patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd
patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd
patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
opnås <strong>patent</strong>er, hvis der blandt andet er tale om en opfindelse med en tilstrækkelig<br />
opfindelseshøjde. Denne bestemmelse udtrykker, at <strong>patent</strong>haveren <strong>på</strong> den ene<br />
eller den anden måde skal have ydet en indsats, der står i et rimeligt forhold til<br />
opnåelsen af <strong>patent</strong>et.<br />
I teorier om det berettigede ejerskab vil man givetvis tillægge det betydning, om<br />
der ved den ”oprindelige” 75 tilegnelse af en genstand blev ydet en indsats af en<br />
eller anden art. Som nævnt er dette et afgørende element i den klassiske teori om<br />
ejerskab. Men det er væsentligt at være opmærksom <strong>på</strong>, at der under alle omstændigheder<br />
kun kan være tale om et berettiget ejerskab, hvis tildelingen af ejerskabet<br />
ikke er uforenelig med andre <strong>og</strong> væsentligere etiske hensyn eller principper,<br />
som <strong>og</strong>så finder anvendelse i den givne sammenhæng. Og meget taler for, at der er<br />
sådanne væsentligere hensyn at tage i relation til <strong>patent</strong>ering af genetisk materiale.<br />
For det første kan man som tidligere nævnt mene, at det genetiske materiale er en<br />
ressource, som hele menneskeheden allerede i udgangspunktet har en fælles ejendomsret<br />
eller dispositionsret over. Men hvis dette er tilfældet, kan et individ eller<br />
en virksomhed naturligvis ikke tilegne sig ejerskabet over et produkt, der er udviklet<br />
ud fra ressourcen, alene ved at anvende tid, penge eller kreativitet <strong>på</strong> udviklingsarbejdet.<br />
Dels skal udvikleren først bemyndiges til overhovedet at anvende<br />
ressourcen i sit arbejde, dels kan ressourceindehaveren forholdsvis suverænt fastlægge<br />
spillereglerne for udnyttelsen af ressourcen, netop fordi det er hans ejendom.<br />
76 Man kunne derfor i princippet sige, at menneskeheden som sådan er i sin<br />
gode ret til suverænt at fastlægge spillereglerne for anvendelsen af det genetiske<br />
materiale. Hvis ikke de enkelte virksomheder eller forskere kan acceptere spillereglerne,<br />
må de afholde sig fra at arbejde i dette felt. De har hverken krav <strong>på</strong> eller<br />
ret til at opnå n<strong>og</strong>et, før der er fastlagt et forpligtende regelsæt. N<strong>og</strong>et andet er så,<br />
at det naturligvis er i menneskehedens interesse, at der fastlægges spilleregler, som<br />
75 Den ”oprindelige” tilegnelse skal forstås som det tidspunkt, hvor en genstand for første gang ejes af<br />
n<strong>og</strong>en. Den efterfølgende videregivelse af ejendomsretten er underlagt andre spilleregler end denne<br />
første tilegnelse. For eksempel kan ejeren som regel videregive det ejede, hvis han har lyst til det. I forbindelse<br />
med diskussionen i denne redegørelse er det imidlertid den oprindelige tilegnelse, der er relevant,<br />
da der er tale om materiale, der ikke tidligere har været <strong>patent</strong>eret.<br />
76 I udgangspunktet havde A.P. Møller for eksempel ikke krav <strong>på</strong> eller ret til at få en bestemt fortjeneste<br />
ud af at udvinde olie fra den danske undergrund. Tværtimod blev virksomheden bemyndiget til at<br />
udvinde ressourcerne <strong>på</strong> baggrund af et regelsæt, som den danske stat skulle acceptere, for at det var<br />
gyldigt.<br />
PATENTER, EJENDOMSRET OG FORDELINGSRETFÆRDIGHED|65