patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd

Er der noget i genernes natur, som gør,
at genpatenter kan blive bredere end
tilsigtet?
INTRONS:
RNA-redigeringen, der blev nævnt tid-
De fleste proteinkodende gener indeholder
områder, introns, der oversættes til RNA,
ligere, fører til, at det for et givet gen og efterfølgende klippes ud inden oversæt-
ikke altid er let eller muligt at forudsitelsen til protein. Sammenkoblingen af de
ge, hvilket protein genet koder for.
tilbageværende RNA molekyler kan foregå
på mange måder, for eksempel afhængigt
Dermed er det heller ikke entydigt, af cellens aktuelle situation - man taler om
hvilken funktion genet har. Man ken-
RNA redigering.
der eksempler på, at RNA-redigering- Da alle cellerne i et individ stort set indeen
kan resultere i et væld af forskellige holder de samme gener, foregår der en vig-
RNA-molekyler, der stammer fra et
tig styring af, hvilke gener der skal aktiveres/nedreguleres
på forskellige tidspunk-
enkelt gen. De fleste gener afbrydes af ter. Denne regulering er yderst kompleks,
introns, der klippes fra på RNA-niveau
og påvirkes blandt andet af, hvilke signaler
cellen modtager fra andre celler og fra
(se faktaboks). Imidlertid er det kendt,
at introns kan have selvstændige funktioner;
der er eksempler på, at hele
omgivelserne i øvrigt.
gener kan befinde sig inde i introns, og at et gen kan aflæses i begge retninger, og
derfor kode for proteiner med vidt forskellige funktioner.
En naturligt forekommende DNA-sekvens kan indeholde andre genetiske informationer
end dem, der er omtalt i et givet patent vedrørende den pågældende
sekvens. Hvis der gives patent på selve gensekvensen, og ikke kun på anvendelsen
af denne i en bestemt sammenhæng, kan patenthaver i realiteten have patent også
på helt uforudsete anvendelser af sekvensen.
Ligner gener fra forskellige organismer eller individer hinanden?
Et af de vigtigste resultater af det humane genomprojekt og sekventeringen af
andre biologiske arters genomer er, at man kan sammenligne DNA sekvenser.
Inden for evolutionsbiologien ses graden af DNA homologi ofte som et mål for
evolutionsmæssig slægtskab, således at ligheden mellem to organismers genomer
forstås som tegn på tæt slægtskab. Det har, som nævnt side 36, vist sig, at mus har
ca. 99 % af deres gener fælles med mennesker. De forskelle, der er, har afgørende
betydning for de forskelle, der er på dyrearterne. Gener fra forskellige dyrearter kan
derfor godt kan være identiske - det vil sige, at hvis man tager patent på et gen fra
et bestemt dyr, kan det godt være identisk med et menneskegen.
40| PATENT PÅ MENNESKERS GENER OG STAMCELLER REDEGØRELSE