patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd
patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd patent på menneskers gener og stamceller - Det Etiske Råd
Som omtalt i indledningen har patentkontorerne i realiteten tidligere udstedt patenter på bioteknologiske opfindelser. Der blev allerede i slutningen 1800-tallet givet patent på en biologisk organisme (nemlig gærkultur) 42 , men den slags patenter var den sjældne undtagelse - indtil sidste fjerdedel af 1900-tallet. Fra 1980’erne er en helt ny udvikling begyndt, og patenter på menneskelige gener og andre organismer indenfor bioteknologien er vundet kraftigt frem. Især siden midten af 1990’erne har feltet været i voldsom vækst. 43 Man har altså givet patenter på gener efter reglerne i det eksisterende patentsystem, før man har en dybtgående viden om genernes funktion. Man har udstedt patenter på gener samtidig med, at forskere har udviklet viden om genernes funktion, og det kan give problemer. Det kan det, fordi gener på flere måder adskiller sig fra de traditionelle materialer, patentreglerne er udformet til. I patentsammenhæng er de vigtigste: • Naturligt forekommende gener kan ikke opfindes, men opdages • Gener kan have flere funktioner, og et patent på et gen kan vise sig også at dække helt andre af genets funktioner, som først opdages senere • Generne er en del af os selv og findes indeni os. De er på én gang unikke for hvert enkelt individ og fælles for alle mennesker – ja, hovedparten af generne findes i beslægtede versioner hos alle pattedyr • Generne har en vis betydning for, hvem og hvordan vi er; for de sygdomme og egenskaber, vi får. Om hvad gener er, og hvad de gør Den korte definition af et gen er, at det er en funktionel enhed af arvemassen. Hermed menes en DNA sekvens, som koder for RNA eller et protein (på dansk kaldes det æggehvidestof, og det kan være et hormon, muskelfibre og meget andet). I forhold til genpatentering må man skelne mellem det materielle gen-begreb og genets informatoriske indhold. Genet er en biologisk substans, men denne substans er imidlertid i sig selv mindre interessant. Det interessante i patentsammenhæng er substansens funktion – nemlig at kode for RNA/protein. 42 Se fx Det Etisk Råd. 1993. Patent på menneske-gener - en redegørelse. Side 8. 43 OECD 2002 side 8. GENOMET - VIDEN OG PERSPEKTIVER|33
Sammenhængen mellem kromosomer, gener og DNA-sekvenser 1) Klassisk biologi Det centrale dogme 34| PATENT PÅ MENNESKERS GENER OG STAMCELLER REDEGØRELSE
- Page 1 and 2: PATENT PÅ MENNESKERS GENER OG STAM
- Page 3 and 4: Patent på menneskers gener og stam
- Page 6 and 7: FORORD Det Etiske Råd udsender her
- Page 8 and 9: 1. INDLEDNING OG BAGGRUND Patent p
- Page 10 and 11: erne i særdeleshed - har fået sti
- Page 12 and 13: Dermed er stamceller også blevet m
- Page 14 and 15: Direktivets artikel 7 giver Den Eur
- Page 16 and 17: holdelse af viden og forhindrer and
- Page 18 and 19: 2. HVAD SIGER LOVEN OM PATENTER PÅ
- Page 20 and 21: Opfindelsen skal have nyhedsværdi.
- Page 22 and 23: udnytte opfindelsen eller overdrage
- Page 24 and 25: Hvad EPO har lagt vægt på i sin a
- Page 26 and 27: I bemærkningerne til loven lægges
- Page 28 and 29: Planer om et nyt EF-patent og et ve
- Page 30 and 31: Når det er nødvendigt at sige, at
- Page 32 and 33: 3. GENOMET - VIDEN OG PERSPEKTIVER
- Page 36 and 37: Ifølge det, man kalder biologiens
- Page 38 and 39: totale genetiske variation imellem
- Page 40 and 41: Selv ikke enæggede tvillinger er h
- Page 42 and 43: Hvor meget styrer generne i forhold
- Page 44 and 45: 4. HVAD ER DET DER PATENTERES? I de
- Page 46 and 47: patenteres, så længe det er isole
- Page 48 and 49: hele menneskehedens fælleseje, og
- Page 50 and 51: Påstanden om, at patenter på gene
- Page 52: disponere over alene. Om argumentet
- Page 55 and 56: For det andet sikrer patentsystemet
- Page 57 and 58: har også indgivet patentansøgning
- Page 60 and 61: 6. PATENTER, EJENDOMSRET OG FORDELI
- Page 62 and 63: eller har opnået et etisk set bere
- Page 64 and 65: til, eller at individet endda skull
- Page 66 and 67: opnås patenter, hvis der blandt an
- Page 68 and 69: om at få et tilfredsstillende afka
- Page 70 and 71: 7. MENNESKEOPFATTELSE, NATURSYN OG
- Page 72 and 73: Der er formodentlig intet felt, hvo
- Page 74 and 75: syn til naturen, er det i sidste in
- Page 76 and 77: genetiseringen af menneskeopfattels
- Page 78 and 79: individ og et menneske. Af den grun
- Page 80 and 81: Vi tror, at mennesker og dyr er ska
- Page 82 and 83: 8. STAMCELLER - VIDEN OG FORVENTNIN
Sammenhængen mellem<br />
kromosomer, <strong>gener</strong><br />
<strong>og</strong> DNA-sekvenser<br />
1) Klassisk biol<strong>og</strong>i<br />
<strong>Det</strong> centrale d<strong>og</strong>me<br />
34| PATENT PÅ MENNESKERS GENER OG STAMCELLER REDEGØRELSE
Change language