diføt-nyt 81.vp - heerfordt.dk
diføt-nyt 81.vp - heerfordt.dk
diføt-nyt 81.vp - heerfordt.dk
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>diføt</strong> <strong>nyt</strong> 81.2<br />
forskellige smådyr og amøber, som man<br />
kender fra damme og gammelt blomstervand.<br />
Til den »langsomme« model er der<br />
mange kilder, fx englænderen Robert<br />
Brown som i 1880’erne beskrev hvordan<br />
encellede dyr opstår af planterester, eller<br />
hans landsmand Henry Charlton Bastian,<br />
der tidligere i samme århundrede<br />
iagttog hvordan bakterier blev dannet i<br />
frugter og grønsager, og sågar i sten og<br />
mineraler. Hos kanadieren Gaston Naessens,<br />
som først gjorde sig bemærket ved<br />
at konstruere et supereffektivt lysmikroskop,<br />
hedder bionerne somatider. Flere<br />
eksempler kan man finde i fx The Cancer<br />
Microbe, af den amerikanske læge Alan<br />
Cantwell.<br />
Blandt de videnskabsmænd, der har<br />
beskæftiget sig med livets opdukken »af<br />
sig selv«, er Antoine Béchamp (1816-<br />
1908) en af de mest fremtrædende og<br />
mest uantastelige. Hans akademiske<br />
kvalifikationer vejede godt til (bl.a. professorater<br />
i medicinsk kemi, farmakologi,<br />
biokemi, fysik og toksikologi), han var<br />
en myreflittig forsker og medlem af det<br />
franske Videnskabernes Akademi. Han<br />
studerede i årevis de små, levende<br />
blærer, som han døbte mikrozymer, også<br />
hvordan de i forbindelse med sygdom<br />
udviklede sig til bakterier.<br />
Han havde det uheld at være samtidig<br />
med kemikeren og karrieremennesket<br />
Louis Pasteur, der ud over umådelige<br />
ambitioner besad et ægte talent for at<br />
sætte sig selv i scene, og som derfor også<br />
forstod at koge ufatteligt meget suppe på<br />
sine forholdsvis smalle videnskabelige<br />
indsigter. Pasteurs berømmelse voksede<br />
sig så stor, hans position blev så velbefæstet<br />
i det internationale samfund, at Akademiet<br />
end ikke ænsede, at hans sensa-<br />
6<br />
tionelle »opdagelse« af kimene på skallen<br />
af vindruer, og deres betydning for<br />
gæringsprocesserne, var gjort (og publiceret)<br />
af Béchamp 8 år tidligere. Det var<br />
ikke den eneste gang Pasteur kom til at<br />
låne lidt, og han hadede da også Béchamp<br />
inderligt. Han be<strong>nyt</strong>tede enhver<br />
lejlighed til at prøve at blokere og miskreditere<br />
Béchamps forskning – de »forbandede<br />
mikrozymer« skulle end ikke<br />
nævnes i Akademiets beretninger.<br />
Diskussionen om den spontane generation,<br />
der havde stået på siden Aristoteles’<br />
dage, blev således pasteuriseret og<br />
mørkelagt, stort set med henvisning til at<br />
når han, Pasteur, ikke kunne se noget i sit<br />
mikroskop, var den eneste rimelige forklaring,<br />
at der ikke var noget at se. Ingen<br />
mislyde måtte skæmme det nye evangelium:<br />
al sygdom skyldtes udefra kommende,<br />
luftbårne sygdomskim – det<br />
gjaldt værdigheden som »den moderne<br />
lægevidenskabs fader«.<br />
Det er selvfølgelig forstemmende at<br />
den samme snæversynede dogmatik stadig<br />
uantastet kan stikke sit grimme hoved<br />
frem i vore dage, men alle videnskabsgrene<br />
har deres små ærgrelser. Fx<br />
har geologer måttet lære at leve med<br />
Lavoisiers 1700-tals lære om grundstoffernes<br />
uforanderlighed, og dermed »naturlige«<br />
transmutationers umulighed, til<br />
trods for at man næsten lige så længe har<br />
vidst, at grundstofsammensætningen i<br />
hele bjergkæder »spontant« kan ændres<br />
betydeligt, som det fx sker når granit forvitrer<br />
til gnejs. Max Planck var lige lovlig<br />
optimistisk da han mente at vide at »videnskaben<br />
går frem med store skridt, begravelse<br />
for begravelse«.<br />
Et kort signalement af livets opståen<br />
kunne lyde: »materialer, der nedbrydes i<br />
kontakt med væske eller fugtighed, om-