patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd
patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd
6. PATENTER, EJENDOMSRET OG FORDELINGSRETFÆRDIGHED Ejendomsret og patentering I den etiske debat sammenstiller mange kommentatorer patenter med en form for ejerskab, mens tilhængere af patenter som oftest afviser denne beskrivelse. En jurist vil henvise til patentloven og hævde, at et patent ikke giver ejendomsret til for eksempel et gen eller en gensekvens. Det giver derimod en tidsbegrænset eneret til at udnytte opfindelsen erhvervsmæssigt - hvis andre love i øvrigt ikke forbyder en sådan anvendelse. 69 For en jurist er det en vigtig pointe, men det er vanskeligt præcist at afgøre, om en patentrettighed meningsfuldt kan beskrives som en ejendomsret eller ej. Da mange diskussioner tager udgangspunkt i begrebet, vil nogle af de væsentligste argumenter og ræsonnementer blive fremlagt nedenfor. Inden diskussionen om ejerskab skal der redegøres for, hvad det vil sige at eje eller have ejendomsret over noget. At det er vanskeligt at afgøre, om et patent kan beskrives som en ejendomsret, hænger nemlig sammen med, at begrebet har en meget vag eller upræcis betydning i mere end én henseende. Betydningen af begrebet ejendomsret Den centrale betydning af begrebet ejerskab70 er formodentlig, at man har ret til at disponere over den ejede genstand på forskellige måder. Det er derfor ikke til- 69 Patentlovens § 1 siger, at: “Den, der har gjort en opfindelse, som kan udnyttes industrielt, eller den, til hvem opfinderens ret er overgået, har i overensstemmelse med denne lov ret til efter ansøgning at få patent på opfindelsen og derved opnå eneret til at udnytte den erhvervsmæssigt. Opfindelser kan patenteres på alle teknologiske områder.” 70 Den følgende gennemgang baserer sig blandt andet på Lars Bergström: ”The concept of ownership” i “Who owns our genes?”, Nord 2000:11. PATENTER, EJENDOMSRET OG FORDELINGSRETFÆRDIGHED|59
fældigt, at ejerskab altid er forbundet med rettigheder, idet rettighederne tildeler ejeren bestemte handlemuligheder i forhold til det ejede. Endvidere er ejerskab ofte knyttet sammen med pligter, som pålægger ejeren at gøre bestemte ting med det ejede, for eksempel at køre sin bil til syn hvert andet år eller at undlade at køre over 130 km i timen på motorvejen. Hvis man kunne pege på rettigheder eller pligter, som var essentielle i forbindelse med ejerskab, ville begrebet have en nogenlunde præcis betydning. Men intet tyder på, at begrebet har en sådan central kerne. Skønt man kan have ejerskab over noget, er der nemlig stor forskel på de rettigheder, der knytter sig hertil, for eksempel ejerskab over en genstand og ejerskab over en hund. Ikke en gang muligheden for at afhænde ejerskabet efter eget ønske er gennemgående for begrebet: En bil kan være pantsat, slotsparken kan være fredet, køberen af spiritus kan være under 18 år osv. At en person har ejendomsret over noget medfører således ikke, at man herudfra kan konkludere noget entydigt om, hvad personen må gøre med det ejede. Selv hvis man har grund til at antage, at en person må siges at have ejerskab over sine gener, ved man altså ikke, hvorvidt han eller hun er berettiget til at overdrage dele af ejerskabet til en kommende patenthaver. Netop denne handlemulighed kan være én af dem, dispositionsretten af en eller anden grund ikke omfatter. Det andet problem ved begrebet ejerskab eller ejendomsret er, at det ikke er klart, hvornår man i relevant forstand har eller har opnået et ejerskab over noget. I juridisk forstand er ejerskabet ganske vist ofte meget veldefineret, da det er fastlagt gennem de love, konventioner og regler, som håndhæves af det givne land eller det givne område. Men det juridiske begreb om ejerskab er ikke relevant, hvis man skal anvende begrebet i forbindelse med en etisk stillingtagen til berettigelsen af genpatenter. Dette skyldes, at et lands eller et områdes måde at tildele ejerskab på kan være helt indlysende urimelig eller uretfærdig. I så fald har lovgivningen eller konventionerne ikke et etisk fundament. I dette tilfælde må en kritik af den juridiske praksis angående ejerskab nødvendigvis basere sig på etiske ræsonnementer. Ellers er der ikke noget ståsted at kritisere denne praksis ud fra: Man kan ikke bruge patentreglerne til at kritisere patentreglerne med. Hvis tildelingen af patenter faktisk er begrundet i bestemte ideer om ejerskab, er det derfor nødvendigt at forholde sig til, hvornår en person eller en institution har 60| PATENT PÅ MENNESKERS GENER OG STAMCELLER REDEGØRELSE
- Page 8 and 9: 1. INDLEDNING OG BAGGRUND Patent p
- Page 10 and 11: erne i særdeleshed - har fået sti
- Page 12 and 13: Dermed er stamceller også blevet m
- Page 14 and 15: Direktivets artikel 7 giver Den Eur
- Page 16 and 17: holdelse af viden og forhindrer and
- Page 18 and 19: 2. HVAD SIGER LOVEN OM PATENTER PÅ
- Page 20 and 21: Opfindelsen skal have nyhedsværdi.
- Page 22 and 23: udnytte opfindelsen eller overdrage
- Page 24 and 25: Hvad EPO har lagt vægt på i sin a
- Page 26 and 27: I bemærkningerne til loven lægges
- Page 28 and 29: Planer om et nyt EF-patent og et ve
- Page 30 and 31: Når det er nødvendigt at sige, at
- Page 32 and 33: 3. GENOMET - VIDEN OG PERSPEKTIVER
- Page 34 and 35: Som omtalt i indledningen har paten
- Page 36 and 37: Ifølge det, man kalder biologiens
- Page 38 and 39: totale genetiske variation imellem
- Page 40 and 41: Selv ikke enæggede tvillinger er h
- Page 42 and 43: Hvor meget styrer generne i forhold
- Page 44 and 45: 4. HVAD ER DET DER PATENTERES? I de
- Page 46 and 47: patenteres, så længe det er isole
- Page 48 and 49: hele menneskehedens fælleseje, og
- Page 50 and 51: Påstanden om, at patenter på gene
- Page 52: disponere over alene. Om argumentet
- Page 55 and 56: For det andet sikrer patentsystemet
- Page 57 and 58: har også indgivet patentansøgning
- Page 62 and 63: eller har opnået et etisk set bere
- Page 64 and 65: til, eller at individet endda skull
- Page 66 and 67: opnås patenter, hvis der blandt an
- Page 68 and 69: om at få et tilfredsstillende afka
- Page 70 and 71: 7. MENNESKEOPFATTELSE, NATURSYN OG
- Page 72 and 73: Der er formodentlig intet felt, hvo
- Page 74 and 75: syn til naturen, er det i sidste in
- Page 76 and 77: genetiseringen af menneskeopfattels
- Page 78 and 79: individ og et menneske. Af den grun
- Page 80 and 81: Vi tror, at mennesker og dyr er ska
- Page 82 and 83: 8. STAMCELLER - VIDEN OG FORVENTNIN
- Page 84 and 85: dyrke embryonale stamceller fra men
- Page 86 and 87: knyttet hertil: mangel på organer,
- Page 88 and 89: 9. ETISKE OVERVEJELSER ANGÅENDE PA
- Page 90 and 91: For det første opnås patenterne p
- Page 92 and 93: ler, væv og organer er dele af men
- Page 94 and 95: ede nævnt tyder meget på, at de n
- Page 96: Tankegangen kan næppe bruges som e
- Page 99 and 100: imidlertid, at en sådan opfattelse
- Page 101 and 102: mere lukkede, og virksomhederne kan
- Page 103 and 104: 3) Alle medlemmer af Det Etiske Rå
- Page 105 and 106: problem knytter sig til, at den alm
- Page 108 and 109: 11. MEDLEMMERNES ANBEFALINGER ANGÅ
fældigt, at ejerskab altid er forbundet med rettigheder, idet rettighederne tildeler<br />
ejeren bestemte handlemuligheder i forhold til det ejede. Endvidere er ejerskab<br />
ofte knyttet sammen med pligter, som <strong>på</strong>lægger ejeren at gøre bestemte ting med<br />
det ejede, for eksempel at køre sin bil til syn hvert andet år eller at undlade at køre<br />
over 130 km i timen <strong>på</strong> motorvejen.<br />
Hvis man kunne pege <strong>på</strong> rettigheder eller pligter, som var essentielle i forbindelse<br />
med ejerskab, ville begrebet have en n<strong>og</strong>enlunde præcis betydning. Men intet<br />
tyder <strong>på</strong>, at begrebet har en sådan central kerne. Skønt man kan have ejerskab over<br />
n<strong>og</strong>et, er der nemlig stor forskel <strong>på</strong> de rettigheder, der knytter sig hertil, for eksempel<br />
ejerskab over en genstand <strong>og</strong> ejerskab over en hund. Ikke en gang muligheden<br />
for at afhænde ejerskabet efter eget ønske er gennemgående for begrebet: En bil<br />
kan være pantsat, slotsparken kan være fredet, køberen af spiritus kan være under<br />
18 år osv.<br />
At en person har ejendomsret over n<strong>og</strong>et medfører således ikke, at man herudfra<br />
kan konkludere n<strong>og</strong>et entydigt om, hvad personen må gøre med det ejede. Selv<br />
hvis man har grund til at antage, at en person må siges at have ejerskab over sine<br />
<strong>gener</strong>, ved man altså ikke, hvorvidt han eller hun er berettiget til at overdrage dele<br />
af ejerskabet til en kommende <strong>patent</strong>haver. Netop denne handlemulighed kan<br />
være én af dem, dispositionsretten af en eller anden grund ikke omfatter.<br />
<strong>Det</strong> andet problem ved begrebet ejerskab eller ejendomsret er, at det ikke er klart,<br />
hvornår man i relevant forstand har eller har opnået et ejerskab over n<strong>og</strong>et. I juridisk<br />
forstand er ejerskabet ganske vist ofte meget veldefineret, da det er fastlagt<br />
gennem de love, konventioner <strong>og</strong> regler, som håndhæves af det givne land eller det<br />
givne område. Men det juridiske begreb om ejerskab er ikke relevant, hvis man skal<br />
anvende begrebet i forbindelse med en etisk stillingtagen til berettigelsen af gen<strong>patent</strong>er.<br />
<strong>Det</strong>te skyldes, at et lands eller et områdes måde at tildele ejerskab <strong>på</strong> kan<br />
være helt indlysende urimelig eller uretfærdig. I så fald har lovgivningen eller konventionerne<br />
ikke et etisk fundament. I dette tilfælde må en kritik af den juridiske<br />
praksis angående ejerskab nødvendigvis basere sig <strong>på</strong> etiske ræsonnementer.<br />
Ellers er der ikke n<strong>og</strong>et ståsted at kritisere denne praksis ud fra: Man kan ikke bruge<br />
<strong>patent</strong>reglerne til at kritisere <strong>patent</strong>reglerne med.<br />
Hvis tildelingen af <strong>patent</strong>er faktisk er begrundet i bestemte ideer om ejerskab, er<br />
det derfor nødvendigt at forholde sig til, hvornår en person eller en institution har<br />
60| PATENT PÅ MENNESKERS GENER OG STAMCELLER REDEGØRELSE
Change language