diføt-nyt 81.vp - heerfordt.dk

More documents

Recommendations

Info

diføt nyt 81.2 forskellige smådyr og amøber, som man kender fra damme og gammelt blomstervand. Til den »langsomme« model er der mange kilder, fx englænderen Robert Brown som i 1880’erne beskrev hvordan encellede dyr opstår af planterester, eller hans landsmand Henry Charlton Bastian, der tidligere i samme århundrede iagttog hvordan bakterier blev dannet i frugter og grønsager, og sågar i sten og mineraler. Hos kanadieren Gaston Naessens, som først gjorde sig bemærket ved at konstruere et supereffektivt lysmikroskop, hedder bionerne somatider. Flere eksempler kan man finde i fx The Cancer Microbe, af den amerikanske læge Alan Cantwell. Blandt de videnskabsmænd, der har beskæftiget sig med livets opdukken »af sig selv«, er Antoine Béchamp (1816- 1908) en af de mest fremtrædende og mest uantastelige. Hans akademiske kvalifikationer vejede godt til (bl.a. professorater i medicinsk kemi, farmakologi, biokemi, fysik og toksikologi), han var en myreflittig forsker og medlem af det franske Videnskabernes Akademi. Han studerede i årevis de små, levende blærer, som han døbte mikrozymer, også hvordan de i forbindelse med sygdom udviklede sig til bakterier. Han havde det uheld at være samtidig med kemikeren og karrieremennesket Louis Pasteur, der ud over umådelige ambitioner besad et ægte talent for at sætte sig selv i scene, og som derfor også forstod at koge ufatteligt meget suppe på sine forholdsvis smalle videnskabelige indsigter. Pasteurs berømmelse voksede sig så stor, hans position blev så velbefæstet i det internationale samfund, at Akademiet end ikke ænsede, at hans sensa- 6 tionelle »opdagelse« af kimene på skallen af vindruer, og deres betydning for gæringsprocesserne, var gjort (og publiceret) af Béchamp 8 år tidligere. Det var ikke den eneste gang Pasteur kom til at låne lidt, og han hadede da også Béchamp inderligt. Han benyttede enhver lejlighed til at prøve at blokere og miskreditere Béchamps forskning – de »forbandede mikrozymer« skulle end ikke nævnes i Akademiets beretninger. Diskussionen om den spontane generation, der havde stået på siden Aristoteles’ dage, blev således pasteuriseret og mørkelagt, stort set med henvisning til at når han, Pasteur, ikke kunne se noget i sit mikroskop, var den eneste rimelige forklaring, at der ikke var noget at se. Ingen mislyde måtte skæmme det nye evangelium: al sygdom skyldtes udefra kommende, luftbårne sygdomskim – det gjaldt værdigheden som »den moderne lægevidenskabs fader«. Det er selvfølgelig forstemmende at den samme snæversynede dogmatik stadig uantastet kan stikke sit grimme hoved frem i vore dage, men alle videnskabsgrene har deres små ærgrelser. Fx har geologer måttet lære at leve med Lavoisiers 1700-tals lære om grundstoffernes uforanderlighed, og dermed »naturlige« transmutationers umulighed, til trods for at man næsten lige så længe har vidst, at grundstofsammensætningen i hele bjergkæder »spontant« kan ændres betydeligt, som det fx sker når granit forvitrer til gnejs. Max Planck var lige lovlig optimistisk da han mente at vide at »videnskaben går frem med store skridt, begravelse for begravelse«. Et kort signalement af livets opståen kunne lyde: »materialer, der nedbrydes i kontakt med væske eller fugtighed, om-
organiseres og bliver levende«. Som man kan se, står der meget omhyggeligt ingenting om den virkende faktor, men en sådan findes naturligvis – noget driver jo værket. Når det er blevet klart at man hverken kan finde forklaringen på livets funktioner i stoffets struktur eller tilfældets luner, er det samtidig klart at disse »selvorganiserende« funktioner, og deres fysiske fundament, vekselvirker med en ydre faktor, en energiform, der ikke er (aner)kendt af videnskaben. Og her begynder balladen for alvor. Erkendelsen af en sådan energi, eller »biologisk æter«, med ganske andre egenskaber end de mekanisk-entropiske energiformer vi ellers opererer med, har nemlig vidtrækkende konsekvenser. Ikke blot hvad biogenese angår: det berører hele vort verdensbillede, vender faktisk op og ned på det og giver et radikalt nyt syn på universets natur og stoffets oprindelse. Den læser, som endnu hænger på, skylder jeg måske en forklaring på at sådan en skråsikker, halvstuderet amatør overhovedet blander sig i eksotiske anliggender som biogenese. Hvordan skulle jeg, uden andre redskaber end en lokal variant af »sund fornuft« og »almen dannelse«, kunne sige noget væsentligt om et emne, der i vore dage dyrkes af højt uddannede specialister? Jeg kunne prøve at sige at livet er noget der angår os allesammen, og det er da ikke helt forkert. Eller jeg kunne henvise til anfald af clairvoyance, eller rørpost fra rumfolket, men sådan noget har jeg stadig til gode. Eller måske slå lidt mere på, at jeg som amatør kan flagre frit omkring i åndens rige, at jeg kan gå excentrisk og tværfagligt til værks og dyrke alle de afdøde genier jeg har lyst til, uden at be- diføt nyt 81.2 kymre mig om herskende dogmers eventuelle ukrænkelighed. Men hvis sandheden absolut skal frem, består min praktiske indsats stort set i at have efterabet de simple forsøg jeg har læst om, mange gange, altid med held. Og når dét nu er sluppet ud, kan jeg lige så godt gå til bekendelse og indrømme den virkelige grund til, at jeg tør være så stor i slaget: det er næsten alt for nemt altsammen, ikke meget mere risikabelt end karsedyrkning. Det er vist forlængst fremgået, at man hverken behøver at være specielt behændig, spidsfindig eller heldig før der sker ting og sager – enhver der kan passe et gasblus, dreje på en knap samt åbne og lukke en fryser må siges at have de nødvendige kvalifikationer. Måske er det bl.a. derfor, at ingen af de fagfolk, jeg undertiden har søgt at få i tale, har villet gøre sig den ulejlighed selv at undersøge hvordan det forholder sig: alle som én har de på forhånd vidst at det var noget enfoldigt, forvirret sludder, og dertil alt, alt for nemt. De har simpelthen været overkvalificerede. De omtalte forsøg kræver ikke dyrt legetøj, og stort set alting sker uden at man behøver at blande sig, men jeg kan alligevel ikke lade være med at forestille mig at professionelle mennesker kunne få tid, lyst og/eller selvtillid til at kigge naturen, det billige skidt, efter i sømmene, forhåbentlig af oprigtig nysgerrighed, eller i værste fald fordi jeg, eller andre af samme surdej, har formået at virke tilstrækkeligt irriterende og bedrevidende. 7
Page 1 and 2: diføtnyt Dansker bag nyt initiativ
Page 3 and 4: Biogenese: Balladen om livet Af Jes
Page 5: at stoffet altså bliver til gennem
Page 9 and 10: det sendt fra stationer i land med
Page 11 and 12: for yderligere detaljer må nøjes
Page 13 and 14: sion, og jeg mener oprigtigt, at ch
Page 15 and 16: 1 2 4 8 16 (f, f+f, f+f+f, f+f+f+f,
Page 17 and 18: indgår i klangbilledet og får en
Page 19 and 20: at det også på musikkens område
Page 21 and 22: ligesom også fra fraktalprogrammer
Page 23 and 24: NM: Kofi Annans besøg hos GIFNET v
Page 25 and 26: De fortrinsvis har mindre, decentra
Page 27 and 28: Snit i et MAHG-generatorrør, udvik
Page 29 and 30: Nicholas Møller, født 1955 i Danm
Page 31 and 32: Bastian er en fremragende foredrags

diføt-nyt 81.vp - heerfordt.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?