patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd

patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd

24.07.2013 Views

6. PATENTER, EJENDOMSRET OG FORDELINGSRETFÆRDIGHED Ejendomsret og patentering I den etiske debat sammenstiller mange kommentatorer patenter med en form for ejerskab, mens tilhængere af patenter som oftest afviser denne beskrivelse. En jurist vil henvise til patentloven og hævde, at et patent ikke giver ejendomsret til for eksempel et gen eller en gensekvens. Det giver derimod en tidsbegrænset eneret til at udnytte opfindelsen erhvervsmæssigt - hvis andre love i øvrigt ikke forbyder en sådan anvendelse. 69 For en jurist er det en vigtig pointe, men det er vanskeligt præcist at afgøre, om en patentrettighed meningsfuldt kan beskrives som en ejendomsret eller ej. Da mange diskussioner tager udgangspunkt i begrebet, vil nogle af de væsentligste argumenter og ræsonnementer blive fremlagt nedenfor. Inden diskussionen om ejerskab skal der redegøres for, hvad det vil sige at eje eller have ejendomsret over noget. At det er vanskeligt at afgøre, om et patent kan beskrives som en ejendomsret, hænger nemlig sammen med, at begrebet har en meget vag eller upræcis betydning i mere end én henseende. Betydningen af begrebet ejendomsret Den centrale betydning af begrebet ejerskab70 er formodentlig, at man har ret til at disponere over den ejede genstand forskellige måder. Det er derfor ikke til- 69 Patentlovens § 1 siger, at: “Den, der har gjort en opfindelse, som kan udnyttes industrielt, eller den, til hvem opfinderens ret er overgået, har i overensstemmelse med denne lov ret til efter ansøgning at få patent opfindelsen og derved opnå eneret til at udnytte den erhvervsmæssigt. Opfindelser kan patenteres alle teknologiske områder.” 70 Den følgende gennemgang baserer sig blandt andet Lars Bergström: ”The concept of ownership” i “Who owns our genes?”, Nord 2000:11. PATENTER, EJENDOMSRET OG FORDELINGSRETFÆRDIGHED|59

fældigt, at ejerskab altid er forbundet med rettigheder, idet rettighederne tildeler ejeren bestemte handlemuligheder i forhold til det ejede. Endvidere er ejerskab ofte knyttet sammen med pligter, som lægger ejeren at gøre bestemte ting med det ejede, for eksempel at køre sin bil til syn hvert andet år eller at undlade at køre over 130 km i timen motorvejen. Hvis man kunne pege rettigheder eller pligter, som var essentielle i forbindelse med ejerskab, ville begrebet have en nogenlunde præcis betydning. Men intet tyder , at begrebet har en sådan central kerne. Skønt man kan have ejerskab over noget, er der nemlig stor forskel de rettigheder, der knytter sig hertil, for eksempel ejerskab over en genstand og ejerskab over en hund. Ikke en gang muligheden for at afhænde ejerskabet efter eget ønske er gennemgående for begrebet: En bil kan være pantsat, slotsparken kan være fredet, køberen af spiritus kan være under 18 år osv. At en person har ejendomsret over noget medfører således ikke, at man herudfra kan konkludere noget entydigt om, hvad personen må gøre med det ejede. Selv hvis man har grund til at antage, at en person må siges at have ejerskab over sine gener, ved man altså ikke, hvorvidt han eller hun er berettiget til at overdrage dele af ejerskabet til en kommende patenthaver. Netop denne handlemulighed kan være én af dem, dispositionsretten af en eller anden grund ikke omfatter. Det andet problem ved begrebet ejerskab eller ejendomsret er, at det ikke er klart, hvornår man i relevant forstand har eller har opnået et ejerskab over noget. I juridisk forstand er ejerskabet ganske vist ofte meget veldefineret, da det er fastlagt gennem de love, konventioner og regler, som håndhæves af det givne land eller det givne område. Men det juridiske begreb om ejerskab er ikke relevant, hvis man skal anvende begrebet i forbindelse med en etisk stillingtagen til berettigelsen af genpatenter. Dette skyldes, at et lands eller et områdes måde at tildele ejerskab kan være helt indlysende urimelig eller uretfærdig. I så fald har lovgivningen eller konventionerne ikke et etisk fundament. I dette tilfælde må en kritik af den juridiske praksis angående ejerskab nødvendigvis basere sig etiske ræsonnementer. Ellers er der ikke noget ståsted at kritisere denne praksis ud fra: Man kan ikke bruge patentreglerne til at kritisere patentreglerne med. Hvis tildelingen af patenter faktisk er begrundet i bestemte ideer om ejerskab, er det derfor nødvendigt at forholde sig til, hvornår en person eller en institution har 60| PATENT PÅ MENNESKERS GENER OG STAMCELLER REDEGØRELSE

fældigt, at ejerskab altid er forbundet med rettigheder, idet rettighederne tildeler<br />

ejeren bestemte handlemuligheder i forhold til det ejede. Endvidere er ejerskab<br />

ofte knyttet sammen med pligter, som <strong>på</strong>lægger ejeren at gøre bestemte ting med<br />

det ejede, for eksempel at køre sin bil til syn hvert andet år eller at undlade at køre<br />

over 130 km i timen <strong>på</strong> motorvejen.<br />

Hvis man kunne pege <strong>på</strong> rettigheder eller pligter, som var essentielle i forbindelse<br />

med ejerskab, ville begrebet have en n<strong>og</strong>enlunde præcis betydning. Men intet<br />

tyder <strong>på</strong>, at begrebet har en sådan central kerne. Skønt man kan have ejerskab over<br />

n<strong>og</strong>et, er der nemlig stor forskel <strong>på</strong> de rettigheder, der knytter sig hertil, for eksempel<br />

ejerskab over en genstand <strong>og</strong> ejerskab over en hund. Ikke en gang muligheden<br />

for at afhænde ejerskabet efter eget ønske er gennemgående for begrebet: En bil<br />

kan være pantsat, slotsparken kan være fredet, køberen af spiritus kan være under<br />

18 år osv.<br />

At en person har ejendomsret over n<strong>og</strong>et medfører således ikke, at man herudfra<br />

kan konkludere n<strong>og</strong>et entydigt om, hvad personen må gøre med det ejede. Selv<br />

hvis man har grund til at antage, at en person må siges at have ejerskab over sine<br />

<strong>gener</strong>, ved man altså ikke, hvorvidt han eller hun er berettiget til at overdrage dele<br />

af ejerskabet til en kommende <strong>patent</strong>haver. Netop denne handlemulighed kan<br />

være én af dem, dispositionsretten af en eller anden grund ikke omfatter.<br />

<strong>Det</strong> andet problem ved begrebet ejerskab eller ejendomsret er, at det ikke er klart,<br />

hvornår man i relevant forstand har eller har opnået et ejerskab over n<strong>og</strong>et. I juridisk<br />

forstand er ejerskabet ganske vist ofte meget veldefineret, da det er fastlagt<br />

gennem de love, konventioner <strong>og</strong> regler, som håndhæves af det givne land eller det<br />

givne område. Men det juridiske begreb om ejerskab er ikke relevant, hvis man skal<br />

anvende begrebet i forbindelse med en etisk stillingtagen til berettigelsen af gen<strong>patent</strong>er.<br />

<strong>Det</strong>te skyldes, at et lands eller et områdes måde at tildele ejerskab <strong>på</strong> kan<br />

være helt indlysende urimelig eller uretfærdig. I så fald har lovgivningen eller konventionerne<br />

ikke et etisk fundament. I dette tilfælde må en kritik af den juridiske<br />

praksis angående ejerskab nødvendigvis basere sig <strong>på</strong> etiske ræsonnementer.<br />

Ellers er der ikke n<strong>og</strong>et ståsted at kritisere denne praksis ud fra: Man kan ikke bruge<br />

<strong>patent</strong>reglerne til at kritisere <strong>patent</strong>reglerne med.<br />

Hvis tildelingen af <strong>patent</strong>er faktisk er begrundet i bestemte ideer om ejerskab, er<br />

det derfor nødvendigt at forholde sig til, hvornår en person eller en institution har<br />

60| PATENT PÅ MENNESKERS GENER OG STAMCELLER REDEGØRELSE

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!