patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd
patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd
patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
de kommercialisering af <strong>stamceller</strong> <strong>og</strong> andet menneskeligt væv er svære at overskue<br />
<strong>og</strong> potentielt set kan være særdeles negative. For eksempel kan kommercialiseringen<br />
i første omgang underminere mere uselviske former for donation,<br />
som man kender i dag, for eksempel i forbindelse med blod <strong>og</strong> organer. Og <strong>på</strong> lidt<br />
længere sigt vil den kunne bidrage til, at vores fælles menneskeopfattelse ændrer<br />
sig, således at det enkelte menneskes særlige værdighed eller værd ikke tillægges<br />
den samme vægt som nu i den måde, vi indretter vores sociale praksiser <strong>på</strong>.<br />
<strong>Det</strong> er svært at afgøre, om glidebaneargumentet angående kommercialisering er et<br />
godt argument imod <strong>patent</strong>ering af <strong>stamceller</strong>. <strong>Det</strong> skyldes, at argumentet involverer<br />
en vurdering af, hvordan en eventuel kommercialisering i fremtiden vil <strong>på</strong>virke<br />
vores menneskeopfattelse.<br />
Der er <strong>og</strong>så andre problemer forbundet med argumentet om kommercialisering<br />
såvel i første som i anden udgave. For det første kan man <strong>og</strong>så her spørge, om<br />
argumentet retter sig mod alle former for kommercialisering eller alene mod<br />
<strong>patent</strong>ering. Én udlægning kunne her igen være, at <strong>patent</strong>ering rummer en mere<br />
vidtgående form for tingsliggørelse, fordi det i højere grad tildeler en form for<br />
ejerskab. Ud fra denne betragtning kan man altså godt være imod <strong>patent</strong>ering<br />
uden nødvendigvis at være modstander af alle former for kommercialisering. En<br />
anden <strong>og</strong> mere vidtgående udlægning kunne være, at argumentet retter sig mod<br />
alle former for kommercialisering. Ud fra denne opfattelse ville det alene være<br />
acceptabelt at udføre forskning <strong>og</strong> udviklingsarbejde i forbindelse med <strong>stamceller</strong>,<br />
hvis dette foregik <strong>på</strong> et ikke-kommercielt niveau.<br />
Et andet problem ved argumentet om kommercialisering er, om det <strong>og</strong>så kan bruges<br />
i forbindelse med modificerede <strong>stamceller</strong>. Eftersom cellerne er modificerede,<br />
er de jo ikke længere menneskelige celler i egentlig forstand. De er tværtimod forarbejdede<br />
menneskelige celler. For n<strong>og</strong>le vil dette givetvis gøre en vis forskel, fordi<br />
cellerne ikke længere repræsenterer et bestemt menneske. Andre vil tillægge forholdet<br />
mindre betydning, dels fordi hovedparten af <strong>gener</strong>ne i cellen stadig stammer<br />
fra et menneske, <strong>og</strong> dels fordi der stadig er tale om en levende celle, der kan<br />
fungere i den menneskelige organisme.<br />
En sidste problemstilling angående kommercialisering af <strong>stamceller</strong> skal nævnes<br />
her, nemlig at det i princippet ikke længere kun er embryoner <strong>og</strong> embryonale<br />
<strong>stamceller</strong>, der har potentiale til at udvikle sig til et færdigt menneske. Som alle-<br />
92| PATENT PÅ MENNESKERS GENER OG STAMCELLER REDEGØRELSE