diføt-nyt 81.vp - heerfordt.dk

More documents

Recommendations

Info

diføt nyt 81.2 takket være en lille undervandsbåd ved navn Alvin, og Discovery Channel har bragt en række udsendelser om emnet. Det første besøg fandt sted da vulkanen blot var få måneder gammel. Kameraet nærmede sig langsomt røghullet gennem en tæt sværm af hvide fnug, og kommen- tatoren oplyste at det drejede sig om hobe af bakterier. Da man kom tættere på, åbenbarede der sig et helt hierarki af levende organismer, et komplet samfund på et lillebitte område. I det evige mørke på 2,6 kilometers dybde, som i en oase midt i en livløs ørken der strækker sig hundreder af kilometer til alle sider, var der på få måneder opstået et selvregulerendebiologisk system, hvis enkelte led var stavnsbundne til smalle temperaturzoner. Nederst i systemet, i den rigtigt varme afdeling, vældede jern-svovlbakterier frem og gav næring til rejer og ukendte arter af fastsiddende, farvestrålende rørorme, og øverst i fødepyramiden stortrivedes blinde, hvide krabber og underlige fisk. Intet tyder på at dødsforagtende krabber med store madpakker gennemstrejfer havbundens endeløse vidder, i håbet om at finde frem til de få kubikmeter, som byder på varme, mad og par- 4 I reduktionismens troldspejl fremstår levende funktioner som et kompliceret samspil af fysiske egenskaber ved eksisterende, materielle strukturer, og man konkluderer at livet udspringer af stoffet. Imidlertid peger alle observationer på det stik modsatte, nemlig at det er eksisterende, levende funktioner der styrer, former og opbygger de fysiske strukturer (fx organer), som derefter udgør disse funktioners materielle fundament: at stoffet altså bliver til gennem livets aktiviteter. ringsmuligheder, før de omkommer. Så hvor er alle dyrene kommet fra? Under disse helt ekstreme forhold er der reelt kun to muligheder: enten har det nødvendige arvemateriale ligget parat i anvendelig form, eller også er livet opstået »spontant«, i kraft af lokale omstændigheder. Hvis »livets kim« allerede var tilstede, burde man et sted i omegnen kunne finde slumrende anlæg til krabber, rejer og rørorme, der kun savnede lidt varme og lidt mad for at blive til noget større. Det ville bestemt også være en god forklaring, men det er ikke tilfældet. Tilbage står at livet må være opstået på stedet – hvilket også betyder at forhåndenværende materiale er omorganiseret eller forvandlet, og/eller at nyt stof er opstået af »intet«. I reduktionismens troldspejl fremstår levende funktioner som et kompliceret samspil af fysiske egenskaber ved eksisterende, materielle strukturer, og man konkluderer at livet udspringer af stoffet. Imidlertid peger alle observationer på det stik modsatte, nemlig at det er eksisterende, levende funktioner der styrer, former og opbygger de fysiske strukturer (fx organer), som derefter udgør disse funktioners materielle fundament:
at stoffet altså bliver til gennem livets aktiviteter. Det er mere end vanskeligt at forklare, at udviklingen fra bakterier til krabber og fisk kunne foregå i løbet af nogle måneder. Men moderne forklaringsmodeller, som i sidste ende ikke kan pege på andre styrende principper end »tilfældet«, i skikkelse af forskellige grader af sandsynlighed, falder helt fra hinanden når organismer undersøges på celleniveau. At det er fuldstændigt umuligt at begrunde evolutionen, hurtig eller langsom, med mekanistiske argumenter, kan man til overflod se dokumenteret, fx i Michael J. Behes glimrende Darwin’s Black Box. I den sidste udsendelse jeg har set om North Nine udtalte en lidt forlegen videnskabsmand, at man ud fra observationerne måtte konkludere »at livets opståen havde et eller andet at gøre med høje temperaturer«, hvilket ikke er for meget sagt. Det er en oplagt anledning til at komme med den første opskrift: den hurtige og effektive måde at forvandle »dødt« stof til levende organismer. Man tager et eller andet nogenlunde uopløseligt, ikke alt for brændbart materiale, fx sand, kul, metalspåner, jord eller almindeligt skidt, i princippet ligegyldigt hvad, bare det ikke damper helt væk når det varmes op til hvidglødhede i nogle minutter, eller gerne en halv times tid. Dertil en væske, vand er selvfølgelig ideelt, som man kan koge, demineralisere, destillere, sterilisere, filtrere og autoklavere af hjertens lyst, indtil man kan stole på at alle »livskim« er helt og aldeles tilintetgjort. Man kan fremme processen yderligere ved at gøre vandet lidt basisk med et lille skvæt kaliumhydroxid e.l. (sand og vand er taknemmeligt at ar- diføt nyt 81.2 bejde med, hvis man skulle få lyst til at eksperimentere lidt). Fidusen består så i at man smider det glødende materiale i væsken. Straks derefter kan man i et almindeligt, kraftigt lysmikroskop iagttage hvordan væsken nu myldrer med bittesmå, blålige, bevægelige blærer uden kerne. Man kan uden besvær dyrke den ene generation efter den anden, og de formerer sig lystigt på agar, i bouillon eller andet, mens former og farver veksler med vækstmediet. Vil man drive udviklingen et skridt videre, til celler med kerne (og dermed arvemateriale), behøver man blot at fryse væsken ned og tø den op igen, hvilket vil medføre at blærerne uden videre samles og omorganiseres til forskellige encellede dyr, amøber, bakterier eller proteinflager. Man behøver ikke at arbejde så hysterisk sterilt, men det fremmer faktisk sagen, og har jo unægtelig en vis beviskraft. Den mest udførlige beskrivelse af den »hurtige« fremgangsmåde og forskellige dyrkningsmetoder finder man i Die Bione, af den feterede og forkætrede Wilhelm Reich. (Bioner var hans betegnelse for disse »livets mindste byggesten«). Biogenese foregår også under mindre dramatiske omstændigheder, blot lidt langsommere, fx ved henfald af plantemateriale i vand. Her kan man følge hele processen i et lysmikroskop, i alle faser: blærerne dannes i løbet af få dage (timer, hvis man koger eller autoklaverer materialet), og man kan direkte iagttage hvordan de aktivt løsner sig fra planteresterne, hvordan deres bevægelsesmønster udvikler sig, hvordan de efterhånden grupperer sig, omgives af fælles membraner og til sidst får skikkelse af 5
Page 1 and 2: diføtnyt Dansker bag nyt initiativ
Page 3: Biogenese: Balladen om livet Af Jes
Page 7 and 8: organiseres og bliver levende«. So
Page 9 and 10: det sendt fra stationer i land med
Page 11 and 12: for yderligere detaljer må nøjes
Page 13 and 14: sion, og jeg mener oprigtigt, at ch
Page 15 and 16: 1 2 4 8 16 (f, f+f, f+f+f, f+f+f+f,
Page 17 and 18: indgår i klangbilledet og får en
Page 19 and 20: at det også på musikkens område
Page 21 and 22: ligesom også fra fraktalprogrammer
Page 23 and 24: NM: Kofi Annans besøg hos GIFNET v
Page 25 and 26: De fortrinsvis har mindre, decentra
Page 27 and 28: Snit i et MAHG-generatorrør, udvik
Page 29 and 30: Nicholas Møller, født 1955 i Danm
Page 31 and 32: Bastian er en fremragende foredrags

diføt-nyt 81.vp - heerfordt.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?