patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd

patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd

24.07.2013 Views

Ifølge det, man kalder biologiens centrale dogme, går cellens informationsstrøm fra DNA til RNA og videre til protein, aldrig den anden vej. Proteiner er i store træk de molekyler, der styrer, hvilke kemiske processer der skal foregå, og hvorledes cellerne skal se ud og fungere. Dermed bestemmer de i realiteten hele organismens adfærd. Tager man udgangspunkt i det centrale dogme, synes forestillingen om generne som de molekyler, der bestemmer vor skæbne, oplagt. Men det centrale dogme bliver kraftigt modificeret i disse år. 1) Moderne biologi Netværksteorier Illustrerer de komplekse interaktioner mellem RNA og proteinmolekyler Det viser sig for eksempel, at mange gener koder for RNA, som aldrig oversættes til proteiner. RNA molekylerne udgør i sig selv et stort og kompliceret netværk med GENOMET - VIDEN OG PERSPEKTIVER|35

stor betydning for kroppens funktioner. RNA molekylerne har for eksempel afgørende betydning for, hvordan generne aktiveres. Determinismen fra gen til funktion bliver således mindre entydig, end det centrale dogme udsiger. Fælles men samtidig helt individuelle De store ligheder mellem generne hos forskellige pattedyr og mennesker kan ligeledes benyttes som argument imod genetisk determinisme. En undersøgelse fra 200244 GENREGULATIONEN, som er et af de centrale områder af biologien, bygger blandt andet enzymatiske modifikationer af DNA strengene og varierende indpakning af DNA strengen, blandt andet som et resultat af interaktioner mellem DNA’et og viser, at selvom men- DNA-bindende proteiner og dermed neskets genom er 14% større end mu- opvinding eller “indpakning” af DNA’et, så det gøres utilgængeligt for andre proteiner, sens, og kun 40% af musens DNA-sek- der spiller en rolle i forbindelse med genets venser er fælles med menneskets, så aflæsning. svarer 99% af generne musens 20 kromosom-par til gener menneskets 23 kromosompar. Den store forskel, der er disse skabninger, findes derfor næppe alene gen-niveauet, men er sandsynligvis en følge af vidt forskellig regulationen af - i det mindste visse - gener. I den udstrækning, genregulationen styres af cellernes omgivelser, foregår der altså en vigtig informationsstrøm i omvendt retning i forhold til det centrale dogme. Mennesket er en relativt ung biologisk art, der ikke har haft så megen tid til at akkumulere genetisk variation som de fleste andre af jordens arter, der har haft en længere historie end mennesket. Alligevel findes der en betydelig genetisk variation hos mennesker. Det humane genom indeholder ca. 3 milliarder basepar (byggestenene der kan være baserne adenin (A); thymin (T); guanin (G) eller cytosin (C)) og den genetiske variation er så stor, at to mennesker aldrig vil være genetisk identiske. Imellem to tilfældige mennesker er den genetiske variation ca. 0,1%. 45 På trods af denne variation har alle mennesker det meste af den genetiske information fælles. Den genetiske variation i geografiske områder jorden er fordelt en kontinuert måde – der findes ingen skarpe genetiske grænser imellem forskellige befolkningsgrupper. Faktisk har det vist sig, at kun en mindre del af den 44 Mouse Genome Sequencing Consortium. 2002. Initial sequencing and comparative analysis of the mouse genome. Nature 5 December 2002, p. 520-573. 45 Det betyder, at 1 basepar ud af hver 1.000 i gennemsnit vil variere mellem to individer. To tilfældige personer vil have ca. 6 millioner basepar, der er forskellige. 36| PATENT PÅ MENNESKERS GENER OG STAMCELLER REDEGØRELSE

Ifølge det, man kalder biol<strong>og</strong>iens centrale d<strong>og</strong>me, går cellens informationsstrøm<br />

fra DNA til RNA <strong>og</strong> videre til protein, aldrig den anden vej. Proteiner er i store træk<br />

de molekyler, der styrer, hvilke kemiske processer der skal foregå, <strong>og</strong> hvorledes<br />

cellerne skal se ud <strong>og</strong> fungere. Dermed bestemmer de i realiteten hele organismens<br />

adfærd. Tager man udgangspunkt i det centrale d<strong>og</strong>me, synes forestillingen<br />

om <strong>gener</strong>ne som de molekyler, der bestemmer vor skæbne, oplagt.<br />

Men det centrale d<strong>og</strong>me bliver kraftigt modificeret i disse år.<br />

1) Moderne biol<strong>og</strong>i<br />

Netværksteorier<br />

Illustrerer de komplekse interaktioner mellem RNA <strong>og</strong> proteinmolekyler<br />

<strong>Det</strong> viser sig for eksempel, at mange <strong>gener</strong> koder for RNA, som aldrig oversættes til<br />

proteiner. RNA molekylerne udgør i sig selv et stort <strong>og</strong> kompliceret netværk med<br />

GENOMET - VIDEN OG PERSPEKTIVER|35

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!