Retsmedicinsk Institut - Institut for Retsmedicin - Aarhus Universitet

Retsmedicinsk Institut 

Aarhus Universitet 

Årsberetning 2010

2 

Retsmedicinsk Institut 


Årsberetning 2010 

Brendstrupgårdsvej 100, 8200 Århus N - Tlf. 8942 9800 

Retspatologisk Afdeling: Fax 8612 5995 - email: ri@retsmedicin.au.dk 

Retskemisk Afdeling: Fax 8617 5003 - email: rka@retskemisk.au.dk 

Instituttets hjemmeside: www.retsmedicin.au.dk

Indholdsfortegnelse 

Forord ........................................................................................................................................ 7 

Ledelse ...................................................................................................................................... 9 

Personale ................................................................................................................................. 10 

Udvalgsarbejde m.v. ................................................................................................................. 14 

Kongresser, kurser og møder ................................................................................................... 15 

Undervisning ........................................................................................................................... 17 

Forskning og udvikling ............................................................................................................ 18 

Forsknings- og undervisningsmidler ........................................................................................ 22 

Publikationer ............................................................................................................................ 23 

Formidling ................................................................................................................................ 26 

Nye syntetiske stoffer er fundet i urteblandinger (ved Mogens Johannsen) ............................ 28 

Retsantropologi og CT scanning i retsmedicin opgraderes 

(ved Lene Warner Thorup Boel ) ........................................................................................... 29 

Retsmedicinsk Instituts rekvirerede arbejde ............................................................................ 31 

Retspatologisk Afdeling 

4 

Introduktion ................................................................................................................ 32 

Retslægelige obduktioner ........................................................................................... 33 

Obduktioner begæret af statsadvokater ...................................................................... 35 

Obduktioner begæret af Arbejdsskadestyrelsen, forsikringsselskaber og andre ........ 35 

Dødsmåder ................................................................................................................. 36 

Klager over sundhedspersonale, tilsynssager og lægefejl .......................................... 41 

Identifikationer ........................................................................................................... 41 

Findestedsundersøgelser ............................................................................................ 41 

Retslægelige ligsyn .................................................................................................... 42 

Andre undersøgelser................................................................................................... 42 

Klinisk retsmedicin .................................................................................................... 43 

Undersøgelse af børn udsat for seksuelle overgreb.................................................... 47 

Retspatologiske effektundersøgelser .......................................................................... 48 

Øvrige undersøgelser ................................................................................................. 48 

Udtalelsessager ........................................................................................................... 48 

Fremmøde i retten ...................................................................................................... 48 

Information til pårørende i tilfælde af retslægelig obduktion .................................... 48

Retskemisk Afdeling 

Introduktion ................................................................................................................ 49 

Rekvirenter ................................................................................................................. 50 

Produktion .................................................................................................................. 53 

Færdselssikkerhed (T-sag) .................................................................................... 53 

Obduktion (LO-sag) .............................................................................................. 54 

Personundersøgelser (E-sag) ................................................................................. 56 

Øvrige sager .......................................................................................................... 57 

Udvikling og Forskning ............................................................................................. 58 

Narkotikaundersøgelser ............................................................................................. 59 

Prøver til undersøgelse .......................................................................................... 59 

Fordeling af stoftyper ............................................................................................ 60 

Renhed af illegale stoffer ...................................................................................... 61 

5

Forord 

Denne årsberetning omfatter alle aktiviteter ved Retsmedicinsk Institut, både de, der vedrører 

statsobducenturet og dermed instituttets myndighedsfunktion, og de, der vedrører instituttets 

universitetsopgaver. 

Forud for 2010 havde Retsmedicinsk Institut opgaver for politiet for en meget stor del af Jylland 

(til Kongeåen). Området dækkede Nordjyllands, Midt- og Vestjyllands, Østjyllands samt 

Sydøstjyllands Politi og de tidligere Esbjerg, Ribe og Varde politikredse i Syd- og Sønderjylland 

med et befolkningsunderlag på ca. 2.2 mio. 

Som en udløber af politireformen fra 2007 skete der 01. januar 2010 en indskrækning i dette 

område, således at Retsmedicinsk Institut i Aarhus herefter alene varetager opgaver for Nordjyllands, 

Midt- og Vestjyllands, Østjyllands og Sydøstjyllands politikredse. Baggrunden herfor 

var et ønske om at lette og kvalificere politiets arbejde ved at disse (Sydøstjyllands og 

Syd- og Sønderjyllands politikredse) alene retter henvendelse til ét retsmedicinsk institut for 

rekvirering af retsmedicinske ydelser og ikke som før to retsmedicinske institutter (Odense og 

Aarhus). 

Dette har været en stor udfordring for instituttet, idet en ikke ubetydelig del af instituttets område 

og de dermed knyttede aktiviteter faldt bort, hvilket da også kan aflæses af nærværende 

årsrapport og især har påvirket antallet af obduktioner. Omvendt har der som følge af denne 

omlægning været flere personundersøgelser rekvireret fra Sydøstjyllands Politi, hvilket imidlertid 

har afstedkommet, at lægerne/lægevagten i nogle tilfælde skal give fremmøde i Kolding, 

hvor Center for Voldtægtsofre er beliggende på sygehuset. Dette er selvsagt en stor udfordring, 

da Retsmedicinsk Institut i forvejen har regionalafsnit i Herning og Aalborg, hvor 

der foretages undersøgelser på skadestuen af volds- og voldtægtsofre i både politianmeldte og 

ikke-politianmeldte overgreb og på politigården af sigtede. 

Retsmedicinsk Institut har på bedste vis forsøgt at imødekomme denne nye situation og har 

løbende dialog med de berørte politikredse for at optimere undersøgelsen af ofre og sigtede og 

i særdeleshed imødekomme ønsket om hurtigst muligt at give fremmøde på et undersøgelsessted. 

Retsmedicinsk Institut vil også gerne imødekomme både politi og ofres ønsker om, at 

disse undersøgelser foretages lokalt på regionalafsnittene, ikke mindst for at undgå unødvendig 

lang transporttid for politi, sigtede og ofre. Instituttets håndtering af de nye udfordringer 

efter 01. januar 2010 er i overensstemmelse med de intentioner, Retsmedicinsk Institut har 

givet udtryk for i instituttets strategi vedrørende myndighedsbetjening (rekvirerede ydelser). 

Retsmedicinsk Institut udarbejdede i 2008 en strategi for instituttets virksomhed og aktiviteter 

for perioden 2008-2012. Strategien tager udgangspunkt i instituttets hovedopgaver, som er at 

yde forskningsbaseret myndighedsbetjening for specielt politi og retsvæsen, men også andre 

myndigheder. Retsmedicinsk Institut skal udføre forskning, som understøtter denne opgave, 

samt forskning til almennyttige formål med henblik på forebyggelse af for tidlige dødsfald, 

vold, kriminalitet og misbrug af alkohol, medicin og narkotika i et samspil med andre univer- 

6

sitetsinstitutter, forskningscentre, hospitalsafdelinger og retsvæsen. Endvidere skal Retsmedicinsk 

Institut undervise i retsmedicin og retsmedicinske færdigheder og formidle viden i bred 

forstand til det omgivende samfund. 

Strategien er et udtryk for det samlede personales ønsker og visioner for de næste år. Instituttets 

strategi kan læses på Retsmedicinsk Instituts hjemmeside. 

Annie Vesterby 

7

Ledelse 

Retsmedicinsk Institut er et universitetsinstitut og er derfor omfattet af Universitetsloven. 

For Retsmedicinsk Institut er Bekendtgørelse om de retsmedicinske institutter i København, 

Odense og Aarhus gældende. Ifølge denne skal lederen af instituttet være fagligt anerkendt og 

forsker inden for det retsmedicinske område. Ligeledes skal statsobducent og vicestatsobducenter 

være dette. 

Ledelsen af undervisning og forskning og midler hertil foregår i samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige 

Fakultet og dekanen, mens ledelsen af det rekvirerede arbejde og de økonomiske 

forhold knyttet hertil foregår i samarbejde mellem institutleder, statsobducent Annie 

Vesterby og vicestatsobducenterne Jytte Banner og Lene Warner Thorup Boel, Retspatologisk 

Afdeling, afdelingsleder, lektor Mogens Johannsen og lektorerne Christian Lindholst og Mette 

Findal Andreasen, Retskemisk Afdeling, og Aarhus Universitets Budgetkontor ved kontorchef 

Kirsten Skjødt samt instituttets sagsbehandler fuldmægtig Eddie Kvistgaard Skinneholm, 

Budgetkontoret. 

Retsmedicinsk Instituts kvalitetsstyring ledes på Retspatologisk Afdeling af kvalitetsleder 

Jytte Banner og på Retskemisk Afdeling af kvalitetsleder Inge Korup. Kvalitetsstyringssystemet 

omfatter alle aktiviteter ved statsobducenturet. 

Instituttets regnskaber varetages af økonomimedarbejder Vivi Vendebæk i samarbejde med 

Aarhus Universitets Regnskabsafdeling og Det sundhedsvidenskabelige Fakultet, og instituttets 

IT af IT tekniker Ole Lundskov i samarbejde med Aarhus Universitets IT-afdeling. 

8

Personale 

Institutleder: Professor, statsobducent, dr.med. Annie Vesterby 

Institutledelse: Professor, statsobducent, dr.med. Annie Vesterby, professor, vicestatsobducent, 

ph.d. Jytte Banner, lektor, vicestatsobducent, ph.d. Lene Warner Thorup Boel og afdelingsleder, 

lektor, ph.d. Mogens Johannsen, samt sektionsleder, lektor, cand.scient., ph.d. 

Christian Lindholst og sektionsleder, lektor, cand.polyt., ph.d. Mette Findal Andreasen 

Personaleforbrug: 

Videnskabeligt personale: 10,575 årsværk. 

Teknisk-administrativt personale: 41,81 årsværk (flere af akademikerne er indplaceret som 

teknisk-administrativt personale (AC-TAP)). 

Videnskabeligt personale Retspatologisk afdeling: 

Professorer 

Statsobducent, dr.med. Annie Vesterby 

Vicestatsobducent, ph.d. Jytte Banner 

Lektorer 

Vicestatsobducent Ingrid Bayer Kristensen (til 31.01.2010) 

Vicestatsobducent, ph.d. Lene Warner Thorup Boel (fra 01.12.2010) 

Adjungerede lektorer 

Overlæge, ph.d. Ole Brink 

Ph.d. Michael D. Freeman, University of Oregon, USA 

Adjunkter 

Kiropraktor, ph.d. Lars Uhrenholt 

Speciallæge ved Retsmedicinsk Instituts Regionalafsnit i Herning: Erik Damberg (konsulent) 

Øvrigt videnskabeligt personale 

Cand.med. Anders Bentzen (01.03.-30.11.2010) 

Molekylærbiolog Jakob Hansen (fra 01.04.2010) 

Cand.med., ph.d. Ole Christian Ingemann Hansen (speciallæge fra 01.09.2010) 

Cand.med. Christian Bjerre Høyer (til 31.10.2010) 

Cand.med. Marie Diness Ingerslev (01.04.-31.08.2010) 

9

Cand.med. Lene Jespersen (fra 01.09.2010) 

Cand.med., ph.d. Iana Lesnikova 

Cand.med. Trine Skov Nielsen (fra 01.04.2010) 

Cand.med. Marianne Cathrine Rohde (21.01.-30.04.2010 og fra 01.12.2010) 

Cand.med., afdelingslæge, ph.d. Bente Schumacher (til 31.03.2010) 

Cand.med. Seija Ylijoki-Sørensen (fra 01.07.2010) 

Videnskabeligt personale Retskemisk afdeling: 

Lektorer 

Afdelingsleder, cand.scient., ph.d. Mogens Johannsen 

Seniorforsker, cand.polyt., ph.d. Mette Findal Andreasen 

Lektor, speciallæge i klinisk kemi Axel Carsten Hansen (til 30.09.2010) 

Sektionsleder, seniorforsker, cand.agro., ph.d. Jørgen Bo Hasselstrøm (fra 01.12.2010) 

Sektionsleder, lektor, cand.scient., ph.d. Christian Lindholst 

Øvrigt videnskabeligt personale 

Cand.scient. Else-Marie Lausten Heinsvig 

Kemiingeniør Grith Kastorp 

Cand.pharm. Ingrid Rosendal 

M.Sc. Lambert Kristiansen Sørensen 

Ph.d.-studerende: 

Rune Birkler 

Kasper Lynghøj Christensen 

Trine Salomón Andreasen 

Lisbeth Lund Jensen 

Maiken Kudahl Larsen 

Marianne Cathrine Rohde 

Rikke Holm Bramsen 

Post doc.-studerende: 

Ph.d. Mette L.H. Mantel 

Surnumerær forsker: 

Professor, dr.med. Markil Gregersen 

10

Teknisk-administrativt personale Retspatologisk afdeling: 

Kontorpersonale: Institutsekretær Lis Dupont Birkler, kontorfuldmægtig Birthe Bjørn, receptionist 

Sanne Hansen, kontorfuldmægtig Christina Düring Karlson, kontorfuldmægtig Birgitte 

Langbak Kristensen, kontorfuldmægtig Kirsten Lønskov, kontorfuldmægtig Birgitte Skovgaard 

Outzen, regnskabsmedarbejder Vivi Melgaard Vendebæk, sekretær (barselsvikar) Thea 

Wohlfart (fra 01.09.2010). 

Laboratoriepersonale: Bioanalytiker Anette Daa Funder, ledende bioanalytiker Eva Olesen, 

bioanalytiker Rita Ullerup. 

Retsmedicinske teknikere: Retsmedicinsk tekniker Arne Ernst, ledende retsmedicinsk tekniker 

Karsten Mildahl Nielsen og retsmedicinsk tekniker Jan Schou. 

EDB-medarbejder: Ole Lundskov. 

Teknisk-administrativt personale Retskemisk afdeling: 

Kontorpersonale: Afdelingssekretær Laila Kearney. 

Laboratoriepersonale: Laborant Jesper Berggreen, laborant Lise-Lotte Bergstøl Munkholm, 

laborant Anna-Marie Engberg Christensen, laborant Dorthe Caroline Helt Christensen (fratrådt 

31.5.2010), laborant (barselsvikar) Karina Bomholt Henriksen (til 31.8.2010), laboratorietekniker 

Brian Sonne Jensen, kvalitetsleder Inge Korup, laborant Barbara Krystyna Kruse 

(fastansat 1.2.2010), laborant Mette Marie Fabricius Madsen (fastansat 1.7.2010), laborant 

Sisse Elle Mikkelsen, laborant Brian Nielsen, laborant Eva Lysdahl Paulsen, laborantelev 

Birgit Bro Oddershede (fratrådt 31.1.2010), laborantelev Sanne Rotvig Kristiansen (tiltrådt 

1.2.2010), laboratorietekniker Lone Støvring Rattenborg, laborant Janni Ankerstjerne Sørensen, 

laborant Rasmus Telving, laborant Trine Thomsen, afdelingslaborant Marianne Vogel. 

11

Ved instituttet findes følgende faste udvalg: 

Samarbejdsudvalg: Fra ledelsens side: Annie Vesterby (formand), Jytte Banner og Mogens 

Johannsen. Fra medarbejdersiden: Rasmus Telving (næstformand), Carsten Hansen og Laila 

Kearney fra Retskemisk Afdeling, Iana Lesnikova, Eva Olesen og Ole Lundskov fra Retspatologisk 

Afdeling. 

Sikkerhedsudvalg/Arbejdsmiljøgruppe: Annie Vesterby (formand), Else-Marie Heinsvig og 

Iana Lesnikova (VIP-valgte sikkerhedsrepræsentanter), Eva Lysdahl Paulsen og Karsten Mildahl 

Nielsen (TAP-valgte sikkerhedsrepræsentanter). 

EDB-udvalg: Jytte Banner, Ole Lundskov, Kirsten Lønskov, Carsten Hansen, Rasmus Telving. 

Undervisningsudvalg: Lene Warner Thorup Boel (formand), Annie Vesterby, Jytte Banner, 

Carsten Hansen, Mogens Johannsen, yngre læger og ph.d. studerende, Birthe Bjørn, Christina 

Karlsson. 

Kvalitetsgruppe ved Retspatologisk Afdeling: Jytte Banner (kvalitetsleder), Lis Birkler, Karsten 

Mildahl Nielsen, Eva Olesen og Annie Vesterby (stedfortræder). 

Kvalitetsgruppe ved Retskemisk Afdeling: Inge Korup (kvalitetsleder), Else-Marie Heinsvig 

(stedfortræder). 

Tillige er afholdt følgende: 

Medarbejdermøder: Instituttet tilstræber at afholde et møde to-tre gange årligt, hvor samtlige 

medarbejdere deltager. 

I maj afholdtes et før-fyraftensmøde med deltagelse af Bjarne Laursen, Aarhus Politi, og med 

fokus på samarbejdet mellem instituttet og Aarhus Politi. 

I november møde i den retspatologiske afdeling med foredrag ved hospicepræst. 

Medarbejderudviklingssamtaler (MUS): Der afvikles årligt MUS-samtaler, disse foretages af 

Mogens Johannsen, Christian Lindholst og Mette Findal Andreasen på Retskemisk Afdeling 

og af Annie Vesterby på Afdeling for Retspatologi og Klinisk Retsmedicin. 

Forskningsmøder: Der afholdes regelmæssigt forskningsmøder på begge afdelinger samt fælles 

for hele instituttet. 

12

Udvalgsarbejde med videre 

Instituttets videnskabelige personale bidrager med videnskabelig og retsmedicinsk ekspertise 

og vidensudveksling gennem deltagelse i råd, udvalg, styre- og arbejdsgrupper og lignende, 

som forsknings- og undervisningsvejledere, ved bedømmelses- og redaktionsopgaver, samt 

som medlemmer af videnskabelige selskaber m.v. 

For yderligere information kan henvises til de enkelte personers CV, som kan indhentes via 

Aarhus Universitets hjemmeside (www.au.dk), hvoraf også fremgår eventuelle interessekonflikter. 

13

Kongresser, kurser og møder 

Instituttets videnskabelige medarbejdere har i 2010 ydet bidrag til og deltaget i følgende kongresser, 

symposier, kurser m.v.: 

AAFS (American Academy of Forensic Sciences) 62 nd Annual Scientific Meeting, Seattle, 

USA – Aarhus Universitet, Alderssymposium – Aarhus Universitet, ph.d. dag –Aarhus Universitet, 

Stereologi – Aarhus Universitet, Web of Science, Statsbiblioteket – Agilent HPLCkolonneseminar, 

Retskemisk Afdeling, Aarhus – ATV, Symposium in Copenhagen, Visions 

in Chemistry – Bruker Daltonics, Bremen, Tyskland – DANAK, Akkrediteringsdag for laboratorier 

2010, Nyborg Strand – DanSAK10, København – Dansk Selskab for Retsmedicin: 

Fotografisk temadag for retsmedicinere, Aarhus – Dansk Selskab for Retsmedicin, Årskursus 

(retskemi), Odense – ESAC 2010 (Executive Seminars in Analytical Chemistry), éndags konference 

omkring analytisk kemi, København – European Academy of Chiropractic – College 

of Chiropractic Sports Science (Europe) – Kursus for uddannelsesansvarlige overlæger, Region 

Nord – Nordisk whiplashkonference, Herlev Hospital – Retsmedicinalverket, Linköping, 

Sverige – The 4 th Biennial Meeting of the Association for European Cardiovascular Pathology, 

Lissabon, Portugal – TIAFT (The International Association of Forensic Toxicologists) 

2010, Bonn, Tyskland – PLC MasterClass 2010, Nærum – 2 nd International Conference on 

Survivors of Rape, Utrecht, Holland – 10 th World Conference on Injury Prevention & Safety 

(SAFETY), London, England – 15. nordiske kriminalistmøde, København – 16 th European 

Network of Forensic Science Institutes (ENFSI) Working Drugs Group Meeting, Ljubljana, 

Slovenien. 

Det Teknisk-Administrative Personale på det retspatologiske afsnit har deltaget i følgende 

kurser og møder: 

Email english (Århus Købmandsskole/Aarhus Universitet) – Fotografisk temadag for retsmedicinere 

(KTC) – Retskemi (Dansk Selskab for Retsmedicin) – Konference for ledende lægesekretærer 

og uddannelsesledere (HK) – Momskursus (Budget- og Regnskabskontoret, Aarhus 

Universitet) – Nye projektrapporter i Targit (Budget- og Regnskabskontoret, Aarhus Universitet) 

– Personlig og professionel service – også i telefonen (Århus Købmandsskole) – 

Platformsskift fra Office 2003 til Office 2007 (Business Centret, Århus Købmandsskole) – 

Selvbooking på Diamond (Indkøbskontoret, Aarhus Universitet) – Superbrugerkursus i 

AURUS (Budget- og Regnskabskontoret, Aarhus Universitet) – Workshop vedrørende opgradering 

til Navision 5.1 (Budget- og Regnskabskontoret, Aarhus Universitet), 6 th Virtopsy basic 

course (Prof.Dr.med. Michael Thali + Team, Centre of Forensic Imaging, Bern), 

14

Det Teknisk-Administrative Personale på det retskemiske afsnit har deltaget i følgende kurser 

og møder: 

Agilent HPLC-kolonneseminar (Retskemisk Afdeling) – Akkrediteringsdag for laboratorier 

2010 – Arbejdsgruppens Arbejdsmiljøuddannelse, ”Skab de bedste rammer for din elev”, kursus 

(Aarhus Universitet) – Bruker Daltonics (Bremen, Tyskland) – Dokumentstyring, profildesign 

og kalibrering (Retskemisk Afdeling, MaQis A/S) – ERFA-møde (Silkeborg AVN, 

MaQis A/S) – ERFA-SUN personalenetværksmøder (Aarhus Universitet) – Indsigt i sikkerhedsorganisation 

(HK Stat) – Introduktionsmøde AURUS (Aarhus Universitet) – Kursus i 

selvbooking på Diamond (Aarhus Universitet) – Scanlab 2010 (København) – Temamøde om 

de nye mærkningsregler for kemikalier (Retskemisk Afdeling) – Text-2000 Digital fotokursus 

(Retskemisk Afdeling) – TIAFT 2010 (Bonn) – Retsmedicinalverket (Linköping, Sverige) – 

UHPLC MasterClass 2010 (Nærum). 

15

Undervisning 

Prægraduat undervisning: 

De medicinske studerende modtager undervisning i retsmedicin på 2. del. Der afholdes 30 

forelæsninger samt tillige demonstrationer. Desuden holdundervisning af lægestuderende fra 

Aalborg på 11. semester. 

Formålet med undervisningen i retsmedicin er at bibringe de studerende kendskab til medicinallovgivning, 

retskemi, retsgenetik, klinisk retsmedicin og retspatologi, herunder dødsmåder, 

dødsårsager, dødsmekanismer m.m., således at de kan forholde sig til retsmedicinske problemstillinger 

i hverdagen. 

Endvidere varetager instituttets fastansatte medarbejdere vejledning af forskningsmetodologistuderende, 

1-2 per semester, og andre, som deltager i undervisnings- og forskningsopgaver. 

Den retskemiske afdeling har desuden ydet undervisning i form af en række forelæsninger på 

Kemisk Institut og vejledning til fire afsluttede bachelorprojekter og projektstuderende samt 

ét specialeprojekt for studerende fra Det Naturvidenskabelige Fakultet. Desuden har to nye 

ph.d. studerende påbegyndt projekter inden for ”metabolomics” og kemisk biologi. Det ene i 

samarbejde med forskere på Kemisk Institut og det andet med grupper på Det Sundhedsvidenskabelige 

Fakultet. Endelig er der blevet afholdt en række forelæsninger for gymnasieklasser 

m.fl. 

Eksamen i retsmedicin: 

Ved sommereksamen 2010 er eksamineret 149 studerende, ved vintereksamen 143 studerende. 

Censorvirksomhed: 

Instituttets videnskabelige medarbejdere virker som censorer i retsmedicin, patologi og kiropraktik. 

Postgraduat undervisning og undervisning af andre faggrupper: 

Undervisning for personale ved "Center for Voldtægtsofre", Århus Sygehus, og ved Retsmedicinsk 

Instituts Regionalafsnit for Klinisk Retsmedicin i Aalborg og Herning. 

Postgraduat undervisning for personale på ”Center for Børn udsat for Overgreb” (CBO), Børneafdelingen, 

Aarhus Universitetshospital Skejby. 

Undervisning på Tandlægeskolen, ”Retsodontologisk Temadag”. 

Specialespecifikke kurser i speciallægeuddannelsen i retsmedicin samt undervisning ved fakultetets 

forskeruddannelse. 

Undervisning på Sundhedsstyrelsens A-kursus i forskningstræning: Forskning på afdøde. 

Praktisk demonstration og undervisning ved de retslægelige obduktioner samt foredrag om 

retsmedicin for relevante faggrupper. 

Desuden har instituttet modtaget flere hold bioanalytikere i to dages praktik ad gangen. 

16

Forskning og udvikling 

Instituttets forskning er koncentreret om at udvikle og udbygge den viden, som kan understøtte 

de retsmedicinske opgaver. Forskningen skal derudover medvirke til en indsats på de 

sundhedsfore-byggende områder. 

Retsmedicinsk Instituts forsknings- og udviklingsprojekter har været koncentreret om nedennævnte 

hovedområder: 

metodeudvikling – udvikling af diagnostiske metoder indenfor retskemi, retspatologi, 

molekylær og translationel retsmedicin, CT-skanning, retsantropologi, retsodontologi 

og klinisk retsmedicin 

overvågning af narkotikamarked og narkotikamisbrugs epideomiologi, psykosociale 

og sundhedsmæssige konsekvenser 

årsager til spæd- og børnedødsfald; underliggende patofysiologiske mekanismer til 

kendte risikofaktorer 

kortlægning af ulykker og suicidier: Traumetyper og mekanismer, patoanatomiske 

forandringer og betydningen af forgiftningstilstande 

antropologi – bevægeapparatets udvikling, sygdomme og biomekanik samt traumatisk 

forårsagede skeletforandringer før og nu 

volds- og sædelighedsforbrydelsers epidemiologi 

Der har i 2010 været fokuseret på følgende: 

udvikling og validering af retskemiske analysemetoder til screening og bekræftelse af 

lægemidler og misbrugsstoffer i blodprøver modtaget fra klinisk retsmedicin og trafiksager 

udvikling og implementering af nye metoder til undersøgelse af cannabis 

implementering af ny metode til sammenligning af amphetamin 

ikke-enzymatiske kondensationsreaktioner in vivo 

projekt vedrørende ”drug-rape” 

metabolitprofilering (metabolomics/ translationel medicin) i tæt samarbejde med Kemisk 

Institut, Naturvidenskabelig Fakultet og Århus Universitetshospital, Skejby 

sædelighedsforbrydelser mod børn og voksne for at klarlægge omfang, karakter og 

følgevirkninger, samt afdække betydningen af den retsmedicinske undersøgelse for 

politiets og rettens behandling af disse straffesager 

med ph.d. projektet Adolescent sexual assault informing prevention, der blev godkendt 

i september 2010, er der fokuseret på at opnå bedre indblik i de faktorer, der går forud 

for et seksuelt overgreb blandt jævnaldrende unge. Resultaterne danner baggrund for 

et forebyggelsesperspektiv 

17

18 

traumemekanismer og trafikulykker, hvor fokus har været på en afklaring af skader i 

halscolumna, herunder skader i facetleddene. Undersøgelserne vil blive videreført under 

ibrugtagning af instituttets nye knoglelaboratorium og CT-skanner og udvidet til 

andre dele af skeletsystemet i overensstemmelse med den igangsatte udvikling/forskning 

indenfor det antropologiske område 

CT-skanning af afdøde som supplement til retslægelig obduktion ved identifikation og 

klassifikation af frakturer i den øvre halscolumna efter forskellige former for traumer, 

f.eks. trafikulykker og fald 

afdækning og beskrivelse af forskelle på CT-scanning mellem døde og levende, specielt 

med focus på at skelne postmortelle fra patologiske forandringer 

udforskning af pludselig uventet små- og spædbarnsdødsfald med udgangspunkt i 

”triple risk modellen”, hvor der ved to ph.d.-projekter er fokuseret på genetisk variation 

i det cellulære stressrespons samt påviselige anoxiforandringer i hjernen sammenholdt 

med kendte risikofaktorer 

et molekylært retspatologisk laboratorium er under etablering. Intentionerne er at finde 

biologiske markører for sammenhænge mellem gener, sygdomme og dødsårsager. Laboratoriet 

skal være i stand til at isolere DNA, RNA og proteiner fra vævsprøver udtaget 

ved obduktioner samt at analysere disse med molekylære metoder så som PCR. 

Metoderne har bl.a. været anvendt til at detektere DNA mutationer i forbindelse med 

arvelige hjertesygdomme og til påvisning af virus og bakterie DNA. Der arbejdes også 

på indførelse af farmakogenetiske undersøgelser af dødsfald blandt psykisk syge og på 

at implementere metabolomics- og proteomicsundersøgelser 

pludselig uventet død – hjertesygdomme genetik; det ønskes be- eller afkræftet, om 

der er en overrepræsentation af arvelige hjertesygdomme i et retsmedicinsk materiale 

af dødsfald klassificeret som uerkendte eller med kendte hjerte/karsygdomme 

patoanatomiske forhold vedrørende arteriosklerosens udbredning og lokalisation i 

blodkarrene i et tæt samarbejde med Klinisk Institut, Århus Universitetshospital, Skejby 

retsmedicinsk epidemiologi; instituttets adjungerede lektor Michael Freeman har sat 

fokus på retsmedicinsk epidemiologi i et igangværende forskningsarbejde bl.a. i forbindelse 

med læsions/skadesanalyse specielt ved trafikulykker, ligeledes i samarbejde 

med M. Freeman og Østjyllands Politi undersøgelser af trafikulykker med dødelig udgang 

i Østjyllands politikreds 

deltagelse i forskningssamarbejde i ind- og udland, i netværk og centre

Forskeruddannelse: 

Instituttet havde i 2010 syv ph.d. studerende: 

Cand.scient. Rune Isak Dupont Birkler med emnet: Udvikling og validering af LC-MS-MS 

metoder til analyser i lavt niveau og på små prøvemængder – applikationer inden for drug 

rape og metabolomics. 

Vejledere: Lektor, cand.scient., ph.d. Mogens Johannsen, Retskemisk Afdeling, Retsmedicinsk 

Institut, Aarhus Universitet (hovedvejleder) og professor, dr.med. Annie Vesterby, 

Retsmedicinsk Institut, Aarhus Universitet. 

Cand.scient. Kasper Lynghøj Christensen med emnet: Non-enzyme catalyzed condensation 

reactions in vivo – clarification of their role and importance in the metabolic disorder ketosis/ketoacidosis. 

Vejledere: Lektor, cand.scient., ph.d. Mogens Johannsen, Retskemisk Afdeling, Retsmedicinsk 

Institut, Aarhus Universitet (hovedvejleder) og professor, dr.scient. Karl Anker Jørgensen, 

Kemisk Institut, Aarhus Universitet. 

BSc i kemi Trine Salomón Andreasen med emnet: Targeted Metabolomics – Metabolic Phenotyping 

of Sudden Infant Death Syndrome and Profiling the Impact of a Ketogenic Diet on 

Ageing. 

Vejledere: Lektor, ph.d. Mogens Johannsen, Retskemisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, 

Aarhus Universitet (hovedvejleder), professor, ph.d. Jytte Banner, Retspatologisk Afdeling, 

Retsmedicinsk Institut, Aarhus Universitet (medvejleder) og professor, dr.med. Niels Gregersen, 

Molekylær Medicinsk Forskningsenhed, Klinisk Institut, Aarhus Universitet (medvejleder). 

Læge Lisbeth Lund Jensen med emnet: Hypoxiske forandringer og neurotrope vira i vuggedødsbørn. 

Vejledere: Professor, vicestatsobducent, ph.d. Jytte Banner, Retsmedicinsk Institut (hovedvejleder), 

professor Roger W. Byard, Department of Pathology, University of Adelaide, South 

Australia og assoc. professor Jens R. Nyengaard, Klinisk Institut, Aarhus Universitet. 

Læge Maiken Kudahl Larsen med emnet: Pludselig uventet død – hjertesygdomme med genetisk 

baggrund. 

Vejledere: Molekylærbiolog, ph.d. Peter Henrik Nissen, Klinisk Biokemisk Afdeling, Århus 

Universitetshospital, THG, dr.med., ph.d. Henrik Kjærulf Jensen, Hjertemedicinsk Afdeling 

B, Århus Universitetshospital, Skejby, vicestatsobducent Ingrid Bayer Kristensen og vicestatsobducent, 

professor, ph.d. Jytte Banner (hovedvejleder). 

Læge Marianne Rohde med emnet: Genetiske variationer i cellulært stress-respons som årsag 

til spæd- og småbørnsdød. 

19

Vejledere: Professor, dr.med. Niels Gregersen, Molekylær Medicinsk Forskningsenhed, Skejby 

Sygehus, lektor, ph.d. Thomas Juhl Corydon, Institut for Human Genetik, Aarhus Universitet, 

og professor, vicestatsobducent, ph.d. Jytte Banner (hovedvejleder). 

Cand.psyk. Rikke Holm Bramsen med emnet: Holdninger til voldtægtsofre i Danmark. Tre 

undersøgelser, som har til formål henholdsvis at afdække involverede faggruppers holdninger 

til voldtægtsofre, undersøge hvorledes personfaktorer korrelerer med voldtægtsholdninger 

samt evaluere på muligheden for at ændre uhensigtsmæssige voldtægtsholdninger blandt folkeskoleelever 

i Danmark. 

I samarbejde med Psykologisk Institut ved professor Ask Elklit (hovedvejleder), Center for 

Voldtægtsofre, Århus, ved psykolog Maiken Knudsen og Retsmedicinsk Institut, Aarhus Universitet, 

ved professor, vicestatsobducent, ph.d. Jytte Banner (medvejleder). 

- og en post doc. studerende: 

Ph.d. Mette L.H. Mantel med emnet: Forbrænd fedt og lev længere: Udvikling af metoder til 

at måle cellers skift fra sukker- til fedtforbrænding med henblik på at finde stoffer, der øger 

fedtforbrændingen. 

Vejleder: Lektor, cand.scient., ph.d. Mogens Johannsen, Retskemisk Afdeling, Retsmedicinsk 

Institut, Aarhus Universitet. 

Gæstestuderende/gæsteforskere: 

Tre arkæologistuderende, Julie Sloth, Eva Forsom og Mette Arenfeldt Christensen, har været i 

praktik ved instituttet, to af disse med projekter: 

Julie Sloth: Post mortem CT of the lungs. 

Eva Forsom: Investigating possible differences in femoral bone geometry between Medieval 

and modern Danes. 

Gæsteforelæsere: 

Professor, dr.med. Niels Morling, Retsgenetisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, København. 

Vicestatsobducent Peter Thiis Knudsen, Retsmedicinsk Institut, Odense. 

Embedslæge Niels Holm-Nielsen, Embedslægeinstitutionen Region Nord, Sundhedsstyrelsen. 

20

Forsknings- og undervisningsmidler (forbrug) 

Ordinær virksomhed (løn og drift): ............................................................................ 5.473.579 

Fondsfinansieret virksomhed ..................................................................................... 1.239.783 

Aarhus Universitets Forskningsfond: Morphology and age-related osteoarthritic 

changes in the cervical spine facet joints (Lars Uhrenholt) .......................................... 21.708 

Aase og Ejnar Danielsens Fond: Hypoxiske forandringer og neurotrope vira 

i vuggedødsbørn (Lisbeth Lund Jensen) ........................................................................ 50.000 

Anna og Dagny Hjerrilds Fond: Molekylær retspatologi – undersøgelse af pludselig 

uventet død (Jytte Banner) ............................................................................................. 20.935 

Augustinus Fonden: Etablering af molekylært retspatologisk udviklings- 

og forskningslaboratorium (Jytte Banner) ..................................................................... 10.896 

Augustinus Fonden: Genetiske variationer i cellulært stress-respons 

som årsag til spæd- og småbørnsdød (Marianne Cathrine Rohde) ................................ 2.033 

Augustinus Fonden: Pludselig uventet død – hjertesygdomme med genetisk 

baggrund (Maiken Kudahl Larsen) ................................................................................ 87.110 

Beckett-Fonden: Vuggedød og andre former for pludselig spædbarns- 

død (Lisbeth Lund Jensen) ............................................................................................. 19.698 

EU generelt: TEACH (Christian Lindholst) ...................................................................... 2.063 

European Chiropractors Union: Morphology and age-related osteoarthritic changes 

in the cervical spine facet joints (Lars Uhrenholt) ......................................................... 37.819 

Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom: Non-enzymatic condensation reactions 

in-vivo. A novel lind between Diet and Disease (Mogens Johannsen) ........................ 363.148 

Harboefonden: Genetiske variationer i cellulært stress-respons som årsag til 

spæd- og småbørnsdød (Marianne Catherine Rode) ........................................................ 1.525 

Hede Nielsens Fond: Dødsfald som følge af betændelse i hjertemuskulaturen (Trine 

Skov Nielsen) ................................................................................................................... 8.100 

Helga og Peter Kornings Fond: Pludselig uventet død – hjertesygdomme med 

genetisk baggrund (Maiken Kudahl Larsen) .................................................................... 8.902 

Jørgen Møllers Fond: Pludselig uventet død – hjertesygdomme med genetisk 

baggrund (Maiken Kudahl Larsen) ............................................................................... 20.468 

P. Carl Petersens Fond: Hypoxiske forandringer og neurotrope vira i vugge- 

dødsbørn (Lisbeth Lund Jensen) .................................................................................. 277.519 

Sophus og Astrid Jacobsens Fond: Genetiske variationer i cellulært stress-respons 

som årsag til spæd- og småbørnsdød (Marianne Cathrine Rohde) ................................ 12.431 

Sundhedsstyrelsen: Narkotika på gadeplan 2008-2010 (Mogens Johannsen) ............... 61.610 

Sundhedsstyrelsen: Ecstasy projekt 2008-2010 (Mogens Johannsen) ........................... 47.548 

Trygfonden: Forekomst af sløvende medikamenter hos voldtægtsofre 

(drug-rape) (Mogens Johannsen) ................................................................................ 186.269 

21

Publikationer 

Birkler, R.I.D., Støttrup, N., Hermannson, S.; Nielsen, T.T., Gregersen, N., Bøtker, H.E.; Andreasen, 

M.F.; Johannsen, M., 2010, ”A UPLC-MS/MS application for profiling of intermediary 

energy metabolites in microdialysis samples – a method for high-throughput”, Journal 

of Pharmaceutical and Biomedical Analysis, vol. 53, nr. 4, s. 983-90. Artikel. 

Boel, L.W.T., Uhrenholt, L., Ullerup, R., Jurik, A.G., 2010, ”Postmortem pulmonary findings 

by computed tomography compared with conventional autopsy”, American Academy of Forensic 

Sciences: 62 th Annual Scientific Meeting. Konferenceabstract. 

Bross, P., Palmfeldt, J., Hansen, J., Vang, S., Gregersen, N., 2010, ”Measuring Consequences 

of Protein Misfolding and Cellular Stress Using OMICS Techniques”, Methods in molecular 

biology (Clifton, N.J.), vol. 648, s. 119-35. Oversigtsartikel. 

Christensen, J.H., Nielsen, M.N., Hansen, J., Füchtbauer, A., Füchtbauer, E-M., West, M., 

Corydon, T.J., Gregersen, N., Bross, P., 2010, “Inactivation of the hereditary spastic paraplegia-associated 

Hspd1 gene encoding the Hsp60 chaperone results in early embryonic lethality 

in mice”, Cell Stress & Chaperones, vol. 15, nr. 6, s. 851-863. Artikel. 

Djafari, G., Rosendal, I., Hansen, O.I., “Fatal carbon monoxide poisoning: an outdoor occupational 

accident case”, Injury Prevention, 16 (suppl 1): A179. Abstract. 

Faergemann, C., Lauaritsen, J.M., Brink, O., Mortensen, P.B., 2010, “Do repeat victims of 

interpersonal violence have different demographic and socioeconomic characters from nonrepeat 

victims of interpersonal violence and the general population? A population-based casecontrol 

study”, Scandinavian Journal of Public Health, vol. 38, nr. 5, s. 524-532. Artikel. 

Freeman, M., Uhrenholt, L., Newgard, C., 2010, “Head Injuries in Lower Speed Collinear 

Collisions: An Analysis of the National Automotive Sampling System Database”, American 

Academy of Forensic Sciences: 62 nd Annual Scientific Meeting, s. 172-173. Konferenceabstract. 

Freeman, M., Uhrenholt, L., Newgard, C., 2010, “The Effect of Restraint Use on Skull Vault 

Fractures in Rollover Crashes”, American Academy of Forensic Sciences: 62 nd Annual Scientific 

Meeting, s. 171. Konferenceabstract. 

Frost, L., Banner, J., Bojsen-Møller, M., 2010, ”Picture of the month: cerebral hemorrhage”, 

Ugeskrift for Læger, vol. 172, nr. 20, s. 1540. Artikel. 

22

Hansen, J., Bross, P., 2010, “A cellular viability assay to monitor drug toxicity”, Methods in 

molecular biology (Clifton, N.J.), vol. 648, s. 303-11. Artikel. 

Hansen, J., Lesnikova, I., Banner, J., 2010, ”PCR-based quality evaluation of DNA extracted 

from autopsy tissue material archived at department of Forensic Medicine Aarhus University”, 

Årsmøde i Dansk Selskab for Retsmedicin. Poster + konferenceabstract. 

Hansen, L. Aa., Mikkelsen, S.J., Sabroe, S., Charles, A.V., 2010, ”Medical findings and legal 

outcomes in sexually abused children”, Scandinavian Journal of Forensic Sciences, vol. 55, 

nr. 1, s. 104-9. Artikel. 

Hansen, O.I., 2010, “Fatal carbon monoxide poisoning: an outdoor occupational accident 

case”, ved 10 th World Conference on Injury Prevention & Safety Promotion (SAFETY). Poster. 

Hansen, O.I., 2010, “Impact of sperm and alcohol evidence on the legal outcome in sexual 

assault cases”, ved 10 th World Conference on Injury Prevention & Safety Promotion 

(SAFETY). Poster. 

Hansen, O.I., Brink, O., 2010, ”Sexual victimisation and legal outcome by documentation of 

sperm and alcohol”, Injury Prevention, 16 (suppl 1): A177. Abstract. 

Hansen, O.I., Christensen, G., 2010, ”Forensic examination and police questioning of survivors 

of rape”, ved 2 nd International Conference on Survivors of Rape. Workshop. 

Hasselstrøm, J.B., Sejr Gothelf, Aa., 2010, ”Ion suppression from blood collection devices”, 

ved 27 th Montreux Symposium on LC/MS, Montreux, Schweiz. Konferenceabstract. 

Larsen, M.K., 2010, “Genetic aspects of sudden death in youth – a retrospective study of familial 

hypercholesterolemia”, American Academy of Forensic Sciences 62 nd Annual Scientific 

Meeting. Poster. 

Larsen, M.K., Nissen, P.H., Kristensen, I.B., Banner, J., 2010, “Phenotypic Variants of Fibrofatty 

and Fatty Replacement in Cases of Sudden Cardiac Death”, 4 th Biennal Meeting of The 

Association for European Cardiovascular Pathology. Poster. 

Lindholst, C., 2010, “Kemiske fingeraftryk – en retsmedicinsk undersøgelse”, Ugeskrift for 

Læger, vol. 172, nr. 12, s. 959. Artikel. 

Lindholst, C., 2010, ”Long term stability of cannabis resin og cannabis extracts”, Australian 

Journal of Forensic Sciences, vol. 42, nr. 3, s. 181-190. Artikel. 

23

Nielsen, T.S., Dalager, S., Larsen, M.K., Jensen, H.K., Banner, J., 2010, ”Overset Wolff- 

Parkinson-White-syndrom”, Ugeskrift for Læger, vol. 172, nr. 37, s. 2521-2. Artikel. 

Petersen, L.K., Lidang, M., Niemann, I., Dinesen, J., Hansen, O.I., Svanholm, H., 2010, ”Tidligere 

screeningshistorie hos århusianske kvinder med cervixcancer”, Månedsskrift for Praktisk 

Lægegerning, 88 (10), s. 842-846. Artikel. 

Rasmussen, A.S., Lauridsen, H., Laustsen, C., Jensen, B., Fjord, S., Uhrenholt, L., Boel, 

L.W.T., Uldbjerg, N., Wang, T., Pedersen, M., 2010, ”High-resolution ex vivo magnetic resonance 

angiography: a feasibility study on biological and medical tissues”, B M C Physiology, 

vol. 10, nr. 3. Artikel. 

Støttrup, N., Løfgren, B., Birkler, R.I.D., Nielsen, J.M., Wang, L., Cladarone, C.A., Kristiansen, 

S.B., Contractor, H., Johannsen, M., Bøtker, H.E., Nielsen, T.T., 2010, “Inhibition of the 

malate-aspartate shuttle by pre-ischaemic aminooxyacetate loading of the heart induces cardio-protection”, 

Cardiovascular Research, vol. 88, nr. 2, s. 257-66. Artikel. 

Sørensen, L.K., 2010, “Determination of acidic and neutral therapeutic drugs in human blood 

by LC-ESI-MS/MS”, TIAFT, Bonn. Poster. 

Telving, R.; Andreasen, M.F., 2010, “Screening analysis for drugs dangerous to road safety in 

whole blood using ultra performance liquid chromatography time-of-flight mass spectrometry 

(UPLC-TOF MS)”, TIAFT, Bonn. Poster. 

Thomsen, A.H., Jurik, A.G., Uhrenholt, L., Vesterby, A., 2010, ”Traumatic Death in Ankylosing 

Spondylitis – A Case Report”, Journal of Forensic Sciences, vol. 55, nr. 4, s. 1126-9. 

Thomsen, J.L., Banner, J., 2010, “Der dør for mange psykiatriske patienter”, Ugeskrift for 

Læger, vol. 33, nr. 172, s. 2056-2057. Kommentar/debat. 

Thomsen, J.S., Brüel, A., Brixen, K., Vesterby, A., Hauge, E.M., 2010, ”Maximum Stress 

Peaks after Growth while Volumetric Bone Mineral Density does not”, American Society for 

Bone and Mineral Research. Konferenceabstract. 

Uhrenholt, L., 2010, ”Whiplashskader – diskrete læsioner i halshvirvelsøjlen”, Nordisk 

Whiplashkonference. Inviteret oral præsentation. 

Uhrenholt, L., 2010, “Whiplash Associated Disorders – et reelt sundhedsmæssigt problem: 

Kommentar til Rasmussen C, Stenager E, Vinter Nielsen C. Sociale, økonomiske og kulturelle 

aspekter ved whiplash”, Ugeskrift for Læger, vol. 172, nr. 45, s. 3128. Kommentar/debat. 

24

Uhrenholt, L., Andersen, L.M., Gaborit, F., 2010, ”Injuries to Abdominal Organs in Fatal 

Road Traffic Crash Victims”, American Academy of Forensic Sciences, 62 nd Annual Scientific 

Meeting, s. 277. Konferenceabstract. 

Uhrenholt, L., Boel, L.W.T., 2010, ”Contributions from forensic imaging to the investigation 

of upper cervical fractures”, Journal of Forensic Sciences, vol. 55, nr. 6, s. 1598. Artikel. 

Uhrenholt, L., Freeman, M., 2010, “The Role of Microscopic Postmortem Study in Explaining 

Traffic-Crash Related Neck Injury – a Systematic Review”, American Academy of Forensic 

Sciences: 62 nd Annual Scientific Meeting, s. 320-321. Konferenceabstract. 

Uhrenholt, L., Freeman, M., Jurik, A.G., Jensen, L.L., Gregersen, M.E.G., Boel, L.W.T., 

Kohles, S.S., Thomsen, A.H., 2010, ”Esophageal injury in fatal rear-impact collisions”, Forensic 

Sciences International. Artikel, e-pub ahead of print. 

Uhrenholt, L., Gregersen, M.E.G., Vesterby, A., Hauge, E.M., Nielsen, E., 2010, ”Undersøgelser 

af afdøde kan bidrage til forståelsen af whiplash efter trafikulykke: Kommentar til 

Staehelin Jensen, T., Kasch H, Winther Bach F et al. Definition, klassification og epidemiologi 

ved whiplash”, Ugeskrift for Læger, vol. 172, nr. 45, s. 3129. Kommentar/debat. 

Uhrenholt, L., Schumacher, B., Freeman, M., 2010, “Obduktion og blodprøvetagning udføres 

sjældent ved trafikdrab”, Ugeskrift for Læger, vol. 172, nr. 39, s. 2683-7. Artikel. 

Ylijoki-Sørensen, S., Sajantila, A., Bøggild, H., Boldsen, J.L., Boel, L.W.T., 2010, ”Presentation 

of a ph.d. project: Medico-legal autopsy as a tool to better mortality statistics and healthcare: 

Comparing practices in Denmark and in Finland”, Årsmøde i Dansk Selskab for Retsmedicin, 

Mundtlig præsentation + konferenceabstract. 

Formidling 

Fra ”JP Århus, 14. december 2010” 

Jytte Banner, professor, ph.d., Retsmedicinsk Institut under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, 

Aarhus Universitet, har modtaget 150.000 fra Frøkenerne Anny og Dagny Hjerrilds 

Fond til afskaffelse af dyreforsøg i den videnskabelige forskning. Prisen gives som støtte til 

hendes forskning i årsagerne til pludselig uventet hjertedød, der benytter sig af væv fra afdøde 

frem for forsøgsdyr. 

Jytte Banner har 04.12.2010 givet interview til radioens P4 i anledning af overrækkelsen af 

denne pris. 

Jytte Banner, som led i en foredragsrække: Man jager et bæst – Retsmedicin. 

25

Ole Ingemann Hansen er interviewet til http://rabatpaavoldtaegt.mediajungle.dk/ 28. september 

2010 af journalisthøjskole-elever om ”Rabat på voldtægt af forsvarsløse”. 

Ole Ingemann Hansen: Retsligt udfald af voldtægtssager – har ofrets alkoholindtag en betydning? 

(årsrapport 2010, Center for Voldtægtsofre, Aarhus). 

Christian Lindholst: Artikel i Ekstra Bladet Skole, 08. marts 2010: Unge og narko: Lotteri 

med livet. 

Flere af instituttets ansatte har desuden holdt populærvidenskabelige foredrag i såvel faglige 

som ikke-faglige foreninger og organisationer. 

26

Nye syntetiske cannabisstoffer fundet i urteblandinger 

ved afdelingsleder, cand.scient., ph.d. Mogens Johannsen 

I løbet af de sidste år har en ny type stoffer bredt sig på det illegale stofmarked i Europa. De 

forhandles typisk i små poser f.eks. mærket ”Spice”, der ifølge deklarationen indeholder en 

blanding af forskellige tørrede urter og ekstrakter. Flere af disse urter er kendt for at give en 

svagt euforiserende effekt, der i nogle tilfælde kan 

sammenlignes med effekten af cannabis eller hash. 

Det har derfor været en overraskelse at disse ”lovlige” 

urteblandinger ifølge forlydender fra brugere på 

internettet har været ret virkningsfulde. Da urteblandingerne 

efterhånden er blevet relativt udbredte, 

er flere prøver blevet sendt ind til retskemiske 

undersøgelser. Disse har fastslået, at poserne som 

deklareret indeholder en række forskellige plantetyper. 

Overraskende nok blev en række ikke naturligt forekommende stoffer også påvist. Syntetiske 

stoffer, som fra den videnskabelige litteratur er kendt for at have en særdeles stærk cannabislignende 

effekt, men hvor der ellers ikke foreligger nogen videnskabelig dokumentation på 

deres biologiske effekter og toksicitet. Med undersøgelserne blev der således klarlagt, hvorfor 

disse Spice-produkter var så virkningsfulde. Man kan kun gisne om formålet med at skjule 

disse aktive stoffer i urteblandingerne. På en måde gav det brugerne en illusion om, at de alene 

indtog en blanding af naturligt forekommende stoffer, hvilket måske virker relativt harmløst. 

På den anden side undveg det måske også indledningsvist myndighedernes opmærksomhed, 

såvel som det gav retskemikerne en relativt stor udfordring at identificere de nye stoffer, 

da de ikke tidligere var kendt som misbrugsstoffer. Efter de første fund af disse såkaldte syntetiske 

cannabinoider er der påvist flere end 30 forskellige stoffer i hele Europa, hvoraf de 

fleste er blevet optaget på den danske narkolovgivning. Dette er et ret stort antal set i lyset af, 

at narkotikabekendtgørelsen i alt kun omfatter omkring 300 stoffer. 

Forskellige planter med svag cannabislignende effekt. 

27

Retsantropologi og CT scanning i retsmedicinen 

opgraderes 

ved vicestatsobducent, ph.d. Lene Warner Thorup Boel 

28 

Lene Warner Thorup Boel 

Vicestatsobducent pr. 01.12.2010 

Speciallæge i retsmedicin 

Speciallæge i patologisk anatomi og cytologi 

ph.d. grad fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, 


Ansvars- og forskningsområder 

Retsantropologi er et vigtigt element i retsmedicin; eksempelvis har aldersvurdering betydning 

for identifikation af såvel afdøde som levende personer i flygtninge/indvandrer-sager. 

I 2001 fik Lene Warner Thorup Boel tildelt sin ph.d. grad for en afhandling inden for det retsantropologiske 

område. Hun har oprettet det antropologiske laboratorium på det nye Retsmedicinske 

Institut på Aarhus Universitetshospital Skejby i 2007 og er således ansvarlig for laboratoriets 

indretning, funktioner og drift. Det antropologiske laboratorium er knyttet til instituttets 

hårdtvævslaboratorium, hvilket skaber unikke muligheder for både diagnostik og 

forskning på knoglevæv; disse muligheder er blevet udnyttet bl.a. i relation til kvælnings- og 

børnemishandlingssager. Lene Warner Thorup Boel fortsætter sin antropologiske forskning 

inden for aldersbestemmelse og identifikation med fokus på anvendelse af nye metoder som 

molekylærbiologi og CT scanning. 

CT scanning af afdøde er forholdsvist nyt, og 

kun få retsmedicinske institutter i verden råder 

over en CT scanner. I 2008 anskaffede Retsmedicinsk 

Institut i Aarhus en CT scanner til brug 

ved de retsmedicinske obduktioner. Lene Warner 

Thorup Boel har siden været ansvarlig for 

scanneren såvel i det daglige arbejde som på det 

udviklingsmæssige område. Siden 2008 er der 

foretaget CT scanning af mere end 600 afdøde 

forud for den retsmedicinske obduktion i Aarhus. 

Scanneren og det billeddiagnostiske arbejde blev akkrediteret af DANAK i 2010. Lene 

Warner Thorup Boel arbejder med udviklingen af de billeddiagnostiske metoders anvendelse i 

retsmedicinen. Hun har sammen med flere interne og eksterne samarbejdspartnere en strategi

klar for den fremtidige metodeudvikling og forskning ved CT scanneren, der skal bidrage til 

fuldstændig beskrivelse af traumemekanismer, som danner grundlag for vurdering af dødsårsager 

og rekonstruktion af et sagsforløb. Dette kan i sidste ende have betydning for afklaring 

af skyldsspørgsmål og dermed også for retssikkerheden i Danmark. 

29

Retsmedicinsk Instituts rekvirerede arbejde 

Instituttet består p.t. af to afdelinger, Afdeling for Retspatologi og Klinisk Retsmedicin og 

Retskemisk Afdeling, med fælles reception i stueetagen; Retskemisk Afdeling på 1. sal og 

Retspatologi og Klinisk Retsmedicin i stue- og underetage, hvor der er ambulanceadgang, 

obduktions- og opbevaringsfaciliteter, CT scanning og retsantropologisk laboratorium. 

Instituttet varetager opgaver for politidirektørerne i Nordjylland, Østjylland, Sydøstjylland, 

Midt- og Vestjylland samt enkelte andre rekvirenter. Det drejer sig om findestedsundersøgelser, 

retslægelige ligsyn, obduktioner, retsodontologiske undersøgelser, CT scanning, retsantropologiske 

undersøgelser, personundersøgelser og udtalelsessager samt retskemiske undersøgelser, 

alkoholanalyser og undersøgelse af narko-effekter. Der afholdes tillige retslægelige 

ligsyn på instituttet ved embedslæge og politi. 

Retsmedicinsk Institut har derudover regionalafsnit for klinisk retsmedicin i Aalborg og Herning. 

Finansiering 

Instituttets rekvirerede arbejde (også benævnt myndighedsbetjening) er henlagt til universitetet, 

men drives for midler fra Justitsvæsenet samt enkelte andre rekvirenter, f.eks. Arbejdsskadestyrelsen, 

Forsvarets Auditørkorps, Udlændingeservice og forsikringsselskaber. Priserne 

fastsættes af Justitsministeriet i samarbejde med universitetet, og ministeriet godkender regnskabet. 

Personalet er ansat af universitetet, men aflønnes hovedsageligt af midler fra det rekvirerede 

arbejde. 

I 2010 var omsætningen på 35.444.920 kr. 

Administration 

Statsobducenten er ansvarlig for de rekvirerede opgaver ved instituttet (myndighedsbetjening). 

Administrationen sker i samarbejde med Aarhus Universitets Budget- og Planlægningskontor 

ved kontorchef Kirsten Skjødt og fuldmægtig Eddie Kvistgaard Skinneholm. 

30

Retspatologisk Afdeling 

Introduktion 

Afdelingen blev akkrediteret af DANAK i december 2005 efter Dansk Standard SD/EN 

ISO/IEC 17020, hvorfor Retsmedicinsk Institut har DANAK’s mærke – ”kongekronen” – på 

erklæringerne. 

Akkreditering er en uafhængig bedømmelse af Retsmedicinsk Instituts kompetence og evne 

til at udføre en bestemt opgave i overensstemmelse med de givne krav og standarder. Akkrediteringen 

betyder, at Retsmedicinsk Institut kan dokumentere over for rekvirenter, myndigheder 

og andre samarbejdspartnere, at kvaliteten af instituttets undersøgelser lever op til kravene 

i standarder og lovgivning. Akkrediteringen skal også garantere, at Retsmedicinsk Institut 

er uvildigt og kompetent, hvilket instituttets tilknytning til universitetet er med til at sikre. 

Der føres løbende tilsyn med, at Retsmedicinsk Institut opfylder disse krav ved regelmæssige 

inspektionsbesøg og interne audits. 

Sundhedsstyrelsen har i februar 2008 godkendt retsmedicin som lægeligt speciale, og uddannelsen 

af kommende patologer/retspatologer er en vigtig, men også tidskrævende aktivitet på 

afdelingen. 

Det er imidlertid vigtigt, at der afsættes de nødvendige ressourcer til dette formål for at sikre, 

at der også i fremtiden uddannes speciallæger i retsmedicin af høj faglig kvalitet. 

31

Retslægelige obduktioner 

I 2010 udførte Retsmedicinsk Institut 386 obduktioner, hvoraf de 378 var begæret af politiet 

og statsadvokaterne, 2 af Arbejdsskadestyrelsen, 2 af Havarikommissionen for Civil Luftfart, 

3 af Forsvarets Auditørkorps og 1 af et forsikringsselskab. I de politibegærede undersøgelser 

er medregnet 3 undersøgelser af uidentificerede personer, hvor der er foretaget CT scanning 

og retsodontologisk undersøgelse, men ikke obduktion. Disse tre er udeladt i de nedenstående 

beregninger af dødsomstændigheder. 

Undersøgelserne fordeler sig på 269 mænd og 117 kvinder. Obduktionerne for Arbejdsskadestyrelsen 

vedrører overvejende ældre personer, medens de øvrige har en overvægt af yngre, 

således var der i aldersgruppen 0-14 år ni, heraf fem under 1 år. 

Obduktioner begæret af politiet er det laveste antal de sidste 30 år. Til sammenligning foretog 

instituttet i 2009 523 obduktioner for politiet – dette var til gengæld det højeste i mange år. 

Til dels kan det faldende undersøgelsesantal forklares ved de nye optageområder, hvor instituttet 

i Aarhus den 1. januar 2010 mistede obduktionerne for de gamle politikredse Esbjerg, 

Varde og Ribe i Syd- og Sønderjyllands politikreds (dog med undtagelse af en enkelt obduktion 

fra Esbjerg, som blev bestilt i den 30. december 2009 og derfor foretaget i Aarhus). 

Obduktioner begæret af Arbejdsskadestyrelsen "toppede" i perioden 1986-91, hvor der var 

mange undersøgelser for asbestbetingede skader. Antallet af disse obduktioner har de seneste 

år været under 10 pr. år. 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

32 

Obduktioner pr. år 

01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 

DO = Obduktioner begæret af Arbejdsskadestyrelsen, Havarikommissionen for 

Civil Luftfart, Forsvarets Auditørkorps eller forsikringsselskab 

LO = Obduktioner begæret af politi eller statsadvokat 

DO 

LO 

I ALT

Antallet af politibegærede obduktioner og obduktioner begæret af Arbejdsskadestyrelsen og 

andre i de enkelte politikredse. 

Ny politikreds 

01 

Nordjylland 

02 

Østjylland 

03 

Midt- og 

Vestjylland 

04 

Sydøstjylland 

05 

Syd- og 

Sønderjylland 

82 

118 

85 

100 

1 

Tidligere 

politikreds 

Obd. begæret af 

politi 

og 

statsadvokatur 

Obd. beg. af 

Arb.skadest., 

Havarikomm., 

Auditør, 

forsikr.selskab 

Obduktioner 

i alt 

Aalborg 45 0 45 

Frederikshavn 11 1 

Hjørring 17 2 

Hobro 3 0 

Løgstør 3 0 

Grenaa 5 0 

Randers 24 0 

Århus 89 0 

Herning 24 1 

Holstebro 7 0 

Ringkøbing 2 0 

Silkeborg 9 0 

Skive 5 1 

Thisted 18 1 

Viborg 16 1 

Fredericia 3 0 

Horsens 22 0 

Kolding 28 0 

Skanderborg 6 0 

Vejle 41 0 

Esbjerg 

1 

0 

12 

19 

3 

3 

5 

24 

89 

25 

7 

2 

9 

6 

19 

17 

3 

22 

28 

6 

41 

1 

33

Obduktioner begæret af Statsadvokater 

Med nugældende regler om klager over politiets virksomhed kan politiet ikke selv undersøge 

sager vedrørende dødsfald i detentioner, under anholdelser m.v., og disse sager efterforskes af 

statsadvokaterne. Sagerne er karakteriserede ved, at der ikke primært foreligger politirapporter, 

men at afhøringen af de implicerede politifolk foretages af Statsadvokaten, ligesom Statsadvokaten 

også afholder det retslægelige ligsyn sammen med embedslægen. 

I 2010 var der ingen obduktioner begæret af statsadvokaturen i instituttets optageområde. 

Obduktioner begæret af Arbejdsskadestyrelsen, forsikringsselskaber 

og andre 

I 2010 udførtes 2 obduktioner på begæring af Arbejdsskadestyrelsen, 2 obduktioner for Havarikommissionen 

for Civil Luftfart (samme flyulykke i privatfly), 3 obduktioner for Forsvarets 

Auditørkorps (alle tre soldater, to dræbt i Afghanistan og en omkommet ved trafikulykke i 

Libanon) og 1 obduktion for et forsikringsselskab. 

Antallet af obduktioner, begæret af Arbejdsskadestyrelsen, har været faldende gennem de 

sidste år, det største antal forekom i midten af firserne med mere end 100 per år. 

Hovedparten af disse obduktioner var begrundet i mistanke om erhvervssygdomme, nogle 

med pludselig uventet død på arbejdspladsen, og kun enkelte vedrørte ulykker. Tidligere optrådte 

i Jylland en del tilfælde af silikose, men disse er nu sjældne. Obduktioner rekvireret på 

mistanke om opløsningsmiddelsyndrom ("malersyndrom") er forsvundet. 

Hovedparten af obduktionerne kunne henføres til mistanke om følge af asbesteksposition, 

hvor en stor virksomhed i Aalborg anvendte asbest i produktionen, men også værftsarbejdere, 

mekanikere, tømrere og arbejdere beskæftiget med reparation af togvogne og lokomotiver har 

været udsat. Obduktionen er vigtig, og der udføres omfattende mikroskopiske undersøgelser 

for at påvise eller afvise tilstedeværelsen af asbestholdigt materiale i lungerne. 

Faldet i obduktionstallet skyldes formentlig, at forbuddet mod anvendelse af asbest har medført 

færre asbestbetingede lidelser. 

Det skal bemærkes, at obduktioner af denne type er vigtige og kan være med til at påvise faremomenter 

ved nye industrielle eller miljømæssige påvirkninger, der først gør sig gældende 

længe efter påvirkningen. 

34

Dødsmåder 

De 383 obduktioner fordeler sig på følgende dødsmåder: 

Dødsmåde Antal obduktioner 

Ulykke 177 

Naturlig død 150 

Selvmord 23 

Drab / Vold 13 

Uoplyst 20 

De tilfælde, hvor dødsmåden ikke kunne fastslås med sikkerhed, drejer sig væsentligst om 

forgiftningstilfælde, hvor det kan være vanskeligt at afgøre, om der foreligger ulykke ved 

overdosering eller selvmord. 

Naturlig død: Naturlig død udgør med 150 en stor gruppe af retsmedicinsk instituts obduktioner. 

Det drejer sig om sager vedrørende pludselig uventet død, dødfundne, erhvervssygdomme 

og dødsfald i tilslutning til lægelig behandling, hvor der ikke foreligger en ulykkelig hændelse 

eller fejl. 

Kardiovaskulære lidelser har givet anledning til de fleste dødsfald, men også alkoholbetingede 

lidelser, blandt andet ketoacidose, forekommer hyppigt. 

Pludselig spædbarnsdød uden kendt årsag (SIDS) er blevet sjælden; der har således i 2010 

kun været ét ved instituttet, hvilket er i overensstemmelse med erfaringer fra de øvrige nordiske 

lande. 

Der er i alt kun obduceret tre børn under 1 år, som er død en naturlig død. Dødsårsagen hos de 

to ikke SIDS dødsfald var lungebetændelse hos en 5 måneder gammel pige og medfødt hjertesygdom 

hos en 9 dage gammel dreng. 

35

Drab/vold: I instituttets materiale er inkluderet egentlige drab, også krigshandlinger, samt 

vold med døden til følge, men derimod ikke uagtsomt manddrab, der sædvanligvis klassificeres 

som ulykke. 

I 2005 var der 19 drab, i 2006 15, i 2007 25, i 2008 24, og i 2009 foretog instituttet 18 og i 

2010 13 drabsobduktioner. 

Der var 7 mænd og 6 kvinder, og ofrenes alder var fra 8 til 69 år. Kun et af ofrene var et barn. 

Drabsmetoderne var: 

36 

Skarp vold 3 

Stump vold 3 

Skud 4 

Kvælning 3

Selvmord: En mindre del af instituttets obduktioner, nemlig 23, vedrører selvmord. Obduktionsindikationen 

er ofte differentialdiagnosen mellem selvmord og anden dødsmåde, dødfundne 

uden sikker dødsårsag, men også tilfælde, hvor der er mistanke om, at læger har udskrevet 

medikamenter i for store mængder til suicidalfarlige personer. 

Selvmordsmetoderne var: 

Hængning m.m. 3 

Forgiftning 7 

Skud 3 

Stik/snit 3 

Drukning 3 

Andre 4 

Forgiftningerne er overvejende forårsaget af medikamenter eller narkotika, medens relativt få 

er tekniske gifte, herunder kulilteforgiftninger (biludstødningsgas). 

Der var 13 mænd og 10 kvinder i alderen fra 20 til 78 år. 

37

Ulykker: 

38 

Forgiftning med medikamenter og narkotika 90 

Forgiftning med alkohol m.m. 10 

Forgiftning med luftformige st. (kulilte) 10 

Trafikulykker – inkl. fly 19 

Fald 10 

Lægelige ulykker/komplikationer 11 

Drukning 8 

Andre 19 

Ulykkerne fordeler sig på 128 mænd og 49 kvinder med en aldersspredning fra 17 til 91 år. 

Hovedparten af forgiftningerne skyldes receptpligtig medicin og narkotika. Alkoholforgiftninger 

var hyppige, dog ofte i kombination med andre forgiftninger, hvorimod de tekniske 

gifte såsom kulilte er blevet sjældne. De fleste kulilteforgiftninger er røgforgiftninger. Næsten 

alle var med efterfølgende forbrændinger. 

Narkomandødsfald: 

Narkomandødsfald udgør et væsentligt samfundsmæssigt problem. Justitsministeriet udstedte 

i 1971 et cirkulære, hvor det blev foreskrevet, at der skulle foretages obduktion og retskemisk 

undersøgelse ved dødsfald, der skete i forbindelse med narkotikamisbrug. Det vil sige at stort 

set alle narkomaner obduceres, og man har her fået et værdifuldt instrument til at følge situationen 

på narko-området. 

Ved narkoman forstås personer, som har eller har haft et misbrug af narkotiske stoffer, eller 

hvor der ved retskemisk undersøgelse er påvist forekomst af et ikke lægeordineret narkotisk 

middel. 

I året 2010 har instituttet obduceret 111 personer med narkotikamisbrug (eufomani). Antallet 

af narkomandødsfald er det laveste i flere år, ”kun” 111 mod 118 i 2008 og 131 i 2009. Mange 

har været i 40 års alderen, men der er også en del yngre. 

De fleste dødsfald skyldes forgiftninger med narkotika eller medikamenter, herunder Metadon.

Trafikulykker: Antallet af dødsofre ved trafikulykker har været faldende gennem flere år og er 

fortsat faldende, men kun relativt få af disse ofre obduceres. Ifølge ligsynsloven skal der foretages 

obduktion ved strafbare forhold, herunder også uagtsomt manddrab i trafikken, eller 

hvor der er tvivl om dødsmåden (ulykke eller naturlig død). 

De 19 ofre i 2010 fordelte sig på følgende måde: Fører af motorkøretøj 6, passager i motorkøretøj 

6, fører af motorcykel 1, cyklist 3, fodgænger 1, pilot 1 og passager i fly 1. 

Fem af motorvognsførerne var impliceret i ulykke mod andet motorkøretøj, medens 1 var 

offer for soloulykke, og mc-føreren var impliceret i ulykke mod en bil. 

Trafikulykker udgør stadig et vigtigt samfundsmedicinsk problem, hvor retsmedicinske undersøgelser 

kan bidrage til klarlæggelse af ulykkesomstændighederne og indgå i profylaktiske 

foranstaltninger. 

Der bør foretages langt flere obduktioner af trafikofre, dels af hensyn til tiltale for uagtsomt 

manddrab, dels af hensyn til den samfundsmæssige interesse i at få klarlagt trafikulykkerne så 

godt som muligt med henblik på profylaktiske foranstaltninger. 

Der kan i øvrigt henvises til artiklen ”Obduktion og blodprøvetagning udføres sjældent ved 

trafikdrab” i Ugeskrift for Læger 2010. 

Dødsmåde uoplyst: Af de i alt 20 var der 9 forgiftninger. I disse tilfælde har man oftest ikke 

kunnet afgøre, om dødsmåden var ulykke eller selvmord. I 6 tilfælde var dødsårsagen uoplyst. 

En væsentlig del af disse har været yngre mennesker, der er døde pludseligt og uventet, og 

hvor obduktion og supplerende undersøgelser ikke har klarlagt dødsårsagen, men må i nogle 

tilfælde formodes at være pludseligt opstået hjerterytmeforstyrrelse, der i visse tilfælde kan 

være arveligt betinget. Der vil derfor i sådanne tilfælde blive foretaget henvisning af eventuelle 

pårørende til specialafdeling for udredning og eventuel genetisk undersøgelse. 

39

Klager over sundhedspersonale, tilsynssager og lægefejl 

Af Sundhedsloven fremgår, at dødsfald skal indberettes til politiet, når døden kan være følge 

af fejl, forsømmelse eller ulykkelig hændelse i forbindelse med behandling eller forebyggelse 

af sygdom. 

Denne paragraf har i de senere år ført til et stigende antal retslægelige obduktioner, dels på 

grund af klager fra pårørende, men også for at modvirke klager ved pludselig uventet død, 

hvor afdøde har været tilset af læge eller har kontaktet vagtlæge. Findes der ved obduktionen 

forhold, som kan tyde på lægelig fejl eller forsømmelse, vil embedslægerne indsende sagen til 

orientering til Sundhedsstyrelsen i København (tilsynssager), og sagen kan herefter henlægges 

eller videresendes til Patientklagenævnet. Disse obduktioner er vigtige elementer i Sundhedsvæsenets 

kvalitetssikring. Det er p.t. uklart for instituttet, om dødsfald i forbindelse med utilsigtede 

hændelser kommer til retslægelige ligsyn, hvilket bør være tilfældet. 

Identifikationer 

Treogtredive døde har været uidentificeret ved obduktionens påbegyndelse, hvorfor der er 

foretaget identifikationsprocedure. Instituttet har i de tilfælde (27), hvor der har foreligget 

tænder, samarbejdet med lektor, ph.d. Dorthe Arenholt Bindslev og lektor, ph.d. Alan Richards, 

Odontologisk Institut, Aarhus Universitet. I tre tilfælde har rekvirenten ikke ønsket 

obduktion, men instituttets medarbejdere har foretaget CT scanning og assisteret ved den 

odontologiske identifikation. 

Endvidere har man samarbejdet med de lokale politimyndigheder og Rigspolitiets Eftersøgnings- 

og Identifikationssektion. 

Der er yderligere foretaget 8 undersøgelser af ligdele, som ikke har kunnet identificeres. 

Findestedsundersøgelser 

I år 2010 har instituttet foretaget 28 findestedsundersøgelser/ligbesigtigelser vedrørende i alt 

28 personer. Alle undersøgelserne blev efterfulgt af obduktion. 

Findestedsundersøgelserne vedrører væsentligst drabssuspekte dødsfald. Det er vigtigt for 

obducenten allerede på gerningsstedet at kunne se afdøde, medvirke til sikring af spor og 

dødstidsbestemmelse. Findestedsundersøgelser er særdeles vigtige af hensyn til en senere 

vurdering af sagen samt i tilfælde, hvor en retsmediciner indkaldes som sagkyndigt vidne. 

Instituttets medarbejdere har ikke i 2010 deltaget i gerningsstedsrekonstruktioner. 

40

Retslægelige ligsyn 

Der har i 2010 ved instituttet været afholdt 146 retslægelige ligsyn, heraf 113 efter kontraktlig 

aftale med Embedslægeinstitutionen, Region Syd, sammen med en repræsentant for Sydøstjyllands 

Politi på hhv. Kolding og Vejle Sygehus eller på instituttet, og 33 ligsyn i forbindelse 

med findestedsundersøgelser eller efter aftale med embedslæger og politi. Tillige har instituttets 

retsmedicinske teknikere assisteret ved 11 ligsyn, afholdt på instituttet af en embedslæge 

og en repræsentant for politiet. 

Andre undersøgelser 

Obduktionerne suppleres ofte med andre undersøgelser, den hyppigste er mikroskopi, foretaget 

i 378 sager, bakteriologisk undersøgelse i 78 sager, neuropatologisk undersøgelse i 27 

sager, røntgen i 3, CT scanning i 206, retsgenetisk undersøgelse i 13 sager, alkoholanalyse i 

349 sager, og der er rekvireret retskemisk undersøgelse i 302 sager. 

Aktiviteter i det histologiske laboratorium i år 2010: 

Paraffinklodser Objektglas HE-farvning Specialfarvn. 

Obduktioner 7.923 7.800 5.860 1.940 

Videnskabelige 1.308 2.000 1.000 1.000 

Udstrygninger 551 551 

Frysesnit 21 50 0 30 

Andet 10 35 26 9 

I alt 9.262 10.436 7.437 2.979 

HE-farvning = haematoxylin-eosin-farvning. 

Specialfarvningernes rækkefølge efter mængde har været: 

Weigerts Elastin, Jernfarvning, PAS ±diastase, PAS/AB, LFB-PAS, Fettrot, Ziehl-Nielsen 

(TB), Masson Trichrome, Toluidinblåt, Alkalisk Congo, Fibrinfarvning, AB og Gramfarvning. 

I specialfarvninger er indregnet 1032 immunfarvninger. 

Udover snit fra paraffinindstøbt væv er der fremstillet snit fra plastindstøbt væv til brug både i 

rutine og til forskning. 

Personalet i det histologiske laboratorium har tillige assisteret ved videnskabelige arbejder og 

metodeudvikling, specielt for molekylær retspatologi og hårdtvæv (knoglelaboratoriet). 

Endvidere har personalet i det histologiske laboratorium modtaget bioanalytikerstuderende på 

praktikophold. 

41

Klinisk retsmedicin 

Undersøgelse af volds- og voldtægtsofre, sigtede (personundersøgelser) i straffesager samt 

undersøgelse af ofre for tortur udgør en væsentlig del af Retsmedicinsk Instituts virksomhed. 

Undersøgelserne foretages for Nordjyllands Politi, Midt- og Vestjyllands Politi, Østjyllands 

Politi og Sydøstjyllands Politi. Enkelte undersøgelser foretages for statsadvokaterne. 

Undersøgelse af torturofre foretages på anmodning af Udlændingeservice og har som primært 

formål at dokumentere eventuel tidligere tortur. 

Retsmedicinsk Institut har etableret Regionalafsnit for Klinisk Retsmedicin i Herning og Aalborg 

til undersøgelse af ofre og sigtede i straffesager. 

Undersøgelsen af ofrene foregår på Skadestuen, Herning Centralsygehus, og Skadestuen, 

Aalborg Sygehus Syd, i dertil indrettede lokaler, medens undersøgelse af sigtede foregår på 

Politigården i Herning og Aalborg, ligeledes i specielt indrettede lokaler. 

På regionalafsnittene i Herning foretages undersøgelser for Midt- og Vestjyllands politi, svarende 

til de tidligere politikredse Ringkøbing, Holstebro og Herning, medens der på regionalafsnittene 

i Aalborg foretages undersøgelser for Nordjyllands politi samt for Midt- og Vestjyllands 

politi, den tidligere Thisted politikreds. Voldtægtsofre fra en del af Sydøstjyllands politikreds 

(de tidligere Kolding og Fredericia politikredse) bliver undersøgt på Center for Voldtægtsofre, 

Gynækologisk Afdeling, Kolding Sygehus; de øvrige personundersøgelser henvises 

til undersøgelse på instituttet i Aarhus, hvor der er egnede lokaler til formålet. 

De øvrige politikredse får foretaget undersøgelserne på instituttet i Aarhus, hvor også personundersøgelser 

for Sydøstjyllands politi med undtagelse af voldtægtsofre finder sted. Denne 

struktur og organisering af undersøgelser af ofre og sigtede er løbende evalueret. Politikredsene 

har udtrykt stor tilfredshed med ordningen. 

Alle undersøgelserne foretages af vagtholdet på Retsmedicinsk Institut, dog foretages en del 

af undersøgelserne i Herning ved tilkald af speciallæge Erik Damberg, der er tilknyttet instituttet 

som konsulent. 

Retsmedicinsk Institut afholder fælles møder med repræsentanter for Nordjyllands og Midt- 

og Vestjyllands politikredse samt for skadestuerne i Herning og Aalborg med henblik på løbende 

at sikre kvaliteten af de rekvirerede undersøgelser. 

Siden 1. november 1999 er undersøgelser af voldtægtsofre i Aarhus blevet foretaget på ”Center 

for Voldtægtsofre”, Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus NBG. 

Undersøgelse af voldtægtsofre i instituttets øvrige optageområde undersøges i Herning, Aalborg 

og Kolding i tilknytning til dér lokaliserede centre for voldtægtsofre. Instituttet foretager 

ligeledes undersøgelse af de voldtægtsofre, der ikke ønsker at politianmelde overgrebet i første 

omgang, dog ikke i Kolding, hvor det p.t. er lægerne fra Retsmedicinsk Institut i Odense, 

der foretager disse undersøgelser. 

Retsmedicinsk Institut har i løbet af året deltaget i styregruppemøderne ved Center for Voldtægtsofre 

i Aarhus, der sammen med Rigshospitalet fungerer som nationalt videnscenter på 

området. Instituttet har derudover deltaget i centerets arbejdsgruppemøder samt fællesmøder 

med alle involverede faggrupper, herunder politiet – der henvises i øvrigt til Centrets årsberetning 

for 2010. 

42

Personundersøgelserne repræsenterer et udvalgt materiale, idet politiet rekvirerer retsmedicinsk 

undersøgelse primært efter overtrædelse af straffeloven og i mindre grad efter læsionernes 

sværhedsgrad. Sagerne bliver derfor præget af forbrydelser mod kønssædeligheden og 

grovere voldssager, specielt med greb om halsen. De lettere voldssager undersøges af læger 

på skadestuer og af alment praktiserende læger, som udsteder en politiattest. 

Personundersøgelserne prisfastsættes - ligesom obduktioner og findestedsundersøgelser - af 

Justitsministeriet i samarbejde med universitetet. 

43

Hvor foretages personundersøgelserne? 

REKVIRENT UNDERSØGELSESSTED ANTAL 

ØSTJYLLANDS 

POLITI 

SYDØSTJYLLANDS 

POLITI 

NORDJYLLANDS 

POLITI 

MIDT- OG VESTJYLLANDS 

POLITI 

44 

Retsmedicinsk Institut 40 

Center for Voldtægtsofre, Aarhus Sygehus 37 

Børnecentret, Skejby Sygehus (CBO) 7 

Andet (undersøgelse på sygehusafdeling) 10 


Center for Voldtægtsofre, Aarhus Sygehus 17 


Center for Voldtægtsofre, Kolding Sygehus 10 



Regionalafsnit Aalborg Politigård 28 

Regionalafsnit Aalborg Sygehus 44 




Regionalafsnit Herning Politigård 14 

Regionalafsnit Herning Sygehus 30 

Regionalafsnit Aalborg Politigård 3 

Regionalafsnit Aalborg Sygehus 6 

Center for Voldtægtsofre, Århus Sygehus 11 



UDLÆNDINGESERVICE Retsmedicinsk Institut 8

Ny pol.kreds Antal 

Nordjylland 90 

Midt- og 

Vestjylland 

104 

Østjylland 94 

Sydøstjylland 92 

Tidligere pol. 

kreds 

Antal undersøgelser 

Løgstør 6 

Aalborg 69 

Hobro 1 

Frederikshavn 7 

Hjørring 7 

Herning 33 

Ringkøbing 14 

Holstebro 14 

Silkeborg 5 

Viborg 12 

Skive 11 

Thisted 15 

Århus 81 

Randers 11 

Grenaa 2 

Fredericia 8 

Vejle 31 

Horsens 36 

Skanderborg 3 

Kolding 14 

Udlænd.serv. 8 8 

Der har indtil 2008 været en 

markant stigning i antallet af 

personundersøgelser, fra 135 i 

1995 over 324 i år 2000 til 405 

i år 2006, 432 i 2007 og 441 i 

2008, i 2009 en mindre nedgang 

til 393 og til 388 i 2010. 

Stigningen har skyldtes undersøgelse 

af børn i sager om 

seksuelt overgreb og andre 

sædelighedsforbrydelser, samt 

overtagelsen af personundersøgelserne 

fra embedslægerne i 

1999. 

Af de 388 undersøgte var 118 

sigtede og 270 forurettede. 

Af de 118 sigtede har 76 primært 

været undersøgt i voldssager 

og 33 i sædelighedssager, 

mens der har været 9 undersøgelser 

for anden kriminalitet, 

overvejende brandstiftelse. 

De sigtede har været 107 

mænd og 11 kvinder i alderen 

14-88 år. 

206 voksne ofre (61 mænd, 145 kvinder) har været undersøgt, heraf 103 (3 mænd, 100 kvinder) 

for voldtægt, voldtægtsforsøg og anden kønslig omgang. 92 tilfælde vedrører primært 

vold (stump og skarp vold samt skud) og kvælning. Motivet til en del af disse sager kan også 

være af seksuel karakter. Fire voldtægtssager blev efterfølgende anmeldt til politiet (efteranmeldte 

sager) og er blevet behandlet som udtalelsessager. 

Der er i årets løb foretaget otte undersøgelser for Udlændingeservice af asylansøgere (alle 

mænd) med henblik på følger efter tidligere udsættelse for tortur. 

45

GERNINGSMÆND 118 

46 

OFRE 270 

Voksne 214 

Børn 56 

Voldssag 76 

Sædelighedssag 33 

Andre 9 

Voldssag 94 


Tortur 8 


Andre 15 

Antallet af undersøgte børn er steget fra 15 i 1994 til 75 i 1997, 63 i 1998, 92 i 1999 og 73 i 

2000 til 82 i år 2001 med et fald til 72 i år 2002, 66 i 2003 og 58 i år 2004. 

I 2006 er der undersøgt 54 børn, i 2007 72 børn, i 2008 61 børn, i 2009 var der 45 undersøgelser, 

og i 2010 var der 59, heraf 3 gerningsmænd til voldtægt. 

Af de 56 ofre har der været 14 undersøgelser for fysisk børnemishandling (”battered child 

syndrome”), 1 med anden form for vold, og der har været 41 undersøgelser for seksuelle 

overgreb. Af de 59 børn var de 18 drenge og de 41 var piger. Otte af drengene blev undersøgt 

for seksuelle forhold. 

Undersøgelse af børn udsat for seksuelle overgreb 

Retsmedicinsk Institut har siden 1994 anvendt kikkertinstrument, såkaldt kolposkop, i tilslutning 

til den retslægelige undersøgelse af børn, der har været udsat for seksuelt overgreb, i 

incestsager og lignende. De fleste sager vedrørende seksuelt overgreb på børn kommer først 

til politiets kendskab længe efter at misbruget har fundet sted, hvilket gør det vanskeligt ved 

en efterfølgende lægeundersøgelse at dokumentere et eventuelt overgreb. Anvendelse af kolposkop 

øger imidlertid muligheden for at iagttage forholdene i ydre kønsorganer og derved 

muligheden for at kunne konstatere eventuelle forandringer efter et tidligere overgreb. Kolposkopet 

er ikke i berøring med barnet, undersøgelserne udføres uden brug af instrumenter, 

og der anvendes ikke beroligende midler eller bedøvelse. Tolkningen af fundene er vanskelig, 

hvorfor disse undersøgelser bør vedblive at være centraliserede. 

Alle børn, der kommer til undersøgelse, undersøges på Center for Børn udsat for Overgreb 

(CBO) med assistance fra specialuddannet børnesygeplejerske. 

CBO, der åbnede i november 2007, refererer organisatorisk til Børneafdelingen, Aarhus Universitetshospital 

Skejby, men fungerer i et ligeværdigt samarbejde med Retsmedicinsk Institut 

og Østjyllands Politi. CBO er lokaliseret i nabobygningen til Retsmedicinsk Institut, og i centeret 

foretager politiet også videoafhøring af børn. 

Retsmedicinsk Institut indgår sammen med politiet i CBO’s ledelse, styre- og arbejdsgruppe, 

og deltager i tværfaglige møder ved centeret.

Der henvises i øvrigt til CBO’s årsberetning for 2010, hvori også findes pjece med information 

om den retslægelige undersøgelse. 

Retspatologiske effektundersøgelser 

Undersøgelse af effekter for bl.a. DNA foretages på Retsgenetisk Afdeling, Københavns Universitets 

Retsmedicinske Institut. 

Øvrige undersøgelser 

Nogle af instituttets læger har på konsulentbasis foretaget obduktioner for Grønlands Politi. 

Udtalelsessager 

Sekundær vurdering af sager til retsligt brug bør principielt foretages af Retslægerådet, men 

instituttet modtog i 2010 tolv sager fra Anklagemyndigheden (politi og statsadvokat) til udtalelse, 

hyppigt en vurdering af politiattester udstedt af ikke-retsmedicinere. Dette materiale er 

ofte mangelfuldt eller spinkelt, og det anbefales, at disse undersøgelser primært foretages af 

retslæger og ikke af skadestue- eller praktiserende læger – især i sager, hvor der er sket overtrædelse 

af de grovere straffelovsbestemmelser. 

I fire sager var et offer for seksuel forbrydelse undersøgt ved Center for Voldtægtsofre og 

ønskede senere at indgive en sekundær anmeldelse til politiet. I disse sager har instituttet på 

basis af de foreliggende undersøgelser og den nu foreliggende politirapport afgivet erklæring 

til retslig brug samt indsendt materiale til DNA analyse m.v. 

Fremmøde i retten 

Statsadvokater og Anklagemyndigheden samt forsvarsadvokater anmoder ofte om, at retsmedicinere 

møder i retten som sagkyndige vidner. Det drejer sig om såvel sager vedrørende obduktioner 

og personundersøgelser som om enkelte udtalelsessager. I 2010 har instituttets læger 

mødt 14 gange i retten og instituttets retskemikere 10 gange. Fremmøde i retten er ikke 

alene af betydning for denne, men også for obducenterne i det videre arbejde samt for kvalitetssikringen 

af det retsmedicinske arbejde. 

Information til pårørende i tilfælde af retslægelig obduktion 

Retsmedicinsk Institut udarbejdede i 2004 en informationspjece, som politiet kan udlevere til 

pårørende i de tilfælde, hvor der påtænkes udført en obduktion. Denne pjece redegør nøje for, 

hvad en retslægelig obduktion indebærer, og hvorledes den udføres; den kan læses på instituttets 

hjemmeside og rekvireres ved henvendelse til instituttet. 

47

Retskemisk Afdeling 

Introduktion 

Sektionen for retstoksikologi udfører avancerede kvantitative analyser for lægemidler og misbrugsstoffer 

samt alkohol og kulilte. Analyserne udføres hovedsageligt i biologisk materiale, 

hvor blod, urin og levervæv er det hyppigst anvendte. 

Rekvisitionerne fordeler sig i tre typer af sager: 

48 

Færdselssikkerhed (T-sag) 

Obduktion (LO-sag) 

Personundersøgelse (E-sag) 

Til hver LO-sag udarbejdes en individuel toksikologisk vurdering, hvor der tages stilling til de 

fundne stoffers koncentration, farmakokinetik og farmakodynamik samt deres betydning for 

dødsfaldet. Herudover ydes rådgivning til afdelingens rekvirenter (politi og domstole), sundhedsvæsnet, 

universiteter mm. 

Sektionen modtog i alt 1399 sager i 2010 til enten opbevaring eller analyse, hvoraf 712 var Tsager, 

384 var LO-sager og 303 var E-sager. Heraf blev 1072 rekvireret til undersøgelse for 

lægemidler, misbrugsstoffer og alkohol, hvilket er stort set uændret i forhold til 2009 (1057 

sager). 110 sager blev sendt til alkohol analyse alene. Hver sag udgør en prøvetagning på en 

person. Alle T-sager blev sendt til kemianalyse (lægemidler og misbrugsstoffer), mens 75% af 

LO-sagerne og 24% af E-sagerne blev sendt til kemianalyse (lægemidler og misbrugsstoffer). 

Fordelingen og udviklingen i antallet af sager fremgår af Figur 1. 

Antal sager 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

Antal sager fordelt på type og år 

E 08 E 09 E 10 LO 08 LO 09 LO 10 T 08 T 09 T 10 

Sagstype og år 

Sager ‐ total 

Sager til kemianalyse 

Figur 1: Fordeling af sager i perioden 2008 til 2010 på sagstype og år. E: personundersøgelsessager, LO: obduktionssager, T: 

færdselssikkerhedssager.

Rekvirenter 

Vores rekvirenter udgør Retspatologisk Afdeling på Retsmedicinsk Institut i Århus samt 

Nordjyllands, Midt- og Vestjyllands, Østjyllands og Sydøstjyllands politikredse. Andre rekvirenter 

er de øvrige politikredse i Danmark og sundhedsvæsenet. 

Fordelingen af sager på henholdsvis politikredse og byer fremgår af Figur 2 og 3. Figurerne 

indikerer en forholdsvis jævn fordeling af E- og LO-sager mellem politikredse og byer, mens 

Århus og Østjyllands politikreds står for halvdelen af de rekvirerede T-sager. Figur 4 viser 

tilsvarende tal for 2010 korrigeret for befolkningsgrundlag i de enkelte kredse, hvilket enten 

tyder på en lavere forekomst af sager med færdselssikkerhedsfarlige stoffer i trafikken i især 

Nordjyllands og Midt- og Vestjyllands politikredse eller en mindre indsats mod kørsel under 

påvirkning af færdselssikkerhedsfarlige stoffer i de nævnte politikredse. 

Antal sager 

400 

350 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

Antal sager fordelt på politikreds og år 

08 09 10 08 09 10 08 09 10 08 09 10 

Midt‐ og Vestjyllands Politi Nordjyllands Politi Sydøstjyllands Politi Østjyllands Politi 

Figur 2: Fordeling af antal sager på sagstype og politikredse i perioden 2008 til 2010. E: personundersøgelsessager, LO: 

obduktionssager, T: færdselssikkerhedssager. 

49

Figur 3: Fordeling af antal sager på sagstype og politiby i 2010. E: personundersøgelsessager, LO: obduktionssager, T: færd‐ 

selssikkerhedssager. 

Figur 4: Antal T‐sager i 2010 korrigeret for befolkningsgrundlag i fire politikredse. Alders‐ og kønsfordeling 

Tabel 1 viser blandt andet middelværdien af personalder fordelt på sagstype, mens Figur 5 

viser aldersfordelingen grafisk. Aldersfordelingen er vist for perioden 2005 til 2010. Som 

forventet er fordelingen af T-sager skæv med flest blandt unge på 18-20 år. For E-sager er 

fordelingen ligeledes skæv med et maksimum på 18 år. LO-sagerne er normalfordelt på personalder, 

dog med meget få sager i alderen 3-14 år. 

50 

Antal sager 

Antal sager pr. indbygger 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

0,0007 

0,0006 

0,0005 

0,0004 

0,0003 

0,0002 

0,0001 

0 

Antal sager fordelt på sagstype og politiby ‐ 2010 

Antal T‐sager i 2010 pr. befolkningsgrundlag i politikredse 

Midt‐ og Vestjyllands Politi Nordjyllands Politi Sydøstjyllands Politi Østjyllands Politi 

E 

LO 

T

Tabel 1: Personalder fordelt på sagstype i perioden 2005-2010. 

Middel Median Min Max 

E‐sag 31,0 28,0 2,5 88,5 

LO‐sag 46,4 46,0 0,0 96,3 

T‐sag 29,3 26,7 15,2 76,2 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

Figur 5: Personalder fordelt på sagstype i perioden 2005‐2010. E: personundersøgelsessager, LO: obduktionssager, T: færd‐ 

selssikkerhedssager. 

Kønsfordelingen mellem sagstyper er vist i Tabel 2 for perioden 2008-2010. Mænd dominerer 

i alle sagstyper og specielt i T-sager er kønsfordelingen meget markant med en overvægt af 

mænd på 93,4%. 

Tabel 2: Kønsfordeling på sagstyper i perioden 2008‐2010. E: personundersøgelsessager, LO: obduktionssager, T: færdsels‐ 

sikkerhedssager. 

Sagstype Kvinde (%) Mand (%) 

E 39,3 60,7 

LO 32,0 68,0 

T 6,6 93,4 

Aldersfordeling (2005‐2010) 

1 6 11 16 21 26 31 36 41 46 51 56 61 66 71 76 81 86 91 

E‐sager 

LO‐sager 

T‐sager 

51

Produktion 

Færdselssikkerhed (T-sag) 

Siden introduktionen af Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 655 af 19. juni 2007 har der 

været store stigninger i antallet af T-sager. Sidste års stigning på 147% i antallet af T-sager er 

reduceret til en stigning på 18% og synes dermed at være på vej mod en stabilisering. I alt 

modtog sektionen 712 T-sager i 2010, hvoraf 89% af sagerne indeholdt stoffer i koncentrationer 

over vores analytiske detektionsgrænse, mens 82% af sagerne indeholdt stoffer i koncentrationer 

over bagatelgrænsen som defineret i ovenstående bekendtgørelse. I alt blev 72 forskellige 

stoffer påvist over den analytiske detektionsgrænse. Ikke alle stoffer er indeholdt i 

bagatelgrænselisten og ofte påvises inaktive metabolitter eller aktive stoffer under bagatelgrænsen, 

således at antallet af forskellige stoffer over bagatelgrænsen reduceres til 29. Alt i alt 

må politiets screeningsmetode siges at være meget effektiv med en positiv prædiktiv værdi på 

82% (andel sager med påviste stoffer over bagatelgrænsen). Figur 6 viser hyppigheden af de 

påviste stoffer over bagatelgrænsen. Tetrahydrocannabinol (THC), den aktive komponent i 

hash, findes i 50% af alle sager, mens clonazepam (Rivotril®) og amfetamin findes i henholdsvis 

23% og 22% af alle sager. Udover de nævnte stoffer udgøres listen af andre benzodiazepiner, 

opiater (blandt andet morphin, methadon og buprenorfin) og centralnervestimulerende 

stoffer så som cocain, methylphenidat (Ritalin®) og metamphetamin. 

Tabel 3: Udviklingen (2008‐2010) i hyppighed af hyppigst forekommende stoffer i trafiksager. 

Procent positive sager > bagatelgrænse 

Euforiserende 

stof 

52 

2008 2009 2010 

THC (”Hash”) 35 44 50 

Amfetamin 21 18 22 

Diazepam (Stesolid®) 17 15 9 

Clonazepam (Rivotril®) 

17 25 23 

Nitrazepam 10 4 4 

Morfin (herunder he- 

9 9 8 

roin) 

Methadon 7 7 6 

Cocain 5 6 5 

Tabel 3 viser udviklingen i forekomsten af de almindeligste stoffer i årene 2008-2010. Andelen 

af sager med THC er steget fra 36% til 50% og clonazepam er steget fra 17% til 23% med 

et maksimum på 25% i 2009. Der er et markant fald i forekomsten af diazepam og nitrazepam, 

mens forekomsten af de øvrige stoffer i Tabel 3 må sige at være konstant.

Demethyldiazepam 

Hyppighed af stoffer > bagatelgrænse (2010) 

THC 

Clonazepam 

Amfetamin 

Diazepam 

Morphin 

Methadon 

Cocain 

Alprazolam 

Oxazepam 

Nitrazepam 

Methylphenidat 

Metamfetamin 

Chlordiazepoxid 

Buprenorfin 

Bromazepam 

Oxycodon 

Zopiclon 

MDMA 

Cathin 

Ketamin 

Phenobarbital 

Fentanyl 

Flunitrazepam 

Lorazepam 

Zolpidem 

Ketobemidon 

MDA 

Cathinon 

Procent 

Figur 6: Oversigt over hyppigheden af påviste stoffer over bagatelgrænsen i 2010. 

Obduktion (LO-sag) 

0 10 20 30 40 50 

Retsmedicinsk Institut foretog 384 obduktionssager i 2010, hvoraf de 288 sager (75%) blev 

sendt til kvantitativ undersøgelse for lægemidler og misbrugsstoffer. Den indledende screening 

af LO-sager foretages på blod og levervæv med fire forskellige analyseteknikker. Positive 

fund fra screeningen bekræftes herefter kvantitativt i blod ved massespektrometrisk analyse. 

Endelig tilføjes erklæringen fra den Retskemiske Afdeling en toksikologisk vurdering, 

hvor i der tages stilling til risikoen for forgiftningssymptomer på basis af koncentrationen af 

de fundne stoffer. 41 procent af alle undersøgte sager indeholdt stoffer i koncentrationer højere 

end forgiftnings- eller dødelig grænse. Hyppigheden af disse stoffer fremgår af Figur 7. I 

99% af alle undersøgte sager sås spor efter sammenlagt 125 forskellige stoffer, hvilket inkluderer 

almindeligt håndkøbsmedicin, alkohol og kulilte. 

De hyppigst fundne stoffer i sager med risiko for forgiftning er morphin (23%), hvilket hovedsageligt 

stammer fra indtagelse af heroin i det vi ofte har kunnet påvise følgestofferne papaverin 

og noscapin samt metabolitten 6-monoacetylmorphin. Methadon findes i 18% af sagerne 

og er stadig meget hyppig som mulig dødsårsag. De øvrige deciderede misbrugsstoffer 

er amfetamin, MDMA (ecstasy), methamfetamin og cocain. Blandt de hyppigste lægemidler 

53

ses hovedsageligt smertestillende midler som tramadol, paracetamol, oxycodon og ketobemidon 

samt antidepressiva, antipsykotika og angstdæmpende midler med citalopram som den 

hyppigste (9%). Acetone og acetoacetat inkluderer beta-hydroxybutyrat og er endogene komponenter 

(ketonstoffer), der i høje koncentrationer kan være udtryk for en dødelig ketoacidose. 

Figur 7: Hyppighed af stoffer i koncentrationer med risiko for forgiftning i 2010. 

54 

Hyppighed af stoffer i koncentrationer med risiko for forgiftning og død 

Morphin 

Methadon 

Citalopram 

Tramadol 

Kulilte 

Oxycodon 

Orphenadrin 

Nortriptylin 

Amfetamin 

Venlafaxin 

Paracetamol 

Olanzapin 

Ketobemidon 

Clozapin 

Quetiapin 

MDMA 

Levomepromazin 

Amitriptylin 

Ketonstoffer 

Zopiclon 

Mirtazapin 

Amlodipin 

Zuclopenthixol 

Valproat 

Sulpirid 

Sertralin 

Salicylsyre 

Procyclidin 

Pregabalin 

Phenobarbital 

Paroxetin 

Nitrazepam 


Metamphetamin 

Meclozin 

Loperamid 

Lamotrigin 

Hydroxychloroquin 

Hydroxizin 

Escitalopram 

Doxylamin 

Cyanid 

Codein 

Cocain 

Clomipramin 

Chlorprothixen 

Bromazepam 

Aripiprazol 

Alprazolam 

10‐hydroxy‐carbazepin 

0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 2 

Procent

Personundersøgelser (E-sag) 

I alt fik 303 personer foretaget en klinisk retsmedicinsk undersøgelse i 2010. Heraf blev 45 

(15%) sager undersøgt for alkohol og 72 (24%) sager undersøgt for lægemidler, misbrugsstoffer 

og alkohol. Lægemidler og misbrugsstoffer blev fundet i 56% af sagerne sendt til kemianalyse. 

Figur 8 viser hyppigheden af fundne lægemidler og misbrugsstoffer i de undersøgte 

sager (alkohol undtaget). THC forekommer i 24% og clonazepam i 11% af de undersøgte sager. 

De øvrige stoffer findes i under 10% af de undersøgte sager og tilhører grupperne af misbrugsstoffer, 

antidepressiva, antipsykotika samt angstdæmpende og smertestillende midler. 

Bemærk at nogle inaktive metabolitter indgår i Figur 8, i det de er målbare i længere tid end 

hovedstoffet. 

THC‐COOH 

THC 

Clonazepam 

Methadon 

Benzoylecgonin 

Amfetamin 

Demethyldiazepam 

Oxazepam 

Morphin 

Diazepam 

Phenobarbital 

Paracetamol 

Alprazolam 

Venlafaxin 

Tramadol 

Oxycodon 

Nitrazepam 

Mirtazapin 

Papaverin 

Noscapin 


Fentanyl 

Codein 

Cocain 

Citalopram 

Chlordiazepoxid 

Quetiapin 

Propofol 

Pregabalin 

Pethidin 

Olanzapin 

LSD 

Lidocain 

Lamotrigin 

Ketamin 

Ibuprofen 

Fluoxetin 

Duloxetin 

Buprenorfin 

Bromazepam 

Acetone 

6‐MAM 

Hyppighed af stoffer fundet i E‐sager 

0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0 

Procent 

Figur 8: Hyppighed af lægemidler og misbrugsstoffer (alkohol undtaget) i E‐sager (n=72) i 2010. 

55

Øvrige sager 

Øvrige sager dækker over rene alkoholundersøgelser på døde og i forbindelse med personundersøgelser. 

Desuden foretages et mindre antal kemiundersøgelser af effekter såsom kanyler, 

sprøjter og andet fundet på findestedet. 

56

Udvikling og forskning 

Der sker en løbende udvikling og forskning med henblik på at forbedre og optimere produktionen. 

Det drejer sig i hovedtræk om at forkorte svartider ved at udvikle multikomponentmetoder 

og udvide analyserepertoiret til at dække nye lægemidler og misbrugsstoffer samt nye 

lægemiddelgrupper. I takt med at nye analyseteknikker bliver tilgængelige og eksisterende 

analyseteknikkers følsomhed øges, vil flere stoffer kunne måles og flere vil kunne detekteres i 

længere tid efter indtagelse – alt i alt en gunstig udvikling for det retstoksikologiske arbejde. 

I 2010 er følgende udviklingsprojekter afsluttet: 

Metoden til screening for misbrugsstoffer og lægemidler i blod på UPLC-TOF-MS er 

videreudviklet til at dække flere stoffer. 

Udvikling af metode til kvantitativ bestemmelse af sure og neutrale stoffer i blod ved 

LC-MS-MS. Metoden kan kvantificere 17 forskellige stoffer og er publiceret i Forensic 

Science International 206 (2011) 119-126. 

Udvikling af metode til kvantitativ bestemmelse af cathinoner og ephedriner i blod 

ved LC-MS-MS. Metoden kan kvantificere 14 forskellige stoffer og er accepteret til 

publikation i Biomedical Chromatography. 

Udvikling af metode til kvantitativ bestemmelse af metformin, phenformin og buformin 

i blod ved LC-MS-MS. Metoden er accepteret til publikation i Journal of Chromatography 

B. 

Udvikling af metode til kvantitativ bestemmelse af 7 forskellige antiarytmika og metabolitter 

i blod ved LC-MS-MS. 

Der er videreudviklet på den eksisterende akkrediterede metode til kvantitativ bestemmelse 

af benzodiazepiner, således at den er udvidet til at dække 26 benzodiazepiner, 

benzodiazepinlignende midler og metabolitter. Metoden forventes taget i rutinebrug 

inden sommer 2011. 

Optimering af metode til kvantitativ bestemmelse af THC og THC-COOH i blod ved 

LC-MS-MS. 

57

Narkotikaundersøgelser 

Narkotikaundersøgelser omfatter undersøgelse af pulvere, tabletter, plantemateriale m.m. for 

indhold af narkotika, lægemidler og dopingmidler. 

I 2010 er i alt undersøgt 706 sager indeholdende 2035 prøver svarende til i gennemsnit 

2,9 prøve pr. sag. En stor del af sagerne er hastesager hvor sigtede er varetægtsfængslet. Udviklingen 

i antal sager og undersøgelser fremgår af figur 2. 

Figur 2: Pulvere, tabletter og plantemateriale modtaget til undersøgelse for indhold af 

narkotika m.m. i perioden 1990 – 2010. 

I forbindelse med undersøgelserne udarbejdes en erklæring med analyseresultaterne til retslig 

anvendelse. Disse erklæringer indeholder foruden analyseresultater også ofte vurderinger af 

forskellige slags, f.eks. sammenlignende undersøgelse hvor der vurderes hvorvidt narkotikaprøver 

i forskellige sager kan hidrøre fra samme parti. 

58 

Antal sager 

1000 

900 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

Antal sager 



3000 

2500 

2000 

1500 

1000 

500 

0

Tabel 2 viser fordelingen mellem stoftyper i de undersøgte narkotikaprøver i 2010 sammenlignet 

med de fire forrige år. Amfetamin er i lighed med de foregående år det hyppigst analyserede 

stof og udgør 24 % af de analyserede prøver. Cocain er det næsthyppigst forekommende 

stof (23 % af prøverne) fulgt af lægemidler der udgør 15 % af prøverne. I 2010 er andelen 

af prøver indeholdende cannabis fordoblet i forhold til 2009. Dette skyldes bl.a. en række 

større sager med indendørs dyrkning af forædlede cannabisplanter. Andelen af ecstasy er faldende 

og udgør det laveste niveau i 5 år. For nærmere oplysninger vedrørende indholdsstoffer 

i ecstasytabletter henvises til den årlige rapport ”Ecstasy i Danmark 2010” som kan findes på 

instituttets hjemmeside i slutningen af juni måned. Andelen af heroinprøver er konstant og 

udgør 6 % af prøverne. Andre euforiserende stoffer GHB, psilocybin (svampe), ketamin, og 

syntetisk cannabis) forekommer fortsat i et lavt antal. 

Tabel 2: Fordeling mellem stoftyper i narkoprøver undersøgt i 2006 – 2010 

Stof (antal prøver) 

2006 

(n=2551) 

2007 

(n=2344) 

2008 

(n=2309) 

2009 

(n=2321) 

2010 

(n=2035) 

Amfetamin 31% 34% 22% 30% 24% 

Metamfetamin < 1% < 1% < 1% 2%

Den gennemsnitlige renhed af de hyppigst forekommende narkotikastoffer gennem de seneste 

16 år fremgår af figur 3. I figuren er heroin opdelt i heroinbase og heroinchlorid idet renheden 

af heroinchlorid typisk er højere end renheden af heroinbase. Andelen af heroinprøver indeholdende 

heroinchlorid udgør dog kun en lille del (i 2010 kun 7 %) af samtlige heroinprøver. 

Renheden af heroinbase har udvist en faldende tendens de seneste 16 år men er i 2010 steget 

en smule. Renheden af heroinchlorid har derimod varieret en del gennem årene. De kraftige 

udsving kan delvist tilskrives det lave antal prøver indeholdende heroinchlorid. Renheden af 

cocainchlorid er ligeledes faldet siden 1995 men har inden for de sidste ca. 7 år stabiliseret sig 

på et konstant lavt niveau. For amfetaminprøver har renheden ikke ændret sig de sidste 10 år, 

men tidligere var renheden højere. 

Renheden af de illegale stoffer varierer meget, og der er til stadighed prøver med både høj og 

lav renhed tilgængelig samtidig. Den gennemsnitlige koncentration (medianværdi) af aktivt 

stof i illegale prøver undersøgt ved Retskemisk Afdeling, Århus var i 2010 som følger: heroinbase 

18 %, heroinchlorid 34 %, cocainchlorid 19 % og amfetaminsulfat 7 %. Yderligere 

information om renheden af illegale stoffer på landsplan findes i den årlige rapport ”Narkotika 

på gadeplan” som er tilgængelig på instituttets hjemmeside. 

Figur 3: Den gennemsnitlige renhed af illegale stoffer undersøgt ved Retskemisk Afdeling. 

Resultaterne er angivet som medianværdi af % aktivt stof. 

Renhed (%) 

60 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Heroinbase 

Heroinchlorid 

Amfetaminsulfat 

Cocainchlorid 

1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 

År

Retsmedicinsk Institut - Institut for Retsmedicin - Aarhus Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?