patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd
patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd
ler, væv og organer er dele af mennesker, behandles mennesker som ejendom, ved at menneskelige kropsdele behandles som ejendom. Derfor er det uetisk at behandle dele af mennesket som ejendom. 108 Argumentet kan eventuelt suppleres med den betragtning, at der i forbindelse med patenter på stamceller er tale om levende menneskelige celler, som kan udvikle sig videre og ved egen hjælp forme komplekse vævsstrukturer. Patenter på genetisk materiale i øvrigt kan derimod opfattes som noget, der vedrører ”livløse” kemiske forbindelser, som endog kan siges at være syntetiske kopier af det faktiske gen. Denne forskel kan forklare, at nogle mener, det er mere problematisk at patentere stamceller end humant genetisk materiale i al almindelighed. Man kan måske sige, at stamcellerne i højere grad kommer til at udgøre et symbolsk udtryk for det menneskelige, netop fordi de er levende og har evnen til at dele sig og udvikle sig til andre menneskelige celler end den oprindelige stamcelle. Disse potentialer er en af de grundlæggende forudsætninger for den menneskelige eksistensform. Et argument imod den ovenstående tankegang kunne være, at kommercialiseringen af det menneskelige legeme godt kan være berettiget i det enkelte tilfælde, blandt andet fordi der aldrig er tale om en fuldstændig kommercialisering hverken af det enkelte menneske eller af menneskeheden som sådan. Hvis det enkelte menneske for eksempel skal give samtykke til anvendelsen af de celler, der stammer fra ham eller hende, kan man således mene, at en kommercialisering af stamcellerne fører til en yderst begrænset ”underkendelse” af det menneskelige. Det enkelte menneske værdsættes nemlig i så fald for det, der gør mennesker til personer, og deres evne til at disponere over sig selv og træffe selvstændige beslutninger vil ikke være anfægtet. Hvis personen skal give samtykke til brugen af stamcellerne, kan man derfor mene, at problematikken om kommercialisering har mindre vægt. I den anden udgave af argumentet om kommercialisering formuleres det lidt anderledes. I denne udgave anerkendes, at kommercialiseringen måske ikke er så problematisk i det enkelte tilfælde, men at de langsigtede konsekvenser af at tilla- 108 David B. Resnik. 2002. The Commercialization of Human Stem Cells: Ethical and Policy Issues. Health Care Analysis 10: 127-154, p. 140. Det skal bemærkes, at man mange steder kan finde et forbud mod at kommercialisere dele af mennesket, for eksempel hedder det i Article 21 of the Council of Europe’s Bioethics Convention: ”The human body and its parts shall not, as such, give rise to financial gain”. ETISKE OVERVEJELSER ANGÅENDE PATENTERING AF STAMCELLER|91 |91
de kommercialisering af stamceller og andet menneskeligt væv er svære at overskue og potentielt set kan være særdeles negative. For eksempel kan kommercialiseringen i første omgang underminere mere uselviske former for donation, som man kender i dag, for eksempel i forbindelse med blod og organer. Og på lidt længere sigt vil den kunne bidrage til, at vores fælles menneskeopfattelse ændrer sig, således at det enkelte menneskes særlige værdighed eller værd ikke tillægges den samme vægt som nu i den måde, vi indretter vores sociale praksiser på. Det er svært at afgøre, om glidebaneargumentet angående kommercialisering er et godt argument imod patentering af stamceller. Det skyldes, at argumentet involverer en vurdering af, hvordan en eventuel kommercialisering i fremtiden vil påvirke vores menneskeopfattelse. Der er også andre problemer forbundet med argumentet om kommercialisering såvel i første som i anden udgave. For det første kan man også her spørge, om argumentet retter sig mod alle former for kommercialisering eller alene mod patentering. Én udlægning kunne her igen være, at patentering rummer en mere vidtgående form for tingsliggørelse, fordi det i højere grad tildeler en form for ejerskab. Ud fra denne betragtning kan man altså godt være imod patentering uden nødvendigvis at være modstander af alle former for kommercialisering. En anden og mere vidtgående udlægning kunne være, at argumentet retter sig mod alle former for kommercialisering. Ud fra denne opfattelse ville det alene være acceptabelt at udføre forskning og udviklingsarbejde i forbindelse med stamceller, hvis dette foregik på et ikke-kommercielt niveau. Et andet problem ved argumentet om kommercialisering er, om det også kan bruges i forbindelse med modificerede stamceller. Eftersom cellerne er modificerede, er de jo ikke længere menneskelige celler i egentlig forstand. De er tværtimod forarbejdede menneskelige celler. For nogle vil dette givetvis gøre en vis forskel, fordi cellerne ikke længere repræsenterer et bestemt menneske. Andre vil tillægge forholdet mindre betydning, dels fordi hovedparten af generne i cellen stadig stammer fra et menneske, og dels fordi der stadig er tale om en levende celle, der kan fungere i den menneskelige organisme. En sidste problemstilling angående kommercialisering af stamceller skal nævnes her, nemlig at det i princippet ikke længere kun er embryoner og embryonale stamceller, der har potentiale til at udvikle sig til et færdigt menneske. Som alle- 92| PATENT PÅ MENNESKERS GENER OG STAMCELLER REDEGØRELSE
- Page 42 and 43: Hvor meget styrer generne i forhold
- Page 44 and 45: 4. HVAD ER DET DER PATENTERES? I de
- Page 46 and 47: patenteres, så længe det er isole
- Page 48 and 49: hele menneskehedens fælleseje, og
- Page 50 and 51: Påstanden om, at patenter på gene
- Page 52: disponere over alene. Om argumentet
- Page 55 and 56: For det andet sikrer patentsystemet
- Page 57 and 58: har også indgivet patentansøgning
- Page 60 and 61: 6. PATENTER, EJENDOMSRET OG FORDELI
- Page 62 and 63: eller har opnået et etisk set bere
- Page 64 and 65: til, eller at individet endda skull
- Page 66 and 67: opnås patenter, hvis der blandt an
- Page 68 and 69: om at få et tilfredsstillende afka
- Page 70 and 71: 7. MENNESKEOPFATTELSE, NATURSYN OG
- Page 72 and 73: Der er formodentlig intet felt, hvo
- Page 74 and 75: syn til naturen, er det i sidste in
- Page 76 and 77: genetiseringen af menneskeopfattels
- Page 78 and 79: individ og et menneske. Af den grun
- Page 80 and 81: Vi tror, at mennesker og dyr er ska
- Page 82 and 83: 8. STAMCELLER - VIDEN OG FORVENTNIN
- Page 84 and 85: dyrke embryonale stamceller fra men
- Page 86 and 87: knyttet hertil: mangel på organer,
- Page 88 and 89: 9. ETISKE OVERVEJELSER ANGÅENDE PA
- Page 90 and 91: For det første opnås patenterne p
- Page 94 and 95: ede nævnt tyder meget på, at de n
- Page 96: Tankegangen kan næppe bruges som e
- Page 99 and 100: imidlertid, at en sådan opfattelse
- Page 101 and 102: mere lukkede, og virksomhederne kan
- Page 103 and 104: 3) Alle medlemmer af Det Etiske Rå
- Page 105 and 106: problem knytter sig til, at den alm
- Page 108 and 109: 11. MEDLEMMERNES ANBEFALINGER ANGÅ
- Page 110 and 111: stamceller. Nogle af dem mener dog,
- Page 112 and 113: ORDLISTE Anvendelsespatent - Giver
- Page 114: ikke har specialiseret sig, men har
- Page 117 and 118: Etisk status / 15, 87, 93 EU’s pa
- Page 119 and 120: Somatiske celler / 82, 148, 155 Sto
- Page 122 and 123: BILAG 1: PATENTRET OG DET HUMANE GE
- Page 124 and 125: Allerede i den Fælles Nordiske Bet
- Page 126 and 127: Det internationale patentsystem Det
- Page 128 and 129: afhængig af den nationale retsorde
- Page 130 and 131: medicin. Netop de katastrofale sund
- Page 132 and 133: 4. Nyere tiltag - Status for EF-pat
- Page 134 and 135: de stater, medmindre de er designer
- Page 136 and 137: DEL II - OPFINDELSER TILKNYTTET DET
- Page 138 and 139: eksempelvis betragtes et gen bestå
- Page 140 and 141: delse, som arbejderne skal munde ud
ler, væv <strong>og</strong> organer er dele af mennesker, behandles mennesker som ejendom,<br />
ved at menneskelige kropsdele behandles som ejendom. Derfor er det uetisk<br />
at behandle dele af mennesket som ejendom. 108<br />
Argumentet kan eventuelt suppleres med den betragtning, at der i forbindelse med<br />
<strong>patent</strong>er <strong>på</strong> <strong>stamceller</strong> er tale om levende menneskelige celler, som kan udvikle sig<br />
videre <strong>og</strong> ved egen hjælp forme komplekse vævsstrukturer. Patenter <strong>på</strong> genetisk<br />
materiale i øvrigt kan derimod opfattes som n<strong>og</strong>et, der vedrører ”livløse” kemiske<br />
forbindelser, som end<strong>og</strong> kan siges at være syntetiske kopier af det faktiske gen.<br />
Denne forskel kan forklare, at n<strong>og</strong>le mener, det er mere problematisk at <strong>patent</strong>ere<br />
<strong>stamceller</strong> end humant genetisk materiale i al almindelighed. Man kan måske sige,<br />
at <strong>stamceller</strong>ne i højere grad kommer til at udgøre et symbolsk udtryk for det menneskelige,<br />
netop fordi de er levende <strong>og</strong> har evnen til at dele sig <strong>og</strong> udvikle sig til<br />
andre menneskelige celler end den oprindelige stamcelle. Disse potentialer er en<br />
af de grundlæggende forudsætninger for den menneskelige eksistensform.<br />
Et argument imod den ovenstående tankegang kunne være, at kommercialiseringen<br />
af det menneskelige legeme godt kan være berettiget i det enkelte tilfælde,<br />
blandt andet fordi der aldrig er tale om en fuldstændig kommercialisering hverken<br />
af det enkelte menneske eller af menneskeheden som sådan. Hvis det enkelte<br />
menneske for eksempel skal give samtykke til anvendelsen af de celler, der stammer<br />
fra ham eller hende, kan man således mene, at en kommercialisering af <strong>stamceller</strong>ne<br />
fører til en yderst begrænset ”underkendelse” af det menneskelige. <strong>Det</strong><br />
enkelte menneske værdsættes nemlig i så fald for det, der gør mennesker til personer,<br />
<strong>og</strong> deres evne til at disponere over sig selv <strong>og</strong> træffe selvstændige beslutninger<br />
vil ikke være anfægtet. Hvis personen skal give samtykke til brugen af <strong>stamceller</strong>ne,<br />
kan man derfor mene, at problematikken om kommercialisering har mindre<br />
vægt.<br />
I den anden udgave af argumentet om kommercialisering formuleres det lidt<br />
anderledes. I denne udgave anerkendes, at kommercialiseringen måske ikke er så<br />
problematisk i det enkelte tilfælde, men at de langsigtede konsekvenser af at tilla-<br />
108 David B. Resnik. 2002. The Commercialization of Human Stem Cells: Ethical and Policy Issues. Health<br />
Care Analysis 10: 127-154, p. 140. <strong>Det</strong> skal bemærkes, at man mange steder kan finde et forbud mod<br />
at kommercialisere dele af mennesket, for eksempel hedder det i Article 21 of the Council of Europe’s<br />
Bioethics Convention: ”The human body and its parts shall not, as such, give rise to financial gain”.<br />
ETISKE OVERVEJELSER ANGÅENDE PATENTERING AF STAMCELLER|91 |91
Change language