patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd
patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd
Samtidig har regeringerne i USA og i de fleste vestlige lande som nævnt pålagt de universitetsansatte forskere at udtage patenter på deres forskningsresultater. Formålet skulle være at nyttiggøre forskningen og skabe samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv, ved at forskerne sælger deres patenter videre til industrien, som kan nyttiggøre dem kommercielt. Men da de resultater, som patenteres, ofte har deres primære værdi som udgangspunkt for videre forskning, medfører udviklingen, at patentsystemet trænger stadigt længere ind i det felt, som tidligere var forbeholdt den åbne forskning. For selv hvis universiteterne ikke i første omgang forsøger at udtage patenter, kan de af og til hemmeligholde deres resultater i forventningen om senere at kunne opnå profitable patenter. Der er, delvist i relation til universiteterne, opstået en ny type firmaer, som lever af at udvikle og markedsføre monopolbeskyttet forskning, der ligger imellem traditionel akademisk forskning og udviklingen af egentlige medicinske produkter. Denne udvikling vil naturligvis være mere generende for den frie forskning i USA og andre lande, der som nævnt ikke har nogen forskningsundtagelse, der sikrer, at andre frit kan forske i patenteret viden. Men også i Europa udgør tendensen mod tidligere patentering og hemmeligholdelse af viden et problem for samarbejde og åbenhed i forskningen. Problemet kan illustreres ved hjælp af 2 cases: Case 1: Patent-krig på SARS-virus I foråret 2003 søgte The US Centre for Disease Control and Prevention og det Canadiske British Columbia Cancer Agency patent på den corona-virus, som menes at forårsage SARS. Det gjorde de for at forhindre, at private firmaer monopoliserer en fremtidig diagnose og behandling af SARS og i erkendelse af, at patenter på tidlige forskningsresultater kan forhindre andre i at udnytte denne viden i deres søgen efter en behandling. 61 Meningen var altså at sikre, at ingen monopoliserede viden om sygdommen og dermed forsinkede udviklingen af en behandling mod den. Men disse offentlige organisationer er ikke ene om at have ansøgt om patent på SARS-virusen; adskillige farmaceutiske firmaer og forskere i Canada og Hong Kong 61 Nature 15. maj 2003 side 207: Gene patents and the public good og side 214: US acts to keep SARS sequence public. FREMMER PATENTERING FORSKNING OG UDVIKLING AF BEHANDLINGSFORMER?|55
har også indgivet patentansøgninger i efteråret 2003 med krav på alt fra dele af genetisk materiale til virusen selv. 62 Der vil gå fra nogle måneder til flere år, før patentsagerne bliver afgjort. I en artikel i The Lancet 63 forklarer Richard Gold fra Centre for Intellectual Property Policy ved McGill University i Montreal således, hvordan de to institutioner var nødsaget til at søge patent på SARS genomet trods de meget store omkostninger til patentadvokater, hvis de ønskede, at det skulle være offentligt tilgængeligt for alle forskere. Alternativet havde nemlig været at offentliggøre genomet, fordi andre ikke kan patentere noget, som allerede er offentligt kendt. Men denne strategi ville ikke forhindre, at andre patenterede diverse anvendelser og produkter, som interagerer med SARS-virusen, og dermed fjerne disse fra det offentlige domæne. Dette viser efter Golds mening, at patentsystemet ikke virker efter hensigten om at skabe åbenhed og fremme udvikling af nye behandlinger. Og lederskribenten i Nature skrev64 , at kapløbet om patent på SARS-virusen igen sætter spørgsmålstegn ved patentsystemets evne til at håndtere genteknologiske opfindelser. Case 2: Australsk firma kræver licens for brug af patenteret “junk”-DNA Et australsk firma, Genetic Technologies (GTG), begyndte i foråret 2003 at afkræve licensbetaling også af universiteter, hvis forskere benytter firmaets patenterede gen-sekvenser i deres forskning. En tidligere ansat i firmaet har over en årrække i 1990’erne fået adskellige patenter på metoder til at analysere variationer i den ikke-kodende DNA (også kaldet “junk”-DNA) med det formål at kortlægge sygdomsgener. 65 Ud over kritik af patenterne for at være for brede og ikke leve op til kravene om nyhedsværdi, opfindelseshøjde og industriel anvendelighed66 , har det vakt opsigt, at firmaet har opkrævet licens af universiteterne. 62 The Associated Press, Nov. 4, 2003. Scientists race to patent SARS virus Efforts to claim property rights spark ethical debate. Se: http://www.msnbc.msn.com/Default.aspx?id=3076748&p1=0. 63 SARS genome patent: symptom or desease?. The Lancet June 14 2003 p. 2002-03. Se også: http://www.las.ac.cn/bulletin/sars/50008.pdf. 64 Nature 15. maj 2003 side 207: Gene patents and the public good og side 214: US acts to keep SARS sequence public. 65 Davies, Kevin. 2003. First Base: Guardians of the Genome. In BioIT World, 21. august 2003. Se: http://www.bio-itworld.com/archive/bases/082103.html 66 Interview med Francis Collins, direktør for the National Human Genome Research Institute i BioIT World 13. august 2003. Se http://www.bioitworld.com/archive/081303/horizons_aussie_sidebar_1.html. 56| PATENT PÅ MENNESKERS GENER OG STAMCELLER REDEGØRELSE
- Page 6 and 7: FORORD Det Etiske Råd udsender her
- Page 8 and 9: 1. INDLEDNING OG BAGGRUND Patent p
- Page 10 and 11: erne i særdeleshed - har fået sti
- Page 12 and 13: Dermed er stamceller også blevet m
- Page 14 and 15: Direktivets artikel 7 giver Den Eur
- Page 16 and 17: holdelse af viden og forhindrer and
- Page 18 and 19: 2. HVAD SIGER LOVEN OM PATENTER PÅ
- Page 20 and 21: Opfindelsen skal have nyhedsværdi.
- Page 22 and 23: udnytte opfindelsen eller overdrage
- Page 24 and 25: Hvad EPO har lagt vægt på i sin a
- Page 26 and 27: I bemærkningerne til loven lægges
- Page 28 and 29: Planer om et nyt EF-patent og et ve
- Page 30 and 31: Når det er nødvendigt at sige, at
- Page 32 and 33: 3. GENOMET - VIDEN OG PERSPEKTIVER
- Page 34 and 35: Som omtalt i indledningen har paten
- Page 36 and 37: Ifølge det, man kalder biologiens
- Page 38 and 39: totale genetiske variation imellem
- Page 40 and 41: Selv ikke enæggede tvillinger er h
- Page 42 and 43: Hvor meget styrer generne i forhold
- Page 44 and 45: 4. HVAD ER DET DER PATENTERES? I de
- Page 46 and 47: patenteres, så længe det er isole
- Page 48 and 49: hele menneskehedens fælleseje, og
- Page 50 and 51: Påstanden om, at patenter på gene
- Page 52: disponere over alene. Om argumentet
- Page 55: For det andet sikrer patentsystemet
- Page 60 and 61: 6. PATENTER, EJENDOMSRET OG FORDELI
- Page 62 and 63: eller har opnået et etisk set bere
- Page 64 and 65: til, eller at individet endda skull
- Page 66 and 67: opnås patenter, hvis der blandt an
- Page 68 and 69: om at få et tilfredsstillende afka
- Page 70 and 71: 7. MENNESKEOPFATTELSE, NATURSYN OG
- Page 72 and 73: Der er formodentlig intet felt, hvo
- Page 74 and 75: syn til naturen, er det i sidste in
- Page 76 and 77: genetiseringen af menneskeopfattels
- Page 78 and 79: individ og et menneske. Af den grun
- Page 80 and 81: Vi tror, at mennesker og dyr er ska
- Page 82 and 83: 8. STAMCELLER - VIDEN OG FORVENTNIN
- Page 84 and 85: dyrke embryonale stamceller fra men
- Page 86 and 87: knyttet hertil: mangel på organer,
- Page 88 and 89: 9. ETISKE OVERVEJELSER ANGÅENDE PA
- Page 90 and 91: For det første opnås patenterne p
- Page 92 and 93: ler, væv og organer er dele af men
- Page 94 and 95: ede nævnt tyder meget på, at de n
- Page 96: Tankegangen kan næppe bruges som e
- Page 99 and 100: imidlertid, at en sådan opfattelse
- Page 101 and 102: mere lukkede, og virksomhederne kan
- Page 103 and 104: 3) Alle medlemmer af Det Etiske Rå
- Page 105 and 106: problem knytter sig til, at den alm
Samtidig har regeringerne i USA <strong>og</strong> i de fleste vestlige lande som nævnt <strong>på</strong>lagt de<br />
universitetsansatte forskere at udtage <strong>patent</strong>er <strong>på</strong> deres forskningsresultater.<br />
Formålet skulle være at nyttiggøre forskningen <strong>og</strong> skabe samarbejde mellem universiteter<br />
<strong>og</strong> erhvervsliv, ved at forskerne sælger deres <strong>patent</strong>er videre til industrien,<br />
som kan nyttiggøre dem kommercielt. Men da de resultater, som <strong>patent</strong>eres,<br />
ofte har deres primære værdi som udgangspunkt for videre forskning, medfører<br />
udviklingen, at <strong>patent</strong>systemet trænger stadigt længere ind i det felt, som tidligere<br />
var forbeholdt den åbne forskning. For selv hvis universiteterne ikke i første<br />
omgang forsøger at udtage <strong>patent</strong>er, kan de af <strong>og</strong> til hemmeligholde deres resultater<br />
i forventningen om senere at kunne opnå profitable <strong>patent</strong>er.<br />
Der er, delvist i relation til universiteterne, opstået en ny type firmaer, som lever af<br />
at udvikle <strong>og</strong> markedsføre monopolbeskyttet forskning, der ligger imellem traditionel<br />
akademisk forskning <strong>og</strong> udviklingen af egentlige medicinske produkter.<br />
Denne udvikling vil naturligvis være mere <strong>gener</strong>ende for den frie forskning i USA<br />
<strong>og</strong> andre lande, der som nævnt ikke har n<strong>og</strong>en forskningsundtagelse, der sikrer, at<br />
andre frit kan forske i <strong>patent</strong>eret viden. Men <strong>og</strong>så i Europa udgør tendensen mod<br />
tidligere <strong>patent</strong>ering <strong>og</strong> hemmeligholdelse af viden et problem for samarbejde <strong>og</strong><br />
åbenhed i forskningen.<br />
Problemet kan illustreres ved hjælp af 2 cases:<br />
Case 1: Patent-krig <strong>på</strong> SARS-virus<br />
I foråret 2003 søgte The US Centre for Disease Control and Prevention <strong>og</strong> det<br />
Canadiske British Columbia Cancer Agency <strong>patent</strong> <strong>på</strong> den corona-virus, som<br />
menes at forårsage SARS. <strong>Det</strong> gjorde de for at forhindre, at private firmaer monopoliserer<br />
en fremtidig diagnose <strong>og</strong> behandling af SARS <strong>og</strong> i erkendelse af, at <strong>patent</strong>er<br />
<strong>på</strong> tidlige forskningsresultater kan forhindre andre i at udnytte denne viden i<br />
deres søgen efter en behandling. 61 Meningen var altså at sikre, at ingen monopoliserede<br />
viden om sygdommen <strong>og</strong> dermed forsinkede udviklingen af en behandling<br />
mod den.<br />
Men disse offentlige organisationer er ikke ene om at have ansøgt om <strong>patent</strong> <strong>på</strong><br />
SARS-virusen; adskillige farmaceutiske firmaer <strong>og</strong> forskere i Canada <strong>og</strong> Hong Kong<br />
61 Nature 15. maj 2003 side 207: Gene <strong>patent</strong>s and the public good <strong>og</strong> side 214: US acts to keep SARS<br />
sequence public.<br />
FREMMER PATENTERING FORSKNING OG UDVIKLING AF BEHANDLINGSFORMER?|55
Change language