejleder).<br />
Læge Lisbeth Lund Jensen med emnet: Hypoxiske <strong>for</strong>andringer og neurotrope vira i vuggedødsbørn.<br />
Vejledere: Professor, vicestatsobducent, ph.d. Jytte Banner, <strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong> <strong>Institut</strong> (hovedvejleder),<br />
professor Roger W. Byard, Department of Pathology, University of Adelaide, South<br />
Australia og assoc. professor Jens R. Nyengaard, Klinisk <strong>Institut</strong>, <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>.<br />
Læge Maiken Kudahl Larsen med emnet: Pludselig uventet død – hjertesygdomme med genetisk<br />
baggrund.<br />
Vejledere: Molekylærbiolog, ph.d. Peter Henrik Nissen, Klinisk Biokemisk Afdeling, Århus<br />
<strong>Universitet</strong>shospital, THG, dr.med., ph.d. Henrik Kjærulf Jensen, Hjertemedicinsk Afdeling<br />
B, Århus <strong>Universitet</strong>shospital, Skejby, vicestatsobducent Ingrid Bayer Kristensen og vicestatsobducent,<br />
professor, ph.d. Jytte Banner (hovedvejleder).<br />
Læge Marianne Rohde med emnet: Genetiske variationer i cellulært stress-respons som årsag<br />
til spæd- og småbørnsdød.<br />
19
Vejledere: Professor, dr.med. Niels Gregersen, Molekylær Medicinsk Forskningsenhed, Skejby<br />
Sygehus, lektor, ph.d. Thomas Juhl Corydon, <strong>Institut</strong> <strong>for</strong> Human Genetik, <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>,<br />
og professor, vicestatsobducent, ph.d. Jytte Banner (hovedvejleder).<br />
Cand.psyk. Rikke Holm Bramsen med emnet: Holdninger til voldtægtsofre i Danmark. Tre<br />
undersøgelser, som har til <strong>for</strong>mål henholdsvis at afdække involverede faggruppers holdninger<br />
til voldtægtsofre, undersøge hvorledes personfaktorer korrelerer med voldtægtsholdninger<br />
samt evaluere på muligheden <strong>for</strong> at ændre uhensigtsmæssige voldtægtsholdninger blandt folkeskoleelever<br />
i Danmark.<br />
I samarbejde med Psykologisk <strong>Institut</strong> ved professor Ask Elklit (hovedvejleder), Center <strong>for</strong><br />
Voldtægtsofre, Århus, ved psykolog Maiken Knudsen og <strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong> <strong>Institut</strong>, <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>,<br />
ved professor, vicestatsobducent, ph.d. Jytte Banner (medvejleder).<br />
- og en post doc. studerende:<br />
Ph.d. Mette L.H. Mantel med emnet: Forbrænd fedt og lev længere: Udvikling af metoder til<br />
at måle cellers skift fra sukker- til fedt<strong>for</strong>brænding med henblik på at finde stoffer, der øger<br />
fedt<strong>for</strong>brændingen.<br />
Vejleder: Lektor, cand.scient., ph.d. Mogens Johannsen, Retskemisk Afdeling, <strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong><br />
<strong>Institut</strong>, <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>.<br />
Gæstestuderende/gæste<strong>for</strong>skere:<br />
Tre arkæologistuderende, Julie Sloth, Eva Forsom og Mette Arenfeldt Christensen, har været i<br />
praktik ved instituttet, to af disse med projekter:<br />
Julie Sloth: Post mortem CT of the lungs.<br />
Eva Forsom: Investigating possible differences in femoral bone geometry between Medieval<br />
and modern Danes.<br />
Gæste<strong>for</strong>elæsere:<br />
Professor, dr.med. Niels Morling, Retsgenetisk Afdeling, <strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong> <strong>Institut</strong>, København.<br />
Vicestatsobducent Peter Thiis Knudsen, <strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong> <strong>Institut</strong>, Odense.<br />
Embedslæge Niels Holm-Nielsen, Embedslægeinstitutionen Region Nord, Sundhedsstyrelsen.<br />
20
Forsknings- og undervisningsmidler (<strong>for</strong>brug)<br />
Ordinær virksomhed (løn og drift): ............................................................................ 5.473.579<br />
Fondsfinansieret virksomhed ..................................................................................... 1.239.783<br />
<strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>s Forskningsfond: Morphology and age-related osteoarthritic<br />
changes in the cervical spine facet joints (Lars Uhrenholt) .......................................... 21.708<br />
Aase og Ejnar Danielsens Fond: Hypoxiske <strong>for</strong>andringer og neurotrope vira<br />
i vuggedødsbørn (Lisbeth Lund Jensen) ........................................................................ 50.000<br />
Anna og Dagny Hjerrilds Fond: Molekylær retspatologi – undersøgelse af pludselig<br />
uventet død (Jytte Banner) ............................................................................................. 20.935<br />
Augustinus Fonden: Etablering af molekylært retspatologisk udviklings-<br />
og <strong>for</strong>skningslaboratorium (Jytte Banner) ..................................................................... 10.896<br />
Augustinus Fonden: Genetiske variationer i cellulært stress-respons<br />
som årsag til spæd- og småbørnsdød (Marianne Cathrine Rohde) ................................ 2.033<br />
Augustinus Fonden: Pludselig uventet død – hjertesygdomme med genetisk<br />
baggrund (Maiken Kudahl Larsen) ................................................................................ 87.110<br />
Beckett-Fonden: Vuggedød og andre <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> pludselig spædbarns-<br />
død (Lisbeth Lund Jensen) ............................................................................................. 19.698<br />
EU generelt: TEACH (Christian Lindholst) ...................................................................... 2.063<br />
European Chiropractors Union: Morphology and age-related osteoarthritic changes<br />
in the cervical spine facet joints (Lars Uhrenholt) ......................................................... 37.819<br />
Forskningsrådet <strong>for</strong> Sundhed og Sygdom: Non-enzymatic condensation reactions<br />
in-vivo. A novel lind between Diet and Disease (Mogens Johannsen) ........................ 363.148<br />
Harboefonden: Genetiske variationer i cellulært stress-respons som årsag til<br />
spæd- og småbørnsdød (Marianne Catherine Rode) ........................................................ 1.525<br />
Hede Nielsens Fond: Dødsfald som følge af betændelse i hjertemuskulaturen (Trine<br />
Skov Nielsen) ................................................................................................................... 8.100<br />
Helga og Peter Kornings Fond: Pludselig uventet død – hjertesygdomme med<br />
genetisk baggrund (Maiken Kudahl Larsen) .................................................................... 8.902<br />
Jørgen Møllers Fond: Pludselig uventet død – hjertesygdomme med genetisk<br />
baggrund (Maiken Kudahl Larsen) ............................................................................... 20.468<br />
P. Carl Petersens Fond: Hypoxiske <strong>for</strong>andringer og neurotrope vira i vugge-<br />
dødsbørn (Lisbeth Lund Jensen) .................................................................................. 277.519<br />
Sophus og Astrid Jacobsens Fond: Genetiske variationer i cellulært stress-respons<br />
som årsag til spæd- og småbørnsdød (Marianne Cathrine Rohde) ................................ 12.431<br />
Sundhedsstyrelsen: Narkotika på gadeplan 2008-2010 (Mogens Johannsen) ............... 61.610<br />
Sundhedsstyrelsen: Ecstasy projekt 2008-2010 (Mogens Johannsen) ........................... 47.548<br />
Trygfonden: Forekomst af sløvende medikamenter hos voldtægtsofre<br />
(drug-rape) (Mogens Johannsen) ................................................................................ 186.269<br />
21
Publikationer<br />
Birkler, R.I.D., Støttrup, N., Hermannson, S.; Nielsen, T.T., Gregersen, N., Bøtker, H.E.; Andreasen,<br />
M.F.; Johannsen, M., 2010, ”A UPLC-MS/MS application <strong>for</strong> profiling of intermediary<br />
energy metabolites in microdialysis samples – a method <strong>for</strong> high-throughput”, Journal<br />
of Pharmaceutical and Biomedical Analysis, vol. 53, nr. 4, s. 983-90. Artikel.<br />
Boel, L.W.T., Uhrenholt, L., Ullerup, R., Jurik, A.G., 2010, ”Postmortem pulmonary findings<br />
by computed tomography compared with conventional autopsy”, American Academy of Forensic<br />
Sciences: 62 th Annual Scientific Meeting. Konferenceabstract.<br />
Bross, P., Palmfeldt, J., Hansen, J., Vang, S., Gregersen, N., 2010, ”Measuring Consequences<br />
of Protein Misfolding and Cellular Stress Using OMICS Techniques”, Methods in molecular<br />
biology (Clifton, N.J.), vol. 648, s. 119-35. Oversigtsartikel.<br />
Christensen, J.H., Nielsen, M.N., Hansen, J., Füchtbauer, A., Füchtbauer, E-M., West, M.,<br />
Corydon, T.J., Gregersen, N., Bross, P., 2010, “Inactivation of the hereditary spastic paraplegia-associated<br />
Hspd1 gene encoding the Hsp60 chaperone results in early embryonic lethality<br />
in mice”, Cell Stress & Chaperones, vol. 15, nr. 6, s. 851-863. Artikel.<br />
Djafari, G., Rosendal, I., Hansen, O.I., “Fatal carbon monoxide poisoning: an outdoor occupational<br />
accident case”, Injury Prevention, 16 (suppl 1): A179. Abstract.<br />
Faergemann, C., Lauaritsen, J.M., Brink, O., Mortensen, P.B., 2010, “Do repeat victims of<br />
interpersonal violence have different demographic and socioeconomic characters from nonrepeat<br />
victims of interpersonal violence and the general population? A population-based casecontrol<br />
study”, Scandinavian Journal of Public Health, vol. 38, nr. 5, s. 524-532. Artikel.<br />
Freeman, M., Uhrenholt, L., Newgard, C., 2010, “Head Injuries in Lower Speed Collinear<br />
Collisions: An Analysis of the National Automotive Sampling System Database”, American<br />
Academy of Forensic Sciences: 62 nd Annual Scientific Meeting, s. 172-173. Konferenceabstract.<br />
Freeman, M., Uhrenholt, L., Newgard, C., 2010, “The Effect of Restraint Use on Skull Vault<br />
Fractures in Rollover Crashes”, American Academy of Forensic Sciences: 62 nd Annual Scientific<br />
Meeting, s. 171. Konferenceabstract.<br />
Frost, L., Banner, J., Bojsen-Møller, M., 2010, ”Picture of the month: cerebral hemorrhage”,<br />
Ugeskrift <strong>for</strong> Læger, vol. 172, nr. 20, s. 1540. Artikel.<br />
22
Hansen, J., Bross, P., 2010, “A cellular viability assay to monitor drug toxicity”, Methods in<br />
molecular biology (Clifton, N.J.), vol. 648, s. 303-11. Artikel.<br />
Hansen, J., Lesnikova, I., Banner, J., 2010, ”PCR-based quality evaluation of DNA extracted<br />
from autopsy tissue material archived at department of Forensic Medicine <strong>Aarhus</strong> University”,<br />
Årsmøde i Dansk Selskab <strong>for</strong> <strong>Retsmedicin</strong>. Poster + konferenceabstract.<br />
Hansen, L. Aa., Mikkelsen, S.J., Sabroe, S., Charles, A.V., 2010, ”Medical findings and legal<br />
outcomes in sexually abused children”, Scandinavian Journal of Forensic Sciences, vol. 55,<br />
nr. 1, s. 104-9. Artikel.<br />
Hansen, O.I., 2010, “Fatal carbon monoxide poisoning: an outdoor occupational accident<br />
case”, ved 10 th World Conference on Injury Prevention & Safety Promotion (SAFETY). Poster.<br />
Hansen, O.I., 2010, “Impact of sperm and alcohol evidence on the legal outcome in sexual<br />
assault cases”, ved 10 th World Conference on Injury Prevention & Safety Promotion<br />
(SAFETY). Poster.<br />
Hansen, O.I., Brink, O., 2010, ”Sexual victimisation and legal outcome by documentation of<br />
sperm and alcohol”, Injury Prevention, 16 (suppl 1): A177. Abstract.<br />
Hansen, O.I., Christensen, G., 2010, ”Forensic examination and police questioning of survivors<br />
of rape”, ved 2 nd International Conference on Survivors of Rape. Workshop.<br />
Hasselstrøm, J.B., Sejr Gothelf, Aa., 2010, ”Ion suppression from blood collection devices”,<br />
ved 27 th Montreux Symposium on LC/MS, Montreux, Schweiz. Konferenceabstract.<br />
Larsen, M.K., 2010, “Genetic aspects of sudden death in youth – a retrospective study of familial<br />
hypercholesterolemia”, American Academy of Forensic Sciences 62 nd Annual Scientific<br />
Meeting. Poster.<br />
Larsen, M.K., Nissen, P.H., Kristensen, I.B., Banner, J., 2010, “Phenotypic Variants of Fibrofatty<br />
and Fatty Replacement in Cases of Sudden Cardiac Death”, 4 th Biennal Meeting of The<br />
Association <strong>for</strong> European Cardiovascular Pathology. Poster.<br />
Lindholst, C., 2010, “Kemiske fingeraftryk – en retsmedicinsk undersøgelse”, Ugeskrift <strong>for</strong><br />
Læger, vol. 172, nr. 12, s. 959. Artikel.<br />
Lindholst, C., 2010, ”Long term stability of cannabis resin og cannabis extracts”, Australian<br />
Journal of Forensic Sciences, vol. 42, nr. 3, s. 181-190. Artikel.<br />
23
Nielsen, T.S., Dalager, S., Larsen, M.K., Jensen, H.K., Banner, J., 2010, ”Overset Wolff-<br />
Parkinson-White-syndrom”, Ugeskrift <strong>for</strong> Læger, vol. 172, nr. 37, s. 2521-2. Artikel.<br />
Petersen, L.K., Lidang, M., Niemann, I., Dinesen, J., Hansen, O.I., Svanholm, H., 2010, ”Tidligere<br />
screeningshistorie hos århusianske kvinder med cervixcancer”, Månedsskrift <strong>for</strong> Praktisk<br />
Lægegerning, 88 (10), s. 842-846. Artikel.<br />
Rasmussen, A.S., Lauridsen, H., Laustsen, C., Jensen, B., Fjord, S., Uhrenholt, L., Boel,<br />
L.W.T., Uldbjerg, N., Wang, T., Pedersen, M., 2010, ”High-resolution ex vivo magnetic resonance<br />
angiography: a feasibility study on biological and medical tissues”, B M C Physiology,<br />
vol. 10, nr. 3. Artikel.<br />
Støttrup, N., Løfgren, B., Birkler, R.I.D., Nielsen, J.M., Wang, L., Cladarone, C.A., Kristiansen,<br />
S.B., Contractor, H., Johannsen, M., Bøtker, H.E., Nielsen, T.T., 2010, “Inhibition of the<br />
malate-aspartate shuttle by pre-ischaemic aminooxyacetate loading of the heart induces cardio-protection”,<br />
Cardiovascular Research, vol. 88, nr. 2, s. 257-66. Artikel.<br />
Sørensen, L.K., 2010, “Determination of acidic and neutral therapeutic drugs in human blood<br />
by LC-ESI-MS/MS”, TIAFT, Bonn. Poster.<br />
Telving, R.; Andreasen, M.F., 2010, “Screening analysis <strong>for</strong> drugs dangerous to road safety in<br />
whole blood using ultra per<strong>for</strong>mance liquid chromatography time-of-flight mass spectrometry<br />
(UPLC-TOF MS)”, TIAFT, Bonn. Poster.<br />
Thomsen, A.H., Jurik, A.G., Uhrenholt, L., Vesterby, A., 2010, ”Traumatic Death in Ankylosing<br />
Spondylitis – A Case Report”, Journal of Forensic Sciences, vol. 55, nr. 4, s. 1126-9.<br />
Thomsen, J.L., Banner, J., 2010, “Der dør <strong>for</strong> mange psykiatriske patienter”, Ugeskrift <strong>for</strong><br />
Læger, vol. 33, nr. 172, s. 2056-2057. Kommentar/debat.<br />
Thomsen, J.S., Brüel, A., Brixen, K., Vesterby, A., Hauge, E.M., 2010, ”Maximum Stress<br />
Peaks after Growth while Volumetric Bone Mineral Density does not”, American Society <strong>for</strong><br />
Bone and Mineral Research. Konferenceabstract.<br />
Uhrenholt, L., 2010, ”Whiplashskader – diskrete læsioner i halshvirvelsøjlen”, Nordisk<br />
Whiplashkonference. Inviteret oral præsentation.<br />
Uhrenholt, L., 2010, “Whiplash Associated Disorders – et reelt sundhedsmæssigt problem:<br />
Kommentar til Rasmussen C, Stenager E, Vinter Nielsen C. Sociale, økonomiske og kulturelle<br />
aspekter ved whiplash”, Ugeskrift <strong>for</strong> Læger, vol. 172, nr. 45, s. 3128. Kommentar/debat.<br />
24
Uhrenholt, L., Andersen, L.M., Gaborit, F., 2010, ”Injuries to Abdominal Organs in Fatal<br />
Road Traffic Crash Victims”, American Academy of Forensic Sciences, 62 nd Annual Scientific<br />
Meeting, s. 277. Konferenceabstract.<br />
Uhrenholt, L., Boel, L.W.T., 2010, ”Contributions from <strong>for</strong>ensic imaging to the investigation<br />
of upper cervical fractures”, Journal of Forensic Sciences, vol. 55, nr. 6, s. 1598. Artikel.<br />
Uhrenholt, L., Freeman, M., 2010, “The Role of Microscopic Postmortem Study in Explaining<br />
Traffic-Crash Related Neck Injury – a Systematic Review”, American Academy of Forensic<br />
Sciences: 62 nd Annual Scientific Meeting, s. 320-321. Konferenceabstract.<br />
Uhrenholt, L., Freeman, M., Jurik, A.G., Jensen, L.L., Gregersen, M.E.G., Boel, L.W.T.,<br />
Kohles, S.S., Thomsen, A.H., 2010, ”Esophageal injury in fatal rear-impact collisions”, Forensic<br />
Sciences International. Artikel, e-pub ahead of print.<br />
Uhrenholt, L., Gregersen, M.E.G., Vesterby, A., Hauge, E.M., Nielsen, E., 2010, ”Undersøgelser<br />
af afdøde kan bidrage til <strong>for</strong>ståelsen af whiplash efter trafikulykke: Kommentar til<br />
Staehelin Jensen, T., Kasch H, Winther Bach F et al. Definition, klassification og epidemiologi<br />
ved whiplash”, Ugeskrift <strong>for</strong> Læger, vol. 172, nr. 45, s. 3129. Kommentar/debat.<br />
Uhrenholt, L., Schumacher, B., Freeman, M., 2010, “Obduktion og blodprøvetagning udføres<br />
sjældent ved trafikdrab”, Ugeskrift <strong>for</strong> Læger, vol. 172, nr. 39, s. 2683-7. Artikel.<br />
Ylijoki-Sørensen, S., Sajantila, A., Bøggild, H., Boldsen, J.L., Boel, L.W.T., 2010, ”Presentation<br />
of a ph.d. project: Medico-legal autopsy as a tool to better mortality statistics and healthcare:<br />
Comparing practices in Denmark and in Finland”, Årsmøde i Dansk Selskab <strong>for</strong> <strong>Retsmedicin</strong>,<br />
Mundtlig præsentation + konferenceabstract.<br />
Formidling<br />
Fra ”JP Århus, 14. december 2010”<br />
Jytte Banner, professor, ph.d., <strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong> <strong>Institut</strong> under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet,<br />
<strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>, har modtaget 150.000 fra Frøkenerne Anny og Dagny Hjerrilds<br />
Fond til afskaffelse af dyre<strong>for</strong>søg i den videnskabelige <strong>for</strong>skning. Prisen gives som støtte til<br />
hendes <strong>for</strong>skning i årsagerne til pludselig uventet hjertedød, der benytter sig af væv fra afdøde<br />
frem <strong>for</strong> <strong>for</strong>søgsdyr.<br />
Jytte Banner har 04.12.2010 givet interview til radioens P4 i anledning af overrækkelsen af<br />
denne pris.<br />
Jytte Banner, som led i en <strong>for</strong>edragsrække: Man jager et bæst – <strong>Retsmedicin</strong>.<br />
25
Ole Ingemann Hansen er interviewet til http://rabatpaavoldtaegt.mediajungle.dk/ 28. september<br />
2010 af journalisthøjskole-elever om ”Rabat på voldtægt af <strong>for</strong>svarsløse”.<br />
Ole Ingemann Hansen: Retsligt udfald af voldtægtssager – har ofrets alkoholindtag en betydning?<br />
(årsrapport 2010, Center <strong>for</strong> Voldtægtsofre, <strong>Aarhus</strong>).<br />
Christian Lindholst: Artikel i Ekstra Bladet Skole, 08. marts 2010: Unge og narko: Lotteri<br />
med livet.<br />
Flere af instituttets ansatte har desuden holdt populærvidenskabelige <strong>for</strong>edrag i såvel faglige<br />
som ikke-faglige <strong>for</strong>eninger og organisationer.<br />
26
Nye syntetiske cannabisstoffer fundet i urteblandinger<br />
ved afdelingsleder, cand.scient., ph.d. Mogens Johannsen<br />
I løbet af de sidste år har en ny type stoffer bredt sig på det illegale stofmarked i Europa. De<br />
<strong>for</strong>handles typisk i små poser f.eks. mærket ”Spice”, der ifølge deklarationen indeholder en<br />
blanding af <strong>for</strong>skellige tørrede urter og ekstrakter. Flere af disse urter er kendt <strong>for</strong> at give en<br />
svagt eu<strong>for</strong>iserende effekt, der i nogle tilfælde kan<br />
sammenlignes med effekten af cannabis eller hash.<br />
Det har der<strong>for</strong> været en overraskelse at disse ”lovlige”<br />
urteblandinger ifølge <strong>for</strong>lydender fra brugere på<br />
internettet har været ret virkningsfulde. Da urteblandingerne<br />
efterhånden er blevet relativt udbredte,<br />
er flere prøver blevet sendt ind til retskemiske<br />
undersøgelser. Disse har fastslået, at poserne som<br />
deklareret indeholder en række <strong>for</strong>skellige plantetyper.<br />
Overraskende nok blev en række ikke naturligt <strong>for</strong>ekommende stoffer også påvist. Syntetiske<br />
stoffer, som fra den videnskabelige litteratur er kendt <strong>for</strong> at have en særdeles stærk cannabislignende<br />
effekt, men hvor der ellers ikke <strong>for</strong>eligger nogen videnskabelig dokumentation på<br />
deres biologiske effekter og toksicitet. Med undersøgelserne blev der således klarlagt, hvor<strong>for</strong><br />
disse Spice-produkter var så virkningsfulde. Man kan kun gisne om <strong>for</strong>målet med at skjule<br />
disse aktive stoffer i urteblandingerne. På en måde gav det brugerne en illusion om, at de alene<br />
indtog en blanding af naturligt <strong>for</strong>ekommende stoffer, hvilket måske virker relativt harmløst.<br />
På den anden side undveg det måske også indledningsvist myndighedernes opmærksomhed,<br />
såvel som det gav retskemikerne en relativt stor ud<strong>for</strong>dring at identificere de nye stoffer,<br />
da de ikke tidligere var kendt som misbrugsstoffer. Efter de første fund af disse såkaldte syntetiske<br />
cannabinoider er der påvist flere end 30 <strong>for</strong>skellige stoffer i hele Europa, hvoraf de<br />
fleste er blevet optaget på den danske narkolovgivning. Dette er et ret stort antal set i lyset af,<br />
at narkotikabekendtgørelsen i alt kun omfatter omkring 300 stoffer.<br />
Forskellige planter med svag cannabislignende effekt.<br />
27
Retsantropologi og CT scanning i retsmedicinen<br />
opgraderes<br />
ved vicestatsobducent, ph.d. Lene Warner Thorup Boel<br />
28<br />
Lene Warner Thorup Boel<br />
Vicestatsobducent pr. 01.12.2010<br />
Speciallæge i retsmedicin<br />
Speciallæge i patologisk anatomi og cytologi<br />
ph.d. grad fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet,<br />
<strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong><br />
Ansvars- og <strong>for</strong>skningsområder<br />
Retsantropologi er et vigtigt element i retsmedicin; eksempelvis har aldersvurdering betydning<br />
<strong>for</strong> identifikation af såvel afdøde som levende personer i flygtninge/indvandrer-sager.<br />
I 2001 fik Lene Warner Thorup Boel tildelt sin ph.d. grad <strong>for</strong> en afhandling inden <strong>for</strong> det retsantropologiske<br />
område. Hun har oprettet det antropologiske laboratorium på det nye <strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong>e<br />
<strong>Institut</strong> på <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>shospital Skejby i 2007 og er således ansvarlig <strong>for</strong> laboratoriets<br />
indretning, funktioner og drift. Det antropologiske laboratorium er knyttet til instituttets<br />
hårdtvævslaboratorium, hvilket skaber unikke muligheder <strong>for</strong> både diagnostik og<br />
<strong>for</strong>skning på knoglevæv; disse muligheder er blevet udnyttet bl.a. i relation til kvælnings- og<br />
børnemishandlingssager. Lene Warner Thorup Boel <strong>for</strong>tsætter sin antropologiske <strong>for</strong>skning<br />
inden <strong>for</strong> aldersbestemmelse og identifikation med fokus på anvendelse af nye metoder som<br />
molekylærbiologi og CT scanning.<br />
CT scanning af afdøde er <strong>for</strong>holdsvist nyt, og<br />
kun få retsmedicinske institutter i verden råder<br />
over en CT scanner. I 2008 anskaffede <strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong><br />
<strong>Institut</strong> i <strong>Aarhus</strong> en CT scanner til brug<br />
ved de retsmedicinske obduktioner. Lene Warner<br />
Thorup Boel har siden været ansvarlig <strong>for</strong><br />
scanneren såvel i det daglige arbejde som på det<br />
udviklingsmæssige område. Siden 2008 er der<br />
<strong>for</strong>etaget CT scanning af mere end 600 afdøde<br />
<strong>for</strong>ud <strong>for</strong> den retsmedicinske obduktion i <strong>Aarhus</strong>.<br />
Scanneren og det billeddiagnostiske arbejde blev akkrediteret af DANAK i 2010. Lene<br />
Warner Thorup Boel arbejder med udviklingen af de billeddiagnostiske metoders anvendelse i<br />
retsmedicinen. Hun har sammen med flere interne og eksterne samarbejdspartnere en strategi
klar <strong>for</strong> den fremtidige metodeudvikling og <strong>for</strong>skning ved CT scanneren, der skal bidrage til<br />
fuldstændig beskrivelse af traumemekanismer, som danner grundlag <strong>for</strong> vurdering af dødsårsager<br />
og rekonstruktion af et sags<strong>for</strong>løb. Dette kan i sidste ende have betydning <strong>for</strong> afklaring<br />
af skyldsspørgsmål og dermed også <strong>for</strong> retssikkerheden i Danmark.<br />
29
<strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong> <strong>Institut</strong>s rekvirerede arbejde<br />
<strong>Institut</strong>tet består p.t. af to afdelinger, Afdeling <strong>for</strong> Retspatologi og Klinisk <strong>Retsmedicin</strong> og<br />
Retskemisk Afdeling, med fælles reception i stueetagen; Retskemisk Afdeling på 1. sal og<br />
Retspatologi og Klinisk <strong>Retsmedicin</strong> i stue- og underetage, hvor der er ambulanceadgang,<br />
obduktions- og opbevaringsfaciliteter, CT scanning og retsantropologisk laboratorium.<br />
<strong>Institut</strong>tet varetager opgaver <strong>for</strong> politidirektørerne i Nordjylland, Østjylland, Sydøstjylland,<br />
Midt- og Vestjylland samt enkelte andre rekvirenter. Det drejer sig om findestedsundersøgelser,<br />
retslægelige ligsyn, obduktioner, retsodontologiske undersøgelser, CT scanning, retsantropologiske<br />
undersøgelser, personundersøgelser og udtalelsessager samt retskemiske undersøgelser,<br />
alkoholanalyser og undersøgelse af narko-effekter. Der afholdes tillige retslægelige<br />
ligsyn på instituttet ved embedslæge og politi.<br />
<strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong> <strong>Institut</strong> har derudover regionalafsnit <strong>for</strong> klinisk retsmedicin i Aalborg og Herning.<br />
Finansiering<br />
<strong>Institut</strong>tets rekvirerede arbejde (også benævnt myndighedsbetjening) er henlagt til universitetet,<br />
men drives <strong>for</strong> midler fra Justitsvæsenet samt enkelte andre rekvirenter, f.eks. Arbejdsskadestyrelsen,<br />
Forsvarets Auditørkorps, Udlændingeservice og <strong>for</strong>sikringsselskaber. Priserne<br />
fastsættes af Justitsministeriet i samarbejde med universitetet, og ministeriet godkender regnskabet.<br />
Personalet er ansat af universitetet, men aflønnes hovedsageligt af midler fra det rekvirerede<br />
arbejde.<br />
I 2010 var omsætningen på 35.444.920 kr.<br />
Administration<br />
Statsobducenten er ansvarlig <strong>for</strong> de rekvirerede opgaver ved instituttet (myndighedsbetjening).<br />
Administrationen sker i samarbejde med <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>s Budget- og Planlægningskontor<br />
ved kontorchef Kirsten Skjødt og fuldmægtig Eddie Kvistgaard Skinneholm.<br />
30
Retspatologisk Afdeling<br />
Introduktion<br />
Afdelingen blev akkrediteret af DANAK i december 2005 efter Dansk Standard SD/EN<br />
ISO/IEC 17020, hvor<strong>for</strong> <strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong> <strong>Institut</strong> har DANAK’s mærke – ”kongekronen” – på<br />
erklæringerne.<br />
Akkreditering er en uafhængig bedømmelse af <strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong> <strong>Institut</strong>s kompetence og evne<br />
til at udføre en bestemt opgave i overensstemmelse med de givne krav og standarder. Akkrediteringen<br />
betyder, at <strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong> <strong>Institut</strong> kan dokumentere over <strong>for</strong> rekvirenter, myndigheder<br />
og andre samarbejdspartnere, at kvaliteten af instituttets undersøgelser lever op til kravene<br />
i standarder og lovgivning. Akkrediteringen skal også garantere, at <strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong> <strong>Institut</strong><br />
er uvildigt og kompetent, hvilket instituttets tilknytning til universitetet er med til at sikre.<br />
Der føres løbende tilsyn med, at <strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong> <strong>Institut</strong> opfylder disse krav ved regelmæssige<br />
inspektionsbesøg og interne audits.<br />
Sundhedsstyrelsen har i februar 2008 godkendt retsmedicin som lægeligt speciale, og uddannelsen<br />
af kommende patologer/retspatologer er en vigtig, men også tidskrævende aktivitet på<br />
afdelingen.<br />
Det er imidlertid vigtigt, at der afsættes de nødvendige ressourcer til dette <strong>for</strong>mål <strong>for</strong> at sikre,<br />
at der også i fremtiden uddannes speciallæger i retsmedicin af høj faglig kvalitet.<br />
31
Retslægelige obduktioner<br />
I 2010 udførte <strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong> <strong>Institut</strong> 386 obduktioner, hvoraf de 378 var begæret af politiet<br />
og statsadvokaterne, 2 af Arbejdsskadestyrelsen, 2 af Havarikommissionen <strong>for</strong> Civil Luftfart,<br />
3 af Forsvarets Auditørkorps og 1 af et <strong>for</strong>sikringsselskab. I de politibegærede undersøgelser<br />
er medregnet 3 undersøgelser af uidentificerede personer, hvor der er <strong>for</strong>etaget CT scanning<br />
og retsodontologisk undersøgelse, men ikke obduktion. Disse tre er udeladt i de nedenstående<br />
beregninger af dødsomstændigheder.<br />
Undersøgelserne <strong>for</strong>deler sig på 269 mænd og 117 kvinder. Obduktionerne <strong>for</strong> Arbejdsskadestyrelsen<br />
vedrører overvejende ældre personer, medens de øvrige har en overvægt af yngre,<br />
således var der i aldersgruppen 0-14 år ni, heraf fem under 1 år.<br />
Obduktioner begæret af politiet er det laveste antal de sidste 30 år. Til sammenligning <strong>for</strong>etog<br />
instituttet i 2009 523 obduktioner <strong>for</strong> politiet – dette var til gengæld det højeste i mange år.<br />
Til dels kan det faldende undersøgelsesantal <strong>for</strong>klares ved de nye optageområder, hvor instituttet<br />
i <strong>Aarhus</strong> den 1. januar 2010 mistede obduktionerne <strong>for</strong> de gamle politikredse Esbjerg,<br />
Varde og Ribe i Syd- og Sønderjyllands politikreds (dog med undtagelse af en enkelt obduktion<br />
fra Esbjerg, som blev bestilt i den 30. december 2009 og der<strong>for</strong> <strong>for</strong>etaget i <strong>Aarhus</strong>).<br />
Obduktioner begæret af Arbejdsskadestyrelsen "toppede" i perioden 1986-91, hvor der var<br />
mange undersøgelser <strong>for</strong> asbestbetingede skader. Antallet af disse obduktioner har de seneste<br />
år været under 10 pr. år.<br />
600<br />
500<br />
400<br />
300<br />
200<br />
100<br />
0<br />
32<br />
Obduktioner pr. år<br />
01 02 03 04 05 06 07 08 09 10<br />
DO = Obduktioner begæret af Arbejdsskadestyrelsen, Havarikommissionen <strong>for</strong><br />
Civil Luftfart, Forsvarets Auditørkorps eller <strong>for</strong>sikringsselskab<br />
LO = Obduktioner begæret af politi eller statsadvokat<br />
DO<br />
LO<br />
I ALT
Antallet af politibegærede obduktioner og obduktioner begæret af Arbejdsskadestyrelsen og<br />
andre i de enkelte politikredse.<br />
Ny politikreds<br />
01<br />
Nordjylland<br />
02<br />
Østjylland<br />
03<br />
Midt- og<br />
Vestjylland<br />
04<br />
Sydøstjylland<br />
05<br />
Syd- og<br />
Sønderjylland<br />
82<br />
118<br />
85<br />
100<br />
1<br />
Tidligere<br />
politikreds<br />
Obd. begæret af<br />
politi<br />
og<br />
statsadvokatur<br />
Obd. beg. af<br />
Arb.skadest.,<br />
Havarikomm.,<br />
Auditør,<br />
<strong>for</strong>sikr.selskab<br />
Obduktioner<br />
i alt<br />
Aalborg 45 0 45<br />
Frederikshavn 11 1<br />
Hjørring 17 2<br />
Hobro 3 0<br />
Løgstør 3 0<br />
Grenaa 5 0<br />
Randers 24 0<br />
Århus 89 0<br />
Herning 24 1<br />
Holstebro 7 0<br />
Ringkøbing 2 0<br />
Silkeborg 9 0<br />
Skive 5 1<br />
Thisted 18 1<br />
Viborg 16 1<br />
Fredericia 3 0<br />
Horsens 22 0<br />
Kolding 28 0<br />
Skanderborg 6 0<br />
Vejle 41 0<br />
Esbjerg<br />
1<br />
0<br />
12<br />
19<br />
3<br />
3<br />
5<br />
24<br />
89<br />
25<br />
7<br />
2<br />
9<br />
6<br />
19<br />
17<br />
3<br />
22<br />
28<br />
6<br />
41<br />
1<br />
33
Obduktioner begæret af Statsadvokater<br />
Med nugældende regler om klager over politiets virksomhed kan politiet ikke selv undersøge<br />
sager vedrørende dødsfald i detentioner, under anholdelser m.v., og disse sager efter<strong>for</strong>skes af<br />
statsadvokaterne. Sagerne er karakteriserede ved, at der ikke primært <strong>for</strong>eligger politirapporter,<br />
men at afhøringen af de implicerede politifolk <strong>for</strong>etages af Statsadvokaten, ligesom Statsadvokaten<br />
også afholder det retslægelige ligsyn sammen med embedslægen.<br />
I 2010 var der ingen obduktioner begæret af statsadvokaturen i instituttets optageområde.<br />
Obduktioner begæret af Arbejdsskadestyrelsen, <strong>for</strong>sikringsselskaber<br />
og andre<br />
I 2010 udførtes 2 obduktioner på begæring af Arbejdsskadestyrelsen, 2 obduktioner <strong>for</strong> Havarikommissionen<br />
<strong>for</strong> Civil Luftfart (samme flyulykke i privatfly), 3 obduktioner <strong>for</strong> Forsvarets<br />
Auditørkorps (alle tre soldater, to dræbt i Afghanistan og en omkommet ved trafikulykke i<br />
Libanon) og 1 obduktion <strong>for</strong> et <strong>for</strong>sikringsselskab.<br />
Antallet af obduktioner, begæret af Arbejdsskadestyrelsen, har været faldende gennem de<br />
sidste år, det største antal <strong>for</strong>ekom i midten af firserne med mere end 100 per år.<br />
Hovedparten af disse obduktioner var begrundet i mistanke om erhvervssygdomme, nogle<br />
med pludselig uventet død på arbejdspladsen, og kun enkelte vedrørte ulykker. Tidligere optrådte<br />
i Jylland en del tilfælde af silikose, men disse er nu sjældne. Obduktioner rekvireret på<br />
mistanke om opløsningsmiddelsyndrom ("malersyndrom") er <strong>for</strong>svundet.<br />
Hovedparten af obduktionerne kunne henføres til mistanke om følge af asbesteksposition,<br />
hvor en stor virksomhed i Aalborg anvendte asbest i produktionen, men også værftsarbejdere,<br />
mekanikere, tømrere og arbejdere beskæftiget med reparation af togvogne og lokomotiver har<br />
været udsat. Obduktionen er vigtig, og der udføres omfattende mikroskopiske undersøgelser<br />
<strong>for</strong> at påvise eller afvise tilstedeværelsen af asbestholdigt materiale i lungerne.<br />
Faldet i obduktionstallet skyldes <strong>for</strong>mentlig, at <strong>for</strong>buddet mod anvendelse af asbest har medført<br />
færre asbestbetingede lidelser.<br />
Det skal bemærkes, at obduktioner af denne type er vigtige og kan være med til at påvise faremomenter<br />
ved nye industrielle eller miljømæssige påvirkninger, der først gør sig gældende<br />
længe efter påvirkningen.<br />
34
Dødsmåder<br />
De 383 obduktioner <strong>for</strong>deler sig på følgende dødsmåder:<br />
Dødsmåde Antal obduktioner<br />
Ulykke 177<br />
Naturlig død 150<br />
Selvmord 23<br />
Drab / Vold 13<br />
Uoplyst 20<br />
De tilfælde, hvor dødsmåden ikke kunne fastslås med sikkerhed, drejer sig væsentligst om<br />
<strong>for</strong>giftningstilfælde, hvor det kan være vanskeligt at afgøre, om der <strong>for</strong>eligger ulykke ved<br />
overdosering eller selvmord.<br />
Naturlig død: Naturlig død udgør med 150 en stor gruppe af retsmedicinsk instituts obduktioner.<br />
Det drejer sig om sager vedrørende pludselig uventet død, dødfundne, erhvervssygdomme<br />
og dødsfald i tilslutning til lægelig behandling, hvor der ikke <strong>for</strong>eligger en ulykkelig hændelse<br />
eller fejl.<br />
Kardiovaskulære lidelser har givet anledning til de fleste dødsfald, men også alkoholbetingede<br />
lidelser, blandt andet ketoacidose, <strong>for</strong>ekommer hyppigt.<br />
Pludselig spædbarnsdød uden kendt årsag (SIDS) er blevet sjælden; der har således i 2010<br />
kun været ét ved instituttet, hvilket er i overensstemmelse med erfaringer fra de øvrige nordiske<br />
lande.<br />
Der er i alt kun obduceret tre børn under 1 år, som er død en naturlig død. Dødsårsagen hos de<br />
to ikke SIDS dødsfald var lungebetændelse hos en 5 måneder gammel pige og medfødt hjertesygdom<br />
hos en 9 dage gammel dreng.<br />
35
Drab/vold: I instituttets materiale er inkluderet egentlige drab, også krigshandlinger, samt<br />
vold med døden til følge, men derimod ikke uagtsomt manddrab, der sædvanligvis klassificeres<br />
som ulykke.<br />
I 2005 var der 19 drab, i 2006 15, i 2007 25, i 2008 24, og i 2009 <strong>for</strong>etog instituttet 18 og i<br />
2010 13 drabsobduktioner.<br />
Der var 7 mænd og 6 kvinder, og ofrenes alder var fra 8 til 69 år. Kun et af ofrene var et barn.<br />
Drabsmetoderne var:<br />
36<br />
Skarp vold 3<br />
Stump vold 3<br />
Skud 4<br />
Kvælning 3
Selvmord: En mindre del af instituttets obduktioner, nemlig 23, vedrører selvmord. Obduktionsindikationen<br />
er ofte differentialdiagnosen mellem selvmord og anden dødsmåde, dødfundne<br />
uden sikker dødsårsag, men også tilfælde, hvor der er mistanke om, at læger har udskrevet<br />
medikamenter i <strong>for</strong> store mængder til suicidalfarlige personer.<br />
Selvmordsmetoderne var:<br />
Hængning m.m. 3<br />
Forgiftning 7<br />
Skud 3<br />
Stik/snit 3<br />
Drukning 3<br />
Andre 4<br />
Forgiftningerne er overvejende <strong>for</strong>årsaget af medikamenter eller narkotika, medens relativt få<br />
er tekniske gifte, herunder kulilte<strong>for</strong>giftninger (biludstødningsgas).<br />
Der var 13 mænd og 10 kvinder i alderen fra 20 til 78 år.<br />
37
Ulykker:<br />
38<br />
Forgiftning med medikamenter og narkotika 90<br />
Forgiftning med alkohol m.m. 10<br />
Forgiftning med luft<strong>for</strong>mige st. (kulilte) 10<br />
Trafikulykker – inkl. fly 19<br />
Fald 10<br />
Lægelige ulykker/komplikationer 11<br />
Drukning 8<br />
Andre 19<br />
Ulykkerne <strong>for</strong>deler sig på 128 mænd og 49 kvinder med en aldersspredning fra 17 til 91 år.<br />
Hovedparten af <strong>for</strong>giftningerne skyldes receptpligtig medicin og narkotika. Alkohol<strong>for</strong>giftninger<br />
var hyppige, dog ofte i kombination med andre <strong>for</strong>giftninger, hvorimod de tekniske<br />
gifte såsom kulilte er blevet sjældne. De fleste kulilte<strong>for</strong>giftninger er røg<strong>for</strong>giftninger. Næsten<br />
alle var med efterfølgende <strong>for</strong>brændinger.<br />
Narkomandødsfald:<br />
Narkomandødsfald udgør et væsentligt samfundsmæssigt problem. Justitsministeriet udstedte<br />
i 1971 et cirkulære, hvor det blev <strong>for</strong>eskrevet, at der skulle <strong>for</strong>etages obduktion og retskemisk<br />
undersøgelse ved dødsfald, der skete i <strong>for</strong>bindelse med narkotikamisbrug. Det vil sige at stort<br />
set alle narkomaner obduceres, og man har her fået et værdifuldt instrument til at følge situationen<br />
på narko-området.<br />
Ved narkoman <strong>for</strong>stås personer, som har eller har haft et misbrug af narkotiske stoffer, eller<br />
hvor der ved retskemisk undersøgelse er påvist <strong>for</strong>ekomst af et ikke lægeordineret narkotisk<br />
middel.<br />
I året 2010 har instituttet obduceret 111 personer med narkotikamisbrug (eufomani). Antallet<br />
af narkomandødsfald er det laveste i flere år, ”kun” 111 mod 118 i 2008 og 131 i 2009. Mange<br />
har været i 40 års alderen, men der er også en del yngre.<br />
De fleste dødsfald skyldes <strong>for</strong>giftninger med narkotika eller medikamenter, herunder Metadon.
Trafikulykker: Antallet af dødsofre ved trafikulykker har været faldende gennem flere år og er<br />
<strong>for</strong>tsat faldende, men kun relativt få af disse ofre obduceres. Ifølge ligsynsloven skal der <strong>for</strong>etages<br />
obduktion ved strafbare <strong>for</strong>hold, herunder også uagtsomt manddrab i trafikken, eller<br />
hvor der er tvivl om dødsmåden (ulykke eller naturlig død).<br />
De 19 ofre i 2010 <strong>for</strong>delte sig på følgende måde: Fører af motorkøretøj 6, passager i motorkøretøj<br />
6, fører af motorcykel 1, cyklist 3, fodgænger 1, pilot 1 og passager i fly 1.<br />
Fem af motorvognsførerne var impliceret i ulykke mod andet motorkøretøj, medens 1 var<br />
offer <strong>for</strong> soloulykke, og mc-føreren var impliceret i ulykke mod en bil.<br />
Trafikulykker udgør stadig et vigtigt samfundsmedicinsk problem, hvor retsmedicinske undersøgelser<br />
kan bidrage til klarlæggelse af ulykkesomstændighederne og indgå i profylaktiske<br />
<strong>for</strong>anstaltninger.<br />
Der bør <strong>for</strong>etages langt flere obduktioner af trafikofre, dels af hensyn til tiltale <strong>for</strong> uagtsomt<br />
manddrab, dels af hensyn til den samfundsmæssige interesse i at få klarlagt trafikulykkerne så<br />
godt som muligt med henblik på profylaktiske <strong>for</strong>anstaltninger.<br />
Der kan i øvrigt henvises til artiklen ”Obduktion og blodprøvetagning udføres sjældent ved<br />
trafikdrab” i Ugeskrift <strong>for</strong> Læger 2010.<br />
Dødsmåde uoplyst: Af de i alt 20 var der 9 <strong>for</strong>giftninger. I disse tilfælde har man oftest ikke<br />
kunnet afgøre, om dødsmåden var ulykke eller selvmord. I 6 tilfælde var dødsårsagen uoplyst.<br />
En væsentlig del af disse har været yngre mennesker, der er døde pludseligt og uventet, og<br />
hvor obduktion og supplerende undersøgelser ikke har klarlagt dødsårsagen, men må i nogle<br />
tilfælde <strong>for</strong>modes at være pludseligt opstået hjerterytme<strong>for</strong>styrrelse, der i visse tilfælde kan<br />
være arveligt betinget. Der vil der<strong>for</strong> i sådanne tilfælde blive <strong>for</strong>etaget henvisning af eventuelle<br />
pårørende til specialafdeling <strong>for</strong> udredning og eventuel genetisk undersøgelse.<br />
39
Klager over sundhedspersonale, tilsynssager og lægefejl<br />
Af Sundhedsloven fremgår, at dødsfald skal indberettes til politiet, når døden kan være følge<br />
af fejl, <strong>for</strong>sømmelse eller ulykkelig hændelse i <strong>for</strong>bindelse med behandling eller <strong>for</strong>ebyggelse<br />
af sygdom.<br />
Denne paragraf har i de senere år ført til et stigende antal retslægelige obduktioner, dels på<br />
grund af klager fra pårørende, men også <strong>for</strong> at modvirke klager ved pludselig uventet død,<br />
hvor afdøde har været tilset af læge eller har kontaktet vagtlæge. Findes der ved obduktionen<br />
<strong>for</strong>hold, som kan tyde på lægelig fejl eller <strong>for</strong>sømmelse, vil embedslægerne indsende sagen til<br />
orientering til Sundhedsstyrelsen i København (tilsynssager), og sagen kan herefter henlægges<br />
eller videresendes til Patientklagenævnet. Disse obduktioner er vigtige elementer i Sundhedsvæsenets<br />
kvalitetssikring. Det er p.t. uklart <strong>for</strong> instituttet, om dødsfald i <strong>for</strong>bindelse med utilsigtede<br />
hændelser kommer til retslægelige ligsyn, hvilket bør være tilfældet.<br />
Identifikationer<br />
Treogtredive døde har været uidentificeret ved obduktionens påbegyndelse, hvor<strong>for</strong> der er<br />
<strong>for</strong>etaget identifikationsprocedure. <strong>Institut</strong>tet har i de tilfælde (27), hvor der har <strong>for</strong>eligget<br />
tænder, samarbejdet med lektor, ph.d. Dorthe Arenholt Bindslev og lektor, ph.d. Alan Richards,<br />
Odontologisk <strong>Institut</strong>, <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>. I tre tilfælde har rekvirenten ikke ønsket<br />
obduktion, men instituttets medarbejdere har <strong>for</strong>etaget CT scanning og assisteret ved den<br />
odontologiske identifikation.<br />
Endvidere har man samarbejdet med de lokale politimyndigheder og Rigspolitiets Eftersøgnings-<br />
og Identifikationssektion.<br />
Der er yderligere <strong>for</strong>etaget 8 undersøgelser af ligdele, som ikke har kunnet identificeres.<br />
Findestedsundersøgelser<br />
I år 2010 har instituttet <strong>for</strong>etaget 28 findestedsundersøgelser/ligbesigtigelser vedrørende i alt<br />
28 personer. Alle undersøgelserne blev efterfulgt af obduktion.<br />
Findestedsundersøgelserne vedrører væsentligst drabssuspekte dødsfald. Det er vigtigt <strong>for</strong><br />
obducenten allerede på gerningsstedet at kunne se afdøde, medvirke til sikring af spor og<br />
dødstidsbestemmelse. Findestedsundersøgelser er særdeles vigtige af hensyn til en senere<br />
vurdering af sagen samt i tilfælde, hvor en retsmediciner indkaldes som sagkyndigt vidne.<br />
<strong>Institut</strong>tets medarbejdere har ikke i 2010 deltaget i gerningsstedsrekonstruktioner.<br />
40
Retslægelige ligsyn<br />
Der har i 2010 ved instituttet været afholdt 146 retslægelige ligsyn, heraf 113 efter kontraktlig<br />
aftale med Embedslægeinstitutionen, Region Syd, sammen med en repræsentant <strong>for</strong> Sydøstjyllands<br />
Politi på hhv. Kolding og Vejle Sygehus eller på instituttet, og 33 ligsyn i <strong>for</strong>bindelse<br />
med findestedsundersøgelser eller efter aftale med embedslæger og politi. Tillige har instituttets<br />
retsmedicinske teknikere assisteret ved 11 ligsyn, afholdt på instituttet af en embedslæge<br />
og en repræsentant <strong>for</strong> politiet.<br />
Andre undersøgelser<br />
Obduktionerne suppleres ofte med andre undersøgelser, den hyppigste er mikroskopi, <strong>for</strong>etaget<br />
i 378 sager, bakteriologisk undersøgelse i 78 sager, neuropatologisk undersøgelse i 27<br />
sager, røntgen i 3, CT scanning i 206, retsgenetisk undersøgelse i 13 sager, alkoholanalyse i<br />
349 sager, og der er rekvireret retskemisk undersøgelse i 302 sager.<br />
Aktiviteter i det histologiske laboratorium i år 2010:<br />
Paraffinklodser Objektglas HE-farvning Specialfarvn.<br />
Obduktioner 7.923 7.800 5.860 1.940<br />
Videnskabelige 1.308 2.000 1.000 1.000<br />
Udstrygninger 551 551<br />
Frysesnit 21 50 0 30<br />
Andet 10 35 26 9<br />
I alt 9.262 10.436 7.437 2.979<br />
HE-farvning = haematoxylin-eosin-farvning.<br />
Specialfarvningernes rækkefølge efter mængde har været:<br />
Weigerts Elastin, Jernfarvning, PAS ±diastase, PAS/AB, LFB-PAS, Fettrot, Ziehl-Nielsen<br />
(TB), Masson Trichrome, Toluidinblåt, Alkalisk Congo, Fibrinfarvning, AB og Gramfarvning.<br />
I specialfarvninger er indregnet 1032 immunfarvninger.<br />
Udover snit fra paraffinindstøbt væv er der fremstillet snit fra plastindstøbt væv til brug både i<br />
rutine og til <strong>for</strong>skning.<br />
Personalet i det histologiske laboratorium har tillige assisteret ved videnskabelige arbejder og<br />
metodeudvikling, specielt <strong>for</strong> molekylær retspatologi og hårdtvæv (knoglelaboratoriet).<br />
Endvidere har personalet i det histologiske laboratorium modtaget bioanalytikerstuderende på<br />
praktikophold.<br />
41
Klinisk retsmedicin<br />
Undersøgelse af volds- og voldtægtsofre, sigtede (personundersøgelser) i straffesager samt<br />
undersøgelse af ofre <strong>for</strong> tortur udgør en væsentlig del af <strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong> <strong>Institut</strong>s virksomhed.<br />
Undersøgelserne <strong>for</strong>etages <strong>for</strong> Nordjyllands Politi, Midt- og Vestjyllands Politi, Østjyllands<br />
Politi og Sydøstjyllands Politi. Enkelte undersøgelser <strong>for</strong>etages <strong>for</strong> statsadvokaterne.<br />
Undersøgelse af torturofre <strong>for</strong>etages på anmodning af Udlændingeservice og har som primært<br />
<strong>for</strong>mål at dokumentere eventuel tidligere tortur.<br />
<strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong> <strong>Institut</strong> har etableret Regionalafsnit <strong>for</strong> Klinisk <strong>Retsmedicin</strong> i Herning og Aalborg<br />
til undersøgelse af ofre og sigtede i straffesager.<br />
Undersøgelsen af ofrene <strong>for</strong>egår på Skadestuen, Herning Centralsygehus, og Skadestuen,<br />
Aalborg Sygehus Syd, i dertil indrettede lokaler, medens undersøgelse af sigtede <strong>for</strong>egår på<br />
Politigården i Herning og Aalborg, ligeledes i specielt indrettede lokaler.<br />
På regionalafsnittene i Herning <strong>for</strong>etages undersøgelser <strong>for</strong> Midt- og Vestjyllands politi, svarende<br />
til de tidligere politikredse Ringkøbing, Holstebro og Herning, medens der på regionalafsnittene<br />
i Aalborg <strong>for</strong>etages undersøgelser <strong>for</strong> Nordjyllands politi samt <strong>for</strong> Midt- og Vestjyllands<br />
politi, den tidligere Thisted politikreds. Voldtægtsofre fra en del af Sydøstjyllands politikreds<br />
(de tidligere Kolding og Fredericia politikredse) bliver undersøgt på Center <strong>for</strong> Voldtægtsofre,<br />
Gynækologisk Afdeling, Kolding Sygehus; de øvrige personundersøgelser henvises<br />
til undersøgelse på instituttet i <strong>Aarhus</strong>, hvor der er egnede lokaler til <strong>for</strong>målet.<br />
De øvrige politikredse får <strong>for</strong>etaget undersøgelserne på instituttet i <strong>Aarhus</strong>, hvor også personundersøgelser<br />
<strong>for</strong> Sydøstjyllands politi med undtagelse af voldtægtsofre finder sted. Denne<br />
struktur og organisering af undersøgelser af ofre og sigtede er løbende evalueret. Politikredsene<br />
har udtrykt stor tilfredshed med ordningen.<br />
Alle undersøgelserne <strong>for</strong>etages af vagtholdet på <strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong> <strong>Institut</strong>, dog <strong>for</strong>etages en del<br />
af undersøgelserne i Herning ved tilkald af speciallæge Erik Damberg, der er tilknyttet instituttet<br />
som konsulent.<br />
<strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong> <strong>Institut</strong> afholder fælles møder med repræsentanter <strong>for</strong> Nordjyllands og Midt-<br />
og Vestjyllands politikredse samt <strong>for</strong> skadestuerne i Herning og Aalborg med henblik på løbende<br />
at sikre kvaliteten af de rekvirerede undersøgelser.<br />
Siden 1. november 1999 er undersøgelser af voldtægtsofre i <strong>Aarhus</strong> blevet <strong>for</strong>etaget på ”Center<br />
<strong>for</strong> Voldtægtsofre”, <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>shospital, <strong>Aarhus</strong> Sygehus NBG.<br />
Undersøgelse af voldtægtsofre i instituttets øvrige optageområde undersøges i Herning, Aalborg<br />
og Kolding i tilknytning til dér lokaliserede centre <strong>for</strong> voldtægtsofre. <strong>Institut</strong>tet <strong>for</strong>etager<br />
ligeledes undersøgelse af de voldtægtsofre, der ikke ønsker at politianmelde overgrebet i første<br />
omgang, dog ikke i Kolding, hvor det p.t. er lægerne fra <strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong> <strong>Institut</strong> i Odense,<br />
der <strong>for</strong>etager disse undersøgelser.<br />
<strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong> <strong>Institut</strong> har i løbet af året deltaget i styregruppemøderne ved Center <strong>for</strong> Voldtægtsofre<br />
i <strong>Aarhus</strong>, der sammen med Rigshospitalet fungerer som nationalt videnscenter på<br />
området. <strong>Institut</strong>tet har derudover deltaget i centerets arbejdsgruppemøder samt fællesmøder<br />
med alle involverede faggrupper, herunder politiet – der henvises i øvrigt til Centrets årsberetning<br />
<strong>for</strong> 2010.<br />
42
Personundersøgelserne repræsenterer et udvalgt materiale, idet politiet rekvirerer retsmedicinsk<br />
undersøgelse primært efter overtrædelse af straffeloven og i mindre grad efter læsionernes<br />
sværhedsgrad. Sagerne bliver der<strong>for</strong> præget af <strong>for</strong>brydelser mod kønssædeligheden og<br />
grovere voldssager, specielt med greb om halsen. De lettere voldssager undersøges af læger<br />
på skadestuer og af alment praktiserende læger, som udsteder en politiattest.<br />
Personundersøgelserne prisfastsættes - ligesom obduktioner og findestedsundersøgelser - af<br />
Justitsministeriet i samarbejde med universitetet.<br />
43
Hvor <strong>for</strong>etages personundersøgelserne?<br />
REKVIRENT UNDERSØGELSESSTED ANTAL<br />
ØSTJYLLANDS<br />
POLITI<br />
SYDØSTJYLLANDS<br />
POLITI<br />
NORDJYLLANDS<br />
POLITI<br />
MIDT- OG VESTJYLLANDS<br />
POLITI<br />
44<br />
<strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong> <strong>Institut</strong> 40<br />
Center <strong>for</strong> Voldtægtsofre, <strong>Aarhus</strong> Sygehus 37<br />
Børnecentret, Skejby Sygehus (CBO) 7<br />
Andet (undersøgelse på sygehusafdeling) 10<br />
<strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong> <strong>Institut</strong> 40<br />
Center <strong>for</strong> Voldtægtsofre, <strong>Aarhus</strong> Sygehus 17<br />
Børnecentret, Skejby Sygehus (CBO) 16<br />
Center <strong>for</strong> Voldtægtsofre, Kolding Sygehus 10<br />
Andet (undersøgelse på sygehusafdeling) 9<br />
<strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong> <strong>Institut</strong> 6<br />
Regionalafsnit Aalborg Politigård 28<br />
Regionalafsnit Aalborg Sygehus 44<br />
Børnecentret, Skejby Sygehus (CBO) 11<br />
Andet (undersøgelse på sygehusafdeling) 1<br />
<strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong> <strong>Institut</strong> 28<br />
Regionalafsnit Herning Politigård 14<br />
Regionalafsnit Herning Sygehus 30<br />
Regionalafsnit Aalborg Politigård 3<br />
Regionalafsnit Aalborg Sygehus 6<br />
Center <strong>for</strong> Voldtægtsofre, Århus Sygehus 11<br />
Børnecentret, Skejby Sygehus (CBO) 7<br />
Andet (undersøgelse på sygehusafdeling) 5<br />
UDLÆNDINGESERVICE <strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong> <strong>Institut</strong> 8
Ny pol.kreds Antal<br />
Nordjylland 90<br />
Midt- og<br />
Vestjylland<br />
104<br />
Østjylland 94<br />
Sydøstjylland 92<br />
Tidligere pol.<br />
kreds<br />
Antal undersøgelser<br />
Løgstør 6<br />
Aalborg 69<br />
Hobro 1<br />
Frederikshavn 7<br />
Hjørring 7<br />
Herning 33<br />
Ringkøbing 14<br />
Holstebro 14<br />
Silkeborg 5<br />
Viborg 12<br />
Skive 11<br />
Thisted 15<br />
Århus 81<br />
Randers 11<br />
Grenaa 2<br />
Fredericia 8<br />
Vejle 31<br />
Horsens 36<br />
Skanderborg 3<br />
Kolding 14<br />
Udlænd.serv. 8 8<br />
Der har indtil 2008 været en<br />
markant stigning i antallet af<br />
personundersøgelser, fra 135 i<br />
1995 over 324 i år 2000 til 405<br />
i år 2006, 432 i 2007 og 441 i<br />
2008, i 2009 en mindre nedgang<br />
til 393 og til 388 i 2010.<br />
Stigningen har skyldtes undersøgelse<br />
af børn i sager om<br />
seksuelt overgreb og andre<br />
sædeligheds<strong>for</strong>brydelser, samt<br />
overtagelsen af personundersøgelserne<br />
fra embedslægerne i<br />
1999.<br />
Af de 388 undersøgte var 118<br />
sigtede og 270 <strong>for</strong>urettede.<br />
Af de 118 sigtede har 76 primært<br />
været undersøgt i voldssager<br />
og 33 i sædelighedssager,<br />
mens der har været 9 undersøgelser<br />
<strong>for</strong> anden kriminalitet,<br />
overvejende brandstiftelse.<br />
De sigtede har været 107<br />
mænd og 11 kvinder i alderen<br />
14-88 år.<br />
206 voksne ofre (61 mænd, 145 kvinder) har været undersøgt, heraf 103 (3 mænd, 100 kvinder)<br />
<strong>for</strong> voldtægt, voldtægts<strong>for</strong>søg og anden kønslig omgang. 92 tilfælde vedrører primært<br />
vold (stump og skarp vold samt skud) og kvælning. Motivet til en del af disse sager kan også<br />
være af seksuel karakter. Fire voldtægtssager blev efterfølgende anmeldt til politiet (efteranmeldte<br />
sager) og er blevet behandlet som udtalelsessager.<br />
Der er i årets løb <strong>for</strong>etaget otte undersøgelser <strong>for</strong> Udlændingeservice af asylansøgere (alle<br />
mænd) med henblik på følger efter tidligere udsættelse <strong>for</strong> tortur.<br />
45
GERNINGSMÆND 118<br />
46<br />
OFRE 270<br />
Voksne 214<br />
Børn 56<br />
Voldssag 76<br />
Sædelighedssag 33<br />
Andre 9<br />
Voldssag 94<br />
Sædelighedssag 112<br />
Tortur 8<br />
Sædelighedssag 41<br />
Andre 15<br />
Antallet af undersøgte børn er steget fra 15 i 1994 til 75 i 1997, 63 i 1998, 92 i 1999 og 73 i<br />
2000 til 82 i år 2001 med et fald til 72 i år 2002, 66 i 2003 og 58 i år 2004.<br />
I 2006 er der undersøgt 54 børn, i 2007 72 børn, i 2008 61 børn, i 2009 var der 45 undersøgelser,<br />
og i 2010 var der 59, heraf 3 gerningsmænd til voldtægt.<br />
Af de 56 ofre har der været 14 undersøgelser <strong>for</strong> fysisk børnemishandling (”battered child<br />
syndrome”), 1 med anden <strong>for</strong>m <strong>for</strong> vold, og der har været 41 undersøgelser <strong>for</strong> seksuelle<br />
overgreb. Af de 59 børn var de 18 drenge og de 41 var piger. Otte af drengene blev undersøgt<br />
<strong>for</strong> seksuelle <strong>for</strong>hold.<br />
Undersøgelse af børn udsat <strong>for</strong> seksuelle overgreb<br />
<strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong> <strong>Institut</strong> har siden 1994 anvendt kikkertinstrument, såkaldt kolposkop, i tilslutning<br />
til den retslægelige undersøgelse af børn, der har været udsat <strong>for</strong> seksuelt overgreb, i<br />
incestsager og lignende. De fleste sager vedrørende seksuelt overgreb på børn kommer først<br />
til politiets kendskab længe efter at misbruget har fundet sted, hvilket gør det vanskeligt ved<br />
en efterfølgende lægeundersøgelse at dokumentere et eventuelt overgreb. Anvendelse af kolposkop<br />
øger imidlertid muligheden <strong>for</strong> at iagttage <strong>for</strong>holdene i ydre kønsorganer og derved<br />
muligheden <strong>for</strong> at kunne konstatere eventuelle <strong>for</strong>andringer efter et tidligere overgreb. Kolposkopet<br />
er ikke i berøring med barnet, undersøgelserne udføres uden brug af instrumenter,<br />
og der anvendes ikke beroligende midler eller bedøvelse. Tolkningen af fundene er vanskelig,<br />
hvor<strong>for</strong> disse undersøgelser bør vedblive at være centraliserede.<br />
Alle børn, der kommer til undersøgelse, undersøges på Center <strong>for</strong> Børn udsat <strong>for</strong> Overgreb<br />
(CBO) med assistance fra specialuddannet børnesygeplejerske.<br />
CBO, der åbnede i november 2007, refererer organisatorisk til Børneafdelingen, <strong>Aarhus</strong> <strong>Universitet</strong>shospital<br />
Skejby, men fungerer i et ligeværdigt samarbejde med <strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong> <strong>Institut</strong><br />
og Østjyllands Politi. CBO er lokaliseret i nabobygningen til <strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong> <strong>Institut</strong>, og i centeret<br />
<strong>for</strong>etager politiet også videoafhøring af børn.<br />
<strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong> <strong>Institut</strong> indgår sammen med politiet i CBO’s ledelse, styre- og arbejdsgruppe,<br />
og deltager i tværfaglige møder ved centeret.
Der henvises i øvrigt til CBO’s årsberetning <strong>for</strong> 2010, hvori også findes pjece med in<strong>for</strong>mation<br />
om den retslægelige undersøgelse.<br />
Retspatologiske effektundersøgelser<br />
Undersøgelse af effekter <strong>for</strong> bl.a. DNA <strong>for</strong>etages på Retsgenetisk Afdeling, Københavns <strong>Universitet</strong>s<br />
<strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong>e <strong>Institut</strong>.<br />
Øvrige undersøgelser<br />
Nogle af instituttets læger har på konsulentbasis <strong>for</strong>etaget obduktioner <strong>for</strong> Grønlands Politi.<br />
Udtalelsessager<br />
Sekundær vurdering af sager til retsligt brug bør principielt <strong>for</strong>etages af Retslægerådet, men<br />
instituttet modtog i 2010 tolv sager fra Anklagemyndigheden (politi og statsadvokat) til udtalelse,<br />
hyppigt en vurdering af politiattester udstedt af ikke-retsmedicinere. Dette materiale er<br />
ofte mangelfuldt eller spinkelt, og det anbefales, at disse undersøgelser primært <strong>for</strong>etages af<br />
retslæger og ikke af skadestue- eller praktiserende læger – især i sager, hvor der er sket overtrædelse<br />
af de grovere straffelovsbestemmelser.<br />
I fire sager var et offer <strong>for</strong> seksuel <strong>for</strong>brydelse undersøgt ved Center <strong>for</strong> Voldtægtsofre og<br />
ønskede senere at indgive en sekundær anmeldelse til politiet. I disse sager har instituttet på<br />
basis af de <strong>for</strong>eliggende undersøgelser og den nu <strong>for</strong>eliggende politirapport afgivet erklæring<br />
til retslig brug samt indsendt materiale til DNA analyse m.v.<br />
Fremmøde i retten<br />
Statsadvokater og Anklagemyndigheden samt <strong>for</strong>svarsadvokater anmoder ofte om, at retsmedicinere<br />
møder i retten som sagkyndige vidner. Det drejer sig om såvel sager vedrørende obduktioner<br />
og personundersøgelser som om enkelte udtalelsessager. I 2010 har instituttets læger<br />
mødt 14 gange i retten og instituttets retskemikere 10 gange. Fremmøde i retten er ikke<br />
alene af betydning <strong>for</strong> denne, men også <strong>for</strong> obducenterne i det videre arbejde samt <strong>for</strong> kvalitetssikringen<br />
af det retsmedicinske arbejde.<br />
In<strong>for</strong>mation til pårørende i tilfælde af retslægelig obduktion<br />
<strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong> <strong>Institut</strong> udarbejdede i 2004 en in<strong>for</strong>mationspjece, som politiet kan udlevere til<br />
pårørende i de tilfælde, hvor der påtænkes udført en obduktion. Denne pjece redegør nøje <strong>for</strong>,<br />
hvad en retslægelig obduktion indebærer, og hvorledes den udføres; den kan læses på instituttets<br />
hjemmeside og rekvireres ved henvendelse til instituttet.<br />
47
Retskemisk Afdeling<br />
Introduktion<br />
Sektionen <strong>for</strong> retstoksikologi udfører avancerede kvantitative analyser <strong>for</strong> lægemidler og misbrugsstoffer<br />
samt alkohol og kulilte. Analyserne udføres hovedsageligt i biologisk materiale,<br />
hvor blod, urin og levervæv er det hyppigst anvendte.<br />
Rekvisitionerne <strong>for</strong>deler sig i tre typer af sager:<br />
48<br />
Færdselssikkerhed (T-sag)<br />
Obduktion (LO-sag)<br />
Personundersøgelse (E-sag)<br />
Til hver LO-sag udarbejdes en individuel toksikologisk vurdering, hvor der tages stilling til de<br />
fundne stoffers koncentration, farmakokinetik og farmakodynamik samt deres betydning <strong>for</strong><br />
dødsfaldet. Herudover ydes rådgivning til afdelingens rekvirenter (politi og domstole), sundhedsvæsnet,<br />
universiteter mm.<br />
Sektionen modtog i alt 1399 sager i 2010 til enten opbevaring eller analyse, hvoraf 712 var Tsager,<br />
384 var LO-sager og 303 var E-sager. Heraf blev 1072 rekvireret til undersøgelse <strong>for</strong><br />
lægemidler, misbrugsstoffer og alkohol, hvilket er stort set uændret i <strong>for</strong>hold til 2009 (1057<br />
sager). 110 sager blev sendt til alkohol analyse alene. Hver sag udgør en prøvetagning på en<br />
person. Alle T-sager blev sendt til kemianalyse (lægemidler og misbrugsstoffer), mens 75% af<br />
LO-sagerne og 24% af E-sagerne blev sendt til kemianalyse (lægemidler og misbrugsstoffer).<br />
Fordelingen og udviklingen i antallet af sager fremgår af Figur 1.<br />
Antal sager<br />
800<br />
700<br />
600<br />
500<br />
400<br />
300<br />
200<br />
100<br />
0<br />
Antal sager <strong>for</strong>delt på type og år<br />
E 08 E 09 E 10 LO 08 LO 09 LO 10 T 08 T 09 T 10<br />
Sagstype og år<br />
Sager ‐ total<br />
Sager til kemianalyse<br />
Figur 1: Fordeling af sager i perioden 2008 til 2010 på sagstype og år. E: personundersøgelsessager, LO: obduktionssager, T:<br />
færdselssikkerhedssager.
Rekvirenter<br />
Vores rekvirenter udgør Retspatologisk Afdeling på <strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong> <strong>Institut</strong> i Århus samt<br />
Nordjyllands, Midt- og Vestjyllands, Østjyllands og Sydøstjyllands politikredse. Andre rekvirenter<br />
er de øvrige politikredse i Danmark og sundhedsvæsenet.<br />
Fordelingen af sager på henholdsvis politikredse og byer fremgår af Figur 2 og 3. Figurerne<br />
indikerer en <strong>for</strong>holdsvis jævn <strong>for</strong>deling af E- og LO-sager mellem politikredse og byer, mens<br />
Århus og Østjyllands politikreds står <strong>for</strong> halvdelen af de rekvirerede T-sager. Figur 4 viser<br />
tilsvarende tal <strong>for</strong> 2010 korrigeret <strong>for</strong> befolkningsgrundlag i de enkelte kredse, hvilket enten<br />
tyder på en lavere <strong>for</strong>ekomst af sager med færdselssikkerhedsfarlige stoffer i trafikken i især<br />
Nordjyllands og Midt- og Vestjyllands politikredse eller en mindre indsats mod kørsel under<br />
påvirkning af færdselssikkerhedsfarlige stoffer i de nævnte politikredse.<br />
Antal sager<br />
400<br />
350<br />
300<br />
250<br />
200<br />
150<br />
100<br />
50<br />
0<br />
Antal sager <strong>for</strong>delt på politikreds og år<br />
08 09 10 08 09 10 08 09 10 08 09 10<br />
Midt‐ og Vestjyllands Politi Nordjyllands Politi Sydøstjyllands Politi Østjyllands Politi<br />
Figur 2: Fordeling af antal sager på sagstype og politikredse i perioden 2008 til 2010. E: personundersøgelsessager, LO:<br />
obduktionssager, T: færdselssikkerhedssager.<br />
49
Figur 3: Fordeling af antal sager på sagstype og politiby i 2010. E: personundersøgelsessager, LO: obduktionssager, T: færd‐<br />
selssikkerhedssager.<br />
Figur 4: Antal T‐sager i 2010 korrigeret <strong>for</strong> befolkningsgrundlag i fire politikredse. Alders‐ og køns<strong>for</strong>deling<br />
Tabel 1 viser blandt andet middelværdien af personalder <strong>for</strong>delt på sagstype, mens Figur 5<br />
viser alders<strong>for</strong>delingen grafisk. Alders<strong>for</strong>delingen er vist <strong>for</strong> perioden 2005 til 2010. Som<br />
<strong>for</strong>ventet er <strong>for</strong>delingen af T-sager skæv med flest blandt unge på 18-20 år. For E-sager er<br />
<strong>for</strong>delingen ligeledes skæv med et maksimum på 18 år. LO-sagerne er normal<strong>for</strong>delt på personalder,<br />
dog med meget få sager i alderen 3-14 år.<br />
50<br />
Antal sager<br />
Antal sager pr. indbygger<br />
300<br />
250<br />
200<br />
150<br />
100<br />
50<br />
0<br />
0,0007<br />
0,0006<br />
0,0005<br />
0,0004<br />
0,0003<br />
0,0002<br />
0,0001<br />
0<br />
Antal sager <strong>for</strong>delt på sagstype og politiby ‐ 2010<br />
Antal T‐sager i 2010 pr. befolkningsgrundlag i politikredse<br />
Midt‐ og Vestjyllands Politi Nordjyllands Politi Sydøstjyllands Politi Østjyllands Politi<br />
E<br />
LO<br />
T
Tabel 1: Personalder <strong>for</strong>delt på sagstype i perioden 2005-2010.<br />
Middel Median Min Max<br />
E‐sag 31,0 28,0 2,5 88,5<br />
LO‐sag 46,4 46,0 0,0 96,3<br />
T‐sag 29,3 26,7 15,2 76,2<br />
120<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
Figur 5: Personalder <strong>for</strong>delt på sagstype i perioden 2005‐2010. E: personundersøgelsessager, LO: obduktionssager, T: færd‐<br />
selssikkerhedssager.<br />
Køns<strong>for</strong>delingen mellem sagstyper er vist i Tabel 2 <strong>for</strong> perioden 2008-2010. Mænd dominerer<br />
i alle sagstyper og specielt i T-sager er køns<strong>for</strong>delingen meget markant med en overvægt af<br />
mænd på 93,4%.<br />
Tabel 2: Køns<strong>for</strong>deling på sagstyper i perioden 2008‐2010. E: personundersøgelsessager, LO: obduktionssager, T: færdsels‐<br />
sikkerhedssager.<br />
Sagstype Kvinde (%) Mand (%)<br />
E 39,3 60,7<br />
LO 32,0 68,0<br />
T 6,6 93,4<br />
Alders<strong>for</strong>deling (2005‐2010)<br />
1 6 11 16 21 26 31 36 41 46 51 56 61 66 71 76 81 86 91<br />
E‐sager<br />
LO‐sager<br />
T‐sager<br />
51
Produktion<br />
Færdselssikkerhed (T-sag)<br />
Siden introduktionen af Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 655 af 19. juni 2007 har der<br />
været store stigninger i antallet af T-sager. Sidste års stigning på 147% i antallet af T-sager er<br />
reduceret til en stigning på 18% og synes dermed at være på vej mod en stabilisering. I alt<br />
modtog sektionen 712 T-sager i 2010, hvoraf 89% af sagerne indeholdt stoffer i koncentrationer<br />
over vores analytiske detektionsgrænse, mens 82% af sagerne indeholdt stoffer i koncentrationer<br />
over bagatelgrænsen som defineret i ovenstående bekendtgørelse. I alt blev 72 <strong>for</strong>skellige<br />
stoffer påvist over den analytiske detektionsgrænse. Ikke alle stoffer er indeholdt i<br />
bagatelgrænselisten og ofte påvises inaktive metabolitter eller aktive stoffer under bagatelgrænsen,<br />
således at antallet af <strong>for</strong>skellige stoffer over bagatelgrænsen reduceres til 29. Alt i alt<br />
må politiets screeningsmetode siges at være meget effektiv med en positiv prædiktiv værdi på<br />
82% (andel sager med påviste stoffer over bagatelgrænsen). Figur 6 viser hyppigheden af de<br />
påviste stoffer over bagatelgrænsen. Tetrahydrocannabinol (THC), den aktive komponent i<br />
hash, findes i 50% af alle sager, mens clonazepam (Rivotril®) og amfetamin findes i henholdsvis<br />
23% og 22% af alle sager. Udover de nævnte stoffer udgøres listen af andre benzodiazepiner,<br />
opiater (blandt andet morphin, methadon og buprenorfin) og centralnervestimulerende<br />
stoffer så som cocain, methylphenidat (Ritalin®) og metamphetamin.<br />
Tabel 3: Udviklingen (2008‐2010) i hyppighed af hyppigst <strong>for</strong>ekommende stoffer i trafiksager.<br />
Procent positive sager > bagatelgrænse<br />
Eu<strong>for</strong>iserende<br />
stof<br />
52<br />
2008 2009 2010<br />
THC (”Hash”) 35 44 50<br />
Amfetamin 21 18 22<br />
Diazepam (Stesolid®) 17 15 9<br />
Clonazepam (Rivotril®)<br />
17 25 23<br />
Nitrazepam 10 4 4<br />
Morfin (herunder he-<br />
9 9 8<br />
roin)<br />
Methadon 7 7 6<br />
Cocain 5 6 5<br />
Tabel 3 viser udviklingen i <strong>for</strong>ekomsten af de almindeligste stoffer i årene 2008-2010. Andelen<br />
af sager med THC er steget fra 36% til 50% og clonazepam er steget fra 17% til 23% med<br />
et maksimum på 25% i 2009. Der er et markant fald i <strong>for</strong>ekomsten af diazepam og nitrazepam,<br />
mens <strong>for</strong>ekomsten af de øvrige stoffer i Tabel 3 må sige at være konstant.
Demethyldiazepam<br />
Hyppighed af stoffer > bagatelgrænse (2010)<br />
THC<br />
Clonazepam<br />
Amfetamin<br />
Diazepam<br />
Morphin<br />
Methadon<br />
Cocain<br />
Alprazolam<br />
Oxazepam<br />
Nitrazepam<br />
Methylphenidat<br />
Metamfetamin<br />
Chlordiazepoxid<br />
Buprenorfin<br />
Bromazepam<br />
Oxycodon<br />
Zopiclon<br />
MDMA<br />
Cathin<br />
Ketamin<br />
Phenobarbital<br />
Fentanyl<br />
Flunitrazepam<br />
Lorazepam<br />
Zolpidem<br />
Ketobemidon<br />
MDA<br />
Cathinon<br />
Procent<br />
Figur 6: Oversigt over hyppigheden af påviste stoffer over bagatelgrænsen i 2010.<br />
Obduktion (LO-sag)<br />
0 10 20 30 40 50<br />
<strong><strong>Retsmedicin</strong>sk</strong> <strong>Institut</strong> <strong>for</strong>etog 384 obduktionssager i 2010, hvoraf de 288 sager (75%) blev<br />
sendt til kvantitativ undersøgelse <strong>for</strong> lægemidler og misbrugsstoffer. Den indledende screening<br />
af LO-sager <strong>for</strong>etages på blod og levervæv med fire <strong>for</strong>skellige analyseteknikker. Positive<br />
fund fra screeningen bekræftes herefter kvantitativt i blod ved massespektrometrisk analyse.<br />
Endelig tilføjes erklæringen fra den Retskemiske Afdeling en toksikologisk vurdering,<br />
hvor i der tages stilling til risikoen <strong>for</strong> <strong>for</strong>giftningssymptomer på basis af koncentrationen af<br />
de fundne stoffer. 41 procent af alle undersøgte sager indeholdt stoffer i koncentrationer højere<br />
end <strong>for</strong>giftnings- eller dødelig grænse. Hyppigheden af disse stoffer fremgår af Figur 7. I<br />
99% af alle undersøgte sager sås spor efter sammenlagt 125 <strong>for</strong>skellige stoffer, hvilket inkluderer<br />
almindeligt håndkøbsmedicin, alkohol og kulilte.<br />
De hyppigst fundne stoffer i sager med risiko <strong>for</strong> <strong>for</strong>giftning er morphin (23%), hvilket hovedsageligt<br />
stammer fra indtagelse af heroin i det vi ofte har kunnet påvise følgestofferne papaverin<br />
og noscapin samt metabolitten 6-monoacetylmorphin. Methadon findes i 18% af sagerne<br />
og er stadig meget hyppig som mulig dødsårsag. De øvrige deciderede misbrugsstoffer<br />
er amfetamin, MDMA (ecstasy), methamfetamin og cocain. Blandt de hyppigste lægemidler<br />
53
ses hovedsageligt smertestillende midler som tramadol, paracetamol, oxycodon og ketobemidon<br />
samt antidepressiva, antipsykotika og angstdæmpende midler med citalopram som den<br />
hyppigste (9%). Acetone og acetoacetat inkluderer beta-hydroxybutyrat og er endogene komponenter<br />
(ketonstoffer), der i høje koncentrationer kan være udtryk <strong>for</strong> en dødelig ketoacidose.<br />
Figur 7: Hyppighed af stoffer i koncentrationer med risiko <strong>for</strong> <strong>for</strong>giftning i 2010.<br />
54<br />
Hyppighed af stoffer i koncentrationer med risiko <strong>for</strong> <strong>for</strong>giftning og død<br />
Morphin<br />
Methadon<br />
Citalopram<br />
Tramadol<br />
Kulilte<br />
Oxycodon<br />
Orphenadrin<br />
Nortriptylin<br />
Amfetamin<br />
Venlafaxin<br />
Paracetamol<br />
Olanzapin<br />
Ketobemidon<br />
Clozapin<br />
Quetiapin<br />
MDMA<br />
Levomepromazin<br />
Amitriptylin<br />
Ketonstoffer<br />
Zopiclon<br />
Mirtazapin<br />
Amlodipin<br />
Zuclopenthixol<br />
Valproat<br />
Sulpirid<br />
Sertralin<br />
Salicylsyre<br />
Procyclidin<br />
Pregabalin<br />
Phenobarbital<br />
Paroxetin<br />
Nitrazepam<br />
Methylphenidat<br />
Metamphetamin<br />
Meclozin<br />
Loperamid<br />
Lamotrigin<br />
Hydroxychloroquin<br />
Hydroxizin<br />
Escitalopram<br />
Doxylamin<br />
Cyanid<br />
Codein<br />
Cocain<br />
Clomipramin<br />
Chlorprothixen<br />
Bromazepam<br />
Aripiprazol<br />
Alprazolam<br />
10‐hydroxy‐carbazepin<br />
0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 2<br />
Procent
Personundersøgelser (E-sag)<br />
I alt fik 303 personer <strong>for</strong>etaget en klinisk retsmedicinsk undersøgelse i 2010. Heraf blev 45<br />
(15%) sager undersøgt <strong>for</strong> alkohol og 72 (24%) sager undersøgt <strong>for</strong> lægemidler, misbrugsstoffer<br />
og alkohol. Lægemidler og misbrugsstoffer blev fundet i 56% af sagerne sendt til kemianalyse.<br />
Figur 8 viser hyppigheden af fundne lægemidler og misbrugsstoffer i de undersøgte<br />
sager (alkohol undtaget). THC <strong>for</strong>ekommer i 24% og clonazepam i 11% af de undersøgte sager.<br />
De øvrige stoffer findes i under 10% af de undersøgte sager og tilhører grupperne af misbrugsstoffer,<br />
antidepressiva, antipsykotika samt angstdæmpende og smertestillende midler.<br />
Bemærk at nogle inaktive metabolitter indgår i Figur 8, i det de er målbare i længere tid end<br />
hovedstoffet.<br />
THC‐COOH<br />
THC<br />
Clonazepam<br />
Methadon<br />
Benzoylecgonin<br />
Amfetamin<br />
Demethyldiazepam<br />
Oxazepam<br />
Morphin<br />
Diazepam<br />
Phenobarbital<br />
Paracetamol<br />
Alprazolam<br />
Venlafaxin<br />
Tramadol<br />
Oxycodon<br />
Nitrazepam<br />
Mirtazapin<br />
Papaverin<br />
Noscapin<br />
Methylphenidat<br />
Fentanyl<br />
Codein<br />
Cocain<br />
Citalopram<br />
Chlordiazepoxid<br />
Quetiapin<br />
Propofol<br />
Pregabalin<br />
Pethidin<br />
Olanzapin<br />
LSD<br />
Lidocain<br />
Lamotrigin<br />
Ketamin<br />
Ibuprofen<br />
Fluoxetin<br />
Duloxetin<br />
Buprenorfin<br />
Bromazepam<br />
Acetone<br />
6‐MAM<br />
Hyppighed af stoffer fundet i E‐sager<br />
0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0<br />
Procent<br />
Figur 8: Hyppighed af lægemidler og misbrugsstoffer (alkohol undtaget) i E‐sager (n=72) i 2010.<br />
55
Øvrige sager<br />
Øvrige sager dækker over rene alkoholundersøgelser på døde og i <strong>for</strong>bindelse med personundersøgelser.<br />
Desuden <strong>for</strong>etages et mindre antal kemiundersøgelser af effekter såsom kanyler,<br />
sprøjter og andet fundet på findestedet.<br />
56
Udvikling og <strong>for</strong>skning<br />
Der sker en løbende udvikling og <strong>for</strong>skning med henblik på at <strong>for</strong>bedre og optimere produktionen.<br />
Det drejer sig i hovedtræk om at <strong>for</strong>korte svartider ved at udvikle multikomponentmetoder<br />
og udvide analyserepertoiret til at dække nye lægemidler og misbrugsstoffer samt nye<br />
lægemiddelgrupper. I takt med at nye analyseteknikker bliver tilgængelige og eksisterende<br />
analyseteknikkers følsomhed øges, vil flere stoffer kunne måles og flere vil kunne detekteres i<br />
længere tid efter indtagelse – alt i alt en gunstig udvikling <strong>for</strong> det retstoksikologiske arbejde.<br />
I 2010 er følgende udviklingsprojekter afsluttet:<br />
Metoden til screening <strong>for</strong> misbrugsstoffer og lægemidler i blod på UPLC-TOF-MS er<br />
videreudviklet til at dække flere stoffer.<br />
Udvikling af metode til kvantitativ bestemmelse af sure og neutrale stoffer i blod ved<br />
LC-MS-MS. Metoden kan kvantificere 17 <strong>for</strong>skellige stoffer og er publiceret i Forensic<br />
Science International 206 (2011) 119-126.<br />
Udvikling af metode til kvantitativ bestemmelse af cathinoner og ephedriner i blod<br />
ved LC-MS-MS. Metoden kan kvantificere 14 <strong>for</strong>skellige stoffer og er accepteret til<br />
publikation i Biomedical Chromatography.<br />
Udvikling af metode til kvantitativ bestemmelse af met<strong>for</strong>min, phen<strong>for</strong>min og bu<strong>for</strong>min<br />
i blod ved LC-MS-MS. Metoden er accepteret til publikation i Journal of Chromatography<br />
B.<br />
Udvikling af metode til kvantitativ bestemmelse af 7 <strong>for</strong>skellige antiarytmika og metabolitter<br />
i blod ved LC-MS-MS.<br />
Der er videreudviklet på den eksisterende akkrediterede metode til kvantitativ bestemmelse<br />
af benzodiazepiner, således at den er udvidet til at dække 26 benzodiazepiner,<br />
benzodiazepinlignende midler og metabolitter. Metoden <strong>for</strong>ventes taget i rutinebrug<br />
inden sommer 2011.<br />
Optimering af metode til kvantitativ bestemmelse af THC og THC-COOH i blod ved<br />
LC-MS-MS.<br />
57
Narkotikaundersøgelser<br />
Narkotikaundersøgelser omfatter undersøgelse af pulvere, tabletter, plantemateriale m.m. <strong>for</strong><br />
indhold af narkotika, lægemidler og dopingmidler.<br />
I 2010 er i alt undersøgt 706 sager indeholdende 2035 prøver svarende til i gennemsnit<br />
2,9 prøve pr. sag. En stor del af sagerne er hastesager hvor sigtede er varetægtsfængslet. Udviklingen<br />
i antal sager og undersøgelser fremgår af figur 2.<br />
Figur 2: Pulvere, tabletter og plantemateriale modtaget til undersøgelse <strong>for</strong> indhold af<br />
narkotika m.m. i perioden 1990 – 2010.<br />
I <strong>for</strong>bindelse med undersøgelserne udarbejdes en erklæring med analyseresultaterne til retslig<br />
anvendelse. Disse erklæringer indeholder <strong>for</strong>uden analyseresultater også ofte vurderinger af<br />
<strong>for</strong>skellige slags, f.eks. sammenlignende undersøgelse hvor der vurderes hvorvidt narkotikaprøver<br />
i <strong>for</strong>skellige sager kan hidrøre fra samme parti.<br />
58<br />
Antal sager<br />
1000<br />
900<br />
800<br />
700<br />
600<br />
500<br />
400<br />
300<br />
200<br />
100<br />
0<br />
Antal sager<br />
Antal undersøgelser<br />
Antal undersøgelser<br />
3000<br />
2500<br />
2000<br />
1500<br />
1000<br />
500<br />
0
Tabel 2 viser <strong>for</strong>delingen mellem stoftyper i de undersøgte narkotikaprøver i 2010 sammenlignet<br />
med de fire <strong>for</strong>rige år. Amfetamin er i lighed med de <strong>for</strong>egående år det hyppigst analyserede<br />
stof og udgør 24 % af de analyserede prøver. Cocain er det næsthyppigst <strong>for</strong>ekommende<br />
stof (23 % af prøverne) fulgt af lægemidler der udgør 15 % af prøverne. I 2010 er andelen<br />
af prøver indeholdende cannabis <strong>for</strong>doblet i <strong>for</strong>hold til 2009. Dette skyldes bl.a. en række<br />
større sager med indendørs dyrkning af <strong>for</strong>ædlede cannabisplanter. Andelen af ecstasy er faldende<br />
og udgør det laveste niveau i 5 år. For nærmere oplysninger vedrørende indholdsstoffer<br />
i ecstasytabletter henvises til den årlige rapport ”Ecstasy i Danmark 2010” som kan findes på<br />
instituttets hjemmeside i slutningen af juni måned. Andelen af heroinprøver er konstant og<br />
udgør 6 % af prøverne. Andre eu<strong>for</strong>iserende stoffer GHB, psilocybin (svampe), ketamin, og<br />
syntetisk cannabis) <strong>for</strong>ekommer <strong>for</strong>tsat i et lavt antal.<br />
Tabel 2: Fordeling mellem stoftyper i narkoprøver undersøgt i 2006 – 2010<br />
Stof (antal prøver)<br />
2006<br />
(n=2551)<br />
2007<br />
(n=2344)<br />
2008<br />
(n=2309)<br />
2009<br />
(n=2321)<br />
2010<br />
(n=2035)<br />
Amfetamin 31% 34% 22% 30% 24%<br />
Metamfetamin < 1% < 1% < 1% 2%
Den gennemsnitlige renhed af de hyppigst <strong>for</strong>ekommende narkotikastoffer gennem de seneste<br />
16 år fremgår af figur 3. I figuren er heroin opdelt i heroinbase og heroinchlorid idet renheden<br />
af heroinchlorid typisk er højere end renheden af heroinbase. Andelen af heroinprøver indeholdende<br />
heroinchlorid udgør dog kun en lille del (i 2010 kun 7 %) af samtlige heroinprøver.<br />
Renheden af heroinbase har udvist en faldende tendens de seneste 16 år men er i 2010 steget<br />
en smule. Renheden af heroinchlorid har derimod varieret en del gennem årene. De kraftige<br />
udsving kan delvist tilskrives det lave antal prøver indeholdende heroinchlorid. Renheden af<br />
cocainchlorid er ligeledes faldet siden 1995 men har inden <strong>for</strong> de sidste ca. 7 år stabiliseret sig<br />
på et konstant lavt niveau. For amfetaminprøver har renheden ikke ændret sig de sidste 10 år,<br />
men tidligere var renheden højere.<br />
Renheden af de illegale stoffer varierer meget, og der er til stadighed prøver med både høj og<br />
lav renhed tilgængelig samtidig. Den gennemsnitlige koncentration (medianværdi) af aktivt<br />
stof i illegale prøver undersøgt ved Retskemisk Afdeling, Århus var i 2010 som følger: heroinbase<br />
18 %, heroinchlorid 34 %, cocainchlorid 19 % og amfetaminsulfat 7 %. Yderligere<br />
in<strong>for</strong>mation om renheden af illegale stoffer på landsplan findes i den årlige rapport ”Narkotika<br />
på gadeplan” som er tilgængelig på instituttets hjemmeside.<br />
Figur 3: Den gennemsnitlige renhed af illegale stoffer undersøgt ved Retskemisk Afdeling.<br />
Resultaterne er angivet som medianværdi af % aktivt stof.<br />
Renhed (%)<br />
60<br />
100<br />
90<br />
80<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
Heroinbase<br />
Heroinchlorid<br />
Amfetaminsulfat<br />
Cocainchlorid<br />
1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010<br />
År