patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd

7. MENNESKEOPFATTELSE, NATURSYN
OG PATENTERING
I dette kapitel fremlægges en række af de mest centrale argumenter imod patentering
af genetisk materiale fra mennesker – argumenter, som alle har det tilfælles, at
de karakteriserer patenteringen som en krænkelse eller en utilladelig reduktion af
noget, der besidder sin egen suveræne integritet. Det kan være naturen. Det kan
være menneskets værdighed som artsvæsen. Det kan være menneskets individuelle
identitet. Og det kan være Guds skaberværk.
I det følgende gennemgås disse fire argumenter hver for sig.
a) Genpatenter er en krænkelse af naturen
Historisk begynder patentdebatten ikke med det menneskelige DNA, den begynder
med planter, som siden 1970’erne har kunnet patenteres i USA. 80 Så selv om
nogle debattører vil hævde, at der sker noget afgørende nyt i det øjeblik, man tillader
patent på genetisk materiale fra mennesker, er det også muligt at argumentere
for, at det skelsættende etiske dilemma opstår med adgangen til patentering af
gener overhovedet.
Synspunktet kan yderligere understøttes af, at det som tidligere omtalt kun er en
mindre del af menneskets genetiske materiale, der er unikt for homo sapiens.
Eksempelvis har mennesket ca. 50% af sine gener fælles med en banan. Med andre
ord: udtages der patent på et menneskeligt gen, vil dette patent i mange sammenhænge
også omfatte gener eller gensekvenser fra dyr og planter. Omvendt vil et
patent på et gen fra et dyr eller en plante ofte omfatte gener eller gensekvenser, der
80 I genetikkens historie kan patentdebatten føres tilbage til 1970. Det år vedtog USA’s Kongres nemlig
The Plant Variety Protection Act – en (stadigt gældende) lov, som tillader patenter på genetiske sekvenser
i planter og på metoder til ændringer af sådanne sekvenser.
MENNESKEOPFATTELSE, NATURSYN OG PATENTERING|69