patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd
patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd
patenteres, så længe det er isoleret fra dets naturlige miljø og renset for uvedkommende materiale. Når Amgen har patent på rensede gener for EPO og Genentech på isolerede gener for TPA, betyder det så, at Amgen eller Genentech ejer mine gener for disse proteiner? Selvfølgelig ikke. Generne i min krop er hverken ”rensede” eller isolerede. Derfor omfatter patenterne ikke mine gener, hvilket afgør sagen. 51 Hvis patentering af humant genetisk materiale først og fremmest opfattes som patenter på informationer, som ikke vedrører det enkelte menneskes faktiske gener, vil nogen mene, at det ikke er så vanskeligt at acceptere patentering af genetisk materiale. Patenterne er nemlig ikke i konflikt med den enkeltes dispositionseller ejendomsret over sine egne gener. Andre vil imidlertid være skeptiske over for patenter netop med den begrundelse, at de omfatter det, der i citatet betegnes som det intellektuelle informationsindhold. Ud fra denne opfattelse er det nemlig i udgangspunktet uvæsentligt, om der er tale om syntetiske kopier eller ej. I det følgende afsnit om det genetiske materiales beskaffenhed vil de nævnte opfattelser blive beskrevet nærmere, herunder om det må anses for at være etisk set uproblematisk at acceptere patenter på gener, fordi der alene er tale om syntetiske kopier. Det genetiske materiales beskaffenhed Det er som nævnt ikke ligetil at afdække og beskrive det genetiske materiales natur eller beskaffenhed, det vil sige det, man i filosofisk sammenhæng kunne kalde ”genernes ontologi”. 52 Menneskets faktiske genetiske materiale kan således beskrives på mindst to forskellige måder. Én beskrivelse af det genetiske materiale er, at det primært er at regne for noget konkret biokemisk materiale, der findes i og er en del af et bestemt menneske. Der er derfor ikke nogen afgørende forskel på gener og andet menneskeligt væv, selv 51 Jorge A. Goldstein og Elina Golod. 2002. Human Gene Patents. Academic Medicine, Vol. 77, No. 12/December, Part 2, p. 1320 (rådets oversættelse). 52 Ontologi betyder ”læren om det værende”, det vil sige hvordan en genstand eller et fænomen skal opfattes og beskrives. HVAD ER DET DER PATENTERES?|45
om det naturligvis må anerkendes, at generne har andre og i visse henseender mere fundamentale funktioner end andre dele af mennesket. En anden synsvinkel er, at det genetiske materiale ikke primært skal beskrives som noget konkret stof eller nogle helt konkrete molekyler. For det væsentlige er, at det repræsenterer noget mere alment. Det enkelte menneskes gener er nemlig i stor udstrækning identisk med alle andre menneskers gener, så når man får indsigt i opbygningen eller funktionerne af genetisk materiale fra ét menneske, opnår man samtidig en viden om opbygningen og funktionerne af det genetiske materiale hos en række andre mennesker. Hvorvidt denne viden realiseres gennem fremstilling af syntetiske gener eller på andre måder, er ud fra denne betragtning mindre interessant. Det afgørende er, at informationerne er almene og som oftest repræsenterer træk ved en stor gruppe mennesker. Ud fra den første beskrivelsesmåde er der ikke noget særligt ved gener, som gør dem mere problematiske at patentere end andre materialer. Det, der har betydning, er, om patenteringen kan virke ind på vores ret til at disponere over de gener, som konkret findes i os, hvilket den i princippet ikke kan, hvis patentet alene angår de syntetiske kopier. Beskrivelsen gør det således nærliggende, at individet selv kan disponere over det genetiske materiale og for eksempel ”afhænde” det til bestemte former for forskning. I det hele taget fører opfattelsen til, at det væsentligste etiske spørgsmål i forbindelse med patentering af genetisk materiale drejer sig om individets muligheder for at give samtykke til de forskellige anvendelser af materialet. Ud fra den anden beskrivelsesmåde, hvor det væsentlige ved det genetiske materiale først og fremmest er dets almene karakter, må det enkelte individ derimod siges at have en mere begrænset dispositionsret i forhold til sit eget genetiske materiale. Det enkelte menneske kan aldrig siges bare at repræsentere sig selv i omgangen med sine gener. Snarere må man sige, at han eller hun repræsenterer hele menneskeheden og i en vis forstand hele naturen, hvilket forpligter individet til at handle på en måde, som er i overensstemmelse med almenhedens interesser. Hvorvidt patentering af humane gener etisk set er uproblematisk, er derfor i udgangspunktet et åbent spørgsmål. Svaret afhænger nemlig af, om det i tilstrækkelig grad er i almenhedens interesse at tillade patenter, det vil sige om muligheden for at patentere i rimelig udstrækning kommer alle til gode. Som det fremgår af et senere afsnit, kan man måske således hævde, at det genetiske materiale er 46| PATENT PÅ MENNESKERS GENER OG STAMCELLER REDEGØRELSE
- Page 1 and 2: PATENT PÅ MENNESKERS GENER OG STAM
- Page 3 and 4: Patent på menneskers gener og stam
- Page 6 and 7: FORORD Det Etiske Råd udsender her
- Page 8 and 9: 1. INDLEDNING OG BAGGRUND Patent p
- Page 10 and 11: erne i særdeleshed - har fået sti
- Page 12 and 13: Dermed er stamceller også blevet m
- Page 14 and 15: Direktivets artikel 7 giver Den Eur
- Page 16 and 17: holdelse af viden og forhindrer and
- Page 18 and 19: 2. HVAD SIGER LOVEN OM PATENTER PÅ
- Page 20 and 21: Opfindelsen skal have nyhedsværdi.
- Page 22 and 23: udnytte opfindelsen eller overdrage
- Page 24 and 25: Hvad EPO har lagt vægt på i sin a
- Page 26 and 27: I bemærkningerne til loven lægges
- Page 28 and 29: Planer om et nyt EF-patent og et ve
- Page 30 and 31: Når det er nødvendigt at sige, at
- Page 32 and 33: 3. GENOMET - VIDEN OG PERSPEKTIVER
- Page 34 and 35: Som omtalt i indledningen har paten
- Page 36 and 37: Ifølge det, man kalder biologiens
- Page 38 and 39: totale genetiske variation imellem
- Page 40 and 41: Selv ikke enæggede tvillinger er h
- Page 42 and 43: Hvor meget styrer generne i forhold
- Page 44 and 45: 4. HVAD ER DET DER PATENTERES? I de
- Page 48 and 49: hele menneskehedens fælleseje, og
- Page 50 and 51: Påstanden om, at patenter på gene
- Page 52: disponere over alene. Om argumentet
- Page 55 and 56: For det andet sikrer patentsystemet
- Page 57 and 58: har også indgivet patentansøgning
- Page 60 and 61: 6. PATENTER, EJENDOMSRET OG FORDELI
- Page 62 and 63: eller har opnået et etisk set bere
- Page 64 and 65: til, eller at individet endda skull
- Page 66 and 67: opnås patenter, hvis der blandt an
- Page 68 and 69: om at få et tilfredsstillende afka
- Page 70 and 71: 7. MENNESKEOPFATTELSE, NATURSYN OG
- Page 72 and 73: Der er formodentlig intet felt, hvo
- Page 74 and 75: syn til naturen, er det i sidste in
- Page 76 and 77: genetiseringen af menneskeopfattels
- Page 78 and 79: individ og et menneske. Af den grun
- Page 80 and 81: Vi tror, at mennesker og dyr er ska
- Page 82 and 83: 8. STAMCELLER - VIDEN OG FORVENTNIN
- Page 84 and 85: dyrke embryonale stamceller fra men
- Page 86 and 87: knyttet hertil: mangel på organer,
- Page 88 and 89: 9. ETISKE OVERVEJELSER ANGÅENDE PA
- Page 90 and 91: For det første opnås patenterne p
- Page 92 and 93: ler, væv og organer er dele af men
- Page 94 and 95: ede nævnt tyder meget på, at de n
om det naturligvis må anerkendes, at <strong>gener</strong>ne har andre <strong>og</strong> i visse henseender<br />
mere fundamentale funktioner end andre dele af mennesket.<br />
En anden synsvinkel er, at det genetiske materiale ikke primært skal beskrives som<br />
n<strong>og</strong>et konkret stof eller n<strong>og</strong>le helt konkrete molekyler. For det væsentlige er, at det<br />
repræsenterer n<strong>og</strong>et mere alment. <strong>Det</strong> enkelte menneskes <strong>gener</strong> er nemlig i stor<br />
udstrækning identisk med alle andre <strong>menneskers</strong> <strong>gener</strong>, så når man får indsigt i<br />
opbygningen eller funktionerne af genetisk materiale fra ét menneske, opnår man<br />
samtidig en viden om opbygningen <strong>og</strong> funktionerne af det genetiske materiale hos<br />
en række andre mennesker. Hvorvidt denne viden realiseres gennem fremstilling<br />
af syntetiske <strong>gener</strong> eller <strong>på</strong> andre måder, er ud fra denne betragtning mindre interessant.<br />
<strong>Det</strong> afgørende er, at informationerne er almene <strong>og</strong> som oftest repræsenterer<br />
træk ved en stor gruppe mennesker.<br />
Ud fra den første beskrivelsesmåde er der ikke n<strong>og</strong>et særligt ved <strong>gener</strong>, som gør<br />
dem mere problematiske at <strong>patent</strong>ere end andre materialer. <strong>Det</strong>, der har betydning,<br />
er, om <strong>patent</strong>eringen kan virke ind <strong>på</strong> vores ret til at disponere over de <strong>gener</strong>,<br />
som konkret findes i os, hvilket den i princippet ikke kan, hvis <strong>patent</strong>et alene angår<br />
de syntetiske kopier. Beskrivelsen gør det således nærliggende, at individet selv<br />
kan disponere over det genetiske materiale <strong>og</strong> for eksempel ”afhænde” det til<br />
bestemte former for forskning. I det hele taget fører opfattelsen til, at det væsentligste<br />
etiske spørgsmål i forbindelse med <strong>patent</strong>ering af genetisk materiale drejer<br />
sig om individets muligheder for at give samtykke til de forskellige anvendelser af<br />
materialet.<br />
Ud fra den anden beskrivelsesmåde, hvor det væsentlige ved det genetiske materiale<br />
først <strong>og</strong> fremmest er dets almene karakter, må det enkelte individ derimod<br />
siges at have en mere begrænset dispositionsret i forhold til sit eget genetiske<br />
materiale. <strong>Det</strong> enkelte menneske kan aldrig siges bare at repræsentere sig selv i<br />
omgangen med sine <strong>gener</strong>. Snarere må man sige, at han eller hun repræsenterer<br />
hele menneskeheden <strong>og</strong> i en vis forstand hele naturen, hvilket forpligter individet<br />
til at handle <strong>på</strong> en måde, som er i overensstemmelse med almenhedens interesser.<br />
Hvorvidt <strong>patent</strong>ering af humane <strong>gener</strong> etisk set er uproblematisk, er derfor i<br />
udgangspunktet et åbent spørgsmål. Svaret afhænger nemlig af, om det i tilstrækkelig<br />
grad er i almenhedens interesse at tillade <strong>patent</strong>er, det vil sige om muligheden<br />
for at <strong>patent</strong>ere i rimelig udstrækning kommer alle til gode. Som det fremgår<br />
af et senere afsnit, kan man måske således hævde, at det genetiske materiale er<br />
46| PATENT PÅ MENNESKERS GENER OG STAMCELLER REDEGØRELSE
Change language