patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd

genetiseringen af menneskeopfattelsen vil være der uafhængigt af, om det lader sig
gøre at patentere genetisk materiale eller ej. Men der er næppe tvivl om, at muligheden
for at patentere skærper problemet.
Andre vil mene, at patentering ikke har så mange konsekvenser, fordi virkningerne
er ret begrænsede og lokale, så der ikke kan spores nogen mere almen ændring af
menneskeopfattelsen af den grund. Hvis dette sidste er tilfældet, er der måske ikke
nogen grund til at være skeptisk over for patentering af genetisk materiale endsige
forsøge at indskrænke mulighederne for at patentere af den grund.
En anden udlægning af argumentet om værdighed er, at menneskets genetiske
materiale i særlig grad er afgørende for det enestående ved mennesket. Hvad et
menneske er bestemmes i langt højere grad af dets gener end for eksempel af et
enkelt organ som leveren eller milten eller for den sags skyld hjernen. Derfor må
generne helt generelt behandles med en særlig respekt, hvilket udelukker enhver
form for patentering. I en redegørelse fra 1993 var Det Etiske Råds væsentligste
argument imod patentering af genetisk materiale akkurat af en sådan art:
Det er så at sige hele menneskets genom, dets særlige genetiske indhold, de
særlige styringsprocesser og genernes placering i forhold til hinanden samt
deres indbyrdes samspil via genprodukterne, der er relevante, og som adskiller
sig fra andre arters. .. Hvis man gør det tankeeksperiment, at dele af genomet,
der er bærere af følelser, sprog o.lign, bliver patenteret, kunne man sige,
at det særligt menneskelige – det som menneskeværdet er knyttet til – blev
udsat for tingsliggørelse. 87
Man kan kritisere det beskrevne argument ved at anføre, at tilstedeværelsen af
noget bestemt genetisk materiale aldrig er den eneste og måske heller ikke den
væsentligste betingelse for at udvikle de egenskaber, der er specifikt menneskelige
og derved påkalder sig en særlig respekt. Det er ikke generne som sådan, der er det
væsentlige og betydningsbærende element i forbindelse med de egenskaber, der
giver mennesket sin særlige status og værdi. Hvad enten menneskets væsen er at
være et frit vælgende individ, at være skabt i Guds billede eller noget helt tredje, er
det derfor ikke menneskets gener, man skal orientere sig mod, for at få et indblik i
87 Det Etiske Råd 1993. Patent på menneske-gener, s. 33 og 34.
MENNESKEOPFATTELSE, NATURSYN OG PATENTERING|75 |75