patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd
patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd
1. INDLEDNING OG BAGGRUND Patent på menneskers gener og stamceller Patentering af menneskelige gener og stamceller opleves generelt som etisk kontroversielt. De etiske anfægtelser knytter sig både til spørgsmålet om, hvorvidt det overhovedet er acceptabelt at patentere menneskelige gener og stamceller og til de konsekvenser, denne patentering kan have for diagnostik, sygdomsbehandling og forskning. Med denne redegørelse ønsker Det Etiske Råd at bidrage til den generelle diskussion af, hvorvidt det etisk set kan forsvares at tage patent på menneskelige gener og stamceller. Samtidig ønsker rådet at bidrage med anbefalinger til de gældende regler og den gældende praksis for patenttildeling på menneskelige gener og stamceller med hensyn til, hvordan etiske hensyn bedst tilgodeses i processen. Men rådet ser det også som en opgave at give en sammenhængende gennemgang af, hvad patenter på gener og stamceller egentlig indebærer, og hvor problemerne ved dem ligger, så andre end eksperter kan forstå det. Det er rådets opfattelse, at de nuværende regler for patenter på menneskers genetiske materiale er meget uigennemskuelige og komplekse. I diskussionen mellem patentadministratorer og -jurister, industrirepræsentanter, offentligt- og privatansatte forskere og andre eksperter er det usædvanlig vanskeligt for almindelige borgere, politikere, journalister og andre at orientere sig og få klar besked om, hvorfor man skal patentere gener og stamceller, hvordan det skal foregå, og hvad konsekvenserne er. Det skyldes også, at forskellige eksperter ofte er uenige om, hvordan regler og konsekvenser skal forstås. Rådet håber at bidrage til en mere klar offentlig debat om patenter på gener og stamceller: Hvad dækker de egentlig over, og hvorfor reagerer de fleste mennesker med ubehag ved tanken? INDLEDNING OG BAGGRUND|7
Uviljen mod patenter på menneskelige gener og stamceller At genpatentering er kontroversielt afspejles blandt andet i, at det tog 10 års ophedede diskussioner i EU, før man endelig kunne vedtage EU’s patentdirektiv (Dir 98/44 EF) i 1998. Danmark implementerede direktivet netop 2 år efter, fordi dette formelt var sidste frist for medlemslandene til at gøre direktivet til national lov. Men de fleste andre medlemslande gjorde det ikke, og i dag er det omdiskuterede direktiv kun implementeret af 8 af de lande, som udgjorde EU indtil den 1. maj 2004. 1 Holland har ført sag ved EF domstolen for at få direktivet kendt ugyldigt, men tabte sagen i 2001. Det har dog ikke fået de sidste 7 lande2 til at implementere, og i juli 2003 har Europakommissionen besluttet at indklage landene for EF domstolen for traktatbrud som følge af deres manglende samarbejdsvilje. 3 Trods problemerne med at få implementeret patentdirektivet nåede Rådet for den Europæiske Union den 3. marts 2003 til enighed om en fælles politisk linie vedrørende indførelse af et egentligt EF-patent, så europæiske virksomheder kan få et patent, som gælder i hele den europæiske union. 4 Den endelige vedtagelse går dog trægt, ligesom forsøgene i regi af WIPO (The World Intellectual Property Organization) på at vedtage en verdensomspændende Patent Law Treaty, som blev startet i Geneve for mere end 15 år siden, foreløbig alle er strandet uden resultater. 5 Men hvorfor er diskussionen om gen- og stamcellepatenter her 6 år efter vedtagelsen af direktivet stadig lige intens og på mange måder polariseret? Det hænger sammen med, at patenterne for erhvervslivet - og for medicinalfirma- 1 Direktivet er nu implementeret i Danmark, Finland, Grækenland, Irland, Portugal, Spanien, Storbritanien og Sverige. Tyskland har i maj 2004 fremsat forslag om implementering af direktivet 2 Belgien, Frankrig, Holland, Italien, Luxembourg, Tyskland og Østrig. 3 Pressemeddelelse IP/03/991 fra Kommissionen den 10. juli 2003: Industrial property: eight Member States referred to Court for failure to implement Directive on legal protection of biotechnological inventions. 4 Nu er situationen den, at patentmeddelelsen i EU kan opnås via flere systemer: På baggrund af den Europæiske Patentkonvention kan der meddeles europæiske patenter. Gennem Patentsamarbejdstraktaten og de nationale patentlove kan de nationale patentmyndigheder dels meddele nationale patenter og dels være forpligtet til at acceptere internationale patentansøgninger, som har været behandlet af en international nyhedsundersøgende myndighed. Fælles for de nuværende systemer er dog, at de skal administreres nationalt i de lande, hvor patentet har virkning. 5 Alain Gallochat. 2003. Global Harmonization of Substantive Patent Law. Paper fremlagt på “IBC’s 12th Annual International Conference: Protecting Biotechnological Inventions. 17th & 18th November 2003. 8| PATENT PÅ MENNESKERS GENER OG STAMCELLER REDEGØRELSE
- Page 1 and 2: PATENT PÅ MENNESKERS GENER OG STAM
- Page 3 and 4: Patent på menneskers gener og stam
- Page 6 and 7: FORORD Det Etiske Råd udsender her
- Page 10 and 11: erne i særdeleshed - har fået sti
- Page 12 and 13: Dermed er stamceller også blevet m
- Page 14 and 15: Direktivets artikel 7 giver Den Eur
- Page 16 and 17: holdelse af viden og forhindrer and
- Page 18 and 19: 2. HVAD SIGER LOVEN OM PATENTER PÅ
- Page 20 and 21: Opfindelsen skal have nyhedsværdi.
- Page 22 and 23: udnytte opfindelsen eller overdrage
- Page 24 and 25: Hvad EPO har lagt vægt på i sin a
- Page 26 and 27: I bemærkningerne til loven lægges
- Page 28 and 29: Planer om et nyt EF-patent og et ve
- Page 30 and 31: Når det er nødvendigt at sige, at
- Page 32 and 33: 3. GENOMET - VIDEN OG PERSPEKTIVER
- Page 34 and 35: Som omtalt i indledningen har paten
- Page 36 and 37: Ifølge det, man kalder biologiens
- Page 38 and 39: totale genetiske variation imellem
- Page 40 and 41: Selv ikke enæggede tvillinger er h
- Page 42 and 43: Hvor meget styrer generne i forhold
- Page 44 and 45: 4. HVAD ER DET DER PATENTERES? I de
- Page 46 and 47: patenteres, så længe det er isole
- Page 48 and 49: hele menneskehedens fælleseje, og
- Page 50 and 51: Påstanden om, at patenter på gene
- Page 52: disponere over alene. Om argumentet
- Page 55 and 56: For det andet sikrer patentsystemet
- Page 57 and 58: har også indgivet patentansøgning
1. INDLEDNING OG BAGGRUND<br />
Patent <strong>på</strong> <strong>menneskers</strong> <strong>gener</strong> <strong>og</strong> <strong>stamceller</strong><br />
Patentering af menneskelige <strong>gener</strong> <strong>og</strong> <strong>stamceller</strong> opleves <strong>gener</strong>elt som etisk kontroversielt.<br />
De etiske anfægtelser knytter sig både til spørgsmålet om, hvorvidt det<br />
overhovedet er acceptabelt at <strong>patent</strong>ere menneskelige <strong>gener</strong> <strong>og</strong> <strong>stamceller</strong> <strong>og</strong> til de<br />
konsekvenser, denne <strong>patent</strong>ering kan have for diagnostik, sygdomsbehandling <strong>og</strong><br />
forskning.<br />
Med denne redegørelse ønsker <strong>Det</strong> <strong>Etiske</strong> <strong>Råd</strong> at bidrage til den <strong>gener</strong>elle diskussion<br />
af, hvorvidt det etisk set kan forsvares at tage <strong>patent</strong> <strong>på</strong> menneskelige <strong>gener</strong><br />
<strong>og</strong> <strong>stamceller</strong>. Samtidig ønsker rådet at bidrage med anbefalinger til de gældende<br />
regler <strong>og</strong> den gældende praksis for <strong>patent</strong>tildeling <strong>på</strong> menneskelige <strong>gener</strong> <strong>og</strong> <strong>stamceller</strong><br />
med hensyn til, hvordan etiske hensyn bedst tilgodeses i processen.<br />
Men rådet ser det <strong>og</strong>så som en opgave at give en sammenhængende gennemgang<br />
af, hvad <strong>patent</strong>er <strong>på</strong> <strong>gener</strong> <strong>og</strong> <strong>stamceller</strong> egentlig indebærer, <strong>og</strong> hvor problemerne<br />
ved dem ligger, så andre end eksperter kan forstå det. <strong>Det</strong> er rådets opfattelse, at de<br />
nuværende regler for <strong>patent</strong>er <strong>på</strong> <strong>menneskers</strong> genetiske materiale er meget<br />
uigennemskuelige <strong>og</strong> komplekse. I diskussionen mellem <strong>patent</strong>administratorer <strong>og</strong><br />
-jurister, industrirepræsentanter, offentligt- <strong>og</strong> privatansatte forskere <strong>og</strong> andre<br />
eksperter er det usædvanlig vanskeligt for almindelige borgere, politikere, journalister<br />
<strong>og</strong> andre at orientere sig <strong>og</strong> få klar besked om, hvorfor man skal <strong>patent</strong>ere<br />
<strong>gener</strong> <strong>og</strong> <strong>stamceller</strong>, hvordan det skal foregå, <strong>og</strong> hvad konsekvenserne er. <strong>Det</strong> skyldes<br />
<strong>og</strong>så, at forskellige eksperter ofte er uenige om, hvordan regler <strong>og</strong> konsekvenser<br />
skal forstås. <strong>Råd</strong>et håber at bidrage til en mere klar offentlig debat om <strong>patent</strong>er<br />
<strong>på</strong> <strong>gener</strong> <strong>og</strong> <strong>stamceller</strong>: Hvad dækker de egentlig over, <strong>og</strong> hvorfor reagerer de fleste<br />
mennesker med ubehag ved tanken?<br />
INDLEDNING OG BAGGRUND|7