diføt-nyt 81.vp - heerfordt.dk

More documents

Recommendations

Info

Musikteori: Musik eller kaos Af Jesper Overgaard Jeg vil gerne knytte nogle bemærkninger til den artikel om chronomatik, der har været bragt i diføt nyt (nr. 79 og 80). Er man ikke fortrolig med akustik, musikteori og musikhistorie, kunne man opfatte chronomatik som nytænkning. Som artiklen punkt for punkt bekræfter, knytter den imidlertid direkte an til den allertidligste, kvintbaserede græske musikteori, komplet med Platons formaninger om at vogte sig for usædelige tonearter, (man kan i Politeia og Timaios fx læse hvorledes umådeholden afsyngning af doriske drikkeviser på forunderlig vis fører til drikfældighed og lediggang), og man genkender også pythagoræernes betagelse af urtallenes numerologiske ska- forklaring på de energier, der udveksledes ved tankevirksomheds, dyrs og bakteriers påvirkning af en plante. Dette koncept omfatter systemers »fjernpåvirkning« af hinanden – af andre kræfter end gravitation – f.eks. vha. protoner; og som en mulig forklaring på resultater af forsøg med telepati og psykokinese m.fl. har man bl.a. henvist til dette koncept. 7) Andre teknikker og modeller end her kort beskrevet kan naturligvis ikke udelukkes som forklaring på biokommunikation, men på baggrund af de her fremlagte oplysninger synes de fleste af de her beskrevne former for biokommunikation at kunne passe ind i skalarbølgemodellen. 12 berkraft. Jeg skal hverken anfægte fordelingen af faste fortegn i kvintcirklen eller underkende hvad der kan udledes af skrå streger på kvadreret papir, ligesom jeg bestemt også kan se det uheldige i en bevidsthedstilstand, hvor tabeller har udkonkurreret talent. Hvad artiklen i øvrigt antyder om systemets formåen, eller om det uansvarlige i at komponere alt for gangbare værker i C-dur eller G#-mol, forekommer mig mindre indlysende, og jeg skal derfor ikke prøve at vurdere hvor anvendelig chronomatik kunne være i forskellige sammenhænge. Imidlertid piner det mig lidt at se hvordan selve tonerækken undervejs bliver mere ubegribelig end frikadellens flugt over plankeværket. Der tages ingen smålige hensyn til toners fysiske dimen- Kilder 1) Blueprints of Immortality, Primary Perception, www.tillerfoundation.com. m.fl. 2) Psykisk forskning bag Jerntæppet, Strubes Forlag 1972 3) http://noosphere.princeton.edu/ og prof. Stanley Krippner, Saybrook Institute, Californien 4) raum&zeit, Special 1, diføt nyt. m.fl. 5) diføt nyt 60, 62, 63, Nyt Aspekt 37.4, www.futureworld.dk, www.geocities.com, www.k-meyl.de m.fl. 6) »Science and Human Transformation«, www.tillerfoundation.com, diføt nyt 78 7) www.physlink.com/education, www.tcm.phy.ac.uk Illustrationer: Nyt Aspekt, juli/aug. 2005
sion, og jeg mener oprigtigt, at chronomatikere i deres kamp for kulturens overlevelse ville have større glæde af et mindre specifikt og mere robust referencesystem, som fx den lille tabel. Med udgangspunkt i stemninger, skalaer og intervaller, samt den måde hvorpå toner og samklange bearbejdes af høresansen, vil jeg derfor skitsere nogle grundlæggende akustiske lovmæssigheder, der, i modsætning til den pythagoræiske tonelære, har det fortrin direkte at kunne relateres til naturlige, fysiske fænomener. Jeg vil prøve at fatte mig i korthed, og læseren må derfor bære over med, at jeg ikke definerer den musikalske terminologi helt fra grunden, men kan man finde rundt på et musikinstrument, og kender man lidt til intervaller, er der nok ingen større mysterier. Først et par historiske forudsætninger og lidt om rene og tempererede skalaer, samt repræsentation af tonetrin: Den ligesvævende temperatur, man begyndte at tage i brug i 1700-tallet, og som nu er eneherskende inden for vestlig musik, er en stemning, der er naturlig for instrumenter som fx en guitar, hvor de samme bånd definerer længden af strenge af forskellig tonehøjde, og den er i praksis uundværlig i forbindelse med transposition og samspil mellem forskellige slags instrumenter, navnlig når der indgår tangentinstrumenter. Intet af dette spiller imidlertid nogen rolle i forbindelse med fx uakkompagneret korsang. Her er ingen bånd, ingen uforanderlige tonehøjder, og man kan derfor forvente, at akustiske lovmæssigheder kan have afgørende indflydelse på harmoniske strukturer. De ældste skalaer refererer til énstemmig vokal- eller instrumentalmusik, diføt nyt 81.2 hvor man i fravær af samklange vanskeligt kan anføre rent akustiske argumenter for at foretrække nogle tonehøjder frem for andre. I antikken var den fysiske reference for skalatoner først fløjter med huller i samme indbyrdes afstand, siden enten et monochord med lige brede bånd, hvor forholdene mellem strengelængder har dannet grundlag for teoretiseren, eller metalhamre, hvor man regnede på de indbyrdes vægtforhold. Fra første færd stod det klart, at tonehøjder (frekvenser) var omvendt proportionale med længden af luftsøjler eller strenge og vægten af hammerhoveder, men man har ikke baseret teorierne på et egentligt frekvensbegreb, da man jo ikke direkte kunne måle svingninger pr. tidsenhed. Havde det dengang været praktisk muligt at tage udgangspunkt i eksakte frekvensforhold (eller var det første monochord blevet inddelt i 48 bånd, i stedet for 32 – herom senere), ville man formodentlig forlængst have gennemskuet de akustiske lovmæssigheder og fysisk-matematiske relationer, der naturligt styrer samklange, og fået defineret de kromatiske skalatrin i overensstemmelse med disse, men sådan er det ikke gået. I stedet har de utallige indlæg i diskussionen om den »rette« skala, som verserede i mere end to tusinde år, almindeligvis haft rod i en eller anden form for talmystik. Pythagoræerne ville i deres præcise tetrakorder, som kirketonearterne bygger på, kun høre tale om 2 intervalstørrelser, defineret ved potenser af 2 og 3. Det lyder jo dejligt enkelt, men det lægger ikke desto mindre op til verdensfjerne abstraktioner, som når stabler af kvinter og oktaver forlader det hørbare område, eller man i tanken passerer den 243. overtone (retfærdigvis må det siges, at 13
Page 1 and 2: diføtnyt Dansker bag nyt initiativ
Page 3 and 4: Biogenese: Balladen om livet Af Jes
Page 5 and 6: at stoffet altså bliver til gennem
Page 7 and 8: organiseres og bliver levende«. So
Page 9 and 10: det sendt fra stationer i land med
Page 11: for yderligere detaljer må nøjes
Page 15 and 16: 1 2 4 8 16 (f, f+f, f+f+f, f+f+f+f,
Page 17 and 18: indgår i klangbilledet og får en
Page 19 and 20: at det også på musikkens område
Page 21 and 22: ligesom også fra fraktalprogrammer
Page 23 and 24: NM: Kofi Annans besøg hos GIFNET v
Page 25 and 26: De fortrinsvis har mindre, decentra
Page 27 and 28: Snit i et MAHG-generatorrør, udvik
Page 29 and 30: Nicholas Møller, født 1955 i Danm
Page 31 and 32: Bastian er en fremragende foredrags

diføt-nyt 81.vp - heerfordt.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?