patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd
patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd
syn til naturen, er det i sidste instans afledt af hensyn til mennesket. For eksempel skal miljøet og arterne ikke beskyttes for deres egen skyld, men fordi et rent miljø og en passende variation af arterne kan komme mennesket til gode. Den civilisationsproces, som blandt andet har ført til de moderne velstandsdemokratier, er bygget på opfattelsen af mennesket som en enestående værdifuld skabning. Mennesket er unikt og skiller sig ud fra alt andet værende – hvad enten det nu begrundes i menneskets intellekt, i dets kreative formåen, i dets evne til at bygge samfund eller i andre fortrin. Den europæiske humanisme og de respektive erklæringer om menneskerettigheder har gjort denne opfattelse til en grundsten i vor samfundsdannelse. Forfatninger, retsvæsen, frihedsrettigheder osv. er bygget herpå. I den vestlige kultur indgår det som en helt central forestilling, at intet menneske kan betragtes alene som formål for noget andet end sig selv. Ud fra denne tankegang kan man hævde, at bioteknologien overskrider en afgørende grænse i det øjeblik, man går fra patentrettigheder på genetisk materiale i planter og dyr til patentrettigheder på genetisk materiale (genetiske informationsprocesser) i mennesker. For i samme øjeblik gøres mennesket i udstrakt grad til formål eller redskab for andre interesser, for eksempel kommercielle interesser. Man kan også tale om dette som en tingsliggørelse af mennesket og menneskeopfattelsen. Ikke nødvendigvis fordi det genetiske materiale er noget specielt, som det er særligt problematisk at patentere. Men fordi enhver form for kommercialisering af menneskeligt væv og celleprocesser potentielt har denne konsekvens; kommercialiseringen ændrer jo uundgåeligt forståelsen af det kommercialiserede objekt: … patenter gør ikke i snæver forstand noget til en vare, men der er en vis lighed, fordi de bidrager til at ændre betingelserne for samtale og dermed til at ændre den måde, hvorpå man værdsætter den patenterede genstand. 85 Patenteringen medfører, at gener er noget, man kan handle med og forhandle om, fordi de bliver et middel til at opnå økonomisk vinding og dermed gøres til genstand for en økonomisk betragtning. I den forstand kan man mene, at patentering bidrager til en tingsliggjort opfattelse af mennesket ud fra den betragtning, at jo 85 Mark J. Hanson. Religious Voices in Biotechnology: The Case of Gene Patenting. Hastings Center Report, Vol. 27 nr. 6 Suppl., p. 11. MENNESKEOPFATTELSE, NATURSYN OG PATENTERING|73
flere dele af mennesket, der er underlagt en økonomisk logik, des større må tingsliggørelsen alt andet lige være. Men man kan ydermere hævde, at muligheden for at patentere i nogle sammenhænge kan påvirke interaktionsformerne mellem mennesker i en uheldig retning. Eksempelvis er det blevet foreslået, at personer, der stiller deres gener til rådighed for en forskning, som har et kommercielt sigte, skal have en økonomisk belønning. Dette ville naturligvis have betydning både for den involverede persons selvforståelse og for kontakten med forskeren, ligesom det kunne have betydning for opfattelsen af den enkeltes dispositionsret over kroppen. Argumentet om tingsliggørelse er vanskeligt at afvise, men man kan på den anden side diskutere, hvor meget vægt det skal tillægges. Nogle vil mene, at det har omfattende konsekvenser at acceptere genpatenter, blandt andet fordi det påvirker sprogbrugen om, og opfattelsen af, generne i mange sammenhænge, ligesom det formodentlig kan ændre samværsformerne for eksempel i sundhedsmæssige sammenhænge. Desuden kan man hævde, at patentering af genetisk materiale fra enten mennesket eller den levende natur i bred forstand uundgåeligt vil føre til en reduceret menneskelig selvforståelse, hvor det genetiske vil blive tillagt større vægt end hidtil. Et eksempel er, at der allerede i dag udbydes en lang række gentests på det private marked; hvilket i mange tilfælde hænger sammen med udbredelsen af patenter. Principielt er det selvfølgelig det enkelte menneskes frie valg, om han eller hun vil underkaste sig en sådan test. Men efterhånden som testmarkedet vokser (og markedsføringen eventuelt bliver mere pågående) kan der meget nemt opstå et socialt pres for, at man skal lade sig teste – for eksempel fra biologiske slægtninge, fra arbejdsgivere i forbindelse med ansættelsessamtaler eller fra forsikringsselskaber. Nogle kritikere frygter86 , at en sådan udvikling kan føre til en form for genetisering af menneskeopfattelsen, hvor mennesket i langt højere grad end tidligere opfattes i lyset af dets genetiske arvemasse. Det er en risiko, der yderligere forstærkes af udsigten til, at avancerede biotek-virksomheder indenfor en overskuelig årrække vil kunne tilbyde en hvilken som helst kunde en fuldstændig kortlægning af hele hans eller hendes individuelle genom. Det kan hævdes, at problemet angående 86 Således molekylærbiologen Regine Kollek i interview med Danmarks Radio (Agenda på P1) den 30.11.2003. Regine Kollek er professor i biomedicinsk teknologivurdering ved Hamburg Universitet og næstformand i Tysklands Etiske Råd. 74| PATENT PÅ MENNESKERS GENER OG STAMCELLER REDEGØRELSE
- Page 24 and 25: Hvad EPO har lagt vægt på i sin a
- Page 26 and 27: I bemærkningerne til loven lægges
- Page 28 and 29: Planer om et nyt EF-patent og et ve
- Page 30 and 31: Når det er nødvendigt at sige, at
- Page 32 and 33: 3. GENOMET - VIDEN OG PERSPEKTIVER
- Page 34 and 35: Som omtalt i indledningen har paten
- Page 36 and 37: Ifølge det, man kalder biologiens
- Page 38 and 39: totale genetiske variation imellem
- Page 40 and 41: Selv ikke enæggede tvillinger er h
- Page 42 and 43: Hvor meget styrer generne i forhold
- Page 44 and 45: 4. HVAD ER DET DER PATENTERES? I de
- Page 46 and 47: patenteres, så længe det er isole
- Page 48 and 49: hele menneskehedens fælleseje, og
- Page 50 and 51: Påstanden om, at patenter på gene
- Page 52: disponere over alene. Om argumentet
- Page 55 and 56: For det andet sikrer patentsystemet
- Page 57 and 58: har også indgivet patentansøgning
- Page 60 and 61: 6. PATENTER, EJENDOMSRET OG FORDELI
- Page 62 and 63: eller har opnået et etisk set bere
- Page 64 and 65: til, eller at individet endda skull
- Page 66 and 67: opnås patenter, hvis der blandt an
- Page 68 and 69: om at få et tilfredsstillende afka
- Page 70 and 71: 7. MENNESKEOPFATTELSE, NATURSYN OG
- Page 72 and 73: Der er formodentlig intet felt, hvo
- Page 76 and 77: genetiseringen af menneskeopfattels
- Page 78 and 79: individ og et menneske. Af den grun
- Page 80 and 81: Vi tror, at mennesker og dyr er ska
- Page 82 and 83: 8. STAMCELLER - VIDEN OG FORVENTNIN
- Page 84 and 85: dyrke embryonale stamceller fra men
- Page 86 and 87: knyttet hertil: mangel på organer,
- Page 88 and 89: 9. ETISKE OVERVEJELSER ANGÅENDE PA
- Page 90 and 91: For det første opnås patenterne p
- Page 92 and 93: ler, væv og organer er dele af men
- Page 94 and 95: ede nævnt tyder meget på, at de n
- Page 96: Tankegangen kan næppe bruges som e
- Page 99 and 100: imidlertid, at en sådan opfattelse
- Page 101 and 102: mere lukkede, og virksomhederne kan
- Page 103 and 104: 3) Alle medlemmer af Det Etiske Rå
- Page 105 and 106: problem knytter sig til, at den alm
- Page 108 and 109: 11. MEDLEMMERNES ANBEFALINGER ANGÅ
- Page 110 and 111: stamceller. Nogle af dem mener dog,
- Page 112 and 113: ORDLISTE Anvendelsespatent - Giver
- Page 114: ikke har specialiseret sig, men har
- Page 117 and 118: Etisk status / 15, 87, 93 EU’s pa
- Page 119 and 120: Somatiske celler / 82, 148, 155 Sto
- Page 122 and 123: BILAG 1: PATENTRET OG DET HUMANE GE
syn til naturen, er det i sidste instans afledt af hensyn til mennesket. For eksempel<br />
skal miljøet <strong>og</strong> arterne ikke beskyttes for deres egen skyld, men fordi et rent miljø<br />
<strong>og</strong> en passende variation af arterne kan komme mennesket til gode.<br />
Den civilisationsproces, som blandt andet har ført til de moderne velstandsdemokratier,<br />
er bygget <strong>på</strong> opfattelsen af mennesket som en enestående værdifuld<br />
skabning. Mennesket er unikt <strong>og</strong> skiller sig ud fra alt andet værende – hvad enten<br />
det nu begrundes i menneskets intellekt, i dets kreative formåen, i dets evne til at<br />
bygge samfund eller i andre fortrin. Den europæiske humanisme <strong>og</strong> de respektive<br />
erklæringer om menneskerettigheder har gjort denne opfattelse til en grundsten i<br />
vor samfundsdannelse. Forfatninger, retsvæsen, frihedsrettigheder osv. er bygget<br />
her<strong>på</strong>.<br />
I den vestlige kultur indgår det som en helt central forestilling, at intet menneske<br />
kan betragtes alene som formål for n<strong>og</strong>et andet end sig selv. Ud fra denne tankegang<br />
kan man hævde, at bioteknol<strong>og</strong>ien overskrider en afgørende grænse i det øjeblik,<br />
man går fra <strong>patent</strong>rettigheder <strong>på</strong> genetisk materiale i planter <strong>og</strong> dyr til <strong>patent</strong>rettigheder<br />
<strong>på</strong> genetisk materiale (genetiske informationsprocesser) i mennesker.<br />
For i samme øjeblik gøres mennesket i udstrakt grad til formål eller redskab for<br />
andre interesser, for eksempel kommercielle interesser. Man kan <strong>og</strong>så tale om<br />
dette som en tingsliggørelse af mennesket <strong>og</strong> menneskeopfattelsen. Ikke nødvendigvis<br />
fordi det genetiske materiale er n<strong>og</strong>et specielt, som det er særligt problematisk<br />
at <strong>patent</strong>ere. Men fordi enhver form for kommercialisering af menneskeligt<br />
væv <strong>og</strong> celleprocesser potentielt har denne konsekvens; kommercialiseringen<br />
ændrer jo uundgåeligt forståelsen af det kommercialiserede objekt:<br />
… <strong>patent</strong>er gør ikke i snæver forstand n<strong>og</strong>et til en vare, men der er en vis lighed,<br />
fordi de bidrager til at ændre betingelserne for samtale <strong>og</strong> dermed til at<br />
ændre den måde, hvor<strong>på</strong> man værdsætter den <strong>patent</strong>erede genstand. 85<br />
Patenteringen medfører, at <strong>gener</strong> er n<strong>og</strong>et, man kan handle med <strong>og</strong> forhandle om,<br />
fordi de bliver et middel til at opnå økonomisk vinding <strong>og</strong> dermed gøres til genstand<br />
for en økonomisk betragtning. I den forstand kan man mene, at <strong>patent</strong>ering<br />
bidrager til en tingsliggjort opfattelse af mennesket ud fra den betragtning, at jo<br />
85 Mark J. Hanson. Religious Voices in Biotechnol<strong>og</strong>y: The Case of Gene Patenting. Hastings Center<br />
Report, Vol. 27 nr. 6 Suppl., p. 11.<br />
MENNESKEOPFATTELSE, NATURSYN OG PATENTERING|73
Change language