Nummer 88 (juli 2012) - Landsforeningen af Patientrådgivere ...
Nummer 88 (juli 2012) - Landsforeningen af Patientrådgivere ...
Nummer 88 (juli 2012) - Landsforeningen af Patientrådgivere ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
ISSN 1396-2620<br />
LANDSFORENINGEN<br />
<strong>af</strong> <strong>Patientrådgivere</strong> e Bistandsværger i Danmark<br />
& GE<br />
avisen<br />
FAGLIGT TALT...<br />
Brevet til Astrid Krag<br />
Kommisoriet<br />
Møde Folketingets Sundhedsudvalg<br />
Problematikken for de grønlandske<br />
bistandsværger<br />
Møde med Direktoratet for<br />
Kriminalforsorgen<br />
<strong>juli</strong> <strong>2012</strong> · Nr. <strong>88</strong><br />
KORT NYT...<br />
Referat fra Landsmøde<br />
Kursus<br />
VÆRD AT VIDE...<br />
Fra Kassereren<br />
Rigspolitiets <strong>af</strong>slag<br />
Møde med Retsudvalget<br />
LPD · avisen 1
LPD-avisen er udgivet <strong>af</strong> <strong>Landsforeningen</strong><br />
<strong>af</strong> <strong>Patientrådgivere</strong> og<br />
Bistandsværger i Danmark<br />
Redaktion: Formand Ole Kølle<br />
Redaktionsmedarbejder:<br />
Ad. hoc-medlemmer efter behov.<br />
Ansvarlig i forhold til<br />
medie ansvarsloven: Ole Kølle<br />
Bladets ledende artikler produceres<br />
<strong>af</strong> LPD. Indholdet <strong>af</strong> andre artikler<br />
dækker ikke nødvendigvis LPD’s<br />
holdninger<br />
Layout og tryk: Isager Bogtryk<br />
Bladet udkommer: Ca. 4 - 5 gange<br />
årligt og trykkes i et oplag på<br />
ca. 2000 stk.<br />
Næste materiale-deadline<br />
20. august <strong>2012</strong><br />
Redaktion og ekspedition:<br />
Ole Kølle<br />
Skovager 54, 4400 Kalundborg<br />
tlf. 24665824 / 24665824<br />
fax 62228300<br />
e-mail: ok280944@yahoo.dk<br />
Artikler til bladet e-mailes<br />
på wordfi l til: ok280944@yahoo.dk<br />
WWW.LPD-INFO.DK<br />
Bestyrelsen i LPD:<br />
Ole Kølle · formand og ans. red.<br />
Cypreshaven 6 - 4400 Kalundborg<br />
ok280944@yahoo.dk<br />
formandenlpd@gmail.com<br />
Mobil: 24665824<br />
Jan Labusz, næstformand<br />
Chr. Hansensvej 27 · 4300 Holbæk<br />
jan_labusz@hotmail.com<br />
tlf. 59441528 / 40561577<br />
Rita Brix, medlem<br />
Skovgårdsvej 8, 1. tv. - 2920 Charlottenlund<br />
mail@ritabrix.dk<br />
51789667<br />
2 LPD · avisen<br />
avisen<br />
Lederen...<br />
Først vil jeg godt takke for genvalget til formand for en ny 2-års periode. Dejligt, at<br />
det denne gang kunne ske uden kampvalg.<br />
Vi går en meget spændende periode i møde.<br />
Regeringen har nedsat et udvalg bestående <strong>af</strong> repræsentanter fra de forskellige<br />
foreninger, der i dagligdagen arbejder med psykiatrien på den ene eller anden måde.<br />
Der er også fagfolk ( psykiatere – psykologer mv. ) repræsenteret i udvalget, men ”<br />
lægmandsorganisationen ” ( læs LPD ), som i hverdagen er ” tættest ” på de personer,<br />
som er brugere <strong>af</strong> psykiatrien er ikke med i udvalget, hvilket kan læses et andet sted i<br />
bladet i mit brev til Sundhedsministeren.<br />
Nu er vi jo også ” kun ” en fl ok mennesker( patientrådgivere og bistandsværger), der i<br />
det daglige arbejder med mennesker inden for alle fagområder her i landet, så hvad<br />
betydning har vores meget objektive oplevelse <strong>af</strong> den daglige psykiatri.<br />
LPD oplever det desværre som en total manglende forståelse for det store og næsten<br />
gratis arbejde, som disse to grupper udfører. Dette <strong>af</strong>spejler sig desværre også i de<br />
mange frustrationer, som begge grupper ( mest bistandsværgerne) er udsat for i<br />
hverdagen. LPD håber meget, at man snart vil lære at lytte til os, som ikke arbejder<br />
med en bestemt gruppe inden for psykiatrien ( som mange <strong>af</strong> de repræsenterende<br />
foreninger gør ), men som arbejder for ALLE grupper inden for psykiatrien.<br />
Læs udvalgets kommissorium et andet sted i bladet. LPD ønsker udvalget et godt<br />
arbejde , som forhåbentlig bliver til gavn for alle brugere <strong>af</strong> systemet. Udvalget holdt<br />
deres første møde den 15. maj.<br />
Vi arbejder i LPD på at opdatere Håndbogen. Vi har derfor brug for Jeres hjælp til<br />
dette. Skulle I være stødt på fejl eller mangler, så kontakt næstformand Jan Labusz,<br />
der tager det med i revisionen.<br />
Vi prøver også hele tiden at forbedre vores kurser/ temadage. Vi studerer<br />
evalueringsskemaerne meget. Skulle I sidde med ønsker/ ideer til kommende kurser/<br />
temadage, så giv endelig formand Ole Kølle besked om dette.<br />
Selv om der ikke er mere end ca. 30 grønlandske bistandsværger, så bruges der<br />
Mogens Michaelsen · kasserer<br />
Strandvej 2 , 4862 Guldborg<br />
momi4862@gmail.com<br />
kassererenlpd@gmail.com<br />
tlf. 54770011 / 23461975<br />
Niels Simonsen – medlem<br />
Solvej 9d, lejlighed 6, 7200 Grindsted<br />
niels@unsimonsen.dk<br />
20643452<br />
Katrine Kleist - medlem<br />
Hyrdeengen 299 - 2625 Vallensbæk<br />
kkatrine@live.dk<br />
27212574<br />
Elvin A. Kristensen · sekretær<br />
Doritshave 37, 6040 Egtved<br />
elvin.kristensen@mail.dk<br />
75552080<br />
Erik Dahlgaard · 1. suppleant<br />
Cresteonsgade 1A, 7500 Holstebro<br />
erikdahlgaard@live.dk<br />
tlf. 30628193<br />
Susan Lundgren · 2. suppleant<br />
Tårup Byvej 13, 5871 Frørup<br />
nasus.een@gmail.com<br />
tlf. 20205484<br />
Poul Mødekjær · Regnskabskontrollant<br />
Lyshøj Allé 1, st. tv. – 2500 Valby<br />
40733421<br />
Ida Kramp · Regnskabskontrollant suppleant<br />
Ketilsvej 5 · 2<strong>88</strong>0 Bagsværd<br />
kramp.amholt@mail.tele.dk<br />
tlf. 44987050
i hverdagen megen tid på at hjælpe dem og servicere<br />
dem, selv om dette burde foregå i Det Grønlandske Hus,<br />
der ud <strong>af</strong> puljen på ca. 600.000,00 kr, der administreres<br />
<strong>af</strong> Justitsministeriet og som skal gå til aktivitets – og<br />
oplysningsvirksomhed for ALLE bistandsværger i<br />
landet (omkring 1500) og ikke til lønninger eller andet<br />
, får mellem 110.000,00 kr og 150.000.00 kr til netop dette<br />
formål. I forhold til antallet, som skal serviceres, skulle man<br />
tro, at det måtte være en superservicering de grønlandske<br />
bistandsværger måtte få. Dette oplever de i hvert ikke selv.<br />
Læs nærmere om dette andet sted i bladet.<br />
Som jeg har skrevet før, så bliver LPD – avisen ikke bedre,<br />
end I , kære læsere, er med til at gøre.<br />
Kom med indlæg – oplevelser fra hverdagen –<br />
solstrålehistorier – urimeligheder osv.<br />
LPD vil i møder med Folketingets Sundhedsudvalg<br />
(nyt) – Retsudvalget - § 71 – udvalget m. fl . fremføre<br />
medlemmernes synspunkter og på den måde lægge<br />
maximalt pres på processerne.<br />
LPD ønsker god sommer til alle og håber på et godt<br />
arbejdsår til gavn for alle vores brugere.<br />
Ole Kølle<br />
Formand/ ansvarsh.redaktør.<br />
I N D H O L D<br />
Kort nyt...<br />
Referat fra Landsmøde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4<br />
Kurset i november . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 og 6<br />
Fagligt talt...<br />
Brev til Astrid Krag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7<br />
Kommisorium for udvalg om psykiatri. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9<br />
Møde med Folketingets Sundhedsudvalg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11<br />
Problematikken for de grønlandske bistandsværger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15<br />
Brev fra Inger Brun til Kel Holm. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13<br />
Brev fra Inger Brun til Katrine Kleist. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14<br />
Bekendtgørelsen for de grønlandske bistandsværger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15<br />
Personaleadministrationsloven. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18<br />
Inger Bruns brev som svar på klagen fra LPD om Kel Holms sag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22<br />
Møde med Direktoratet for Kriminalforsorgen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23<br />
Værd at vide...<br />
Girokort fremsendes ikke. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24<br />
Rigspolitiets <strong>af</strong>slag på den høje kilometertakst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25<br />
Sagsbehandlingstiden hos diverse myndigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26<br />
Møde med Retsudvalget. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27<br />
Rekruteringen <strong>af</strong> nye bistandsværger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28<br />
Min mening · Debat...<br />
Et godt liv trods alt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29<br />
LPD · avisen 3
4 LPD · avisen<br />
Kort nyt...<br />
Referat fra<br />
landsmødet i LPD<br />
Søndag den 13.5.<strong>2012</strong><br />
a. Valg <strong>af</strong> dirigent, referent og stemmetæller:<br />
Dirigent: Eskild Jensen – Referent: Rita Brix –<br />
Stemmetæller: Ida Kramp og Niels Simonsen.<br />
b. Godkendelse <strong>af</strong> dagsorden:<br />
Godkendt.<br />
c. Formandens beretning:<br />
Ole Kølle læste og kommenterede den skriftlige<br />
beretning, som blev godkendt.<br />
d. Kassererens beretning (herunder fremlæggelse <strong>af</strong><br />
revideret regnskab).<br />
Fremlagt og godkendt.<br />
e. Kassererens fremlæggelse <strong>af</strong> budget for næste år<br />
(herunder fastsættelse <strong>af</strong> kontingent)<br />
Budgettet fremlagt, og kontingent uændret på 350 kr.<br />
for det kommende år.<br />
f. Behandling <strong>af</strong> indkomne forslag.<br />
Ingen forslag var indkommet.<br />
g. Valg <strong>af</strong> formand.<br />
Ole Kølle er valgt til formand (uden modkandidat).<br />
h. Valg <strong>af</strong> øvrige bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.<br />
Mogens Michaelsen, Elvin Kristensen og Jens Ernst<br />
blev opstillet. Mogens fi k 18 stemmer og dermed<br />
valgt, Elvin fi k 18 stemmer og dermed valgt. Jens<br />
Ernst fi k 2 stemmer, og træder dermed ud <strong>af</strong><br />
bestyrelsen.<br />
1ste suppleant: Erik Dahlgaard med 17 stemmer, 2.<br />
suppleant Susan Lundgreen med 13 stemmer. Der var<br />
4 blanke stemmesedler..<br />
i. Valg <strong>af</strong> regnskabskontrollant + suppleant.<br />
Regnskabskontrollant: Poul Mødekjær – Suppleant:<br />
Ida Kramp.<br />
j. Evt.<br />
Der blev udtrykt ønske om en ankermand i kredsene<br />
som man kan henvende sig til, og dermed lette<br />
bestyrelsen.<br />
Ref. Rita
MODUL 3-4 KURSUS<br />
for patientrådgivere<br />
og bistandsværger<br />
Tilmelding:<br />
Modul 3-4<br />
den 16. - 18. november <strong>2012</strong><br />
Navn<br />
Adresse<br />
E- mail<br />
Telefon<br />
Medlemsnr.<br />
Ankomst:<br />
den 16. nov.<br />
Afrejse:<br />
den 18. nov.<br />
Jeg er:<br />
❏ patientrådgiver<br />
❏ bistandsværge<br />
❏ andet<br />
Kalundborg den 16. - 18. nov. <strong>2012</strong><br />
Jeg forventer at køre selv og har plads til i bilen.<br />
❏ Jeg ønsker overnatning<br />
❏ Jeg ønsker ikke overnatning<br />
❏ Jeg ønsker kun overnatning fredag til lørdag<br />
❏ Jeg ønsker kun overnatning lørdag til søndag<br />
Jeg har følgende kostønsker:<br />
Øvrige bemærkninger (evt. om samboende med en<br />
anden deltager mv.):<br />
Der ydes kørselsgodtgørelse efter statens regler (lave<br />
takst på 2,10 kr.). Udgift til broen dækkes kun ved originalbillet<br />
(ej brobizz )<br />
Da det er først til mølle princippet og vi kun har et<br />
begrænset antal pladser skal tilmelding foregå temmelig<br />
hurtigt.<br />
Tilmeldingen skal være formanden i hænde senest den<br />
15. september <strong>2012</strong>. Se adresserne foran i LPD-avisen.<br />
Har man ikke modtaget bekræftelse på sin deltagelse<br />
senest en uge før kurset, ret da henvendelse til formanden.<br />
✃<br />
LPD · avisen 5
Kurset i november<br />
Se tilmelding forrige side<br />
Dette års modul 3-4 kursus vil blive <strong>af</strong>holdt i Kalundborg.<br />
Kurset er for patientrådgivere og bistandsværger, som har<br />
været i gang i fl ere år.<br />
Hverdagen byder hele tiden på nye udfordringer, så det<br />
er vigtigt at holde sig ajour med udviklingen og debatten<br />
inden for psykiatrien til gavn for vores patienter/ klienter,<br />
for hvem vi ofte er deres eneste kontakt.<br />
Det er derfor rigtig vigtigt, at vi møder op til<br />
patientklagenævnsmøder – retsmøder og at vi får den<br />
optimale mulighed fra Samfundets side til at deltage i<br />
disse møder (fritidsmuligheder m.v.)<br />
Skulle man undtagelsesvis være forhindret ( sygdom –<br />
ferie mv. ) så sk<strong>af</strong> en ”substitut ”.<br />
6 LPD · avisen<br />
Nogle <strong>af</strong> de bedste undervisere, som vi med stor succes<br />
har brugt før, kommer og underviser på dette kursus.<br />
(Henning Lund Sørensen – Kim Balslev m. fl .)<br />
Vi prøver denne gang at holde kurset i Kalundborg, så<br />
jyderne bl. a. kan bruge hurtigfærgen Århus – Kalundborg,<br />
der kun tager 1½ time.<br />
Husk at kurset er gratis og at der udbetales køre/<br />
rejsepenge og udstedes et kursusbevis.<br />
Vel mødt i den ”femtårnede” by Kalundborg (der fi ndes<br />
kun to andre korskirker i hele verden). Byen blev grundlagt<br />
<strong>af</strong> Esbern Snare omkring år 1100.<br />
Ole Kølle<br />
Kursusleder
Til Sundhedsminister<br />
Astrid Krag<br />
Sundhedsministeriet<br />
Holbergsgade 6<br />
1057 København K<br />
Fagligt talt...<br />
<strong>Landsforeningen</strong> <strong>af</strong> <strong>Patientrådgivere</strong> og<br />
Bistandsværger i Danmark:<br />
Brev til<br />
Astrid Krag<br />
Kalundborg den 20-4-<strong>2012</strong><br />
Undertegnede formand for LPD (<strong>Landsforeningen</strong> <strong>af</strong><br />
<strong>Patientrådgivere</strong> og Bistandsværger i Danmark) har<br />
den 13/4-<strong>2012</strong> været til en meget spændende høring<br />
på Christiansborg om etiske dilemmaer i psykiatrien<br />
arrangeret <strong>af</strong> Etisk Råd.<br />
Jeg har selv som formand for LPD, h<strong>af</strong>t fornøjelsen <strong>af</strong> at<br />
være med fra starten i Etisk Råds proces, som førte frem<br />
til temadagen og fl ere <strong>af</strong> de brugte scenarier kom fra LPD.<br />
For nylig var jeg som formand for LPD inviteret <strong>af</strong><br />
Advokatsamfundet til en tem<strong>af</strong>ormiddag, hvor der skulle<br />
sættes fokus på borgernes retssikkerhed. En meget<br />
spændende formiddag, hvor LPD <strong>af</strong>l everede adskillige<br />
forslag til forbedring inden for psykiatrien.<br />
Mange interesseorganisationer var med denne formiddag,<br />
men LPD var eneste ”lægmandsorganisation” i debatten.<br />
Det samme var tilfældet på Christiansborg den 13.april.<br />
Her var fl ere forskellige interesseorganisationer også med.<br />
(Sind – LAP – Bedre Psykiatri).<br />
Det er selvfølgelig ganske vigtigt, at disse organisationer<br />
deltager i sådanne arrangementer. Både Etisk Råd og<br />
Advokatsamfundet har selvfølgelig også kunnet se<br />
vigtigheden <strong>af</strong> at landets ENESTE lægmandsorganisation<br />
LPD har været meget brugt i debatten – i arbejdet med<br />
problemstillingerne indenfor både ALMENPSYKIATRIEN<br />
og RETSPSYKIATRIEN.<br />
Jeg har derfor dybt forundret over, at LPD IKKE er<br />
repræsenteret i det nyligt nedsatte udvalg, der skal se på<br />
psykiatriens fremtid.<br />
Jeg kan konstatere, at interesseorganisationerne er<br />
repræsenteret ved Sind, hvilket er ganske udmærket.<br />
Men hvor er landets ENESTE ”lægmandsorganisation”<br />
henne i denne gruppe ???<br />
Hvorfor mener LPD, at det er så vigtigt, at vi er repræsenteret<br />
i denne <strong>af</strong> ministeriet nedsatte gruppe ??<br />
Som PATIENTRÅDGIVER og BISTANDSVÆRGE (specielt<br />
som patientrådgiver) er vi den persongruppe, som ofte er<br />
”tættest” på patienterne/klienterne.<br />
Vi opnår som regel en meget høj grad <strong>af</strong> Tillid til de enkelte<br />
patienter/klienter.<br />
Vi HØRER og SER, hvad der sker på de enkelte <strong>af</strong>delinger –<br />
bosteder – i hjemmene m.v.<br />
Dette er jo netop beskrevet i de to bekendtgørelser, som<br />
omhandler de to områder.<br />
Vi skal jo også tilse, at begrebet ”GOD SYGEHUSSTANDARD”<br />
fi nder sted.<br />
Vi deltager i mange patientklagenævnsmøder sammen<br />
med vores patient.<br />
LPD · avisen 7
Vi deltager i retsmøder med vores patienter inden for<br />
almenpsykiatrien.<br />
Inden for Retspsykiatrien deltager vi i rigtig mange<br />
retsmøder, som jo er ganske anderledes end<br />
almenpsykiatriretsmøderne. Her er der jo tale om domme<br />
eller domsprøvelser.<br />
Vi deltager i møder med de forskellige personalegrupper<br />
om diverse planer for patienten.<br />
Vi er meget opmærksomme på ”kulturerne” på de enkelte<br />
<strong>af</strong>delinger.<br />
Det betyder at vi som ”lægfolk” er meget tæt på<br />
”hverdagen” og på <strong>af</strong>delinger – bosteder mv. og derved<br />
oplever de mange forskellige måder at agere på i de<br />
forskellige situationer rundt omkring.<br />
Vi er heldigvis ikke ene om at opleve de to job som<br />
8 LPD · avisen<br />
særdeles vigtige for patienterne/klienterne. Det viser<br />
fl ere undersøgelser og ikke mindst årsrapporterne fra de<br />
psykiatriske patientklagenævn i Statsforvaltningerne.<br />
Jeg håber derfor, at min store forundring over at LPD ikke<br />
er repræsenteret i udvalget bliver gjort til skamme.<br />
Jeg ser frem til et godt og konstruktivt arbejde i udvalget<br />
til gavn for de mange mennesker, der hvert år kommer i<br />
”berøring” med psykiatrien.<br />
Rigtig stor LPD-hilsen<br />
Ole Kølle , Formand
Fagligt talt...<br />
Kommissorium for<br />
udvalg om psykiatri<br />
Baggrund<br />
Mange danskere rammes <strong>af</strong> en psykisk sygdom, hvilket<br />
kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte og dennes<br />
familie. Ligesom med somatiske sygdomme er det for<br />
mange muligt at komme sig helt eller delvist efter en psykisk<br />
sygdom - også en alvorlig, psykisk sygdom.<br />
Ansvaret for indsatsen for mennesker med psykiske sygdomme<br />
er delt mellem regioner og kommuner. Den regionale<br />
indsats omfatter bl.a. diagnostik og behandling på<br />
sygehus<strong>af</strong>delinger, i distriktspsykiatri og i praksissektoren.<br />
Den kommunale indsats omfatter sociale støtteordninger<br />
og botilbud samt sygepleje, fremme <strong>af</strong> mental sundhed<br />
og indsatser i regi <strong>af</strong> folkeskole mv.<br />
En kvalifi ceret indsats, som resulterer i helbredelse eller<br />
et acceptabelt, stabilt funktionsniveau kræver derfor - udover<br />
en veludbygget og diff erentieret indsats i de involverede<br />
sektorer - koordination og samarbejde på tværs <strong>af</strong><br />
sektorer og fag bl.a. med henblik på at sikre sammenhæng<br />
i forløbene og bedst mulig udnyttelse <strong>af</strong> de samlede kompetencer.<br />
For at skabe et solidt grundlag for, at regeringens fremtidige<br />
indsats for personer med psykisk sygdom tilrettelægges<br />
og gennemføres bedst muligt, nedsættes et udvalg.<br />
Rammerne for udvalgsarbejdet skal ses i lyset <strong>af</strong> den økonomiske<br />
situation. Det begrænser det økonomiske råderum<br />
for den off entlige forbrugsvækst, hvorfor forbedringer<br />
i den off entlige service primært skal sikres gennem<br />
omprioriteringer og eff ektiviseringer.<br />
Det stiller krav til, at kapaciteten i sundhedsvæsenet, herunder<br />
psykiatriområdet, anvendes så eff ektivt som muligt,<br />
og at der skabes mest mulig sundhed for de samlede ressourcer.<br />
I den forbindelse gælder, at kapaciteten på det<br />
psykiatriske område er øget gennem særskilt prioritering<br />
<strong>af</strong> over 8 mia. kr. fra satspuljen i perioden 2003-2015 til<br />
området, hvor<strong>af</strong> langt hovedparten er permanente midler.<br />
Midlerne er bl.a. gået til øget kapacitet i børne-, voksen-<br />
samt retspsykiatrien, udvidede patientrettigheder og sikring<br />
<strong>af</strong> bedre og sammenhængende behandling.<br />
Organisering<br />
Udvalget består <strong>af</strong> repræsentanter fra:<br />
• Det Sociale Netværk<br />
• SIND<br />
• LAP (<strong>Landsforeningen</strong> Af nuværende og tidligere<br />
Psykiatribrugere)<br />
• Bedre Psykiatri<br />
• De Lægevidenskabelige Selskaber<br />
• Danske Regioner<br />
• KL<br />
Herudover indgår Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse,<br />
Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet,<br />
Social- og Integrationsministeriet, Ministeriet for Børn og<br />
Undervisning, Beskæftigelsesministeriet, Sundhedsstyrelsen<br />
og Socialstyrelsen 1 . Ministeren for Sundhed og Forebyggelse<br />
udpeger op til 5 medlemmer med henblik på<br />
relevant faglig repræsentation f.eks. psykiatri-, psykolog-,<br />
sygepleje- og socialfaglig. Formandskabet for udvalget<br />
varetages <strong>af</strong> Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.<br />
Udvalget nedsætter underarbejdsgrupper med henblik<br />
på at løse <strong>af</strong>grænsede, konkrete opgaver (delanalyser),<br />
og skal i den forbindelse i relevant omfang inddrage eks-<br />
1 Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og<br />
Socialpsykiatri indgår organisatorisk i Socialstyrelsen<br />
LPD · avisen 9
terne, herunder udenlandske eksperter samt evt. andre interessenter<br />
med særlig viden om det psykiatriske område.<br />
Sekretariatsfunktionen for udvalget varetages <strong>af</strong> Ministeriet<br />
for Sundhed og Forebyggelse i samarbejde med Finansministeriet,<br />
Økonomi- og Indenrigsministeriet, Social- og<br />
Integrationsministeriet, Ministeriet for Børn og Undervisning<br />
og Beskæftigelsesministeriet. Sekretariatet inddrager<br />
andre fagministerier, når dette er relevant.<br />
Opgavebeskrivelse<br />
Udvalget skal komme med forslag til, hvordan indsatsen<br />
for personer med psykisk sygdom tilrettelægges og gennemføres<br />
bedst muligt.<br />
Udvalgets forslag skal falde i to dele.<br />
Del I skal indeholde konkrete forslag, der indebærer en<br />
bedre udnyttelse <strong>af</strong> den eksisterende kapacitet på det psykiatriske<br />
område. Det omfatter bl.a. forslag, der indebærer<br />
en bedre organisering og tilrettelæggelse <strong>af</strong> psykiatrien,<br />
og forslag til mere fokuseret indsats/prioritering baseret<br />
på den nyeste viden. Hertil kommer tiltag til bedre styring<br />
og omkostningseff ektivitet.<br />
Del II skal indeholde nye forslag på området, der efter udvalgets<br />
opfattelse kunne prioriteres, baseret på den nyeste<br />
viden/evidens for tiltaget og et generelt krav om omkostningseff<br />
ektivitet.<br />
Regeringen vil med <strong>af</strong>sæt i udvalgets overvejelser og forslag<br />
udarbejde en samlet, langsigtet plan for den fremtidige<br />
udvikling og udbygning på området. Planen vil bygge<br />
på en prioritering <strong>af</strong> de i del II fremkomne forslag.<br />
For alle udvalgsforslag skal de økonomiske konsekvenser<br />
vurderes.<br />
Udvalgets arbejde skal ses i sammenhæng med andre relevante<br />
analyser igangsat <strong>af</strong> regeringen, herunder evalueringen<br />
<strong>af</strong> kommunalreformen.<br />
Udvalgets arbejde falder i 3 hovedfaser. Fase 1 er en indledende<br />
fase, hvor problemstillingen <strong>af</strong>dækkes og indsnævres.<br />
Udvalget skal i denne fase:<br />
• kortlægge og vurdere den nuværende struktur, kapacitet<br />
og gennemførte aktivitet i behandlingspsykiatrien<br />
og i den kommunale sektor, herunder forebyggelsesaktiviteter.<br />
• kortlægge og vurdere indsatser for sammenhæng i patientforløb,<br />
der går på tværs <strong>af</strong> myndigheder, sektorer<br />
og forskellige forvaltninger.<br />
• beskrive og vurdere udviklingen i psykiatriske diagnoser<br />
med særlig fokus på:<br />
o børn og unge<br />
o diagnoser, der har oplevet den største stigning de<br />
seneste 10 år<br />
o udviklingen i antallet <strong>af</strong> retspsykiatriske patienter<br />
10 LPD · avisen<br />
• beskrive og vurdere udviklingen i behandlingsmuligheder<br />
bl.a. anvendelsen <strong>af</strong> medicin.<br />
Fase 2 er analysefasen, hvor udvalget skal:<br />
• vurdere mulighederne for at forebygge udvikling og<br />
forværring <strong>af</strong> psykiske sygdomme og for at fremme recovery<br />
gennem fx rådgivning, tidlig indsats, rehabilitering<br />
mv.<br />
• vurdere mulighederne for at fremme kvalitet i behandlingen<br />
og indsatsen, herunder nedbringe behovet for<br />
tvangsforanstaltninger,<br />
• vurdere mulighederne for aktiv patient/borger- og pårørendeinddragelse<br />
i indsatsen for personer med psykiske<br />
sygdomme,<br />
• vurdere mulighederne for at optimere og tilpasse den<br />
samlede kapacitet i forhold til personer med psykiske<br />
sygdomme, herunder bl.a. se på forholdet mellem stationær<br />
og ambulant kapacitet i behandlingspsykiatrien<br />
og i sammenhæng hermed forholdet mellem døgntilbud<br />
og andre tilbud i den kommunale sektor,<br />
• vurdere mulighederne for at sikre yderligere sammenhæng<br />
og kontinuitet i indsatsen for personer med psykiske<br />
sygdomme,<br />
• vurdere behovet for tiltag, som kan bidrage til at sikre<br />
en god styring og eff ektiv ressourceanvendelse på området.<br />
Fase 3 er <strong>af</strong>rapporteringsfasen, hvor udvalget sammenskriver<br />
den samlede <strong>af</strong>rapportering og fremlægger forslag til,<br />
hvordan behandlingen <strong>af</strong> mennesker med sindslidelse tilrettelægges<br />
og gennemføres bedst og mest eff ektivt. Udvalgets<br />
forslag skal falde i to dele, jf. ovenfor.<br />
Udvalget skal med halvårlige intervaller holde debatmøder<br />
med inddragelse <strong>af</strong> interessenter med henblik på at<br />
sikre en bred <strong>af</strong>dækning <strong>af</strong> synspunkter i udvalgsarbejdet.<br />
Udvalget kan nedsætte arbejdsgrupper i både den indledende<br />
fase (fase 1) og i analysefasen (fase 2).<br />
Fordi der er tale om et bredt dækkende analysearbejde,<br />
som samtidig forventes at behandle spørgsmålene grundigt<br />
med inddragelse <strong>af</strong> ekspertise og ny viden, vil der<br />
være behov for deltagelse <strong>af</strong> personer med forskellige baggrunde<br />
og faglige profi ler i de forskellige arbejdsgrupper.<br />
Tidsplan<br />
Udvalgets samlede <strong>af</strong>rapportering skal foreligge medio<br />
2013. Udvalget kan undervejs <strong>af</strong>give del<strong>af</strong>rapporteringer.
1. Honoreringen.<br />
Fagligt talt...<br />
Møde med<br />
Folketingets<br />
Sundhedsudvalg<br />
Forslag til punkter til mødet<br />
2. Kørselsgodtgørelse. Der er truff et en <strong>af</strong>gørelse <strong>af</strong> Rigspolitiet<br />
om kun at udbetale den lave takst. Begrundelsen<br />
for dette er en vejledning <strong>af</strong> Personaleadministrativ art fra<br />
2006. Begrundelsen her for at give den høje takst , er jo<br />
netop vores situation, som jeg selvfølgelig vil bruge i den<br />
videre klage til Justitsministeriet.<br />
3. Muligheden for frihed til deltagelse i Patientklagenævnsmøder<br />
og møder i retten.<br />
4. Når bistandsværgen skal være patientrådgiver ( når loven<br />
om tvang i psykiatrien anvendes over for en retspsykiatris<br />
patient ), hvilket regelsæt skal der da arbejdes efter?<br />
Da der kun sker en <strong>af</strong>l ønning som bistandsværge har LPD<br />
meldt ud, at det er regelsættet for bistandsværger, som<br />
gælder specielt vedrørende besøg.<br />
5. Uddannelse <strong>af</strong> nye patientrådgivere. Hvem giver disse<br />
en grundig indføring i jobbet som patientrådgiver? Hvordan<br />
med alle de bistandsværger ( specielt pårørendebi-<br />
standsværgerne , men også mange ” listebistandsværger<br />
” ) som overhovedet ikke ved, hvad det vil sige at være patientrådgiver?<br />
6. Kunne man fra centralt hold lave en pjece/folder, der fortalte<br />
<strong>af</strong>delingen, hvad denne skulle gøre, når der beskikkes:<br />
A: En patientrådgiver (det ved de fl este på en <strong>af</strong>deling)<br />
B: En bistandsværge, som skal være patientrådgiver. (ikke<br />
mange kender til dette)<br />
C: Hvilke klagemuligheder har patienten?<br />
D: Hvem sørger for, at patientrådgiveren/bistandsværgen<br />
får det nødvendige journalmateriale, som er foreskrevet<br />
i bekendtgørelsen.<br />
E: Hvem giver patientrådgiveren besked om diverse møder<br />
mv.<br />
LPD · avisen 11
Der er ca. 30 grønlandske bistandsværger, der til hverdag<br />
kommer mest på Herstedvester og R3 i Risskov.<br />
Disse bistandsværger skulle i princippet serviceres <strong>af</strong> Det<br />
Grønlandske Hus i København, som får penge til dette fra<br />
puljen i Justitsministeriet ( læs lederen i dette nummer ).<br />
Ud fra antallet <strong>af</strong> bistandsværger, der henvender sig til LPD,<br />
fra denne gruppe, er tilfredsheden med denne servicering<br />
mildest talt langt fra tilfredsstillende. Med det tildelte beløb<br />
fra puljen, som skal bruges til ALLE bistandsværger i<br />
Danmark (kurser - håndbog – LPDavis – mødedeltagelse<br />
diverse temadage – høringssvar mv. ) burde muligheden<br />
for en super servicering være til stede.<br />
Der opleves en stor forskelsbehandling, hvor nogle får<br />
at vide, at de godt må bruge egen bil til besøg og andre<br />
( ud fra et selvbestaltet regelsæt, hvor direktøren for Det<br />
Grønlandske Hus har brugt Personalestyrelsens Personaleadministrative<br />
vejledning og ikke bekendtgørelsen for<br />
grønlandske bistandsværger, der klart siger noget andet),<br />
at de skal bruge off entlige transportmidler selv om dette<br />
indebærer en transporttid på 7-9 timer på en dag.<br />
12 LPD · avisen<br />
Fagligt talt...<br />
Problematikken<br />
for de grønlandske<br />
bistandsværger<br />
Ligeledes har man forsøgt at fratage en bistandsværge fra<br />
København retten til at være bistandsværge for to i Jylland.<br />
Dette kunne selvfølgelig IKKE lade sig gøre, idet Retten i<br />
Nuuk har udpeget den pågældende bistandsværge og at<br />
Det Grønlandske Hus ikke har fået status som selvstændig<br />
Ret ( hvad de selvfølgelig aldrig vil få).<br />
Det Grønlandske Hus arbejder på vegne <strong>af</strong> Direktoratet for<br />
Kriminalforsorgen, så Direktoratet har en meget stor opgave<br />
med at sørge for, at loven bliver overholdt.<br />
LPD vil i nær fremtid holde et møde med Direktoratet om<br />
problematikken og håber herved på en permanent løsning<br />
til gavn for dømte grønlændere og disses bistandsværger,<br />
der gør et fantastisk stort arbejde for deres landsmænd,<br />
der er langt borte fra familie og venner og som fængselsinspektør<br />
Hans Jørgen Engbo fra Herstedvester skriver i<br />
avisen, så er det nærmest en ” dobbeltstr<strong>af</strong> ” at sende ikke<br />
dansktalende grønlændere til <strong>af</strong>soning i Danmark.<br />
Ole Kølle
Kel Olrik Holm<br />
Lokesvej 183<br />
78oo Skive<br />
Vedr.: Kørselsgodtgørelse<br />
Fagligt talt...<br />
Brev fra Inger Brun<br />
til Kel Holm<br />
Kære Kel Olrik<br />
København, fredag d. 23. december 2011<br />
Reglerne for kørselsgodtgørelse som bistandsværge, følger<br />
<strong>af</strong> - Personalestyreisens Personaleadministrative vejledning<br />
punkt 21.3.2, som er vedlagt.<br />
Her<strong>af</strong> fremgår det, at udgangspunktet er, at den ansatte<br />
skal benytte off entlige transportmidler. Tjenestestedet kan<br />
give tilladelse til, at der benyttes bil, hvis det fi ndes mest<br />
hensigtsmæssigt. Det er tjenestestedet, der foretager en<br />
vurdering <strong>af</strong> hvilke tilfælde, det fi ndes hensigtsmæssigt til<br />
at benytte bil. De hensyn, der kan medtages i vurderingen,<br />
er opregnet i vejledningen, men det er som udgangspunkt<br />
en økonomisk vurdering, hvor der også skal medtages et<br />
eff ektivitetshensyn, mht. bl.a. rejsetid.<br />
Her anses bistandsværgerne for den ansatte og Det Grønlandske<br />
Hus/Kalaallitllluutaat som tjenestedsted.<br />
Vores udgangspunkt vil derfor også være, at bistandsværgen<br />
skal benytte off entlige transportmidler til klientbesøg,<br />
møder osv.<br />
Vi har besluttet, at der kan gives tilladelse til kørsel i egen<br />
bil i følgende tilfælde:<br />
• Hvis det er billigere, f.eks. pga. at <strong>af</strong>standen er så kort,<br />
at bil vil være et billigere alternativ til en bus- eller togbillet.<br />
• Hvis det tager uhensigtsmæssigt længere tid med de<br />
off entlige transportmidler, end med bil. Her har vi vurderet,<br />
at en fordobling <strong>af</strong> rejsetiden er uhensigtsmæssig.<br />
• Hvis det gøres uhensigtsmæssigt besværligt med offentlige<br />
transportmidler i forhold til il. Her tænkes på,<br />
hvis der skal foretages mange skift mellem bus og tog<br />
mv., eller hvis der er lange gå-<strong>af</strong>stande, fordi der ikke<br />
er stationer eller stoppesteder i nærheden <strong>af</strong> bopælen.<br />
Her kan det besluttes, at der gives tilladelse til kørsel til<br />
nærmeste station.<br />
Vi har for hver bistandsværge og hver <strong>af</strong> dennes klienter<br />
vurderet, om der kan gives tilladelse til kørsel i egen bil.<br />
Husk, at du selvfølgelig altid må køre i din egen bil, men i<br />
så tilfælde kun får refunderet et beløb svarende til, hvad<br />
omkostningerne til off entlige transportmidler ville være.<br />
Vi må indskærpe for alle bistandsværger, der benytter<br />
egen bil, at ”Kørsel i egen bil”-sedlen skal udfyldes fyldestgørende,<br />
uanset hvad der er blevet gjort og tilladt<br />
tidligere. Dette betyder, at kilometertallet skal <strong>af</strong>l æses ved<br />
begyndelse og <strong>af</strong>slutning <strong>af</strong> turen og påføres på sedlen.<br />
Det er <strong>af</strong>standen fra bopæl til besøgs- eller mødested, der<br />
gælder. Små <strong>af</strong>vigelser fra den normale <strong>af</strong>stand accepteres<br />
selvfølgelig, mens store <strong>af</strong>vigelser skal begrundes. Det kan<br />
være fordi, der evt. er vejarbejde, som gør, at der skal køres<br />
en omvej el.lign.<br />
l dit tilfælde har vi vurderet således:<br />
Vedr. besøg hos Peter Petersen, anbragt på <strong>af</strong>d. R3, Aarhus<br />
Universitetshospital Risskov:<br />
Tilladelse til at køre i egen bil, pga. tid. Det tager over dobbelt<br />
så lang tid med off entlige transportmidler som med<br />
bil.<br />
Dette er gældende fra 1. januar <strong>2012</strong>.<br />
Med venlig hilsen<br />
Inger Bruun<br />
Direktør<br />
LPD · avisen 13
Katrine Kleist<br />
Hyrdeengen 299<br />
2625 Vallensbæk<br />
Vedr.: Kørselsgodtgørelse<br />
14 LPD · avisen<br />
Fagligt talt...<br />
Brev fra Inger Brun<br />
til Katrine Kleist<br />
København, fredag d. 23. december 2011<br />
Kære Katrine<br />
Reglerne for kørselsgodtgørelse som bistandsværge, følger<br />
<strong>af</strong> Personalestyreisens Personaleadministrative vejledning<br />
punkt 21.3. 2 , som er vedlagt.<br />
Her<strong>af</strong> fremgår det, at udgangspunktet er, at den ansatte<br />
skal benytte off entlige transportmidler. Tjenestestedet kan<br />
give tilladelse til, at der benyttes bil, hvis det fi ndes mest<br />
hensigtsmæssigt. Det er tjenestestedet, der foretager en<br />
vurdering <strong>af</strong> hvilke tilfælde, det fi ndes hensigtsmæssigt til<br />
at benytte bil. De hensyn, der kan medtages i vurderingen,<br />
er opregnet i vejledningen, men det er som udgangspunkt<br />
en økonomisk vurdering, hvor der også skal medtages et<br />
eff ektivitetshensyn, mht. bl.a. rejsetid.<br />
Her anses bistandsværgerne for den ansatte og Det Grønlandske<br />
Hus/ Kalaallit llluutaat som tjenestedsted.<br />
Vores udgangspunkt vil derfor også være, at bistandsværgen<br />
skal benytte off entlige transportmidler til klientbesøg,<br />
møder osv. Vi har besluttet, at der kan gives tilladelse til<br />
kørsel i egen bil i følgende tilfælde:<br />
• Hvis det er billigere, f.eks. pga. at <strong>af</strong>standen er så kort, at<br />
bil vil være et billigere alternativ til en bus- eller togbillet.<br />
• Hvis det tager uhensigtsmæssigt længere tid med de<br />
off entlige transportmidler, end med bil. Her har vi vurderet,<br />
at en fordobling <strong>af</strong> rejsetiden er uhensigtsmæssig.<br />
• Hvis det gøres uhensigtsmæssigt besværligt med offentlige<br />
transportmidler i forholdt til bil. Her tænkes på,<br />
hvis der skal foretages mange skift mellem bus og tog<br />
mv., eller hvis der er lange gå-<strong>af</strong>stande, fordi der ikke<br />
er stationer eller stoppesteder i nærheden <strong>af</strong> bopælen.<br />
Her kan det besluttes, at der gives tilladelse til kørsel til<br />
nærmeste station.<br />
Vi har for hver bistandsværge og hver <strong>af</strong> dennes klienter<br />
vurderet, om der kan gives tilladelse til kørsel i egen bil.<br />
Husk, at du selvfølgelig altid må køre i din egen bil, men i<br />
så tilfælde kun får refunderet et beløb svarende til, hvad<br />
omkostningerne til off entlige transportmidler ville være.<br />
Vi må indskærpe for alle bistandsværger, der benytter<br />
egen bil, at ”Kørsel i egen bil”-sedlen skal udfyldes fyldestgørende,<br />
uanset hvad der er blevet gjort og tilladt<br />
tidligere. Dette betyder, at kilometertallet skal <strong>af</strong>l æses ved<br />
begyndelse og <strong>af</strong>slutning <strong>af</strong> turen og påføres på sedlen.<br />
Det er <strong>af</strong>standen fra bopæl til besøgs- eller mødested, der<br />
gælder. Små <strong>af</strong>vigelser fra den normale <strong>af</strong>stand accepteres<br />
selvfølgelig, mens store <strong>af</strong>vigelser skal begrundes. Det kan<br />
være fordi, der evt. er vejarbejde: som gør, at der skal køres<br />
en omvej el.lign. l dit tilfælde har vi vurderet således:<br />
Vedr. besøg hos, _ _ anbragt på Anstalten ved Herstedvester:<br />
Tilladelse til at køre i egen bil, pga. pris. Det er så kort<br />
en <strong>af</strong>stand, at bil er et billigere alternativ.<br />
Vedr. besøg hos, _ _ anbragt på <strong>af</strong>d. R3, Aarhus universitetshospital<br />
Risskov: Der skal benyttes off entlige transportmidler.<br />
Der gives dog tilladelse til at køre i egen bil til<br />
Høje Taastrup station, da det ellers vil give for mange skift.<br />
Vedr. besøg hos, _ _ anbragt på Askeg<strong>af</strong>den i Randers: Der<br />
sk<strong>af</strong> benyttes, off entlige transportmidler. Der gives dog tilladelse<br />
til at køre i egen bil til Høje Taastrup station, da det<br />
ellers vil give for mange skift.<br />
Vedr. besøg hos, _ _, anbragt på NørholmKollegiet i Herning:<br />
Tilladelse til at køre i egen bil, p.g.a. besvær. Der er for<br />
mange skift eller for langt til stationen frit besøgsstedet.<br />
Dette er gældende fra 1. januar <strong>2012</strong>.<br />
Med venlig hilsen<br />
Inger Bruun<br />
Direktør<br />
Vedlagt: Personalestyrelsens Personaleadministrative vejledning<br />
punkt 21.3. Udgifter til transport.
Justitsministeriets vejledning <strong>af</strong> 17. juni 1998<br />
Vejledning om bistandsværger<br />
beskikket efter den<br />
grønlandske kriminallov<br />
1. Efter kriminalloven skal der i en række situationer beskikkes<br />
en bistandsværge for personer, som er frihedsberøvede<br />
eller idømt tilsyn.<br />
Denne vejledning gælder for bistandsværger, som er beskikket<br />
i henhold til den grønlandske kriminallov, uanset<br />
om den dømte er anbragt i Grønland eller i Danmark. Vejledningen<br />
gælder således ikke for bistandsværger beskikket<br />
i henhold til den danske str<strong>af</strong>f elov.<br />
2. Reglerne om bistandsværger fi ndes i kriminalloven for<br />
Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 <strong>af</strong> 13. februar<br />
1979, som ændret senest ved§ l i lov nr. 476 <strong>af</strong> 12. juni<br />
1996.<br />
Beskikkelse <strong>af</strong> bistandsværger<br />
3. Kriminalloven foreskriver, at der skal beskikkes en bistandsværge<br />
for enhver,<br />
a) der er dømt til anbringelse på ubestemt tid i anstalt i<br />
Grønland, jf. § 102, stk. 2,<br />
b) der på grund <strong>af</strong> psykisk abnormitet eller <strong>af</strong> sikkerhedsmæssige<br />
grunde er dømt til anbringelse på ubestemt<br />
tid i en psykiatrisk ledet anstalt under kriminalforsorgen<br />
i Danmark, jf. § 102, stk. 3,<br />
c) der på grund <strong>af</strong> psykisk abnormitet er dømt til anbringelse<br />
på ubestemt tid på hospital eller anden institution,<br />
om fornødent i Danmark, i henhold til § 113, stk. 1, 1.<br />
pkt.,<br />
d) der på grund <strong>af</strong> psykisk abnormitet er idømt anden indgribende<br />
foranstaltning på ubestemt tid efter § 113, stk.<br />
1, 2. pkt., herunder forsorg efter reglerne i §§ 94-98,<br />
e) der på grund <strong>af</strong> alder, helbredstilstand eller Justitsmin.,<br />
J. nr. 1994-220-0013 andre særlige omstændigheder i<br />
medfør <strong>af</strong> § 104, stk. 1, overføres fra anstalt til hospital<br />
eller egnet hjem eller institution til særlig pleje eller forsorg,<br />
om fornødent i Danmark,<br />
f) der i medfør <strong>af</strong>§ l 04, stk. 2, på grund <strong>af</strong> psykisk abnormitet<br />
eller <strong>af</strong> sikkerhedsmæssige grunde overføres til<br />
hospital, om fornødent i Danmark, eller psykiatrisk ledet<br />
anstalt under kriminalforsorgen i Danmark.<br />
4. Politiet i Grønland skal efter endelig dom bistå den ret,<br />
der har pådømt sagen i l . instans (kredsretten eller - hvis<br />
sagen er pådømt <strong>af</strong> Grønlands Landsret i l. instans - landsretten)<br />
med at fi nde en person, der kan beskikkes som bistandsværge.<br />
5. Som bistandsværge skal så vidt muligt beskikkes en <strong>af</strong><br />
den dømtes nærmeste pårørende.<br />
For så vidt angår personer, der i medfør <strong>af</strong> kriminalloven<br />
dømmes til anbringelse i dansk psykiatrisk ledet anstalt<br />
(Anstalten ved Herstedvester) eller psykiatrisk hospital<br />
(Amtshospitalet i Vordingborg eller i særlige tilfælde Sikrings<strong>af</strong>delingen<br />
ved Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland)<br />
eller anden institution m.v. eller dømmes til at undergive<br />
sig anden indgribende foranstaltning på ubestemt tid i<br />
Danmark, er det en forudsætning, at bistandsværgen bor<br />
i Danmark.<br />
For så vidt angår personer, der i medfør <strong>af</strong> kriminaHoven<br />
er dømt til anbringelse i anstalt i Danmark, og som administrativt<br />
overføres til anstalt i Grønland, er det en forudsætning,<br />
at der beskikkes en bistandsværge, der bor i<br />
Grønland.<br />
I tilfælde <strong>af</strong> administrativ tilbageførsel til Danmark er det<br />
en forudsætning, at der beskikkes en bistandsværge, der<br />
bor i Danmark.<br />
Hvis den dømte ikke selv foreslår en person eller ikke har<br />
nære pårørende, eller ingen <strong>af</strong> de pågældende er villige<br />
eller egnede til eller på grund <strong>af</strong> bopælsforholdene ikke<br />
har mulighed for at blive beskikket, skal politiet indstille<br />
en bistandsværge, om fornødent efter henvendelse til de<br />
sociale myndigheder.<br />
For så vidt angår domfældte, der er anbragt eller undergivet<br />
anden indgribende foranstaltning i Danmark, anmoder<br />
politiet Grønlændernes Hus i København (Kalaallit Illuutaat)<br />
om over for politiet at indstille en egnet bistandsværge.<br />
6. Såfremt der på grund <strong>af</strong> den påtænkte bistandsværges<br />
beskæftigelse eller lignende, herunder f.eks. som sagsbehandler<br />
i socialforvaltningen for den pågældende<br />
eller som ansat på den anstalt, hvor den pågældende<br />
er anbragt, foreligger omstændigheder, der kan vække<br />
tvivl om vedkommendes egnethed til at varetage netop<br />
denne dømtes interesser på behørig måde, indstilles en<br />
anden. Ansatte i anklagemyndigheden, politiet eller kriminalforsorgen<br />
bør ikke antages som bistandsværger.<br />
Forinden der sker indstilling til retten vedrørende beskikkelsen,<br />
skal den pågældende bistandsværge samt den<br />
dømte have lejlighed til at udtale sig om den påtænkte<br />
indstilling. Politiet/Grønlændernes Hus i København skal<br />
LPD · avisen 15
endvidere sikre sig, at bistandsværgen ikke er forhindret,<br />
f.eks. på grund <strong>af</strong> bortrejse, sygdom eller lignende.<br />
Bistandsværgen kan <strong>af</strong>slå at lade sig indstille til beskikkelse,<br />
hvis den pågældende allerede er beskikket for andre<br />
dømte.<br />
7. Politiet indbringer herefter sagen for den ret, der har<br />
truff et <strong>af</strong>gørelse i sagen i 1. instans, jf. pkt. 4, med indstilling<br />
om beskikkelse <strong>af</strong> bistandsværgen.<br />
Retten fremsender retsbogsudskrift samt kopi <strong>af</strong> værgebeskikkelse<br />
direkte til den dømtes bisidder, politiet, Kriminalforsorgen<br />
i Grønland, bistandsværgen, en eventuel tidligere<br />
bistandsværge beskikket for den pågældende samt<br />
det pågældende hospital eller den pågældende anstalt/<br />
institution, der orienterer den dømte om beskikkelsen.<br />
Ved beskikkelse <strong>af</strong> bistandsværger i Danmark sendes retsbogsudskrift<br />
samt kopi <strong>af</strong> 2 værgebeskikkelse endvidere<br />
til Grønlændernes Hus i København.<br />
8. En begæring fra den dømte om at få en allerede beskikket<br />
bistandsværge udskiftet med en anden fremsættes<br />
over for politiet, der snarest muligt indbringer spørgsmålet<br />
for retten.<br />
Bistandsværgens opgaver og beføjelser<br />
9. Bistandsværgen skal så vidt muligt handle i samråd med<br />
den dømte.<br />
10. Det er enhver bistandsværges opgave<br />
at holde sig underrettet om den dømtes tilstand og drage<br />
omsorg for, at opholdet i anstalten, på hospitalet, eller i<br />
institutionen og andre foranstaltninger ikke udstrækkes<br />
længere end nødvendigt, jf. pkt. 11,<br />
at rådgive og vejlede den dømte om klageadgang, herunder<br />
i henhold til sindssygeloven, samt om muligheden<br />
for at søge prøveløsladelse eller en idømt foranstaltning<br />
ændret eller ophævet. Bistandsværgen skal endvidere<br />
bistå den pågældende med at udforme eventuelle klageskrivelser<br />
og anmodninger om prøveløsladelse og<br />
foranstaltningsændring eller -ophævelse, samt yde bistand<br />
ved behandlingen <strong>af</strong> disse sager, og<br />
at - så vidt det er muligt - besøge den dømte snarest muligt<br />
efter beskikkelsen og til stadighed holde sig i forbindelse<br />
med denne. Besøg skal i øvrigt fi nde sted efter<br />
behov og under hensyntagen til bistandsværgens adgang<br />
til at få dækket sine befordringsudgifter, jf. pkt. 20.<br />
I de tilfælde, hvor den dømte er anbragt i Danmark, er det<br />
endvidere bistandsværgens opgave,<br />
at besøge den dømte mindst en gang månedligt, at være<br />
den pågældende behjælpelig med at opretholde en<br />
tilfredsstillende kommunikation til den dømtes pårørende<br />
i Grønland, og<br />
at være opmærksom på den dømte ved fødselsdage, jul<br />
m.v.<br />
11. De nærmere regler om bistandsværgens mulighed for<br />
16 LPD · avisen<br />
at fremsætte begæring om prøveløsladelse og foranstaltningsændring<br />
eller -ophævelse m.v. er følgende:<br />
a) Ved dom til anbringelse på ubestemt tid i anstalt i Grønland<br />
efter kriminallovens § l 02, stk. 2, har bistandsværgen<br />
mulighed for at fremsætte begæring om løsladelse,<br />
endeligt eller på prøve, efter kriminallovens § l 08, stk.<br />
2. Begæring herom kan fremsættes over for politiet på<br />
et hvilket som helst tidspunkt efter dommen, hvorefter<br />
politiet har pligt til snarest muligt at indbringe spørgsmålet<br />
for retten. Tager retten ikke begæringen til følge,<br />
kan spørgsmålet ikke forlanges indbragt for retten, før<br />
der er forløbet l år fra <strong>af</strong>gørelsen.<br />
b) Ved dom til anbringelse på ubestemt tid i en psykiatrisk<br />
ledet anstalt under kriminalforsorgen i Danmark<br />
efter kriminallovens § 102, stk. 3, kan bistandsværgen<br />
ved henvendelse til Direktoratet for Kriminalforsorgen<br />
- som led i et udslusningsforløb - begære den dømte<br />
overført til en anstalt i Grønland, jf. kriminallovens §<br />
102, stk. 4. Bistandsværgen kan endvidere på et hvilket<br />
som helst tidspunkt efter dommen begære spørgsmålet<br />
om ændring <strong>af</strong> foranstaltningen indbragt for retten.<br />
Tages begæringen ikke til følge, er fristen for en ny prøvelse<br />
<strong>af</strong> spørgsmålet et halvt år fra <strong>af</strong>gørelsen, jf. kriminallovens<br />
§ 104, stk. 4,jf. § 102, stk. 3. Bistandsværgen<br />
har endelig mulighed for at fremsætte begæring om<br />
løsladelse, endeligt eller på prøve, efter reglerne i kriminallovens<br />
§ 108, stk. 2.<br />
c) Ved dom til anbringelse på hospital eller anden institution<br />
i henhold til kriminallovens § 113, stk. 1,1. pkt., kan<br />
bistandsværgen på et hvilket som helst tidspunkt efter<br />
dommen begære foranstaltningen ophævet eller ændret.<br />
Tages begæringen ikke til følge <strong>af</strong> retten, er fristen<br />
for en ny prøvelse <strong>af</strong> spørgsmålet 1 år fra <strong>af</strong>gørelsen.<br />
d) Ved dom om anden indgribende foranstaltning i henhold<br />
til kriminallovens § 113, stk. 1,2. pkt., kan bistandsværgen<br />
på et hvilket som helst tidspunkt efter dommen<br />
begære foranstaltningen ophævet eller ændret. Tages<br />
begæringen ikke til følge <strong>af</strong> retten, er fristen for en ny<br />
prøvelse <strong>af</strong> spørgsmålet l år fra <strong>af</strong>gørelsen.<br />
e) Efter overførsel <strong>af</strong> den dømte fra anstalt til hospital eller<br />
egnet hjem eller institution til særlig pleje eller forsorg,<br />
om fornødent i Danmark, jf. kriminallovens § 104, stk. 1,<br />
samt efter overførsel <strong>af</strong> psykisk abnorme lovovertrædere<br />
til hospital, om fornødent i Danmark, eller til en psykiatrisk<br />
ledet anstalt under kriminalforsorgen i Danmark,<br />
jf. kriminallovens § 104, stk. 2, kan bistandsværgen ved<br />
henvendelse til Direktoratet for Kriminalforsorgen - som<br />
led i et udslusningsforløb - begære den dømte overført<br />
til en anstalt i Grønland, jf. kriminallovens § 102, stk. 4.<br />
Bistandsværgen kan endvidere på et hvilket som helst<br />
tidspunkt fremætte begæring om ændring <strong>af</strong> foranstaltningen.<br />
Såfremt begæringen ikke tages til følge, er<br />
fristen for fremsættelse <strong>af</strong> en ny begæring et halvt år fra<br />
<strong>af</strong>gørelsen, jf. kriminallovens § l 04, stk. 4. Bistandsværgen<br />
har endvidere mulighed for at fremsætte begæring<br />
om løsladelse, endeligt eller på prøve, efter reglerne i<br />
kriminallovens §108, stk. 2.
12. I alle tilfælde skal politiet <strong>af</strong> egen drift fremsætte<br />
begæring om prøveløsladelse, respektivt foranstaltningsændring<br />
eller -ophævelse senest 3 år efter dom,<br />
og derefter hvert andet år.<br />
Ved genindsættelse dog senest 2 år efter genindsættelsen<br />
og derefter hvert andet år, jf. kriminallovens § l 08, stk. 3.<br />
I sådanne tilfælde giver retten meddelelse til den anstalt<br />
m.v., hvor domfældte er anbragt, om tid og sted for de<br />
forestående retlige skridt.<br />
13. Bistandsværger har ret til fri og uhindret personlig,<br />
skriftlig og telefonisk forbindelse med den dømte,<br />
medmindre efterforskningsmæssige hensyn undtagelsesvis<br />
måtte tale derimod.<br />
14. Retten skal holde bistandsværgen underrettet om, hvomår<br />
der <strong>af</strong>holdes retsmøder vedrørende den dømte,<br />
herunder retsmøder med henblik på beskikkelse <strong>af</strong> en<br />
ny bistandsværge. Udskrifter <strong>af</strong> domme og kendelser<br />
angående den dømte skal på begæring udleveres til<br />
bistandsværgen, medmindre efterforskningsmæssige<br />
hensyn undtagelsesvis måtte tale derimod.<br />
15. Landsrettens vejlednings<strong>af</strong>deling skal efter anmodning<br />
i fornødent omfang og under hensyn til den<br />
grønlandske retsplejelovs bestemmelser orientere bistandsværgen<br />
om sagen og om bistandsværgens rettigheder<br />
og pligter.<br />
16. En anstalt, et hospital eller en institution m.v., som<br />
modtager en person, der har en bistandsværge beskikket,<br />
skal snarest underrette bistandsværgen, når den<br />
pågældende påbegynder et ophold på stedet.<br />
Personalet i anstalten, på hospitalet eller institutionen m.v.<br />
skal endvidere give bistandsværgen enhver oplysning,<br />
som er nødvendig, for at denne kan varetage sit hverv på<br />
forsvarlig måde.<br />
En oplysning, som <strong>af</strong>l ægelige grunde ikke gives til den<br />
dømte, må heller ikke gives til bistandsværgen.<br />
Bistandsværgen har ret til at gøre sig bekendt med oplysningerne<br />
i tvangsprotokollen vedrørende den dømte, som<br />
den pågældende er beskikket for, i det omfang en sådan<br />
protokol fi ndes.<br />
Bistandsværgen har endvidere ret til at gøre sig bekendt<br />
med indholdet <strong>af</strong> den dømtes journal, er under behandlingsplan,<br />
i det omfang, en sådan fi ndes, såfremt den pågældende<br />
selv ville have adgang hertil, og såfremt den<br />
pågældende meddeler samtykke til, at bistandsværgen<br />
får adgang til journalen.<br />
Anstalten, hospitalet eller institutionen m.v. kal underrette<br />
bistandsværgen ved <strong>af</strong>slutningen <strong>af</strong> den dømtes ophold<br />
på stedet.<br />
17. Der påhviler bistandsværgen tavshedspligt. Beskikkelsernes<br />
ophør m. v.<br />
18. Beskikkelsen som bistandsværge for en dømt bortfalder,<br />
når den idømte foranstaltning endeligt ophæves.<br />
Beskikkelsen som bistandsværge bortfalder endvidere,<br />
hvis den beskikkede bistandsværge udskiftes med en anden.<br />
Såfremt beskikkelsen som bistandsværge bortfalder, bistår<br />
bistandsværgen dog den dømte i forbindelse med<br />
klager, som var iværksat på tidspunktet for beskikkelsens<br />
bortfald.<br />
19. Retten kan fratage en bistandsværge hvervet, hvis den<br />
pågældende groft tilsidesætter de pligter, der følger<br />
<strong>af</strong> hvervet, eller i øvrigt viser sig uegnet til hvervet. En<br />
sådan <strong>af</strong>gørelse medfører, at nye beskikkelser <strong>af</strong> den<br />
pågældende ikke kan fi nde sted.<br />
Vederlag til bistandsværger<br />
20. Vederlag til bistandsværger i Grønland udbetales <strong>af</strong><br />
Politimesteren i Grønland. Vederlag til bistandsværger i<br />
Danmark udbetales <strong>af</strong> Grønlændernes Hus i København,<br />
der administrerer bistandsværgeordningen i Danmark på<br />
vegne <strong>af</strong> Direktoratet for Kriminalforsorgen.<br />
Der udbetales i årligt grundbeløb 1.600 kr. til en bistandsværge,<br />
der ikke er en <strong>af</strong> den dømtes nærmeste pårørende.<br />
Herudover udbetales i vederlag til bistandsværgen 1.200<br />
kr. for hver påbegyndte 3. måned, hvor den døinte i henhold<br />
til dommen er anbragt i anstalt, hospital eller anden<br />
institution m.v.<br />
De nævnte beløb dækker ud over honorar for bistandsværgens<br />
arbejde i forbindelse med besøg, retsmøder,<br />
klagesager m.v. tillige de udgifter, der er forbundet med<br />
hvervet, herunder udgifter til telefon m.v. Om befordringsgodtgørelse<br />
for bistandsværger i Danmark gælder særlige<br />
regler, jf. nedenfor. I ganske særlige tilfælde kan Politimesteren<br />
i Grønland/Grønlændernes Hus i København under<br />
hensyn til arbejdets omfang forhøje eller nedsætte de<br />
nævnte beløb.<br />
Bistandsværger i Danmark, der ikke er en <strong>af</strong> den dømtes<br />
nærmeste pårørende, har krav på godtgørelse til befordring<br />
efter de for ansatte i staten gældende regler (lav<br />
takst). Bistandsværger i Danmark, der er en <strong>af</strong> den dømtes<br />
nærmeste pårørende, har krav på godtgørelse til befordring<br />
<strong>af</strong> udgifterne til højst tolv besøgsrejser årligt efter<br />
de for ansatte i staten gældende regler (lav takst). Godtgørelse<br />
<strong>af</strong> de nævnte udgifter sker ved henvendelse til Grønlændernes<br />
Hus i København.<br />
Justitsministeriet, den 17. juni 1998<br />
FRANK JENSEN<br />
/Mogens Kjærgaard Møller<br />
LPD · avisen 17
Personaleadministrations-<br />
loven vedrørende<br />
tjenesterejser<br />
21.3. Udgifter til transport<br />
21.3.1. Merudgifter<br />
Det er kun merudgifter, som den ansatte har h<strong>af</strong>t til transport,<br />
der kan refunderes. Dette betyder, at kun udgifter ud<br />
over de sædvanlige udgifter til den daglige transport mellem<br />
hjemmet og arbejdspladsen kan refunderes.<br />
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne under <strong>af</strong>snit<br />
21.2.11 om beregning <strong>af</strong> en tjenesterejses varighed.<br />
21.3.2. Off entligt eller privat transportmiddel?<br />
Udgangspunktet er, at off entlige transportmidler skal benyttes<br />
på tjenesterejser frem for private transportmidler,<br />
specielt privat bil. Dette skyldes en forhåndsformodning<br />
om, at dette er det billigste.<br />
Tjenestestedet kan tillade, at den ansatte benytter privat<br />
transportmiddel, hvis det ud fra en samlet betragtning er<br />
det mest hensigtsmæssige og økonomiske for tjenestestedet.<br />
I vurderingen indgår dels en ren økonomisk vurdering <strong>af</strong><br />
de konkrete udgifter til billet til off entligt transportmiddel<br />
contra udgifter i forbindelse med kørsel i privat bil, dels<br />
en eff ektivitetsvurdering, hvor der bl.a. skal tages hensyn<br />
til den ekstra transporttid, som off entlig transport eventuelt<br />
vil bevirke. Endvidere indgår i vurderingen eventuelle<br />
udgifter til måltider o.l. og overnatning på grund <strong>af</strong> rejseforlængelse.<br />
Ved valg <strong>af</strong> transportmiddel kan der desuden tages hensyn<br />
til, om den ansatte påføres urimelige ulemper. Eksempelvis<br />
kan nævnes, at transport med off entlige transport-<br />
18 LPD · avisen<br />
Fagligt talt...<br />
midler kan være belastende, hvis en tjenesterejse starter<br />
meget tidligt eller slutter meget sent, eller hvis der skal<br />
medbringes tungt udstyr e.l.<br />
Om der kan benyttes taxa på tjenesterejser, <strong>af</strong>hænger <strong>af</strong><br />
en tilsvarende vurdering. Normalt forudsættes det, at taxa<br />
kun benyttes ved transport over kortere <strong>af</strong>stande.<br />
Hvis tjenestestedet giver tilladelse til brug <strong>af</strong> privat transportmiddel,<br />
refunderes tillige udgifter til bro, færge, parkering<br />
o.l. mod dokumentation.<br />
Selv om en økonomisk vurdering fører til, at off entlige<br />
transportmidler skal anvendes på tjenesterejsen, kan tjenestestedet<br />
dog tillade, at den ansatte benytter privat bil<br />
eller motorcykel.<br />
I så fald kan den pågældende få udbetalt transportgodtgørelse<br />
for kørsel i privat bil pr. kørt km med den lave sats,<br />
jf. <strong>af</strong>snit 21.3.5.2. Der kan dog maksimalt udbetales et beløb,<br />
der svarer til, hvad det ville have kostet at vælge det<br />
billigste off entlige transportmiddel. Eventuelle passagerer<br />
kan kun få refunderet dokumenterede merudgifter, fx til<br />
færgebilletter, jf. <strong>af</strong>snit 21.3.4.5.<br />
21.3.3. Elever<br />
Elever er på tjenesterejse omfattet <strong>af</strong> tjenesterejse<strong>af</strong>talens<br />
almindelige regler om transportgodtgørelse. Desuden har<br />
elever ret til en særlig transportgodtgørelse i visse situationer,<br />
hvor der ikke er tale om en tjenesterejse, jf. kapitel<br />
17.<br />
21.3.4. Off entlige transportmidler<br />
21.3.4.1. Transportmiddel og rejseklasse
Både ved valg <strong>af</strong> transportmiddel og rejseklasse skal der<br />
alene lægges vægt på, hvad der i den konkrete situation er<br />
det mest hensigtsmæssige og økonomiske for tjenestestedet.<br />
Valget skal foretages <strong>af</strong> tjenestestedet.<br />
Sigtet er at tilpasse transportforholdene, sådan at de er<br />
passende set i relation til såvel arbejdssituationen som den<br />
ansatte.<br />
21.3.4.2. Særligt om fl yrejser<br />
Ifølge Fmst. cirk. 4/11 2009 om bonuspoint i forbindelse<br />
med tjenesterejser bør institutionerne ved køb <strong>af</strong> fl yrejser<br />
som ved andre indkøb søge at reducere de samlede udgifter<br />
hertil.<br />
Statslige institutioner er forpligtet til at bruge ramme<strong>af</strong>talen<br />
om rejsebureauydelser ved køb <strong>af</strong> rejser, jf. www.statensindkob.dk/Statens-Indkobs-<strong>af</strong>taler.<br />
I visse tilfælde udleverer fl yselskaber ekstra fl ybilletter i<br />
tilgift til rekvirerede fl ybilletter (opsparingsbilletter). Sådanne<br />
ekstrabilletter tilhører tjenestestedet og må ikke<br />
anvendes til privat brug. Dette gælder også de point og<br />
tilsvarende, der i henhold til forskellige bonusordninger<br />
kan optjenes på tjenesterejser, og som kan konverteres til<br />
fl yrejser, overnatninger osv. Der er her i realiteten tale om<br />
rabatter, som tilkommer tjenestestedet, der kan anvende<br />
dem til at reducere institutionens samlede omkostninger<br />
til tjenesterejser, jf. <strong>af</strong>snit 21.2.14.<br />
21.3.4.3. Ledsagere<br />
Tjenestestedet <strong>af</strong>gør, hvilken rejseform der bør vælges for<br />
kolleger, der ledsager ansatte, for hvem der er valgt en højere<br />
rejseklasse. I sådanne tilfælde skal tjenestestedet også<br />
foretage en vurdering <strong>af</strong>, hvad der er mest hensigtmæssigt<br />
og økonomisk for tjenestestedet.<br />
21.3.4.4. Dyrere rejseform<br />
En ansat kan altid vælge selv at betale diff erencen mellem<br />
udgiften til den transportform og/eller rejseklasse, som<br />
tjenestestedet har anvist, og en dyrere.<br />
21.3.4.5. Dokumentation<br />
Udgifter til off entlige transportmidler refunderes normalt<br />
kun mod dokumentation. En ansat, der fx får kørelejlighed<br />
hen til det midlertidige tjenestested, kan ikke få refunderet<br />
udgiften til den billet, der ikke har været behov for at købe,<br />
uanset at tjenestestedet er sparet for udgiften.<br />
21.3.4.6. Eget togkort<br />
Hvis en ansat på en tjenesterejse anvender sit sædvanlige<br />
togkort e.l. og derfor ikke har merudgifter i anledning <strong>af</strong><br />
tjenesterejsen, kan der ikke ske refusion <strong>af</strong> nogen art. En<br />
ansat kan dog ikke pålægges at benytte privat kort eller<br />
lignende.<br />
21.3.4.7. Rabat<br />
Ansatte, der køber billetter til brug for tjenesterejser med<br />
privat rabat, får refunderet den faktiske udgift.<br />
21.3.4.8. Hvilke transportudgifter refunderes?<br />
På tjenesterejser kan der være tale om transportudgifter,<br />
dels på henrejsen til og tilbagerejsen fra bestemmelsesstedet,<br />
dels på bestemmelsesstedet.<br />
Ved hen- og tilbagerejsen forstås hele rejsen fra tjenesterejsens<br />
udgangspunkt - som kan være tjenestestedet eller<br />
fx bopælen - og til bestemmelsesstedet - som kan være<br />
det midlertidige tjenestested eller fx hotellet. Samtlige udgifter<br />
til transport på denne rejse refunderes mod dokumentation.<br />
Dette gælder også, hvor transporten helt eller<br />
delvis fi nder sted med lokale transportmidler (bus e.l.).<br />
Transport på bestemmelsesstedet er fx transport mellem<br />
hotel og midlertidigt tjenestested. Dette kaldes ofte ”lokaltransport”.<br />
Transportudgifter på bestemmelsesstedet <strong>af</strong>holdes normalt<br />
<strong>af</strong> time- og dagpengene eller procentgodtgørelsen,<br />
men nødvendige, særligt store udgifter kan undtagelsesvis<br />
refunderes mod dokumentation.<br />
21.3.4.9. Rabatordninger<br />
Der fi ndes på transport- og rejsemarkedet mange forskellige<br />
former for rabatordninger, der med fordel kan anvendes<br />
også på tjenesterejser (charterrejser, ”rabat<strong>af</strong>gange”<br />
mv.)<br />
Benyttelse <strong>af</strong> disse tilbud vil imidlertid ofte indebære, at<br />
rejsen forlænges i forhold til, hvad der er tjenstligt nødvendigt,<br />
og der er derfor særlige regler for, hvordan rabatordninger<br />
kan benyttes på tjenesterejser.<br />
Anvendelse <strong>af</strong> rabatordninger forudsætter, at tjenestestedet<br />
opnår en rimelig besparelse samtlige forhold taget i<br />
betragtning. Der skal her tages hensyn såvel til ekstra udgifter<br />
til måltider o.l. samt overnatning mv. som til den omstændighed,<br />
at den ansatte ikke er til rådighed på det faste<br />
tjenestested de overskydende dage.<br />
Det er endvidere en forudsætning for at kunne anvende rabatordninger,<br />
at den ansatte er indforstået med forlængelsen<br />
<strong>af</strong> tjenesterejsen, hvis forlængelsen omfatter fridage.<br />
Hvis tjenesterejsen, fordi der benyttes rabatordninger, forlænges<br />
ud over, hvad der er tjenstligt nødvendigt, godtgøres<br />
udgifter til måltider o.l. samt overnatning mv. for hele<br />
rejsens varighed, fordi de dage, som tjenesterejsen forlænges<br />
med, i så fald betragtes som tjenstlige.<br />
I tilfælde, hvor tjenestestedet ikke har nogen interesse i,<br />
at der anvendes rabatordninger (fordi tjenestestedet ikke<br />
opnår en rimelig besparelse samtlige forhold taget i be-<br />
LPD · avisen 19
tragtning), kan tjenestestedet dog tillade den ansatte at<br />
benytte disse, hvis tjenesterejsen ikke fordyres for tjenestestedet.<br />
I så fald betragtes de dage, som rejsen forlænges<br />
med, som ferie-/<strong>af</strong>spadseringsdage. Udgifter til måltider<br />
o.l. samt overnatning mv. dækkes ikke for ferie-/<strong>af</strong>spadseringsdagene.<br />
21.3.5. Private transportmidler og tjenestebiler<br />
21.3.5.1. Godkendelse<br />
Benyttelse <strong>af</strong> privat transportmiddel på tjenesterejse kræver<br />
altid tjenestestedets forudgående godkendelse.<br />
Godtgørelsen herfor gives pr. kørt kilometer og kaldes i<br />
daglig tale ”kilometergodtgørelse”, hvis der er tale om bil<br />
eller motorcykel, og ”cykelgodtgørelse”, hvis det drejer sig<br />
om cykel eller knallert - herunder EU-knallert 45.<br />
Godtgørelsernes aktuelle størrelse fremgår <strong>af</strong> satsreguleringscirkulæret.<br />
21.3.5.2. Bil/motorcykel<br />
Udgifter i forbindelse med brug <strong>af</strong> privat bil eller privat<br />
motorcykel på tjenesterejser kan godtgøres efter to satser,<br />
idet der fi ndes en lav og en høj sats for kilometergodtgørelse.<br />
21.3.5.3. Kilometergodtgørelse<br />
Gennem den lave sats ydes der dækning for de variable<br />
udgifter, der er forbundet med at køre i bil, dvs. benzin,<br />
dækslid, værditab og vedligeholdelse. Den høje sats yder<br />
derudover delvis dækning for de faste udgifter, der er forbundet<br />
med at holde bil, dvs. forsikring, ejer<strong>af</strong>gift m.m.<br />
For så vidt angår kørsel i privat bil mv. i udlandet henvises<br />
til <strong>af</strong>snit 21.3.5.7.<br />
Hovedreglen er, at den lave sats anvendes på kørsel i privat<br />
bil og på privat motorcykel.<br />
Merudgifterne ved mere lejlighedsvis at køre tjenstligt i<br />
privat bil mv. anses for dækket gennem godtgørelse <strong>af</strong> de<br />
variable udgifter.<br />
Udbetaling <strong>af</strong> den høje sats kræver, at tjenestestedet udfærdiger<br />
en skriftlig kørselsbemyndigelse.<br />
For så vidt angår kompetencen til at udfærdige skriftlige<br />
kørselsbemyndigelser, henvises til <strong>af</strong>snit 21.1.3.<br />
Den høje sats er beregnet til ansatte, der forudsættes at<br />
stille bil til rådighed i forbindelse med deres arbejde, eller<br />
som efter tjenestestedets vurdering kun vanskeligt kan<br />
bestride dette, hvis de ikke kører i privat bil.<br />
20 LPD · avisen<br />
Der kan udfærdiges skriftlig kørselsbemyndigelse, hvis<br />
stillingen indebærer regelmæssig kørsel <strong>af</strong> større omfang<br />
eller speciel art.<br />
Det er tjenestestedets skøn, hvad der skal forstås ved ”større<br />
omfang” og ”speciel art”. Ved <strong>af</strong>gørelsen skal der lægges<br />
vægt på hovedbegrundelsen for den høje sats, nemlig om<br />
den ansattes tjenstlige kørsel er <strong>af</strong> et sådant omfang og/<br />
eller art, at den er nødvendig eller i hvert fald <strong>af</strong> væsentlig<br />
værdi for tjenestestedet.<br />
Det er relevant for alle tjenestesteder at have retningslinjer<br />
for vurdering <strong>af</strong> og beslutning om, i hvilke tilfælde der<br />
kan udfærdiges skriftlige kørselsbemyndigelser.<br />
Det ligger i sagens natur, at kørselsbemyndigelser skal<br />
være personlige.<br />
En kørselsbemyndigelse skal indeholde en <strong>af</strong>grænsning<br />
<strong>af</strong>, hvilke tjenesterejser bemyndigelsen omfatter. Kørsel,<br />
som ikke falder inden for bemyndigelsens ordlyd, <strong>af</strong>regnes<br />
efter lav sats. Der er ikke fastsat retningslinjer for, hvilke<br />
tjenesterejser der kan eller ikke kan være omfattet <strong>af</strong> den<br />
skriftlige bemyndigelse. Bemyndigelsens omfang beror<br />
på beslutningen i forbindelse med udfærdigelsen. Typiske<br />
situationer, der kan give anledning til efterfølgende<br />
fortolkningstvivl, er fx kursusdeltagelse samt kørsel i Danmark<br />
i forbindelse med udlandsrejser (fx til lufthavnen), jf.<br />
<strong>af</strong>snit 21.3.5.7.<br />
En skriftlig kørselsbemyndigelse indebærer ret til at få udbetalt<br />
den høje sats for kilometergodtgørelse, men kun<br />
for de første 20.000 km i et kalenderår. Kørsel derudover<br />
<strong>af</strong>regnes til den lave sats.<br />
Hvis en ansat får kilometergodtgørelse fra fl ere statslige<br />
eller andre off entlige myndigheder, kan godtgørelse med<br />
den høje sats kun udbetales for i alt 20.000 km i et kalenderår.<br />
Det er tjenestestedets opgave at føre fornøden kontrol<br />
med omfanget <strong>af</strong> den tjenstlige kørsel.<br />
21.3.5.4. De skattemæssige regler<br />
Satserne for kilometergodtgørelse er de samme efter skattereglerne<br />
og tjenesterejse<strong>af</strong>talen. Der er derimod forskel<br />
på, hvornår den høje sats kan udbetales. Statslige institutioner<br />
skal følge tjenesterejse<strong>af</strong>talens regler herom.<br />
Opmærksomheden henledes på, at statsansatte skal opfylde<br />
de samme betingelser i ligningsloven som privatansatte<br />
for at kunne modtage skattefri befordringsgodtgørelse<br />
for kørsel i egen bil eller på egen motorcykel. Heri<br />
ligger bl.a., at kørslen skal være erhvervsmæssig, således<br />
som dette udtryk forstås i ligningsloven. I øvrigt henvises<br />
til <strong>af</strong>snit 21.1.5.
21.3.5.5. Indtægtsdækket virksomhed o.l.<br />
Når statsinstitutioner udfører indtægtsdækket virksomhed<br />
o.l., kan der opstå den situation, at fx en privat virksomhed,<br />
som en statsansat arbejder for, er indstillet på at udbetale<br />
den høje kilometergodtgørelsessats for den kørsel, som<br />
den pågældende foretager i privat bil i forbindelse med<br />
den konkrete opgave.<br />
Statsansatte skal imidlertid også i denne situation følge<br />
<strong>af</strong>talens regler med hensyn til lav/høj sats. Et eventuelt<br />
”overskud” tilfalder tjenestestedet.<br />
21.3.5.6. Fremmede tjenesteydelser<br />
Betaling for kørsel som følge <strong>af</strong> rekvirering <strong>af</strong> fremmede<br />
tjenesteydelser, fx VVS-reparationer, er ikke omfattet <strong>af</strong><br />
tjenesterejsereglerne og må <strong>af</strong>regnes i overensstemmelse<br />
med, hvad der er sædvanligt på området.<br />
21.3.5.7. Udlandet<br />
Kørsel i privat bil og på privat motorcykel på rejser til og i<br />
udlandet <strong>af</strong>regnes altid efter den lave sats. Dette gælder<br />
også, selv om den ansatte har en skriftlig kørselsbemyndigelse,<br />
og selv om udlandsturen ifølge sit formål er omfattet<br />
<strong>af</strong> bemyndigelsen.<br />
Turen til fx den danske lufthavn i forbindelse med tjenesterejse<br />
med fl y til udlandet skal normalt også <strong>af</strong>regnes efter<br />
den lave sats. Den høje sats kan dog anvendes, hvis denne<br />
kørsel i sig selv er omfattet <strong>af</strong> bemyndigelsen.<br />
21.3.5.8. Udetillægsberettiget personale<br />
Udetillægsberettiget personale kan, hvis det er hensigtsmæssigt,<br />
få tilladelse til at benytte privat bil i forbindelse<br />
med tjenstlig kørsel. Kilometergodtgørelse udbetales i så<br />
fald i den lokale valuta efter den takst, der er fastsat for<br />
Udenrigsministeriets udsendte medarbejdere i det pågældende<br />
land.<br />
Der kan kun udbetales kilometergodtgørelse for kørsel<br />
uden for byområdet i den by, hvor den ansatte har fast tjenestested,<br />
idet transportudgifter til lokal kørsel inden for<br />
byområdet er indregnet i udetillægget.<br />
21.3.5.9. Cykelgodtgørelse<br />
Hvis en ansat benytter privat cykel eller knallert på en<br />
tjenesterejse, udbetales godtgørelse pr. kørt kilometer.<br />
Godtgørelsens aktuelle størrelse fremgår <strong>af</strong> det til enhver<br />
tid gældende satsreguleringscirkulære. Godtgørelse, der<br />
udbetales efterfølgende, er skattefri.<br />
Cykelgodtgørelsen kan udbetales samlet for en periode<br />
efter et skøn over den faktiske kørselsmængde. Godtgørelsen<br />
kan dog højst udbetales for et år ad gangen. For-<br />
skudsvis udbetaling <strong>af</strong> cykelgodtgørelse kan dog give anledning<br />
til skattemæssige problemer. I øvrigt henvises til<br />
<strong>af</strong>snit 21.1.5.<br />
21.3.5.10. Tjenestebil<br />
Tjenestebiler må ikke anvendes til formål, der er tjenesten<br />
uvedkommende. Regler om brug <strong>af</strong> tjenestebiler fastsættes<br />
i øvrigt <strong>af</strong> vedkommende minister, jf. Budgetvejledning<br />
2011, pkt. 2.4.16. I Budgetvejledningen omtales endvidere<br />
forsikringsspørgsmål.<br />
Kapitel 21. Sidst revideret 22.06.12<br />
§LPD · avisen 21
LPD<br />
v/ Ole Kølle<br />
Skovsager 54<br />
4400 Kalundborg<br />
22 LPD · avisen<br />
Fagligt talt...<br />
Inge Bruns brev som svar<br />
på klagen fra LPD<br />
om Kel Holms sag<br />
31. maj <strong>2012</strong><br />
Vi har modtaget dit brev <strong>af</strong> 7. maj <strong>2012</strong> vedr. Kel Olrik Holm.<br />
Brevet er modtaget her d. 9. maj <strong>2012</strong>.<br />
Beslutningen om ikke længere at indstille pgl. som bistandsværge<br />
blev taget i samråd med mig som institutionens<br />
leder.<br />
Beslutningen er truff et på baggrund <strong>af</strong> klager fra 4 navngivne<br />
bistandsværger samt <strong>af</strong>deling R3 på Risskov i forbindelse<br />
med en konkret episode.<br />
Vi kan ikke som ønsket give oplysning til <strong>Landsforeningen</strong><br />
om konkrete navne.<br />
På møde med bistandsværgerne d. 8. maj <strong>2012</strong> <strong>af</strong>tales det<br />
imidlertid, at man igen vil overveje at indstille Kel Olrik<br />
Holm som bistandsværge, såfremt der kommer relevante<br />
klienter.<br />
Jeg går ud fra, at Kel Olrik Holm har orienteret foreningen<br />
om dette.<br />
Ved fornyet indstilling vil det blive indskærpet, at vi ikke<br />
ønsker gentagelser.<br />
Der foreligger et tæt samarbejde mellem de grønlandske<br />
bistandsværger, og det er nødvendigt, at dette samarbejde<br />
ikke belastes unødvendigt.<br />
Da jeg er bekendt med, at kopi <strong>af</strong> brevet er modtaget i Direktoratet<br />
for Kriminalforsorgen, vil direktoratet ligeledes<br />
blive tilstillet en kopi <strong>af</strong> dette brev.<br />
Med venlig hilsen<br />
Inger Bruun<br />
Direktør
Til<br />
Direktoratet for Kriminalforsorgen<br />
Att. Hanna Hagerup<br />
1) Mange henvendelser fra grønlandske bistandsværger,<br />
der klager over den dårlige servicering, som Det Grønlandske<br />
Hus giver dem.<br />
2) LPD har fået rigtig mange klager fra disse bistandsværger<br />
gennem årene og i den senere tid er klageantallet<br />
steget væsentligt. Bistandsværgerne føler ikke, at de bliver<br />
taget alvorligt og at de får den nødvendige hjælp<br />
og servicering fra Det Grønlandske Hus, men tværtimod<br />
bliver modarbejdet i deres daglige arbejde med klienterne.<br />
3) Gennem fl ere år har grønlandske bistandsværger deltaget<br />
i LPD – kurser og kurser, der har været specielt tilrettelagt<br />
for de grønlandske bistandsværger. De årlige<br />
kurser – kvartalsvise møder mv. er meget tit blevet <strong>af</strong>l yst<br />
og ofte i sidste øjeblik.<br />
4) Det Grønlandske Hus får årligt fra puljen i Justitsministeriet<br />
mellem 110.000.00 kr og 150.000.00 kr til at servicere<br />
de ca. 30 grønlandske bistandsværger. I fi nansloven<br />
står, at beløbet på ca. 600.000.00 kr skal bruges til<br />
aktivitets – og oplysningsarbejde for bistandsværgerne.<br />
Pengene i Det Grønlandske Hus bruges bl. a. til en studentermedhjælper,<br />
altså til personalelønninger.<br />
5) Ingen anden gruppe får hjælp til servicering i det daglige<br />
arbejde, som omfatter mange gange antallet <strong>af</strong> de<br />
grønlandske bistandsværger.<br />
6) Der er fra mange <strong>af</strong> de grønlandske bistandsværger<br />
sendt mange klager til Det Grønlandske Hus uden at der<br />
er reageret på disse.<br />
LANDSFORENINGEN<br />
<strong>af</strong> <strong>Patientrådgivere</strong> Bistandsværger i Danmark<br />
& B<br />
Hvorfor er der behov for et sådant møde??<br />
7) LPD ønsker et møde med Direktoratet for at drøfte muligheden<br />
for en overtagelse <strong>af</strong> det arbejde, som DGH<br />
skulle udføre på vegne <strong>af</strong> Direktoratet.<br />
Dette skyldes ikke mindst en stor forskelsbehandling <strong>af</strong> de<br />
grønlandske bistandsværger fra DGH´s side.<br />
Særlig regel for nogle vedrørende kørselsgodtgørelse,<br />
hvor direktøren hat lavet egen ” bekendtgørelse ” for udbetaling<br />
<strong>af</strong> kørepenge.<br />
8) Usande skrivelser til enkelte værger med i første omgang<br />
” <strong>af</strong>sked ” som værge til følge. Efter at LPD har været<br />
inde i sagen er <strong>af</strong>skedigelsen trukket tuilbage.<br />
9) LPD har fl ere gange henvendt sig telefonisk til direktøren<br />
for at få en forklaring på diverse klager, men er hver<br />
gang blevet mødt med holdning om, at DGH godt kendte<br />
reglerne og at der ikke var noget at lave om.<br />
LPD ser fem til et konstruktivt møde med Direktoratet.<br />
Med venlig hilsen<br />
Ole Kølle<br />
Formand<br />
LPD · avisen 23
Girokort<br />
fremsendes ikke!<br />
Overfør venligst det årlige kontingent på kroner 350<br />
til LPD via netbank:<br />
Reg. 0704 Konto 000 248 5087<br />
Du kan naturligvis også få dit pengeinstitut til at overføre<br />
kontingentet på kr. 350 ved at oplyse<br />
24 LPD · avisen<br />
Værd at vide...<br />
reg. 0704 kontonummer 000 248 5087<br />
Kun medlemmer, der har indbetalt kontingent rettidigt<br />
iht. vedtægterne, har stemmeret på LPD’s landsmøde,<br />
ligesom der alene ydes rådgivning og support til dem<br />
der har indbetalt det årlige kontingent.<br />
Andre henvises til www.LPD-info.dk<br />
Mogens Michaelsen – LPD-kasserer<br />
E-mail: momi4862@gmail.com
Rigspolititets <strong>af</strong>slag på den høje kilometertakst:<br />
<strong>Landsforeningen</strong> <strong>af</strong> <strong>Patientrådgivere</strong> og<br />
Bistandsværger i Danmark<br />
Skovager 54<br />
4400 Kalundborg<br />
Att: Ole Kølle<br />
Henvendelse <strong>af</strong> 30. december 2010 vedr.<br />
kørselsgodtgørelse til bistandsværger<br />
De har ved brev <strong>af</strong> 30. december 20 l O har rettet henvendelse<br />
til Rigspolitiet i anledning <strong>af</strong> tre forhold vedrørende Deres<br />
erhverv som bistandsværge.<br />
Spørgsmålet om kørselsgodtgørelse til bistandsværger<br />
behandles i dette brev. De vil således modtage besvarelser <strong>af</strong><br />
de. to øvrige forhold i selvstændige <strong>af</strong>gørelser fra Rigspolitiet.<br />
I Deres brev har De rejst spørgsmålet om satsen for<br />
kørselsgodtgørelse til bistandsværger.<br />
De har anført, at der ikke er sket forhøjelse <strong>af</strong> godtgørelsen i<br />
lang tid, samt at den stadig beregnes efter lav takst. De har<br />
endvidere nævnt andre grupper, som varetager off entligt<br />
erhverv, og som rar den noget større kørselsgodtgørelse.<br />
Det fremgår <strong>af</strong> bistandsværgebekendtgørelsens § 18, stk. 3,<br />
(bekendtgørelse nr. 947 <strong>af</strong>26. september 2009), at de i § 18,<br />
stk. 1 og 2, nævnte bistandsværger har krav på godtgørelse<br />
til befordring efter de for ansatte i staten gældende regler.<br />
Godtgørelse <strong>af</strong> de nævnte udgifter sker ved henvendelse til<br />
politiet.<br />
Reglerne om godtgørelse til befordring for ansatte i staten<br />
fremgår <strong>af</strong> Personalestyrelsens cirkulære <strong>af</strong> 30. juni 2000 om<br />
tjenesterejse<strong>af</strong>talen. I <strong>af</strong>talens § 14 om privat transport er det<br />
bestemt, at for kørsel i privat bil eller på privat motorcykel<br />
udbetales godtgørelse pr. km efter lav sats. Det fremgår<br />
ligeledes <strong>af</strong> Personaleadministrativ Vejledning 2006, som<br />
senest er revideret den 21. december 2011 , at hovedreglen<br />
er, at befordringsgodtgørelse for kørsel i privat bil udbetales<br />
efter lav sats. Ved denne godtgørelse dækkes de variable<br />
udgifter ved kørslen, det vil sige benzin, slid <strong>af</strong> dæk, værditab<br />
og vedligeholdelse.<br />
Satsen reguleres hver den 1. januar og fremgår <strong>af</strong> det til<br />
enhver tid gældende satsreguleringscirkulære.<br />
Således fremgår det <strong>af</strong> § 14 i cirkulære om satsregulering<br />
pr. 1. januar 2010 for tjenesterejser, som var gældende<br />
på tidspunktet for Deres forespørgsel, at satsen for<br />
transportgodtgørelse for almindelig godkendt kørsel i biler<br />
og på motorcykler pr. 1. januar 2010 udgjorde 1 ,90 kr. pr. km.<br />
Pr. 1. januar <strong>2012</strong> udgør satsen 2,10 kr. pr. km.<br />
Befordringsgodtgørelse efter høj sats forudsætter, at der fra<br />
tjenestestedet er udfærdiget en skriftlig kørselsbemyndigelse.<br />
En sådan bemyndigelse udfærdiges kun, hvis der med en<br />
stilling er forbundet regelmæssig kørsel <strong>af</strong> større omfang<br />
eller <strong>af</strong> speciel art. Det fremgår <strong>af</strong> Personaleadministrativ<br />
Vejledning 2006, at den høje sats er beregnet til ansatte, der<br />
forudsættes at stille bil til rådighed i forbindelse med deres<br />
arbejde, eller som efter tjenestestedets vurdering kun<br />
vanskeligt kan bestride dette, hvis de ikke kører i privat bil.<br />
Disse forudsætninger gør sig efter Rigspolitiets opfattelse<br />
ikke gældende i forbindelse med varetagelsen <strong>af</strong> hvervet som<br />
bistandsværge.<br />
Afslutningsvis kan Rigspolitiet oplyse, at ovenstående<br />
betragtninger tidligere er gjort gældende <strong>af</strong> Justitsministeriet<br />
ved folketingsspørgsmål nr. 156 <strong>af</strong> 9. januar 2006 fra<br />
Folketingets Retsudvalg.<br />
Rigspolitiet skal beklage den lange sagsbehandlingstid.<br />
Klagemulighed<br />
Rigspolitiets <strong>af</strong>gørelse kan påklages til Justitsministeriet,<br />
Slotsholmsgade l O, 1216 København K.<br />
Med venlig hilsen<br />
Christina Fløystrup<br />
politiassessor<br />
LPD · avisen 25
Sagsbehandlingstider hos diverse<br />
myndigheder og manglende<br />
beskeder fra hospitaler mv.<br />
Ofte bliver vi som organisation bedt om at udtale os om<br />
lovforslag ( høringer ) –give returmeldinger på henvendelser<br />
mv. Vi får sjældent en tidshorisont på over 4 uger til et<br />
retursvar.<br />
Omvendt er tidshorisonten, når vi ( LPD ) skal have svar på<br />
dette eller hint særdeles langvarig ( ofte op til år).<br />
Den 8. september 2010 var daværende næstformand<br />
Henry Sørensen og undertegnede til møde med 3 jurister<br />
hos Rigspolitiet. Mødet havde som hovedpunkt den store<br />
forskel i udbetaling <strong>af</strong> 3- måneders vederlag fra de forskellige<br />
politikredse. Selv om daværende vicepolitimester hos<br />
Rigspolitiet Ole Andersen, som arbejdede med bistandsværgeområdet,<br />
fl ere gange havde skrevet til politikredsene<br />
om, hvordan reglerne var, nemlig at politikredsene selv<br />
skulle sørge for, at de bistandsværger, som var berettiget<br />
til 3- måneders vederlag, også fi k det uden at bistandsværgen<br />
skulle søge om dette.<br />
Ved utallige henvendelser er der blevet lovet et svar. Sidste<br />
henvendelse gav det svar, at senest ved udgangen <strong>af</strong> 2.<br />
kvartal i år ( den 30. juni ) ville der ligge et svar.<br />
I skrivende stund ( den 17. juni ) er der intet modtaget endnu.<br />
Når nummer <strong>88</strong> <strong>af</strong> LPD – avisen er ” på gaden ”, skulle<br />
svaret så være LPD i hænde efter næsten 2 års ventetid.<br />
Nej, hvor er vi spændte!!!!!!!!!<br />
Det er ganske enkelt alt – alt – alt for dårligt. Det er total<br />
manglende respekt for det store arbejde, som mange bistandsværger<br />
gør for et beskedent beløb.<br />
Manglende beskeder fra institutioner – sygehuse – politi<br />
– forsvarsadvokater – retter mv. kan kun opfattes som disrespekt<br />
for nogle <strong>af</strong> de vigtigste personer i en psykisk syg<br />
persons liv.<br />
Hvordan kan disse ting ændres??????????????<br />
LPD prøver at få politikerne fra de forskellige Folketingsudvalg<br />
i tale.<br />
LPD påtaler så ofte det er muligt problemet direkte over<br />
for den pågældende institution – advokat- politikreds m.fl .<br />
26 LPD · avisen<br />
Respekten for cirkulærer – bekendtgørelser mv. er ofte<br />
ringe eller slet ikke til stede.<br />
Dette skal der rettes op på og I, kære læsere, skal hjælpe<br />
med dette, ved at give LPD melding om ALLE uregelmæssigheder,<br />
så vi står så stærkt som muligt til møderne med<br />
Folketingsudvalgene.<br />
Mange klienter klager også over lange sagsbehandlingstider<br />
hos bl. a. Direktoratet for Kriminalforsorgen. En sag,<br />
hvor en klient var blevet nægtet adgang til at besøge sin<br />
mand, idet hashhunden markerede på hende uden der<br />
fandtes noget. Hun havde været på besøg hos en veninde,<br />
som røg hash grundet Sclerose.<br />
Hun fi k 3 måneders besøgsforbud og klagede selvfølgelig<br />
med det samme til Direktoratet. Efter 10 uger ( to uger tilbage<br />
<strong>af</strong> besøgsforbuddet ) fi k hun besked på klagen, som<br />
næsten kun kunne være negativ, hvad den også var.<br />
Det er ikke rimeligt, at en sådan klage skal være 10 uger<br />
undervejs selv om det bliver et <strong>af</strong>slag. Hvis <strong>af</strong>slaget var<br />
kommet tidligt kunne Ombudsmanden have nået at se på<br />
sagen.<br />
Jeg kunne næsten bruge en hel avis til at beskrive hele<br />
den langsommelighed, som kendetegner mange <strong>af</strong> vores<br />
myndigheder. Jeg har i mange år arbejdet med ledelse inden<br />
for den off entlige sektor og kun når det handlede om<br />
psykiatriske problemstillinger, var der ofte en meget lang<br />
sagsbehandlingstid. Ret tankevækkende, når der i Etisk<br />
Råd og andre steder diskuteres holdninger til mennesker,<br />
der på en eller anden måde kommer i berøring med psykiatrien.<br />
Ole Kølle, Formand
Nye spørgsmål til<br />
Folketingets Retsudvalg<br />
1. LPD mener, at grundkurserne som LPD <strong>af</strong>holder i samarbejde<br />
med ministerierne, bør være obligatoriske for alle<br />
nye bistandsværger.<br />
2. LPD ønsker, at der skabes samme regler for ” pårørende/<br />
bekendtebistandsværger. Disse får i dag intet honorar og<br />
kun kørsel op til 5 gange årligt.<br />
3. Ifølge bekendtgørelsen for bistandsværger skal bistandsværgen<br />
selv bede politi og forsvarsadvokat om ønsket<br />
materiale. Mange bistandsværger kender ikke denne<br />
regel ( specielt den i spørgsmål 2 nævnte gruppe ), derfor<br />
bør det foregå pr. automatik, at nævnte grupper sender relevant<br />
materiale til den udnævnte bistandsværge.<br />
4. LPD har fl ere gange bedt Retterne om at medsende en<br />
adresse og et telefonnummer ( hvis det fi ndes ) på den<br />
person, som man er blevet beskikket for. Det sker næsten<br />
aldrig og bistandsværgen må derfor ofte lege ” detektiv”<br />
for at fi nde pågældende.<br />
Det er ikke rimeligt og står ikke mål med det beskedne honorar,<br />
som vi får. ( der skal dække alt ).<br />
Kunne Retsudvalget ikke få skrevet til Retterne og få ændret<br />
denne mærkelige praksis, hvor vi kun får et navn og et<br />
cpr. nr. på den kommende klient.<br />
5. Mange bistandsværger har problemer med at sk<strong>af</strong>f e tolk<br />
til klientbesøg. Der fi ndes fl ere ” tolkelister ” hos forskellige<br />
myndigheder.( politi – anklagemyndighed – kommuner m.<br />
fl . ). Kunne Retsudvalget ikke foranledige, at disse tolkelister<br />
blev tilgængelige for bistandsværgerne.<br />
6. LPD har prøvet at komme igennem med en ændring <strong>af</strong><br />
kørselstaksten, men det er ikke lykkedes endnu. LPD har<br />
lige fået <strong>af</strong>slag fra Rigspolitiet. LPD fi nder <strong>af</strong>slaget useriøst,<br />
specielt set i lyset <strong>af</strong> den beskrivelse i cirkulæret, som kan<br />
give den høje takst. ( bistandsværgerne får pt. den lave<br />
takst, som nu er 2,10 kr. pr. km. ). Beskrivelsen er som taget<br />
ud <strong>af</strong> rigtig mange bistandsværgers dagligdag. Der medsendes<br />
et eksempel på en bistandsværges arbejde og honorering<br />
for dette, samt hvilke udgifter, der er forbundet<br />
med jobbet.<br />
7. Selv om det ikke er mere end godt 2 år siden, at bekendtgørelsen<br />
om bistandsværger blev revideret ( der skete næsten<br />
kun små ændringer den gang ), trænger den nuværende<br />
i høj grad til en revision og det samme gør bekendt-<br />
gørelsen for de grønlandske bistandsværger, som er meget<br />
utilfreds med serviceringen fra Det Grønlandske Hus.<br />
8. LPD håber, at det <strong>af</strong> regeringen nedsatte udvalg omkring<br />
de psykisk syges fremtid vil inddrage den eneste ”<br />
lægmandsorganisation ” uden særinteresser i dette arbejde<br />
og håber på, at Retsudvalget vil gøre opmærksom på<br />
det uheldige i, at LPD ikke er repræsenteret i udvalget.<br />
9. Vil Retsudvalget pege på generelle retningslinjer for<br />
hvilke lokaler, som en bistandsværge kan få stillet til rådighed,<br />
når bistandsværgen IKKE ønsker at møde en ny klient<br />
i eget hjem. (voldsdom mv.).<br />
10. Hvordan kan vi sikre en mere ensartet behandling i<br />
en given sag ligegyldigt hvor i landet, vi befi nder os. For<br />
øjeblikket er der store forskelle i behandlingen <strong>af</strong> bistandsværger<br />
rundt i landet.<br />
”GAMLE SPØRGSMÅL”<br />
Hvornår agter Retsudvalget at ændre lovgivningen omkring<br />
selve beskikkelsen <strong>af</strong> en bistandsværge, så det ikke<br />
stadig er ordlyden om: at man i første omgang skal prøve<br />
at fi nde et familiemedlem eller god ven, som bistandsværge?<br />
Det er en meget uheldig formulering, hvor der i stedet<br />
skulle stå, at skal fi nde den bedst egnede. Rigtig – rigtig<br />
mange <strong>af</strong> disse pårørende/ bekendtskabsbistandsværger<br />
aner meget ofte ikke , hvad de siger ja til og de ved slet –<br />
slet ikke, at de pludselig også skal være patientrådgiver for<br />
deres klient med de ekstraopgaver, dette medfølger.<br />
Det andet ” gamle ” problem, som ikke er løst endnu, er<br />
spøgsmålet om, at Retten kan beskikke en bistandsværge<br />
før et Retsmøde, men skal ikke. Dette vil LPD jo gerne have<br />
lavet om, så kan bliver ændret til skal. Der er ikke yderligere<br />
omkostninger i dette lovændringsforslag.<br />
Vi forventer et møde engang i august eller september.<br />
Ole Kølle, Formand<br />
LPD · avisen 27
Rekruttering<br />
<strong>af</strong> nye<br />
patientrådgivere<br />
og bistandsværger<br />
Mange henvendelser til LPD handler om, hvordan<br />
man bliver patientrådgiver eller bistandsværge eller<br />
som pårørendebistandsværge kommer på listen<br />
som de enkelte politikredse råder over, så man får<br />
mulighed for at få det beskedne honorar samt at få<br />
kørsel det antal gange, som man selv fi nder rimeligt<br />
og ikke som nu kun op til 5 gange om året.<br />
Regelen er den, at Statsforvaltningerne skal opslå<br />
ledige stillinger <strong>af</strong> begge kategorier. Stillingerne<br />
kan i princippet søges <strong>af</strong> alle (dog med få begrænsninger,<br />
som er nævnt i bekendtgørelsen).<br />
Rigtig mange sender uopfordrede ansøgninger til<br />
Statsforvaltningerne, som så gemmer disse, så de<br />
kommer i puljen med ansøgninger til ledige stillinger.<br />
De fl este Statsforvaltninger indkalder derefter<br />
ansøgninger til samtale og ansætter herefter det<br />
nødvendige antal. For bistandsværgernes vedkommende<br />
bliver der efterfølgende givet besked til de<br />
enkelte politikredse og for patientrådgiverne gælder<br />
det, at hospitalerne får beskeden.<br />
Jeg vil opfordre alle, der ønsker at blive enten patientrådgiver<br />
eller bistandsværge, og også selv om<br />
man har sendt en uopfordret ansøgning, at søge de<br />
opslåede stillinger.<br />
God fornøjelse med ansøgningen.<br />
28 LPD · avisen<br />
Ole Kølle<br />
Redaktør<br />
Den efterfølgende livsberetning <strong>af</strong><br />
en maniodepressiv er skrevet <strong>af</strong> Ove<br />
Johansen, som tidligere har h<strong>af</strong>t et lille<br />
stykke i LPD-avisen.<br />
At leve med en sygdom som maniodepressiv<br />
har også været den kendte<br />
tv-journalist Henrik Dahl forundt.<br />
Han har i sin bog ” idiot” meget nøje<br />
beskrevet sine egne oplevelser med<br />
sygdommen og konen har samtidig<br />
beskrevet, hvordan hun oplevede en<br />
mand, der var maniodepressiv.<br />
Ove Johansen beskriver, hvordan<br />
første ægteskab endte med skilsmisse,<br />
da han ikke oplevede en stor forståelse<br />
fra konens side.<br />
Han havde dog den glæde, at de<br />
3 børn, som han havde fra første<br />
ægteskab, valgte at bo hos ham,<br />
hvilket givet har hjulpet ham videre<br />
med livet.<br />
I næste nummer <strong>af</strong> LPD-avisen bringes<br />
sidste halvdel <strong>af</strong> Oves lille bog.<br />
Redaktør Ole Kølle<br />
Teksten fra bogen er <strong>af</strong>skrevet <strong>af</strong> biblioteksass.<br />
Lene Kaas, Kalundborg
Ove Johansen<br />
Et godt liv<br />
trods alt<br />
Books on Demand, 2006<br />
Min mening · Debat...<br />
1<br />
Det hele startede en ganske almindelig formiddag. Efter at<br />
have spist morgenmad sammen med min kone og tre børn<br />
skulle jeg til Vejle for at besøge en <strong>af</strong> mit nye fi rmas forhandlere<br />
og dennes konsulent. Vi skulle tale om budgetter<br />
og markedsføring. Jeg havde været i oliebranchen i mange<br />
år, men havde i mit 26. år skiftet til et andet selskab.<br />
Jeg startede fra mit hjem i Kerteminde og kørte mod<br />
Odense. Da jeg kom ned på motorvejen, fi k jeg den idé, at<br />
forhandleren og hans konsulent havde bedraget mit fi rma,<br />
og at jeg skulle <strong>af</strong>sløre dem. Jeg kunne mærke, at jeg satte<br />
farten op. Jeg fandt adressen i Vejle. I døren blev jeg modtaget<br />
<strong>af</strong> forhandleren. Han inviterede mig ned i et lokale<br />
i kælderen, hvor der var en bar. På en barstol sad konsulenten.<br />
Han rakte hånden frem til hilsen. Jeg blev budt et<br />
glas whisky, men sagde nej, fordi jeg var overbevist om, at<br />
de ville bestikke mig. Jeg foreslog, at vi skulle have k<strong>af</strong>f e<br />
på Grand Hotel i Vejle. Forhandleren foreslog et c<strong>af</strong>eteria i<br />
nærheden, men jeg holdt på mit.<br />
2<br />
Jeg anbragte de to herrer på bagsædet og kørte. Jeg vidste<br />
ikke, hvor Grand Hotel lå, men pludselig holdt vi udenfor.<br />
Jeg stoppede midt på gaden. Forhandleren og konsulenten<br />
sprang ud <strong>af</strong> bilen og løb ned ad gaden. Jeg gik ind på<br />
Grand Hotel og bestilte k<strong>af</strong>f e <strong>af</strong> en sølvkande. Da jeg sad<br />
og nød k<strong>af</strong>f en, fi k jeg sådan en ro over mig, og det stak i<br />
hovedbunden. Tjeneren kom og sagde, at min bil holdt i<br />
vejen. Jeg gav ham nøglerne og bad ham om at fl ytte bilen:<br />
Han kørte den ind i hotellets gård.<br />
Jeg nød stilheden. Efter nogen tid kom tjeneren med regningen.<br />
Jeg bad ham om at sende den til mit fi rma.<br />
3<br />
Det nye job indebar, at vi skulle fl ytte til Vejleområdet. Jeg<br />
benyttede derfor, når nu jeg var her, lejligheden til at se<br />
mig omkring. Jeg kom op til et område, der hed Bredballe,<br />
hvor der var udsigt ud over Vejle fj ord. Jeg skrev slutseddel<br />
på en villa til 3.3 mill. kr. Dernæst ville jeg fi nde en lokal<br />
bank, og pludselig holdt jeg uden for Vejle Bank, hvor jeg<br />
oprettede bankbøger til mine børn og en til mig selv. Jeg<br />
indsatte ca. 14.000 kr. i alt.<br />
4<br />
Jeg kørte fra Vejle, og her skete der noget mærkeligt. På et<br />
hjørne stod der en skoledreng med en punkteret cykel. Vi<br />
læssede cyklen op i bagagerummet og kørte lidt ind i landet,<br />
hvor han skulle <strong>af</strong> ved en lille købmand. Efter at have<br />
læsset cyklen <strong>af</strong> følte jeg, at skulle skifte identitet. Jeg tog<br />
de ting, jeg havde i bilen, og lagde dem over i en rød bil,<br />
der holdt ved købmanden. I bilen lå der en hue, som jeg<br />
LPD · avisen 29
tog over hovedet, og så gik jeg ind til købmanden. Der var<br />
fl ere kunder, bl.a. en dame, som tog min hånd og førte mig<br />
udenfor. Hun tog huen <strong>af</strong> mig. Da hun så mine ting i sin bil,<br />
lagde hun dem tilbage, nussede mig på armen og sagde,<br />
at jeg skulle køre hjem. I en times tid kørte jeg rundt på<br />
må og få.<br />
5<br />
Jeg besluttede mig for at besøge min mor på Sydfyn. På<br />
det tidspunkt var jeg ikke klar over, at forhandleren i Vejle<br />
havde kontaktet mit fi rma i København. Dette havde ringet<br />
til min kone, som igen havde ringet til min mor. Da jeg<br />
ankom, åbnede min mor døren, og da jeg kom ind, mærkede<br />
jeg straks denne fornemmelse <strong>af</strong> fred og ro, som jeg<br />
havde oplevet i Vejle. Vi drak k<strong>af</strong>f e, sludrede lidt, men der<br />
blev ikke nævnt noget om, hvad der var sket den dag. Min<br />
mor syntes, at jeg skulle køre hjem og hvile mig.<br />
6<br />
Jeg tog <strong>af</strong>sked og startede op mod Kerteminde. Da jeg nåede<br />
vores bopæl, holdt lægen udenfor. Jeg tænkte på, om<br />
der var nogen, der var syge. Det viste sig, at han ventede<br />
på mig. Da jeg kom ind, følte jeg igen denne fred og ro.<br />
Lægen kiggede mig i øjnene, og jeg kiggede igen. Sådan<br />
stod vi længe. Jeg spurgte ham, om vi ikke kunne holde<br />
op, for jeg var sulten. Sammen med min kone fi k han mig i<br />
seng. Jeg fi k en indsprøjtning og faldt straks i søvn.<br />
7<br />
Næste morgen kom min kone ind i soveværelset. Min mor<br />
var der også.<br />
Min kone sagde til mig, at fordi jeg var kommet ind i et nyt<br />
fi rma, skulle jeg have en pensionsordning. For at få denne<br />
skulle jeg undersøges <strong>af</strong> en læge. Jeg skulle slappe <strong>af</strong> for<br />
at få det bedste resultat. Derfor ville der komme en ambulance<br />
for at køre mig til Sygehuset i Odense. Jeg syntes, at<br />
det lød godt, og var med på den. Ved siden <strong>af</strong> båren sad<br />
min kone og en Falckmand.<br />
Lige før vi nåede Odense, sagde min kone, at der ikke var<br />
plads på Odense Sygehus, så vi var nødt til at køre videre<br />
til det næste store sygehus. Jeg fi k en tanke om, at det<br />
nok var tosseanstalten i Middelfart, vi var på vej til, men<br />
jeg slog det hen, for jeg var jo ikke tosset, men havde det<br />
rigtig godt. Jeg var meget tørstig p.g.a. den indsprøjtning,<br />
jeg havde fået <strong>af</strong>tenen før. Jeg bad derfor om noget vand,<br />
men det havde man ikke i ambulancen. Jeg bad derfor<br />
30 LPD · avisen<br />
Falckmanden om at hente noget vand, når vi kom til en<br />
bygning med toilet og håndvask på motorvejen. Det var<br />
sjovt at se en stor Falckmand komme med et lille plastickrus<br />
med vand, så nogle gange bad jeg ham om at gå to<br />
gange. Det morede jeg mig meget over. Jeg tror, at vi<br />
holdt ud for 4 toiletter på turen.<br />
8<br />
Da vi ankom til Statshospitalet i Middelfart, fi k jeg den<br />
tanke, i starten, at jeg skulle gøre alt rigtigt for at komme<br />
ud igen. Derfor skulle jeg være meget opmærksom på alt,<br />
hvad der skete. Ved en <strong>af</strong> bygningerne stansede vi. Jeg<br />
rejse mig op og stod ud, hvor der stod to plejere og bad<br />
mig om at benytte de hjemmesko, der stod på jorden. Jeg<br />
så straks, at i den ene stod der nr. 44, medens der i den<br />
anden stod 43. Jeg gjorde straks opmærksom på det og<br />
fi k at vide, at det var en fejl. Jeg følte mig selvsikker ved<br />
at have gjort opmærksom på det. Jeg løb op ad en bred<br />
trappe. Øverst oppe stod der en mand i lyse bukser og ternet<br />
skjorte. Han sagde ”Velkommen på <strong>af</strong>delingen, jeg er<br />
læge her.” Jeg svarede: ”Du er da ikke læge. Du har jo ingen<br />
kittel på.” ”Hvis du vil have det, vil jeg da gerne tage en på,”<br />
svarede lægen. Han gik ind på et kontor og kom hurtigt<br />
tilbage med kittel på. Jeg gav ham hånden og sagde: ”Tak<br />
fordi jeg måtte komme.”<br />
9<br />
Jeg var stadigvæk tørstig. På lægens kontor var der en<br />
håndvask, som jeg måtte benytte.<br />
Normalt er vandhanen til venstre varmt vand, og den højre<br />
koldt vand, men her var det omvendt. Jeg gjorde straks<br />
opmærksom på det. Lægen mente, at det var rørsmeden,<br />
der havde lavet en fejl. Vi skulle tale sammen om, hvad der<br />
var sket, men dels kunne jeg dårligt tale p.g.a. en tør plet i<br />
halsen. Ud over denne gene stod jeg konstant bøjet over<br />
vandhanen.<br />
10<br />
Jeg fi k tildelt en seng og skulle gennem nogle fysiske undersøgelser,<br />
blodprøver m.m. En sygeplejerske gav mig<br />
et termometer, hvor der var plastic udenom. Jeg spurgte,<br />
om plasticen ikke skulle <strong>af</strong>, men hun svarede, at jeg skulle<br />
stikke det op bagi, som det var.<br />
Igen en fælde, tænke jeg. Der var meget højt til loftet, og<br />
oven over sengen var en roset gledet et godt stykke ned<br />
ad ledningen. Jeg spurgte hende, om hun ikke skulle sætte<br />
rosetten på plads. Idet hun kiggede op mod lampen, rev<br />
jeg plasticen <strong>af</strong> termometret, og uden plastic stak jeg det
Min mening · Debat...<br />
op bagi. Sygeplejersken så lidt stram ud, men efter et øjeblik<br />
kunne hun ikke lade være med at grine. Efter disse undersøgelser<br />
fi k jeg atter en indsprøjtning og sov i 14 timer.<br />
11<br />
Jeg var, ligesom andre nye patienter, anbragt på en lukket<br />
<strong>af</strong>deling. Der var en del ældre mænd deroppe. Dem hjalp<br />
jeg lidt med deres mad og andre ting. Når de skulle handle<br />
i kiosken, der lå på området, fi k de plejerne til det. Jeg så<br />
hurtigt, at plejerne snød de gamle, når de skulle have penge<br />
tilbage. Jeg fortalte det inde på kontoret. Sidst på eftermiddagen<br />
kom der en stor sorthåret plejer hen til mig.<br />
Han tog mig i kraven med højre hånd, løftede mig op fra<br />
gulvet og satte mig nærmest op ad væggen. Han sagde:<br />
”Du ved godt, at det skal være sådan.” Jeg svarede: ”Ja, jeg<br />
ved godt, at det skal være sådan.” Sådan var forholdene<br />
åbenbart. Jeg syntes bare, at det var synd for de gamle.<br />
På <strong>af</strong>delingen var der en TV-stue. Ud over fj ernsynet og to<br />
stole var der ikke andet. Der var ingenting på væggene.<br />
Jeg sad en <strong>af</strong>ten og så TV. Der stod to plejere og sludrede<br />
derinde. De stod og ræbede og pruttede uden at tage<br />
hensyn til mig. Er der noget at sige til, at jeg kom til at hade<br />
mange <strong>af</strong> disse plejere.<br />
12<br />
Efter tre dage kom jeg på en åben <strong>af</strong>deling. Det var som<br />
at komme fra helvede til himmerige. Der var en stor dagligstue<br />
med fi ne gamle møbler, malerier på væggene og<br />
mange blomster i vinduerne. Jeg fi k en 2-sengs-stue, hvor<br />
den anden seng var besat <strong>af</strong> en mand på ca. 40 år. Han var<br />
meget fl ink, når han ikke røg <strong>af</strong> min pibe. Da jeg stadigvæk<br />
var lidt manisk, kom jeg hurtigt i kontakt med de andre<br />
patienter og personalet. Jeg talte en del med en gammel<br />
vognmand. Han havde fået et kunstigt ben, der ikke rigtig<br />
ville sidde, som det skulle. Når han havde disse problemer<br />
med benet, blev han ofte indlagt på statshospitalet med<br />
mindre depressioner. Han fortalte mig, at for mange år<br />
siden, hvor han lå på det somatiske sygehus, havde han<br />
fået et bækken. Dengang var et bækken en rektangulær<br />
stålkasse med skydelåge. En sygeplejerske, der gik forbi,<br />
troede, at han var færdig, og skød låget i med det resultat,<br />
at han fi k klunkerne i klemme.<br />
13<br />
I min maniske periode havde jeg mange fantasier. Jeg<br />
forestillede mig, jeg var adopteret. Jeg forestillede mig,<br />
at mine forældre ikke var min far og mor, men en <strong>af</strong> mine<br />
kusiner var min mor. Da min bror kom på besøg, forelagde<br />
jeg ham, hvad jeg havde opdaget. Nu her bagefter kan jeg<br />
godt se, at han smilede lidt, men han tog det pænt og alvorligt<br />
og sagde til mig, at jeg skulle prøve at slappe <strong>af</strong>. Jeg<br />
fortalte ham også, at de olietankbiler, der kørte rundt, alle<br />
sammen var mit fi rmas. De andre malede vores biler om i<br />
deres farver om natten og kørte med dem om dagen. Når<br />
vi nu i dag taler om de forskellige episoder fra dengang, er<br />
den episode med tankbilerne nok den, vi griner mest <strong>af</strong>.<br />
14<br />
Jeg skulle beskæftiges med et eller andet og valgte gartneriet<br />
i stedet for at gå inde i terapien. Der var en gartner<br />
og en medhjælper, og i gennemsnit var vi fem patienter.<br />
Jeg stod udenfor ved et bord og plantede krysantemum i<br />
potter. Det var dejligt. Det var også rart at få lidt jord under<br />
neglene. Gartneren havde et lille hus, hvor vi sad og snakkede,<br />
hvis det regnede. Vi arbejdede fra kl. 9.00 og indtil kl.<br />
12.00. Efter pausen startede vi kl. 13.00 og arbejdede indtil<br />
kl. 15.00. Jeg havde fået at vide, at hver fredag kl. 15.00 var<br />
der k<strong>af</strong>f e med kage sammen med dem fra terapien. Gartneren<br />
kom hen til det bord, hvor jeg sad, og gav mig 20<br />
cigaretter. Han sagde, at det var ugelønnen. Jeg blev helt<br />
rørt.<br />
15<br />
Efter at have været i gartneriet en dag var jeg godt svedig<br />
og beskidt, så jeg ville gerne i bad, men så snart der var<br />
badet om morgenen, blev døren låst til badeværelset. Jeg<br />
talte en del med en rengøringsdame, der var på <strong>af</strong>delingen.<br />
Hun kunne godt se, at det var et problem med badeværelset.<br />
Hun havde en nøgle der ind til og lukkede mig<br />
ind og ud hver dag. Det var meget sødt <strong>af</strong> hende. Jeg fortalte<br />
det til gartneren, og jeg fi k lov til at give min veninde<br />
en blomst hver fredag.<br />
16<br />
På det store område, hvor statshospitalet lå, var der mange<br />
træer. Når bladene skulle rives sammen, var vi et hold på<br />
ca. 15 mand, der tog os <strong>af</strong> det. Vi rev dem sammen i store<br />
stakke. Når vi kom tilbage efter frokost, var alle bladene<br />
ofte spredt igen, men det gav kun ekstraarbejde. Området<br />
var meget smukt. Det var meget kuperet. Hvis det satte ind<br />
med regn, var der nogle hytter, vi kunne sidde i. Ved sådan<br />
en lejlighed sad der en <strong>af</strong> mine medpatienter og kiggede<br />
ud ad åbningen. Jeg tror, han havde fået associationer til<br />
terrænet, da han udbrød: ”Jeg vil gerne sige Golanhøjderne<br />
12 gange”, og han gjorde det. Da disse højder dengang<br />
var meget omtalt fra medierne, havde han det nok derfra.<br />
LPD · avisen 31
Ingen <strong>af</strong> os havde nogen kommentarer til episoden, men<br />
han blev siden kaldt mr. Golan.<br />
17<br />
Jeg var til en samtale hos en læge. Han fortalte mig, at min<br />
diagnose var maniodepressiv.<br />
Mit humør kunne være højt oppe eller helt nede. Ved<br />
hjælp <strong>af</strong> medicin ville man prøve på at ensarte mit humør.<br />
Jeg fi k samtidig at vide, at det kunne være vanskeligt at<br />
regulere.<br />
Jeg ønskede ikke, at min mani skulle stoppe. Jeg følte, at<br />
jeg ejede hele verden, og at ingen kunne forhindre mig<br />
i det. Jeg fi k ofte nogle indsprøjtninger og en stor dosis<br />
piller.<br />
Indsprøjtningerne var for at holde mig nede. Der var mange<br />
bivirkninger, svimmelhed, kvalme, rysten på hænderne<br />
og tørhed i mund og hals.<br />
Jeg var alligevel så lykkelig, at jeg havde let til at græde.<br />
Mit arbejde i gartneriet gik godt. Det var rart at arbejde<br />
ude i den friske luft. Hver fredag fi k alle <strong>af</strong>delinger på hospitalet<br />
en frist buket blomster fra gartneriet. Jeg fi k det<br />
arbejde.<br />
På en trækvogn med gummihjul blev blomsterne anbragt<br />
i spande med vand i. Jeg kørte så rundt og <strong>af</strong>l everede<br />
blomster på alle <strong>af</strong>delinger.<br />
Jeg tror, at mit indtryk <strong>af</strong> alle disse personer, nogle mere<br />
syge end andre, var med til at starte min nedtur. Jeg blev<br />
forvirret, indesluttet og mistede totalt min koncentrationsevne.<br />
Jeg kunne ikke samle mine tanker og følte mig<br />
total magtesløs.<br />
Hver <strong>af</strong>ten, når jeg gik i seng, bad jeg til Gud om, at det<br />
ville gå over næste morgen, men lige så snart jeg slog øjnene<br />
op, var det det samme igen.<br />
Den totale depression var startet.<br />
18<br />
Vi havde fået solgt vores hus i Kerteminde og havde lejet<br />
en gård i nærheden <strong>af</strong> Horsens.<br />
Lægen mente, at når jeg engang kom hjem, ville det være<br />
rart at opholde sig på landet i nogle år.<br />
19<br />
32 LPD · avisen<br />
En dag kom min daværende kone, mine børns mor, på besøg<br />
på hospitalet. Vi sad ude i solen og drak k<strong>af</strong>f e. Jeg var<br />
meget deprimeret. Pludselig tog hun et dokument op <strong>af</strong><br />
tasken. Hun forklarede mig, at det var et stykke papir til<br />
ejendomshandleren, som jeg havde glemt at skrive under.<br />
Uden at læse det igennem skrev jeg under i god tro.<br />
Det viste sig, at jeg havde skrevet under på et pantebrev,<br />
som fruen solgte for kr. 30.000.<br />
Da jeg senere var hjemme en lørdag, havde hun købt<br />
møbler for ca. 6.000. Resten <strong>af</strong> pengene var ”bare” væk. I<br />
min depressive tilstand var jeg ikke i stand til at indlade<br />
mig i diskussioner. Det var nok ved denne lejlighed, at jeg<br />
fandt ud <strong>af</strong>, hvordan min første kone egentlig var. I mine<br />
sygdomsperioder var hun heller ikke til stor hjælp.<br />
20<br />
Da jeg rigtig skulle til at holde weekend hjemme, gik det<br />
ikke godt. Jeg kom ofte hjem fredag eftermiddag, og allerede<br />
til <strong>af</strong>ten ville jeg tilbage til hospitalet. Mine to søstre<br />
kørte fra Fyn og næsten til Horsens for at køre mig tilbage.<br />
Det var jeg dem meget taknemmelig for. Så snart jeg kom<br />
til hospitalet, og døren var lukket bag mig, faldt jeg til ro.<br />
Mine forældre var fl inke til at besøge mig. Når de kom,<br />
kørte vi ofte ned til stranden under den gamle Lillebæltsbro.<br />
Min mor havde k<strong>af</strong>f e og kage med. Vi sad her og hyggede<br />
os, og jeg kunne næsten føre en normal samtale. Vi<br />
sad her mange gange i et par timer, indtil vi returnerede<br />
til hospitalet.<br />
21<br />
Mange gange var det svært at falde i søvn. Jeg sad mange<br />
nætter og talte med en lille sød nattevagt. Normalt måtte<br />
vi ikke stå op, så når oversygeplejersken gik igennem <strong>af</strong>delingen,<br />
skulle jeg gemme mig ude i køkkenet, for at nattevagten<br />
ikke skulle få skideballe. Hun var rar at tale med.<br />
Vi lærte hinanden at kende på en helt speciel måde. Hun<br />
sagde til mig, at hvis jeg ikke blev rask, ville hun tage mig<br />
med hjem og gøre mig rask. Jeg ved ikke helt, hvad hun<br />
mente, men jeg havde en anelse.<br />
22<br />
En <strong>af</strong>ten, da vi sad og spiste, kunne jeg pludselig ikke synke.<br />
Jeg blev bange og ville gå ind på min stue, men jeg<br />
kunne ikke styre mine lemmer. Jeg gik ligesom ”Tummelumsen”<br />
i ”Livsens ondskab”. Uden at nogen så min gangart,<br />
gik jeg ind på stuen, hvor jeg straks gik i seng. Lidt<br />
senere kom der en sygeplejerske ind og spurgte mig, om
Min mening · Debat...<br />
der var noget galt. Jeg sagde, at jeg var træt og ville sove.<br />
Jeg turde ikke fortælle hende sandheden. Jeg var vågen<br />
hele natten og spekulerede på, hvad det måtte være. Hen<br />
ad morgenstunden var jeg kommet til det resultat, at jeg<br />
godt kunne acceptere at gå sådan resten <strong>af</strong> mit liv, bare<br />
depressionen ville holde op.<br />
Mine forældre kom næste dag. De foreslog, at vi gik en tur.<br />
Under turen kom denne mærkelige gangart igen. Min far<br />
mente, at jeg fi k træk, og han anbefalede, at vi gik tilbage<br />
til hospitalet. Jeg gik straks i seng. Mine forældre talte med<br />
en læge, og det viste sig, at jeg havde fået for meget medicin,<br />
der bevirkede denne krampagtige gang. Hele denne<br />
nat græd jeg <strong>af</strong> glæde. Den eneste gang, jeg har været<br />
glad under en depression.<br />
23<br />
Efterhånden som tiden gik, fi k jeg det lidt bedre. Jeg begyndte<br />
at vise mig i dagligstuen om <strong>af</strong>tenen. Jeg spillede<br />
kort og begyndte at lægge puslespil. Det var dejligt at<br />
mærke, at det gik fremad, men lynhurtigt kunne det gå tilbage<br />
igen. Nogle <strong>af</strong>tener, når det gik rimeligt godt, gik vi<br />
nogle stykker ned i byen for at få en øl. Det var hyggeligt.<br />
24<br />
Jeg skulle en dag tale med en læge om min tilstand. Det<br />
var en lille skaldet mand med hornbriller. Han sad bag et<br />
skrivebord. På den anden side stod der en stol. Det var det<br />
eneste, der var i lokalet. Væggene var bare. Han sagde til<br />
mig, at hvis jeg ikke blev rask, ville man give mig chokbehandlinger.<br />
Da han sagde dette, blev jeg helt svedig og<br />
bange.<br />
Disse behandlinger giver man fortrinsvis ældre mennesker,<br />
fordi man mister en del <strong>af</strong> hukommelsen efter behandlingen.<br />
Jeg tænkte på disse behandlinger dag og nat og frygtede,<br />
at han ville gøre alvor <strong>af</strong> det. Det blev dog gudskelov ikke<br />
til noget.<br />
25<br />
På området var der en kiosk og et postomdelingssted. Det<br />
var en pige, der kørte rundt med post. Hun var en 18-19 år.<br />
Jeg mødte hende nogen gange på området, hvor vi sludrede<br />
lidt. Efterhånden blev det en <strong>af</strong>tale, at vi mødtes hver<br />
dag. Det var vældig rart at få et pust ude fra det virkelige<br />
liv.<br />
På et tidspunkt kom der cirkus til Middelfart. Hele Statshospitalet<br />
var inviteret derned, helt gratis. Tilslutningen var<br />
stor. Jeg var dog ikke med. Jeg syntes ikke, at der var noget<br />
ved, at et cirkus skulle besøge et andet cirkus.<br />
26<br />
Mine weekender hjemme blev længere, men der var stadig<br />
mange gange, hvor mine søstre hentede mig og kørte<br />
mig tilbage. Min bror og tit også min svigerinde besøgte<br />
mig jævnligt. Jeg kan særlig huske en <strong>af</strong>ten, hvor de kom.<br />
Vi kørte ud til en kro, hvor vi hyggede os med k<strong>af</strong>f e og<br />
kage og fi k en god sludder. Jeg tror, at det var sådan nogle<br />
ting jeg fi k det godt <strong>af</strong>, i hvert fald for en stund.<br />
27<br />
Efter 7 måneder blev jeg udskrevet. Jeg gik hjemme i lang<br />
tid og var deprimeret. Jeg genoptog mit arbejde, men det<br />
var ikke det samme som før.<br />
Jeg syntes, jeg havde mistet mit selvværd og min selvtillid,<br />
så jeg havde meget svært ved at foretage kundebesøg.<br />
Det var jævnt trist det hele. Jeg ville gerne videre i mit liv,<br />
men der var ingen drivkr<strong>af</strong>t.<br />
Vi blev dog enige om at fl ytte til Fyn igen.<br />
Jeg var aldrig glad, var forvirret og havde svært ved at<br />
tage mig sammen. Jeg begyndte at læse til merkonom i<br />
markedsføring på Tietgen-skolen i Odense. Jeg var ikke så<br />
hurtig til at indlære mere, men jeg ville igennem det. Jeg<br />
brugte væsentlig mere tid på det end mine medkursister.<br />
28<br />
Vores forhold blev ikke bedre. For at få ro omkring så mange<br />
ting, bl.a. at læse, foreslog jeg nu skilsmisse. Min kone<br />
blev meget ked <strong>af</strong> det, jeg tror, at det var skuespil, men<br />
vi blev da enige om, at jeg skulle have den yngste pige<br />
boende, medens hun skulle have den mellemste dreng og<br />
den største pige. Jeg kan huske, at jeg tog børnene med i<br />
bilen og kørte ned til mine forældre for at fortælle, hvad<br />
vi havde besluttet. De var selvfølgelig kede <strong>af</strong> det, men<br />
kunne godt se, at det nok var den bedste løsning.<br />
29<br />
Vi fl yttede fra hinanden. Jeg blev boende i huset sammen<br />
med min datter. Efter kort tid ville min dreng også bo hos<br />
mig, og lidt senere kom min ældste pige.<br />
Jeg giftede mig med en anden kvinde. Hun havde en<br />
dreng. Vi var pludselig en storfamilie på 6 personer.<br />
LPD · avisen 33
34 LPD · avisen
Min mening · Debat...<br />
30<br />
Min samleverske havde ingen humoristisk sans. En dag,<br />
hvor vi var i Kvickly, havde jeg så meget luft i maven, at<br />
jeg skulle slippe en vind. Vi gik ved nogle reoler, hvor der<br />
var mel og sukker og den slags. Jeg troede ikke, der var<br />
andre end os, så jeg knaldede en ordentlig en <strong>af</strong>. Lige i det<br />
samme kom der et ægtepar hen imod os. Jeg lagde hånden<br />
på min kones skulder og sagde: ”Det skal du ikke være<br />
ked <strong>af</strong>. Det kan ske for enhver.” Så skulle vi hjem, og den<br />
dag var ødelagt.<br />
Hvis jeg en dag kom hjem fra arbejde og havde hørt en<br />
god historie, fortalte jeg den straks. Hun sagde ingenting.<br />
10 minutter efter udbrød hun: ”Den var ikke morsom.” Er<br />
det til at forstå, at jeg i de år, vi var sammen, ikke var indlagt<br />
fl ere gange med depressioner på grund <strong>af</strong> hendes<br />
manglende humoristiske sans? Nogle gange kunne man<br />
godt rive sig selv lidt i håret.<br />
Jeg var medlem <strong>af</strong> Lions Club. En <strong>af</strong>ten efter en sammenkomst<br />
i klubben kom jeg hjem ved 4-tiden i en taxa. Vi boede<br />
på adressen Søskrænten 10. Jeg kan huske, at jeg lå på<br />
knæ ved trappen for at fi nde nøglehullet. Da jeg kom ind,<br />
listede jeg mig hen til soveværelsesdøren, lukkede forsigtigt<br />
op, tændte det lille lys og begyndte at klæde mig <strong>af</strong>.<br />
Da jeg havde fået bukserne ned på knæene, kiggede hun<br />
lige op over dynen. Jeg sagde til hende: ”det er da vel nr.<br />
10?” Det blev hun meget sur over. Da jeg endelig kom i<br />
seng, sagde hun, at jeg lugtede, og bad mig om at vende<br />
mig om. Med stort besvær fi k jeg vendt ryggen til hende,<br />
men ak, - Hun sagde: ”Det blev det ikke bedre <strong>af</strong>.” Hvis jeg<br />
skal tolke den bemærkning, er det faktisk første og eneste<br />
gang, jeg har hørt en humoristisk bemærkning fra den<br />
side.<br />
31<br />
I denne periode og i nogle år frem passede jeg mit arbejde,<br />
men det var uden nogen form for begejstring. I perioder<br />
var jeg meget deprimeret, men klarede mig igennem<br />
alligevel.<br />
Jo mere deprimeret jeg var, jo mindre selvtillid havde jeg.<br />
Hvis man ikke har den, duer det ikke at være en god sælger.<br />
32<br />
En <strong>af</strong> mine venner fortalte mig, at der var mange penge at<br />
tjene inden for forsikring. Skønt jeg gik rundt og var halvdeprimeret,<br />
søgte jeg et ledigt job i branchen og fi k det.<br />
Dels skulle man sælge forsikringer og dels gå på forsikringshøjskolen.<br />
Uddannelsen tog 3 år. I mine mørke stunder<br />
havde jeg det svært med at følge med. Det bevirkede,<br />
at jeg måtte gå to enkeltfag om.<br />
Der skulle gå 12 år, inden der skete det helt store igen.<br />
Børnene var fl yttet hjemmefra, og min samlever og jeg var<br />
gået hver til sit.<br />
33<br />
Jeg sad en dag inde på mit forsikringskontor, da jeg startede<br />
med mine fantasier igen. Denne gang troede jeg,<br />
at min far var min onkel. Jeg ringede til min kusine for at<br />
spørge hende. Hun svarede, at det kunne ikke passe, fordi<br />
min mor og min onkel altid havde hadet hinanden. Jeg<br />
ringede fl ere steder hen, men kunne ikke få det bekræftet.<br />
Jeg satte kontoret på den anden ende. Jeg kunne simpelthen<br />
få det hele til at fungere. Manien var startet.<br />
Min chef spurgte mig, hvem jeg egentlig var, og hvor jeg<br />
kom fra. Jeg svarede ham, at jeg havde samme adresse<br />
som altid. Jeg havde bare fundet på nogle lettere arbejdsmetoder.<br />
Det syntes han var alle tiders.<br />
Jeg holdt tidligt fri og tog til husmoderstrip. Det var alle<br />
tiders. Jeg ville ind i ”ringen” til en <strong>af</strong> dem, men det måtte<br />
man ikke. Jeg drak to øl og kørte ud til min ældste datter.<br />
Det er sjovt, men den fornemmelse, jeg havde på Grand<br />
Hotel i Vejle med ro, kom igen, da jeg trådte ind hos min<br />
datter. Vi fi k k<strong>af</strong>f e. Jeg tror nok, at min datter kunne se, at<br />
der var noget under opsejling. Jeg kørte hjem og lukkede<br />
mig inde. Jeg havde nemlig et problem, som jeg havde<br />
tænkt meget over. Nu skulle det løses. Problemet var:<br />
”Hvem er Rip, Rap, og Rup’s mor?” Jeg havde en stak Anders<br />
And-blade liggende og begyndte at læse i dem igen.<br />
Lige inden jeg havde løsningen, kunne jeg ikke forstå det<br />
og måtte begynde helt forfra igen. I løbet <strong>af</strong> natten drak<br />
jeg en fl aske Vodka og en kasse øl. Min telefon ringede<br />
hele tiden, men jeg tog den ikke. Ingen skulle forstyrre<br />
mig i mine undersøgelser.<br />
LPD · avisen 35
Isager Bogtryk · Møllergade 34 · 5700 Svendborg<br />
tlf. 6221 3160 · fax 6221 3326 · www.isagerbogtryk.dk<br />
36 LPD · avisen<br />
avisen a<br />
LPD<br />
Mogens Michaelsen,<br />
Strandvej 2, 4862 Guldborg<br />
Returneres ved varig adresseændring<br />
avisen a<br />
Indbetalinger <strong>af</strong> pengegaver, bidrag<br />
fra off entlige instanser og fi rmaer samt<br />
den årlige kontingent på<br />
kroner 350 for medlemskab, skal indbetales<br />
direkte til vores netbank:<br />
SPAR LOLLAND<br />
Regnr.: 0704<br />
Kontonummer: 0002485087<br />
LANDSFORENINGEN<br />
<strong>af</strong> <strong>Patientrådgivere</strong> e Bistandsværger i Danmark<br />
& GE<br />
VI TRYKKER LPD-AVISEN,<br />
MEN VI FREMSTILLER OGSÅ...<br />
Annoncer · Aviser · Blanketter · Brochurer · Brevpapir · Bøger<br />
Etiketter · Fagblade · Fakturaer Farveprint · Farvekopi · Firmapapirer<br />
Foldere · Foreningsblade · Formularer · Følgeskrivelser · Gr<strong>af</strong>isk<br />
identitet · Gr<strong>af</strong>isk design · Kalendere · Kataloger · Konvolutter<br />
Kreativ gr<strong>af</strong>isk formgivning · Kuverter · Labels · Magasiner<br />
Plakater · Postkort · Produktbrochurer · Profilbrochurer<br />
Reklametryksager · Stempler · Tidsskrifter · Visitkort...m.m.<br />
...ring til os på tlf. 62 21 31 60<br />
B