patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd

imidlertid, at en sådan opfattelse ikke tager højde for, at et væsentligt aspekt ved
generne er deres informationsindhold, som for størstedelen er fælles for menneskeheden
og samtidig i en lille del er unik for hvert enkelt individ. Dette informationsindhold
er som nævnt identisk i naturligt forekommende gener og syntetiske
kopier, og det kan give anledning til etiske problemer.
På baggrund af disse betragtninger angående det almene informationsindhold ved
generne ønsker medlemmerne af Det Etiske Råd at give udtryk for, at bestemmelserne
i patentlovens § 1a, stk. 1 og 2, forekommer modsætningsfyldte. Af § 1 a,
stk. 1, fremgår det, at det menneskelige legeme, herunder også en sekvens eller en
delsekvens af et gen, ikke kan udgøre patenterbare opfindelser. Herefter fastslår §
1a, stk. 2, at der godt kan tages patent på en del af det menneskelige legeme, som
er isoleret herfra eller på anden måde fremstillet ved en teknisk fremgangsmåde.
Efter medlemmernes opfattelse kan man ikke med rimelighed sige, at en sekvens
eller en delsekvens af et gen ophører med at være en del af det menneskelige legeme,
blot fordi en identisk kopi af sekvensen er isoleret fra eller fremstillet uden for
det menneskelige legeme.
I forlængelse af det netop anførte synspunkt ønsker medlemmerne endvidere at
gøre opmærksom på, at distinktionen mellem opdagelser og opfindelser, som spiller
en afgørende rolle i patentloven, i dag kan fremtræde uklar for den almindelige
betragter af patentsystemet. I patentlovgivningens historie er der imidlertid ingen
uklarhed. Før biotek-industrierne dukkede frem, var det yderst sjældent forekommende,
og det blev generelt betragtet som uacceptabelt, at udstede patent på
fænomener og processer, der forekommer i naturen. 110 Den slags var naturens
opfindelser (”inventions of nature”). Alene metoder til udvinding og isolation af
naturfænomener og naturprocesser kunne patenteres. For den nyopståede og
ekspanderende biotek-industri var dette imidlertid en uacceptabel barriere. Og det
har siden vist sig, at lovgivningen på dette punkt i dag er tilpasset industriens
ønsker – på genområdet findes mange eksempler på, at patentrettens oprindelige
skelnen mellem opfindelser og opdagelser er udvisket. Inden for genetikken er
110 I USA omtales dette undertiden som Douglas-princippet efter dommer Douglas, som i
Højesteretskendelsen ”Funk Brothers Seed Co. v. Kalo Inoculant Co.” (1948) bl.a. skrev: ”Patenter kan
ikke ikke udstedes for opdagelsen af naturfænomener … [Sådanne] er blotte manifestationer af naturens
love, frit tilgængelige for alle mennesker og kan ikke eksklusivt forbeholdes nogen.” Louis Pasteur
opnåede imidlertid i 1873 patent på isoleret gær i Frankrig og USA, og der er blevet udstedt patenter
på vitamin B12 og på hormonet adrenalin.
98| PATENT PÅ MENNESKERS GENER OG STAMCELLER REDEGØRELSE