patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd
patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd
Vi tror, at mennesker og dyr er skabt af Gud, ikke af mennesker, og at de som Guds skabninger ikke kan patenteres som menneskelige opfindelser. Det skal for en ordens skyld noteres, at appellen er fuldt ud bevidst om, at patentansøgninger og patentudstedelser ikke omfatter originalt DNA (eller mRNA) fra mennesker og dyr, men alene syntetiske kopier (cDNA). Argumentet er, at eftersom kopien repræsenterer processer, der allerede forefindes i naturen, kan patent aldrig tildeles. 92 Man kan indvende, at det religiøse argument kun vender sig mod brede patenter, fordi kun denne type af patenter omfatter konkret materiale fra mennesker (denne indvending kan i øvrigt også anvendes i forbindelse med argumenterne om identitet og værdighed ovenfor). Argumentet synes altså ikke at udelukke smalle anvendelsesbaserede patenter. En helt anden betragtning om krænkelsen af skaberværket og menneskets natur er, at enhver menneskelig erkendelse og alle videnskabelige opdagelser altid har afstedkommet flere spørgsmål end svar. Den kraft, som den menneskelige erkendelse (og historie) har til at overskride sig selv, har aldrig ført til en sidste erkendelse. Intet tyder heller på, at det er ved at ske. Man kan sige, at naturen (og historien) hele tiden unddrager sig en sidste bestemmelse i en stadig tilbagetrækning fra erkendelsens seneste landvindinger. Den menneskelige erkendelse er som en ø i det ukendtes hav. Øen af erkendelse vokser. Det gør øens berøring med det ukendte også. Såvel naturen som den menneskelige tilværelse, der altså ikke kan bestemmes som ren natur, beror på en fundamental og principiel ubestemmelighed. Det har man altid vidst i hvert tilfælde siden grækerne, og det moderne samfund har - trods talrige forsøg - ikke kunnet ændre på dette forhold. Filosofisk set fører det til metafysik, religiøst til Gud. At tage metafysik eller religion alvorligt er at have blik for den altid ubestemmelige rest. 92 I USA kendt som Douglas-princippet efter dommer Douglas, som i Højesteretskendelsen ”Funk Brothers Seed Co. v. Kalo Inoculant Co.” (1948) bl.a. skrev: ”Patenter kan ikke ikke udstedes for opdagelsen af naturfænomener … [Sådanne] er blotte manifestationer af naturens love, frit tilgængelige for alle mennesker og kan ikke eksklusivt forbeholdes nogen.” MENNESKEOPFATTELSE, NATURSYN OG PATENTERING|79 |79
Tankegangen om naturens og den menneskelige tilværelses ubestemmelighed kan føre til en grundlæggende ubekymrethed i forhold til genetikken som sådan og dermed også patentering af gener. Patentering bliver mere et spørgsmål om sund fornuft, rimelighed og afbalanceret brug af genetisk viden end om menneskets herskertrang, krænkelse af naturens integritet osv. Der er med andre ord ikke tale om at lade stå til, men patentering af gener fremstår ikke som et eksklusivt problem. 80| PATENT PÅ MENNESKERS GENER OG STAMCELLER REDEGØRELSE
- Page 30 and 31: Når det er nødvendigt at sige, at
- Page 32 and 33: 3. GENOMET - VIDEN OG PERSPEKTIVER
- Page 34 and 35: Som omtalt i indledningen har paten
- Page 36 and 37: Ifølge det, man kalder biologiens
- Page 38 and 39: totale genetiske variation imellem
- Page 40 and 41: Selv ikke enæggede tvillinger er h
- Page 42 and 43: Hvor meget styrer generne i forhold
- Page 44 and 45: 4. HVAD ER DET DER PATENTERES? I de
- Page 46 and 47: patenteres, så længe det er isole
- Page 48 and 49: hele menneskehedens fælleseje, og
- Page 50 and 51: Påstanden om, at patenter på gene
- Page 52: disponere over alene. Om argumentet
- Page 55 and 56: For det andet sikrer patentsystemet
- Page 57 and 58: har også indgivet patentansøgning
- Page 60 and 61: 6. PATENTER, EJENDOMSRET OG FORDELI
- Page 62 and 63: eller har opnået et etisk set bere
- Page 64 and 65: til, eller at individet endda skull
- Page 66 and 67: opnås patenter, hvis der blandt an
- Page 68 and 69: om at få et tilfredsstillende afka
- Page 70 and 71: 7. MENNESKEOPFATTELSE, NATURSYN OG
- Page 72 and 73: Der er formodentlig intet felt, hvo
- Page 74 and 75: syn til naturen, er det i sidste in
- Page 76 and 77: genetiseringen af menneskeopfattels
- Page 78 and 79: individ og et menneske. Af den grun
- Page 82 and 83: 8. STAMCELLER - VIDEN OG FORVENTNIN
- Page 84 and 85: dyrke embryonale stamceller fra men
- Page 86 and 87: knyttet hertil: mangel på organer,
- Page 88 and 89: 9. ETISKE OVERVEJELSER ANGÅENDE PA
- Page 90 and 91: For det første opnås patenterne p
- Page 92 and 93: ler, væv og organer er dele af men
- Page 94 and 95: ede nævnt tyder meget på, at de n
- Page 96: Tankegangen kan næppe bruges som e
- Page 99 and 100: imidlertid, at en sådan opfattelse
- Page 101 and 102: mere lukkede, og virksomhederne kan
- Page 103 and 104: 3) Alle medlemmer af Det Etiske Rå
- Page 105 and 106: problem knytter sig til, at den alm
- Page 108 and 109: 11. MEDLEMMERNES ANBEFALINGER ANGÅ
- Page 110 and 111: stamceller. Nogle af dem mener dog,
- Page 112 and 113: ORDLISTE Anvendelsespatent - Giver
- Page 114: ikke har specialiseret sig, men har
- Page 117 and 118: Etisk status / 15, 87, 93 EU’s pa
- Page 119 and 120: Somatiske celler / 82, 148, 155 Sto
- Page 122 and 123: BILAG 1: PATENTRET OG DET HUMANE GE
- Page 124 and 125: Allerede i den Fælles Nordiske Bet
- Page 126 and 127: Det internationale patentsystem Det
- Page 128 and 129: afhængig af den nationale retsorde
Tankegangen om naturens <strong>og</strong> den menneskelige tilværelses ubestemmelighed kan<br />
føre til en grundlæggende ubekymrethed i forhold til genetikken som sådan <strong>og</strong><br />
dermed <strong>og</strong>så <strong>patent</strong>ering af <strong>gener</strong>. Patentering bliver mere et spørgsmål om sund<br />
fornuft, rimelighed <strong>og</strong> afbalanceret brug af genetisk viden end om menneskets<br />
herskertrang, krænkelse af naturens integritet osv. Der er med andre ord ikke tale<br />
om at lade stå til, men <strong>patent</strong>ering af <strong>gener</strong> fremstår ikke som et eksklusivt problem.<br />
80| PATENT PÅ MENNESKERS GENER OG STAMCELLER REDEGØRELSE
Change language