Udgave 10, november måned 2010 - Dansk Ejendomsmæglerforening

fast ejendom. for at sikre forbrugerne,
skal der alle de oplysninger og regler til,
som der er. men den forholdsvis store
mængde information kan for de fleste
boligsælgere og ikke mindst -købere
synes uoverskuelig, og netop derfor
er behovet for uvildig rådgivning også
steget her:
”i forbrugerrådet tror vi på, at den
bane, man spiller på, skal være reguleret.
og så kan der inden for banen, det
vil sige lovens rammer, være frit slag,”
erklærer hun.
Dermed lægger Camilla Hersom op
til, at de, der måtte vælge et mere
risikabelt lån, burde opfylde strengere
kriterier − f.eks. nøjes med en lavere
belåningsprocent, og det vil sige stille
med mere egenkapital.
”Det er jo sådan med boligmarkedet,
at det er fint, hvis man kan opnå en
gevinst ved et salg, mens det kan være
katastrofalt at lide et tab. man skal
tænke over risikoen. i et stabilt marked
vil man tjene på sigt.
men de fleste køber altså blot en
bolig for at bo i den. især for første-
Kort om Camilla Hersom
Født 11. juli 1971 i København
Formand for Forbrugerrådet 2006-
Folketingskandidat for radikale Venstre på Fyn 2009-
Cand.scient.pol., Københavns Universitet, 1999
m. Phil. European studies, Cambridge University, 1997
8 / ejenDomsmægleren
gangskøbere skal risikoen minimeres.
Banken er blevet indgangen til sit eget
realkreditinstitut, og derfor er der en
klar risiko for, at forbrugeren afskæres
fra at sammenligne de forskellige produkter.
men samtidig er lånemarkedet i
dag så komplekst, at langt de fleste vil
have brug for finansiel rådgivning.”
mindre lån og større sikkerhed
men det er ikke så nemt som så, erkender
forbrugerrådets formand:
”Banken tager sig godt betalt for
at formidle lånet. Der er ikke mange
uvildige rådgivere på markedet. Vi anbefaler
boligkøbere at bruge en advokat
og en finansiel rådgiver. køber kan også
vælge at bruge en ejendomsmægler
som lånerådgiver, men også her vil der
ofte findes bånd mellem mægler og
finansieringsinstituttet.”
og så lægger hun ikke skjul på, at
livrem og seler er det, der efter hendes
mening klæder forbrugerne bedst på til
fremtiden:
”Vælger man et fastforrentet lån
med 30 års løbetid, er det lige før man
”Ferier og fladskærme er ikke noget, alle har
råd til hele tiden. Danskerne skal danne sig
et overblik over deres økonomi. Og der har
rådgivere, især bankerne, et ansvar.
”
”Mæglerne skal give fyldestgørende og ærlig
information. Dermed gør de deres kunder − og
deres fremtidige kunder − en tjeneste,” siger
Camilla Hersom.
kan afklare boligfinansieringen selv.”
Herefter kan det diskuteres, om den
maksimale belåningsprocent skal ligge
helt oppe på 80, mener Camilla Hersom:
”Danskerne er blandt de mest forgældede
folkefærd. mange her har egen
bolig, men knopskydningen af finansielle
produkter har skabt forvirring og
usikkerhed. realkreditten som sådan er
et rigtig godt og billigt produkt. Du kan
til enhver tid indløse til markedspris. og
at du skal betale for en mellemfinansiering,
når du køber nyt hus, inden det
gamle er solgt, ser jeg ikke noget forkert
i − det er jo sikkerheden, du betaler for.
Problemet opstår, hvis man på banksiden
udvikler produkter og reklamerer
massivt for låneomlægning. Det er dyrt
for forbrugerne at omlægge lån, og
man skal regne grundigt på, om det kan
betale sig. generelt anbefaler forbrugerrådet
fastforrentede lån – så har man
den maksimale sikkerhed i sin boligøkonomi.”
fastforrentede lån, ingen afdragsfrihed
− det lyder meget af ”tilbage til de
gamle dyder”. og det er efter Camilla
Hersoms mening også vejen ud af den
store gæld, de danske forbrugere har
kastet sig ud i:
”Vi ønsker incitamenter til ikke at
leve over evne. ferier og fladskærme
er ikke noget, alle har råd til hele tiden.
når forbrug er lånefinansieret, så får
man kun det halve forbrug, resten går
til renter. Derfor giver det mere forbrug
at kunne betale for det man køber. Danskerne
skal danne sig et overblik over
deres økonomi. og der har rådgivere,
især bankerne, et ansvar.”
behov for bedre information
når samtalen handler om, hvad der
synes uigennemskueligt for mange forbrugere,
er tilstandsrapporten et oplagt
emne.
”ingen kan gennemskue en tilstandsrapport.
Vi ser mange sager i ankenævnet
(for Huseftersyn, red.), hvor der har
været utilstrækkelige oplysninger fra