patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd

More documents

Recommendations

Info

dyrke embryonale stamceller fra menneskelige befrugtede æg. 94 Her anvendes befrugtede æg, som er til overs efter reagensglasbefrugtning, men der forskes også i at skabe embryoner ved den kloningsteknik, som kaldes kernetransplantation. Embryoner til overs efter reagensglasbefrugtning: I Danmark er det i 2003 blevet tilladt at udvikle embryonale stamcellelinier fra befrugtede æg, som er blevet til i forbindelse med reagensglasbefrugtning af barnløse par. Til behandlingen kan der befrugtes flere æg, end det viser sig nødvendigt i barnløshedsbehandlingen. Parret kan vælge at skænke disse æg til stamcelleforskning. Embryoner skabt ved kernetransplantation: Ved kloning ved kernetransplantation tager man en kerne ud af en celle fra et individ og overfører den til en ægcelle, hvorfra man har fjernet kernen. Der sker herefter en ”omprogrammering” af cellekernen, så den begynder at fungere, som om den var kernen i et befrugtet æg. Det vil sige, at den nye celle begynder at dele sig og udvikle et embryon, som, hvis det anbringes i en livmoder, kunne blive til et individ stort set magen til det individ, der donerede cellekernen. Det var på denne måde, fåret Dolly blev skabt. Hensigten med stamcelleforskning er ikke at skabe nye individer, men kun et embryon, som kan benyttes til at udvikle embryonale stamceller. 95 I februar 2004 lykkedes det for et Sydkoreansk forskerhold at skabe humane embryonale stamceller ved hjælp af kernetransplantation. Metoden ville dog være forbudt i Danmark, hvor embryoner ikke må fremstilles alene med forskning for øje. Stamceller fra voksne Forskere kan isolere stamceller fra voksne, for eksempel fra blod og knoglemarv. Disse celler er mere specialiserede end de embryonale stamceller, men kan stadig blive til flere forskellige celletyper – de er multipotente. Nyere forskning tyder desuden på, at disse stamceller har mulighed for at blive til flere celletyper, end først antaget – måske til alle kroppens celler. Multipotente stamceller findes også som: 94 Videnskabsministeriet. 2002. Fremtidens bioteknologier – muligheder og risici. 95 Se en mere udførlig beskrivelse af teknikken i: Det Etiske Råd. 2000. Kloning – udtalelser fra Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd. http://etisk.inforce.dk/graphics/03_udgivelser/publikationer/genteknol_og_kloning/kloning2/INDEX.HTM. STAMCELLER - VIDEN OG FORVENTNINGER|83 |83
Stamceller fra navlesnorsblod: Nyfødte børns navlesnorsblod rummer en stor mængde stamceller, som minder meget om de stamceller, man finder i knoglemarven - altså multipotente stamceller. Det er endnu uklart, hvor stort et potentiale stamceller fra navlesnorsblod har. Føtale pluripotente stamceller: Man kan isolere stamceller fra menneskeligt kønsvæv på aborterede fostre, som er 5-8 uger gamle. Disse celler er pluripotente. Føtale multipotente stamceller: Fra aborterede fostre kan også udtages de såkaldte voksne stamceller, generelt er fostervæv rigere på disse celler, end væv fra voksne. Kropsceller omprogrammeret uden brug af kernetransplantation: På længere sigt ses det som et mål at blive i stand til at omprogrammere celler fra den voksne krop til helt oprindelige stamceller, det vil sige svarende til totipotente embryonale stamceller. Dette skulle altså ske uden brug af kernetransplantation, det vil sige uden først at skabe et embryon. Stamceller kan bruges i sygdomsbehandling På nuværende tidspunkt kan man udtage stamceller fra mennesker eller dyr og dyrke dem i laboratorier. Man arbejder på at blive i stand til at styre cellernes udvikling og få dem til at udvikle sig til bestemte, specialiserede celletyper. Derved håber forskerne at blive i stand til målrettet at udvikle reserveceller og væv, som kan bruges i behandling af sygdomme, hvor bestemte celletyper nedbrydes eller bliver ødelagt. Man arbejder på at kunne indføre “raske” stamceller eller væv dyrket fra stamceller uden for kroppen til at erstatte det syge eller døde væv eller medvirke til, at resterende celler og væv kan overleve. Håbet er blandt andet at finde frem til nye behandlingsformer af Parkinsons og Alzheimers sygdom og af sukkersyge. 96 På endnu længere sigt vil man måske kunne dyrke hele organer på denne vis. 97 Dermed ville man nemlig kunne få et alternativ til fremskaffelse af færdigudviklede celler eller organer fra levende eller døde donorer med alle de problemer, der er 96 Videnskabsministeriet. 2002. 97 Se en mere udførlig beskrivelse af teknikken i: Det Etiske Råd. 2000. http://etisk.inforce.dk/graphics/03_udgivelser/publikationer/genteknol_og_kloning/kloning2/kap02.htm. 84| PATENT PÅ MENNESKERS GENER OG STAMCELLER REDEGØRELSE
Page 1 and 2:
PATENT PÅ MENNESKERS GENER OG STAM
Page 3 and 4:
Patent på menneskers gener og stam
Page 6 and 7:
FORORD Det Etiske Råd udsender her
Page 8 and 9:
1. INDLEDNING OG BAGGRUND Patent p
Page 10 and 11:
erne i særdeleshed - har fået sti
Page 12 and 13:
Dermed er stamceller også blevet m
Page 14 and 15:
Direktivets artikel 7 giver Den Eur
Page 16 and 17:
holdelse af viden og forhindrer and
Page 18 and 19:
2. HVAD SIGER LOVEN OM PATENTER PÅ
Page 20 and 21:
Opfindelsen skal have nyhedsværdi.
Page 22 and 23:
udnytte opfindelsen eller overdrage
Page 24 and 25:
Hvad EPO har lagt vægt på i sin a
Page 26 and 27:
I bemærkningerne til loven lægges
Page 28 and 29:
Planer om et nyt EF-patent og et ve
Page 30 and 31:
Når det er nødvendigt at sige, at
Page 32 and 33:
3. GENOMET - VIDEN OG PERSPEKTIVER
Page 34 and 35: Som omtalt i indledningen har paten
Page 36 and 37: Ifølge det, man kalder biologiens
Page 38 and 39: totale genetiske variation imellem
Page 40 and 41: Selv ikke enæggede tvillinger er h
Page 42 and 43: Hvor meget styrer generne i forhold
Page 44 and 45: 4. HVAD ER DET DER PATENTERES? I de
Page 46 and 47: patenteres, så længe det er isole
Page 48 and 49: hele menneskehedens fælleseje, og
Page 50 and 51: Påstanden om, at patenter på gene
Page 52: disponere over alene. Om argumentet
Page 55 and 56: For det andet sikrer patentsystemet
Page 57 and 58: har også indgivet patentansøgning
Page 60 and 61: 6. PATENTER, EJENDOMSRET OG FORDELI
Page 62 and 63: eller har opnået et etisk set bere
Page 64 and 65: til, eller at individet endda skull
Page 66 and 67: opnås patenter, hvis der blandt an
Page 68 and 69: om at få et tilfredsstillende afka
Page 70 and 71: 7. MENNESKEOPFATTELSE, NATURSYN OG
Page 72 and 73: Der er formodentlig intet felt, hvo
Page 74 and 75: syn til naturen, er det i sidste in
Page 76 and 77: genetiseringen af menneskeopfattels
Page 78 and 79: individ og et menneske. Af den grun
Page 80 and 81: Vi tror, at mennesker og dyr er ska
Page 82 and 83: 8. STAMCELLER - VIDEN OG FORVENTNIN
Page 86 and 87: knyttet hertil: mangel på organer,
Page 88 and 89: 9. ETISKE OVERVEJELSER ANGÅENDE PA
Page 90 and 91: For det første opnås patenterne p
Page 92 and 93: ler, væv og organer er dele af men
Page 94 and 95: ede nævnt tyder meget på, at de n
Page 96: Tankegangen kan næppe bruges som e
Page 99 and 100: imidlertid, at en sådan opfattelse
Page 101 and 102: mere lukkede, og virksomhederne kan
Page 103 and 104: 3) Alle medlemmer af Det Etiske Rå
Page 105 and 106: problem knytter sig til, at den alm
Page 108 and 109: 11. MEDLEMMERNES ANBEFALINGER ANGÅ
Page 110 and 111: stamceller. Nogle af dem mener dog,
Page 112 and 113: ORDLISTE Anvendelsespatent - Giver
Page 114: ikke har specialiseret sig, men har
Page 117 and 118: Etisk status / 15, 87, 93 EU’s pa
Page 119 and 120: Somatiske celler / 82, 148, 155 Sto
Page 122 and 123: BILAG 1: PATENTRET OG DET HUMANE GE
Page 124 and 125: Allerede i den Fælles Nordiske Bet
Page 126 and 127: Det internationale patentsystem Det
Page 128 and 129: afhængig af den nationale retsorde
Page 130 and 131: medicin. Netop de katastrofale sund
Page 132 and 133: 4. Nyere tiltag - Status for EF-pat
Page 134 and 135:
de stater, medmindre de er designer
Page 136 and 137:
DEL II - OPFINDELSER TILKNYTTET DET
Page 138 and 139:
eksempelvis betragtes et gen bestå
Page 140 and 141:
delse, som arbejderne skal munde ud
Page 142 and 143:
2. Definitioner Direktivet om biote
Page 144 and 145:
afsnit 1.2. foreligge en opfindelse
Page 146 and 147:
kun kan komme i betragtning til pat
Page 148 and 149:
I Kommissionens beretning fra 2002
Page 150 and 151:
den danske patentvejledning fremgå
Page 152 and 153:
Til illustration kan fremhæves CCR
Page 154 and 155:
grund af de potentielt vidtrækkend
Page 156 and 157:
En anden problemstilling, som adski
Page 158 and 159:
Det følger af patentvejledningen,
Page 160 and 161:
der hævdes at være mere fuldstæn
Page 162 and 163:
ver, have lejlighed til frit at giv
Page 164 and 165:
telsen af sådanne opfindelser kun
Page 166 and 167:
dom, som stammer fra offentlig fors
Page 168 and 169:
med reach-through claims. 92 I samm
Page 170 and 171:
8. Sammenfatning Gener og geners mu
Page 172:
ten uvedkommende. Selv om direktive
show all

patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?