diføt-nyt 81.vp - heerfordt.dk

More documents

Recommendations

Info

diføt nyt 81.2 (1,059463094359…), hvilket i tolv omgange fordobler frekvensen. Som musikken gradvist udviklede sig, med stadigt flere kromatiske bevægelser og altererede akkorder, var dette den indlysende løsning, men den gavner ikke nødvendigvis den store mængde musik, der er overleveret fra fx 1500- og 1600-tallet, da disse værker ikke hører hjemme i ligesvævende temperatur, og de i nutidig udgave altså ikke kan få deres oprindelige udtryk. Den ligesvævende temperatur forde- 16 1 2 3 1 - 2 1 - 3 2 - 3 Dif. Dif. 8 va ler smerten (ujævnt) på alle intervaller, så end ikke kvinter længere er rene og fri for svævninger. Alle andre tempererede skalaer udskiller og koncentrerer problemet: de fleste intervaller bliver rene, mens andre til gengæld bliver alvorligt skævvredne. Der er imidlertid endnu en måde at angribe problemet på, omend den, så vidt jeg ved, ikke explicit har været på tale, nemlig at proportionere trinene, så svævninger mellem skalatoner også selv er skalatoner, som naturligt
indgår i klangbilledet og får en harmonisk funktion (der kan være ønskelig eller det modsatte). Man kan forestille sig, at korsangere med øre for klang (eller for den sags skyld strygere eller blæsere), undertiden spontant finder et bestemt toneleje, så netop dette sker, specielt i ældre musik. Ligesom fornuften forlanger maksimal enkelhed af videnskabelige teorier, påskønner øret samklange der »går op«, som har en begribelig struktur. Strukturen skabes af den store mangfoldighed af kombinationstoner (summations- og differenstoner), der dannes af overlejrende partialtonesæt, og som udgør et hierarki af frekvenser, defineret ved at grundfrekvenser lægges sammen eller trækkes fra hinanden, i alle tænkelige grupper og kombinationer. Den mest hørbare kombinationstone er normalt differenstonen mellem to grundfrekvenser (under det hørbare område kaldes den stødtone eller svævning). Fx vil to sinustoner på hhv. 800 og 1000 Hz danne en differenstone på 200 Hz – to høje toner frembringer en dyb. I Europa har differenstoner været beskrevet siden 1700-tallet og er det grundlæggende princip, når bærebølger moduleres og afkodes i gammeldags radioteknik. (Jeg kan naturligvis ikke udelukke, at der engang har været foreslået en temperering, som er identisk med den jeg vil beskrive i det følgende, men eftersom den ligesvævende temperatur allerede var etableret da differenstoner opstod som begreb, har disse næppe kunnet være det styrende princip). I praksis (og uden at medregne summations- eller differenstoner mellem overtoner) vil 2 stemmer altså frembrin- diføt nyt 81.2 ge 3 toner, mens 3 stemmer danner 6 toner, 4 stemmer 10 toner, 8 stemmer 36 toner, 12 stemmer 78 toner, o.s.v. Indregner man de hørbare overtoner i hver stemme, bliver det samlede resultat, trods mange sammenfald, en meget kompleks affære. I ren stemning antager alle intervaller (undtagen primer og oktaver) hver især to eller flere forskellige værdier, alt efter hvilke skalatrin, der danner intervallet, og de repræsenteres derfor ved forskellige brøker, fx er nogle heltonetrin på 1/8 oktav og andre på 1/9, o.s.v. I ren stemning får hvert enkelt interval sit karakteristiske udtryk gennem naturlige, akustiske kombinationsmønstre, som øret bygger videre på, hvorimod den ligesvævende stemningstillempede relationer ikke på samme måde vekselvirker med høresansen. I ligesvævende temperatur vil samtlige kombinationstoner (bortset fra oktaver af grundfrekvenserne), nemlig uvægerligt ramme lidt ved siden af de harmoniske overtoner, hvorved de udviskes og giver klangfarven et interessant, sløret præg. Svundne tiders klangideal var mindre tilrøget, man søgte ublufærdigt universel harmoni og intim kontakt med kosmos, noget der kun opnås i ren stemning, når verden resonerer og svinger med. Skal en samklang klinge optimalt harmonisk, og det samlede netværk af mønstre, spundet af partialtoner og kombinationstoner, gå op i en højere enhed, være selvforstærkende og velstruktureret, uden kaotiserende islæt eller fejl i vævningen, skal skalatrinene proportioneres i moduler, så få og så store som muligt, således at så mange kombinationstoner som muligt, mellem alle 12 skalatoner, i 17
Page 1 and 2: diføtnyt Dansker bag nyt initiativ
Page 3 and 4: Biogenese: Balladen om livet Af Jes
Page 5 and 6: at stoffet altså bliver til gennem
Page 7 and 8: organiseres og bliver levende«. So
Page 9 and 10: det sendt fra stationer i land med
Page 11 and 12: for yderligere detaljer må nøjes
Page 13 and 14: sion, og jeg mener oprigtigt, at ch
Page 15: 1 2 4 8 16 (f, f+f, f+f+f, f+f+f+f,
Page 19 and 20: at det også på musikkens område
Page 21 and 22: ligesom også fra fraktalprogrammer
Page 23 and 24: NM: Kofi Annans besøg hos GIFNET v
Page 25 and 26: De fortrinsvis har mindre, decentra
Page 27 and 28: Snit i et MAHG-generatorrør, udvik
Page 29 and 30: Nicholas Møller, født 1955 i Danm
Page 31 and 32: Bastian er en fremragende foredrags

diføt-nyt 81.vp - heerfordt.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?