patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd
patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd
Ifølge det, man kalder biologiens centrale dogme, går cellens informationsstrøm fra DNA til RNA og videre til protein, aldrig den anden vej. Proteiner er i store træk de molekyler, der styrer, hvilke kemiske processer der skal foregå, og hvorledes cellerne skal se ud og fungere. Dermed bestemmer de i realiteten hele organismens adfærd. Tager man udgangspunkt i det centrale dogme, synes forestillingen om generne som de molekyler, der bestemmer vor skæbne, oplagt. Men det centrale dogme bliver kraftigt modificeret i disse år. 1) Moderne biologi Netværksteorier Illustrerer de komplekse interaktioner mellem RNA og proteinmolekyler Det viser sig for eksempel, at mange gener koder for RNA, som aldrig oversættes til proteiner. RNA molekylerne udgør i sig selv et stort og kompliceret netværk med GENOMET - VIDEN OG PERSPEKTIVER|35
stor betydning for kroppens funktioner. RNA molekylerne har for eksempel afgørende betydning for, hvordan generne aktiveres. Determinismen fra gen til funktion bliver således mindre entydig, end det centrale dogme udsiger. Fælles men samtidig helt individuelle De store ligheder mellem generne hos forskellige pattedyr og mennesker kan ligeledes benyttes som argument imod genetisk determinisme. En undersøgelse fra 200244 GENREGULATIONEN, som er et af de centrale områder af biologien, bygger blandt andet på enzymatiske modifikationer af DNA strengene og varierende indpakning af DNA strengen, blandt andet som et resultat af interaktioner mellem DNA’et og viser, at selvom men- DNA-bindende proteiner og dermed neskets genom er 14% større end mu- opvinding eller “indpakning” af DNA’et, så det gøres utilgængeligt for andre proteiner, sens, og kun 40% af musens DNA-sek- der spiller en rolle i forbindelse med genets venser er fælles med menneskets, så aflæsning. svarer 99% af generne på musens 20 kromosom-par til gener på menneskets 23 kromosompar. Den store forskel, der er på disse skabninger, findes derfor næppe alene på gen-niveauet, men er sandsynligvis en følge af vidt forskellig regulationen af - i det mindste visse - gener. I den udstrækning, genregulationen styres af cellernes omgivelser, foregår der altså en vigtig informationsstrøm i omvendt retning i forhold til det centrale dogme. Mennesket er en relativt ung biologisk art, der ikke har haft så megen tid til at akkumulere genetisk variation som de fleste andre af jordens arter, der har haft en længere historie end mennesket. Alligevel findes der en betydelig genetisk variation hos mennesker. Det humane genom indeholder ca. 3 milliarder basepar (byggestenene der kan være baserne adenin (A); thymin (T); guanin (G) eller cytosin (C)) og den genetiske variation er så stor, at to mennesker aldrig vil være genetisk identiske. Imellem to tilfældige mennesker er den genetiske variation ca. 0,1%. 45 På trods af denne variation har alle mennesker det meste af den genetiske information fælles. Den genetiske variation i geografiske områder på jorden er fordelt på en kontinuert måde – der findes ingen skarpe genetiske grænser imellem forskellige befolkningsgrupper. Faktisk har det vist sig, at kun en mindre del af den 44 Mouse Genome Sequencing Consortium. 2002. Initial sequencing and comparative analysis of the mouse genome. Nature 5 December 2002, p. 520-573. 45 Det betyder, at 1 basepar ud af hver 1.000 i gennemsnit vil variere mellem to individer. To tilfældige personer vil have ca. 6 millioner basepar, der er forskellige. 36| PATENT PÅ MENNESKERS GENER OG STAMCELLER REDEGØRELSE
- Page 1 and 2: PATENT PÅ MENNESKERS GENER OG STAM
- Page 3 and 4: Patent på menneskers gener og stam
- Page 6 and 7: FORORD Det Etiske Råd udsender her
- Page 8 and 9: 1. INDLEDNING OG BAGGRUND Patent p
- Page 10 and 11: erne i særdeleshed - har fået sti
- Page 12 and 13: Dermed er stamceller også blevet m
- Page 14 and 15: Direktivets artikel 7 giver Den Eur
- Page 16 and 17: holdelse af viden og forhindrer and
- Page 18 and 19: 2. HVAD SIGER LOVEN OM PATENTER PÅ
- Page 20 and 21: Opfindelsen skal have nyhedsværdi.
- Page 22 and 23: udnytte opfindelsen eller overdrage
- Page 24 and 25: Hvad EPO har lagt vægt på i sin a
- Page 26 and 27: I bemærkningerne til loven lægges
- Page 28 and 29: Planer om et nyt EF-patent og et ve
- Page 30 and 31: Når det er nødvendigt at sige, at
- Page 32 and 33: 3. GENOMET - VIDEN OG PERSPEKTIVER
- Page 34 and 35: Som omtalt i indledningen har paten
- Page 38 and 39: totale genetiske variation imellem
- Page 40 and 41: Selv ikke enæggede tvillinger er h
- Page 42 and 43: Hvor meget styrer generne i forhold
- Page 44 and 45: 4. HVAD ER DET DER PATENTERES? I de
- Page 46 and 47: patenteres, så længe det er isole
- Page 48 and 49: hele menneskehedens fælleseje, og
- Page 50 and 51: Påstanden om, at patenter på gene
- Page 52: disponere over alene. Om argumentet
- Page 55 and 56: For det andet sikrer patentsystemet
- Page 57 and 58: har også indgivet patentansøgning
- Page 60 and 61: 6. PATENTER, EJENDOMSRET OG FORDELI
- Page 62 and 63: eller har opnået et etisk set bere
- Page 64 and 65: til, eller at individet endda skull
- Page 66 and 67: opnås patenter, hvis der blandt an
- Page 68 and 69: om at få et tilfredsstillende afka
- Page 70 and 71: 7. MENNESKEOPFATTELSE, NATURSYN OG
- Page 72 and 73: Der er formodentlig intet felt, hvo
- Page 74 and 75: syn til naturen, er det i sidste in
- Page 76 and 77: genetiseringen af menneskeopfattels
- Page 78 and 79: individ og et menneske. Af den grun
- Page 80 and 81: Vi tror, at mennesker og dyr er ska
- Page 82 and 83: 8. STAMCELLER - VIDEN OG FORVENTNIN
- Page 84 and 85: dyrke embryonale stamceller fra men
Ifølge det, man kalder biol<strong>og</strong>iens centrale d<strong>og</strong>me, går cellens informationsstrøm<br />
fra DNA til RNA <strong>og</strong> videre til protein, aldrig den anden vej. Proteiner er i store træk<br />
de molekyler, der styrer, hvilke kemiske processer der skal foregå, <strong>og</strong> hvorledes<br />
cellerne skal se ud <strong>og</strong> fungere. Dermed bestemmer de i realiteten hele organismens<br />
adfærd. Tager man udgangspunkt i det centrale d<strong>og</strong>me, synes forestillingen<br />
om <strong>gener</strong>ne som de molekyler, der bestemmer vor skæbne, oplagt.<br />
Men det centrale d<strong>og</strong>me bliver kraftigt modificeret i disse år.<br />
1) Moderne biol<strong>og</strong>i<br />
Netværksteorier<br />
Illustrerer de komplekse interaktioner mellem RNA <strong>og</strong> proteinmolekyler<br />
<strong>Det</strong> viser sig for eksempel, at mange <strong>gener</strong> koder for RNA, som aldrig oversættes til<br />
proteiner. RNA molekylerne udgør i sig selv et stort <strong>og</strong> kompliceret netværk med<br />
GENOMET - VIDEN OG PERSPEKTIVER|35
Change language