veterinær retsmedicin på skemaet - Elbo

§ temA: dyrlæge i lovens navn
veterinær retsmedicin
på skemaet
ANDeRs PeRMIN • DyrLÆGe, Ph.D.
Veterinær retsmedicin er defineret ved
naturvidenskabernes og herunder i særlig
grad veterinærvidenskabens anvendelse i
retslige forhold og i retsvæsnets tjeneste
ved fx sygdomsbekæmpelse, dyreværn,
dyrevelfærd og udformning af attester
ved dyrplageri, handels- og forsikringssager.
Faget ligger på andet år af kandidatuddannelsen
i blok 4, det vil sige på 5. studieår.
Det er et to ugers kursus med både
teoretisk og praktisk undervisning, hvor
forelæsninger og øvelser integreres over
hele undervisningsdage. Endvidere er der
en beredskabsøvelse, som gennemføres
uden for KU LIFE. Retsmedicin er et
såkaldt syntesefag, hvorved forstås at
faget er baseret på næsten alle andre
veterinære fag.
DVTs udsendte har interviewet lektor
Jens Frederik Agger, som er ansvarlig for
kurset. Det var en spændende snak med
en engageret og indlevende forelæser om
epidemiologi, sygdomsbekæmpelse og
betydningen for retsmedicin.
Hvad er formålet med kurset?
- Formålet med undervisningen i retsmedicin
er indføring i de regelsæt, man så at
sige har at rette sig efter i veterinære sam-
12 DVT 07 2011
Retsmedicin er centralt i hele den veterinære uddannelse.
Det fortæller lektor Jens Frederik Agger,
der underviser i veterinær retsmedicin på KU LIFE
menhænge - uanset hvilken faglig gren
man bevæger sig ud i. Derfor ligger faget i
det 5. år. Det vil sige, at faget ligger efter
differentieringen, således at de studerende
også kan relatere retsmedicinen til
den gren, de har valgt, og i øvrigt bygge
på den veterinærfaglige viden, der er
opnået i de forudgående fag.
Hvori tager undervisningen sit
udgangspunkt?
– I »Lov om dyrlæger« plus alle de love,
som relaterer sig til denne lov. Det er fx
»Lov om hold af dyr«, som er grundstenen
for megen sygdomslovgivning. Der undervises
også i dyreværnslovgivning, og i de
senere år er der kommet en del mere lovstof
om dyrevelfærd.
– Kurset er skruet sammen, så det i alt
fylder 4 ECTS, og det fortæller, hvor
meget kurset fylder i den veterinære
uddannelse på i alt 330 ECTS. Det består
af to koncentrerede uger. Første del gennemføres
i uge 25 fra mandag morgen til
fredag eftermiddag. Anden del ligger i
uge 36 lige efter sommerferien. I den første
uge koncentrerer vi os om alt, hvad der
har med dyrevelfærd og dyreværn at gøre
(herunder forsøgsdyrslovgivning), men
også med regler om brugen af medicin
samt skrivning af attester. Vi gør meget
ud af at fortælle, hvordan det veterinære
system er opbygget i Danmark. Vi går i
dybden i de relevante dele af købeloven,
fordi dyrlæger ofte bliver involveret i handelssager.
Vi underviser også om dyrlægers
ansvar i forbindelse med udøvelse af
dyrlægegerning. At være dyrlæge kræver
jo en autorisation og underskrivelse af
dyrlægeløftet. Der er jo en vis grund til, at
dyrlæger har en ansvarsforsikring.
- I slutningen af den første uge, skal de
studerende i grupper på 10 aflevere
besvarelser af lige knap 50 opgaver, som
er adgangsbillet til at gå til eksamen
umiddelbart efter, at uge to er gennemført.
Vil det sige, de skal have besvaret disse
opgaver korrekt, før de kan komme til
eksamen?
- Ja, de skal besvare alle opgaver. Vi kan
ikke kræve, at alt er helt korrekt, men jeg
har dog ikke oplevet, at der har været problemer
indtil videre. De studerende gør et
stort arbejde for at besvare opgaverne
korrekt.
Hvad er fokus i anden uge af kurset?
- Der lægger vi vægt på alt omkring syg-

Øvelse på malkekvægsbesætning. Her træner
de studerende bl.a. beredskab i diagnostik,
afspærring af besætningen, opklaringsarbejde
om kontakter til og fra besætningen mv.
domsbekæmpelse. Her bygger vi videre på
»lov om hold af dyr«, der også handler om
bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme
generelt og særligt i henhold til
lister om smitsomme sygdomme. Det gør
vi meget ud af. Derudover gennemgår vi
en del om destruktionsanstalter og foderstoflovgivningen
i det omfang, det er med
til at forhindre spredning af smitsomme
sygdomme. Vi går også i dybden med
veterinære forhold i EU. Her har vi inviteret
en gæsteforelæser med stort kendskab
til EUs veterinære forhold. Og så inviterer
vi dyrlæger fra Fødevarestyrelsen til at
komme og fortælle om de mange spændende
opgaver i arbejdet i regionerne. Det
er for mig at se lige så spændende som at
være praktiserende dyrlæge. Det er
enormt alsidigt - de må have travlt!
Regler om markeder, avl og kunstig
inseminering indgår også i undervisningen,
ligesom beredskabsøvelser og beredskabsplaner.
- Beredskabsplaner er noget, som alle
EU-lande har pligt til at beskrive og planlægge.
Vi har undervist i dette element
siden 2003, og siden 2009 har vi haft en
medarbejder fra Beredskabsstyrelsen til at
fortælle om kommandovejene ved en krisesituation.
Det er noget, dyrlæger har
rigtig meget brug for, men der fokuseres
ikke meget på »organisering« i løbet af
studiet. Det slutter så af med en hel dag,
hvor vi kører til en stor malkekvægsbesætning
for at træne beredskab i diagnostik,
afspærring af besætningen, opklaringsarbejde
om kontakter til og fra
besætningen – det såkaldte epidemiologiske
interview, om forhold omkring aflivning
og bortskaffelse, rengøring og desinfektion
og etablering af en ny
besætning, og om reglerne for besætningens
kontakter til omverdenen i løbet af
udbruddet og den efterfølgende tid.
- Omfanget i undervisningen har altid
været at dække, hvad en praktiserende
dyrlæge har brug for. Men vi kan ikke
FOTOS: JENS FREDERIK AGGER
nøjes med dette, og jeg har i de senere år
drejet undervisningen til i høj grad også at
dække, hvad Fødevarestyrelsen laver. For
de ting hænger jo sammen. Så jeg vil
mene, vi kommer rigtig godt rundt i fagområdet.
dynamisk pensum
Du talte om, at retsmedicin har det mest
dynamiske pensum på veterinærstudiet.
Hvad lægger du i den udtalelse?
- I pensumlisten er der dels nogle retslige
tekster såsom love, bekendtgørelser,
cirkulærer, vejledninger og instrukser. Der
er ca. 400 dokumenter, som de studerende
skal stifte bekendtskab med. Vi
bruger også udvalgte dele af lærebogsma-
DVT 07 2011 13
>

§
temA: dyrlæge i lovens navn
teriale, som på mange måder stadig er rigtig
god. Det omhandler blandt andet de
principper, som ligger i handelssager,
dyreværnssager, forsikringssager med
mere. Hvad er det, man skal gøre – hvad
er væsentligt? Og så har vi et kompendium,
som handler om EU veterinære forhold.
De mange lovtekster, som en dyrlæge
skal forholde sig til, ændres løbende,
og det er derfor, at jeg siger, det er det
mest dynamiske pensum på studiet.
Hvordan er din opfattelse af de studerende?
Dyrlægens rolle har jo ændret sig
markant over de senere år til meget at
være en kontrollerende funktion. Forstår
de vigtigheden af hele lovgivning omkring
dyrlægefaget?
- Det synes jeg bestemt, de gør. Jeg har
fornemmelsen af, at mange af de studerende
kommer til kurset med en opfattelse
af, at lovtekster er rimeligt kedelige.
Men der er rigtig mange, som kommer til
mig efterfølgende og fortæller, at de
synes, at kurset har været rigtigt spændende
og åbner op for en bred forståelse
for vigtigheden af lovgivning. Vi har gjort
kurset mere spiseligt ved at tillade, at de
studerende har mulighed for at tage deres
laptop med til eksamen. Til eksamen får
de en række spørgsmål – typisk fordelt på
13-15 opgaver – og i det omfang, de har
brug for det, kan de søge i databaserne
online. Det er jo med til at gøre faget mere
levende, end det har været tidligere. Endvidere
er det virkelighedsnært i den forstand,
at de, lige som erhvervsudøvende
dyrlæger, har tilgang til lovgivningen via
internettet, til hurtigt at finde de retskilder
de har behov for.
Dækker kurset så fødevarelovgivningen?
- Nej, vi dækker ikke fødevarelovgivnin-
14 DVT 07 2011
gen – vi dækker den lovgivning, der vedrører
den såkaldt levende side af husdyrholdet.
Selve fødevarelovgivningen
dækkes gennem undervisningen hos levnedsmiddelmikrobiologerne.
Men der er
en ny struktur for undervisningen i retsmedicin
i den nye 2009-veterinære studieplan.
Her er retsmedicin blevet til to
kurser, hvor første kursus ligger på bachelordelen
og skal undervises i sammenhæng
med etologi. Det tror jeg, vil give et
godt grundlag for at forstå etologiens
anvendelse i dyreværns- og dyrevelfærdslovgivningen.
I det anden kursus, der er
placeret på kandidatdelen, kombineres
retsmedicin med undervisning i dyrevelfærdsvurdering,
det sidste som et helt nyt
undervisningselement. Epidemiologien
har længe været synlig i særlig grad i sygdomslovgivningen,
og etologisk og epidemiologisk
forskning vil i stigende grad
bidrage til udformning af også velfærdslovgivningen.
- Jeg synes, retsmedicin er et spændende
fag. En af de ting, som kan være
svært for de studerende, er at forstå,
hvorfor lovene er udformet, som de er.
Der skal man se på hele baggrunden for
lovgivning inden for dyreværn; man skal
vide noget om biologien og hvilke livskrav,
et dyr har som naturlig art, og specielt
hvad de ikke har godt af. Tilsvarende for
sygdomsbekæmpelse, der skal man have
god indsigt i biologien og i mikroorganismernes
måder at sprede sig på. Og epidemiologien
hjælper med til at kunne måle
forekomst og udbredelse af sygdom og til
at kunne identificere årsagssammenhænge
og klarlægning af smitteveje, så
korrekt smittebeskyttelse kan iværksættes.
Hvilken betydning tror du, faget får i fremtiden?
– Ud over at der er indføjet andre fagområder
i undervisningen, så ser vi, at love og
regler får større betydning i hverdagen for
samfundet som helhed og dermed også
for den enkelte, herunder dyrlæger. Så på
mange måder er retsmedicin centralt i
hele den veterinære uddannelse – det er
faget allerede nu, og det vil det fortsat
være.
Referencer
Fødevare- og Veterinærportalen, Schultz Forlag.
Revideret uddrag (2001) af Marius Nielsen:
Uddrag af Veterinær retsmedicin. 3. udgave af
vejledning i veterinær retslære, 1. del. København,
Kandrup & Wunsch forlag 1956.
www.retsinfo.dk, www.fvst.dk, og www.justitsministeriet.dk