Titel: Elementbyggeri ved Fjorden - Rikke og Jakob Hausgaard Lyngs

Titel: Elementbyggeri ved Fjorden
Tema: Projektering og udførelse af bygge- og anlægskonstruktioner
Projektperiode: 6. semester, 2. februar 2006 – 26. maj 2006
Projektgruppe: C123
Deltagere:
________________ _______________
Casper Holmgaard Jensen Robert Stevens
________________ _______________
Anders Trondal Svendsen Peres Akrawi
________________ ________________
Jakob Hausgaard Lyngs Kenneth Simonsen
_____________________
Søren Haxen Østergaard
Vejledere:
Christian Frier
Willy Olsen
Benjaminn Nordahl Nielsen
Synopsis
Oplagstal: 11
Sideantal hovedrapport: 132
Sideantal bilagsrapport: 297
Vedlagt: Tegningsmappe og cd-rom
Afsluttet den: 26. maj 2006
Med udgangspunkt i et kontorbyggeri under
opførelse, er der i denne rapport udarbejdet
en række løsningsforslag til bygge- og anlægskonstruktioner.
Der er for disse foretaget
kalkulationer af tids-, mand- og ressourceforbruget.
Der er detailprojekteret en byggegrube, udført
med fri spunsvæg. I kælderkonstruktionen
er der detailprojekteret et efterspændt,
in-situ støbt kældergulv. Funderingsmetoden
for konstruktionen er beskrevet.
Kontorbygningens stabiliserende skivesystem
er skitseprojekteret, hvorefter en væg,
der omslutter en stabiliserende trappeskakt,
er detailprojekteret. Der er udført en brandsektionering
af en etage, og bæreevnen af
ovenfornævnte væg er eftervist for brandlast.
Der er udarbejdet løsningsforslag til byggepladsindretning.
Der er opstillet en tids- og
bemandingsplan for råhusarbejde, og der er
udarbejdet en tilbudskalkulation herfor.
Likviditeten af entreprisen er undersøgt.
Rapportens indhold er frit tilgængeligt, men offentliggørelse (med kildeangivelse) må kun ske efter aftale med forfatterne.

Forord
FORORD
Denne rapport er udarbejdet af gruppe C123 på Bygge- og anlægskonstruktion 6. semester, Aalborg
Universitet, i perioden fra d. 1. februar til den 26. maj 2006. Det overordnede tema for projektet er
”Projektering og udførelse af bygge- og anlægskonstruktioner”.
Rapporten omhandler dimensionering af et kontorbyggeri ved Aalborg havnefront. Projektet består
af tre fagligheder: Konstruktion, fundering og anlægsteknik, der er vægtet med henholdsvis 40%,
30% og 30%. Projektmaterialet består af en hovedrapport, bilagsrapport, tegningsmappe, en cd-rom
samt en hjemmeside.
Hovedrapporten indeholder antagelser, forudsætninger, resultater og konklusioner på projektet. Den
er opstillet sådan, at den kan læses uafhængigt af bilagsrapporten, der indeholder beregningerne, der
ligger til grund for disse konklusioner. Bilagsrapporten kan således ikke læses uafhængigt af hovedrapporten.
På den vedlagte cd-rom findes datafiler fra beregninger, sammen med tegningerne i AutoCADformat
og PDF-udgaver af hoved- og bilagsrapporten.
Detailtegninger er vedlagt i tegningsmappen. Der henvises til tegningerne som tegning Tx, hvor x er
tegningens nummer.
Kildelisten er placeret bagerst i hovedrapporten. Kildehenvisningerne er foretaget efter Harvardmetoden:
[Forfatterefternavn udgivelsesår]. Dansk Standards normer er angivet med nummer og
årstal på følgende måde: [norm:udgivelsesår], for eksempel [DS 410:1998].
Ved beregning af priser er der anvendt 2005-nettopriser, idet disse prisbøger var til gruppens rådighed
under projektarbejdet.
1

Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
Forord ......................................................... 1
1 Indledning ...........................................7
1.1 KMD på Stuhrs Brygge................................................................................................... 8
1.1.1 Funktionskrav....................................................................................................... 9
1.1.2 Bygningerne ....................................................................................................... 10
1.2 Behandlede fagområder ................................................................................................ 10
1.2.1 Konstruktion....................................................................................................... 10
1.2.2 Fundering ........................................................................................................... 11
1.2.3 Anlægsteknik...................................................................................................... 11
1.3 Hjemmeside .................................................................................................................. 12
2 Hovedkonstruktion.............................. 15
2.1 Bygningens ydre dimensioner....................................................................................... 15
2.1.1 Plan..................................................................................................................... 15
2.1.2 Facader ............................................................................................................... 16
2.1.3 Kælder................................................................................................................ 17
2.2 Materialevalg ................................................................................................................ 18
2.2.1 Beton .................................................................................................................. 19
2.2.2 Stål...................................................................................................................... 24
2.2.3 Vurdering og valg............................................................................................... 28
2.3 Dimensioneringsforudsætninger ................................................................................... 29
2.4 Fordeling af laster og spændinger................................................................................. 29
2.4.1 Skitseprojektering............................................................................................... 30
2.4.2 Detailprojektering............................................................................................... 35
2.5 Robusthed ..................................................................................................................... 38
2.5.1 Forhold der bidrager til robusthed...................................................................... 39
2.5.2 Sikring af robusthed ........................................................................................... 41
2.6 Brandsektionering ......................................................................................................... 42
3 Trappeskakt ......................................47
3.1 Dimensionering i brudgrænsetilstanden........................................................................ 48
3.2 Dimensionering for brandlast........................................................................................ 49
3.3 Samlinger ...................................................................................................................... 51
3.3.1 Lodret vægsamling............................................................................................. 51
3.3.2 Etagekryds.......................................................................................................... 52
4 Geotekniske forundersøgelser ............. 55
4.1 Lagfølge ........................................................................................................................56
4.2 Strømningsforhold ........................................................................................................ 59
4.2.1 Grundvandsspejl................................................................................................. 59
3

Indholdsfortegnelse
4
4.2.2 Byggegrube........................................................................................................ 59
4.2.3 Permanente foranstaltninger .............................................................................. 60
4.2.4 Nabokonstruktioner............................................................................................ 61
5 Fundering ......................................... 65
5.1 Fundamentsplan............................................................................................................ 65
5.2 Differenssætninger........................................................................................................ 66
6 Kælder ............................................. 69
6.1 Skitseprojektering......................................................................................................... 69
6.1.1 Funktion ............................................................................................................. 69
6.1.2 Grundvandstryk.................................................................................................. 69
6.1.3 Tætning .............................................................................................................. 71
6.1.4 Nederste kældergulv .......................................................................................... 73
6.1.5 Opdrift på bygningen ......................................................................................... 74
6.2 Anlægsmetode .............................................................................................................. 74
6.3 Detailprojektering af kældergulv .................................................................................. 76
6.3.1 Spændarmering .................................................................................................. 77
6.3.2 Spaltearmering ................................................................................................... 81
6.3.3 Forskydningsarmering ....................................................................................... 82
6.4 Udstøbning af kælder.................................................................................................... 82
7 Byggegrube ...................................... 87
7.1 Strømningsproblemer ................................................................................................... 87
7.2 Udformning af byggegrube........................................................................................... 88
7.2.1 Fælles udformning ............................................................................................. 89
7.2.2 Grundvandssænkning......................................................................................... 90
7.2.3 Forslag 1............................................................................................................. 92
7.2.4 Forslag 2............................................................................................................. 96
7.2.5 Forslag 3........................................................................................................... 101
7.2.6 Merudgifter ...................................................................................................... 101
7.2.7 Vurdering og valg ............................................................................................ 103
8 Udførelse.........................................105
8.1 Byggeplads ................................................................................................................. 105
8.1.1 Udførelsesforløb .............................................................................................. 105
8.1.2 Materiel............................................................................................................ 106
8.1.3 Byggepladsindretning ...................................................................................... 106
8.2 Montage af elementer i råhus...................................................................................... 110
8.2.1 Metode ............................................................................................................. 110
8.3 Mængde-, tids- og prisberegning ................................................................................ 111
8.3.1 Jordarbejde....................................................................................................... 111
8.3.2 Funderingsarbejde............................................................................................ 112
8.3.3 Betonarbejde .................................................................................................... 113
8.3.4 Armeringsarbejde............................................................................................. 114
8.3.5 Forskallingsarbejde .......................................................................................... 118
8.3.6 Mængdeopgørelse ............................................................................................ 118
8.3.7 Montagetid ....................................................................................................... 120

Indholdsfortegnelse
8.4 Tidsplan....................................................................................................................... 122
8.4.1 Forudsætninger................................................................................................. 122
8.4.2 Minimal bemanding ......................................................................................... 123
8.4.3 Øget bemanding ............................................................................................... 123
8.4.4 Valg af udførelsesplan...................................................................................... 124
8.5 Tilbudskalkulation for råhus ....................................................................................... 124
8.6 Likviditetsundersøgelse .............................................................................................. 126
Kildefortegnelse ........................................ 129
5

1 Indledning KMD på Stuhrs Brygge
1 INDLEDNING
Dette projekt omhandler en bygning der opføres på Stuhrs Brygge der er markeret på figur 1 og mere
detaljeret på figur 2. Området afgrænses af Gasværksvej, Nyhavnsgade og Østre Havnebassin i Aalborg.
Dette afsnit er baseret på [Aalborg Kommune 2003] og [Stuhrs Brygge 2006].
Figur 1: Kort over området. Figur 2’s udsnit er markeret.[Krak 2006]
7

1 Indledning KMD på Stuhrs Brygge
8
Figur 2: Området behandlet af lokalplan 10-066. [Aalborg Kommune 2003, p5]
På Stuhrs Brygge findes lagerhaller og værftsindustri, der ønskes nedlagt og en tørdok der ønskes
bibeholdt. Der er ubenyttede jernbanespor på området, men disse forventes fjernet i takt med, at
udviklingen af området finder sted. På vestsiden af Østre Havnebassin har korn- og foderstofvirksomhederne
DLG og KFK siloer og på østsiden af området ligger Aalborg Industries.
Det er Aalborg Kommunes intention, at der på længere sigt skabes en helhed omkring Aalborg havnefront.
Det er ønsket, at havnefronten skal bestå af rekreative områder og boliger, samt en del af det
eksisterende erhvervsliv. Ydermere er det planen, at udviklingen af området ved Ø-gadekvarteret
skal ske således, at der skabes en sammenhæng mellem midtbyen og det nuværende erhvervsliv. Det
ønskes derfor, at området udvikles med kontorer, caféer, hoteller, vidensbaserede erhverv og boliger,
hvilket vil skabe den ønskede sammenhæng.
1.1 KMD på Stuhrs Brygge
KMD er en IT-virksomhed med 2.700 ansatte, der har flere afdelinger i Danmark. Alene i Aalborg
har KMD tre adresser, og med henblik på at samle disse under et tag, ønsker KMD at opføre et domicil
i det nyetablerede område på Stuhrs Brygge.
Som udgangspunkt opføres KMDs nye domicil med plads til 960 medarbejdere, og med et samlet
etageareal på 26.000 m 2 . Det har dog som udgangspunkt været vigtigt for KMD at sikre mulighederne
for yderligere vækst, og der er derfor indgået en aftale med Aalborg Kommune om yderligere at
kunne udvide med 13.000 m 2 i området.

1 Indledning KMD på Stuhrs Brygge
Domicilet skal ifølge lokalplanen for området opføres som illustreret på figur 3, og skal placeres
således, at bygningernes længderetning går på tværs af Limfjorden.
Figur 3: Bygningsudformning på delområdet ved Tørdokken.
[Aalborg Kommune 2003, p22]
1.1.1 Funktionskrav
KMD har brug for omgivelser, der sikrer et godt kontormiljø, med mulighed for teamarbejde. Dette
betyder, at der er behov for både enkeltkontorer og større fællesområder. Desuden har KMD til opgave
at hoste en række offentlige netværk, og har derfor behov for plads til servere.
9

1 Indledning Behandlede fagområder
1.1.2 Bygningerne
KMDs nye domicil afspejler et ønske om et skalmuret og åbent byggeri med store glasfacader. Et
vigtigt element i bygningen er den centralt placerede tørdok. Hovedkonceptet, illustreret på figur 4,
er to selvstændige bygninger, som er forbundet med to mellembygninger, der fungerer som broer
over tørdokken. I dette projekt behandles kun den vestlige bygning, vist til højre på figur 4. Denne
bygning er omkring 30 m høj, 140 m lang og 15 m bred. De ydre mål ses i detaljer i afsnit 2.1.
10
Figur 4: KMDs domicil. I dette projekt behandles kun den vestlige bygning, til højre på
figuren. [Stuhrs Brygge 2006]
1.2 Behandlede fagområder
Dette projekt er baseret på tre fagområder: Konstruktion, fundering og anlægsteknik. For hvert fagområde
er udvalgte problemstillinger behandlet nærmere, idet der er lagt vægt på anvendelse af indlærte
beregningsmetoder i forbindelse med udbudte kurser i studieforløbet. Samtidig er der lagt vægt
på udarbejdelse af overslagsmæssige vurderinger af flere løsninger inden en løsning er valgts. I det
følgende beskrives kort de områder, der er behandlet i denne rapport.
1.2.1 Konstruktion
Indenfor fagområdet konstruktion er der foretaget en overordnet vurdering af hvilket materiale og
opbygningsmetode, der er mest fordelagtig at anvende til den bærende konstruktion.

1 Indledning Behandlede fagområder
Bygningens stabilitet er skitsemæssigt vurderet for den oprindelige opbygning. Efterfølgende er der
foretaget ændringer af opbygningen for at optimere det stabiliserende system, hvorefter stabiliteten
af det ændrede system er vurderet detaljeret.
I forbindelse med stabilitetsanalysen er robustheden af bygningen eftervist. Samtidig er det sikret, at
etagedækkene kan regnes tilstrækkeligt stive til at overføre de vandrette laster bygningen udsættes
for.
Der er foretaget en dimensionering af udvalgte elementsamlinger ligesom der er foretaget en dimensionering
af en efterspændt betonkonstruktion.
Desuden er der foretaget en dimensionering af en stabiliserende væg hvor der er taget højde for bæreevnen
i tilfælde af brand.
1.2.2 Fundering
Indenfor fagområdet fundering er der foretaget en række forundersøgelser af jordbundsforholdene på
Stuhrs Brygge for at bestemme funderingsmetode for byggeriet. Med udgangspunkt i denne undersøgelse
er der udarbejdet en fundamentsplan der viser hvor der foretages direkte fundering, og hvor
det er nødvendigt at pælefundere.
Ved overgangen mellem direkte- og pælefundering er der lavet en beregning af hvilke differenssætninger,
der kan forventes, og hvorledes konstruktionen kan udformes for at undgå, at dette skaber
problemer.
Det er behandlet, hvorledes kælderen kan udformes på baggrund af jordbunds- og strømningsforhold.
I forbindelse med udførelsen af byggegruben er der foretaget en nærmere analyse af strømninger i
jorden for at synliggøre hvilke problemer dette kan medføre, samt hvilke foranstaltninger der kan
modvirke problemerne. Samtidig er det undersøgt hvorledes en grundvandssænkning kan foretages.
Derudover er det undersøgt hvordan byggegrubeindfatningen kan udformes. Herunder er der foretaget
strømningsberegninger og dimensionering af spunsvægge.
1.2.3 Anlægsteknik
Indenfor fagområdet anlægsteknik er udførelsesomkostningerne af byggeriet undersøgt.
Ved skitseprojektering af kælderen og byggegrubeindfatningen er omkostningerne ved udførelse
anvendt som kriterium for fordelagtige løsninger. Ved fastsættelse af omkostninger ved byggeriet er
V&S nettoprisbøger 2005 anvendt i hele projektet, såfremt andet ikke er angivet.
11

1 Indledning Hjemmeside
Det er undersøgt hvordan byggegruben kan etableres, samt hvorledes jordarbejdet og opbygningen
af et råhus i betonelementer kan foretages. Ydermere er kælderen behandlet med hensyn udstøbning
af kældergulv og opbygning af en vandtæt konstruktion.
Der er udarbejdet en tidsplan for arbejdet med pæle- og spunsramning, jordarbejdet, støbning af
fundament og montering af betonelementerne til råhuset.
På baggrund af det beregnede tidsforbrug og udførelsesbeskrivelse er der foretaget en tilbudskalkulation
for de behandlede arbejder samt etablering af byggepladsen og opstilling af tårnkran. I forbindelse
med tilbudskalkulationen er der foretaget en likviditetsundersøgelse.
Der er udarbejdet byggepladsindretninger for to forskellige tidspunkter af byggeforløbet.
12
1.3 Hjemmeside
I forbindelse med projektarbejdet er der udarbejdet en hjemmeside, der kan ses på følgende adresse:
http://it.bt.aau.dk/it/education/sem6_2006/projects/group_c123/
Oprettelsen af en hjemmeside har dels haft til formål at dokumentere nogle af de færdigheder, som
gruppen har tilegnet sig under et sideløbende IT-kursus, og dels for at optimere arbejdsgangen og
kontakten mellem gruppe og vejledere. Hjemmesiden har tre indgange, for at imødekomme tre forskellige
brugertyper, jf. figur 5, der viser startsiden.
Figur 5: Startside for projektets hjemmeside.
For offentligheden er der adgang til en række oplysninger om det eksisterende byggeri samt gruppens
tilgang til projektet. Der er oplysninger om projektets faglige indhold, dokumentation og baggrund
for tilblivelsen af hjemmesiden samt gruppens blå bog og links til vejledernes respektive elektroniske
visitkort. Ydermere er der på hjemmesiden mulighed for at se en 3D-model af bygningens
bærende og stabiliserende vægsystemer.

1 Indledning Hjemmeside
For vejledere er der foruden de allerede nævnte oplysninger adgang til arbejdsblade. Når arbejdsblade
lægges op på siden sendes en e-mail til vejlederen hvori det meddeles, at der er læsestof til næste
møde. Vejlederen kan derefter logge ind på hjemmesiden med et kodeord, og får adgang til siden
som vist på figur 6. Her er alle arbejdsblade, også tidligere versioner tilgængelige, og vejlederen kan
se en læsevejledning samt hvilken dato dokumenterne er lagt frem.
Figur 6: Skærmbillede fra vejledernes indgangsside til arbejdsblade
For gruppen har hjemmesiden fungeret som et projektweb. En primær funktion har således været en
elektronisk kalender, der har været ajourført dagligt med gruppens planlagte aktiviteter, kurser,
deadlines og personlige gøremål. Dette har hjulpet med til at give et godt overblik over hvilke ressourcer,
der har været til rådighed gennem hele projektperioden. Ydermere har hjemmesiden givet
bedre muligheder for hjemmearbejde, gennem hjemmesidens funktion som opretter online adgang til
universitetets netværk. Arbejdsblade, mødereferater og andet projektrelevant materiale har været
tilgængelige, hvilket har lettet papirarbejdet betydeligt.
13

2 Hovedkonstruktion Bygningens ydre dimensioner
2 HOVEDKONSTRUKTION
I dette afsnit gennemgås først bygningens ydre dimensioner. Dernæst gøres nogle overordnede betragtninger
vedrørende materialevalg, hvor primært en beton- og stålkonstruktion sammenholdes.
Fordele og ulemper for de to typer konstruktioner opstilles, og et endeligt valg træffes herefter. Dimensioneringsforudsætninger
gennemgås kort hvorefter det er vist, hvordan laster og spændinger
findes først i skitseprojekteringen, og herefter i detailprojekteringen, hvor et udvalgt vægelement
undersøges. Robustheden af konstruktionen undersøges, idet normkrav for armering af elementbyggeri
opstilles, og det gennemgås hvilke forhold, der kan bidrage til en øget robusthed. Til sidst udføres
en brandsektionering af en etage efter gældende regelsæt.
2.1 Bygningens ydre dimensioner
Dette afsnit præsenterer opbygningen af KMDs domicil og de forenklinger, der er foretaget i dette
projekt. Gennemgangen er opdelt i en beskrivelse af plan-, facade- og kælderopbygning.
Dimensionerne for bygningen gennemgås løbende i dette afsnit. Dimensionerne er bestemt ud fra
udleverede bygningstegninger fra det virkelige projekt, vedlagt på cd-rom.
2.1.1 Plan
På grund af bygningens kompleksitet og store udstrækning er projektet, som nævnt ovenfor, afgrænset
til kun at behandle den vestlige bygning. Det er desuden valgt ikke at medtage gangbroerne i den
videre dimensionering, hvorfor dimensioneringsgrundlaget er som illustreret på figur 7, hvor de ydre
dimensioner ligeledes fremgår.
15

2 Hovedkonstruktion Bygningens ydre dimensioner
16
141,4
Auditorium
83,8 25,1
32,5
Figur 7: Ydre dimensioner for bygningsdelen behandlet i dette projekt. Alle mål er i m.
2.1.2 Facader
11,9
Kælder
14,5
Ydre dimension
På KMDs domicil er taget bueformet, som illustreret på figur 8. I dette projekt forenkles tagets udformning
til et rektangel, ligeledes illustreret på figur 8. Denne forenkling er kun relevant for bestemmelsen
af vind- og snelast og er på den sikre side.
3,9
Tag
83,8
9,8
16,3
Auditorium
Kælder
Figur 8: Facadeteskitse, hvor niveauforskelle fremgår. Alle mål er i m.
57,6
Oprindeligt tag
Ved dimensioneringen af KMDs domicil ses der bort fra den karnap på taget, der er markeret på
figur 9. Plantegningen af taget, som det regnes at se ud, er illustreret på figur 10, hvor de ydre dimensioner
ligeledes fremgår.
0,6

2 Hovedkonstruktion Bygningens ydre dimensioner
Karnap
Figur 9: Udsnit af bygningen med markering af
karnappen på taget.[Stuhrs Brygge 2006]
11,3 121,5
Tag
Tagoverbygning
Figur 10: Plantegning med afstandsmål for tag. Alle mål i m.
2.1.3 Kælder
Auditorium
Kælderens opbygning er illustreret på figur 11, for de dele af bygningen, hvor der ikke er gennemgående
bærende eller stabiliserende vægge. Kælderkonstruktionen regnes at se ud som vist i figur 11,
over alt.
8,6
2,2
8,7
3,6
17

2 Hovedkonstruktion Materialevalg
18
Underside gulv
Kote -2,1
Overside gulv
Kote +2,1
14,5
Terræn
Kote +2,2
Figur 11: Udsnit af kælderbygningen. Koter i DNN. Resterende mål
er i m.
2.2 Materialevalg
I dette afsnit overvejes materialevalget for den bærende konstruktion af bygningen. De gængse bygningsmaterialer
som beton, stål, træ og murværk betragtes, men anvendelsen af forskellige kompositmaterialer
såsom fiberkompositter vurderes også. Materialevalget bygger på følgende krav: statiske
krav, som styrke og stivhed af konstruktionen, anlægstekniske krav til hvordan bygningen kan
opføres, økonomiske krav, i form af materiale- og udførelsesomkostninger.
Træ
Det er vurderet, at en bærende konstruktion i træ kræver store dimensioner for at opnå den nødvendige
stivhed, da der er tale om en relativ høj bygning på seks etager. Ligeledes kræver træ store vedligeholdelsesomkostninger,
da bygningen opføres i et kystområde.
Murværk
Brug af en bærende konstruktion i murværk vurderes at have store udførelsesomkostninger, og vil
samtidig kræve mange ressourcer ved sikring af stabiliteten grundet materialets ringe evne til at
optage træk. Stabiliteten kan sikres ved at indlægge armeringsjern hvilket i murværk er anlægsteknisk
omkostningsfuld da det oftest skal fræses ind i murværket.
Fiberkompositter
Fiberkompositter vil ofte have mere brugsspecifikke egenskaber, og benyttes derfor ofte i situationer
hvor de gængse materialer har utilstrækkelige egenskaber. Da den aktuelle bygning ikke fordrer
specielle krav, som ikke kan opfyldes med traditionelle byggematerialer, er det vurderet, at fiberkompositter
bliver for omkostningsfulde, da de specielle egenskaber forøger materialeprisen.

2 Hovedkonstruktion Materialevalg
2.2.1 Beton
Beton betragtes som et isotropt homogent materiale, som ved udstøbning kan formes efter behov.
Beton har som murværk en lav trækstyrke, men materialet giver mulighed for indstøbning af armeringsjern
af stål til optagelse af trækspændinger.
Materialeparametre
Beton er karakteriseret ved en relativ stor trykstyrke i forhold til trækstyrke. Betonstyrken varierer
alt efter hvilke blandingsforhold der anvendes, hovedsagligt vand/cement-forholdes. Den karakteristiske
enaksede tryk- og trækstyrke i beton kan variere mellem henholdsvis 4 - 60 MPa og 0,6 - 2,4
MPa, afhængig af blandingsforholdet. Elasticitetsmodulet for beton er ligeledes afhængig af blandingsforholdet.
Betonens arbejdskurve er krum, hvilket gør det vanskeligt at fastsætte et entydigt
elasticitetsmodul. Som mål for elasticitetsmodulet kan arbejdskurvens tangenthældning i begyndel-
sespunktet, E0k, anvendes, jf. figur 12. E0k varierer for almindeligt anvendt beton mellem
3
42 ⋅ 10 MPa. [DS 411:1999, pp23-24].
σ [Pa]
Tangenthældning 0k
E
Arbejdskurve for beton
ε [-]
Figur 12: Typisk arbejdskurve for beton i
tryk med angivelse af elasticitetsmodul til
begyndelsespunkt.
3
12 ⋅ 10 -
Densiteten af beton afhænger af materialesammensætningen og luftindblandingen. Som vejledende
kg
værdier kan anvendes en densitet af armeret beton på 2400 – 2600 3 [Teknisk Ståbi 2003, p66].
m
Elementsamlinger
Ved elementbyggeri fremstilles samlingerne oftest til udelukkende at overføre forskydnings- og
normalkræfter. På figur 13 ses en typisk hjørnesamling. For at elementerne kan samles er der indstøbt
armeringsbøjler langs elementets kanter. Ved montering af et elementhjørne låses de overlappende
armeringsbøjler af et låsejern, som skitseret på figur 13, hvorefter hjørnearmeringen indstøbes
i beton.
Bøjlearmeringen og låsejernet sikrer, at samlingen kan overføre normal- og forskydningskræfter,
men da armeringen ikke er gennemgående, er der ringe momentstivhed i forhold til in situ støbte
konstruktioner. Ved udfyldningen med beton vil der opstå et støbeskel i hjørnet, hvilket forringer
momentstivheden yderligere. Der regnes derfor ikke med, at den skitserede elementsamling på figur
13 kan overføre moment.
19

2 Hovedkonstruktion Materialevalg
Figur 13: Skitse af samling mellem to elementer. Figur 14: Skitse af samling af in situ støbt betonsektion.
På figur 14 ses en hjørnesamling i en in situ støbt betonkonstruktion. Her er det muligt at indlægge
armeringsjern før udstøbning og hjørnet består derfor af gennemgående armeringsjern, og der undgås
støbeskel. Dette betyder, at en in situ støbt konstruktion regnes som momentstiv.
Da en elementsamling ikke regnes som momentstiv, mindskes robustheden af konstruktionen, idet
en konstruktion, uden ekstra robusthedsforanstaltninger, ved bortfald af et element kan blive statisk
underbestemt, og danne en mekanisme. Dette opstår, idet samlingerne betragtes som charnier, som
angivet på figur 16 og figur 18.
Stabilitet af betonbygning
Råhuset kan opføres i betonelementer, som præfabrikeres på en fabrik, så de udgør et samlet statisk
system. En bygning opført af betonelementer består af et system af elementer der overfører de vandrette
laster ved plade- og skivevirkning. Princippet for lastoverførsel i elementbyggeri af beton er
illustreret på figur 15 til figur 20. Etagedækkene og skillevæggene sikrer stabiliteten af bygningen
ved at overføre kræfterne fra facaden og ned til fundamentet.
På figur 15 ses den vandrette vindlast på bygningsfacaden. Fladelasten påvirker facadeelementerne,
som understøttes ved hvert etagedæk. I facadeelementerne forekommer pladevirkning, og etageunderstøtningerne
virker som linieunderstøtninger for facadeelementerne. Vindlasten bliver således
overført som en linielast på etagedækkene. Det statiske system er optegnet på figur 16.
20

2 Hovedkonstruktion Materialevalg
Fladelast
Facadeelementer
Etagedæk
Etagedæk
Facadeelement
Fladelast
Figur 15: Bygningsfacade udsat for vindlast. Figur 16: Statisk system for
bygningsfacade udsat for vindlast.
På figur 17 ses linielasten på etagedækkene. Etagedækkene understøttes af en række tværgående
vægge, der virker som eftergivelige understøtninger, alt efter væggenes stivhed. Etagedækkene påvirkes
til bjælkevirkning, og overfører kræfterne, som punktlaster, til tværvæggene. Det statiske
system er vist på figur 18.
Tværvægge
Figur 17: Etagedæk udsat for linielast fra facadeelementer.
Linielast
Etagedæk
21

2 Hovedkonstruktion Materialevalg
22
Linielast
Etagedæk
Tværvægge
Figur 18: Statisk system for etagedæk udsat for linielast fra facadeelementer.
På figur 19 ses punktlasterne på tværvæggene. Da punktlasterne virker om tværvæggenes stærke
akse, regnes punktlasterne overført til fundamentet ved at betragte tværvæggene som udkragede
bjælker med indspænding ved fundamentet, vist på det statiske system på figur 20.
Punktlast
Tværvægge
Punktlast
Stabiliserende væg
Figur 19: Tværvægge udsat for punktlast fra etagedæk. Figur 20: Statisk system
for tværvægge
udsat for punktlast fra
etagedæk.
Ofte er det hensigtsmæssigt at undgå gennemgående tværvægge i bygningen, af hensyn til bygningens
ruminddeling, da de gennemgående tværvægge begrænser rumstørrelsen, så der ikke skabes
store sammenhængende rum, jf. figur 21.

2 Hovedkonstruktion Materialevalg
Figur 21: Skitse af ruminddeling ved anvendelse
af gennemgående stabiliserende skillevægge.
Der er ikke angivet døråbninger.
Figur 22: Skitse af forbedret ruminddeling
ved anvendelse af stabiliserende kerner.
For at undgå gennemgående tværvægge kan eksempelvis elevator- og trappetårne benyttes stabiliserende.
Ved at dimensionere samlingerne i elevator- og trappetårne til at kunne overføre forskydningskræfter
kan et sådan tårn betragtes som et samlet profil, hvilket giver en væsentlig større stivhed.
Ved at koncentrere de stabiliserende vægge omkring elevator- og trappetårne, undgås de gennemgående
tværvægge, og ruminddelingen gøres mere fri, jf. figur 22.
Vurdering af anvendelse af beton
Der er i tabel 1 angivet de væsentligste fordele og ulemper ved anvendelse af betonelementer i byggeriet.
23

2 Hovedkonstruktion Materialevalg
24
Tabel 1: Fordele og ulemper ved anvendelse af beton.
Fordele Ulemper
Økonomi: Beton er et billigt materiale i forhold til stål.
Montage: Betonelementer er hurtige at montere på
konstruktionen og kræver kun forskalling i samlingen.
Dette gør at der kan monteres store sektioner ad gangen
med minimal forskalling.
Kvalitet: Idet betonelementerne er hærdnet under
kontrollerede forhold er der en relativ god kvalitetssikring
af betonens endelige styrke i forhold til in situ
støbt beton.
Varmeledning: Beton har en relativ lav varmeledningsevne
og ved at sikre en tilstrækkelig dæklagstykkelse
er elementerne brandresistente.
2.2.2 Stål
Trækstyrke: Beton har en lav trækstyrke der
kan resultere i revnedannelse, og der må derfor
indlægges armering.
Montage: In situ støbt beton kræver stor mængde
forskalling og hærdeperiode, hvilket gør
montagetiden lang.
Kvalitet: In situ støbt beton er hærdet på pladsen,
hvor forholdene varierer, hvorved der kræves
en ekstra kontrolindsats for at sikre kvalitet.
Stivhed: Beton har et relativt lavt elasticitetsmodul
hvilket giver en mindre stivhed end for stål.
Ved trækrevner i betonen mindskes stivheden
yderligere. Stivheden er større ved in situ støbt
beton end ved betonelementbyggeri
Robusthed: Grundet elementsamlingernes
manglende momentstivhed har et elementbyggeri
uden ekstraforanstaltninger ringe robusthed. In
situ støbt beton har en lidt større robusthed.
Vægt: Betonelementernes tyngde forudsætter, at
der er en byggekran tilstede ved montage.
Fragt og håndtering: Grundet betons lave
trækstyrke skal elementerne ofte armeres for at
undgå revnedannelser ved transport.
Ruminddeling: Ved tværvægge mindskes mulighederne
for ruminddeling. Dette kan afhjælpes
ved at anvende elevator- og trappetårne som
stabiliserende kerner.
Sejhed: Beton er et sprødt materiale. Armeringen
gør at betonelementerne bliver mere seje.
Stål er et isotropt og homogent materiale der er bearbejdeligt i en sådan grad, at det kan udformes alt
efter behov. Stålets egenskaber er afhængige af fremstillingsprocessen og stofindhold. Stål er, på
grund af gode styrke- og stivhedsegenskaber, velegnet til at udgøre de bærende og stabiliserende
elementer i en konstruktion. I det følgende gennemgås stålets karakteristiske materialeparametre.

2 Hovedkonstruktion Materialevalg
Materialeparametre
Idet stål er isotropt, har det, ideelt set, én styrkeparameter, uafhængig af hvilken retning det belastes.
Styrkeparameteren for stål er oftest angivet ved fy, flydespændingen, men i visse situationer anvendes
fu, brudstyrken. For normalt konstruktionsstål ligger den karakteristiske flydespænding normalt
mellem 200 – 500 MPa. Stål er et relativt stift materiale, med et elasticitetsmodul, E, på 0,21·10 6
kg
MPa. Med en egenvægt på 7850 3 er stål et tungt materiale i forhold til beton, murværk, træ m.m.
m
Til gengæld er materialeforbruget væsentligt mindre når dette benyttes til en bærende eller stabiliserende
konstruktion.
Samlinger i stål
Samlinger i en stålkonstruktion dimensioneres oftest for moment, normal- og forskydningskræfter.
Ved en stålkonstruktion, hvor samlinger udføres ved svejsning og boltning, søges det tilstræbt, at
svejsningen foretages før montering. Herved skal kun boltesamlinger udføres under selve opførelsen.
Dette kræver mindre tid, præcision og inspektion end svejsning. Derudover vil det, pga. frigang i
boltesamlinger og efterspænding af bolte, være lettere at få profilerne samlet, hvis der er en mindre
unøjagtighed ved samlingen af profiler.
På figur 23 er vist et eksempel på, hvordan to bjælker kan monteres på en søjle, hvor udelukkende
boltesamlingen skal udføres in situ. En typisk boltesamling virker ved, at der for enden af et profil
påsvejses en plade, der efterfølgende boltes på et andet profil. Det andet profil kan evt. forstærkes
med laskeplader for, i samlingen, at opnå den ønskede styrke og stivhed. I samlingen overføres moment
og normalkræfter som træk i boltene og kontakttryk mellem stålpladerne. Forskydningskræfterne
kan enten overføres i bolte, eller ved en dorn-/friktionssamling, hvor boltene opspændes i en
sådan grad, at friktionen mellem stålpladerne overfører forskydningskræfterne.
25

2 Hovedkonstruktion Materialevalg
26
Figur 23: Principskitse af samling mellem tre I-profiler, hvor al svejsning kan
foretages inden montering. Skitsen er ikke målfast.
Stabilitet af stålkonstruktion
Opbygningen af stålkonstruktionen kan udføres som vist på figur 24, hvor et system af bjælker og
søjler udgør den stabiliserende og bærende konstruktion. Det ses, at søjler kun føres ved ydervæggene
for at give frihed til rumopdelingen. Bjælkerne langs facaden overfører de lodrette laster, samt
vindlast på gavl og facade til søjlerne, og der føres bjælker på tværs af bygningen til optagelse af
vindlast på facaden. Der kan altså skabes stor frihed til rumopdelingen på hver etage i hele bygningens
længde og bredde, hvis vindlasten udelukkende optages som moment i samlingerne.
Figur 24: Principskitse der viser de bærende og stabiliserende stålprofiler, henholdsvis
søjler og bjælker, i konstruktionen. Skitsen er et udsnit af den samlede konstruktion,
afskåret i højre side.
For at opnå stiv- og robusthed i en stålkonstruktion tilstræbes det at udføre de fleste samlinger momentstive
ved boltning og/eller svejsning. Ved at udføre samlingerne momentstive gøres konstrukti-

2 Hovedkonstruktion Materialevalg
onen flere gange statisk ubestemt, hvilket giver mulighed for omlejring og optagelse af kræfter, skulle
et element svigte eller bortfalde. Momentstive samlinger medfører desuden, at vindlasten på konstruktionen
kan optages som indre momenter i stålprofilerne, som vist øverst på figur 25. Disse momenter
ønskes ofte minimeret, da de kan være årsag til store spændinger og deformationer. Derfor
kan der anvendes vindgitre, som vist nederst på figur 25, til at minimere de indre momenter, der
ellers ville forekomme i stålprofilerne. Disse vindgitre bør placeres så lasterne overføres tilfredsstillende,
mens det undgås at føre dem ved vinduer m.m. Denne problemstilling kan være ganske væsentlig
i en bygning med store vinduesarealer, som i dette byggeri.
fladelast
stålbjælke
vindgitter
stålsøjle
indre moment
Figur 25: Optagelse af vandrette kræfter i stålkonstruktion med henholdsvis momentstive
samlinger og vindgitter. Øverst til venstre ses den udeformerede momenstive
konstruktion med horisontal last og øverst til højre ses hvorledes lasten
optages ved indre momenter. Nederst til venstre ses den udeformerede gitterkonstruktion,
med horisontal last og nederst til højre ses hvorledes lasten optages ved
træk- og trykkræfter. Samlingerne er på nederste tegning, for forståelsens skyld,
angivet som charniers.
Det overordnede system i stålkonstruktionen kan betragtes som havende skivevirkning. Lodret virkende
laster overføres fra etagedæk til bjælker, der overfører lasterne til søjlerne og derfra ned i
fundamentet.
træk
tryk
træk
tryk
27

2 Hovedkonstruktion Materialevalg
Vurdering af anvendelse af stål
I tabel 2 er de væsentligste fordele og ulemper ved anvendelse af stål opstillet.
28
Tabel 2: Fordele og ulemper ved anvendelse af stål.
Fordele Ulemper
Styrke: Konstruktionsstål er med gængse styrker på op
til 500 MPa et stærkt materiale. Grundet den høje
styrke kan der anvendes væsentligt mindre profiler end
ved anvendelse af beton.
Stivhed: Stål er langt stivere end beton, og har til en
given belastning relativt små deformationer. Stål har
desuden høj brudtøjning.
Montage: Stålprofiler er hurtige at samle, såfremt de
nødvendige afstivnings- og montagemæssige plader er
påsvejset fra leverandørside.
Robusthed: Grundet muligheden for momentstive
samlinger er stålkonstruktioner generelt særdeles robuste.
Isotropt: Stål er et isotropt materiale, der er velegnet til
at optage både træk og tryk.
Fragt og håndtering: Grundet stålets høje styrke og
stivhed kan stålprofiler fragtes og håndteres uden større
forbehold.
Ruminddeling: Grundet anvendelsen af søjler og
bjælker frem for plader og skiver, giver stål en større
mulighed for at skabe store åbne rum
Duktilitet: Stål er, afhængig af fremstillingsprocessen,
et relativt duktilt materiale, og et brud vil oftest være
varslet.
2.2.3 Vurdering og valg
Økonomi: Stål er et relativt dyrt materiale i
forhold til beton.
Vægt: Stålprofilernes tyngde forudsætter, at der
er en byggekran tilstede ved montage.
Varmeledning: Stålets høje varmeledningsevne
gør det sårbart overfor brandlast, idet et profil
hurtigt bliver opvarmet hvis blot en del heraf er
udsat for høj varme. Ligeledes medfører stålets
høje varmeledningsevne en ringe isoleringsevne,
og stålet vil således ofte virke som en kuldebro i
en ellers velisoleret konstruktion.
I afsnit 2.2.1 og 2.2.2 er det klarlagt, hvorledes en konstruktion i henholdsvis beton og stål er opbygget.
I dette afsnit vurderes det, hvilket materiale der er hensigtsmæssigt at bruge i dette projekt.

2 Hovedkonstruktion Dimensioneringsforudsætninger
Som vurderingskriterium kan benyttes parametrene angivet i tabel 1 og tabel 2, men det er vurderet
at økonomien vægtes højere end de andre parametre. Det er derfor valgt at basere materialevalget ud
fra økonomiske vurderinger, og så sikre, at de ulemper som materialet har, undgås så vidt muligt ved
at foretage de nødvendige foranstaltninger.
Set ud fra økonomiske betragtninger er elementbyggeri i beton billigere end både in situ støbt beton
og en stålkonstruktion. Derfor vælges det at opføre byggeriet med betonelementer, hvor det er muligt
at foretage foranstaltninger, der minimerer de ulemper materialet har.
Da beton har ringe trækstyrke, ilægges armering i betonelementerne for at sikre, at der ikke opstår
trækbrud ved for store trækspændinger. Ved at ilægge armering i elementerne øges sejheden af materialet
ligeledes, idet det kan sikres, at der armeringen flyder inden brud og derved medvirker til et
varslet brud.
Hvis der i den videre dimensionering vurderes, at stivheden af de stabiliserende elementer er for
ringe, kan stivheden øges ved at anvende spændarmering. Herved undgås trækrevner i betonen.
Som beskrevet i afsnit 2.2.1 regnes samlingerne mellem to betonelementer som charnier, hvilket
betyder, at bortfald af elementer kan være et problem, da en konstruktion herved hurtigt bliver statisk
underbestemt. For at undgå dette benyttes et armeringsbånd om alle dækelementer på hver etage,
så det kan betragtes som en hel plade, hvorved et bortfald af et underliggende element ikke vil skabe
totalkollaps.
For at undgå for store trækspændinger i betonelementerne under transport og montage skal denne
lastsituation undersøges ved dimensioneringen, og der kan, hvis nødvendigt, ilægges et armeringsnet.
I dette projekt er mulighederne for ruminddelingen maksimeret ved at benytte elevator- og
trappeskakterne i bygningen som stabiliserende kerner.
2.3 Dimensioneringsforudsætninger
De bærende dele af bygningen er projekteret i høj sikkerhedsklasse, da bygningen er over 5 etager
og benyttes til ophold af personer. Resterende dele af bygningen projekteres i normal sikkerhedsklasse.
Der er afgrænset fra at regne på vandret masselast.
2.4 Fordeling af laster og spændinger
I det følgende gennemgås først hvordan laster og spændinger er fundet i skitsefasen, og derefter
hvordan de er fundet i detailfasen. Undervejs forklares de forudsætninger der er gjort.
29

2 Hovedkonstruktion Fordeling af laster og spændinger
2.4.1 Skitseprojektering
Først gennemgås forudsætninger, hvorefter den oprindelige bygning undersøges. Til sidst ændres
opbygningen, for at opnå et mere optimal last- og spændingsfordeling.
Forudsætninger
Formålet med at analysere bygningens statiske system og rumlige stabilitet er at finde nøgleelementer
i bygningen, og vise at disse er tilstrækkelige til at sikre rumlig stabilitet. Dette er første skridt
mod et forslag til en alternativ statisk udformning af bygningen. I det følgende er derfor anvendt en
række forsimplinger, der afspejler beregningernes skitsemæssige karakter. Det er alene formålet med
dette afsnit at bestemme, hvorledes de regningsmæssige laster ledes til fundamentet og at redegøre
for, at bygningen har en tilstrækkelig rumlig stabilitet. Det er undersøgt, at det for skitseopbygningen
er muligt at benytte såvel standard dæk- som vægelementer. Dette ses i bilag A.2.
Ud fra de udleverede bygningstegninger, vedlagt på cd-rom, er de bærende betonvægge identificeret.
For ydervæggene, der består af en formur af murværk og en bagmur af betonelementer, er kun medregnet
bagmuren i analysen af den rumlige stabilitet. Ydermere er det vurderet at de gangbroer, der
binder de to hovedbygninger sammen, ikke bidrager væsentligt til den rumlige stabilitet. Der er i
denne forbindelse set bort fra de vandrette laster der måtte overføres fra gangbroerne, idet bygningen
betragtes separat. Figur 26 viser alle bærende vægge i bygningen i isometrisk afbildning, og en oversigtstegning
er vist i figur 27.
30

2 Hovedkonstruktion Fordeling af laster og spændinger
Nordgavl
Figur 26: Bygningens bærende elementer, vist i isometrisk afbildning.
Sydgavl
Auditorium
Element optager kun vandret last
Element optager lodret og vandret last
Element optager kun lodret last
I analysen af den rumlige stabilitet skelnes mellem elementer, der optager lodret last, vandret last
eller begge typer af laster, som vist på figur 26. Mellem de bærende elementer findes fortrinsvis
vinduespartier, døre og lette vægge. Ved optagelse af lodret last forstås, at alle vægge optager egenlast,
og de der er markeret er dem, der optager lodret last fra etagedæk.
Ved en betragtning af figur 26 og figur 27 ses, at bygningens rumlige stabilitet hovedsagligt sikres af
en række trappetårne og elevatorskakte. Da der er tale om et omfattende system af bærende elementer,
der ønskes beregnet manuelt, er følgende simplificeringer og antagelser gjort:
• Elementer med relativt små stivheder bidrager alene til optagelse af lodrette kræfter. Et
eksempel på et sådant element er markeret på figur 27, og vist med grøn i figur 26. Der
regnes således ikke med et bidrag fra disse elementer til optagelse af vandrette laster.
31

2 Hovedkonstruktion Fordeling af laster og spændinger
32
Figur 27: Plan over bygningens bærende elementer. Cirklen markerer et element med relativt lille
stivhed, som derfor alene regnes at optage lodrette laster. Bygningens ydre geometri er vist ved det
ubrudte omrids.
• Da de bærende elementers tværsnit ændres i højden, er der i beregningerne anvendt en
værdi svarende til elementernes tværsnitsareal på 3. sal, jf. de udleverede tegninger, vedlagt
på cd-rom. Nogle af de bærende elementers tykkelser varierer fra 600 mm i kælderen
til 250 mm på øverste etage. De anvendte tykkelser for disse elementer regnes konstant lig
300 mm.
• Dækelementerne regnes uendeligt stive, hvilket bevirker, at lasten på de stabiliserende
vægge fordeles efter disses stivheder. Som stivhed af elementerne anvendes inertimomentet,
idet en høj bygning kan betragtes som en bernoulli-euler bjælke.
• De enkelte elementer regnes vridningsslappe, hvilket vil sige, at selvom bygningen bliver
udsat for en rotation, regnes elementerne ikke udsat for vridning.
• Elementerne antages at kunne overføre forskydningskræfter i samlingerne.
• Der regnes med slappe dørbjælker, som vist i figur 28. Dette betyder, at større partier af
vinduer regnes uden stivhed. Dør- og vinduesbjælker overfører alene tryk og træk.
Figur 28: Statisk princip ved "slappe"
dørbjælker. Vinduespartiet til venstre i
figuren modelleres som vist til højre.
• Auditoriet, der ses på figur 26 og figur 27, er ikke medtaget i analysen af den rumlige stabilitet.
Da auditoriet ikke er af ubetydelig størrelse er simplificeringen sket for at lette beregningerne
i skitseprojekteringen, som derfor vil give resultater der er på den sikre side.

2 Hovedkonstruktion Fordeling af laster og spændinger
• Ved den skitsemæssige beregning af bygningens rumlige stabilitet simplificeres også geometrien
af de bærende elementer. I figur 26 ses de elementer, der regnes at bidrage til optagelse
af vandrette laster, og hvilke der udelukkende regnes at optage lodrette laster. Generelt
regnes mindre fremspring og elementer kun at optage lodrette laster.
Figur 29: Plan over bygningens bærende elementer der regnes at bidrage til den
rumlige stabilitet. Cirklen markerer en kombineret trappeopgang og elevatorskakt
vist i figur 30.
For at simplificere beregningerne yderligere vælges det at opdele de enkelte profiler således, at deres
hovedakser er parallelle med bygningens ydervægge. Som et eksempel på denne simplificering kan
den i figur 29 markerede trappeopgang og elevatorskakt betragtes, nærmere vist i figur 30.
Figur 30: Eksempel på opdeling af profil i to dele, der begge får
hovedakser parallelt med bygningens facade og gavl. Profilets
hovedakser er markeret med pile.
Denne forsimpling reducerer det oprindelige profils inertimoment og reducerer dermed hele bygningens
stivhed. I bilag A.4 er forskydningscentret for hele bygningen bestemt og placeringen fremgår
af figur 31 og tegning T.1.
y
x
Figur 31: Placering af globalt forskydningscenter.
FC
33

2 Hovedkonstruktion Fordeling af laster og spændinger
Spændingerne for den oprindelige opbygning er udregnet i bilag A.3, og som det ses af tabel 3 er der
flere elementer med trækspændinger, der ligger over betonens trækstyrke.
34
Tabel 3: Trækspændinger ved oprindelig opbygning.
Ændring af opbygning
Elementer med
trækspænding
Elementer hvor opspænding er
nødvendig, trækspænding
>1,6 MPa
Oprindelig opbygning 18 6
I bilag A.3 ses det, at der i flere elementer opstår trækspændinger. Da det i afsnit 1.2 blev klarlagt, at
bygningen opbygges af beton, er det grundet betonens materialeegenskaber relevant at undersøge
hvorvidt det konstruktionsmæssigt er muligt at reducere disse spændinger. Eftersom bygningen er
seks etager høj vurderes det, at opspænding af elementerne så vidt muligt undgås. Undersøgelsen
foretages ved at betragte to udvalgte elementer, jf. figur 32, som begge har trækspændinger.
Figur 32: Elementer der undersøges for at klarlægge hvorledes trækspændinger kan minimeres.
Det undersøges hvorvidt ændringen af elementernes stivheder har indflydelse på trækspændingerne,
og hvilken indflydelse ændringen får på lastfordelingen. Det viser sig i bilag A.4, grundet beregningsmetoden,
at ved at tildele et element med trækspænding større stivhed, vil dette ikke nødvendigvis
betyde en minimering af trækspændingerne. Derfor vurderes det, at det er nødvendigt at forøge
bygningens samlede inertimoment. Det ses dog, at det ikke er muligt at reducere samtlige trækspændinger
i bygningen tilstrækkeligt, og det er derfor nødvendigt at armere og evt. opspænde visse
elementer. Med udgangspunkt i resultaterne fra undersøgelsen af de to elementer, vurderes det, at
den mest hensigtsmæssige løsning er at distribuere lasten mellem flere elementer, samtidig med, at
deres inertimoment øges. Denne løsning må dog foretages med hensyntagen til bygningens overordnede
opbygning. Derfor vurderes det ud fra den nuværende opbygning, jævnfør tegning T.1, hvorledes
bygningen kan ændres på en konstruktionsmæssig fornuftig måde.
Bygningen før og efter ændringerne ses på figur 33.

2 Hovedkonstruktion Fordeling af laster og spændinger
Figur 33: Bygningen før og efter ændring. Nederst ses den nye opbygning, hvor ændringerne i forhold til den
oprindelige opbygning er markeret.
Ændringerne i trækspændinger for den nye opbygning, sammenholdt med den oprindelige, kan ses
ved at sammenholde tabel 3 med tabel 4. Ændringerne har medført en materialeforøgelse på 15 %.
Dette må opvejes med de fordele der forbindes med, at udelukkende tre elementer skal opspændes.
Der benyttes beton med en trykstyrke på 25 MPa, da elementerne befinder sig i moderat miljøklasse
[DS 411:1999, pp22.23].
Tabel 4: Trækspændinger ved ændret opbygning.
Elementer med
trækspænding
Elementer hvor opspænding
er nødvendig, trækspænding
>1,6 MPa
Ændret opbygning 13 3
2.4.2 Detailprojektering
Som beskrevet i afsnit 1.4.1, er der foretaget en række simplificeringer så vægsystemet kan beregnes
forholdsvis simpelt, som vist i bilag A.3. For at tage hensyn til profilernes geometri, uden simplificeringer,
benyttes metoden som beskrevet i [Borchersen og Larsen 1985]. Her tages der hensyn til, at
elementernes hovedakser er roteret i forhold til det globale system, og disse derfor ikke vil have en
translatorisk udbøjning i samme retning som den ydre last.
Der er regnet i lastkombination 2.1 med de i bilag A.1 angivne laster.
I bilag A.5 er der vist et eksempel på hvorledes hovedinertimomenter og drejningsvinklen φ beregnes
for et udvalgt profil, vist på figur 34, for at vise fremgangsmåde og teorien bag.
35

2 Hovedkonstruktion Fordeling af laster og spændinger
Figur 34: Planskitse der viser placering af det undersøgte profil, element 16+17, i konstruktionen.
Tværsnitskonstanterne for de resterende elementer er udregnet med et CAS-program. I bilag A.5
beskrives fremgangsmåden for beregningen af lastfordelingen for profilet. Resultaterne ses i detailstabilitet.xls
på den vedlagte cd-rom.
Der er for den ændrede opbygning af stabiliserende vægge udregnet de lastpåvirkninger, som hvert
enkelt vægelement bliver påvirket af i A.5.2. Af disse vægelementer er det valgt at se nærmere på
element 16+17, der udgør en del af en trappeskakt i bygningen. Element 16+17 er vist på figur 35.
36
Figur 35: Vægelement 16+17 med ydre mål i mm.
Idet samlingerne af væggene i elementet udføres på en sådan måde, at de kan overføre forskydningskræfter,
regnes elementet som ét profil. Tyngdepunkt, forskydningscenter, hovedaksernes orientering,
samt inertimomenterne om disse er udregnet i bilag A.5.
Herefter er der undersøgt normal- og forskydningsspændinger i et snit over fundamentet, og elementet
er undersøgt for eventuelle løft- eller glidningsproblemer. Elementet er beregnet i lastkombination
2.2, idet det er vurderet, at egenlasten har en afgørende betydning, samt at den lodrette last virker
til gunst, ud fra et totalstabilitetsmæssigt syn. Spændingerne er fundet ved en elastisk beregningsmetode,
idet der forudsættes urevnede elementer samt, at der tillades ikke store deformationer.

2 Hovedkonstruktion Fordeling af laster og spændinger
Normalspændinger
Der er ved normalspændingsberegningen taget højde for, at last fra etagedækkene virker excentrisk i
forhold til elementets tyngdepunkt. Normalspændingerne er udregnet for fire vindlasttilfælde i bilag
A.6 og spændingsfordelingerne herfor er optegnet i figur 36.
Figur 36: Skitsering af normalspændingsfordeling i element 16+17 for de
fire forskellige vindlasttilfælde. Trækspændinger er regnet negative.
Det ses, at der for to vindlasttilfælde vil forekomme mindre trækspændinger, men da disse, jf. A.6,
er af størrelsesordenen < 0,1 MPa, er det vurderet, at en opspænding af elementet ikke er nødvendig.
Forskydningsspændinger
Forskydningsspændingerne i snittet er bestemt, således at den forskydningskraft, for hvilken samlingerne
imellem væggene i elementet skal dimensioneres, kan bestemmes. Forskydningsspændingerne
er fundet i bilag A.6 og et eksempel på forskydningsspændingsfordelingen er vist i figur 37.
37

2 Hovedkonstruktion Robusthed
Løft og glidning
38
Figur 37: Skitse af forskydningsspændingsfordeling i element
ved vindlasttilfælde 1, vind på østvendt facade og sug
på sydlig gavl.
Idet langt størstedelen af elementet er i tryk, og at de trækspændinger der forefindes er ubetydeligt
små, er det vurderet at der ikke vil forekomme problemer med løft af elementet.
Glidningen er undersøgt, idet forskydningskraften ikke må være større end halvdelen af tryknormalkraften
i elementet [Jensen et al. 2005, p194]. Dette kriterium er i bilag A.6 vist overholdt, idet tryknormalkraften
er ca. 20 gange større end forskydningskraften.
2.5 Robusthed
Udover at sikre, at de enkelte konstruktionselementer har en sikkerhedsmæssig tilstrækkelig bæreevne
ved brug af partialkoefficientmetoden, stiller [DS 409:1998] ligeledes krav til konstruktionen som
helhed. [DS 409:1998] opstiller de almene funktionskrav som følger:
En konstruktion skal dimensioneres og udføres således, at den i den forventede brugstid ved korrekt
anvendelse og vedligeholdelse:
• med en tilfredsstillende sikkerhed kan modstå de laster, den kan forventes udsat for
• fungerer tilfredsstillende ved normal brug
• har tilfredsstillende bestandighed og robusthed.
I [DS 409:1998, p11] defineres robusthed som følger:
En konstruktion er robust, enten når de afgørende dele af konstruktionen kun er lidt følsomme over
for de aktuelle påvirkninger, eller når der ikke sker et omfattende svigt af konstruktionen, hvis en begrænset
del af konstruktionen svigter.

2 Hovedkonstruktion Robusthed
I formuleringen hvor følsomheden beskrives, kan det udledes, at en konstruktion er lidt følsom overfor
de aktuelle påvirkninger, i de tilfælde hvor elementerne er udført med en tilstrækkelig modstand i
brugssituationen. Bygningen skal besidde tilstrækkelig modstand i situationer hvor denne er udsat
for uforventede, men realistiske, påvirkninger.
Opnåelse af en robust konstruktion kan opnås ved et hensigtsmæssigt valg af materiale, statisk princip,
konstruktionsopbygning og ved en hensigtsmæssig udformning af nøgleelementer [DS
409:1998]. Disse forhold er behandlet nærmere i afsnit 1.5.1. Nøgleelementer beskrives som begrænsede
dele af konstruktionen hvor et svigt betyder, at store dele af konstruktionen svigter.
Robustheden skal dokumenteres enten
[DS 409:1998, p16]
• ved eftervisning af lastkombination 3.2, ulykkeslast.
• ved eftervisning af tilfredsstillende sikkerhed af nøgleelementer.
Det fremgår dog, at for traditionelle husbygningskonstruktioner, hvor robusthedskravet er opfyldt
gennem anordning af en passende sammenhæng af konstruktionsdelene, er en beregningsmæssig
eftervisning af lastkombination 3.2, ulykkeslast, bortfald af konstruktionsdele, ikke nødvendig [DS
411:1999].
I det følgende gennemgås de forhold som vil have indflydelse på en konstruktions robusthed.
2.5.1 Forhold der bidrager til robusthed
For at opbygge en robust konstruktion, er det vigtigt at være bekendt med de forhold, der bidrager til
en forøget robusthed. For et elementbyggeri gør der sig således flere forhold gældende, hvormed en
god robusthed kan sikres. Følgende gennemgås nogle af de forhold, der bør overvejes i det aktuelle
byggeri. Dette afsnit er baseret på [DS/INF 146 2003].
Lastfastsættelse
Lastfastsættelsen ved projekteringen skal ske med omhu og omtanke, således at der tages højde for
hele konstruktionens levetid. Ved fastsættelse af nyttelast bør der tages hensyn til, at lastsituationen
kan ændres under bygningens levetid. Der bør for ulykkeslast, i princippet, overvejes alle tænkelige
uheldsscenarier for bygningen, heriblandt brand, påkørsel, eksplosionsfare og uhensigtsmæssig udførsel
med svigt til følge samt mindre jordskælv.
Det vurderes, at bygningen grundet sin beliggenhed ca. 50 m fra trafikeret vej ikke vil være udsat for
påkørsel i en sådan grad at det kan være skadeligt for bygningens stabilitet. Det er vurderet, at eksplosionsfaren
er minimal, da bygningen ikke er tilsluttet bygas. Det er vurderet, at bygningens robusthed
ved normal dimensionering er tilstrækkelig til at modstå de mindre jordskælv der kan fore-
39

2 Hovedkonstruktion Robusthed
komme i Danmark, men der er ikke undersøgt nærmere for vandret masselast. De relevante ulykkeslaster
er dermed bortfald eller svigt af konstruktionsdele og brand.
Systemopbygning
Det er ønskeligt at opbygge bygningen som et parallelt system, hvor et lokalt svigt vil begrænses til
en enkelt sektion af bygningen, og ikke medføre totalsvigt, som er tilfældet ved et hierarkisk system.
Ved visse statiske systemer kan der forekomme et progressivt kollaps, hvor omlejring af snitkræfterne
medfører, at bruddet breder sig progressivt igennem konstruktionen. Dette bør modvirkes ved en
hensigtsmæssig udformning af konstruktionen eller ved at udføre supplerende konstruktionsdele, der
træder i kræft ved brud.
Statisk ubestemthed
Ved at konstruere en bygning statisk ubestemt, kan snitkræfter i større eller mindre grad omlejres
ved svigt. Statisk ubestemthed kan opnås ved at anvende flere armeringsstænger til omlejring af
kræfter i tværsnittet, samt ved anvendelse af flere elementer end det minimum, der skal til, for at
konstruktionen er statisk bestemt.. Desuden skal der ved samlinger etableres en hensigtsmæssig
armering til overførsel af kræfter og etablering af robusthed.
Duktilitet
I en betonkonstruktion sikres duktiliteten ved en hensigtsmæssig armering, således at eventuelle
brud varsles.
Soliditet
Soliditet i konstruktionen, kan opnås ved at give de bærende elementer større proportioner og masse
end nødvendigt, samt ved at begrænse slankheden af disse. Ydermere kan den generelle robusthed
øges ved at proportionere elementer, samlinger og forankringer, så deres bæreevne er af samme
størrelsesorden, selv om den beregningsmæssige påvirkning at et enkelt element, kan være forholdsvis
lille.
Sammenhæng
In-situ støbte betonkonstruktioner har normalt en stor sammenhæng i vandret og lodret retning. Ved
betonelementbyggeri kan sammenhængen sikres ved anordning af supplerende trækelementer i form
af armering.
Overvejelse og kontrol
Ved at overveje det statiske system kan man allerede i projekteringen identificere afgørende elementer
for konstruktionens sikkerhed og robusthed. Disse bør projekteres på en sådan måde, at en kon-
40

2 Hovedkonstruktion Robusthed
trol under drift kan udføres hensigtsmæssigt. Der kan ligeledes oprettes retningslinjer for, hvorledes
byggeriet kontrolleres under udførelse, samt under drift.
2.5.2 Sikring af robusthed
Sikringen af robustheden for den pågældende opbygning udføres ved at sikre anordninger, der skaber
en passende sammenhæng af konstruktionsdelene, og dækker forholdene i afsnit 2.5 og 2.5.1.
Når dette sikres, er eftervisning af lastkombination 3.2, ulykkeslast og bortfald af konstruktionsdele
ikke nødvendig. Det er angivet i [DS 411:1999], at robustheden for konstruktioner i høj sikkerhedsklasse
kan sikres ved overholdelse af følgende betingelse:
• I hver etageadskillelse etableres gennemgående trækforbindelser som er i stand til at optage
en karakteristisk last på 30 kN
i hver retning.
m
• Langs omkredsen af hver etageadskillelse anordnes en randarmering, som er i stand til at optage
en karakteristisk last på 80 kN. Randarmeringen skal være forankret til etagedækkene
med U-bøjler eller lignende.
• Ydervægge forankres horisontalt til etageadskillelserne med forbindelser, som er i stand til
at overføre en karakteristisk last på 30 kN
m .
• Bærende konstruktionsdele forankres til hinanden med trækforbindelser, som er i stand til at
overføre en karakteristisk last på 20 kN
m .
Følgende konstruktive regler skal ligeledes være opfyldt for konstruktioner i høj sikkerhedsklasse,
hvis en passende sammenhæng mellem konstruktionsdelene skal opnås:
[DS 411:1999, p28]
• Parallelt med bærende vægge anordnes i hver etageadskillelse trækforbindelser, som kan optage
en karakteristisk last på 150 kN. Trækforbindelserne skal være anordnet således, at hver
enkelt væg kan fungerer som en bjælke, der er udkraget over et tænkt lokalbrud i den underliggende
etage.
• Bærende vægge forankres i top og bund til etageadskillelserne med forbindelser, som er i
stand til at optage en karakteristisk på 30 kN
m lodret.
• Dør- og vinduesoverliggere samt brystninger dimensioneres for en karakteristisk forskydningskraft
på 60 kN og et karakteristisk moment på 60 kNm.
Opfyldelsen af de opstillede betingelser sikres som beskrevet i bilag A.7. Ved at betragte etageadskillelsen
som en bjælke, og ved brug af en stringermodel, er det muligt at beregne kræfterne i dækket
ved at betragte denne som en selvstændig bygningsdel. Det bliver således muligt at beregne de
anordninger, der er nødvendige for at opfylde de ovenfornævnte krav. Beregningerne er foretaget i
bilag A.7. Dimensionerne for de nødvendige armeringsjern ses af armeringsplanen på figur 38.
41

2 Hovedkonstruktion Brandsektionering
9.720 4.250
42
2Y12
3Y14
5Y16
2Y14
5Y16
3Y14
Signatur Detailskitse
U-bølje
Stød
Hjørnejern
1500
1100
9 bjl R5
Figur 38: Armeringsplan for beregnet område, der er taget som et snit i den nordlige del af bygningen. Krydset
angiver en trappeskakt.
Det er antaget, at de armeringsjern på figur 38, der lægges på tværs af dækelementerne, udføres ved
indlæggelse af tværgående bøjler i dækelementerne, der samles med stødjern, hvorved den tværgående
forbindelse opnås. Stødjern og bøjler til sikring af den tværgående armering er ikke medtaget i
vurderingen, men det er antaget at armeringsmængden for disse svarer til de på figur 38 angivne
mængder.
2.6 Brandsektionering
I det følgende behandles, hvorledes det er muligt at brandsektionere tredje etage i bygningen. Da der
ikke er taget stilling til rumopdeling ved den ændrede opbygning, er det valgt at eksemplificere
brandsektioneringen ud fra den oprindelige opbygning, gennemgået i afsnit 1.4.1.
For at udforme en bygning hensigtsmæssigt mod brand, kan den opdeles i mindre dele, brandmæssige
enheder, som har til formål at afgrænse branden. Disse inddelinger er vist på figur 39.
Bygning
Bygningsafsnit
Brandsektion
Figur 39: Brandmæssige enheder til brandsektionering.
Brandcelle
En bygning opdeles i et eller flere bygningsafsnit. Opdelingen i bygningsafsnit udføres således, at
anvendelsen i de forskellige rum i afsnittet i brandmæssig henseende er sammenlignelig, som beskrevet
i det følgende afsnit.
Et bygningsafsnit består af en eller flere brandsektioner. En brandsektion er en del af bygningen, der
er udformet således, at en brand ikke spredes til andre brandsektioner før der har været tid til evakuering
og redningsberedskabets indsats.
5Y16
1100
1100

2 Hovedkonstruktion Brandsektionering
Da brandsektioner højst må være på 2000 m 2 , omtrent svarende til en etages areal, vælges det overordnet
at lade hver etage i bygningen være en selvstændig brandsektion.
En brandsektion kan yderligere opdeles i brandceller, således at en brand kan isoleres til en brandcelle.
En brandcelle kan være et eller flere rum. [BR 95], [Erhvervs- og boligstyrelsen 2004, p16]
Anvendelseskategori
Alle bygningsafsnit henføres til én anvendelseskategori. Der er i alt seks anvendelseskategorier.
Kriterierne for inddelingen er, om personerne i bygningsafsnittet har kendskab til flugtveje, om personerne
kan bringe sig i sikkerhed ved egen hjælp, om bygningsafsnittet er indrettet til natophold,
samt antallet af personer pr. brandmæssig enhed.
Hele bygningen betragtes som ét bygningsafsnit, der henføres til anvendelseskategori 1, da bygningen
er til dagophold, og de personer, som normalt opholder sig i bygningen, har kendskab til flugtvejene,
og er i stand til at bringe sig i sikkerhed ved egen hjælp. Antallet af personer er ikke relevant
for anvendelseskategori 1. [BR 95, 6.1.1]
Flugtveje
For at trapper kan anvendes som flugtveje i hele evakueringstiden kan de udformes som selvstændige
brandsektioner [Erhvervs- og boligstyrelsen 2004, p32]. Derfor vælges det at inddele tredje etage,
der betragtes som et eksempel, i de på figur 40 viste brandsektioner. Som det ses, er såvel trappeskakterne
som auditoriet selvstændige brandsektioner. Det antages, at de resterende etager sektioneres
på samme måde som tredje etage.
Som vist på figur 40 opdeles etagen midtpå, således at det store frirum i etagen, der kan betragtes
som en flugtvejsgang, ikke bliver længere end 50 m [Bygbjerg 2005, p62].
Figur 40: Brandsektioner for tredje etage.
Brandsektionsadskillelse
For ethvert rum gælder, at der fra et vilkårligt punkt i rummet ikke må være mere end 25 m til nærmeste
flugtvejsgang eller udgang [Bygbjerg 2005, p57]. Som det ses af figur 41 er denne afstand
overholdt i alle punkter i etagen, idet der afgrænses fra auditoriet.
43

2 Hovedkonstruktion Brandsektionering
Figur 41: Flugtveje.
44
Flugtvej
25 m radius
I brandceller, der er mindre end 150 m 2 , er det tilstrækkeligt med én udgang, der fører til et areal
med minimum to uafhængige udgange. I brandceller, der er større end 150 m 2 , skal der være minimum
to flugtveje. Hvis lokalet er beregnet for mere end 50 personer skal disse to flugtveje tillige
være uafhængige. [Bygbjerg 2005, pp57-60]
For storkontorerne på etagen, der alle er større end 150 m 2 , ses det på figur 41, at ovenstående er
overholdt. For alle cellekontorerne og øvrige smårum, der alle er mindre end 150 m 2 , er der kun én
udgang. Derfor samles disse i brandceller på mindre end 150 m 2 , som vist på figur 42. Da disse
brandceller har flugtveje via storrumskontorerne, der alle har mindst to uafhængige flugtveje, er
flugtvejene tilstrækkelige [Erhvervs- og boligstyrelsen 2004, pp26-27].
Figur 42: Brandceller.
Redningsåbninger
Brandcelle
Alle rum, der anvendes til personophold, skal udføres med redningsåbninger. Der skal etableres én
redningsåbning pr. påbegyndt 10 personer, som er tiltænkt at have ophold i rummet. Redningsåbninger
kan dog undværes, hvis der er to uafhængige flugtveje i et rum. [Erhvervs- og boligstyrelsen
2004, p34]
Redningsåbningerne kan således placeres som angivet på figur 43. Der er angivet to rum med kun en
udgang, hvor det ikke er muligt at etablere redningsåbninger. Det ene rum, til venstre på figur 43, er
et mødelokale. Det forudsættes her, at der etableres vinduer i lokalet, således at det er muligt at overskue
det omkringliggende storkontor. Funktionen af det andet rum, midt i bygningen, er ikke fastlagt.
Det forudsættes derfor, at dette rum ikke indrettes til personophold, men eksempelvis print- og
kopirum eller opbevaring.

2 Hovedkonstruktion Brandsektionering
Figur 43: Redningsåbninger.
Redningsåbning
Problematiske rum
Hvis øverste gulv i bygningen er mere end 22 m over terræn skal der træffes særlige forholdsregler,
da redningsberedskabets stiger ikke vil kunne nå. Dette er ikke tilfældet med den aktuelle bygning.
Krav til bygningsdele
Bygningsdele kategoriseres ud fra deres brandmæssige funktion, og hvor lang tid de kan opretholdes
ved en brand. De efterfølgende krav er alle for anvendelseskategori 1.
Overordnet anvendes bogstaver R, E og I til kategorisering af bygningsdelens funktion inden for det
givne tidspunkt.
• R, Resistance, angiver at bygningsdelens bæreevne er tilstrækkelig.
• E, Integrity, angiver at bygningsdelen virker adskillende, således at flammer eller varme
gasser ikke kan gennemtrænge den.
• I, Insulation, angiver at der ikke indtræder betydelig varmetransport fra den brandpåvirkede
side til den ikke-brandpåvirkede side. [Bygbjerg 2005, p30-34]
Brandsektioner skal minimum adskilles af en EI 60 A2-s1,d0 bygningsdel, tidligere benævnt BS 60
[Bygbjerg 2005, p26]. EI 60 angiver, at bygningsdelen virker adskillende og isolerende i mindst 60
minutter. De følgende koder er materialeangivelser. A2 angiver, at materialets medvirken til brand er
yderst begrænset, s1 angiver, at røgudviklingen fra materialet er meget begrænset og endelig angiver
d0 at der ingen brændende dråber eller partikler frigives. [Erhvervs- og boligstyrelsen 2004, p39]
En sådan bygningsdel kan eksempelvis etableres som en væg af stållægter, isolering og med to lag
gipsplader på hver side [Silvan 2005].
Tilsvarende skal brandceller minimum adskilles af en EI 60 bygningsdel, tidligere benævnt BD 60.
[Bygbjerg 2005, p24]
Dørene i brandsektioners og brandcellers vægge skal generelt minimum være hhv. i klasse EI2 60-C
og klasse EI2 30-C. I2 svarer til I for bygningsdele, og C angiver, at døren er selvlukkende. [Bygbjerg
2005, p78]
For bærende bygningsdele stilles der krav til bæreevnen, afhængig af bygningens højde. For bygninger,
hvor gulvniveauet på øverste etage er mellem 12 m og 22 m over terræn, skal de bærende bygningsdele
minimum være klasse R 120 A2-s1,d0. I øverste etage kan de bærende bygningsdele dog
udføres som klasse R30. [Erhvervs- og boligstyrelsen 2004, p45]
45

2 Hovedkonstruktion Brandsektionering
På baggrund af det ovenstående er kravene til bygningsdelene i den aktuelle bygning opstillet i tabel
5.
46
Tabel 5: Krav til bygningsdele.
Ikke-bærende væg Bærende væg Dør
Ikke adskillende Ingen krav R 120 A2-s1,d0 Ingen krav
Brandcelleadskillende EI 60 REI 120 A2-s1,d0 EI2 30-C
Brandsektionsadskillende EI 60 A2-s1,d0 REI 120 A2-s1,d0 EI2 60-C

3 Trappeskakt Brandsektionering
3 TRAPPESKAKT
I dette kapitel undersøges bæreevnen nærmere for et udvalgt bærende profil i bygningen. Det er
valgt at se nærmere på profil 16+17, jf. figur 44 efter ændringen af opbygningen som foretaget i
afsnit 2.4.1.
Figur 44: Profilet der undersøges for bæreevne er markeret. Profilet er element 16+17, jf. tegning T.2.
For profilet undersøges den lodrette bæreevne af væg 1 på figur 45 i profilet for brudgrænsetilstanden
og for brandlast. Som det ses af figur 45 regnes tykkelsen af denne væg i dette projekt til at være
200 mm. For at bæreevnen er overholdt ved brandlast, er det dog nødvendigt at forøge tykkelsen til
225 mm.
For at profilet kan regnes som et samlet profil, er det ligeledes undersøgt om forskydningsbæreevnen
i samlingerne mellem væggene er overholdt, ligesom der er undersøgt bæreevnen for en samling i et
etagekryds i væg 1.
47

3 Trappeskakt Dimensionering i brudgrænsetilstanden
48
200 mm
Forskydningssamlinger
Væg 2
Forskydningssamlinger
Væg 3
Væg 1
Plan, profil 16+17
200 mm
A
A
200 mm
5.
4.
3.
2.
1.
Stue
Etagekryds
Kælder
4,1 m 4,1 m 4,1 m 4,1 m 4,1 m
4,1 m
3, 6 m
Snit A-A: Tværsnit, væg 1:
Figur 45: Profil 16+17. Væg i profilet der ligger til grund for beregningerne i brud- og brandlastkombination
er markeret fed. Tværsnittet viser placeringen af væg 1 i opbygningen. Tykkelsen af væg 2 og 3 er
skønnet ens med den beregnede tykkelse af væg 1.
3.1 Dimensionering i
brudgrænsetilstanden
Bæreevnen af væg 1 i det viste profil på figur 45 er beregnet. Det er valgt at dimensionere væggen i
stueplan, som illustreret på figur 45, da højden her er størst samtidig med at den lodrette last er størst
blandt de etager med en højde på 4,1 m.
I beregningerne tages der højde for såvel udførelsesmæssige excentriciteter, samt for de excentriciteter
der stammer fra lastfordelingen. Metode III, jf. [DS 411:1999, p56], der benyttes til beregningerne
tager også højde for resultanter af anden orden. Excentriciteterne placeres så disse virker til størst
ugunst. Lastoplandenes excentriske virkning på profilet er dermed medregnet ved hjælp af lastfordelingen
og spændingerne fundet i bilag A.6. Bæreevneberegningen foretages efter metode III i [DS
411:1999]. Der regnes i lastkombination 2.3, hvor egenlasten er dominerende, da store excentriske
kræfter antages at være kritiske. Der regnes ikke med vind, men med maksimal snelast, jf bilag A.1.
Den regningsmæssige last og bæreevne er angivet i tabel 6. Der regnes med en betonstyrke på 25
MPa i høj sikkerhedsklasse og normal materialeklasse.

3 Trappeskakt Dimensionering for brandlast
Tabel 6: Regningsmæssig last og bæreevne
for væg.
kN
kN
Last [ m ] Bæreevne [ m ]
466 788
Det ses af tabel 6, at bæreevnen er væsentligt højere end lasten. Årsagen til denne umiddelbare overdimensionering
er resultant af de nødvendige vederlagsdybder for dækelementerne. Ifølge [Betonelement
2006] er en vederlagsdybde på 75 mm at foretrække i tilfælde hvor dækelementerne har
spændvidde på over 7 meter, og det bliver derfor nødvendigt med en væg på 200 mm for at sikre en
fornuftig løsning i etagekrydset, som optegnet på figur 46. Mellemrummet mellem etagedækkene vil
kunne benyttes til at sikre den lodrette trækforbindelse mellem vægelementerne, enten ved en montagebolt
eller ved den lodrette fugearmering mellem vægfugerne.
75 50 75
200
Figur 46: Samling i etagekrydset over den dimensionerede
væg.
3.2 Dimensionering for brandlast
Den i afsnit 3.1, og på figur 45 viste bærende væg 1 adskiller to brandsektioner, hvorfor den karakteriseres
som REI 120 A2-s1,d0, jf. afsnit 2.6. For at bæreevnen i brandlastkombinationen er tilstrækkelig
er det i bilag B.2 eftervist, at væggens bæreevne er tilstrækkelig efter 120 minutters brand ved
en tykkelse på 225 mm, der således er forøget i forhold til den tykkelse på 200 mm, der er regnet
med i det øvrige projekt.
Væggen er regnet ensidigt påvirket af brand, da væggens sider befinder sig i to forskellige brandsektioner
[DS 410:1998, p92]. Der er taget højde for væggens temperaturforårsagede deformationer, der
resulterer i en tillægsexcentricitet af den lodrette last.
49

3 Trappeskakt Dimensionering for brandlast
Brandlast
Bæreevnen af væggen er eftervist ved hjælp af et nominelt standardbrandforløb for brandlast af typen
cellulose, jf. [DS 410:1998, p93].
Det nominelle brandforløb er standardiseret i ISO 834, og er et bestemt temperaturforløb, der bruges
til ensartet prøvning af konstruktionsdele. Temperaturforløbet er vist i figur 47. [Bolonius 2005,
p37]
50
1200
1000
800
600
400
200
Temperatur [ C]
2 4
Nominelt forløb
Parametrisk forløb
Tid [h]
Figur 47: Nominelt brandforløb og parametrisk brandforløb
med O = 0,04 m ½ og q = 300 MJ/m 2 .
Efter [Bolonius 2005, p37 og p45]
Et alternativt brandforløb er et parametrisk brandforløb bestemt ved åbningsfaktormetoden. Dette
brandforløb er afhængig af brandcellens geometri og indhold af brændbart materiale. Et eksempel på
et sådant forløb er vist i figur 47.
Fordelen ved et parametrisk brandforløb, bestemt ved åbningsfaktormetoden, er at hele brandforløbet
beregnes, således at også afkølingsfasen er medregnet. Dermed kan det bestemmes, om en konstruktion
vil være i stand til at bevare bæreevnen selv efter en brand.
Åbningsfaktormetoden er baseret på laboratorieforsøg, og forudsætter at der er ensartede forhold
overalt i brandrummet, samt at branden er ventilationskontrolleret. Dette medfører, at åbningsfaktormetoden
kun er anvendelig ved undersøgelse af bygningsdele i brandceller op til 200 m 2 , og med
en rumhøjde på maksimalt 4 m. [DS 410:1998, p95]
Da den betragtede væg, som det ses af figur 40 og figur 44, befinder sig i en brandsektion på ca. 900
m 2 , vil forudsætningerne for at regne en brand ventilationskontrolleret ikke være opfyldt, hvorfor det
er valgt at eftervise bæreevnen ved hjælp af et nominelt standardbrandforløb.
Bæreevne
Den regningsmæssige last og bæreevne er udregnet i bilag B.2, og angivet i tabel 7.

3 Trappeskakt Samlinger
Tabel 7: Last og bæreevne for væggen ved
120 minutters brand.
kN
kN
Last [ ]
Bæreevne [ ]
m
368 775
Selv om bæreevnen er meget større end belastningen, er det ikke muligt at reducere tværsnitstykkelsen
til 200 mm, da bæreevnen derved ikke vil være overholdt. Dette skyldes at den væsentligste
belastning af væggen hidrører fra instabilitet.
3.3 Samlinger
Der er i bilag B.3 foretaget en beregning af bæreevnen af de lodrette vægsamlinger i profilet på figur
45 for at sikre at de kan overføre forskydningsspændingerne. Der er ikke undersøgt forskydningsbæreevne
for de vandrette samlinger mellem elementerne, da disse samlinger er udsat for stor normalspænding
som øger forskydningsbæreevnen betragteligt.
Det er sikret at bæreevnen for etagekrydset mellem væg 1 på figur 45 og etagedækket og trappeopgangen
ved overgangen fra kælder til stueetage er tilstrækkelig.
3.3.1 Lodret vægsamling
Den lodrette forskydningsbæreevne er undersøgt for forskydningsspændinger i kældergulvniveau.
Dette er valgt, da forskydningskraften og dermed forskydningsspændingerne er størst i bunden af
bygningen.
Samlingerne er foretaget med fortandede vægelementer med fire Y8 hårnålebøjler med B550 armering
i hvert element, hvilket svarer til minimumarmeringen, jf. figur 48. Da tykkelsen af væg 1, 2 og
3 er antaget ens vil der for samtlige forskydningssamlinger være nødvendigt med 4xY8 hårnålebøjler.
m
51

3 Trappeskakt Samlinger
52
4,1 m
h =
2Y16
Y8
Y8
Y8
Y8
h
8
h
4
h
4
h
4
h
8
Figur 48: Snit af vægsamling hvor
hårnålebøjler samt gennemgående
længdearmering er angivet.
Det er valgt ikke at anvende de parallelliggende armeringsjern i toppen og bunden af vægdelen til
optagelse af forskydningskraften. Disse armeringsjern er derfor kun med til at sikre robustheden.
Dette undlades, da den undersøgte samling er ved et udadgående hjørne, som bør forskydningsarmeres
med hårnålebøjler. [Jensen et al. 2005, p240]
Det er antaget, at fugebetonen som minimum har en karakteristisk trykstyrke på 25 MPa svarende til
de tilstødende betonelementer. Forskydningsbæreevnen for støbeskellene, τRd, er ved anvendelse af
minimumarmering udregnet til τRd = 0,242 MPa. De maksimale forskydningsspændinger i støbeskel-
let, τsd, er for de fire undersøgte vindlasttilfælde i afsnit 2.4.2 fundet til τsd = 0,18 MPa og τsd = -0,18
MPa for de to hjørner i profilet, hvorfor forskydningsbæreevnen er tilstrækkelig. Samlingen ses i
tegning T.3.
3.3.2 Etagekryds
I bilag B.3 er det eftervist, at den koncentrerede last i etagekrydset angivet i figur 45 ikke overstiger
bæreevnen for den underliggende væg som angivet i figur 49. Beregningen bygger på, at fugebetonen
er væsentligt stivere end etagedækkene, således at lasten alene skal overføres gennem fugebetonen.

3 Trappeskakt Samlinger
Etagedæk
N = 2329 kN
sd
75 50 75
200
Væg 1: stueetage
Trappe
Væg 1: kælderetage
Figur 49: Etagekryds mellem væg 1 fra og etagedækket
og trappeopgangen, jf. figur 45. Nsd er lasten fra ovenliggende
væg. Alle mål i mm.
Bæreevnen, NRd, er beregnet til NRd = 3495 kN, hvoraf det ses, at bæreevnen er tilstrækkelig, idet den
koncentrerede last er Nsd = 2329 kN, jf. figur 49.
53

4 Geotekniske forundersøgelser Samlinger
4 GEOTEKNISKE
FORUNDERSØGELSER
Der er foretaget en overordnet analyse af områdets jordbundsforhold og geologi. Data er indhentet
fra GEUS-databasen over boringer samt en geoteknisk rapport, som er udført af GEODAN i forbindelse
med projektet [GEUS 2006] [GEODAN 2004].
Terrænet omkring Stuhrs Brygge er fladt og ligger i kote +1 á +2. En orienterende skitse af områdets
jordbundsforhold er vist på figur 50.
Figur 50: Orienterende skitse af områdets jordbundsforhold.
Det fremgår af figur 50, at kridtoverfladen ligger tæt på terræn i den østlige del af området, og synker
gradvist mod vest. Lagfølgen i området kan overordnet beskrives som fyld, senglacialt yoldialer,
smeltevandssand, moræne og kridt. I det på figur 50 markerede område er yoldialeret overlejret af
55

4 Geotekniske forundersøgelser Lagfølge
postglaciale aflejringer fra et tidligt forløb af Østerå eller et tilsvarende vandløb, som har eroderet en
strømrende. I dette område er der derfor særlig risiko for at træffe organiske aflejringer.
56
4.1 Lagfølge
Til bestemmelse af funderingsforholdene er der foretaget fem prøveboringer på projektlokaliteten.
På figur 51 ses boringernes placering på byggegrunden. Det fremgår af figuren, at boreprøverne
udelukkende er foretaget på byggeriets østfløj. Disse er antaget direkte overført til vestfløjen som
vist på figuren. Boreprofilerne er gengivet simplificeret i bilag C.1, og den geotekniske rapport er
vedlagt som bilag G.1. Rumvægt, styrke- og deformationsparametre er angivet i bilag C.1.
Antaget placering
*
13
*
18
*
15
*
14
*
16
Oprindelige boringer
Figur 51: Situationsplan over boringerne.
[GEODAN 2004, p155]
Den forventede lagdeling på byggegrunden er illustreret på figur 52. Der er antaget følgende ved
skitsering af jordbundsforholdene:
• Lagdelingen antages retlinet mellem boringerne. Antagelsen er bedst for marine aflejringer
og smeltevandsaflejringer, hvilket er dominerende i området.
• Lagfølgen regnes ens fra boring 16 og til sydgavlen af bygningen.
• For jordlag, som forsvinder mellem to boringer, er der interpoleret retlinet til midt mellem
boringerne.
Da antagelserne er usikre, må det ved funderingsarbejdets udførelse undersøges, om forudsætningerne
er korrekte. I modsat fald må funderingen af bygningen tilpasses de aktuelle forhold.

4 Geotekniske forundersøgelser Lagfølge
XXX her indsættes en A3 tegning af lagdelingen over bygnings længde
Figur 52: Forventet jordlagsdeling under bygningen.
57

4 Geotekniske forundersøgelser Strømningsforhold
4.2 Strømningsforhold
Underbundens sammensætning og de forskellige lags indbyrdes placering er af stor vigtighed for de
strømninger, der forekommer under bygningen. Der er i det følgende foretaget en analyse af underbunden
med henblik på at fremhæve eventuelle problemer, der måtte opstå ved etablering af en byggegrube
samt ved dræning af en fremtidig kælderkonstruktion.
Figur 53 viser en forsimplet udgave af lagfølgetegningen fra området, indtil kote -14. Det er vurderet,
at de dybereliggende lag ikke vil have indflydelse på hverken etablering af byggegrube eller
dræning af kælderkonstruktion.
4.2.1 Grundvandsspejl
Ved dimensioneringen af fundamenter og byggegrube regnes grundvandsspejlet, GVS, i det niveau,
der er mest ugunstig for situationen. Normalt GVS er kote 0,0 DNN, men Aalborg Havn har målt
GVS til at variere mellem kote +1,5 og -0,8 DNN fra år 1944 til år 2003 [GEODAN 2004, p133]. Af
hensyn til mulige fremtidige havspejlsstigninger anvendes kote +2,0 DNN for det maksimale GVS.
Kote -0,8 anvendes som minimalt GVS. [GEODAN 2004, p135]
4.2.2 Byggegrube
Byggegrundens placering ved kanten af Limfjorden er karaktergivende for strømningsforholdene i
området. Særligt bør der ved etablering af en byggegrube tages hensyn til sandlaget, der strækker sig
ind under den fremtidige bygning, fremhævet på figur 53. Dette sandlag må formodes at have direkte
forbindelse til Limfjorden, og da det overlejres af et lerlag, må der gøres foranstaltninger for at undgå
grundbrud eller dannelse af kviksand under udgravningen.
59

4 Geotekniske forundersøgelser Strømningsforhold
−10
−11
−12
−13
−14
60
Kotei DNN
2
0
−1
−2
−3
−4
−5
−6
−7
−8
−9
1
Boring 13 Boring 14 Boring 18 Boring 15 Boring 16
JOF
Fyld: Sand
Gytje / tørv
Sand
Ler
Ler
?
Sand
Ler
Fyld: Sand + kalk
Moræneler / -sand
Morænekalk
0m 10 m 20m 30m 40m 50m 60m 70m 80m 90m 100 m 110 m 120 m 130 m
?
?
?
?
Ler
kalk
max GVS
min GVS
Antaget FUK
Figur 53: Udsnit af lagfølgetegning. Cirklen markerer et område hvor der er særlig risiko for løftning ved
etablering af byggegrube.
4.2.3 Permanente foranstaltninger
For at mindske vandtryk på kældervægge kan der i nogle tilfælde nedlægges dræn. For at vurdere
muligheden for dræning af kælderkonstruktionen anvendes [DS 436:1993]. Denne opererer med en
opdeling af jordbunds- og grundvandsforholdene i fire klasser, afhængig af grundvandets placering
og jordens strømningsparameter. Som det ses i figur 53 ligger fundamentsunderkant, FUK, for kælderen,
og dermed også dræningsniveau, i ler. Dog må det føromtalte sandlag tages i betragtning, da
det findes så tæt ved den fremtidige FUK, at der er risiko for at det direkte forbindes med et dræningslag
som vist på figur 54.
141m

4 Geotekniske forundersøgelser Strømningsforhold
Ler, sandsliret
Sand
Kritisk placering af laggrænse
Figur 54: Sandlagets placering umiddelbart under
FUK medfører risiko for grundbrud.
Samtidig må det bemærkes, at leret er beskrevet som sandsliret i den geotekniske rapport, hvilket
forøger den vandrette permeabilitet betydeligt. Disse forhold bevirker, at jordbunds- og grundvandsforholdene
henføres til klasse 4. For denne klasse gælder at:
[DS 436:1993]
• Vandtryk ikke kan fjernes uden stor permanent afdræning.
• Konstruktionen bør dimensioneres for vandtryk på vægge og gulve samt opdrift.
• Overskridelse af det ved dimensioneringen fastsatte vandtryk sikres eventuelt ved dræn.
På baggrund af denne klassificering vurderes det, at en permanent dræning af kælderkonstruktionen
kun er hensigtsmæssig, hvis der gøres særlige foranstaltninger for at afskære de vandførende jordlag
under bygningen.
4.2.4 Nabokonstruktioner
Der skal ved geotekniske arbejder træffes alle nødvendige foranstaltninger for at sikre den omkringliggende
grund, bygninger og ledningsanlæg. [Byggeloven 1998, §12]
De eksisterende bebyggelser indenfor en radius på 100-200 m fra kontorbygningen er vist på figur
55 og figur 56. Bygningerne er den tidligere værftshal, kontorbygningen for Aalborg Industries samt
et menighedshus. Den tidligere værftshal er i lokalplanen angivet som bevaringsværdig. I dette projekt
er indflydelsen på eventuelle ledningsanlæg ikke vurderet.
61

4 Geotekniske forundersøgelser Strømningsforhold
62
Figur 55: Nabobebyggelser.
Figur 56: Eksisterende bebyggelser tæt på KMD-domicil.
Tidligere værftshal
Menighedshus
Aalborg Industries
Som beskrevet ovenfor er der gennemgående sandlag i en del af området, og en del af leraflejringerne
er sandslirede. Det må derfor forventes, at en grundvandssænkning vil have en forholdsvis stor
sænkningstragt, hvilket kan resultere i sætninger af nabobygningerne.

4 Geotekniske forundersøgelser Strømningsforhold
Opførelsesåret og funderingen af nabobygningerne er ukendte. Som beskrevet i afsnit 4.1 er der
risiko for organiske jordlag i området, hvorfor der kan være anvendt pæle. Det kan ikke udelukkes,
at disse kan være af træ, der vil kunne begynde at rådne ved en sænkning af grundvandsspejlet. I
forbindelse med den tidligere drift af tørdokken, må det dog formodes, at der tidligere er foretaget
midlertidige, omfattende grundvandssænkninger for at modvirke opdriften på tørdokken. Det kan
dog ikke afvises, at grundvandssænkninger under arbejdet i byggegruben vil give anledning til skader
på nabobygningerne.
Anbefalede forholdsregler
For at undgå skader på de eksisterende bebyggelser ved grundvandsænkning og pæleramning anbefales
det, at der tages en række forholdsregler.
Forinden byggearbejdets påbegyndelse skal brugerne af bygningerne varsles, og der bør foretages en
fotoregistrering af de eksisterende bebyggelser og en detaljeret undersøgelse af deres fundering. Ud
fra denne undersøgelse, der kan indebære at der graves ned til udvalgte fundamenter, kan krav til
grundvandsspejlets niveau opstilles. Desuden bør der tegnes en all-risk forsikring.
Under byggeperioden bør der løbende foretages vibrationsmålinger på de eksisterende bebyggelser
og pejlinger af grundvandets beliggenhed.
63

5 Fundering Fundamentsplan
5 FUNDERING
5.1 Fundamentsplan
På baggrund af den i figur 52 optegnede lagfølge er det skitsemæssigt vurderet, hvorledes en hensigtsmæssig
fundering af det aktuelle byggeri kan udføres. Figur 57 viser en skitsemæssig fundamentsplan
for bygningen, hvor det ses, at en direkte fundering foretages ved boring 15 og 16 under
kælderen. Da afstanden til oversiden af de bæredygtige lag, OSBL, under resten af bygningen ikke
muliggør direkte fundering, vælges det her at pælefundere.
2,0
Grundplan
Facade
Boring:
83,8
Tilbygning
13 14 18 15 16
25,1
Tilbygning
11,9
32,5
Pæl
Direktefundering
Kælder:
Direkte funderet
OSBL, jf. geoteknisk rapport
Figur 57: Skitsemæssig funderingsplan. Fundamenter og pæle er ikke dimensioneret. Alle mål i m.
14,5
65

5 Fundering Differenssætninger
Det kan være fordelagtigt at etablere trækpæle under kælderen, for at modvirke løftning. Disse trækpæle
er ikke vist i figur 57.
66
5.2 Differenssætninger
Den i afsnit 5.1 beskrevne fundamentsplan skaber et problem, da en direkte funderet konstruktion
sandsynligvis vil have større sætninger end en pælefunderet konstruktion. Der vil således kunne
forekomme relativt store differenssætninger ved overgangen mellem pælefundament og det direkte
fundament.
I bilag C.2 er foretaget en sætningsberegning af den direkte funderede del af bygningen. Der er ved
denne beregning anvendt de ekstreme værdier for deformationsparameteren K, som opgivet i den
geotekniske rapport, jf. bilag G.1. For disse værdier er sætningerne fundet til henholdsvis 16 mm og
81 mm. Sætningsberegningen er stoppet i den dybde hvor tillægsspændingerne fra fundamentet er
20 % af den effektive in situ spænding [DS 415: 1998]. Da det på den sikre side antages, at den pælefunderede
del af bygningen ikke sætter sig, er der risiko for relativt store differenssætninger. For at
modvirke denne problematik, kan et af følgende løsningsforslag vælges:
1) Overgangen mellem pælefundament og direkte fundament armeres tilstrækkelig til at
kunne optage de spændinger, der måtte opstå ved en sætning af den direkte funderede del.
2) Kælderkonstruktionen kan helt eller delvist pælefunderes, så der sikres en jævn overgang
fra pælefundament til direkte fundament. For at tage højde for de mindre differenssætninger,
der måtte opstå ved denne løsning kan der indlægges en dilatationsfuge i hele bygningens
højde.
Det er vurderet, at løsningsforslag 1 vil være uholdbar, da lasterne grundet bygningens ydre dimensioner
vil blive uforholdsmæssigt store, og det derfor vil være en uholdbar løsning, såvel økonomisk
som udførelsesmæssigt. Det vælges derfor, at udføre overgangen som beskrevet i løsningsforslag 2,
jf. figur 58.
Figur 58: Skitsering af løsningsforslag 2.
Dilitationsfuge
Tilbygning
Kælder: Delvis pælefunderet
Der er ikke foretaget nærmere beregninger mht. pælelængder og dilatationsfuger.

5 Fundering Differenssætninger
67

6 Kælder Skitseprojektering
6 KÆLDER
Som beskrevet i afsnit 2.1.3 er der kælder under den sydlige del af bygningen. Det er undersøgt,
hvorledes denne mest hensigtsmæssigt kan sikres mod grundvandstryk, samt hvorledes kælderen kan
holdes tør. Det er ligeledes vurderet, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at kælderen støbes in situ eller
opbygges af elementer. Disse undersøgelser baseres på en analyse af omkostningerne. Det vælges at
udforme kælderens nederste gulv i spændbeton, som er dimensioneret. Desuden gives en beskrivelse
af udstøbningsforløbet.
6.1 Skitseprojektering
I det følgende undersøges forskellige måder, hvorpå kælderen vil kunne projekteres. Der er vurderet
to forslag; dimensionering mod vandtryk og dræning. Derudover er det vurderet hvorledes en tør
kælder kan sikres.
6.1.1 Funktion
Det er antaget, at kælderen skal anvendes til papirarkiv og EDB-serverrum. Begge disse anvendelser
kræver en tør kælder. Der må tages højde for, at kældergulvet er placeret under grundvandsspejlet,
hvilket stiller krav til kælderkonstruktionens permeabilitet, samtidig med at der skal etableres et
passende luftskifte, der bortventilerer indtrængende fugt.
6.1.2 Grundvandstryk
De to forslag til hvorledes kælderkonstruktionen kan udføres er vist på figur 59.
69

6 Kælder Skitseprojektering
Oprindeligt
vandspejl
70
Bentonit / spuns
A B
Oprindeligt
vandspejl
Vandtryk
Evt. trækpæl
Figur 59: Vandtryk på kælder. Ved A dimensioneres kælderen ikke for vandtryk, da der etableres permanent
dræn. A kan evt. udføres med netdræn under konstruktionen. Ved B dimensioneres kælderen for fuldt vandtryk.
Som beskrevet i afsnit 4.2.3 vil en dræning af kælderkonstruktionen kræve særlige foranstaltninger,
der afskærer de vandførende lag under bygningen. Dette kan gøres ved ramning af en spunsvæg eller
etablering af en vandtæt bentonitvæg omkring hele bygningen, som vist i figur 59A. Dette vil sikre,
at vandmængden der strømmer til kælderen minimeres, således at der kan etableres permanent dræn,
uden at der opstår en sænkningstragt, der strækker sig ud under de omkringliggende bygninger. Ved
denne metode er det ikke nødvendigt at dimensionere kælderkonstruktionen for opdrift eller vandtryk.
Det skal bemærkes at denne konstruktionsudformning vil kræve en høj sikkerhed af drænsystemet
med fuld pumpereserve og nødstrømsanlæg.
En anden mulighed er at undlade dræn, som vist i figur 59B. Ved denne udformning skal vægge og
kældergulv dimensioneres for fuldt vandtryk og løftning udover de øvrige laster. Det kan være nødvendigt
at etablere trækpæle under kældergulvet.
I det følgende analyseres udformningsprincip A og B for:
• Belastning af konstruktion
• Fugtighed af kælder
• Vedligehold og drift af pumpe
Belastning af konstruktion
I princip A bortdrænes det vandtryk, som princip B skal dimensioneres for. Dermed kan dimensionerne
af vægge og gulv gøres mindre, som det er skitseret på figur 59. For princip B kan
dimensionen af gulvet eventuelt gøres mindre ved at placere trækpæle under gulvet, således at
spændet halveres.
Reduktion af fugt i kælder
Da vandtrykket på kælderen i princip A er bortdrænet, vil denne alt andet lige være mere tør end for
princip B.

6 Kælder Skitseprojektering
Vedligehold og drift af pumper
For princip A skal det drænede vand pumpes væk, og da den geotekniske rapport antyder, at grunden
er olieforurenet må det forventes, at kommunen kræver, at vandet ledes til offentlig spildevandsklo-
kr
ak. Bortledningsafgiften for spildevand var i 2005 18,75 3 [KL 2006]. Derudover må der påregnes
m
udgifter til elektricitet og vedligehold af pumper. Pumpestationen vil skulle dimensioneres med
100 % reserve og nødstrømforsyning af hensyn til konsekvenserne ved et pumpesvigt.
Vurdering
De ovenfor nævnte kriterier er opsummeret i tabel 8.
Tabel 8: Ved vurderingen af kælderkonstruktionen er de
forskellige parametre vægtet forskelligt. Dette er angivet
ved antallet af plusser.
A B
Belastning af konstruktion +
Reduktion af fugtbelastning af kælder +
Vedligehold og drift af pumper +++
De store anlægs- og særligt vedligeholdelsesudgifter for princip A er vægtet højere end udgifterne til
dimensionering mod vandtrykket, hvorfor det er valgt at udføre kælderen ud fra princip B.
6.1.3 Tætning
Som beskrevet i afsnit 6.1.1 skal der sikres en tilstrækkelig vandtæt konstruktion. I det følgende er
beskrevet tre konstruktionsudformninger, der sikrer en tør kælder. Fælles for de tre udformninger er,
at der eventuelt kan etableres trækpæle for at mindske spændet. Dette er undersøgt i afsnit 6.1.4. De
tre udformninger kan kombineres.
Dobbeltbund
Kælderen udføres med dobbeltbund, som angivet i figur 60. Nederste kældergulv og yderste kældervæg
dimensioneres mod fuldt vandtryk. Ved en konstruktion i slapt armeret beton vil der dannes
revner, hvorved permeabiliteten øges. Dermed vil der langsomt sive vand gennem den yderste konstruktion,
hvorfor der anlægges et drænlag mellem de to betonlag.
71

6 Kælder Skitseprojektering
Membranisolering
72
GVS
Figur 60: Kælder udført med dobbeltbund..
Slapt armeret
beton
Kældergulv og -væg kan beklædes med en membran af plast, eller asfalteres, som vist i figur 61. En
sådan membranisolering skal udføres med stor omhu for at undgå utætheder omkring samlinger,
hjørner og eventuelle rørgennemføringer.
Spændbeton
Figur 61: Membranisolering. [Moust Jacobsen, p7.30]
Endelig kan kælderkonstruktionen udføres i spændbeton som vist i figur 62 for at undgå trækspændinger.
Herved dannes i anvendelsesgrænsetilstanden ingen revner i betonen, som derved i højere
grad forbliver vandtæt.
Valg
GVS
Figur 62: Kælder udført med spændarmeret beton.
spændarmeret beton
I dette projekt er det valgt at udføre kælderkonstruktionens gulv i spændbeton. For yderligere at sikre
en tæt konstruktion etableres der en dobbeltbund med et drænlag imellem, mens væggene gøres
vandtætte med en membran. Dette er valgt, da en membran er billigere end en drænet konstruktion,
men det vil ikke være muligt at reparere en membran under kælderen. Konstruktionen er vist på
figur 63.

6 Kælder Skitseprojektering
Nederste kældergulv
Efterspændt beton
Kældervæg
Øverste kældergulv
Figur 63: Kælderens udformning.
6.1.4 Nederste kældergulv
Dræn
Fundament
Membran
Som det er valgt i afsnit 6.1.2 dimensioneres kælderen for fuldt vandtryk. I dette afsnit analyseres,
hvorledes kælderens nederste gulv kan dimensioneres for dette vandtryk. I skitseprojekteringen er
det nederste kældergulv regnet som slapt armeret plade, da beregningen er overslagsmæssig. I afsnit
6.3 er beskrevet, hvorledes det er dimensioneret som efterspændte T-profiler.
Da kælderen placeres under grundvandsspejlet, vil der være stor opdrift på det nederste kældergulv.
Der er opstillet to forslag, vist på figur 64. Dækket er i forslag A en enkeltspændt plade med et
spænd på 13,7 m, svarende til modulmålet. I forslag B understøttes dækket af en række trækpæle i
bygningens længderetning, således at spændet halveres. Pælene står i ler. Som det er skitseret på
figur 64, må der i forslag B forventes mindre nødvendig dimension af dækket.
A B
13,7 m
Opdrift
+2,0
-2,1
Figur 64: Lodret snit i kælder for de to løsninger.
Opdrift
Trækpæl
Det i figur 64 viste tværsnit findes f.eks. i den på figur 65 viste sektion af kælderen.
73

6 Kælder Anlægsmetode
74
Pæl
Direktefundering
Figur 65: Grundplan af bygningen. Det stiplede rektangel angiver, hvor tværsnittet i figur 64 tænkes placeret.
I bilag D.1 er det nederste kældergulv og trækpæl dimensioneret i brudgrænsetilstanden, hvorefter de
totale omkostninger ved forslagene er estimeret ved hjælp af nettoprisbøger.
Betonpladerne er dimensioneret i hele længden for det numerisk største moment i pladen. Da formålet
med dimensioneringen udelukkende er sammenligning af de to opstillede forslag, er dette vurderet
som en acceptabel antagelse, idet der er taget hensyn til at forslag B skal armeres både i over- og
underside. Begge betontværsnit er optimeret med hensyn til de totale variable omkostninger.
De samlede omkostninger for de to forslag er angivet i tabel 9. Omkostningerne er angivet pr. meter
i bygningens længderetning.
Tabel 9: Estimerede samlede omkostninger
ekskl. moms for de to forslag.
kr [ ]
m
A B
Samlede omkostninger 16.972 12.740
Som det ses i tabel 9 er forslag B ca. 25 % billigere end forslag A, hvorfor det vælges at arbejde
videre med forslag B. Forskellen skyldes, at besparelsen på beton og armering er større end omkostningen
for en trækpæl.
6.1.5 Opdrift på bygningen
I bilag D.2 er det kontrolleret, at konstruktionens tyngde er tilstrækkelig til at modvirke fuld opdrift.
Dermed er bygningen som helhed sikret mod opdrift
6.2 Anlægsmetode
Det er undersøgt, om det er mest hensigtsmæssigt at udføre kælderkonstruktionen som enten betonelementer
eller in situ støbt beton. De to forslag er vurderet ud fra økonomi, tidsforbrug og konstruktionens
driftsmæssige kvalitet.

6 Kælder Anlægsmetode
Fælles for forslagene er, at den krævede størrelse og kvalitet af byggegruben er den samme. Alle de
indvendige bærende vægge udføres for begge forslag af betonelementer. Fundamenterne støbes for
begge forslag in situ, og kælderdækket udføres af betonelementer. Det vurderes, at disse arbejder vil
være ens for de to forslag, og omkostningerne medregnes derfor ikke.
For at kælderen kan udføres af standard væg- og dækelementer, er udformningen af kælderen regnet
anderledes end i de øvrige afsnit af denne rapport. Da formålet med undersøgelsen er at sammenligne
omkostningerne for de to udformninger er disse tilpasninger anvendt for begge udformninger. Da
standard vægelementer har en højde på 2,6 m er denne højde valgt. Gulvet opdeles på to fag, da der
ikke leveres standarddækelementer af spændbeton med primær armering i både overside og underside,
således at både positive og negative momenter kan optages. Dermed er det nødvendigt at lade
dækelementerne være simpelt understøttede [Fisker et al. 2004, p572].
Standardbetonelementerne leveres alle i passiv miljøklasse, hvorfor dette i denne sammenligning
også er valgt for den in situ støbte beton. Reelt vil det nederste kældergulv være i aggressiv miljøklasse,
og væggen i ekstra aggressiv miljøklasse, som beskrevet i bilag D.1.
Kælderen er vist på figur 66.
14,5 m
Figur 66: Den undersøgte kælder.
Pælerække
57,6 m
I bilag D.2 er omkostningerne vurderet ud fra skønnede dimensioner af kælderen. Omkostningerne
er estimeret ud fra opslag i nettoprisbøger, hvor tidsforbruget er korrigeret ved hjælp af Wrights
formel. Omkostningerne er angivet i tabel 10.
2,6 m
75

6 Kælder Detailprojektering af kældergulv
76
Tabel 10: Omkostninger for de to forslag.
Enhed Mængde Tidsforbrug [mh] Totalomkostninger [kr]
Elementer
Vægge m 2 661 393 603.205
Dæk m 2 836 145 474.434
SUM 538 1.077.639
In situ støbning
Forskalling af vægge m 2 1375 297 157.984
Beton i vægge m 3 172 154 199.110
Armering i kældergulv kg 4169 255 170.720
Beton i dæk m 3 309 212 347.066
SUM 918 874.880
Som det ses af tabel 10 er de totale omkostninger for udførsel af kælderen i elementer ca. 20 % større
end for en in situ støbt konstruktion. Derimod vil en kælder i elementer kunne udføres med kun
ca. 60 % af de, for en in situ støbt konstruktion, nødvendige mandtimer. Der er i tidsforbruget kun
taget højde for den effektive arbejdstid, og altså ikke for betonens hærdetid, inden det er muligt at
afforme. Dermed vil en kælder i elementer være at foretrække, hvis tidspres er den afgørende faktor.
En kælder udført i elementer vil dog, alt andet lige, være vanskeligere at holde tør end en in situ
støbt kælder. Dette skyldes samlingerne mellem elementerne, der vil tillade vand at trænge ind i
konstruktionen.
Ud fra de ovenfor opridsede betragtninger er det valgt at støbe kælderen in situ. Dette skyldes, at de
økonomiske omkostninger samt konstruktionens holdbarhed er vægtet højere end en hurtig udførelse.
6.3 Detailprojektering af kældergulv
I dette afsnit er resultatet af dimensioneringen af det nederste kældergulv i bilag D.3 beskrevet. Kældergulvet
er regnet understøttet i hver side af det underliggende fundament samt midt på af en rammet
trækpæl. Det statiske system er angivet på figur 67. Spændvidden er på den sikre side angivet
som ydermål.

6 Kælder Detailprojektering af kældergulv
y
A
D
L L
= 7,25 m
= 7, 25 m
2
2
Figur 67: Statisk system for nederste kældergulv set i
bygningens længderetning.
Kældergulvet er opbygget som en række in situ sammenstøbte T-profiler som det ses på figur 68,
hvor dimensioneringen er foretaget ved at betragte en enkelt sektion som enkeltstående.
L = 14,5 m
Sektion der betragtes
enkeltstående
A A
Figur 68: Det dimensionerede kældergulv i plan og snit.
6.3.1 Spændarmering
G
x
Plan
Snit A-A
Gulvet er, som beskrevet i afsnit 6.1.3, en efterspændt betonkonstruktion. Det dimensioneres for de
mest kritiske laster fra nedadrettet egenlast og nyttelast samt opadrettet vandtryk til forskellige tidspunkter.
Der er anvendt beton med en karakteristisk trykstyrke på 35 MPa og det nederste kældergulv
projekteres i aggressiv miljøklasse, jf. afsnit 6.2.
Profilets dimensioner er angivet på figur 69.
77

6 Kælder Detailprojektering af kældergulv
Kabelføring
78
300
700
900
210
Armering angrebspunkt = 649
1000
h =
Figur 69: Geometriske størrelser for T-profilet. Kabelankerets
placering for enden af T-profilet er angivet.
På figur 70 ses kabelføringen i profilet. Der er relativt små kabelkraftexcentriciteter gennem profilets
længde. Dette skyldes, at de laster som profilet er udsat for er modsatrettede, i form af nedadrettet
egenlast og nyttelast og opadrettet vandtryk. Dette betyder, at momentet i ethvert snit har forskelligt
fortegn, alt efter valg af lastkombination.
Ved valg af stor kabelkraftexcentricitet vil kabelkraften ved det ene lasttilfælde altid forøge det resulterende
moment i stedet for at mindske det, som det er formålet. På grund af dette skal trækspændinger
i betonen primært undgås ved at have stor trykkraft uden stort bidrag til momentet fra kabelkraften.
Dette opnås ved en relativ lille kabelkraftexcentricitet. Af udførelsesmæssige årsager, vil det
muligvis være mere fordelagtigt at lade kabelexcentriciteten være konstant langs hele profilet, hvilket
også vil medføre mindre projekteringsudgifter. Dette er ikke vurderet nærmere.

6 Kælder Detailprojektering af kældergulv
tgp
y =−25
mm
kA ,
y kB , = 50 mm
y kF , = 50 mm
y =−100
mm
R = 39 m
B
kD ,
R = 39 m
D
R = 39 m
A B C D E F
G
L
6
L
6
L
6
L
6
L
6
F
L
6
y =−25
mm
Figur 70: Kabelføring. R angiver krumningsradius for cirkelbuerne og yk angiver kabelkraftexcentriciteten
målt positiv fra tyngdepunktet, tgp. Figuren er ikke målfast.
Lasthistorie
Kældergulvet er dimensioneret for de kritiske lasttilfælde ved forskellige lasttidspunkter. Der er
antaget en lasthistorie som vist på figur 71. Tre døgn efter udstøbning vælges det at opspænde gulvet.
Samtidig vælges det at medtage egenlasten til dette tidspunkt, da det vurderes at det underliggende
jordlag ikke længere er med til at understøtte gulvet grundet sætning og gulvet alene understøttes
af ende- og pælefundamenter.
Efter 90 døgn er det antaget at den midlertidige grundvandssænkning afsluttes, hvorfor der regnes
fuldt vandtryk på konstruktionen. Samtidig påføres nyttelast.
Ibrugtagning:
egenlast + nyttelast
+ vandtryk + kabelkraft
Opspænding:
egenlast + kabelkraft
Last
0
3 døgn
90 døgn
Figur 71: Lasthistorie for nederste kældergulv.
Det er ved dimensioneringen antaget at betonen de første tre døgn er hærdet svarende til syv modenhedsdøgn.
For at dette kan lade sig gøre skal betonen have en gennemsnitlig hærdetemperatur på 39
°C. Ved høje hærdetemperaturer skal det undersøges om der er risiko for termorevner. En sådan
undersøgelse er ikke foretaget.
Kabelkraft
Ved dimensioneringen er størrelsen af kabelkraften og tværsnitsgeometrien optimeret ud fra et ønske
om så lille en kabelkraft som muligt. Dette gøres ved at vælge den kabelkraftexcentricitet i snit D
som kræver mindst kabelkraft i anvendelsesgrænsetilstanden, da snit D er det hårdest belastede i
kG ,
10 år
Tid
1000 mm
79

6 Kælder Detailprojektering af kældergulv
konstruktionen. Tværsnitsgeometrien af T-profilet er optimeret ved at minimere kropstykkelsen og
flangehøjden ud fra et krav til intervallet af kabelkraften. Intervallet skal sikre at der ikke kommer
spændinger over de tilladelige tryk- eller trækspændinger. For at tage højde for tab af kabelkraft
igennem konstruktionens levetid er det vurderet at det er nødvendigt med en opspændingskraft som
er 45 % større end den mindste tilladelige kabelkraft.
Den valgte opspændingskraft samt mekaniske, initiale og effektive kabelkraft gennem profilet ses på
figur 72.
80
K = 1374 kN
0
K = 1139 kN
'
0
K = 1057 kN
Aeff ,
K [kN]
A
Låsetab
Svind, krybning og relaxation
Kops
Kmek
B C
x = 7,05 m
1
Kinit
Keff
K1, mek = K1,
init = 1256 kN
K = 1175 kN
1, eff
KDinit , = KDmek
, = 1253 kN
0, 20 m
K = 1421 kN
øvre grænse,D
Friktionstab
K = 1172 kN
Deff ,
K = 948 kN
nedre grænse,D
Figur 72: Opspændingskraft samt mekanisk, initial og effektiv kabelkraft gennem profilet.. Der er ligeledes
angivet nedre og øvre værdi for kabelkraftens størrelse for det beregnede tilladelige interval i D. Kabelkraften
er symmetrisk omkring snit D
Kablet er lavet af 12 x L12,5 liner med en brudstyrke på Ftk = 164 kN . Linerne er samlet i et kabel-
Line
rør og opspændes fra begge ender af profilet.
Anvendelses- og brudgrænsetilstand
Det er sikret, at der i anvendelsesgrænsetilstanden ikke opstår trækspændinger i betonen. Dette er
valgt for at sikre en så lav permeabilitet som muligt, da der ønskes en tør kælder, jf. afsnit 6.1.3. Der
er i anvendelsesgrænsetilstanden ikke medregnet tvangskræfter fra kontaktkræfterne fra armeringen
på betonen. Det er i bilag D.3 vist, at når tvangskræfter ikke medregnes vil momentet fra kabelkraften
blive omkring 100 % større i punkt D og 25 % mindre i punkt B og F. Der er ikke foretaget nogen
videre analyse af denne tilnærmelse.
I brudgrænsetilstanden er der undersøgt fire lastsituationer som er vurderet mest kritiske. Disse lastsituationer
er bestemt ved maksimalt positiv og negativ moment i snit D og i spændet A – D. Ved
denne analyse er der medregnet tvangskræfter. De udregnede brudmomenter og maksimale snitmo-
D
x [m]

6 Kælder Detailprojektering af kældergulv
menter ses i tabel 11, hvoraf det ses, at brudgrænsetilstanden for de fire undersøgte tilfælde er overholdt.
Tabel 11: Samlet moment samt brudgrænsemoment til sammenligning.
Samlet moment
Ms [kNm]
Brudmoment Mu [kNm]
D, revnedannelse i
underside
D, revnedannelse i
overside
A-D = D-G, revnedannelse
i underside
A-D = D-G, revnedannelse
i overside
119 -144 127 -28
494 -173 296 -686
Det ses, at den kombination der giver højeste udnyttelsesgrad er i punkt D ved revnedannelse i oversiden,
hvor udnyttelsesgraden er omkring 85 %.
6.3.2 Spaltearmering
Ved nederste kældergulvs ender påføres trykket fra spændarmeringen gennem ankerpladen, vist på
figur 73. Kraften som ankerpladen påvirker betonen med, vil et stykke inde i bjælken være fordelt
jævnt ud over tværsnittet. Denne udbredelse af spændingerne vil resultere i trækkræfter i betonen,
som der skal armeres for, for at undgå spaltning.
Størrelsen af denne armering er beregnet i bilag D.3. Placeringen og dimensionen er vist på figur 73.
Ankerplade
Ankerkraft
A
500
A
Spaltearmering
Snit A-A
760
2Y16
Figur 73: Tværsnit med spaltearmering og kabelkanal. Alle mål i mm.
85
108
Kabelkanal
dæklag: 35
I flangen vil der ske en horisontal udbredelse af spændingerne. Der skal indlægges tværarmering i
flangerne for at sikre kraftoverførslen mellem kroppen og flangen, og det antages, at denne armering
er tilstrækkelig til at modvirke spaltning i flangen. Denne armering er ikke dimensioneret.
81

6 Kælder Udstøbning af kælder
6.3.3 Forskydningsarmering
Det er undersøgt, hvorvidt der er behov for at forskydningsarmere det nederste kældergulv. Det snit
hvor den største forskydningskraft optræder er undersøgt, og forskydningsbæreevnen er her overholdt
jf. [DS 411:1999].
82
6.4 Udstøbning af kælder
Kælderen skal udformes som illustreret på figur 74. Dimensionerne af stribefundament, kældervæg,
konsol på kældervæg samt isolering er skønnet. Kældergulvet er udført som dobbelt bund, som beskrevet
ovenfor.
Huldækelement
Øverste kældergulv 100 mm
Flange/nederste kældergulv
Krop pr.
0,9 m
Drænlag, 100 mm
Vægelement
Gipsvæg
Isolering
200 mm
Støbeskel 1
Murværk
Kældervæg
500 mm
JOF 2,2
Evt Lecablokke
Støbeskel 2
Kabelrør
Stribefundament
Figur 74: Udsnit af kælderen. Armering er ikke vist. Koter i DNN
Murpap
Støttefod til ydermur
Konsol
Udformningen udføres ved sammenstøbning af stribefundament og konsol samt nederste kældergulv
og kældervæg. Da grundvandsspejlet periodevis kan være beliggende over kældervæggens overside,
bør der indlægges tagpap eller anden fugtisolering for at undgå vandindtrægning.
Råhuset tænkes udført i følgende faser efter etablering af byggegruben
2,1
1, 78
−1,
4
−1,8
−2,1
−2,5
−2,8
−3,
0
3) Opsætning af fundamentsforskalling som vist på figur 75 samt ilægning af armering. Stribefundamenter
er fravalgt for at sikre en høj kvalitet af udstøbningen.

6 Kælder Udstøbning af kælder
Figur 75: Fundamentsforskalling
A
Drænlag i bunden
af byggegrube
Bredde af forskallingskasse
1,5 m
Forskalling til stribefundament:
Højde minimum 0,5 m
4) Udstøbning af stribefundament. Den forholdsvis lille betonmængde tillader, at udstøbningen
foregår af én gang.
5) Opfyldning og komprimering af et sandlag på 20 cm, som afgrænses udadtil af stribefundamentet.
Der anvendes sand, som er tidligere afgravet i forbindelse med etableringen af
byggegruben.
6) Opsætning af forskalling til formgivning af kroppen af det nederste kældergulv, som vist
på figur 76. Som dækforskalling genanvendes fundamentsforskallingen. Den indre forskalling
samt forskallingen til kroppe skal indstøbes permanent, med tilstrækkelig bæreevne
til at optage et formtryk på 9,6 kN/m 2 , som bestemt i bilag F.4.
Kasser til dækkrop:
Højde 0,7 m
Stribefundament udstøbt tidligere
Indre forskallingsbræt:
Højde 0,4 m
A
Ydre forskallingsbræt:
Højde minimum 0,7 m
Figur 76: Dækforskalling samt udsnit af forskallingskasser. Alle mål er i m.
7) Opfyldning og komprimering af sand i hullerne mellem kasserne til formgivning af dækflangens
underside, som vist på figur 77.
83

6 Kælder Udstøbning af kælder
84
Huller mellem dækkroppe
fyldes med sand
Figur 77: Opfyldning og komprimering af sand.
8) Ophængning af foringsrør til spændkabler, som illustreret på figur 74 samt udlægning af
forskydningsarmering og spaltearmering jf. figur 105 på side 115.
9) Udstøbning af kroppe og flange af nederste kældergulv. Udstøbningen foregår af flere
gange på grund af den store betonmængde. Af hensyn til kvaliteten af det efterspændte
dæk, må lodrette støbeskel ikke placeres i umiddelbar nærhed af kroppene.
10) Opspænding af spændkabler i nederste kældergulv.
11) Opsætning af vægforskalling og udsparingskasser til formgivning af kældervæggen, som
vist på figur 78. Disse skal jf. bilag F.4.1 have en bæreevne på mindst 60 kN/m 2 , såfremt
temperaturen af den leverede beton er mindst 20 grader og pumpningen til vægformen ikke
overstiger 200 m 3 /h. En mulig udformning er vist på figur 79, hvor der er anvendt rasterforskalling
af typen Rasto. Derudover er der anvendt udsparringskasser på
4055 mm × 250 mm × 1000 mm .
Figur 78: Vægforskalling.
Rasterforskalling opstilles
til udstøbning af kældervægge

6 Kælder Udstøbning af kælder
3580
Rasterforskalling
1200 x 2400
Rasterforskalling
2700 x 2400
150 500 250 150
Udsparingskasse
250
3805
Figur 79: Mulig udformning af vægforskalling og
udsparingskasser. Mål i mm.
12) Ophængning af forskydningsarmering ved støttefod for ydermur, jf. figur 105 på side 115.
13) Udstøbning af kældervæg.
14) Opfyldning af drænlag, indbygning af isolering og udstøbning af øverste kældergulv.
85

7 Byggegrube Strømningsproblemer
7 BYGGEGRUBE
Før kælderen kan opføres skal der foretages udgravningsarbejde under terræn og grundvandsspejl i
kontorbygningens sydlige ende, som vist på figur 80. Byggegrubens tørholdelse og stabilitet under
påvirkning af strømninger, jordtryk og nyttelast skal sikres. I dette kapitel redegøres for mulige udformninger
af byggegruben med afgravningsskråninger, spunsvægge, anlæg til grundvandssænkning
og kombinationer af disse. Der afsluttes med vurdering og valg af den mest optimale udformning på
lokaliteten.
N
Figur 80: Situationsplan for byggegrube.
Byggegrube
7.1 Strømningsproblemer
Da byggegruben medfører en udgravning under grundvandspejlet, har strømningerne en afgørende
betydning for udformningen af byggegruben. I dette afsnit redegøres overordnet for to strømningstilfælde
på grunden og mulige løsninger af disse, som grundlag for en nærmere behandling i afsnit 7.2.
87

7 Byggegrube Udformning af byggegrube
Der skal tages hensyn til det artesiske reservoir, der strækker sig ind under den fremtidige bygning,
som tidligere fremhævet på figur 53. Sandlaget må formodes at have direkte forbindelse til Limfjorden,
og da det overlejres af et lerlag må der foretages foranstaltninger for at undgå løftning under
udgravningen af byggegruben og pumpning af grundvandet. Enten kan den artesiske strømning forhindres
ved afskæring med spunsvægge eller potentialet kan sænkes ved en midlertidig grundvandssænkning,
Desuden skal der tages hensyn til, at det omtalte lerlag er sandsliret. Det har derfor hydrauliske
egenskaber som fint sand for vandrette strømninger med trykniveau svarende til Limfjorden. Dette
giver en forøget belastning på byggegrubens indfatning, og kan desuden bidrage til en forøget vandføring
i byggegruben afhængig af udformningen. Strømningen kan forhindres ved afskæring med
spunsvægge eller pumpes bort fra byggegruben. En grundvandssænkning for dette strømningstilfælde
vurderes at være uhensigtsmæssig på grund af risikoen for direkte forbindelse udenom grundvandssænkningens
filterstrækninger.
I de næste afsnit er det analyseret hvilken udformning, der er mest fordelagtig.
88
7.2 Udformning af byggegrube
Byggegruben tænkes udformet på tre måder. I de følgende afsnit er der foretaget en analyse af hvert
forslag og et skøn af udgifterne herved. Dette danner grundlag for sammenligning og valg af den
mest fordelagtige udformning.
De tre mulige udformninger af byggegruben er vist på figur 81.

7 Byggegrube Udformning af byggegrube
1
2
3
Fyld
Ler
Sand
Ler
QGVS QGVS
Filterboring
QGVS QGVS
Filterboring
Spunsvæg
Spunsvæg
Figur 81: Tre forskellige udformninger af byggegrube.
Det første forslag indebærer, at byggegruben udføres med afgravningsskråninger og grundvandssænkning.
Der bortledes store mængder af grundvand hidrørende fra grundvandssænkningen og
vandtilstrømningen gennem skråningerne. Udgifterne til bortledning af grundvand kan blive forholdsvis
store. Det skyldes at grunden er forurenet, hvorfor Aalborg Kommune kræver bortledning
kr
af oppumpet grundvand til offentlig kloak til en enhedspris i 2005 på 18,75 3 , jf. afsnit 6.1.2.
m
Det andet forslag består af spunsvæg med grundvandssænkning. Denne mulighed minimerer størrelsen
af byggegruben mod en væsentlig merudgift til spunsvægge. Vandtilstrømningen gennem lerets
sandslirer afskæres, men bortledning vil stadig være forholdsvis dyrt på grund af grundvandssænkningen.
Det sidste forslag indeholder en fri spunsvæg uden grundvandsænkning. Der er foretaget en dybere
ramning af spunsvæggen, således at sandlaget kan afskæres og udgifterne til bortledning af grundvand
undgås.
7.2.1 Fælles udformning
Fælles for alle tre forslag er en udformning, som vist på figur 82.
89

7 Byggegrube Udformning af byggegrube
90
20 cm drænlag
Figur 82: Udformning, som er fælles for de tre forslag. Koter i DNN.
Der skal foretages en udgravning af jord samt udlægning af drænlag i bunden. Herefter indbygges
den udgravede jord om kælderen uden komprimering eller fordeles ud på grunden. Der placeres
entreprenørpumper i byggegrubens bund, som skal bortlede nedbør og mindre vandmængder, der
siver til byggegruben.
På begge sider af kælderen er der indregnet en fri zone på to meter til arbejdsrum, forskalling og
flugtvej. I forslag 2 og 3 med spunsvæg skal byggegruben desuden indhegnes indenfor en zone på en
meter omkring byggegruben, hvilket skal sikre mod nedfald. Dette er i overensstemmelse med Arbejdstilsynets
regler. [Arbejdstilsynet 2001]
7.2.2 Grundvandssænkning
Fælles for forslag 1 og 2 er en grundvandssænkning, som sikrer tørholdelse af byggegruben og sikkerhed
mod løftning. I de følgende afsnit undersøges en mulig udformning af denne.
Forudsætninger
Brugsperioden for byggegruben er skønnet ud fra varigheden af udgravning af jord, forskallings- og
armeringsarbejde samt udstøbning af fundamenter og kælder. Desuden skal betonen have opnået
tilstrækkelig modenhed, og den lodrette last skal være tilstrækkelig stor, før kælderen kan optage
fuldt vandtryk. Derfor forventes det, at byggegruben opretholdes i tre måneder.
Den udarbejdede lagfølgetegning i figur 52 viser, at sandlaget er truffet ved boring 15, men ikke ved
boring 16. Dette betyder, at der er usikkerhed om sandlagets beliggenhed og aflejringens tykkelse
mellem disse boringer. Da en ugunstig placering af dette sandlag kan få meget store konsekvenser
foretages den forsigtige antagelse, at sandlaget findes i en tykkelse på ca. to meter under hele byggegruben,
som vist på figur 83. Ved den færdige udgravning overlejres det vandførende sandlag af et
lerlag, der ikke er tykkere end 0,2 m.
1, 9
0,0
−3,
0

7 Byggegrube Udformning af byggegrube
50m
Sand, k = 5⋅10 Figur 83: Forenklede jordbunds- og strømningsforhold af byggegruben. Koter i DNN.
Da sandlaget antages at have direkte forbindelse til Limfjorden, omtrent 50 m fra byggegruben, vil
potentialet i sandlaget følge vandstanden i Limfjorden. Denne regnes at være kote 0,0 svarende til
daglig vande. Der er ikke taget hensyn til vandstandstigning af Limfjorden, da byggegruben er en
interim konstruktion. Det forudsættes, at grundvandet i byggegruben skal sænkes til kote 0.
Sandlagets strømningsparameter skønnes, da der ikke er foretaget prøvepumpning eller andre forsøg.
Sandet er beskrevet i den geotekniske rapport som mellemkornet, hvorfor permeabilitetskoefficien-
−4
m
ten sættes til = 510 ⋅ [DGF 2005, p104].
kt
s
Udformning af grundvandssænkningsanlæg
Det vælges at foretage grundvandssænkningen ved hjælp af filterboringer frem for sugespidser. Dette
skyldes primært, at der forventes en vandføring fra sandlaget af en sådan størrelse, at vandet ikke
kan bortpumpes med sugespidsanlæg. Desuden forventes de samlede udgifter til grundvandssænkningsanlægget
at blive reduceret ved dette valg. Årsagen er, at filterboringernes forholdsvis større
etableringsudgifter forventes at kunne opvejes af anlæggets forholdsvis mindre driftsudgifter, når
driftsperioden antages at være tre måneder. En sidste fordel ved filterboringerne frem for sugespidser
er minimerede gener for de udførende parter, fordi filterboringerne kan etableres med større indbyrdes
afstand og færre ledninger.
Beregningerne for grundvandsænkningen af foretaget i bilag E.1. For at undgå løftning i lerlaget
under byggegrubens bund, skal potentialet i sandlaget reduceres til kote -2,9 overalt under byggegruben.
Dette opnås ved at placeres seks filterboringer omkring byggegruben, som skitseret i figur
84.
Byggegrube
10 m 40 m 10 m
Figur 84: Pumpeplan.
3
Ydelsen af hver pumpe er 16,6 . Hver filterboring skal bores til en dybde svarende til kote -5,2.
m
h
Variationen af potentialet i sandlaget er illustreret grafisk på figur 85.
9 m
9 m
Ler
−4
m
s
1, 9
0,0
−3,
0
−5,
2
−3,
2
91

7 Byggegrube Udformning af byggegrube
92
Trykniveau [m]
Trykniveau [m]
Byggegrubens længderetning [m]
Byggegrubens længderetning [m]
Byggegrubens tværretning [m]
Figur 85: Øverst: Rumlig afbilding af potentialet i sandlaget under byggegruben med spring mellem konturer
på 0,2 m og nullinie i kote 0. Nederst: Plan afbilding i udsnit af byggegruben langs bygningens længderetning.
Der er anvendt forskellige skalaer på akserne og mål i m.
7.2.3 Forslag 1
Byggegruben kan udføres med afgravningsskråninger, som vist på figur 86, hvilket normalt er den
billigste udformning.
Filterboring
2.0 14.5
Drænlag
Kælder
Fundament
2.0 ~6.0
Sikkerhedszone
Figur 86: Snit af byggegruben udformet med afgravningsskråninger. Alle mål i m.
Tørdok
I dette afsnit er strømningerne og stabiliteten ved denne løsning analyseret på et skitsemæssigt niveau
på baggrund af beregninger i bilag E.2. Strømningsberegningerne giver et nærmere kendskab
til strømningens bevægelse og hastighed gennem skråningen. Dette benyttes til at skønne udgifterne

7 Byggegrube Udformning af byggegrube
til bortledning samt strømningens indflydelse på skråningens stabilitet. Stabilitetsberegningerne
giver et skøn af størrelsen af skåningstoppens maksimale belastning ved anlæg 1:1. Disse oplysninger
benyttes til at vurdere hvilket skråningsanlæg, som forslaget bør udføres ved, samt om udgravningsarbejdet
kan foretages i praksis uden særlige foranstaltninger.
Indledende overvejelser
Som anført i afsnit 7.1 skal der tages højde for strømningerne, der vil opstå ved udgravning under
grundvandsspejlet. Dette tænkes gjort ved en kombineret grundvandssænkning og lænsning, som
vist på figur 87.
Strømning i
sandsliret ler
til lænsepumpe
Filterboring
Strømning
fra artesisk
reservoir til
filterboring
Lænsepumpe
Bortledning til
offentlig kloak
Figur 87: Principskitse over løsning af strømningsproblemer med filterboringer og lænsepumpe.
Vand fra det artesiske reservoir forventes at resultere i en stor vandføring og potentialet sænkes ved
hjælp af filterboringer ved skråningsfoden, som angivet i afsnit 7.2.2. Borerørene forudsættes udført
i PVC og tilskæres efterhånden som udgravningen skrider frem. Nedbør samt vandet i det sandslirede
ler forventes at kunne bortledes ved hjælp af drænlag i byggegrubens bund til lænsepumper.
Tørdokken ligger omtrent seks meter fra skråningsfoden, jf. figur 86. Strømningerne omkring tørdokken
forventes ikke at have indflydelse på skråningsstabiliteten, som kun påvirkes af lokale
strømninger i skråningen. Tørdokkens indflydelse er ikke taget i nærmere regning på grund af manglende
oplysninger om dens opbygning.
Forudsætninger
Der regnes med normal sikkerhedsklasse, dels fordi skråningen er midlertidig og dels indebærer lille
risiko for personskade ved brud.
Jorden omkring byggegruben består af fyld underlejret af ler i grundvandsspejlet, som vist på figur
88. For at tage højde for store variationer i fylds egenskaber, og for at forenkle beregningerne regnes
fyld uden friktions- og forskydningsstyrke. Leret regnes med en karakteristisk udrænet forskydningsstyrke
på 50 kPa, svarende til det svageste snit i en dybde indtil byggegrubens bund fra boring
15 jf. bilag G.1. Størrelsen antyder, at leret ikke har stor bæreevne.
Fyld
Ler
Sand
Ler
93

7 Byggegrube Udformning af byggegrube
94
1.9 m
3.0 m
JOF
Fyld
kN γ = 18 3
m
ϕ = 0, c = 0
uk
Ler, sandsliret
kN γ '= 9 3
m
ϕ = 0, cuk
= 50 kPa
k = 10 , k = 10
GVS
−4 m −6
m
Tx s Ty
s
Figur 88: Forudsatte jordbunds- og strømningsparametre.
For at simulere strømningsegenskaberne af det sandslirede ler er der regnet med en anisotrop permeabilitetskoefficient,
svarende til fint sand og ler i henholdsvis vandret og lodret retning.
Skråningen antages udført med anlæg 1:1 på begge sider. Anlægget tilstræber at opnå en tilstrækkelig
stabilitet af skråningen samtidig med at minimere pladsbehovet. Tørdokkens placering tæt på
byggegruben østlige side, sætter en grænse for hvor flade skråningsanlæg, der kan benyttes for den
østlige skråning.
Analyse af strømninger
Der er foretaget strømningsberegninger for byggegruben med afgravningsskråninger i FEMprogrammet
COMSOL Multiphysics. Beregningerne danner grundlag for bestemmelse af strømkraften
i skråningen som følge af grundvandets bevægelse samt vandmængden.
På figur 89 og figur 90 er vist konturer for potentialet og gradienten af grundvandet i skråningen.
Potentialet angiver beliggenheden af vandstanden ved pejling i et punkt, mens gradienten angiver
hvor hurtigt potentialet falder i punktet.
Figur 89: Potentialliner i jorden i skråningen.
1:1
FUK

7 Byggegrube Udformning af byggegrube
Figur 90: Konturer af gradienten i skråningen.
Da strømningers retning er vinkelret på potentiallinierne, kan det udledes af figur 89, at der vil foregå
en næsten vandret strømning gennem skråningen ind i byggegruben. Det iagttages, at jordens
anisotropi har afgørende indflydelse for strømretningen, hvor sandslirerne i vandret retning har været
dominerende.
Det fremgår af figur 90, at gradienten er 0,9 og 1,0 langs hovedparten af skråningens overflade.
Strømningens hastighed vil derfor omtrent være lig permeabilitetskoefficienten. Skråningen skal
derfor sikres mod erosion ved at udlægge et filterlag af grus. I bilag E.2, er der skønnet en vandføring
gennem skråningerne ind i byggegruben i størrelsesordenen 180 m 3 /h, eller 50 l/s. Denne vandmængde
vil kunne bortledes med kraftige lænsepumper i byggegruben..
Analyse af skråningsstabilitet
Til bestemmelse af skråningsstabiliteten er ekstremmetoden benyttet. Det er en anerkendt øvreværdimetode,
hvor der gættes på sandsynlige brudlinier, indtil den kritiske brudlinie findes. Beregningerne
er foretaget i bilag E.2.
Skråningen er påvirket af egenlasten af jorden og lerets forskydningskraft langs en brudlinie. Brudlinien
antager form som en cirkelbue når friktionsvinklen er regnet lig nul i fyld og ler. Der optræder
ikke forskydningskræfter langs brudlinien i fyldlaget. Desuden regnes med en ensformig fordelt
nyttelast på skråningens top, hvis størrelse og udbredelse er variabel, samt en strømkraft, hvis retning
og gradient er angivet i forrige afsnit. Alle kræfter er vist på figur 91.
95

7 Byggegrube Udformning af byggegrube
96
pd
V1γ d
V2γ '
cud
iV2γ w
Figur 91: Kræfter virkende på skråningen.
Figur 92 viser de undersøgte brudlinier og forholdet mellem det drivende og stabiliserende moment
hidrørende fra systemets ydre kræfter. Da stabilitetsforholdet er mindst lig 1 for alle brudlinier er
skråningen stabil, såfremt skråningens top belastes af en regningsmæssig nyttelast på højst
kN p = 33 .
d
2
m
p d =
kN 20,8 2
m
2,52
1,21
1,20
1,00
1,05
1,08
2,10
Figur 92: Undersøgte brudlinier og stabilitetsforhold for
skråningen. Den kritiske brudlinie har det mindste stabilitetsforhold.
Den maksimale størrelse for nyttelasten på skråningens top begrænser hvilke udgravningsmaskiner
og -metoder, der kan benyttes. Ingen hydrauliske gravemaskiner på markedet i dag har så lav en
driftsvægt. Det er ikke undersøgt om gravemaskinen kan placeres på tørdokken og afgravet jord
løftes væk med kran. Alternativt kan skråningen udføres med fladere skråningsanlæg på den ene side
eller forstærkes med net, som giver mulighed for en forøget belastning på skråningens top. Det kræver
nærmere beregninger, som ikke foretages her.
7.2.4 Forslag 2
Byggegruben kan udføres med spunsvæg, som vist på figur 93 – enten som en fri spunsvæg eller en
forankret spunsvæg. Begge muligheder er dimensioneret i bilag E.3 og behandlet i de følgende afsnit.
Ved dimensioneringen af den forankrede spunsvæg, er det valgt at se bort fra ankerpladen, samt
totalstabiliteten af spunsvæg og ankerplade.

7 Byggegrube Udformning af byggegrube
Filterboring
2.0
Spunsvæg
Drænlag
14.5 2.0 ~6.0
Kælder
Fundament
Figur 93: Snit af byggegrube udformet med spunsvæg og grundvandssænkningsanlæg.
Beregningsforudsætninger
Tørdok
I modsætning til forslag 1, vurderes byggegruben her at være i høj sikkerhedsklasse. Det skyldes
risikoen for store økonomiske tab og personskade såfremt indfatningen bryder [DS 415:1998, p32].
Der anvendes normal materialekontrolklasse.
Spunsvæggen tænkes nedrammet til en tilstrækkelig dybde så denne kan modstå de regningsmæssige
jordtryk, og ikke med henblik på at afskære vandførende lag, hvilket undersøges i forslag 3. Placeringen
af sandlagets underside kan variere, og sandsynligvis er laget kontinuert under spunsvæggen.
Grundvandssænkningen vurderes ikke at kunne reducere poretrykket i leret med sandstriberne. Derfor
er spunsvæggen dimensioneret for fuldt vandtryk, som illustreret på figur 94.
2
QGVS
Ler m. sandstriber
Figur 94: Vandtryk på spunsvæg.
Vandtryk
Drænlag
Antaget placering af sandlag
Spunsvæggen er desuden dimensioneret for jordtryk. Da spunsvæggen er eftergivelig, er jordtrykkene
bestemt ved Brinch Hansens jordtryk. Den er velegnet til dimensionering af spunsvægge, hvor der
kan opstå kombinerede zone- og liniebrud i jorden. Teorien kendetegnes ved trykspring, som vist på
figur 95. Trykspringet afspejler det fysiske princip, at jordtrykkene er betydeligt størrre, når spunsvæggen
bevæger sig mod jorden i forhold til væk fra jorden.
Ler
97

7 Byggegrube Udformning af byggegrube
98
Trykspring
Spunsvæg
Byggegrubens bund
Figur 95: Principskitse af enhedsjordtryk ifølge
Brinch Hansen.
Der er anvendt lagdeling svarende til boring 15. Fyldet er karakteriseret som sand med en skønnet
friktionsvinkel på 30 grader. Leret er regnet med en udrænet karakteristisk forskydningsstyrke på
120 kPa. Årsagen til, at der er valgt en større værdi end ved forslag 1 er, at forskydningsstyrken
vokser med dybden ifølge den geotekniske rapport [GEODAN 2004]. Der er ikke regnet med, at
lerlaget er underlejret af sandet i det artesiske reservoir. Denne forenkling er på den sikre side, idet
sandet ved beregning forøger jordtryk under trykspringet og dermed virkningen af jordens indspænding.
De forudsatte jordbundsforhold er vist på figur 96.
JOF
GVS
Sand
Ler
γ
ϕ
= 17 , γ = 20
kN kN
d 3
m m
3
m
k = 30°
kN γ '= 9 3
m
= 120
cuk
p = 50
k
kN
2
m
kN
2
m
Ler
FUK, GVS
Kote
+1,7
+0,0
- 0,2
Figur 96: Forudsatte jordbundsforhold og -parametre. Koter i DNN.
Af hensyn til udgravning af byggegruben er det nødvendigt at medregne en nyttelast pd, eftersom der
skal kunne holde en gravemaskine på kanten. Nyttelasten er vurderet at svare til havnearealer bereg-
kN
net til aflæsning af spunsjern og stålplader, hvorfor den karakteristisk har størrelsen p = 50 2 [DS
410:1998, p26]. I byggegrubens bund vil der desuden være en betydelig belastning fra byggeriets
- 3,0
k
m

7 Byggegrube Udformning af byggegrube
egenvægt, som skal modvirke opdrift på kælderen, når indfatningen fjernes ved byggegrubens ophør.
Belastningen er ikke taget i regning og vurderes at være uden betydning for resultaterne, fordi kohæsionen
i lerlaget har tilstrækkelig kapacitet til at optage den forøgede belastning.
Det er givet, at jordtrykspåvirkede konstruktioner bryder som forudsat i dimensionering. Derfor kan
en vilkårlig statisk og kinematisk tilladelig brudmåde anvendes ved dimensionering af spunsvægge
[Harremoës et al. 2003, p12.7-8] Den fri spunsvæg tænkes at rotere omkring et punkt under byggegrubens
bund. For forankrede spunsvægge har det vist sig økonomisk, at forudsætte en brudmåde,
hvor der udvikles et enkelt flydeled i væggen samtidig med, at jorden foran væggen giver efter.
Brudmåderne er vist på figur 97.
Brudmåde
Anker
Brudmåde
Figur 97: Brudmåder for henholdsvis fri og forankret spunsvæg.
Spunsvæggen regnes som fuldstændig ru. Derfor vil dette også være den reelle brudform. Da dimensioneringen
er holdt på et skitsemæssigt niveau, er der ikke foretaget beregninger med en glat væg.
Dette kunne medføre mindre dimensioner ved beregning for ler i korttidstilstanden, fordi leret er
omrørt. [DS 415:1998, p66]
Resultater
For den fri spunsvæg er der fundet en fordeling af differensvandtryk og enhedstryk, som vist på figur
98. I beregningerne bliver det aktive jordtryk i leret negativt, svarende til en trækspænding. Disse er
vist på figur 98 ved en stiplet linie og værdier i parentes. Disse er ikke medregnet ved dimensioneringen.
[DS 415:1998, p67]
99

7 Byggegrube Udformning af byggegrube
100
JOF
GVS
Δp
w
30
e y 2
Sand
163,3
Ler
32,9
33,6
ex
2
22,8
ey1
(-30,6)
Brudmåde for
spunsvæg
(-54,9)
ex
2
(-60,7)
(-85,9)
Differensvandtryk Jordtryk
Ler
181,8
FUK, GVS
ex1
187,6
+1,7
+0,0
- 0,2
Figur 98: Fordeling af differensvandtryk og jordtryk for fri spunsvæg. Indeks 1 og 2 referer til henholdsvis
spunsvæggens forside og bagside. Indeks x og y referer til enhedsjordtrykket henholdsvis over og under
trykspringet. Tryk er i kN/m 2 og koter i DNN.
Beregningerne viser, at den fri spunsvæg skal have en længde på 7,8 m og rammes ned i kote -6,1.
Spunsvæggen skal optage et elastisk snitmoment på 276 kNm/m. Derfor anvendes et H1605-profil
fra Grønbech og Sønner A/S i styrkeklasse S240 med en regningsmæssige brudstyrke på 298
kNm/m. [Grønbech 2006]
For den forankrede spunsvæg vil et anker placeret i kote +0,75 kunne optage hovedparten af jordtrykket,
hvorfor belastningen på spunsvæggen reduceres til en næsten ubetydelig størrelse. Spunsvæggen
skal derfor rammes mindst 0,15 m under byggegrubens bund, men rammedybden skal forøges
af udførelseshensyn. Det anbefales, at ramme spunsvæggen mindst 1 m under byggegrubens
bund.
I den forankrede spunsvæg fås et dimensionsgivende snitmoment på 19,4 kNm/m. Selv det mindste
spunsjern som H1106-profil i styrkeklasse S240 fra samme leverandør vil give stor bæreevnereserve.
Alternativt vil en 21 mm tyk rektangulær plade i samme styrkeklasse have en tilstrækkelig bæreevne
på 20,6 kNm/m. Der er ikke undersøgt andre placeringer af ankeret.
Til den videre sammenligning er den forankrede spunsvæg fravalgt. Det skyldes dels, at spunsvæggen
vil blive væsentligt overdimensioneret på grund af udførelseshensyn og markedsbetingelser.
Desuden er etableringen og trækprøvningen af ankre tidskrævende og dyr. På grund af manglende
oplysninger om tørdokkens konstruktion er det ikke muligt at vurdere om der er risiko for, at tørdokkens
tætte placering ikke giver tilstrækkelig plads til ankrene, eller om spunsvæggen kunne forankres
i tørdokken.
- 3,0
- 3,6
- 6,1

7 Byggegrube Udformning af byggegrube
7.2.5 Forslag 3
I det tredje forslag undgås en grundvandssænkning ved at ramme spunsvæggen til en sådan dybde, at
det vandførende lag afskæres, jf. figur 99. Desuden aflastes spunsvæggen ved at afgrave det øverste
jordlag på omtrent to meter og danne en skråning. Dette er fordelagtigt, fordi udgifterne til afgravning
er betydeligt mindre end prisen per løbende meter spunsvæg. Der er ikke foretaget en nærmere
dimensionering af spunsvæggen, men forslaget er vurderet kvalitativt.
3
Ler m. sandstriber
Vandtryk
Figur 99: Skitsemæssig opbygning af forslag 3.
Antaget placering af sandlag
På grund af lerets impermeabilitet i lodret retning vurderes det, at strømningen under spunsvæggen
forårsaget af udgravning af byggegruben, vil foregå med meget lille hastighed. Vandmængden ind i
byggegruben vil derfor være af ubetydelig størrelse, og de tilstrømmende vandmængder forventes
bortledt ved lænsning.
Spunsvæggen skal dimensioneres for fuldt vandtryk på grund af poretrykket i det sandslirede ler og
sandlaget. Tillægslasterne hidrørende fra egenvægten af den øvre skråning samt strømkraften fra
strømningen omkring spunsvæggen vil være af en lille størrelsesorden, hvorfor der tages udgangspunkt
i resultaterne fra forslag 2. Spunsvæggen antages at skulle rammes til kote -7,1, jf. 7.2.2, og
længden bliver dermed 6,9 m.
7.2.6 Merudgifter
Som grundlag for sammenligning af de tre forslag, er der foretaget et groft skøn af merudgifterne
ved hvert af de gennemgåede forslag. Udgifterne til den fælles udformning er ikke medregnet i de
merudgifter. De samlede beløb er afrundet til nærmeste hele hundrede kroner. Der regnes med 2005priser,
og hvor andet ikke er anført, er der benyttet nettopriser fra V&S-prisbøger for anlæg [V&S
2005a].
101

7 Byggegrube Udformning af byggegrube
Merudgifter ved forslag 1
Merudgifterne for udførelse af byggegruben med afgravningsskråninger og grundvandssænkning er
skønnet. På grund af vandtilstrømningen gennem skråningen er der behov for to kraftige lænsepumper
med en effekt på 15 kW. I filterboringerne er der benyttet pumper ligeledes med en effekt på 15
kW. Der er ikke indregnet udgifter, der er forbundet med at benytte en alternativ udgravningsmetode
eller forstærkning af skråning. Udgifterne er opstillet i tabel 12. Det ses, at udgifterne til bortledelsen
af spildevand er forholdsvis stor, og følsom overfor ændring af vandmængde og driftsperiode.
102
Tabel 12: Skønnede merudgifter ved forslag 1.
Arbejdets art Mængde Enhed Enhedspris
[kr/ enhed]
Råjord at afgrave og oplægge i depot
på byggegrund
Råjord at afhente i depot og påfylde
omkring kælder eller fordele på
byggegrund
2.160
2.160
Samlet
pris [kr]
Kilde
3
m 34,45 74.400 13.02,06
3
m 34,45 74.400 15.01,06
Etablering af filterboringer 31,2 m 2000,00 62.400
Drift af pumper i filterboringer 194.400 kWh 0,75 145.800
Drift af lænsepumper i byggegrube 64.800 kWh 0,75 48.600
Spildevand at bortlede fra filterboringer
til offentlig kloak
Spildevand at bortlede fra byggegrube
til offentlig kloak
215.140
388.800
[Nielsen
2006]
[Grundfos
2006]
[Grundfos
2006]
3
m 18,75 4.033.900 [KL 2006]
3
m 18,75 7.290.000 [KL 2006]
Sum 11.729.400
Merudgifter ved forslag 2
Ved udførelse af byggegruben med fri spunsvæg og grundvandssænkning skal spunsvæggen have en
kg
længde på 7,8 m og profiljern svarende til 107 2 , som beskrevet i afsnit 7.2.4. Optagning af spuns-
m
jern er ikke medregnet fordi udgifterne herved opvejes af skrapværdien. Udgifterne i forbindelse
med overvågning af grundvandssænkningsanlægget er ikke medregnet. Merudgifterne ved denne
udformning er skønnet i tabel 13.

7 Byggegrube Udformning af byggegrube
Tabel 13: Skønnede merudgifter ved forslag 2.
Arbejdets art Mængde Enhed Enhedspris
[kr / enhed]
Anstilling og afrigning af
spuns
Spunsvæg at levere, ramme og
renskære
1.250
Samlet pris
[kr]
Kilde
1 stk 14.400,00 14.400 32.03,01
2
m 952,00 1.190.000 32.03,04
Etablering af filterbrønde 31,2 m 2000,00 62.400
Drift af pumper i filterboringer
Spildevand at bortlede fra
filterboringer til offentlig
kloak
194.400 kWh 0,75 145.800
215.140
[Nielsen
2006]
[Grundfos
2006]
3
m 18,75 4.033.900 [KL 2006]
Sum 5.446.400
Merudgifter ved forslag 3
Et skøn over merudgifterne, der er forbundet med forslag 3 med fri spunsvæg uden grundvandssænkning,
er givet i tabel 14. Spunsvæggen har en længde på 6,9 m, som bestemt i afsnit 7.2.5.
Tabel 14: Skønnede merudgifter ved forslag 3.
Arbejdets art Mængde Enhed
Enhedspris
[kr / enhed]
Samlet pris
[kr]
Kilde
Anstilling og afrigning af spuns 1 stk 14.400,00 14.400 32.03,01
Spunsvæg at levere, ramme og
renskære
Råjord at afgrave og oplægge i
depot på byggegrund
Råjord at afhente i depot og
påfylde efter kælderkonstruktion
er færdiggjort
1105
909
2
m 952,00 1.052.000 32.03,04
3
m 34,45 31.300 13.01,06
909 m 3 34,45 31.300 15.01,06
Sum 1.129.000
7.2.7 Vurdering og valg
I det foregående er tre forskellige udformninger af byggegruben analyseret. Som det ses af tabel 12
og tabel 13 er det dyrt at foretage en grundvandssænkning på grund af spildevandsafgiften. Foruden
det økonomiske aspekt, er der en hvis usikkerhed forbundet med en grundvandssænkning. Grundet
de alvorlige konsekvenser ved et svigt i anlægget er det påkrævet at etablere en række pejlerør, der
skal kontrolleres dagligt. For at minimere risikoen for et driftstop må der indsættes et nødstrømsanlæg
samt fuld pumpereserve på alle filterboringer. Det vælges derfor, at udføre byggegruben som
forslag 3, idet der ikke ønskes en grundvandssænkning.
103

8 Udførelse Byggeplads
8 UDFØRELSE
Dette kapitel beskriver opførelsen af KMD domicil. Først beskrives forløbet i udførelsen, der vælges
materiel og byggepladsindretningen beskrives. Derefter bestemmes mængde-, og tidsforbrug, samt
prisen, for udførelsen af råhus, jordarbejde og fundering. Hvorefter der opstilles en tidsplan, tilbudskalkulation
og likviditetsanalyse.
8.1 Byggeplads
I dette afsnit beskrives udførelsesforløbet, valget af materiel og byggepladsindretningen.
8.1.1 Udførelsesforløb
Rækkefølgen for udførelse af de store poster for jordarbejdet er illustreret i figur 100. Der er ikke
medtaget læssemaskinens arbejde med at transportere jorden fra udgravningen og til depotet, hvilket
er på grund af, at det kun er den kritiske streng, der her er angivet. I figur 100 er der ikke taget højde
for andet arbejde, der skal udføres for at en aktivitet kan påbegyndes, med mindre det er jordarbejde.
Afgravning af sandlag og skråninger, 15,05 h
Spunsramning, 80,10 h
Afgravning til pælefundament, 1,26 h
og terrændæk, 1,21 h
Figur 100: Rækkefølge for udførelse af jordarbejdet.
Pæleramning, byggegrube, 26,41 h
Udgravning af byggegruben,
30,56 h
Planering, 23,69 h
Pæleramning til pælefundamenter, 207 h
Når byggegruben er udgravet påbegyndes støbningen af kælderen, der er tænkt støbt af flere gange,
hvor fremgangsmåden er beskrevet ved følgende punkter.
• Stribefundamentet
• Det nederste kældergulv, samt konsol til fundamentet
105

8 Udførelse Byggeplads
106
• Kældervæggene
• Øverste kældergulv
Når pæleramningen til pælefundamentet er overstået påbegyndes støbningen af terrændæk og fundamentsbjælker
ved den pælefunderet del af KMD domicil.
Når alt støbearbejdet er overstået påbegyndes montagearbejdet.
Denne beskrivelse fremgår også af tidsplanen beskrevet senere i afsnit 8.4.
8.1.2 Materiel
Byggepladsens indretning er illustreret på tegningen figur 101, side 108. Følgende materiel er tænkt
anvendt til jordarbejdet og ramningen af spunsvæg og pæle.
• 1 gravemaskine, type RH16 PMS
• 1-2 frontlæssere, type 966G
• 1-2 rambukke til ramning af spunsvæg
• 1-2 rambuk til ramning af betonpæle
• 3 minilæssere
• 1 håndtrukket vibrationstromle
Det præcise antal af materiel bestemmes senere og fremgår i afsnit 8.4 omhandlende tidsplanen.
Udover materiel til jordarbejdet, skal der også anvendes, klippe- og bukkeredskaber til armeringsarbejdet,
men det er der set bort fra.
Der skal desuden anvendes en kran, hvor det er valgt at anvende en Krøll 200-D, som beskrevet i
bilag F.5.
8.1.3 Byggepladsindretning
Der er i det følgende gennemgået et forslag til indretning af byggepladsen, på to forskellige tidspunkter
i byggeprocessen. En række generelle ting er fælles for byggepladsens indretning under hele
processen.
• Byggepladsvej: Vejens bredde skal minimum være 7 m for at tillade vogne at passere hinanden,
da der ikke anlægges vigepladser.
• Skurbyen: Skurvogne placeres i et hjørne af matriklen, hvor der er mindst muligt udsat for
nedstyrtende materialer, støv, støj og andre gener. Omkring vognene udlægges et lag stabilgrus,
så man kan færdes i området i lette sko, uanset vejret. Da der maksimalt er 12
mand på pladsen vurderes det, at to mandskabsvogne samt to vogne med toilet og bad er
tilstrækkeligt.

8 Udførelse Byggeplads
• Byggepladsbelysning: Da der arbejdes i toskiftehold må der etableres kunstig belysning,
svarende til arbejdets art. Der er ikke taget stilling til størrelsen af lysarmaturerne i masterne.
Dog skal det sikres, at der til arbejdet i byggegruben er mindst 100 lux. I den del af
byggetiden hvor der er opstillet en tårnkran kan der med fordel ophænges yderligere belysning
heri.
• Toilet og bad: Toiletter og bad etableres således, at afstanden dertil fra alle steder på pladsen
ikke overstiger 200 m.
• Affaldscontainere: Der anlægges en plads tæt ved byggepladsvejen til opsætning af affaldscontainere.
Pladsens størrelse bestemmes af behovet for at have flere containere opstillet
på samme tid, for at sikre en ordentlig affaldssortering. På tegningen er vist en plads
med målene 10 m × 20 m .
• Byggepladsindhegning: For at sikre offentligheden og for at undgå tyverier indhegnes
pladsen. Da bygningens færdige højde overstiger 20 meter er sikkerhedsafstanden minumum
8 meter.
[Fisker et al. 2004]
Byggepladsindretning under støbning af kælder
Under udstøbning af kælderkonstruktionen, tænkes byggepladsen indrettet som vist i figur 101. Der
udlægges to pladser til deponering af ler og sand fra udgravning af byggegruben. Råjorden kan oplægges
med hældningen 1:1,5 og uden højdebegrænsning [Fisker et al. 2004]. Til bearbejdning af
forskalling oprettes en plads på 600 m 2 , i umiddelbar tilknytning til byggegruben. Denne plads tænkes
også anvendt til opbevaring af forskalling der ikke er i brug under hele støbeprocessen. Samtidig
med at arbejdet i byggegruben udføres, rammes der pæle i den anden ende af bygningen jf. afsnit
8.4. Til dette er udlagt et område mellem byggepladsvejen og bygningen hvor pælene kan aflæsses
og deponeres. Herfra kan rambukken nå pælene uden for megen manøvrering. Der etableres en jernplads
til klipning og bukning af armeringsjern i forbindelse med byggepladsvejen. Langvogne kan
således levere jernet direkte til jernpladsen.
107

8 Udførelse Byggeplads
108
200 m til toilet
Sanddepot:
3
ca. 3700 m
Toilet og bad
Lerdepot:
ca 4100 m
Skurvogne 10 pers.
Vendeplads
Radius ca. 15 m
Affaldscontainere
3
Jernplads
45 m × 9 m
Pæledepot:
Byggepladsvej
Bredde 7 m
Parkering
Byggegrube
Forslag til byggepladsbelysning
0 m 20 m 40 m 60 m 80 m 100 m
Forskallingsplads
2
ca. 600 m
Figur 101: Byggepladsindretning under støbning af kælderkonstruktion.
Byggepladsindhegning
Efter at kælderkonstruktionen er færdiggjort, tilfyldes med ler. Der tilbagefyldes ca. 2300 m 3 ler og
170 m 3 sand, hvorfor jorddepoternes størrelse mindskes til henholdsvis 1800 m 3 og 3530 m 3 .
Byggepladsindretningen under montage af elementer
I figur 102 er vist hvorledes byggepladsen tænkes indrettet under montagen af væg- og huldækelementer.
Der opstilles en tårnkran med specifikationer som vist i bilag F.5. Med en egenlast på 4,1

8 Udførelse Byggeplads
kN/m 2 vejer huldækelementerne 6,8 tons og vægelementerne vejer ca. fem tons. Som det ses på figur
102 er kranens rækkevidde tilstrækkelig til at tage elementerne direkte fra en reolvogn der holder på
byggepladsvejen og til at montere de vægelementer der skal placeres i det fjerneste hjørne af byggeriet.
Kranen kan også række ind over jernpladsen, og løfte armeringsjern til montagestedet på byggeriet.
200 m til toilet
ca. 3530 m
Sanddepot:
ca 1800 m
Toilet og bad
Skurvogne 10 pers.
3
3
Lerdepot:
affaldscontainere
Kran 6 t - 40 m
Areal til vending og anhugning af elementer
Jernplads
45 m × 9 m
40 m100 m
Byggepladsvej
Bredde 7 m
Kran 10 t - 25 m
Parkering
Kranspor
Bredde 6 m
Forslag til byggepladsbelysning
0 m 20 m
60 m
80 m
Figur 102: Byggepladsindretning under elementmontage.
Byggepladsindhegning
109

8 Udførelse Montage af elementer i råhus
110
8.2 Montage af elementer i råhus
I det følgende er principper for montagen af betonelementerne beskrevet.
8.2.1 Metode
Overordnet princip
Montering af væg- og dækelementer i byggeriet kan foretages ved at bygge lodret eller vandret, som
vist på figur 103. Fordelen ved at bygge lodret, så byggeriet færdiggøres på ”trappeform” er muligheden
for tidlig tildækning af de første rum, så det indvendige arbejde kan påbegyndes hurtigt. Fordelen
ved at bygge vandret, så en hel etage færdiggøres før det næste niveau påbegyndes, er at stabiliteten
lettere sikres. Af hensyn til bygningens overordnede stabilitet, som afhænger af få afstivende
elevatortårne og trappeskakte, er metoden vist til højre i figur 103 valgt.
Figur 103: To forskellige fremgangsmåder ved montering af elementer. Ved princippet til venstre kan den
overordnede stabilitet ikke sikres, da trappeskaktene er stabiliserende.
Elementstøtter
Fremgangsmåden ved monteringen er, at vægelementerne rejses på det udstøbte gulv og fastgøres
med elementstøtter som vist i figur 104. Herefter monteres huldækelementerne, og forskydningsarmering
ilægges. Elementstøtterne må først nedtages efter, at randarmeringen i hele det overliggende
etagedæk er monteret og fugerne er afhærdede. Først på dette tidspunkt kan etagedækket betragtes
som en uendelig stiv skive, hvilket er en forudsætning for at sikre den overordnede stabilitet for
byggeriet.

8 Udførelse Mængde-, tids- og prisberegning
Figur 104: Elementstøtter fastholder vægelementerne i
montagesituationen.
Der anvendes elementstøttetype C, der har en længde på 2,4 til 4,1 m og som kan monteres af to
personer, da vejer 22,2 kg. En eftervisning af, at elementstøttetype C har tilstrækkelig bæreevne er
foretaget i bilag F.2.
8.3 Mængde-, tids- og prisberegning
Dette afsnit omhandler jord-, ramning af spunsvæg og pæle, forskallings-, armerings-, beton- og
montagearbejdet. Der fremgår mængder, tider og priser for de enkelte poster.
8.3.1 Jordarbejde
Det vælges ikke at fjerne jorden fra byggepladsen, da denne er forurenet og bortskaffelsesomkostningerne
derfor er store. Jordbearbejdningen er listet i tabel 15.
Tabel 15: Den totale mængde jord, der bearbejdes. ** variabel tid alt efter hvor mange
læssemaskiner, der benyttes. * angiver øverst for sand, nederst for ler.
Sand
3 ⎡ ⎤
⎣m ⎦
Ler
3 ⎡ ⎤
⎣m ⎦
Total
3 ⎡ ⎤
⎣m ⎦
Grube, opgravning, fast 2.780 3.419 6.199
15
30,6 *
Grube, flytning, løst 2.903 4.103 7.005 **
Opfyldning, kældergulv, løst 167 167 1,7
Opfyldning, kælder, løst 2.317 2.317 23,7
Fundamentsrender, afgravning, fast 232 232 1,3
Fundamentsrender, flytning, løst 279 279 2,9
Terrændæk, afgravning, fast 231 231 1,2
Terrændæk, flytning, løst 277 277 2,8
Planering af jorddepot = Afgravet – opfyldning 3.291 1.786 5077 83,1
Total mængde bearbejdet jord 6.582 3.572 21.784
I tabel 16 er priserne for jordarbejdet beregnet ved anvendelse af V&S nettoprisbøger. Enhedspriserne
er interpoleret retliniet mellem de to angivne mængders enhedspris i tilfælde, hvor der har været
stor afvigelse.
Tid
[h]
111

8 Udførelse Mængde-, tids- og prisberegning
112
Tabel 16: Mængden og pris for jordarbejdet. [V&S 2005a]
Udgravning af byggegrube
og oplægning i
depot
Opfyldning mellem
kælderfundamenter
Opfyldning omkring
kælder
Udgravning af fundamentsrender
og oplægning
i depot
Udgravning til terrændæk
og oplægning
i depot
Kode Enhedspris Mængde
13.01,06
13.02,01
Total pris
[1000 kr.]
25,03 6.199 155,2
15.01,01 34,45 167 5,8
15.01,01
15.01,06
13.01,06
13.01,06
33,90 2.317 78,5
34,45 232 8,0
34,45 231 7,9
Planering
15.01,01
15.01,06
33,05 5077 167,8
Total 423,2
8.3.2 Funderingsarbejde
Priserne for ramningen af betonpæle og spunsvæggen er opdelt i priser for det enkelte arbejde og
desuden er priserne for ramningen af pælene opdelt i ramning over byggegruben og ramning til pælefundamenter.
Pris for ramning af betonpæle
Pælene har dimensionen 300 x 300 mm og prisen for ramningen af betonpæle i byggegruben er listet
i tabel 17, hvor der anvendes 8 m lange pæle, der dykkes fra terræn. Der er i dette tilfælde ikke taget
højde for, at pælene skal være længere for at koblingen mellem pæle og kældergulv kan findes sted,
da at der ikke er priser for pæle der er 0,5-1 m længere.
Tabel 17: Pris for ramning af pæle i byggegruben.
Kode
Enhedspris
kr [ stk ]
Antal
[stk]
Pris [kr]
Anstilling
og afrigning
37.06,01 13.000 1 13.000
Ramning 37.10,06 2.550 64 163.200
Dykning 37.25,01 92 64 5.898
Kapning 37.30,01 158 64 10.112
Total 192.210
Der er i alt 311 pæle, der skal rammes til pælefundamentet. Pælene skal ikke dykkes og er 16 m
lange, men prismæssigt er de regnet, som værende 18 m, hvilket gør ramningen dyrere. Priserne er
listet i tabel 18, hvor der ikke indgår priser for anstilling og afrigning, da rambukken allerede findes
på pladsen.

8 Udførelse Mængde-, tids- og prisberegning
Tabel 18: Pris for ramning af pæle til pælefundamentet.
Kode
Enhedspris
kr [ stk ]
Antal
[stk]
Pris
[kr]
Ramning 37.10,08 6.150 311 1.912.650
Kapning 37.30,01 158 311 49.138
Total 1.961.788
Pris for ramning af spunsvæggen
Prisen for ramningen af spunsvæggen eksklusiv prisen for anstilling og anrigning er listet i tabel 19.
Tabel 19: Prisen for ramning af spunsvæggen undtaget prisen for anstilling og afrigning af rambuk.
Kode
Enhedspris
⎡ kr
2 ⎣
⎤
m ⎦
Længde
[m]
Pris pr. meter
spunsvæg
⎡ kr
⎣
⎤
m ⎦
Længde
spunsvæg
[m]
Pris ramning
[kr]
Ramning 32.03,02 952,00 6,90 6.568,80 160,20 1.052.322
I tabel 20 er listet priserne for ramningen af spunsvæggen for de forskellige antal rambukke, der er
tænkt anvendt til ramningen af spunsvæggen.
Tabel 20: Priser for ramning af spunsvæggen ved de forskellige alternativer.
Kode
Enhedspris
Anstilling
og afrigning
[kr]
Tid
[h]
Pris for
ramning
[kr]
Pris for
anstilling og
afrigning
[kr]
Total pris [kr]
1 rambuk 32.03,01 13.000 80,10 1.052.322 13.000 1.065.322
2 rambukke 32.03,01 13.000 40,10 1.052.322 26.000 1.078.322
3 rambukke 32.03,01 13.000 26,70 1.052.322 39.000 1.091.322
4 rambukke 32.03,01 13.000 20,00 1.052.322 52.000 1.104.322
Det fremgår af tabel 20 at antallet af rambukke, der anvendes til ramning af spunsjern ikke medfører
en stor stigning i prisen, i forhold til den tid der spares. Ud fra dette vælges det at anvende to rambukke
til ramningen af spunsvæggen, eftersom at det kun medfører en meromkostning på 1,2 % af
prisen for ramning udført med en rambuk, men halvere tiden.
8.3.3 Betonarbejde
I henhold til figur 74 findes de anvendte betonmængder for hele bygningen, med undtagelse af elementerne.
Resultatet af mængdeopmålingen ses i tabel 21.
113

8 Udførelse Mængde-, tids- og prisberegning
114
Tabel 21: Opgørelse af betonarbejdet.
Konstruktionsdel
Volumen
3 ⎡ ⎤
⎣m ⎦
Stribefundament 105,6
Konsol 28,2
Kroppe af nederste kældergulv 114,1
Flanger af nederste kældergulv 243,1
Kældervæg 251,9
Øverste kældergulv 72,6
Terrændæk 364,5
I alt 1180,0
I tabel 22 er angivet støbetiden for de forskellige bygningsdele af beton. Mandtimer/mængde er fundet
ved opslag i [Fisker et al. 2005, pp472-475]
Tabel 22: Antal mandtimer betonudstøbningen, ekskl. ilægning af armering.
Mængder
3 ⎡ ⎤
⎣m ⎦
Mandtimer/mængde
⎡ mh
3 ⎣
⎤
m ⎦
Mandtimer
[ mh ]
Fundament kælder 105,6 0,7 73,92
Kældergulv 385,4 0,3 115,62
Kældervæg 251,9 0,3 75,57
Pælefundament 364,5 0,3 109,35
Øverste kældergulv 72,6 0,3 21,78
8.3.4 Armeringsarbejde
Ved opmåling af armeringsmængder benyttes figur 105.

8 Udførelse Mængde-, tids- og prisberegning
Armeringsnet
150 mm × 6 mm × 150 mm
kabelkanal
JOF 2,2
Støttefod til ydermur
Forskydningsarmering Y10 pr. 0,25 m
2× 0,5 m
Forskydningsarmering i konsol Y10 pr. 0,25 m
2× 0,5 m
Spaltearmering Y16 pr. 0,9 m
2× 2× 0,67 m
Fundamentsarmering Y16 pr. 0,25 m
2× 1 m
Figur 105: Skønnet armeringsplan for kælderkonstruktion og fundament. Spændarmering er ikke medtaget.
Terrændækket over den pælefunderede del af konstruktionen armeres med et armeringsnet af størrelsen
150 mm × 8 mm × 150 mm . En skønnet armeringsplan for en del af elementbyggeriet er vist i
figur 105. Armeringsmængden omkring en trappeskakt er kun beregnet for et udvalgt område, jævnfør
bilag A.7. Denne mængde antages at være gældende ved alle skakter. Trækarmeringen over vægelementer,
som fundet i bilag A.7, er indlagt i alle profilers fulde længde.
115

8 Udførelse Mængde-, tids- og prisberegning
9.720 4.250
116
2Y12
3Y14
5Y16
2Y14
5Y16
Figur 106: Armeringsplan for en del af elementbyggeriet. Krydset angiver en trappeskakt.
3Y14
Signatur Detailskitse
U-bølje
Stød
Hjørnejern
1500
1100
9 bjl R5
Den samlede mængdeopmåling af armeringen tager udgangspunkt i figur 106 og resultater er vist i
tabel 23.
Tabel 23: Opgørelse af armeringsarbejdet.
Konstruktionsdel Vægt [kg]
Fundamentsarmering 1835
Forskydningsarmering i konsol 358
Spaltearmering 533
Forskydningsarmering i støttefod til ydermur 358
Armeringsnet i øverste kældergulv 2196
Armeringsnet i terrændæk 6521
Randarmering langs facade 14.980
Randarmering langs gavl 337
Fugearmering mellem huldæk 3150
Armering omkring elevator og trappeskakt 5225
Trækarmering over vægelementer 4480
I alt 39.973
Foruden de i tabel 23 listede mængder skal der anvendes 61 kabler af 12xL12,5 liner til opspænding
af kældergulvet.
Tidsforbruget for ilægningen af armeringen er listet i tabel 24.
5Y16
1100
1100

8 Udførelse Mængde-, tids- og prisberegning
Tabel 24: Tidsangivelser for ilægning af armering i de forskellige konstruktionsdele.
[Fisker et al 2005, pp481-482]
Vægt
[kg]
Areal
2 ⎡ ⎤
⎣m ⎦
Armeringsforbrug/
areal
kg ⎡ 2 ⎣
⎤
m ⎦
Mandtimer
pr tons
mh [ Ton ]
Mandtimer
[mh]
Fundament kælder 1835 145 12,66 18 33
Kældergulv 891 835 1,07 15 13,4
Kældervæg 358 2450 0,15 26 9,3
Pælefundament 6521 1215 5,37 15 97,8
Øverste kældergulv 2196 835 2,63 15 32,9
Udover at lægge armeringen i forskallingen, skal den klippes og bukkes til. Tidsforbrug for disse
aktiviteter er listet i tabel 25.
Tabel 25: Tider for klipning og bukning af
armeringen. [Fisker et al. p481]
Klipning
mh [ Ton ]
Bukning
mh [ Ton ]
Y16-25 2,50 12,50
Y8-10 6,00 8,50
Klippe- og bukningstiderne er listet i tabel 26, hvor der er set bort fra netarmeringen i de to gulve, da
det antages at disse leveres i korrekt længde.
Tabel 26: Klippe- og bukningstider for armeringsmængderne.
Klipning
Y16
[kg]
Bukning
Y16
[kg]
Mandtime
Y16
[mh]
Klipning
Y8
[kg]
Bukning
Y8
[kg]
Mandtime
Y8
[mh]
Totalt antal
mandtimer
Buk. og Klip.
[mh]
Fundament
kælder
1835,00 0,00 11,01 0,00 0,00 0,00 11
Kældergulv 358,00 358,00 5,19 358,00 358,00 5,19 10,4
Kældervæg 0,00 0,00 0,00 358,00 358,00 5,19 5,2
Pælefundament 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0
Øverste kældergulv
0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0
Det totale tidsforbrug til klipning, bukning og ilægning af armering er listet i tabel 27.
117

8 Udførelse Mængde-, tids- og prisberegning
118
Tabel 27: Totaltiderne for ilægning, klipning og bukning af armering.
Ilægning
[mh]
Total buk.
og klip.
[mh]
Totalt antal
mandtimer
[mh]
Fundament kælder 33 11 44,0
Kældergulv 13,4 10,4 23,7
Kældervæg 9,3 5,2 14,5
Pælefundament 97,8 0 97,8
Øverste kældergulv 32,9 0 32,9
8.3.5 Forskallingsarbejde
Der forudsættes, at forskallingen lejes, hvorfor priser indeholder udgifter til løn og leje. Priserne er
opgivet i 2005 netto-priser. For forskalling er der i arbejdstiden indeholdt opstilling og nedtagning,
og for udsparringskasser fremstilling og anbringelse. [V&S 2005a] [Fisker et al. 2005, pp453-455]
På baggrund af forløbet beskrevet i afsnit 6.4 er forskallingsarbejdet for kælderen opgjort i tabel 28.
Forskalling til nederste gulv er ikke vist, fordi fundamentsforskallingen genanvendes. Desuden er
forskallingsarbejdet ved terrændækket af den pælefunderede del af bygningen skønnet.
Tabel 28: Forskallingsarbejde.
Konstruktion Kilde Type Mængde Enhed
Fundament 33.03,02
Nederste
kældergulv
Væg
Traditionel forskalling
Enhedstid
[mh/enhed]
Enhedspris
[kr/enhed]
Samlet
tid
[mh]
Samlet
pris
[kr]
145 m 2 1,00 197 145 28.565
33.22,04 Kasser 1250 m 2 0,50 155 625 193.750
33.02,01 Rasterforskalling 2450 m 2 0,60 110 1470 269.500
33.22,04 Udsparringskasser 136 stk. 0,40 155 54 21.080
8.3.6 Mængdeopgørelse
Der forudsættes, at den in situ støbte del af råhuset er færdigstøbt, således at mængdeopgørelse alene
behandler de anvendte elementer af råhuset over terræn. En mængdeopgørelse af det nødvendige
antal vægelementer foretages på baggrund af den endelige opbygning, som beskrevet i afsnit 2.4.1.
Ydre elementer
Den ydre del af råhuset består af beton-vægelementer ( 3750mm × 2700mm × 200mm)
og huldækelementer
( 1200mm × 13780mm × 320mm ) , som vist på figur 107 og figur 108. Vægelementerne i
gavlen varierer en smule fra standardstørrelser, men der er set bort fra dette.

8 Udførelse Mængde-, tids- og prisberegning
6 vægelementer
5 vægelementer i gavl
Figur 108: Udsnit af facade.
Indvendige elementer
117 huldækelementer
Figur 107:Plantegning af etagedæk.
In-situ støbt terrændæk 48 huldækelementer
over kælderkonstruktion
Vægelementer i facade:
52 elementer × 2,7 = 140,4m
m
element
In-situ støbt kælder
Foruden de ydre vægelementer, er der indre stabiliserende vægge, der varierer i størrelse. Opgørelsen
af disse vægge er foretaget således, at den summerede indre væglængde er divideret med vægelementernes
standardbredde og tillagt 20 % for at tage højde for uregelmæssige størrelser.
119

8 Udførelse Mængde-, tids- og prisberegning
Samlet
Den samlede mængdeopgørelse af væg- og huldækelementer for alle seks etager ses i tabel 29. Vægog
huldækelementerne leveres af henholdsvis Betonelement A/S i Hobro og Spæncom i Aalborg.
8.3.7 Montagetid
Vægelementer
120
Tabel 29: Mængdeopgørelse.
Type Placering Antal
Facade 624
Vægelementer
Gavl
Indvendigt
60
336
I alt 1020
Huldækelementer Kælderdæk 48
Etagedæk 585
Tag 117
Til bestemmelse af den totale montagetid for vægelementerne ud fra en køteoretisk betragtning anvendes
følgende arbejdscyklus:
• Anhugge element.
• Vende element. Da elementernes højde overstiger 3,5 m leveres de liggende, og må derfor
vendes i luften ved monteringen.
• Udretning af forskydningsbøjler. Det antages, at forskydningsbøjlerne er bøjet ind, da
elementerne leveres liggende på reolvognen.
• Påsætning af beslag til gelænder.
• Kran løfter og transporterer element til montagested.
• Kran nedfirer element til to montagemænd, der styrer elementet på plads.
• Der isættes vertikal fugearmering.
• Elementet afstives med elementstøtte.
• Elementet justeres.
• Kran krøjer tilbage til elementvogn.
[Fisker et al. 2004, p281]
For denne arbejdscyklus er der foretaget et detaljeret tidsstudium, hvor en repræsentativ cyklus tager
i alt 14 minutter. Denne tid er målt og derfor er tiden inklusiv pauser osv. Det vurderes, at der ikke
har været ventetid ved leveringen, og såfremt der altid er elementer tilstede, tager det altså 14 minutter
at montere et element. [Fisker et al. 2004, p281]
Vægelementerne leveres fra Betonelement A/S i Hobro, på reolvogne, der medtager fire elementer
pr. vogn. Afstanden fra fabrikken til byggepladsen er 55 km, og køretiden sættes til 45 minutter.

8 Udførelse Mængde-, tids- og prisberegning
Læsning af de fire elementer sættes til 30 minutter, hvorfor en samlet køretid fra den tomme vogn
forlader byggepladsen til den returnerer med elementerne er 120 minutter.
Udgifterne til leje af materiel og løn er sammenfattet i tabel 30.
Tabel 30: Udgifter til leje af materiel og løn. [V&S 2005a]
Prisnr. Beskrivelse
01.91,10
01.81,10
00.s5
Leje af reolvogn/lastvogn med
tippelad. Inkl. fører og driftsmidler.
Leje af byggekran. Inkl. fører og
driftsmidler.
Aflønning af montagearbejder i
byggeri
Enhedspris
[kr/h]
På baggrund af disse forudsætninger er der foretaget beregninger i bilag F.3. En grafisk afbilding af
resultaterne er givet i figur 109. Her er vist produktionen og omkostningerne pr. element som funktion
af antal elementvogne.
kr. / element
1200,0
1000,0
800,0
600,0
400,0
200,0
0,0
1 2 3 4 5 6
Elementvogne
476
535
181
100,0
90,0
80,0
70,0
60,0
50,0
40,0
30,0
20,0
10,0
0,0
Figur 109: Produktion og omkostninger ved levering og montering af vægelementer.
min. / element
Omkostning
Det ses, at den mindste omkostning fås ved anvendelse af tre elementvogne, men at der tillige kan
spares tid ved en forholdsvis lille merudgift ved anvendelse af fire vogne. Ved at anvende fire vogne
frem for tre opnås en tidsbesparelse på 16 % mod en meromkostning på 3 %. Ved en samlet mængde
af vægelementer på 1020 er tidsbesparelsen ca. 40 timer og meromkostningen er ca. 22.000 kr.
Det vælges derfor at anvende fire vogne til levering af vægelementer til byggepladsen. Herved er
den gennemsnitlige montagetid for vægelementerne 15,7 minutter pr. element.
Tid
121

8 Udførelse Tidsplan
Huldækelementer
Priserne for montering af huldækelementerne er fundet i [Fisker et al. 2005, p484] for elementer op
til 10 m 2 . Der ekstrapoleres derfor retlinet, og priserne for montering ses af tabel 31. Det skal bemærkes,
at opstilling af tårnkran ikke er medregnet i nogle af de anvendte priser.
122
Tabel 31: Tidsforbrug ved montering af huldækelementer.
Arbejdets art
Enhedstid
[mh/stk]
Montering, sammenkobling, afstivning og justering. 0,33
Fugning inkl. armering og isolering. 0,61
I alt 0,94
8.4 Tidsplan
Tidsplanen er afgrænset til at omfatte jord- og råhusarbejdet. I råhuset er inkluderet støbning af kælderkonstruktion
og montage af væg- og huldækelementer. Der undersøges hvor stor en bemanding,
der skal anvendes ud fra to tidsplaner, der vurderes ud fra tiden og økonomien.
8.4.1 Forudsætninger
Det forudsættes at byggeriet starter d. 2/4-07, samt at byggepladsen er etableret, hvilket er forudsat
at tage en uge.
Der er i tidsplanen antaget at afforskallingen tager lige så lang tid som opsætningen.
Ramningen af pæle er i tidsplanen inklusiv kobling og kapning af pæle.
Tidsplanen omhandler jordarbejde, støbning af fundamenter, vægge og gulve, elementmontage og
opstilling af kran. Der er forudsat at alt betonen i kælderen skal hærde i 2 dage, hvorfor der ikke kan
arbejdes videre i disse dage på den givne aktivitet. Der er forudsat en hærdetid på et døgn for terrændæk
og pælefundamenter. Årsagen til disse antagelser er, at betondelene i kælderen har større
dimensioner, hvilket gør, at der er en større varmeudvikling under hærdeprocessen. Hvis der afforskalles
for tidligt kan der derfor opstå store temperaturforskelle med revnedannelse som resultat.
Tidsplanen er udfærdiget i programmet MS Project. Ved aktiviteter, hvor der eksempelvis står gravemaskine
1, menes at der er anvendes en gravemaskine og at føreren af denne er så kaldt gravemaskine
1.
I det følgende beskrives de to tidsplaner, hvorefter vurderingen foretages.

8 Udførelse Tidsplan
8.4.2 Minimal bemanding
Som udgangspunkt afspejler tidsplanen arbejdsgangen, såfremt der kun arbejdes med minimumsbemanding,
hvilket vil sige at der ikke er taget højde for en mulig forcering.
Ifølge tidsplanen kan råhuset stå færdig d. 3/6-08, ved minimal bemanding. Dette betyder, at jord- og
råhusarbejdet tager 1 år og 2 måneder.
8.4.3 Øget bemanding
Det er undersøgt hvor meget tid der kan spares ved at øge bemandingen på ramningen af spunsvæggen,
ramningen af pæle, samt montagen af elementer. Bemandingsforøgelsen sker ved at montagen
sker i skiftehold og at der anvendes 2 rambukke til ramning af spunsvæg og pæle til pælefundamentet.
Tidsplanen er illustreret på tegning T.10, hvor den kritiske streng fremgår, sammen med det totale
slæk for de forskellige aktiviteter. Det totale slæk, er den forsinkelse, som en opgave kan have for
ikke at forsinke byggeriet, når de forudgående aktiviteter er lavet tidligst muligt og de efterfølgende
aktiviteter laves senest muligt. Ifølge tegning T.10 ses det at råhuset kan stå færdigt d. 30/11-07,
hvilket gør byggeperiode 7 måneder og 4 dage kortere. Denne tidsbesparelse kan øges endnu mere,
ved at øge bemandingen på forskallingsarbejdet, men det er der valgt at se bort fra i dette projekt. På
tegningen er den kritiske vej markeret med rød.
Strukturen for tidsplanen er tillige illustreret som netværksdiagram, vedlagt som tegning T.11.
Ud fra tidsplanen er der udfærdiget en bemandingsplan, der er illustreret i figur 110.
Antal mand
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
13
15
17
19
Figur 110: Bemandingsplan ved øget bemanding.
21
23
25
27
Bemandingsplan
29
31
33
uge nr.
Bemandingsplanen er forholdsvis flad, men der er enkelte udsving i bemanding, der hænger sammen
med at der er enkelte aktiviteter, der er afhængige af, at der kommer ekstra bemanding på, for at
minimere byggeperiode.
35
37
39
41
43
45
47
49
123

8 Udførelse Tilbudskalkulation for råhus
124
8.4.4 Valg af udførelsesplan
De to tidsplaner vurderes ud fra den tilhørende økonomi.
Den øgede bemanding kræver en rambuk mere til ramningen af spunsvæggen, hvilket medfører en
meromkostning på 13.000 kr. hvilket vurderes, at være en så lille meromkostning at den øgede bemanding
skal benyttes, eftersom tidsbesparelsen er ca. 7 måneder.
Der er ikke taget højde for aftentillæg til montagearbejderne, hvilket er på grund af at priserne er
bestemt ud fra V&S nettoprisbøgerne, hvor det er mængden, der afgør prisen og ikke tiden.
8.5 Tilbudskalkulation for råhus
Der er foretaget en tilbudskalkulation for udførelsen af råhuset. Udgifterne er opdelt efter fagentrepriserne:
Byggepladsindretning, jordarbejde, funderingsarbejde, forskallingsarbejde, armeringsarbejde,
betonarbejde samt montagearbejde.
Priserne for arbejderne er fundet ud fra V&S nettoprisbøger. Priserne fra nettoprisbøgerne er tillagt
et administrationstillæg på 5 % og et finanstillæg på 1 % af nettopriserne. Yderligere er der tillagt et
risikotillæg på 2 % af nettopriserne inkl. administrations- og finanstillæg. Fortjenesten er tillagt som
4 % af nettopriserne inkl. administrations-, finans- og risikotillæg. Tillæggene er beregnet i bilag
F.6.
Administrationstillægget dækker ekstra faste omkostninger, som ikke direkte er knyttet til entreprisen,
men som er omkostninger til drift af hovedkontoret. Finanstillægget er et tillæg der skal dække
finansieringsomkostninger for entreprisen. Risikotillægget skal dække usikkerheden ved tilbudskalkulationen,
idet en række uforudsete faktorer kan have indflydelse på entrepriseómkostningerne,
som naturforhold, projektorganisation og udførelsesmetoder. Ved entrepriser med stort materialeindkøb
som for eksempel elementbyggeri, kan risikotillægget sættes lavt.
I tabel 32 er den endelige tilbudssum vist. Enhedsprisen er korrigeret så disse er inkl. de ovenfor
beskrevne tillæg. Det ses, at den samlede tilbudssum er på ca. 25 millioner kr.

8 Udførelse Tilbudskalkulation for råhus
Tabel 32: Tilbudskalkulation for råhus.
Nr. Aktivitet Mængde Enhed
1 Byggepladsindretning
Brutto enhedspris
[kr/enhed]
Samlet pris
[kr]
1.1 Byggepladsveje 1.400 m 2 224,89 314.845
1.2 Skurvogne, toilet og bad - leje 8 mdr 2.248,90 17.991
1.3
Tårnkran Krøll K 200 opstilling og nedtagning
1 stk 113.569,25 113.569
1.4 Tårnkran Krøll K 200 leje + driftsmidler 1.050 h 601,58 631.659
Byggepladsindretning i alt 1.078.065
2 Jordarbejde
Udgravning af byggegrube og oplægning i
2.1
depot
6.199 m 3 28,14 174.470
2.2 Opfyldning mellem kælderfundamenter 167 m 3 38,74 6.469
2.3 Opfyldning omkring kælder 2.317 m 3 38,12 88.321
2.4
Udgravning af fundamentsrender og oplægning
i depot
232 m 3 38,74 8.987
2.5
Udgravning til terrændæk og oplægning i
depot
231 m 3 38,74 8.948
2.6 Planering 5.077 m 3 37,16 188.677
Jordarbejde i alt 475.873
3 Funderingsarbejde
3.1 Pælearbejde:
3.1.1 Anstilling og afrigning af pælerambuk 1 stk 14.617,82 14.618
3.1.2 Pæleramning byggegrube 64 stk 2.867,34 183.510
3.1.3 Pæledykning byggegrube 64 stk 103,62 6.632
3.1.4 Pælekapning byggegrube 64 stk 177,66 11.370
3.1.5 Pæleramning resterende del af bygning 311 stk 6.915,36 2.150.675
3.1.6 Pælekapning resterende del af bygning 311 stk 177,66 55.253
3.2 Spunsarbejde:
3.2.1 Anstilling og afrigning af rambukke 2 stk 14.617,82 29.236
3.2.2 Spunsvæg ramning 160 m 7.386,50 1.181.840
Funderingsarbejde i alt 3.633.134
4 Forskallingsarbejde
4.1 Forskalling til kælderfundament 145 m 2 221,52 32.120
4.2 Udsparingskasser til nederste kældergulv 1.250 m 2 174,29 217.862
4.3 Rasterforskalling til kældervæg 2.450 m 2 123,69 303.039
4.4 Udsparringskasser til kældervæg 136 stk 174,29 23.703
4.5 Forskalling til terrændæk 364 m 2 221,52 80.632
Forskallingsarbejde i alt 657.356
5 Armeringsarbejde
5.1 Længdearmering i kælderfundament 1.835 kg 14,90 27.340
5.2
Forskydningsarmering i konsol i kælderfundament
358 kg 17,37 6.219
5.3
Freyssinnet wirekabler til nederste kældergulv
7.749 kg 45,82 355.057
125

8 Udførelse Likviditetsundersøgelse
5.4 Spaltearmering ved spændkabler 533 kg 14,90 7.941
5.5
Forskydningsarmering i støttefod til ydermur
358 kg 17,37 6.219
5.6 Armeringsnet i øverste kældergulv 732 m 2 40,54 29.673
5.7 Armeringsnet i terrændæk 1.223 m 2 71,29 87.165
5.8 Randarmering til elementer 15.317 kg 14,90 228.207
5.9 Fugearmering til elementer 3.150 kg 17,37 54.724
5.10 Trækarmering over vægelementer 4.480 kg 14,90 66.747
5.11 Armering omkring trappe- og elevatorskakte 5.225 kg 14,90 77. 847
6 Betonarbejde
126
Armeringsarbejde i alt 947.140
6.1 Kælderfundament, aggressiv miljø 134 m 3 1.585,47 212.453
6.2 Nederste kældergulv, aggressiv miljø 357 m 3 1.585,47 566.013
6.3 Øverste kældergulv, aggressiv miljø 73 m 3 1.585,47 115.739
6.4 Kældervæg, aggressiv miljø 252 m 3 1.585,47 399.539
6.5 Terrændæk, ekstra aggressiv miljø 365 m 3 1.731,65 632.052
Betonarbejde i alt 1.925.797
7 Montagearbejde
7.1 Vægelementer inkl. fragt og montage 10.328 m 2 828,72 8.558.587
7.2 Huldækelementer inkl. fragt og montage 12.402 m 2 606,08 7.516.573
Montagearbejde i alt 16.075.160
Råhusarbejde i alt 24.792.524
Den beregnede pris på ca. 25 mio. er eksklusiv moms. Det bemærkes, at der ikke er medtaget priser
til byggemodning, som omfatter nedrivning og rydning af beplantning, kloakering. el, osv. Der er
ikke medregnet priser for el, hvilket det er forudsat ikke at være en del af tilbudet. Der er ikke medregnet
priser til sociale ydelser til arbejdskraften samt andre omkostninger til drift af arbejdspladsen
end leje af kran og skurvogne. Der er medregnet udgifter til spændarmeringen i kælderkonstruktionen,
men ikke for de øvrige bærende dele af bygningen.
8.6 Likviditetsundersøgelse
I forbindelse med råhusentreprisen er der foretaget en likviditetsundersøgelse. Under byggeriet foregår
en strøm af transaktioner i form af indbetalinger fra bygherre og udbetalinger til lønninger, materialer,
materiel m.m. Likviditeten er derfor undersøgt under entreprisen, idet det ønskes skønnet,
hvor store finansieringsomkostninger der er forbundet med entreprisen.
For at undersøge likviditeten nærmere er der i bilag F.7 opstillet en fremgangsmåde til beregning af
kurverne i et finansieringsdiagram, hvor de løbende indbetalinger og udbetalinger sammenholdes for
at skabe et overblik over likviditeten. Finansieringsdiagrammet er vist på figur 111.

8 Udførelse Likviditetsundersøgelse
Millioner kr
30
25
20
15
10
5
0
-5
-10
-15
S1
S3
0 1 2 3 4 5
Tid [måned]
6 7 8 9 10
Figur 111: Finansieringsdiagram for byggeriet. S1 er omkostningssumkurven, S2 er udbetalingssumkurven, S3
er indtægtssumkurven, S4 er indbetalingssumkurven og F er finansieringskurven. Kurvernes betydning er
nærmere forklaret i bilag F.6.
Som det ses i figur 111 af finansieringskurven F, er der under stort set hele byggeriets forløb et likviditetsunderskud.
Underskuddet beregnes til gennemsnitligt at være 2,6 mio. pr. måned, hvilket
tænkes finansieret med et lån med en udlånsrente på 7 % p.a. Dette giver finansieringsomkostninger
på 121.300 kr. jf. bilag F.7
Finansieringsomkostningerne svarer til ca. 0,5 % af nettoprisen. Da der blev afsat 1 % til finansieringsomkostninger,
vurderes dette acceptabelt. Det ses ligeledes af finansieringskurven, at et lån på
10 mio. kr. bliver nødvendig, hvorfor en kassekredit af denne størrelse bør aftales med et pengeinstitut.
Der er ikke set nærmere på omkostningerne vedrørende oprettelse af en kassekredit.
S2
F
S4
127

Kildefortegnelse
KILDEFORTEGNELSE
[Ajos 2006]: Produktprogram for tårnkran K200
Ajos, 2006
http://www.ajos.dk/da/resources/taarnkran_k200/$File/Taarn%20K%20200%20D.pdf
Hentet den 9. maj 2006
[Arbejdstilsynet 2001]: Bekendtgørelse om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder
Arbejdstilsynet, 2001
http://www.at.dk/sw4837.asp?bPreview=true&bEdit=true&pre23-02-2004153049=1
Hentet den 19. maj 2006
[Bai 1993]: Lærebog i geoteknik, Bind 1
Werner Bai, 1993
Ingeniørhøjskolen, Horsens Teknikum
[Betonelement 2006]: Bæreevnetabeller for vægge og huldæk
Betonelement A/S, 2006
http://www.betonelement.dk
Hentet den 29. marts 2006
[Betonelement-foreningen 2006]: Betonelementer
Betonelement-foreningen, 2006
http://www.betonportal.dk
Hentet den 23. marts 2006
[Bolonius 2002]: Montagebyggeri - Skivebygningers stabilitet
Frits Bolonius, 2002
Instituttet for Bygningsteknik, Aalborg Universitet
[Bolonius 2005]: Brandteknisk dimensionering af bærende konstruktioner
Frits Bolonius, 2005
Instituttet for Bygningsteknik, Aalborg Universitet
ISSN: 1395-8232
2. udgave
[Borchersen og Larsen 1985]: Skivebygningers statik
Eigil Borchersen og Henning Larsen, 1985
Den polytekniske læreanstalt
[BR 95]: Bygningsreglement for erhvervs- og etagebyggeri (inkl. tillæg 1-14)
Erhvervs- og byggestyrelsen, 2006
http://www.ebst.dk/BR95_12/0/54/0
Hentet den 9. maj 2006
[Bygbjerg 2005]: Brandsikring af byggeri
Henrik Bygbjerg, 2005
Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut
ISBN: 87-88961-73-7
1. udgave
[Byggeloven 1998]: Bekendtgørelse af byggelov
Erhvervs- og byggestyrelsen, 1998
http://www.retsinfo.dk/_GETDOCM_/ACCN/A19980045229-REGL
LBK nr. 452
Hentet d. 3. marts 2006
129

Kildefortegnelse
[Cement og beton 2002]: Cement og beton
Aalborg Portland, 2002
Aalborg Portland
17. udgave
[DGF 2005]: Funderingshåndbogen, DGF-Bulletin nr 18
Dansk Geoteknisk Forening, 2005
ISBN: 87-89833-16-3
[DS/INF 146 2003]: Robusthed – Baggrund og principper
Dansk Standard, 2003
[DS 409:1998]: Norm for sikkerhedsbestemmelser for konstruktioner
Dansk Standard, 1998
ICS: 91.080.01
2. udgave
DS projekt: 34201
[DS 410:1998]: Norm for last på konstruktioner
Dansk Standard, 1998
ICS: 91.080.01
4. udgave
DS projekt: 34221
[DS 411:1999]: Norm for betonkonstruktioner
Dansk Standard, 1999
ICS: 91.080.40
4. udgave
DS projekt: 34233
[DS 415:1998]: Norm for fundering
Dansk Standard, 1998
ICS: 93.020
4. udgave
[DS 436:1993]: Norm for dræning af bygværker mv.
Dansk Standard, 1993
DS-tryk
2. udgave
[EN1991-1-3:2002]: Europæisk lastnorm
Draft
Udleveret i undervisningen
[Erhvervs- og boligstyrelsen 2004]: Eksempelsamling om brandsikring af byggeri
Erhvervs- og boligstyrelsen, 2004
Byggecentrum
ISBN: 87-91340-36-5
1. udgave
[Fisker et al. 2004]: Anlægsteknik 1 - Materiel og udførelsesmetoder
Red. Søren Fisker, 2004
Polyteknisk forlag
ISBN: 87-502-0955-8
2. udgave
[Fisker et al. 2005]: Anlægsteknik 2 - Styring af byggeprocessen
Red. Søren Fisker, 2005
Polyteknisk forlag
ISBN: 87-502-0966-3
2. udgave
130

Kildefortegnelse
[Freyssinet 1999]: The C Range Post-tensioning System
Freyssinet, 1999
http://www.spaendbeton.dk/Files/Filer/Freyssinet-C-Range.pdf
Hentet den 8. maj 2006
[GEODAN 2004]: Geoteknisk rapport
GEODAN A/S, 2004
sag nr. 59436-56
[GEUS 2006]: Geologiske- og hydrologiske databaser - Jupiter
GEUS, 2006
http://www.geus.dk/
Hentet den 8. maj 2006
[Grundfos 2006]: Transportable lænsepumper
Grundfos A/S, 2006
http://net.grundfos.com/Appl/WebCAPS/LiteratureDetail?documentid=594&litlanguage=DAN&typecode=D
W000&appcode=null&pdfid=981&language=DAN
Hentet den 3. maj 2006
[Grønbech 2006]:
Grønbech og sønner A/S, 2006
http://www.g-s.dk/737
Hentet den 3. april 2006
[Harremoës et al. 2003]: Lærebog i geoteknik bind 1 og 2
Poul Harremoës,H. Moust Jacobsen og N. Krebs Ovesen, 2003
Polyteknisk forlag
ISBN: 87-502-0577-3 og 87-502-0768-7
5. og 4. udgave
[Herholdt et al. 1985]: Beton-Bogen
Aage D. Herholdt, Chr. F. P. Justesen, Palle Nepper-Christensen og Allan Nielsen, 1985
Aalborg Portland
ISBN: 87-980916-0-8
2. udgave
[Heshe et al. 2005]: Betonkonstruktioner - teori & udførelse
Gert Heshe, Aage Peter Jensen, Poul Kring Jakobsen og René Christensen, 2005
ISBN: 87-990589-0-1
4. udgave
[Jensen et al. 2005]: Bygningsberegninger efter DS 409 og DS 410
Bjarne Chr. Jensen og Svend Ole Hansen, 2005
Nyt Teknisk Forlag
ISBN: 87-571-2519-8
1. udgave
[KL 2006]: Kommunefakta, Aalborg Kommune
Kommunernes Landsforening, 2006
http://www2.netborger.dk/Kommunefakta/produkt/DinKommune/Resultat.aspx?kid=851;Aalborg&p=netbor
ger
Hentet den 20. april 2006
[Kloch 2002]: Noter vedrørende spændbeton
Søren Kloch, 2002
Instituttet for Bygningsteknik, Aalborg Universitet
[Krak 2006]:
Krak.dk, 2006
http://www.krak.dk
Hentet den 8. marts 2006
131

Kildefortegnelse
[Moust Jacobsen]: Kompendium i fundering
H. Moust Jacobsen
Instituttet for Vand, Jord og miljøteknik, Aalborg Universitet
[Nielsen 2006]: Vejledning i geoteknik
Benjaminn Nordahl Nielsen, 2006
[prEN 1991-1-4 2004]: Eurocode 1: Actions on structures - Generel actions - Part 1-4: Wind actions
European Commitee for Standardization, 2004
ICS: 91.010.30
Ref No: prEN 1991-1-4:2004: E, Final draft
[Silvan 2005]: Rådgivning på hjemmeside
Silvan, 2005
http://www.silvan.dk/silvan/d947gdsf.nsf/FS_NotesMain?OpenFrameSet&Frame=NotesBody&Src=%2Fsilv
an%2Fd947gdsf.nsf%2F34ee6f97be83a2c1c1256a52005c4642%2F4e29552f76a98701c125702200278017%
3FOpenDocument%26AutoFramed
Hentet den 9. maj 2006
[Spæncom 2006]: Bæreevnetabel PX 37/120
Spæncom, 2006
http://www.spaencom.dk/media/px37_120_ub.pdf
Hentet den 1. maj 2006
[Spændbeton]: Arbejdskurve for L12,5
Skandinavisk Spændbeton
Udleveret i undervisningen
[Stuhrs Brygge 2006]: Fra skibsværft til moderne business- og boligpark
TK Development, 2006
http://www.stuhrsbrygge.dk
Hentet den 2. marts 2006
[Sørensen 2006]: Undervisningsmateriale fra B6
John Dalsgaard Sørensen, 2006
[Teknisk Ståbi 2003]: Teknisk Ståbi
Red. Bjarne Chr. Jensen, 2003
Ingeniøren/Bøger
ISBN: 87571-2134-6
18. udgave
[Thelandersson 1987]: Analysis of thin-walled elastic beams
Sven Thelandersson, 1987
[V&S 2005a]: V&S Prisbog Anlæg Netto
V&S Byggedata, 2005
ISSN: 1601-7269
[V&S 2005b]: V&S Prisbog Husbygning Netto
V&S Byggedata, 2005
ISSN: 1601-7285
[Williams og Todd 2000]: Structures - theory and analysis
M. S. Williams og J. D. Todd, 2000
Palgrave Macmillan
ISBN: 0-333-67760-9
[Aalborg Kommune 2003]: Lokalplan 10-066
Aalborg Kommune, 2003
http://www.aalborg.dk/images/teknisk/B&M/PDF/PlanVis/stadark/lokalpla/gaeldene/10/10-066.pdf
Hentet den 13. februar 2006
132