2. år af bacheloruddannelsen - Paragraf

GORRISSEN FEDERSPIEL KIERKEGAARD 

2 

GORRISSEN FEDERSPIEL KIERKEGAARD er et af landets 

største - både nationalt og internationalt arbejdende - 

advokatfirmaer og beskæftiger godt 250 personer, hvoraf 

ca. halvdelen er jurister. 

Virksomheden drives – i dag og fremover – fra særdeles 

centralt placerede kontorer i København og Århus, og begge 

afdelinger er i stadig vækst. 

Vi lægger afgørende vægt på et højt fagligt, etisk og menneskeligt 

niveau, og vi stræber efter at fastholde og udbygge 

et godt og altid positivt arbejdsklima for alle medarbejdere. 

GORRISSEN FEDERSPIEL KIERKEGAARD’s REJSELE- 

GAT uddeles hvert år i form af en række legatportioner, 

hvis størrelse fastsættes i henhold til ansøgning og behov 

til brug for finansiering af ophold i udlandet med henblik 

på at henlægge en del af jurastudiet på et udenlandsk universitet. 

Læs mere om både rejselegatet, firmaet, vore arbejdsområder, 

fuldmægtiguddannelsen og diverse sociale 

samt sportslige aktiviteter på hjemmesiden. 

Kontaktpersoner i Gorrissen Federspiel Kierkegaard: 

advokat Jan-Erik Svensson i København, advokat Michael 

Meyer i Århus og adm. chef Allan Tolbøll i København. 

H.C. Andersens Boulevard 12 1553 København V 

Telefon 33 41 41 41 Fax 33 41 41 33 

Silkeborgvej 2 8000 Århus C 

Telefon 86 20 75 00 Fax 86 20 75 99 

E-mail gfk@gfklaw.dk 

Hjemmeside www.gfklaw.dk

Paragraf: 

Århus Universitet 

Bartholins Allé, bygn.341 

lokale 391 

8000 Århus C. 

Tlf.: 89421455 

E-mail: deadline@paragrafblad.dk 

Web: www.paragrafblad.dk 

Redaktion: 

Helene Nordborg Kiær, red. 

Casper S. Nielsen, IT-red. 

Tom Kaadtmann Buck, kasserer 

Jhin Lee 

Jesper Kjeldsen 

Jeff Jørgensen 

Rikke Licht Bøtcher 

Sandie Mikkelsen 

Martin Strandby Nielsen 

Anders Kluw 

Frederik Galmar 

Louise Hoeg 

Nina Månsson 

Mogens Toft 

Troels Kjersgaard 

Søren Kopp 

Morten Stakroge 

Rikke Rosenskjold 

Mette Hougaard 

Ane Clausen 

Veronica Nielsen 

Morten Wosylus 

Dennis B. Lange 

Layout: Casper S. Nielsen, Dennis B. 

Lange, Anders Kluw, Jhin Lee 

Billedbehandling: Morten Stakroge 

Fotos: Morten Stakroge, Troels Kjersgaard 

Distribution: Sandie Mikkelsen, m.fl. 

Annonce: Tom K. Buck, Søren Kopp 

Internet: Søren Kopp 

Oplag: 2300 eksemplarer 

Tryk: Juridiske Instituts Trykkeri, CS Grafisk 

Udgiver: Jurrådet 

Paragraf udkommer 8 gange om året. 

Bladet er åbent for alle typer indlæg fra 

studerende, lærere og TAP’ere. 

Materiale til Paragraf kan indleveres alle 

hverdage på Juridisk Ekspeditionskontor i 

bygn. 340 eller sendes til redaktionens 

emailadresse. 

Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed 

eller begavelse, der måtte fremkomme 

i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis 

af redaktionen. 

Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven. 

Paragraf takker Studienævnet og 

Jurrådets Fond for støtte til den fortsatte 

drift af bladet. 

Paragraf 

- livsstilsmagasin for jurister 

Her kan du læse om: 

KUK ..................................................................................... 5 

FC Jura ............................................................................... 6 

Eksamenssnyd ................................................................... 7 

Regatta 2004 ...................................................................... 9 

Nyt medlem i Jurrådet ...................................................... 10 

Badedyr diskriminerer jura ............................................... 11 

Årets Underviser - 2004...................................................... 14 

CSI Aarhus ......................................................................... 15 

Månedens Portræt ............................................................. 16 

Helmuth Nyborg og kvinderne.......................................... 18 

Stud. Jur. Tro på det! ......................................................... 20 

Handelshøjskolen .............................................................. 22 

Bag kulisserne på “Forsvar” ............................................ 25 

Vox Populi .......................................................................... 26 

S.O.S. - Jeg er startet selv ................................................ 27 

Zahles omsorg for retfærdighed ....................................... 28 

Næste Næste Næste deadline: deadline: 

deadline: 

September September 2004 

2004 

Forside: Bent Iversen, Årets Underviser 2004 

Foto: Morten Stakroge 

3

4 

ELSA IN THE SUN 

19.-22. August 

En unik mulighed 

Kombiner den danske sommer og sol med at skabe europæiske kontakter 

ELSA in the Sun er ELSA Danmarks årlige sommerlejr som har både et fagligt og 

socialt indhold. 

Hvert år er der deltagere fra bl.a. Norge, Sverige, Tyskland og Schweiz. 

Som deltager vil du få : 

- en introduktion til foreningen, dens struktur og dens kontakter 

til FN, EU og Røde Kors 

- et Kursus i kommunikations-/præsentationsteknik: 

hvor deltagerne lærer 

argumentationsteknikker og anvender dem i praksis 

- et Kursus i Kropssprog: undervisning i hvordan kropssproget 

underbygger/modsiger den mundtlige fremførelse og 

hvordan man lærer at kontrollere det. 

Da ELSA in the Sun i år finder sted ved Gedser, er det oplagt 

mulighed for at opleve Danmarks sydligste punkt. 

Pris: kun 375 kr. (inkl. Alle måltider, overnatning og undervisning) 

Hvor: Lytten, Krogedevej 1A, Gedesby, 4874 Gedser 

Tilmeldingsfrist: 30. juli (max. 35 deltagere) 

Kontaktperson: Naja Forman Jacobsen, 

najaforman@hotmail.com, elsaaarhus@hotmail.com, eller 

copenhagen@elsa.dk

Fremtid på dagpenge 

Lige nu er tiden, hvor det er sværest at være studerende. Solen er 

begyndt at skinne tarveligt meget udenfor, temperaturen er stigende 

og sommertøjet er fundet frem. 

Alligevel skal vi studerende tvinges til at sidde indenfor og trækkes 

med den blegnende kulør, den voksende “stolebagdel” og de flimrende 

bogstaver i bøgerne. Det kan føles voldsomt uretfærdigt, men 

sådan er det jo. Det er det, der åbenbart skal skabe vores karakter 

og vores disciplin og skal højne vores arbejdsmoral. Måske er selve 

semesteret planlagt efter, at det skal være så ulideligt som muligt at 

læse til eksamen, i et håb om at man skaber en rygrad af stål. 

Det er dog desværre svært at holde moralen oppe, når man læser i 

medierne om jobsituationen. Ifølge Politiken er ledigheden for 

akademikere fordoblet siden 2001. Og for os jurister ser det helt 

slemt ud, for her er ledigheden firedoblet siden 2001. Dengang var 

arbejdsløshed et ukendt fænomen hos jurister, hvorimod det nu er 

på alles læber. Politiken oplyser, at der er tale om ambitiøse unge 

studerende, der tager den slagne vej gennem systemet uden orlov, 

sabbatår, m.v. og som alligevel belønnes med at komme ud til en 

fremtid på dagpenge. De studerende gør således præcis, som 

regeringen opfordrer til, men lige lidt hjælper det. 

Regeringen, fagforeninger og arbejdsgiverforeninger er for tiden i 

gang med et storstilet projekt med at få 1000 nye jobs til de ledige 

akademikere. Kampagnen bliver stilet mod de unge ledige under 

30 år. Kampagnen begynder efter sommerferien. I mellemtiden kan 

det oplyses, at de studerende er begyndt at søge alternative steder 

hen, fx. har Grønland oplevet stigende søgning på akademikerjobs. 

Mange akademikere søger også stillinger, som slet ikke svarer til 

uddannelsesniveauet, fx. som kontorelever. 

Det er en trøst at høre, at man i regeringen er klar over problemet, 

som jo bliver smidt i ansigtet på de studerende hver eneste dag. Det 

kan være svært at tro på, at det denne gang skulle lykkes at vende 

arbejdsløshedskurven, men det er jo værd at håbe på. Frustrationen 

er stor, når man får afslag på afslag på ansøgninger og det kan være 

svært at holde humøret oppe, især i eksamensperioden. 

Sommeren nærmer sig, og den kan bruges til en tiltrængt pause fra 

arbejdsbekymringer, stress og læsning. Og i lyset af solen og ferien 

ser alt jo bedre ud. Vi har valgt at læse jura, og vi må jo blive ved med 

at tro på, at det er muligt at bruge uddannelsen bagefter. Det er, trods 

alt, ikke alle, der bliver arbejdsløse. Man må i større stil skabe sin 

egen karriere og søge alternative muligheder for at få et godt job 

senere. Og vi må sætte vores lid til, at politikere og erhvervslivet 

finder en løsning på problemet. 

Til de dimitterende skal der lyde et stort held og lykke fremover. 

Og til alle os andre… God sommer! 

Redaktør: 

Helene Nordborg Kiær 

hnk@paragrafblad.dk 

k 

u 

k 

5

6 

FC JURA 

Har fået nye spillertrøjer - bemærk navnene! 

www.fcjura.8k.com

Eksamenssnyd 

Mange taler om det, men hvad er egentlig konsekvensen af snyd til 

eksamen og hvor tit sker det? 

Hvem har ikke siddet før eller efter 

en eksamen og talt om mulighederne 

for at snyde og dermed også muligheden 

for at blive opdaget af de 

“kvikke og opmærksomme” vagter, 

der gerne findes i ethvert eksamenslokale? 

Hvad konsekvensen er, hvis 

man bliver opdaget, er der til gengæld 

ikke nogen, der ved eller taler så 

meget om – er det bortvisning fra 

studiet eller er det blot en løftet pegefinger? 

Flid, fedt og snyd 

Studievejledningen blev spurgt om 

deres erfaringer på området, men 

her var der ingen eksempler at hente. 

Det viste sig efterfølgende, at årsagen 

til dette var, at der faktisk ingen 

sager er om snyd på jura. Jørgen Albæk 

Jensen kunne kun fortælle om 

en enkelt episode i de 8 år han har 

haft posten som studieleder. Der var 

tale om 2 obligatoriske opgaver på 

2. år, der lignede hinanden lidt for 

meget. Der blev derfor indledt en undersøgelse, 

hvor de to forfattere blev 

forelagt problemet og bedt om en 

forklaring. Da deres forklaring virkede 

sandsynlig og der ikke var yderligere 

beviser, blev sagen afvist og opgaverne 

godkendt. Jørgen Albæk fortæller, 

at havde man konstateret, at 

de havde skrevet opgaverne sammen, 

ville konsekvensen højst 

sandsynlig have været, at opgaverne 

skulle skrives om. 

“Jeg mener dog ikke, vi har et problem 

her på jura, da vi har meget få 

hjemmeopgaver, hvor der reelt er en 

mulighed for at snyde. Problemet må 

være større på uddannelser med 

mange hjemmeopgaver” siger Jørgen 

Albæk. “Der er selvfølgelig specialerne, 

men der har aldrig været 

eksempler på snyd – dog enkelte 

tilfælde, hvor man gentagne gange 

har “glemt” at henvise til forfattere, 

men dette vil i de fleste tilfælde blot 

koste en karakter eller to.” 

Sanktioner 

Sanktionerne for snyd er svære at 

definere, da det klart kommer an på 

grovheden af det foretagne. Jørgen 

Albæk fortæller, at der kan blive tale 

om, at tage den pågældende eksamen 

om, eller hele semestret. Det er 

kun i meget grove og gennemtænkte 

tilfælde, at bortvisning fra studiet vil 

komme på tale. 

Problemet med snyd til eksamen ses 

altså ikke som et stort problem på 

jura, men om årsagen hertil er, at alle 

jurastuderende er samvittighedsfulde 

unge mennesker, eller om vi er 

utroligt udspekulerede og derfor ualmindelige 

gode til at snyde, må forblive 

uvist, da det – som forventet - 

ikke har været muligt, at få nogen til 

at udtale sig om deres eventuelle 

erfaringer hermed. 

Skribent: 

Mette Hougaard 

mh@paragrafblad.dk 

7

8 

Sommerdimission 2004 

Sommerdimission afholdes fredag d. 25/6 2004 kl. 14.00 i Universitetets Aula. 

Herefter er der reception i Stakladen med champagne og kransekage for alle gæster. 

Hele arrangementet slutter omkring kl. 17.00. 

Talerne vil i år være: 

Åbningstaler: Rektor Niels Chr. Sidenius 

Ekstern taler: Statsadvokat Peter Brøndt Jørgensen 

Intern taler: Professor, lic. Jur. Bent Iversen 

Dimittendtaler: Neia Vollstrup Pedersen 

Afgivelse af juristløfte v. Studieleder Jørgen Albæk-Jensen 

Billetsalget starter mandag d. 17. maj i Juridisk Bogformidling. Der kan købes 4 billetter 

pr. kandidat, inkl. kandidaten selv. 

Billetterne koster 85,- kr. pr. stk. 

Fra onsdag d. 16. juni til torsdag d. 24. juni sælges evt. overskydende billetter i Bogformidlingen 

– disse kan ikke reserveres, så “først til mølle” princippet gælder. De kandidater, 

der ikke har købt billet inden d. 16. juni kan ikke være sikker på at kunne komme med, da 

der er begrænsninger på antallet af gæster i Aulaen 

I forbindelse med køb af billet bedes kandidaterne skrive navn og adresse på en kuvert i 

Bogformidlingen, så et fællesbillede af kandidaterne kan sendes ud efter dimissionen. 

Dette sponsoreres af Jurrådets Fond og Juridisk Bogformidling som tak for god studietid. 

Fællesbilledet tages umiddelbart efter arrangementet i Aulaen. 

Det er meget vigtigt, at alle kandidater skriver sig på tilmeldingslisten i Juridisk Bogformidling, 

når billetter købes, da vi ikke har mulighed for, at få en kandidatliste fra instituttet. 

Vi har derfor kun tilmeldingslisten i Bogformidlingen til at vise, hvor mange kandidater, 

der dimitterer. 

Derfor er det også vigtigt, at hver kandidat på selve dagen tjekker, hvor man skal sidde i 

Aula’en, og derved sikrer, at ens navn er med. 

Spørgsmål kan rettes til Jurrådet på e-mail: jurraadet@hotmail.com

Regatta 2004 

Årets kapsejlads på Unisøen 

Så oprandt dagen endelig, hvor de 

flittige jurastuderende fik et tiltrængt 

break i en ellers eksamensfyldt hverdag. 

Solen skinnede og fuglene sang, 

en perfekt kulisse til en af årets begivenheder: 

Kapsejladsen. 

Arrangementet startede oprindeligt 

som en klassisk dyst mellem 2 hold 

a la Oxford og Cambridge, men udviklede 

sig hurtigt til en indædt fejde 

mellem Medicinernes festforening 

og vores egen JUS. I årets udgave 

var der hele 13 hold tilmeldt, heriblandt 

deltagere fra kræmmerskolen. 

En uheldig udvikling, der forhåbentlig 

ikke danner præcedens. 

Det store spørgsmål er ikke, hvem 

der vinder, det er afgjort på forhånd 

(medicinerne kan ikke lide overraskelser). 

Nææh, dét, der er spændende, 

er hvor kreative, fantasifulde 

og vovede de deltagende hold har 

været i deres udklædning. I år var der 

bl.a. en kamel som det store trækplaster. 

JUS havde dette år valgt en 

dualistisk tilgangsvinkel til arrangementet, 

hvilket manifesterede sig i en 

halvdel, der var udklædt som “Kejserens 

Nye Klæder” og en anden 

halvdel, der var udklædt som advokater, 

som i mistænkelig grad 

mindede om MIB. Især første halvdel 

vakte stor begejstring blandt de jurastuderende, 

som var mødt op i stor 

stil takket være det gode vejr. 

En typisk medicinstuderende 

Selve sejladsen forløb som den plejede, 

med en masse ture frem og 

tilbage over uni-søen og øldrikning 

på tid. Vores akademiske baggrund 

lader sig ikke fornægte. Det gik også 

som det plejede, UMBI snød, og JUS 

kom ikke i finalen, selvom de var klart 

bedst, så alt var ved det gamle. På 

trods af de ulige odds formåede JUS 

alligevel at blive diskvalificeret fra finalen, 

endda uden overhovedet at 

have deltaget. Et resultat, der kun kan 

give en masse “street credit” til vores 

kære JUS’ere. Alt i alt en god dag, 

der sent går i glemmebogen for dem 

der stadig havde hjerneceller i behold 

ved nattens udgang. JUS gjorde 

hvad de kunne: De kom! De så! De 

sejrede! I hvert fald i mine øjne. 5 svin 

til JUS, og et på gensyn til næste år, 

hvor vi helt sikkert vinder (eller noget…) 

1.årsstudenten “Kaj” i yndig 

sommerstil (Kaj’s rigtige navn er 

redaktionen bekendt) 

ADVOKATFIRMAET 

BØRGE NIELSEN 

UMBI sutter r.. 

Se flere billeder og video på Paragrafs 

hjemmeside: 

www.paragrafblad.dk 

Skribent: 

Tom K. Buck 

tkb@paragrafbladet.dk 

HASSERISVEJ 174 9000 AALBORG 

FAX 98 12 98 55 TELEFON 98 12 98 00 

Advokatfirmaet Børge Nielsen er et advokatfirma med 35 medarbejdere, 

heraf 14 jurister. Firmaet yder juridisk bistand til navnlig 

erhvervsvirksomheder, offentlige myndigheder samt realkredit- og 

pengeinstitutter. 

9

Nyt medlem i Jurrådet 

Til Jurrådsmøde 

Der er siden sidst sket en udskiftning 

af medlemmerne i Jurrådet. Det er 

således, at Nikolaj Stenberg har valgt 

at skifte forening. Han er blevet 

medlem af de Konservative Jurister i 

stedet for Alternative Jurister. Dette 

betyder, at han ikke længere kan 

sidde i Jurrådet på vegne af Alternative 

Jurister. Marie Borup er derfor blevet 

AJ’s nye medlem i Jurrådet. Udskiftningen 

betød dog også, at Jurrådet 

måtte finde en ny næstformand. 

Otto Gedionsen blev enstemmigt valgt 

til denne post. 

Kåring af årets underviser 

Jurrådet har afholdt arrangementet 

“Årets Underviser”. Dette var en stor 

succes, da der var deltagelse af 

mange studerende såvel som ansatte 

ved det Juridiske Institut. Jurrådet 

er utrolige glade for den store opbak- 

10 

ning. Derudover var der mange studerende, 

som havde givet sig tid til at 

afgive deres stemmer. Stemmeafgivelsen 

er jo en vigtig del af arrangementet. 

Når en god begrundelse 

oven i købet belønnes med et gavekort 

på 500 kr. til bogformidlingen, så 

er det nok værd, at bruge et par minutter 

på dette. 

Sommerdimission 

Da semesteret så småt går på hæld, 

betyder dette også, at det er tid for 

endnu en afholdelse af dimissionen. 

Dette foregår denne gang d. 25/6. Bag 

arrangementet ligger et utroligt arbejde 

i Jurrådet, for at alting skal klappe 

på dagen. Det meste af Jurrådets 

arbejde går derfor i denne tid med 

planlægning og udførelse af diverse 

opgaver bag arrangementet. Man har 

i forbindelse med dimissionen dis- 

Jo, Lisbeth er meget glad for at være her..! 

ESBJERG VARDE KOLDING HERNING VIBORG AALBORG 

Vores fuldmægtige bliver ret hurtigt meget 

engagerede i vores virksomhed! 

AALBORG ESBJERG HERNING VIBORG 

kuteret, hvor meget billetterne bør 

koste til et sådant arrangement. Man 

er i år blevet enige om, at 85 kr. pr. 

billet er en passende pris. For denne 

pris får man højtideligheden i aulaen 

og den efterfølgende reception i Stakladen, 

hvor der er sodavand, øl, 

champagne, kransekage og musik. 

Baggrunden for diskussionen er, at 

indkøbspriserne for diverse ting til 

arrangementet stiger som alt andet. 

Man er derfor nødt til også at lade 

billetprisen stige ind i mellem. 

Skribent: 


sm@paragrafblad.dk 

Advokatfirmaet Dahl, Koch & Boll yder 

kvalificeret rådgivning inden for alle 

juridiske arbejdsområder. Herudover har 

vi kompetence og ekspertise inden for en 

lang række specialområder. 

Vi sørger altid for, at vores fuldmægtige 

får en præcis, fokuseret, men også bred 

og alsidig uddannelse. 

Arbejdsmiljøet er uhøjtideligt, og der er 

aldrig mangel på afvekslende og udfordrende 

arbejdsopgaver. 

Se mere om Dahl, Koch & Boll på 

www.dkblaw.dk 

COPSØ A/S

Badedyr diskriminerer jura 

Paragraf lukker luften ud af universitetsbladet Delfinen, efter 

at vi har opdaget, det diskriminerer de jurastuderende 

Universitetsbladet Delfinen bragte i 

februar en artikel om kønsfordelingen 

på forskellige studier. Spændende, 

tænkte vi på Paragraf og læste 

begejstret videre i artiklen – i det 

mindste indtil vi nåede den noget 

chokerende opgørelse af kønsfordelingen 

på jura. 

Monoklen blev pudset en ekstra 

gang, da vi måtte sande, hvordan 

Delfinen diskret, men overbevisende, 

diskriminerer og fornægter jurastuderende 

i en grad, der får Saddam 

Hussein til at ligne en splattet hamster 

med røde dækspor tatoveret i 

pelsen. 

I opgørelsen over fordelingen af 

mænd og kvinder på jura angiver 

Delfinen 56 % kvinder og 34 % 

mænd. På Paragraf undrer vi os stadig 

seriøst over, hvor de sidste 10 

procent egentlig blev af i Flippers 

univers… 

Hvem er det, som dette ellers sympatiske 

badedyr – nu kendt som 

“Kill-finen” - ikke vil anerkende som 

hverken mænd eller kvinder? 

Er det homo’erne? Er det de blonde 

dollar-dåser i deres antisweater-stil? 

Eller er det – ja, det tredje køn? 

Som Nyrup vist sagde nogle gange: 

Vi ved det ikke. 

At undlade dem - at nægte deres eksistens 

- er ikke bare diskriminerende 

og i strid med al menneskeret. 

Det er super dårlig stil fra et badedyr. 

Men husk. På Paragraf er der plads 

til alle. Flipper, Hussein, homoer, dollar-dåser 

og ja, hvorfor ikke: Et tredje 

køn. Kom bare. Vi elsker de originale. 

De, der hverken er mænd eller 

kvinder. Vi ved, I er derude. 10 % af 

Jer. Kom endelig, nu eller senere. 

Skribent: 


jj@paragrafblad.dk 

Vores tegner har forsøgt at give et bud på, hvem de sidste 10 % kan være 

11

12 

DET JURIDISKE STUDIENÆVN 

Aarhus Universitet 

Bartholins Allé, bygning 340 


Tlf. 8942 1389 Fax. 8942 1373 

1. år af bacheloruddannelsen 

Endelig eksamensplan for 

sommereksamen 2004 

Dele af formueret: torsdag den 13. maj 2004 kl. 9.00 - 15.00 

Familie- og arveret: torsdag den 27. maj 2004 kl. 9.00 - 13.00 

Statsforfatningsret mdt.: perioden fra den 15. juni – 30. juni 2004 

2. år af bacheloruddannelsen 

Obligatorisk opgave: perioden fra den 24. maj – 8 juni 2004 

Retshistorie, alm.Retslære og retssoc.: tirsdag den 25. maj 2004 kl. 9.00 – 15.00 

Strafferet/straffeproces: mandag den 17. maj 2004 kl. 9.00 – 14.00 

Folke- og EU-ret, mdt.: perioden den 17. juni – 30. juni 2004 

3. år af bacheloruddannelsen 

Formueret 1: tirsdag den 1. juni 2004 kl. 9.00 – 15.00 

Formueret 2: torsdag den 3. juni 2004 kl. 9.00 – 15.00 

Forvaltningsret: onsdag den 9. juni 2004 kl. 9.00 – 15.00 

Forvaltningsret, mdt.: perioden den 2. juni – 4. juni 2004 

Forvaltningsret, mdt./statsk.stud. perioden den 2. juni – 8 juni 2004 

23. april 2004 

Hanne Jensen





Tlf. 8942 1389 Fax. 8942 1373 

Kandidatuddannelsen 

Endelig eksamensplan for 

sommereksamen 2004 

Finansieringsret torsdag den 13. maj 2004 kl. 9.00 – 12.00 

Skatteret 1: mandag den 7. juni 2004 kl. 9.00 – 14.00 

Civilproces: mandag den 24. maj 2004 kl. 9.00 – 13.00 

Regnskabslære og virksomhedsøkonomi fredag den 28. maj 2004 kl. 9.00 – 13.00 

Udskrift af nummerbrev til eksamen 

Fra og med denne eksamenstermin (sommereksamen 2004) skal du selv udskrive dit nummerbrev (med oplysninger 

om tid og sted og eksamensnummer) fra selvbetjeningen. Brevet er identisk med det, du plejer at få 

tilsendt fra Eksamensadministrationen ved Fakultetet. 

Eksamensnumrene vil først være tilgængelige, når eksamensplanlægningen er endeligt afsluttet. Dette kan først 

med sikkerhed siges at være ca. 1 uge før eksamen. Derfor anbefaler vi dig for en sikkerheds skyld at udskrive 

brevet ca. 1 uge før eksamen. På denne måde vil der stadig være god tid, i tilfælde af at der skulle opstå problemer. 

Hvis der er problemer skal du straks kontakte Eksamensadministrationen på Fakultetet. 

HUSK det er dit eget ansvar at kontrollere, at alle oplysninger fremgår af brevet. 

HUSK også at kontrollere om der er angivet eksamensnumre til eventuelle eksamener, der ligger senere. Hvis 

dette ikke er tilfældet, skal du huske at udskrive et nyt nummerbrev ca. en uge før den pågældende eksamen. 

Sådan gør du: 

Log dig ind på selvbetjeningen. 

Gå ind under “status for til- og afmelding”. 

Under de eksamener du er tilmeldt, er dine eksamensnumre angivet som link (understreget og i farve). Klik på 

nummeret og nummerbrevet kommer frem. Udskriv brevet. 

HUSK at medbringe brevet til eksamen på sædvanlig vis. 

Hvis du har spørgsmål eller problemer med at udskrive nummerbreve, er du altid velkommen til at kontakte: 

Berit Nielsen (Jura og Psykologi) 

e-mail: bn@adm.au.dk 

tel.: 8942 5461 

Med venlig hilsen, 

Eksamensadministrationen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 

13. maj 2004 

Hanne Jensen 

13

Årets Underviser - 2004 

Jurrådet kårede Bent Iversen som årets underviser 

Kåring af årets underviser 2004 

Jurrådet afholdte fredag d. 16/4 arrangementet 

“årets underviser”. 

Forud for afholdelsen af arrangementet, 

har de studerende haft mulighed 

for at stemme på den underviser, de 

synes er den bedste. Dette havde 

mange studerende i år benyttet sig 

af. Det er da også en fin lejlighed til 

at påvirke undervisningen på den 

måde, at man tilkendegiver overfor 

underviseren hvilken form for undervisning, 

der bør stræbes mod. Valget 

af årets underviser sker på baggrund 

af antal stemmer og indholdet af begrundelserne. 

Dette betyder, at man 

14 

Jurrådets formand overrækker 

beviset 

Bedste begrundelse 2004: 

Af Klaus Rasmussen 

Bent Iversen hyldes af Instituttet 

godt kan vinde, selvom man ikke har 

flest stemmer, hvis begrundelserne 

er gode. 

Udnævnelsen 

Titlen “årets underviser” gik i år til 

Bent Iversen, som underviser i formueret 

på 3. år. Dette skete på baggrund 

af, at Bent Iversen var den, der fik 

flest stemmer og alle begrundelserne 

var meget enige om, hvorfor han 

er en god underviser. Det er dog ikke 

kun de studerende, der sætter stor 

pris på Bent Iversens undervisning 

og måde at være på. Efter de studerendes 

hyldest med et bevis og en 

check til bogformidlingen, holdt 

Torsten Iversen en fin tale for Bent 

Iversen, hvor han tilkendegav, at også 

de andre undervisere og ansatte ved 

det juridiske institut er glade for, at 

Bent Iversen har valgt igen at undervise 

på jura. Det er nemlig således, 

at Bent Iversen tidligere har undervist 

på jura. Det er dog ikke kun un- 

derviseren, der hyldes. Der er også 

en præmie til den bedste begrundelse. 

Dette blev i år Klaus Rasmussen. 

Den bedste begrundelse findes 

ikke ved lodtrækning, men ved gennemlæsning 

af alle begrundelser, 

hvorefter man i Jurrådet i enighed finder 

en begrundelse, som skiller sig 

ud fra de andre på en positiv måde. 

Kæmpe opbakning 

Jurrådet er værter ved den officielle 

reception, hvor kåringen af underviseren 

finder sted. Meningen er, at undervisere 

og studerende i fællesskab 

skal hylde “Årets Underviser”. I 

år havde mange, såvel studerende 

som ansatte ved det juridiske institut, 

da også valgt at ligge vejen forbi. 

Det er positivt at se, at man kan samles 

om et sådan arrangement. 

Skribent: 


sm@paragrafblad.dk 

Aristoteles sagde engang “Al videnskab starter med forbavselse over, at tingene er som de er”. Dette 

udsagn passer godt på Bent Iversen, der har vakt de studerendes forbavselse over hvorledes juraen er, 

og han har formået, at formidle et meget komplekst område på en yderst berigende måde. At møde til 

Bent Iversens forelæsninger, er som at rejse ind i en problemfyldt verden, hvor alt kan løses med et smil. 

At se en person, der formår at videregive med så megen energi og et brændende ønske om at alle skal 

opleve i stedet for at memorere, er til stor inspiration. 

“En stor leder har intet behov for at føre an, 

for ham rækker det at vise retningen” 

Henry Miller 

Derfor fortjener Bent Iversen denne ære!

CSI Aarhus 

JUS havde inviteret på rundtur på Retsmedicinsk Institut 

En frisk forårsdag i april begav ca. 30 

jurastuderende sig over på den anden 

side af Randersvej til vores eget 

lille CSI. Retsmedicinsk Institut har 

hjemme i et lille ydmygt hus, men 

man skal ikke lade sig narre – her 

arbejder nogle af landets bedste retsmedicinere. 

Hvis man dør som følge 

af en forbrydelse, er det her man 

havner. 

Mord og vold 

Det, de fleste forbinder med et sted 

som Retsmedicinsk Institut, er vel 

opklaringen af diverse bestialske 

mord og andre ugerninger. Imidlertid 

fylder dette arbejde ikke meget i 

Retsmedicinsk Instituts hverdag – 

heldigvis, da det modsatte jo betyder, 

at der skal slås lidt flere mennesker 

ihjel i Jylland. 

Forestillingen om den glamourøse 

hverdag, hvor man opklarer den ene 

vanskelige forbrydelse efter den anden, 

kan man altså godt glemme. 

Retsmedicin har i det hele taget meget 

lidt at gøre med det man ser i 

amerikanske serier. 

Ved mistanke om en forbrydelse i 

forbindelse med et dødsfald, er det 

politiet der tilkalder Retsmedicinsk 

Institut. I samarbejde med Kriminalteknisk 

Afdeling vil de så sørge for 

indsamling og sikring af beviserne. 

Alle fodaftryk, dækspor, fingeraftryk og 

hvad der ellers måtte være, bliver analyseret 

af kriminalteknikerne, mens 

retsmedicinerne tager sig af afdøde. 

Også ved voldssager, voldtægter og 

misbrugssager benytter politiet sig 

af Retsmedicinsk Institut. Deres opgaver 

er de samme, som ved dødsfald, 

her er det bare sikring af spor 

på levende “kunder”. 

Derudover skal alle narkomaner obduceres, 

når de dør. Dette er lovbestemt, 

da man på denne måde kan 

holde øje med, hvilke stoffer der er i 

omløb, og hvor farlige, de er. 

Sektionsrummet 

“Her hjælper de døde de levende”, 

står der på latin over døren til sektionsrummet. 

Det er her inde, man 

foretager obduktionerne. Det er et 

lokale som dette, man altid ser på tv. 

Det virker dog hverken uhyggeligt el- 

ler skræmmende. Godt nok er der 

masser af stålborde med tilhørende 

afløb i gulvet og rundt omkring ligger 

der diverse knive, tænger og save, 

men her er “lyst og venligt”. 

Ved en obduktion går man meget 

metodisk frem, alt bliver undersøgt, 

således at man ikke overser noget, 

og der bliver taget prøver ud til en 

masse tests for bl.a. giftstoffer, alkohol 

og meget mere. Når undersøgelsen 

er færdig, bliver alle organerne 

lagt pænt på plads, og liget bliver 

syet sammen igen, således at 

også de pårørende kan holde til at 

se afdøde. 

Omhyggelighed er meget vigtig for 

retsmedicinerne, og intet bliver overladt 

til tilfældighederne. 

Et ben i fryseren 

I kælderen under Retsmedicinsk Institut 

ligger kølerummene og fryseren. 

Der er to kølerum i alt, og der er 

plads til ca. 20. Her ligger ligene inden 

de skal obduceres, med et 

klæde over og en lille seddel om 

tåen. I fryseren er der ikke nær så 

meget plads, men den er heller ikke 

beregnet på langtidsopbevaring – 

ikke af hele kroppe i hvert fald. For 

det meste ligger her amputerede 

legemsdele og venter på at blive hentet 

af deres retmæssige ejere. Man 

har f.eks. haft en helt højreben til at 

ligge i over 6 måneder. Ejeren havde 

anlagt en erstatningssag, og benet 

var et vigtigt bevis. 

Terror og katastrofer 

Retsmedicinsk Institut er også en del 

af det danske katastrofe-beredskab, 

som bl.a. bliver aktiveret ved store 

ulykker og i tilfælde af terror. Her vil 

det være deres opgave at holde styr 

på de omkomne og få dem identificeret. 

I den forbindelse har man en 

aftale med skøjtehallen om at opbevare 

alle ligene på isen, da man ikke 

selv har plads nok. Indtil har man nu 

kun været i udlandet for at hjælpe ved 

de store katastrofer, og for at tage 

hånd om eventuelle danske ofre. 

Alt i alt var det en lærerig tur rundt på 

Retsmedicin, der kastede et klarere 

lys over, hvad en retsmediciner laver 

i ellers fredelige lille Danmark. Selvom 

man kan have svært ved at se 

den umiddelbart faglige relevans ved 

sådan en udflugt, bør man dog ikke 

snyde sig selv for den næste år. 

Skribent: 

Anders Kluw 

ak@paragrafblad.dk 

15

En glad mand 

Månedens portræt af årets underviser – Bent Iversen 

“En glad og tilfreds mand”. Det er 

disse ord, Bent Iversen ville bruge til 

at karakterisere sig selv med. Og 

Bent Iversen har også al mulig grund 

til at være glad og tilfreds. Han er 

netop kåret til årets underviser 2004. 

Han underviser 3. års studerende i 

fagene pant og tinglysning. 

Det at undervise er meget vigtigt for 

Bent Iversen. “Jeg havde faktisk ikke 

regnet med, at jeg skulle ende som 

professor og underviser. Det var lidt 

tilfældigt. Jeg prøvede første gang at 

undervise, lige efter jeg var færdig på 

jurastudiet. Og det fængede mig altså 

meget. Faktisk er det sådan nu, at 

jeg føler mig hjemme foran 300 mennesker 

i et auditorium.” 

Det varmer 

Når mange nuværende studerende 

måske ikke kender Bent Iversen og 

16 

Diplomet, som Bent Iversen fik overrakt 

hans undervisning, skyldes det, at 

Bent Iversen kun har undervist i formueret 

siden februar i år. Han har før 

været ansat som underviser ved 

Århus Universitet, men det er helt 

tilbage i 1988. At Bent Iversen kun har 

undervist i så kort tid, gør det blot 

endnu flottere, at han 

allerede har fået titlen 

Årets Underviser. Bent 

Iversen udtaler: “Det 

betyder meget for mig 

at være kåret som 

Årets Underviser. Det 

er noget, jeg er meget 

glad for. Det varmer.” 

Bent Iversen vil dog 

ikke holde en festforelæsning 

eller lignende i forbindelse 

med titlen. Til det er han for beskeden. 

Til gengæld holder han talen 

til de dimitterende i år. 

“Alf Ross er mit 

store forbillede som 

underviser. Og jeg 

havde endda æren 

af at have ham på et 

mindre hold, da jeg 

selv studerede. Det 

var helt fantastisk” 

Den imaginære 

hund 

Mange vil nok betegne 

Bent Iversens 

undervisning som 

en god blanding af 

seriøs gennemgang 

af pensum 

kombineret med en 

lune og en humor, 

der får selv de 

sløveste til at spidse 

øren. Ifølge Bent 

skal det altid primært 

dreje sig om 

det faglige, men 

derfor kan det kedelige 

godt peppes lidt 

op. Som de fleste, 

der følger Bent Iversens 

undervisning, 

ved, bliver der ofte 

fremstillet eksempler 

ud fra hans 

egne omgivelser. 

F.eks. dukker der 

undertiden en mystisk 

hund op i eksemplerne. 

Bent må 

imidlertid skuffe ved 

at meddele, at det i 

den seneste tid ikke 

har været familiehunden Sofus, men 

derimod en ’imaginær’ hund, der har 

lagt hoved og hale til figuren. 

At være på 

Selvom Bent Iversen virkelig holder 

af at undervise, så er det hårdt arbej- 

de. Man er hele tiden på, 

når man står foran så 

mange studerende. Og 

da det er envejs-kommunikation 

er der ikke 

plads til megen tøven. 

Bent Iversen sammenligner 

situationen med at 

skulle holde festtalen til 

en konfirmation eller lignende. 

Dette giver folk 

lidt en idé om, hvor meget man føler 

sig “på”, og om hvor godt man skal 

være forberedt. Og alle, der blot har 

prøvet at sige goddag og velkommen 

til en større forsamling ved, hvor 

svært det kan være. På forelæsning 

er der tale om envejs-kommunikation 

til de mange studerende, men 

Bent mener alligevel, at han har et 

godt tag i de studerende. “Man kan 

godt mærke på de studerende, når 

de mister koncentrationen. Så er det, 

at man skal sætte ind med en 

sidebemærkning eller bevæge sig 

lidt ekstra rundt.” 

Trofast AGF fan 

Når man ikke møder Bent på Århus 

Universitet, så finder man ham i sommerhuset 

på Vestkysten i gang med 

at læse en ny bog. Bent Iversen udtaler, 

at der er noget dragende over 

Vestkysten, som han altid har holdt 

af, selvom han ikke stammer derfra. 

Måske finder du ham endda på Århus 

stadion, hvor han følger sit yndlingshold, 

smertensbarnet, AGF. Han 

oplyser, at han er trofast fan og ofte 

er at finde på stadion i weekenden. 

Selvom han forsøgte sig med i en 

periode at følge OB, da han boede i 

Odense, så blev det aldrig helt det 

samme som med AGF, og derfor er 

han glad for at være vendt tilbage til 

Århus.

Alf Ross er forbilledet 

Bent Iversen blev selv cand. jur. ved 

Københavns Universitet i 1964. Her 

oplevede han at blive undervist af 

selveste Alf Ross. “Han er mit store 

forbillede som underviser. Og jeg 

havde endda æren af 

at have ham på et mindre 

hold. Det var helt 

fantastisk. Han havde 

en evne til at fortælle 

bag om juraen og om 

de mekanismer, der fx. 

er i en retssag.” Det er 

ikke alle, der besidder 

evnen og talentet for at 

være en god underviser. 

Bent Iversen understreger 

også, at det 

kan være svært, idet 

ikke alt pensum er lige spændende. 

Derfor skal man finde på noget, der 

kan holde de studerende koncentrerede. 

“Undervisning skal være en blanding 

af indlæring og show. Det er en 

balancegang, hvor jeg mener at have 

fundet en god måde. Men det skal 

ikke være pjank, og man skal ikke 

bare stå og fortælle sjove historier. 

Der skal være en klar relevans til pensum.” 

Karrieren 

Efter tiden på Københavns Universitet 

har Bent Iversen været vidt omkring. 

Han begyndte sin karriere som dommerfuldmægtig 

i Ballerup og senere 

“Mange vil nok 

betegne Bent 

Iversens undervisning 

som en god blanding 

af seriøs gennemgang 

af pensum kombineret 

med en lune og en 

humor, der får selv de 

sløveste til at spidse 

øren.” 

som politifuldmægtig på bl.a. Bornholm. 

Herefter har juraen ført ham 

omkring Indenrigsministeriet, kontraktafdelingen 

hos A.P. Møller, og så 

en lang og god tid på Århus Universitet. 

Herefter fik han tilbudt et pro- 

fessorat ved Syddansk 

Universitet og 

vendte i 2003 tilbage 

til Århus. “Grunden til, 

at jeg vendte tilbage til 

Århus, var baseret på 

overvejelser om at arbejde 

med lidt mere 

avanceret jura. I 

Odense underviste 

jeg på H.A., H.D. og 

cand. merc.” 

Bent Iversen har 

udgivet flere bøger indenfor 

området den internationale erhvervsret. 

Han har bl.a. udgivet monografierne 

“Handelsagenten & eneforhandleren”, 

“International Handelsret” samt 

flere. Dertil kommer en lang række 

af fremstillinger, samt mange bøger, 

hvor Bent Iversen har været medforfatter. 

Bent Iversen har også planer om at 

indføre et kursusfag på Århus Universitet 

med titlen International Handelsret, 

hvilket han underviste i på 

Syddansk Universitet. 

Praktisk viden 

Bent har stadig stor kontakt til erhvervslivet, 

bl.a. gennem banker og 

advokater, der søger hans hjælp. 

Desuden fungerer han som voldgiftsdommer. 

“Det er vigtigt at følge 

med, for tingene ændrer sig. Juraen 

er ikke statisk, den er meget dynamisk. 

Jeg har lært, at man ikke kan 

undervise, med mindre man har 

været ude i praksis nu. Især er det 

vigtigt i et fag som tinglysning, at man 

har set, hvordan det faktisk foregår. 

Mit råd til andre må være, at man ikke 

går direkte fra eksamensbordet og 

ud at undervise selv. Det er vigtigt at 

lære noget om praksis”. 

En glad mand 

Efter mødet med Årets Underviser 

2004, Bent Iversen, er der kun tilbage 

at konstatere, at der her er tale om 

en mand med et utroligt stort engagement 

for sit fag og for sin undervisning. 

Og når man så af sine egne 

studerende bliver kåret som den bedste 

til det, man kan lide, så er der 

ikke andet at sige, end at der er al 

mulig grund til, at Bent Iversen er en 

glad og tilfreds mand. 

Skribent: 

Helene Nordborg Kiær 

hnk@paragrafblad.dk 

Det betyder meget, at blive valgt som årets underviser - det varmer 

17

Helmuth Nyborg og kvinderne 

Seriøse Jurister inviterede 20.april den berømte eller måske snarere 

berygtede psykologiprofessor Helmuth Nyborg til en paneldebat med to 

kvindelige kønsforskere. 

“Kvinder er 5 pct. dummere end 

mænd”, og “småt begavede mennesker 

bør ikke få børn”. Citater som 

disse - mere eller mindre korrekt 

gengivet af en sensationshungrende 

presse – har bragt psykologiprofessor 

Helmuth Nyborg på forsiden af 

landets aviser. Seriøse Jurister satte 

gang i ligestillingsdebatten på Juridisk 

Institut ved at invitere Nyborg til at 

diskutere med to kvindelige forskere 

og fortalere for ligestilling. Arrangementet 

i Juridisk Auditorium blev en 

stor succes og tiltrak mange jurastuderende, 

samt en del studerende fra 

andre institutter.. 

Skæv rekruttering 

Ordstyreren ved arrangementet, Jesper 

Jarl Fanø, overtog formandsposten 

i Seriøse Jurister i starten af 

året. Sammen med den resterende 

del af foreningens bestyrelse har han 

sat sig som mål at få kørt foreningen 

i stilling som den mest aktive studenterpolitiske 

forening for så vidt 

angår faglige arrangementer. Det 

lykkedes rigtig godt med denne paneldebat 

– og med op mod 100 

tilskuere er det er vist på tide at konkludere, 

at Seriøse Jurister er tilbage 

som den aktive forening på jura, vi 

kender. 

For at få emnet ligestilling belyst fra 

flere forskellige vinkler indledtes paneldebatten 

med oplæg fra kønsforskerne 

Kamma Langberg og Kirsten 

Gomard. De er begge ansat ved 

Aarhus Universitet, og de har hver 

især beskæftiget sig med ligestillings-problematikken 

i mange år. 

Kamma Langberg er økonom og var 

i hine tider meget engageret i kvindesagen. 

Hun præsenterede sin sammenligning 

af mandlige og kvindelige 

forskeres karrierevej på universitetet. 

Konklusionen er klar: Der er 

ansat flere mandlige end kvindelige 

forskere ved universitetet, og generelt 

avancerer mænd hurtige fra adjunkturer 

til lektorater end deres kvindelige 

kolleger. Herudover falder kvinder 

oftere fra den akademiske løbebane. 

18 

Mænd selvprofilerende 

Kirsten Gomards forskningsprojekt 

supplerede meget godt tallene, som 

Langberg præsenterede: Gomard 

havde fulgt og møjsommeligt nedfældet 

diskussioner mellem unge forskere 

på henholdsvis nordisk og 

kemi. Hun havde medbragt en del 

eksempler på, hvordan mænd i 

forhold til kvinder holder længere indlæg, 

tager færre forbehold i deres 

udmeldinger, profilerer sig selv mere 

Psykologiprofessor Helmuth Nyborg 

og er mere direkte over for andre deltagere. 

Kvinders indlæg indeholder 

derimod ofte forbehold, såsom “ikke 

også” eller “kan man så ikke også 

sige, at…”, hvorfor deres profil bliver 

mindre skarp, og det er denne ydmyge 

attitude, der ifølge Gomard er 

forklaringen på, at kvinder generelt 

klarer sig dårlige end mænd i den 

akademiske verden. Hertil kommer, 

at kvinder i mindre omfang end mænd 

slår ind på en akademisk løbebane, 

måske fordi de som studerende 

netværker mindre med undervisere 

på det institut, de er på, hvorfor forskervejen 

ikke synes nærliggende. 

Således opfordres de ikke af undervisere 

til at blive ph.d.-studerende. 

Den gale professor? 

Endelige trådte Helmuth Nyborg ind 

på scenen. Hans første slide i sin 

powerpoint-præsentation var forsiden 

fra et nummer i Ekstra Bladet i 

fjor med overskriften: “HAN ER GAL!” 

Efter Ekstra Bladets mening havde 

Nyborg endnu engang gjort sig herostratisk 

berømt, idet avisen kunne 

citere ham for at sige, at kvinder var 

væsentligt mindre intelligente end 

mænd. Nyborg indledte med at forklare, 

at der er forskel på mænd og 

kvinders hjerner, hvorfor det naturligvis 

er interessant at undersøge, 

om det afspejler sig i forskel på 

ydeevne. Herefter blev der redegjort 

for den såkaldte g-faktor, hvilket vil 

sige den samlede score, en person 

opnår i en række særlige tests. Gfaktoren 

skulle angiveligt være det 

bedste mål for menneskers intelligens, 

og ifølge Nyborg kan man ud 

fra en persons g-faktor give et ret 

præcist bud på, hvor langt en person 

karrieremæssigt kan nå. En middelmådig 

begavet person bliver således 

aldrig teoretisk fysiker eller nationalbankdirektør. 

Nyborg fremlagde resultaterne 

af sine undersøgelser af 

skolebørns g-faktor og kombinerede 

dem med udenlandske undersøgelser, 

som angiveligt var i tråd hermed. 

Konklusionen var, at der faktisk 

er flere kvinder, der har en g-faktor, 

som ligger over middel end mænd, 

men gruppen af de allerhøjest scorende 

personer i g-tests tæller 120 

mænd pr. kvinde. Nyborg tog flere forbehold 

i sin fremlæggelse: “Sådan 

ser tallene i undersøgelserne ud, 

men det er muligt jeg tager fejl, og får 

vi andre tal, må vi så forholde os til 

det…”. 

Nyborg præsenterede på saglig vis 

sin forskning og fremstod langt fra 

som gal, som medierne ellers havde 

udråbt ham til. Det er imidlertid ikke 

til at komme udenom, at der er blevet 

sat spørgsmålstegn ved hans forskning. 

Blandt andet kritiserede Aarhus 

Universitets praksisudvalg undersøgelsen 

af skolebørn for ikke at overholde 

god forskningsskik og viden-

skabelig praksis. En del af hans konklusioner 

byggede angiveligt på resultater, 

som ikke var offentliggjort, 

hvorfor det var umuligt for andre at 

tage stilling hertil. 

Fredelig paneldebat 

På trods af den ellers umiddelbare 

modsætning man kunne tro, der 

kunne være mellem parterne, foregik 

paneldebatten efter pausen i al 

fordragelighed. Der kom kun en enkelt 

kritisk bemærkning til Helmuth 

Nyborgs påståede brug af forældede 

tal fra Kamma Langberg, men dette 

var absolut ikke noget, der provokerede 

Nyborg. Han fremkom heller 

ikke selv med særligt provokerende 

udsagn. På spørgsmålet om, hvordan 

samfundet skulle opbygges 

svarede han naturligt, at “det var de 

dygtigste, der skulle lede samfundet 

Faktaboks 

Af Michel Engman 

Fakta om G-faktoren: 

Forskere som Nyborg forsøger at operationalisere intelligens gennem det såkaldte g-score-koncept. Den basale 

empiriske observation er, at folk, der eksempelvis er dygtige til at se mønstre i geometriske figurer, meget 

ofte også er dygtige til at lave et ord ud af nogle tilfældige bogstaver; dygtighed i en basal intellektuel disciplin 

ledsages som regel af dygtighed i andre intellektuelle discipliner. I praksis benytter man en række logiske og 

sproglige tests som en indikator for en persons g-faktor. Der kan angiveligt observeres en statistisk sammenhæng 

mellem niveauet for et barns estimerede g-faktor og dennes succes senere i livet m.h.t. fængselsophold, 

uddannelsesniveau, arbejdsløsheds- og skilsmisserate. 

www.kromannreumert.com 

– om det så var mænd eller kvinder”. 

Den store samling af kvindelige 

psykologistuderende, der omgav 

ham efter forelæsningen sluttede, 

tydede da heller ikke på, at forskeren 

har stødt kvindekønnet fra sig, om 

end heldet har svigtet ham i mødet 

med massemediernes maskine. 

KØBENHAVN ÅRHUS BRUXELLES LONDON 

SCANDINAVIAN LAW ALLIANCE 

VINGE KB, SVERIGE – KROMANN REUMERT, DANMARK 

THOMMESSEN KREFTING GREVE LUND AS, NORGE 

19

Stud.jur… Tro på det! 

Vi har sat os for at undersøge, hvornår man opnår status af at være 

rigtig jurastuderende med alt, hvad der dertil hører. 

Stud. Jur. er den vældig fine betegnelse, 

man får, når man påbegynder 

jurastudiet. Eller rettere sagt, vi troede, 

som glade modtagere af 

optagelsesbrevet i august, at vi nu 

var jurastuderende. Men, think again! 

Sådan forholder det sig ikke i virkeligheden. 

Som enhver 1.års havde vi 

lyst til at engagere os i vores studie. 

Med håb, vilje og gåpåmod søgte vi 

stillingen som tutorer for at kunne 

give de nye studerende en god start - 

big mistake. Dette blev mødt med 

sippede kommentarer og henkastede 

bemærkninger om, at man skal 

være en rigtig jurastuderende først! 

Vores spørgsmål blev derfor: Hvilke 

kriterier skal man opfylde for at blive 

budt velkommen i klubben? 

20 

Er I her næste år? 

Grædende gik vi hjem, og slog fortvivlet 

op i den juridiske ordbog for at 

få svar. Men lige lidt hjalp det. Vi begyndte 

derfor at lytte til de ældre studerende 

i håb om at få svar på vores 

spørgsmål. 

Studievejleder Søren Nørbæk udtaler: 

“Faktum er, I kan dumpe tre gange. 

Der er ingen der ved, om I er her til 

næste år.” Tusind tak, Søren! Et godt 

råd, når man er i gang med at læse 

til formueret. 

Ud fra dette kan vi dog konkludere, at 

en bestået 1. årsprøve må være udgangspunktet. 

Det skal dog i parentes 

nævnes, at det afgørende er, om 

du består din formueretseksamen. 

Skal man tro på dumpeprocenterne, 

er der 80 %, der ikke kan opfylde dette 

krav første gang. Der må derfor være 

andre måder. 

Vi fandt hurtigt ud af, at man for at 

være smart må kunne skrive kreditorbreve, 

så snart en medstuderende 

skylder 50 kr. eller derover. Ydermere 

tæller det at kunne bruge et juridisk 

sprog, selv i private sms’er. Man skal 

også kunne grine med på jurajokes 

og kommentarer, såsom “det holder 

ikke i retten” og kunne sige “jævnfør” 

med jævne mellemrum. Hvis du kære 

læser endnu ikke kan se det sjove 

i dette, bør du overveje at melde dig 

ud, for ellers får du svært ved at opfylde 

næste kriterie. Du skal formå at 

kunne score din tutor! Dette kriterie 

er skønt tabubelagt, traditionsrigt og 

burde ikke volde de store besværligheder, 

eftersom de fleste tilbyder sig 

som en glaseret gris på et sølvfad 

med æble i munden. 

De ældres respekt 

Videre til næste - vil du score nogle 

billige point, kan du melde dig som 

parkeringsvagt på læsesalen. Dog 

skal du huske, at pointene kun kan 

indkasseres, såfremt det gælder 

1.års studerende. Det er jo de ældres 

respekt, du er ude på at opnå. 

Et andet godt tip er, at du helst skal 

have et anstrengt forhold til Jus- bestyrelsesmedlemmerne,medmindre 

du selvfølgelig er en af de priviligerede, 

der formåede at slippe igennem 

nåleøjet ved generalforsamlingen(-erne). 

Derudover skal du også 

skifte dit livsstilsmagasin ud med 

Børsen, der henkastet kan ligge 

fremme på dit coffeetable! 

Møder du en dag en ældre studerende, 

og er du ikke i stand til at diskutere 

skatteret, vil et oplagt samtaleemne 

være Kromann Reumert. Så 

lover vi, at du har deres opmærksomhed 

i minimum 30 sek. Hvis du derudover 

i en bisætning tilføjer, at du 

dagen før var i stand til at argumentere 

dig frem i Nettokøen, vinder du 

ikke andet end RESPEKT! 

Absolut forbudt 

Hvilke faglige kvalifikationer du skal 

kunne besidde, ved vi endnu ikke, da

vi ikke selv er rigtige jurastuderende. 

Vi forbeholder os ret til at vende 

tilbage til dette efter bestået formueretseksamen. 

Der er dog ting, som du absolut ikke 

må give dig i kast med. Som hjælp 

forsøger vi derfor med en negativ afgrænsning: 

I selskab med rigtige 

jurastuderende kan det få fatale 

følger for dit fortsatte ry på studiet, hvis 

du afslører dit manglende kendskab 

til højesteretsdommere. I tilfælde 



TILMELDING TIL OMPRØVEN AUGUST 2004 

BACHELORUDDANNELSEN 

Tilmelding til omprøven i følgende fag: 

1. år:Dele af formueret 

Familie- og arveret 

Statsforfatningsret 

Ret og samfund 

2. år:Strafferet og straffeproces 

Obligatorisk opgave 

Folke- og EU-ret 

3. år:Formueret 1 

Formueret 2 

heraf kan et sødt smil redde mange 

situationer. I mangel af bedre, har du 

altid Kromann Reumert! 

Du må absolut heller ikke tro, at du 

kan erhverve beføjelser som følge af 

væsentlige kvalitetsmangler ved Jusfester, 

såsom varme øl og alkoholmangel 

i de fine cocktails (medmindre 

du kender én fra Kromann Reumert). 

Såfremt du ikke lever op til ovenstående 

kriterier og stadig har følel- 

sen af at være på prøve, skal du ikke 

være ked af det, da næsten alle “rigtige” 

jurastuderende har prøvet at 

dumpe på en eller anden måde. Det 

er ganske normalt. 

Held og lykke til eksamen! 

Af Ane Clausen & Veronica 

Nielsen 

finder sted i perioden 30. juni – 7. juli 2004 

på følgende web-adresse: https://www.au.dk/da/uddan/ 

Eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende tilmelding bedes rettet til Berit 

Nielsen, Eksamensadministrationen, Det samfundsvidenskabelige 

Fakultet, bygning 327. Tlf. 8942 5461 eller på e-mail adresse: 

bn@adm.au.dk 

NB: Du skal selv udskrive eksamensnummer fra selvbetjeningen. 

Vær opmærksom på at du kan tilmelde dig pc-eksamen i alle skriftlige 

eksaminer, hvor alle hjælpemidler er tilladt. Reglerne kan ses på 

følgende web-adresse: http://www.au.dk/da/56-05.htm 

HUSK! at studerende, som ønsker at søge om særlige eksamensvilkår, skal 

fremsende ansøgning herom til studienævnet senest samtidig med 

at tilmelding til den pågældende eksamen finder sted. 

13. maj 2004, Hanne jensen 

21

VALGFAG EFTERÅRSSEMESTRET 2004 

Børsret 

(Securities regulations) 

Kursusformål: At give den studerende et detaljeret 

kendskab til børsretten, omfattende den samlede regulering 

af udstedelse og omsætning af børsnoterede 

værdipapirer. Udgangspunktet for undervisningen er 

det børsnoterede selskab. 

Undervisningsform: Holdundervisning 

Eksamensform: Mundtlig eksamen 

Varighed: 40 timer 

Vægt: 10 ECTS-point 

Underviser: Paul Krüger Andersen m.fl. 

EU Environmental Law 

(EU miljøret) 

Aim of course: To give the students a thorough and 

profound understanding of EC environmental law as 

one of the newest branches of public law. The headlines 

of some of the major subjects that will be discussed 

in the course are: the nature and objectives of 

EC environmental law; the development and sources 

of EC environmental law; trade and environment; 

general legal norms applicable to transboundary environmental 

harms and specific regulations concerning 

nuisances in different sectors of the environment - 

preventive as well as conservative norms with respect 

to land use, water, air and waste. 

Type of course: Lectures, class discussions and student 

presentations 

Evaluation: Oral exam 

Duration: 40 hours 

ECTS-credits: 10 

Professor: Birgitte Egelund Olsen 

E-Commerce Law 

(E-handelsret) 

Aim of the course: The aim of this course is to make 

the student capable of identifying the legal problems 

arising in relation to the commercial usage of the 

Internet. Moreover the student must be able to iden- 

tify the law applicable in each situation and apply this 

to the specific legal problems. The course will focus on 

aspects of online contracting, consumer protection, 

intellectual property rights, advertising and marketing, 

taxation and jurisdiction and governing law. Where 

national law is applicable Danish law will be used as 

exemplification 

Type of Course: Lectures and discussions 

Evaluation: Oral exam 

Duration: 40 hours 


Professors: Penille W. Jensen and René F. Henschel 

Master Class i Juridisk Analyse 

(Master Class in Legal Analysis) 

Kursusformål: At udvikle de studerendes evner til at 

udføre juridisk analyse på højeste niveau, samt at 

indføre de studerende i forsknings- og formidlingsprocessen 

indenfor det juridiske fagområde. Den opstillede 

målsætning skal nås ved, at de studerende skriver 

en artikel med henblik på offentliggørelse inden for 

emnerne EU-ret, selskabsret eller børsret. Faget egner 

sig som forberedelse til kandidatafhandlingen. 

Undervisningen består af 3 dele. En del af undervisningen 

vil koncentrere sig om juridisk forskningsmetode, 

f.eks. kildesøgning og kildeanvendelse. En anden 

del af undervisningen er tilpasset artikelemnerne. Der 

22 

undervises blandt andet i problemstillingens baggrund, 

aktualitet og relevans. Tredje del af undervisningen 

består af vejledning, dels individuel vejledning, dels 

vejledning i klassen. 

Begrænset optag: Der optages kun 6 studerende på 

faget samt et begrænset antal ph.d.-studerende. Optag 

sker efter ansøgning til Juridisk Institut ved Handelshøjskolen. 

Undervisningsform: Foredrag og diskussioner 

Eksamensform: Skriftlig opgave i form af en artikel 

Varighed: Mødefrekvens aftales med de studerende 


Underviser: Karsten Engsig Sørensen, Mette Neville, 

Paul Krüger Andersen 

Responsumskrivning 

Kursusformål: Formålet er at give de studerende 

mulighed for at skrive et responsum, der relaterer sig 

til en konkret juridisk problemstilling. Juridisk Institut 

har en række kontakter med juridiske afdelinger i en 

række virksomheder, pengeinstitutter og offentlige 

myndigheder og advokater. Disse virksomheder m.v. 

stiller forskellige responsumopgaver. Til hvert responsum 

vil der bliver knyttet en intern vejleder samt en 

kontaktperson (ekstern vejleder) fra en deltagende 

virksomhed. 

Undervisningsform: Seminaret vil efter en generel 

introduktion blive indledt med et møde, hvor begge 

vejledere samt de studerende deltager, og hvor problemstillingerne 

bliver formuleret og materiale udleveret. 

Selve skrivningen på responsumet sker under 

vejledning af den interne vejleder, og kontakt til virksomheden 

vil kun ske i det omfang, det er nødvendigt 

at indhente yderligere oplysninger m.v. 

Eksamensform: Seminaret vil blive afsluttet med 

aflevering af en skriftlig redegørelse på mellem 10-20 

sider, som efterfølgende vil skulle fremlægges og diskuteres 

på et møde, hvor begge vejledere samt evt. 

øvrige repræsentanter fra virksomheden er til stede. 

Varighed: Se ovenfor 


Underviser: Karsten Engsig Sørensen, Jane Bolander, 

Mette Neville, Hans Henrik Edlund 

VALGFAG FORÅRSSEMESTRET 2005 

Arbejdsret (grundkursus) 

(Labour Law) 

Kursusformål: At lære deltagerne fagets væsentligste 

regler og bærende principper, dets systematik og 

metode samt vejene til retskilder uden for lærebogen. 

Kurset omfatter såvel ansættelsesretten som den 

kollektive arbejdsret. 

Undervisningsform: Forelæsninger, diskussioner og 

øvelser i praktisk sagsbehandling og kildesøgning 

Eksamensform: Skriftlig 

Varighed: Ca. 60 konfrontationstimer, forventeligt 

onsdag eftermiddag og torsdag morgen 


Underviser: Ole Hasselbalch 

Se også www.hha.dk/~ojh/

Børsret 

(Securities regulations) 

Kursusformål: At give den studerende et detaljeret 

kendskab til børsretten, omfattende den samlede regulering 

af udstedelse og omsætning af børsnoterede 

værdipapirer. Udgangspunktet for undervisningen er 

det børsnoterede selskab. 

Undervisningsform: Holdundervisning 


Varighed: 40 timer, forventeligt tirsdag formiddag 


Underviser: Paul Krüger Andersen m.fl. 

Fast ejendom 

(Real Property) 

Kursusformål: At give et indblik i de væsentligste 

juridiske og (i mindre omfang) økonomiske problemstillinger, 

der må tages stilling til i forbindelse med 

især erhvervsvirksomheders køb, salg og drift af fast 

ejendom såvel til egen brug som investeringsejendomme. 

Kurset omhandler især indgåelse og fortolkning 

af aftaler om overdragelse, ejendomsformidleres 

rolle, berigtigelse af handler, parternes misligholdelse, 

erhvervslejeloven, realkreditfinansiering, værdiansættelse, 

beskatning af indtægter og udgifter, afskrivning, 

avancebeskatning samt reglerne om moms på udlejning. 


caseforløb 

Eksamensform: Projektopgave med efterfølgende 

forsvar 

Varighed: 40 timer, forventeligt fredag formiddag 


Underviser: Hans Henrik Edlund 

International selskabsret 

(International Company Law) 

Kursusformål: At give indblik i hovedsystemerne i 

den internationale selskabsret. Der fokuseres på de 

selskabsretlige problemer, der opstår som følge at 

grænseoverskridende aktiviteter, f.eks. i form af koncerndannelse, 

virksomhedsovertagelse og joint ventures. 

Endvidere gennemgås EU-reglerne om det europæiske 

aktieselskab, direktiverne om fusion og nationalitets-skifte 

m.v. De grundlæggende elementer i den 

internationale corporate governance debat gennemgås. 


oplæg 

Eksamensform: Skriftlig opgave ud fra et fastlagt 

emne 



Underviser: Paul Krüger Andersen, Mette Neville 

International skatteret 

(International Tax Law) 

Kursusformål: At give studerende et indgående 

kendskab til den internationale skatterets mange problemstillinger. 

Den internationale skatteret har 3 dimensioner/regelsæt: 

1) Intern dansk udlandsskatteret, 

2) Dobbeltbeskatningsret og 3) EU-ret. Fagets vigtigste 

problemstilling er samspillet mellem disse 3 regelsæt. 

Undervisningsform: Forelæsninger, diskussioner 

Eksamensform: 4 timers skriftlig prøve 



Underviser: Aage Michelsen 

Tilmelding til kursusfag 

Tilmeldingsskema kan fås på Studieadministrationen, 

Handelshøjskolen i Århus. 

Tilmeldingsfrist 

Tilmelding til efterårsfag helst inden 1. juni 2004. 

Tilmelding til forårsfag helst inden 1. december 2004. 

Konkurrenceretlige emner 

(Competition Law) 

Kursusformål: At give de studerende et indblik og 

forståelse af de centrale konkurrenceretlige emner i 

EU. Faget omfatter en gennemgang af EF-traktatens 

art. 81 og 82, fusionskontrolforordningen, reglerne om 

statsstøtte, reguleringen af offentlige virksomheder 

samt udbudsdirektiverne. 

Undervisningsform: Studenterpræsentationer samt 

diskussion af en række spørgsmål og cases samt oversigtsforelæsninger. 

Eksamensform: Opgave over udleveret emne (max 

10 sider). 14 dage fra opgaveudlevering til aflevering 

Varighed: 40 timer, forventeligt placeret onsdag 

formiddag 


Underviser: Karsten Engsig Sørensen, m.fl. 

Selskabsskatteret 

(Company Tax Law) 

Kursusformål: At give de studerende et indgående 

kendskab til reglerne om beskatning af selskaber og 

dets deltagere. Selskabsskatteretten udgør en stadig 

vigtigere del af virksomhedernes liv og påvirker i stigende 

grad virksomhedernes likviditet, kapitaldannelsesmuligheder 

og forhold i øvrigt. Kendskab til 

selskabsskatteretten bliver derfor i stigende omfang 

afgørende for deltagere i virksomhedernes beslutningsproces. 

Undervisningsform: Forelæsninger og diskussioner 


Varighed: 40 timer, forventeligt tirsdag eftermiddag 


Underviser: Christian Homilius 

The Regulation of International Trade and 

the WTO 

(Reguleringen af international handel i WTO) 

Aim of the course: The course will give the student a 

knowledge and understanding of the contents and the 

consequences of the existing WTO agreements and the 

decisions from the Dispute Settlement Body 

concerning these agreements. Furthermore, the course 

will give the students an understanding of how the 

WTO-agreements differ from the similar regulation of 

trade found in the European Union, and how the WTO 

agreements affect the European Union. Some of the 

included topics are tariffs on goods and the most 

favoured nation principle; discrimination of goods and 

other restrictions; subsidies, countervailing duties and 

public procurement; trade in services (GATS) and 

trade-related intellectual property (TRIPs). 

Type of course: Lectures and class discussion 

Evaluation: an essay of 5 pages and oral exam 

Duration: 33 hours, expected to be placed Friday 

mornings 


Professors: Karsten Engsig Sørensen, Birgitte 

Egelund Olsen, Pernille Jessen and Tine Sommer 

Karakteroverførsel 

Efter beslutning i Det Juridiske Studienævn kan faget 

overføres til den juridiske kandidatuddannelse, men 

ikke eksamenskarakteren. Faget overføres efter afholdt 

eksamen som bestået/ikke bestået. Deltagere, 

der har bestået eksamen, vil få udleveret et eksamensbevis 

fra Handelshøjskolen i Århus, hvoraf den 

opnåede karakter vil fremgå. 

Øvrige regler og praktiske oplysninger er beskrevet 

nærmere på Handelshøjskolens hjemmeside på adressen: 

www.asb.dk 

23

Evne til at kombinere 

teori og praksis? Ja tak! 

Læserbrev 

På baggrund af en nylig artikel i JP 

Århus om, at Juridisk Institut åbner 

op for praktikophold i Danmark er 

studieleder Jørn Albæk citeret for følgende: 

“En uddannelse er noget man 

tager på universitetet, og hvis vi godskrev 

hele praktiktiden, ville det betyde 

en sænkning af det faglige 

niveau.” 

Der er formentlig ikke nogen, der kan 

indvende noget imod, at det er på 

universitetet, man tager sin uddannelse. 

Og der skal naturligvis være 

grænser for, hvor stor en del af uddannelsen 

man kan få godskrevet 

som praktik. Ikke desto mindre kan 

praktik dog være et rigtig godt supplement 

til det teoretiske indhold i 

24 

studiet 

Studierelevant praktik 

Enaf de vigtigste forudsætninger for 

en udbytterig praktikperiode er, at 

praktikken selvfølgelig skal være uddannelsesrelevant! 

Relevansen bør 

gennemgås og diskuteres af undervisere 

på universitetet i dialog med 

en praktikvejleder på arbejdspladsen, 

sådan som universitetets nye 

retningslinier foreskriver. På den 

måde vil man allerede på forhånd 

have klarlagt formål og hensigt med 

det konkrete praktikforløb. 

Samtidig er evnen til at kombinere 

teori og praksis en evne, der kraftigt 

efterspørges af aftagerne af de ny- 

Årskort Update !!! 

uddannede, ifølge DJØF-undersøgelser 

om arbejdsgivere. (Analyse 

af DJØF’ere på det private arbejdsmarked 

– 30.5-2002). Og hvordan 

kan man opøve de studerendes evne 

til det, hvis de ikke har haft muligheden 

for at afprøve deres teori i praksis? 

Ved at inkorporere muligheden for 

praktik i uddannelsesforløbet vil den 

kunne blive en naturligt sammenhængende 

del af studiet. Altså en 

berigelse af de studerendes kundskaber. 

Text: Dina Bloch, 

studenterrepræsentant i 

Bestyrelsen på Aarhus Universitet 

Har du et årskortnr., der starter før 1999, modtager du ikke længere automatisk Paragraf. 

Ønsker du stadig at modtage Paragraf, så henvend dig på vores kontor med navn og adresse. Så vil du blive 

tilføjet vores mail-liste. 

www.paragrafblad.dk 

Paragraf har nu fået vores eget domæne til vores hjemmeside. Her kan du finde tidligere numre og komme i 

kontakt med vores redaktion. Har du lyst til at se nogen af de billeder som ikke kom med i bladet, eller en masse 

video-klip fra nogle af Jura’s arrangementer, så kig ind på siden. 

Her kan du også aflevere artikler og indlæg, som du vil have med i Paragraf. 

Med venlig hilsen 

Paragraf-redaktionen

Bag kulisserne på “Forsvar” 

Et foredrag om Danmarks første “Court Room”-drama 

Onsdag d. 21. april 2004 åbnede 

Retskritisk Forum endnu engang 

dørene for et foredrag om brugen af 

jura i den virkelige verden. Denne 

gang var emnet TV2´s nyeste dramasatsning 

“Forsvar”. Drevet af udsigterne 

til gratis kage og sodavand, 

blandet med en hunger efter skandaløse 

afsløringer, mødte denne reporter 

op, til hvad der skulle vise sig 

at blive 2 ganske underholdende timer.To 

veloplagte talere og et lige så 

veloplagt publikum udgjorde rammerne 

om dette ganske interessante 

foredrag, der bl.a. kom til at dreje sig 

om jura, drama og licenskroner. 

Fra Stud. Jur. til dramachef 

Første taler var TV2´s dramachef 

Adam Price. Denne skulle berette om 

baggrunden for “Forsvar”, samt de 

overvejelser, der bliver gjort i forbindelse 

med produktionen. 

Interessant nok har Adam Price faktisk 

selv engang været Stud. Jur. ved 

Københavns Universitet. 

I løber af studiet gik det dog op for 

ham, at hans primære interesse lå i 

film og teater, og efter 3.år var det definitivt 

slut med juraen. 

Det er dog ganske givet, at bl.a. denne 

baggrund har været medvirkende til 

hans store engagement omkring projektet 

med serien “Forsvar”. 

Det oplagte Tv-drama 

For Adam Price er det helt klart, hvorfor 

advokat-serier som “L.A Law” og 

“Ally McBeal” er så populære: Retssager 

indeholder jo dramaer i sig 

selv! Der er altid en vinder og en taber, 

og tilsætter man yderligere nogle 

menneskelige følelser, 

så har man det perfekte 

Tv-drama. 

Da der endnu ikke var 

blevet produceret en 

advokat-serie i Danmark, var det derfor 

naturligt for TV2 at satse på denne 

genre. Price måtte dog indrømme – 

hvad seertallene også viser – at serien 

desværre ikke er blevet helt den 

succes TV2 havde forventet. 

Adam Price forklarede bl.a. dette med 

det faktum, at en sådan serie nødvendigvis 

måtte bevæge sig på et vist 

intellektuelt og akademisk plan, og 

Forsvar er faktisk et 

ganske stort hit rundt 

om i arresterne 

at man dermed går 

glip af en del “almindelige 

seere”. 

Ydermere lagde 

Price vægt på de 

økonomiske begrænsninger. 

I 

modsætning til det 

statsfinansierede 

DR, der nær-mest 

har uendelige midler 

(i hvert fald 

ifølge Price), var 

økonomien til stadighed 

en begrænsning 

for holdet 

bag “Forsvar”. 

Price påpegede 

dog, at selv om “Forsvar” ikke var blevet 

en ubetinget succes, så var det 

bestemt heller ikke nogen fiasko! 

Den “ægte” forsvarer 

Som et modstykke til Adam Prices 

meget positive omtale af serien, blev 

forsvarsadvokat Hans Kjellund bragt 

på banen. Hvor Adam Price mest af 

alt fokuserede på baggrunden for serien, 

tog Kjellund fat på det rent indholdsmæssige. 

Om end Kjellund 

nok ikke er den faste seer af serien, 

så havde han dog set adskillige afsnit, 

og ud fra dette var der visse indholdsmæssige 

fejl, han som “ægte” 

forsvarer ville påpege. 

Først måtte Kjellund dog give Price 

ret i, at serien bestemt ikke var nogen 

fiasko. Kjellund kunne således 

fortælle, at “Forsvar” skam var et 

meget stort hit rundt om i de danske 

arrester! 

Et af de væsentlige punkter Kjellund 

påpegede mht. seriens 

juridiske fejl, var 

den til tider grove fravigelse 

af Retsplejeloven. 

Han ville i hvert fald 

som forsvarer aldrig finde sig i den 

måde hvorpå retssagerne i “Forsvar” 

gennemføres: Anklageren stiller 

ledende spørgsmål, dommeren 

overtager nogle gange selve afhøringen 

og forsvarerne er generelt alt for 

passive! 

Ud over dette er der ifølge Kjellund 

en del fejl i antallet af henholdsvis 

dommere, domsmænd og jury, så- 

Adam Price og Hans Kjellund 

vel i seriens landsretssager som i 

højesteretssagerne. Denne fordeling 

stemmer således i ingen henseende 

overens med virkeligheden! 

Denne kritik kunne Adam Price jo kun 

give Hans Kjellund ret i, men han 

benyttede dog også lejligheden til at 

forklare en del af disse fejl. 

Drama Vs. Jura 

Ifølge Adam Price må man, i hvert fald 

med TV2´s budgetter, ofte gå på 

kompromis med virkeligheden, når 

man producerer en serie som “Forsvar”. 

Man kan ikke få både i pose og i sæk, 

og da størstedelen af TV2´s seere 

nok ikke har en juridisk baggrund, må 

man ofte tilpasse virkeligheden, så 

den passer bedre til seriens behov. 

Og Price måtte således konkludere, 

at når det nu engang er underholdning 

man vil sælge, så bliver dramatikken 

i sidste ende nødt til at veje 

tungere end juraen! 

Alt i alt var der således tale om endnu 

et vellykket arrangeret fra Retskritisk 

Forums side, og denne (snart 

faste) reporter vender ganske sikkert 

tilbage næste gang, der diskes op 

med gratis kage og interessante foredrag. 

Skribent: 

Morten Stakroge 

ms@paragrafblad.dk 

25

26 

VOX X POPULI 

POPULI 

I disse eksamenstider, hvor presset er ekstra stort på 1. års studerende, satte Paragraf sig for at finde ud af, hvad det 

egentlig er, der kendetegner en ægte jurastuderende. For er man egentlig rigtig jurastuderende som 1. års??? 

Christian, Anders og Martin, 1. år 

’Man er helt bestemt først en rigtig 

jurastuderende, når man har bestået 

1. årsprøven – det er helt klart en 

manddomsprøve.” Alle tre er helt 

enige om dette udsagn. Det er dog 

ikke sådan, at de betragter sig selv 

som 2. rangsstuderende, men de er 

alle enige om, at man først har bevist, 

at man kan noget, når man påbegynder 

undervisningen på 2. år 

efter sommerferien 

Sara Kaae, overbygningen 

’Når man er kommet så langt, at man 

sidder koncentreret med næsen dybt 

i bøgerne, og læser til eksamen, så 

er man en rigtig jurastuderende – og 

når ens lovsamling er blevet en integreret 

del af ens taske. Det er ikke 

sådan, at det er “bestået” / “ikke bestået”, 

der er det afgørende, derimod 

om man har holdt ud et helt år og har 

vist, at man har lyst til at gå her.’ 

Mikkel Andersen, overbygningen 

’Arh, jeg ved ikke rigtig, men man skal 

nok i hvert fald være blevet bachelor!!’ 

Det er bestemt ikke det ydre der 

tæller, designertøj gør det ikke i sig 

selv, der skal en meget målrettet studerende 

til. Hvis man har et studierelevant 

job, så er man rigtig godt 

på vej til at være en ægte jurastuderende.’ 

Styrelsesvalg 

Tekst og foto: Louise Hoeg 

Den 15. juni skal der være valg til Det Juridiske Studienævn og det 

nyoprettede Akademiske Råd ved Det Samfundsvidenskabelige 

Fakultet. 

Da de studenterpolitiske foreninger ikke ønsker at trætte de studerende med et valg i eksamensperioden, har vi 

besluttet os for at fordele de 5 pladser i Studienævnet og den ene i Akademisk Råd ved et fredsvalg. Med i overvejelserne 

er også, at der er tale om en kortere valgperiode end sædvanlig, da der vil være valg som normalt til 

november. 

Hvilke personer, der skal sidde i de omtalte nævn og råd, vides i skrivende stund ikke. 

AJ, KJ, MJ og SJ

S.O.S. – Jeg er 

startet selv 

På studiementor.dk kan du blive inspireret eller inspirere andre omkring 

din uddannelse. 

En ny hjemmeside for studerende på 

videregående uddannelser har set 

dagens lys. Her kan du lade dine 

egne erfaringer komme 

andre til gode, 

søge informationer eller 

støtte andre. Det 

kan ske igennem 

opslag på siden, ved 

at få en mentor eller 

måske selv blive men- 

På 

Studiementor.dk 

kan du søge 

efter en 

mentor. 

tor. Hjemmesiden er nemlig først og 

fremmest en side, hvor studerende 

kan søge efter en mentor eller selv 

blive mentor. Det kan være en fra dit 

eget studie eller en fra en hel andet 

studie, som du starter et samarbejde 

med. 

Jeg er startet selv… 

Siden henvender sig til studerende 

på alle stadier af studiet. Måske er 

du lige startet på dit studie, og synes 

det hele er lidt overrumplende med 

læseplanlægning, regler på studiet 

osv., eller måske trænger du bare til 

lidt moralsk opbakning. Det kan også 

være, du skal i gang med at skrive 

speciale, men ikke rigtig kan 

komme i gang eller er gået i stå. 

Så kunne du måske bruge en 

studiementor. En der selv er 

samme båd, hvor I kan diskutere 

de forskellige spørgsmål, 

eller en, der kan øse ud af sin 

erfaring. På studiementor.dk 

kan du søge efter en mentor. 

Du bestemmer selv 

Din mentor og dig bestemmer selv, 

hvordan I har lyst til at holde kontak- 

ten f.eks. pr. mail, telefon 

eller ved at mødes. I bestemmer 

selv, hvad 

emnet skal være, og I bestemmer 

selvfølgelig selv, 

hvornår I vil stoppe kontakten. 

Måske bliver udbyttet 

fagligt, måske består 

udbyttet mere i menneskelige kvali- 

Måske bliver udbyttet af mentorordningen en ny ven 

På hjemmesiden 

kan du hver 

tirsdag chatte 

online med andre 

studerende. 

fikationer eller måske får du en ny 

ven? I bestemmer selv… 

Erfaren kandidat 

Er du kandidat, kan du selv blive mentor. 

Du kan søge efter en mentee på 

hjemmesiden og herefter bestemmer 

du selv sammen med din mentee, 

hvad der skal ske. 

Bliver der problemer under samarbejdet, 

tilbyder studiementor.dk 

hjælp i form af online chat. 

Online chat 

På hjemmesiden kan du hver tirsdag 

chatte online med andre stude- 

rende. Så er mentorordningen 

ikke noget for dig, 

men går du alligevel og 

pusler med nogle ting, 

som dine studiekammerater 

ikke kan hjælpe 

dig med, kan du helt 

uforpligtende snakke 

med andre studerende. 

Startproblemer 

Selvom idéen er god, og det formentlig 

kunne være med til at 

forbedre studiemiljøet for mange, har 

hjemmesiden haft begrænset succes. 

Ud fra hjemmesidens nuværende 

opslag har meget få meldt 

sig som mentor. Måske skyldes det 

ukendskab – måske manglende interesse. 

Læs selv mere på 

www.studiementor.dk, 

hvor du også kan læse om, hvordan 

du kan hjælpe siden på vej ved at 

blive formidler af mentorordningen, 

eller ved at stå for at udbrede kendskabet 

på Jura til siden. 

Af: Rikke Licht Bøtcher 

27

Zahles omsorg for retfærdighed 

Anmeldelse af Henrik Zahle, Omsorg for retfærdighed, Essays om retlig 

praksis, Gyldendal. 

Det er ærlig tale og uden dissens – 

det er essayets natur. Det er Henrik 

Zahles personlige tanker om retlig 

praksis i Højesteret, som vi kan læse 

om i Omsorg for retfærdighed. 39 

Essays, der giver indsigt i de tanker, 

han som dommer i Højesteret 1999- 

2002 har gjort sig, men som vi ikke 

kan læse om i Ugeskriftet eller andre 

steder. Det er sjældent, dommere 

fra Højesteret gør sig den umage 

at dele deres tanker og indsigt 

med en bredere offentlig skare. 

Heldigvis gør Henrik Zahle det på god 

vis, når han fortæller, hvordan han 

som dommer har udøvet omsorg for 

retfærdigheden. 

For mange gentagelser 

Essayene bærer titler som: Barmhjertighed, 

Fejl og Kynisme. Og 

Præstationsangst, Magt og ikke 

mindst Retfærdighed. Der er i alt 39 

essays om abstrakte begreber, som 

han for det meste – men ikke altid – 

formår at puste liv i ved at drage os 

læsere ind i den virkelighed, han har 

oplevet som dommer. Det er ikke en 

fortløbende fortælling, hvor det ene 

essay afløser det andet i naturlig kronologisk 

følge. De er ordnet i alfabetisk 

rækkefølge, og har som den 

eneste fællesnævner, at de udtrykker 

forskellige aspekter af dommeres 

omsorg for retfærdigheden. Men det 

er forfriskende, utraditionelle anskuelser 

vel at mærke. Så gør det 

ikke så meget, at han springer frem 

og tilbage i tid, sted og juridiske eksempler 

og gentager sig selv nogle 

gange. For eksempel bliver pointen 

om, at dommere skal bevæge sig 

hele tiden – se sagen fra nye sider, 

turde vende tingene på hovedet, lade 

fantasien få plads - gentaget igen og 

igen, hvor der er anledning til det. 

Også til ikke-jurister 

Henrik Zahle er professor ved Københavns 

Universitet, men der er langt 

fra essayene til den traditionelle juridiske 

litteratur, han tidligere har 

begået. For eksempel Dansk Forfatningsret 

bind 1-3 (2001-03), EU og 

den danske grundlov (1998) samt 

Bevisret (1994). Essayene er skrevet 

til andre end jurister. Fordelen ved 

28 

det, er et mere ligefremt sprog, der 

giver en ubesværet læsning. Når han 

fortæller i jeg-form, griber han for alvor 

ikke bare min forståelse men 

også min indlevelse, og så bliver 

læsningen ikke blot interessant men 

også gribende, så jeg dårligt kan 

slippe bogen igen. Sådan er det desværre 

langt fra i alle essayene. 

Kulturen i Højesteret 

Lidt for mange steder bruger han 

meget energi på at forklare begreber 

og forhold, som jurister vil finde banale 

og formentlig gå let henover – 

og som virker ligegyldigt at få med. 

For eksempel når han i essayet Sag 

forklarer meget regulært, hvad en sag 

er og om dens forløb. Langt de fleste 

essays har heldigvis foruden en forklaring 

af forskellige retlige forhold 

en personlig refleksion og inddragelse 

af hans egen person og 

eksempler. Et af de spændende essays 

er Tilpasning, hvor han gør sig 

tanker om dét at indgå i en kultur og 

arbejdsgang i Højesteret. Essayet 

slutter han tankeværkkende af på følgende 

vis: 

De sider af faget eller arbejdet, som 

man har tilegnet sig, men som oprindelig 

vakte ubehag eller måske 

endda fremkaldte modsigelse, 

svinder ved hverdagens osmose ud 

af sjælen, og de tavse modforestillinger, 

der i begyndelsen måske 

sløres af en tilegnet kynisme, forsvinder 

med tiden helt. 

Selvretfærdige dommere 

I essayet Mod kommer vi omkring en 

kontrovers med en statsadvokat fra 

Henrik Zahles tid som byretsdommer. 

Der er rigeligt at tænke over i de 

mange essays, men vi skal lede 

længe efter dem, der for alvor bider 

sig fast, som for eksempel Selvretfærdighed. 

Her blev jeg grebet fra 

start til slut med følgende udgang at 

tænke over: 

Alle gode gange tre, jeg afbryder 

hende og prøver endnu en gang. Men 

de er trætte, de vil have sagen sluttet 

nu, Bruun har vist et møde i sit nævn 

i eftermiddag, de hører ikke efter, de 

har ikke fattet sagen, men de har for 

længst besluttet sig. Det er ikke altid 

retfærdigheden, der sejrer. 

Tanker om dissens 

I anmeldelsens første linje kunne du 

læse konstateringen, at essays i sin 

natur ikke levner plads til dissens. 

Ikke desto mindre byder Henrik Zahle 

selv på dissens – i form af et essay. 

Et af de bedre, hvor han giver et indblik 

i en diskussion forud for en dom. 

Han refererer fra sin tid i landsretten, 

hvor han på et tidspunkt blev mødt 

med en kollegas bemærkning, men 

henvendt til en anden kollega: 

“Har du det ikke som mig – der er 

dissenser, du forstår, og dissenser, du 

ikke forstår?” 

Henrik Zahle skriver i sit forord, at han 

med bogen vil forsøge at gøre op 

med den udbredte opfattelse blandt 

ikke-jurister om, at juraen er bastant, 

negativ og med urimelige barrierer, 

der blokerer for den ideelle løsning. 

Det gør han, men han giver også 

udtryk for, at dommere måske ikke 

altid drager den omsorg for retfærdighed, 

som han kunne ønske. I 1936 

blev dissenser gjort tilgængelige i 

dansk ret. Man ville, som Zahle citerer 

Steincke for at have udtrykt det i 

Folketingstidende i 1931, lukke op for 

Højesterets mørkekammer. Henrik 

Zahle har med Omsorg for Retfærdighed 

forsigtigt åbnet endnu en lem 

til mørkekammeret. Det kan kun anbefales 

at kigge ind. 

Skribent: 


jj@paragrafblad.dk

Van Helsing 

Instr.: Stephen Sommers 

Medv.: Hugh Jackman, Kate 

Beckinsale m.fl. 

Manden bag “Mumien” og ja, “Mumien 

Vender Tilbage” er på markedet 

igen med en ny eventyrfilm. Denne 

gang er det alle de østeuropæiske 

myter, der står for skud. I “Van Helsing” 

kan man således møde både 

varulve, Dr. Jekyll/Mr. Hyde, Dracula, 

Dr. Frankenstein og hans monster. 

Van Helsing er problemløser for et 

hemmeligt broderskab med basis i 

Vatikanstaten. Hver eneste gang et 

nyt monster hærger verden, bliver Van 

Helsing sendt ud for at effektuere en 

billig løsning. Denne gang er det altså 

Grev Dracula og hans kønne 

brude, der står for tur – og så skal vi 

ikke afsløre mere, for dette er næsten 

hele historien… 

Det vil være synd at sige, at der her er 

brugt tid og energi på at strikke en 

god historie sammen. Det virker 

mere som om, instruktøren har 

fokuseret på at få så mange forskellige 

monstre og uhyrer med som 

muligt. Det er gjort bedre i Dennis 

Jürgensens Freddy-serie, som 

mange sikkert har læst. 

Van Helsing er en eventyrfilm på godt 

og ondt. Filmen er proppet med flotte 

effekter, og der går ikke 5 minutter, 

uden at nogen slår noget ihjel. Desværre 

kan en film ikke overleve på 

effekter alene, og Van Helsing er i 

desperat underskud af handling. Jeg 

vil dog stadig anbefale at se filmen, 

især hvis man bare lige vil underholdes 

et par timer - den er nemlig 

rigtig flot lavet. 

Vi har at gøre med en rigtig popcornfilm, 

der egentlig ville egne sig bedre 

som computerspil! 

Af Anders Kluw 

Starsky & 

Hutch 

Instr.: Todd Philips 

Medv.: Ben Stiller, Owen 

Wilson, Snoop Dogg m.fl. 

I en verden hvor stramme skjorter og 

mikrofonhår ikke er skældsord, finder 

vi det ulige makkerpar Starsky og 

Hutch. 

Med andre ord er vi sat tilbage til de 

glade 70’ere, hvad det medfører af 

både godt og ondt. 

David Starsky (Ben Stiller) er politibetjent 

i Bay Citys farlige gader. Han 

går til sit job med en sjældent set 

ildhu, og han kan hele politihåndbogen 

udenad. Hans mor var korpsets 

bedste betjent, og over ham hviler 

hele tiden et pres for at leve op til 

hendes gerninger. 

Starsky parres med Ken Hutch (Owen 

Wilson), en politibetjent, der tager 

mere let på sit arbejde. “Hvad vi ikke 

når i dag, når vi måske en anden 

dag”, og er der for kedeligt i Bay City, 

går Hutch ikke af vejen for at lave lidt 

let kriminalitet selv. 

Starsky og Hutch får til opgave at opklare 

historiens hidtil største narkosag, 

og til dette får de hjælp af deres 

alvidende stikker Huggy Bear (Snoop 

Dogg). 

Der er således lagt op til det sædvanlige 

detektivdrama, som før er set 

i amerikanske film. Plottet i filmen 

byder således ikke på noget nyt, men 

til gengæld har filmen så meget andet 

at byde på. Hele filmen er gennemsyret 

af fed humor, hurtige biler 

og, sidst men ikke mindst, afklædte 

piger. Til sidstnævnte kategori hører 

en udfordrende Carmen Electra, 

hvilket jo ikke er så skidt endda. 

Alt i alt er Starsky & Hutch bestemt en 

seværdig film. Hvad der mangler i 

originalitet i historien, er der til 

gengæld så rigeligt af, når det kommer 

til at skabe et gennemført 70’er 

univers tilsat en god portion humor. 

Af Dennis B. Lange & Martin 

Strandby Nielsen 

Big Fish 

Instr.: Tim Burton 

Medv.: Ewan McGregor, 

Albert Finney, Jessica 

Lange 

Fra instruktøren af “Forrest Gump” 

kommer her en film om kærlighed, 

mistro og venskab. Tilsyneladende 

ganske almindelige emner, der bliver 

behandlet i snart hver eneste film. 

“Big Fish” er dog langt fra almindelig: 

Den er en fortælling om på en 

gang kæmper, hekse, siamesiske 

sangere og meget, meget mere. 

Hele sit liv har Will måtte lægge øre 

til sin fars eventyrlige fortællinger om, 

hvordan han sit liv igennem har oplevet 

de mest fantastiske ting. Faderen 

beretter bl.a. om, hvordan han 

som dreng så sin egen død i øjet på 

en heks, og om hvordan han med de 

bare næver har fanget den største fisk 

i den lokale sø (der, for at fuldende 

historien, selvfølgelig havde spist 

faderens vielsesring)! 

Igennem filmen bliver alle disse historier 

genfortalt i detaljerede flashbacks, 

hvor man følger den unge 

udgave af Will´s far (spillet af Ewan 

McGregor) gennem alle hans “eventyr”. 

Som voksen tror Will selvfølgelig 

ikke længere på faderens fantastiske 

historier, og er meget frustreret over 

ikke at kende noget som helst til faderens 

“rigtige” liv. I løbet af filmen skal 

det dog vise sig, at alle faderens historier 

måske ikke er så usande endda. 

Big Fish er som film meget svær 

at rubricere og i løbet af de 125 minutter 

filmen varer, hiver Tim Burton seernes 

følelsesregister igennem alt fra 

sukkersød kærlighed til isnende uhygge. 

Selv om dette kan virke en smule 

overvældende og forvirrende, formår 

Burton alligevel til sidst, i en lige så 

fantastisk og eventyrlig stil som faderens 

fortællinger, at samle alle filmens 

tråde i en overraskende afslutning. 

Som seer sidder man 

således tilbage med et lille smil på 

læben, og kan gå fra biografen med 

mange gode og alsidige indtryk på 

nethinden. 

Af Morten Stakroge 

29

Maj 

Maj 

- ELSA, kontortid hver dag fra 12.15-13 

- MJ, møde kl.16.15 på kontoret 

tirsdag d. 25.05.04 

- KJ, åbent kontor fra 14.30 

fredag d. 28.05.04 

Juni 

Juni 


fredag d. 04.06.04 

- FC JURA, hjemmekamp mod FC 

Kammeraterne på Møllevangsskolen kl. 

14.45 

lørdag d. 05.06.04 

- MJ, møde kl. 16.15 på kontoret 

tirsdag d. 08.06.04 


fredag d. 11.06.04 


fredag d. 18.06.04 

- MJ, møde kl. 16.15 på kontoret 

tirsdag d. 22.06.04 


fredag d. 25.06.04 

30 

Kalender 

- ELSA, kl. 17, sommerpicnic i parken. 

Tilmelding hos ELSA, 25 kr. 

- MJ, sommerafslutning 

onsdag d. 30.06.04 

Sommer 

Sommerfer 

Sommer er erien er ien 

- ELSA, sommercamp på Fyn. Tilmelding 

hos ELSA, 375 kr. 

19.08.04 - 22.08.04 

Kalenderpigen ønsker alle en 

rigtig dejlig sommerferie! 

af Louise Hoeg, 

kalenderpige 

kalenderkvinden@hotmail.com

MAGASINPOST B 

Bladnr. 57121 

Institutbladet Paragraf 


8000 Århus C 

32 

– Vi gør det nemt at have cykel! 

Claus Buhl flyer.indd 1 16/03/04 13:25:48

2. år af bacheloruddannelsen - Paragraf

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?