patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd
patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd
om at få et tilfredsstillende afkast. Det er derfor et åbent spørgsmål, om patenter helt kan undværes, hvis der skal finde en tilfredsstillende udvikling af behandlingsmuligheder sted. Eller om de kan være smallere og mere kortvarige end for nærværende, uden at dette hæmmer udviklingen. Retfærdig fordeling? I kapitel fem blev det nævnt, at en mulig begrundelse for at acceptere patenter på gener er, at patenter fremmer forskningen og udviklingen af behandlinger på det medicinske område. Umiddelbart synes dette argument at være helt uproblematisk. Man kan endog hævde, at der ligefrem eksisterer en forpligtelse til at etablere et patentsystem, hvis det ikke findes i forvejen, fordi det enkelte individ har krav på at modtage en optimal behandling i sundhedsvæsenet. Det kan imidlertid diskuteres, om patentsystemet faktisk fremmer almenvellets interesser, eftersom de fleste af de behandlingsmuligheder, der udvikles, ikke vil være tilgængelige for alle. I særdeleshed vil mange mennesker fra tredjeverdenslandene ikke have adgang til dem, fordi de er for dyre. Men også borgere i andre dele af verden kan være afskåret fra dem, fordi de ikke har råd til at betale for dem og ikke har adgang til dem gennem et offentligt sundhedssystem. Dette, mener nogle, skaber et retfærdighedsproblem79 : Er det rimeligt, at ikke alle mennesker har adgang til sundhedsydelser, som er udviklet gennem forskning på vores fælles arvemasse, og som en enkelt patenthaver har monopol på at udbyde? Ved første blik synes systemet udelukkende at favorisere den velstillede del af verdens befolkning. Man kan give to meget forskellige svar på det stillede spørgsmål. Én mulig opfattelse er, at patentsystemet er helt urimeligt, hvis det har den beskrevne konsekvens. Et argument for dette synspunkt er, at det genetiske materiale er en fælles ressource, hvorfor alle bør have adgang til de behandlingsmuligheder, der muliggøres af forskningen på dette område. 79 Se for eksempel Nils Holtug. 1995. Patents on human genes: Is there a moral problem? Monash Bioethics Review, Vol. 14, No. 2, April, p. 26-38. Se også Peter Kemp og Niels Mattson Johansen. 2001 Rapport om patent og etik. Erhvervsministeriet, for en række overvejelser om social retfærdighed og patentering. Rapporten tager også stilling til, hvilken relevans etiske nøglebegreber som autonomi, værdighed, integritet og sårbarhed har for patentdebatten. PATENTER, EJENDOMSRET OG FORDELINGSRETFÆRDIGHED|67
En anden mulig opfattelse er, at den skæve fordeling af sundhedsydelser ikke er problematisk, hvis eksistensen af et patentsystem samlet set fører til en forøget livskvalitet i sammenligning med realistiske alternativer. Man kunne mene, at det netop er situationen i dette tilfælde, fordi det ikke skader de dårligst stillede, at de bedre stillede får adgang til nye behandlingsmuligheder. I den forstand er udviklingen af de nye behandlingsmuligheder nyttig også i et globalt perspektiv: Den forøger de bedst stilledes livsmuligheder uden af den grund at forværre de dårligst stilledes livsmuligheder. Man kan imidlertid også hævde, at den skæve fordeling af sundhedsydelser, som patentsystemet fører til, ikke kan benyttes til at kritisere patentsystemet som sådan. For den skæve fordeling af sundhedsydelserne vil eksistere uafhængigt af, om der eksisterer en patenteringsmulighed eller ej, fordi sundhedsydelserne under alle omstændigheder bliver udbudt i et system, der er styret af markedsøkonomiske overvejelser. Hvis man er kritisk over for en skæv fordeling af sundhedsydelser, bør man måske derfor ikke rette kritikken mod patentordningen, men snarere mod de samfundssystemer, der ikke sikrer en tilstrækkelig omfordeling af ressourcer. Men for kritikerne udgør denne tankegang naturligvis ikke noget argument for at undlade at rette op på de skævheder i fordelingen af sundhedsydelser, som patentsystemet er med til at fastholde eller skærpe. Som afslutning på diskussionen ovenfor om at fremme forskning og udvikling af behandlingsmuligheder ved hjælp af patentsystemet skal det kort nævnes, at overvejelserne kan sættes ind i et endnu bredere perspektiv. Man kan således hævde, at muligheden for at få genpatenter i al almindelighed fremmer den økonomiske vækst og som sådan er i almenvellets interesse, det vil sige har et klart samfundsnyttigt formål. Tankegangen vil ikke blive forfulgt nærmere her. Blot skal det nævnes som et modargument, at hvis muligheden for at udtage patenter faktisk skaber økonomisk vækst, kan der ikke herudfra sluttes, at patentsystemet er et gode. Dette afhænger dels af, om den økonomiske vækst kommer mange til gode eller i det hele taget tjener andre almennyttige formål, hvad der på ingen måde er givet. Og dels afhænger det af, om patentsystemet er etisk acceptabelt også ud fra andre betragtninger. 68| PATENT PÅ MENNESKERS GENER OG STAMCELLER REDEGØRELSE
- Page 18 and 19: 2. HVAD SIGER LOVEN OM PATENTER PÅ
- Page 20 and 21: Opfindelsen skal have nyhedsværdi.
- Page 22 and 23: udnytte opfindelsen eller overdrage
- Page 24 and 25: Hvad EPO har lagt vægt på i sin a
- Page 26 and 27: I bemærkningerne til loven lægges
- Page 28 and 29: Planer om et nyt EF-patent og et ve
- Page 30 and 31: Når det er nødvendigt at sige, at
- Page 32 and 33: 3. GENOMET - VIDEN OG PERSPEKTIVER
- Page 34 and 35: Som omtalt i indledningen har paten
- Page 36 and 37: Ifølge det, man kalder biologiens
- Page 38 and 39: totale genetiske variation imellem
- Page 40 and 41: Selv ikke enæggede tvillinger er h
- Page 42 and 43: Hvor meget styrer generne i forhold
- Page 44 and 45: 4. HVAD ER DET DER PATENTERES? I de
- Page 46 and 47: patenteres, så længe det er isole
- Page 48 and 49: hele menneskehedens fælleseje, og
- Page 50 and 51: Påstanden om, at patenter på gene
- Page 52: disponere over alene. Om argumentet
- Page 55 and 56: For det andet sikrer patentsystemet
- Page 57 and 58: har også indgivet patentansøgning
- Page 60 and 61: 6. PATENTER, EJENDOMSRET OG FORDELI
- Page 62 and 63: eller har opnået et etisk set bere
- Page 64 and 65: til, eller at individet endda skull
- Page 66 and 67: opnås patenter, hvis der blandt an
- Page 70 and 71: 7. MENNESKEOPFATTELSE, NATURSYN OG
- Page 72 and 73: Der er formodentlig intet felt, hvo
- Page 74 and 75: syn til naturen, er det i sidste in
- Page 76 and 77: genetiseringen af menneskeopfattels
- Page 78 and 79: individ og et menneske. Af den grun
- Page 80 and 81: Vi tror, at mennesker og dyr er ska
- Page 82 and 83: 8. STAMCELLER - VIDEN OG FORVENTNIN
- Page 84 and 85: dyrke embryonale stamceller fra men
- Page 86 and 87: knyttet hertil: mangel på organer,
- Page 88 and 89: 9. ETISKE OVERVEJELSER ANGÅENDE PA
- Page 90 and 91: For det første opnås patenterne p
- Page 92 and 93: ler, væv og organer er dele af men
- Page 94 and 95: ede nævnt tyder meget på, at de n
- Page 96: Tankegangen kan næppe bruges som e
- Page 99 and 100: imidlertid, at en sådan opfattelse
- Page 101 and 102: mere lukkede, og virksomhederne kan
- Page 103 and 104: 3) Alle medlemmer af Det Etiske Rå
- Page 105 and 106: problem knytter sig til, at den alm
- Page 108 and 109: 11. MEDLEMMERNES ANBEFALINGER ANGÅ
- Page 110 and 111: stamceller. Nogle af dem mener dog,
- Page 112 and 113: ORDLISTE Anvendelsespatent - Giver
- Page 114: ikke har specialiseret sig, men har
- Page 117 and 118: Etisk status / 15, 87, 93 EU’s pa
om at få et tilfredsstillende afkast. <strong>Det</strong> er derfor et åbent spørgsmål, om <strong>patent</strong>er<br />
helt kan undværes, hvis der skal finde en tilfredsstillende udvikling af behandlingsmuligheder<br />
sted. Eller om de kan være smallere <strong>og</strong> mere kortvarige end for nærværende,<br />
uden at dette hæmmer udviklingen.<br />
Retfærdig fordeling?<br />
I kapitel fem blev det nævnt, at en mulig begrundelse for at acceptere <strong>patent</strong>er <strong>på</strong><br />
<strong>gener</strong> er, at <strong>patent</strong>er fremmer forskningen <strong>og</strong> udviklingen af behandlinger <strong>på</strong> det<br />
medicinske område. Umiddelbart synes dette argument at være helt uproblematisk.<br />
Man kan end<strong>og</strong> hævde, at der ligefrem eksisterer en forpligtelse til at etablere<br />
et <strong>patent</strong>system, hvis det ikke findes i forvejen, fordi det enkelte individ har<br />
krav <strong>på</strong> at modtage en optimal behandling i sundhedsvæsenet.<br />
<strong>Det</strong> kan imidlertid diskuteres, om <strong>patent</strong>systemet faktisk fremmer almenvellets<br />
interesser, eftersom de fleste af de behandlingsmuligheder, der udvikles, ikke vil<br />
være tilgængelige for alle. I særdeleshed vil mange mennesker fra tredjeverdenslandene<br />
ikke have adgang til dem, fordi de er for dyre. Men <strong>og</strong>så borgere i andre<br />
dele af verden kan være afskåret fra dem, fordi de ikke har råd til at betale for dem<br />
<strong>og</strong> ikke har adgang til dem gennem et offentligt sundhedssystem. <strong>Det</strong>te, mener<br />
n<strong>og</strong>le, skaber et retfærdighedsproblem79 : Er det rimeligt, at ikke alle mennesker<br />
har adgang til sundhedsydelser, som er udviklet gennem forskning <strong>på</strong> vores fælles<br />
arvemasse, <strong>og</strong> som en enkelt <strong>patent</strong>haver har monopol <strong>på</strong> at udbyde? Ved første<br />
blik synes systemet udelukkende at favorisere den velstillede del af verdens befolkning.<br />
Man kan give to meget forskellige svar <strong>på</strong> det stillede spørgsmål. Én mulig opfattelse<br />
er, at <strong>patent</strong>systemet er helt urimeligt, hvis det har den beskrevne konsekvens.<br />
Et argument for dette synspunkt er, at det genetiske materiale er en fælles<br />
ressource, hvorfor alle bør have adgang til de behandlingsmuligheder, der muliggøres<br />
af forskningen <strong>på</strong> dette område.<br />
79 Se for eksempel Nils Holtug. 1995. Patents on human genes: Is there a moral problem? Monash<br />
Bioethics Review, Vol. 14, No. 2, April, p. 26-38. Se <strong>og</strong>så Peter Kemp <strong>og</strong> Niels Mattson Johansen. 2001<br />
Rapport om <strong>patent</strong> <strong>og</strong> etik. Erhvervsministeriet, for en række overvejelser om social retfærdighed <strong>og</strong><br />
<strong>patent</strong>ering. Rapporten tager <strong>og</strong>så stilling til, hvilken relevans etiske nøglebegreber som autonomi,<br />
værdighed, integritet <strong>og</strong> sårbarhed har for <strong>patent</strong>debatten.<br />
PATENTER, EJENDOMSRET OG FORDELINGSRETFÆRDIGHED|67
Change language