patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd

Vi tror, at mennesker og dyr er skabt af Gud, ikke af mennesker, og at de som
Guds skabninger ikke kan patenteres som menneskelige opfindelser.
Det skal for en ordens skyld noteres, at appellen er fuldt ud bevidst om, at patentansøgninger
og patentudstedelser ikke omfatter originalt DNA (eller mRNA) fra
mennesker og dyr, men alene syntetiske kopier (cDNA). Argumentet er, at eftersom
kopien repræsenterer processer, der allerede forefindes i naturen, kan patent
aldrig tildeles. 92
Man kan indvende, at det religiøse argument kun vender sig mod brede patenter,
fordi kun denne type af patenter omfatter konkret materiale fra mennesker (denne
indvending kan i øvrigt også anvendes i forbindelse med argumenterne om identitet
og værdighed ovenfor). Argumentet synes altså ikke at udelukke smalle anvendelsesbaserede
patenter.
En helt anden betragtning om krænkelsen af skaberværket og menneskets natur
er, at enhver menneskelig erkendelse og alle videnskabelige opdagelser altid har
afstedkommet flere spørgsmål end svar. Den kraft, som den menneskelige erkendelse
(og historie) har til at overskride sig selv, har aldrig ført til en sidste erkendelse.
Intet tyder heller på, at det er ved at ske. Man kan sige, at naturen (og historien)
hele tiden unddrager sig en sidste bestemmelse i en stadig tilbagetrækning
fra erkendelsens seneste landvindinger. Den menneskelige erkendelse er som en ø
i det ukendtes hav. Øen af erkendelse vokser. Det gør øens berøring med det
ukendte også.
Såvel naturen som den menneskelige tilværelse, der altså ikke kan bestemmes som
ren natur, beror på en fundamental og principiel ubestemmelighed. Det har man
altid vidst i hvert tilfælde siden grækerne, og det moderne samfund har - trods talrige
forsøg - ikke kunnet ændre på dette forhold. Filosofisk set fører det til metafysik,
religiøst til Gud. At tage metafysik eller religion alvorligt er at have blik for den
altid ubestemmelige rest.
92 I USA kendt som Douglas-princippet efter dommer Douglas, som i Højesteretskendelsen ”Funk
Brothers Seed Co. v. Kalo Inoculant Co.” (1948) bl.a. skrev: ”Patenter kan ikke ikke udstedes for opdagelsen
af naturfænomener … [Sådanne] er blotte manifestationer af naturens love, frit tilgængelige for
alle mennesker og kan ikke eksklusivt forbeholdes nogen.”
MENNESKEOPFATTELSE, NATURSYN OG PATENTERING|79 |79