patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd
patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd
4. HVAD ER DET DER PATENTERES? I dette og de følgende 3 kapitler gennemgås de væsentligste etiske argumenter for og imod patentering af gener fra mennesker. Det er primært argumenter, som er fremsat af forskellige grupper, det være sig forskere, patenthavere, religiøse ledere, sammenslutninger af læger eller patientgrupper. Som det vil fremgå, er der tale om en mangfoldighed af argumenter, der hviler på vidt forskellige antagelser om det genetiske materiales natur og om fordele og ulemper ved patentering. Denne mangfoldighed demonstrerer, at der er mange forskellige interesser involveret i spørgsmålet om patentering, for eksempel interesser af økonomisk eller behandlingsmæssig art. Men mangfoldigheden demonstrerer også, at debatten om patenter har så mange facetter, at det er svært at nå til enighed om, hvad det overhovedet er, man diskuterer. Som indledning til den etiske diskussion af patenter skal der derfor i dette kapitel peges på nogle forhold angående gener og patentering, som er væsentlige for forståelsen af de etiske argumenter. Det vil fremgå af dette og de følgende afsnit, at ens stillingtagen til de nævnte problemstillinger kan være afgørende for, hvordan man forholder sig til den etiske diskussion. Spørgsmålet er, om det har betydning, at patentet ikke omfatter de faktiske gener, men blot en syntetisk kopi. Svaret på det afhænger blandt andet af, hvilken beskaffenhed generne har: Skal de betragtes som biokemisk materiale eller som almene informationer - og er det uproblematisk at patentere genernes information? De to beskrivelser udelukker ikke hinanden i den forstand, at man ikke på én og samme tid kan anerkende, at der er noget rigtigt ved dem begge. Men det er væsentligt at være opmærksom på, at det har stor betydning i den etiske debat, hvilken af de to beskrivelser, der tages udgangspunkt i, i forbindelse med den etiske debat. De to udgangspunkter leder nemlig frem til vidt forskellige vurderinger af, hvornår HVAD ER DET DER PATENTERES?|43
patenter på humane gener må betragtes som acceptable. Forskelle i den etiske vurdering af patenter vil derfor i nogle tilfælde kunne føres tilbage til, at der tages udgangspunkt i forskellige beskrivelser af generne. Et centralt kriterium for, om noget ifølge patentloven kan patenteres, er, hvorvidt der er tale om en opfindelse og ikke bare en opdagelse af noget, som allerede er. Det er imidlertid ikke altid indlysende, om det patenterede skal beskrives som en opdagelse eller en opfindelse. En kilde til uenighed om patenter på gener kan derfor være, at der på et mere grundlæggende niveau er uenighed om, hvornår noget må siges at være en opfindelse. Endelig er det væsentligt, at to patenter kan omfatte vidt forskellige aspekter af det genetiske materiale. Faktiske gener eller syntetiske kopier Juridisk set er det, man tager patent på, som nævnt ikke det naturligt forekommende gen. Det er derimod en syntetisk kopi, som dog godt kan være “identisk med opbygningen i en naturligt forekommende del.” 50 Dermed har man ønsket at forsikre, at man ikke krænker nogen menneskers ejendoms- eller dispositionsret over deres egne gener, eller forhindrer dem i at udnytte generne til for eksempel at producere insulin til egen brug. For jurister er det en vigtig pointe, men spørgsmålet er, om det også er vigtigt ud fra en etisk betragtning. Mange forskere mener, at patenter på gener ikke kan betragtes som patenter på de faktiske gener, der findes i nogle eller alle menneskers celler. Patenterne omhandler i stedet de informationer, man kan få ud af at arbejde med generne. Af den grund kan spørgsmålet, om hvem der ejer det enkelte menneskes konkrete gener, ifølge flere debattører afvises som et malplaceret spørgsmål, for eksempel: 50 Se side 24. Efter at der er blevet udstedt en række patenter på humant genetisk materiale, har den populære presse fundet det interessant at spørge, hvem der ”ejer” en persons gener. Vi vil hævde, at det er et forfejlet spørgsmål. Et mere passende spørgsmål er, hvem der ejer det intellektuelle informationsindhold, som er knyttet til en persons gener? .. Nyopdaget genetisk materiale kan 44| PATENT PÅ MENNESKERS GENER OG STAMCELLER REDEGØRELSE
- Page 1 and 2: PATENT PÅ MENNESKERS GENER OG STAM
- Page 3 and 4: Patent på menneskers gener og stam
- Page 6 and 7: FORORD Det Etiske Råd udsender her
- Page 8 and 9: 1. INDLEDNING OG BAGGRUND Patent p
- Page 10 and 11: erne i særdeleshed - har fået sti
- Page 12 and 13: Dermed er stamceller også blevet m
- Page 14 and 15: Direktivets artikel 7 giver Den Eur
- Page 16 and 17: holdelse af viden og forhindrer and
- Page 18 and 19: 2. HVAD SIGER LOVEN OM PATENTER PÅ
- Page 20 and 21: Opfindelsen skal have nyhedsværdi.
- Page 22 and 23: udnytte opfindelsen eller overdrage
- Page 24 and 25: Hvad EPO har lagt vægt på i sin a
- Page 26 and 27: I bemærkningerne til loven lægges
- Page 28 and 29: Planer om et nyt EF-patent og et ve
- Page 30 and 31: Når det er nødvendigt at sige, at
- Page 32 and 33: 3. GENOMET - VIDEN OG PERSPEKTIVER
- Page 34 and 35: Som omtalt i indledningen har paten
- Page 36 and 37: Ifølge det, man kalder biologiens
- Page 38 and 39: totale genetiske variation imellem
- Page 40 and 41: Selv ikke enæggede tvillinger er h
- Page 42 and 43: Hvor meget styrer generne i forhold
- Page 46 and 47: patenteres, så længe det er isole
- Page 48 and 49: hele menneskehedens fælleseje, og
- Page 50 and 51: Påstanden om, at patenter på gene
- Page 52: disponere over alene. Om argumentet
- Page 55 and 56: For det andet sikrer patentsystemet
- Page 57 and 58: har også indgivet patentansøgning
- Page 60 and 61: 6. PATENTER, EJENDOMSRET OG FORDELI
- Page 62 and 63: eller har opnået et etisk set bere
- Page 64 and 65: til, eller at individet endda skull
- Page 66 and 67: opnås patenter, hvis der blandt an
- Page 68 and 69: om at få et tilfredsstillende afka
- Page 70 and 71: 7. MENNESKEOPFATTELSE, NATURSYN OG
- Page 72 and 73: Der er formodentlig intet felt, hvo
- Page 74 and 75: syn til naturen, er det i sidste in
- Page 76 and 77: genetiseringen af menneskeopfattels
- Page 78 and 79: individ og et menneske. Af den grun
- Page 80 and 81: Vi tror, at mennesker og dyr er ska
- Page 82 and 83: 8. STAMCELLER - VIDEN OG FORVENTNIN
- Page 84 and 85: dyrke embryonale stamceller fra men
- Page 86 and 87: knyttet hertil: mangel på organer,
- Page 88 and 89: 9. ETISKE OVERVEJELSER ANGÅENDE PA
- Page 90 and 91: For det første opnås patenterne p
- Page 92 and 93: ler, væv og organer er dele af men
4. HVAD ER DET DER PATENTERES?<br />
I dette <strong>og</strong> de følgende 3 kapitler gennemgås de væsentligste etiske argumenter for<br />
<strong>og</strong> imod <strong>patent</strong>ering af <strong>gener</strong> fra mennesker. <strong>Det</strong> er primært argumenter, som er<br />
fremsat af forskellige grupper, det være sig forskere, <strong>patent</strong>havere, religiøse ledere,<br />
sammenslutninger af læger eller patientgrupper. Som det vil fremgå, er der tale om<br />
en mangfoldighed af argumenter, der hviler <strong>på</strong> vidt forskellige antagelser om det<br />
genetiske materiales natur <strong>og</strong> om fordele <strong>og</strong> ulemper ved <strong>patent</strong>ering. Denne<br />
mangfoldighed demonstrerer, at der er mange forskellige interesser involveret i<br />
spørgsmålet om <strong>patent</strong>ering, for eksempel interesser af økonomisk eller behandlingsmæssig<br />
art. Men mangfoldigheden demonstrerer <strong>og</strong>så, at debatten om <strong>patent</strong>er<br />
har så mange facetter, at det er svært at nå til enighed om, hvad det overhovedet<br />
er, man diskuterer.<br />
Som indledning til den etiske diskussion af <strong>patent</strong>er skal der derfor i dette kapitel<br />
peges <strong>på</strong> n<strong>og</strong>le forhold angående <strong>gener</strong> <strong>og</strong> <strong>patent</strong>ering, som er væsentlige for forståelsen<br />
af de etiske argumenter. <strong>Det</strong> vil fremgå af dette <strong>og</strong> de følgende afsnit, at<br />
ens stillingtagen til de nævnte problemstillinger kan være afgørende for, hvordan<br />
man forholder sig til den etiske diskussion.<br />
Spørgsmålet er, om det har betydning, at <strong>patent</strong>et ikke omfatter de faktiske <strong>gener</strong>,<br />
men blot en syntetisk kopi. Svaret <strong>på</strong> det afhænger blandt andet af, hvilken beskaffenhed<br />
<strong>gener</strong>ne har: Skal de betragtes som biokemisk materiale eller som almene<br />
informationer - <strong>og</strong> er det uproblematisk at <strong>patent</strong>ere <strong>gener</strong>nes information? De to<br />
beskrivelser udelukker ikke hinanden i den forstand, at man ikke <strong>på</strong> én <strong>og</strong> samme<br />
tid kan anerkende, at der er n<strong>og</strong>et rigtigt ved dem begge. Men det er væsentligt at<br />
være opmærksom <strong>på</strong>, at det har stor betydning i den etiske debat, hvilken af de to<br />
beskrivelser, der tages udgangspunkt i, i forbindelse med den etiske debat. De to<br />
udgangspunkter leder nemlig frem til vidt forskellige vurderinger af, hvornår<br />
HVAD ER DET DER PATENTERES?|43
Change language