patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd

Som tidligere nævnt er det dog ikke tilstrækkeligt at skabe en syntetisk kopi for at
få patent på et gen. Ansøgeren skal også kunne godtgøre, at gensekvensen kan
anvendes industrielt på en måde, som har nyhedsværdi.
Patentsystemet hviler altså på den antagelse, at det patenterede udgør en opfindelse.
Men nogle vil imødegå den opfattelse, at gener kan udgøre en opfindelse. Dette
kan illustreres med den følgende udtalelse: 54
Den humane gensekvens er ikke en opfindelse. Sekvenser opdages, og de er
frembragt af naturen. Hvis du opdager et nyt mineral, kan du ikke patentere
det. Ligesom havets bund, atmosfæren og månen er artens fælles arv, så er
genomet helt igennem hele artens fælles arv. Hvis det humane genom betragtes
som privat ejendom, er det en ekstrem form for tyveri af den fælles biologiske
arv.
Påstanden i citatet er, at patenter på det humane genetiske materiale må betragtes
som patenter på opdagelser uafhængigt af, om generne er isoleret uden for kroppen,
eller om patentet alene angår bestemte funktioner ved et gen. For i de fleste
tilfælde er der primært tale om en konstatering af, at bestemte strukturer eller lovmæssigheder
eksisterer. Man kan derfor hævde, at gener slet ikke opfylder kriterierne
for at kunne patenteres, fordi kun opfindelser ifølge reglerne kan patenteres,
ikke opdagelser. 55
54 Citatet stammer fra Jonathan King, som er professor i molekylærbiologi ved Institut for Teknologi i
Cambridge samt medlem af gruppen The Council for Responsible Genetics. Udtalelserne i det følgende
stammer fra Richard Dahl. 2001. Pending Resolution: The Question of Who Owns DNA, Environmental
Health Perspectives, Volume 109, Number 1, January (rådets oversættelse).
55 Tankegangen er i overensstemmelse med patentrettens hævd for, at naturligt forekommende stoffer og
ting ikke kan patenteres. I industrialismens tidsalder kunne en kemiker, der opdagede nye stoffer og
nye naturprocesser, kun tage patent på sin metode til at udvinde og destillere det pågældende stof eller
til at sætte den pågældende naturproces igang. Selve opdagelsen af naturens forekomster – i U.S.
Patent and Trademark Office (PTO) sprog: ”discoveries of nature” – kunne ikke patenteres, hverken i
USA, Danmark eller formodentlig på noget andet nationalt patentkontor. Hvem ville i sin tid finde på
at tildele Madame Curie patent på radium? Eller tildele patent på aluminium til den person, der første
gang udviklede en metode til at isolere dette grundstof. Faktisk afviste PTO i 1928 en patentbegæring
på wolfram, en afgørelse der siden blev stadfæstet ved de føderale domstole med henvisning til, at nok
var ansøgeren den første, der havde både opdaget og udvundet dette grundstof, men siden wolfram
altid havde eksisteret i naturen, var der udelukkende tale om en opdagelse, ikke en opfindelse. General
Electric Co. v. De Forest Radio Co. et. al., no. 3654, Circuit Court of Appeals, September 18th, 1928.
48| PATENT PÅ MENNESKERS GENER OG STAMCELLER REDEGØRELSE